Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Det svære ved producentansvaret er ikke regningen. Det er at kunne opgøre vægt og materiale pr. varenummer, rapportere hver måned og dokumentere det i fem år. Her er felterne, fristerne og opsætningen — også efter regelskiftet 12. august 2026.
Fem spørgsmål. Svarer I ja til det første og ét af de øvrige, skal I som udgangspunkt være registreret i producentregistret.
Producentansvaret kræver, at I kan opgøre al emballage, I gør tilgængelig i Danmark, i kilo fordelt på materialekategori, på husholdnings- eller erhvervsemballage og på engangs- eller genbrugsemballage. Tallet skal kunne dokumenteres, indberettes årligt og opbevares i fem år.
Det udvidede producentansvar for emballage er reguleret i bekendtgørelse nr. 1146 af 29. september 2025 om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald. Bekendtgørelsen er udstedt af Miljø- og Ligestillingsministeriet, og den er den eneste tekst, der reelt afgør, hvad I skal kunne trække ud af systemet.
Tre pligter driver hele datakravet:
Selve indberetningen er ikke ét tal. Mængderne angives efter § 27, stk. 5, i kilo fordelt på materialekategorierne i bilag 6, med skelnen mellem husholdnings- og erhvervsemballage og mellem engangs- og genbrugsemballage. For sammensatte materialer indberettes efter § 27, stk. 6, hovedmaterialets vægt. Producenter under 8 ton om året kan efter § 27, stk. 7, nøjes med den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage.
Definitionerne i § 3 er værd at læse langsomt, for de afgør, hvilken side af skillelinjen jeres varer havner på. Husholdningsemballage er »emballage, hvor en husholdning sandsynligvis vil være slutbruger«, og erhvervsemballage er »emballage, der ikke er husholdningsemballage«. Det er altså en vurdering af den sandsynlige slutbruger — ikke af, hvem der står på fakturaen. Sælger I samme varenummer både til forbrugere og til virksomheder, skal fordelingen kunne begrundes og genfindes.
Oveni den årlige indberetning til DPA kommer den løbende rapportering til jeres kollektive ordning. Hos VANA, som er den største danske ordning, rapporteres reelle tilgængeliggjorte mængder månedligt for virksomheder over 8 ton om året og kvartalsvis for virksomheder under 8 ton. Rapporteringen er opdelt i 16 kategorier — fleksibel plast, hård plast, hård PET, skumplast, mad- og drikkevarekartoner, pap, papir, jernholdige metaller, aluminium, glas, træ, tekstil, porcelæn, kork, keramik og andet — og kan afleveres manuelt i medlemsportalen, som CSV-fil eller via API fra jeres eget system.
Det er dét, der gør producentansvaret til en ERP-opgave og ikke en bogholderiopgave. En månedlig CSV-fil med 16 kategorier gange husholdning/erhverv kan ingen håndtere i et regneark ved siden af, når varekartoteket vokser. Den skal komme fra økonomisystemet som en rapport, der kan køres igen og give det samme svar.
EU’s emballageforordning, forordning (EU) 2025/40, finder anvendelse fra 12. august 2026. Den ændrer definitionen af producent og indfører en udpakkerregel, så ansvaret i visse tilfælde flytter fra én virksomhed til en anden. Samtidig kommer krav om overensstemmelseserklæring og identifikationsnummer på emballagen.
Forordningen er »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald«, og den finder anvendelse fra 12. august 2026. Den er dermed ikke længere en kommende regel, men gældende ret — og det er tredje gang på under to år, at reglerne om emballage flytter sig under fødderne på danske virksomheder.
Tre ting ændrede sig, som har direkte konsekvenser for jeres stamdata:
Miljøstyrelsen beskriver ændringen sådan, at emballage fra 12. august 2026 anses for fremstillet under eget navn og varemærke, selv om emballagen ikke er forsynet med virksomhedens navn eller varemærke. Det afgørende er, hvilken virksomhed der afgiver ordren, eller som har bestemt emballagens designspecifikationer.
Konsekvensen er praktisk: bestiller I neutrale kasser, poser eller film efter jeres egne mål, er I fabrikant af den emballage — også selv om der ikke står noget på den. Det felt, der afgør det, findes sjældent i varekartoteket i dag.
Miljøstyrelsen beskriver i sin spørgsmål/svar-vejledning tre scenarier for en dansk fabrikant, der sælger til en virksomhed i et andet EU-land. Fra 12. august 2026 gælder det tredje: hvis virksomheden i modtagerlandet udpakker transportemballagen, har den »ansvar som ‘udpakker’«, mens producenten har ansvar som distributør for salgsemballagen.
Spejlvendt betyder det, at danske importører, grossister og virksomheder, der pakker varer ud som en del af driften, kan få producentansvar for paller, plastfilm, papkasser og strips, som de tidligere blot betragtede som affald i egen gård.
Fra samme dato skal fabrikanter kunne dokumentere emballagens overensstemmelse med en overensstemmelseserklæring, og emballagen skal kunne kobles til erklæringen via et identifikationsnummer — type-, batch- eller serienummer. Dertil kommer grænseværdier for tungmetaller og for PFAS i fødevarekontaktemballage samt et harmoniseret mærke for materialesammensætning.
| Hvad | Hvornår | Hvad det betyder for jeres data |
|---|---|---|
| Registrering i producentregistret | Senest 14 dage før første tilgængeliggørelse | CVR-nummer, roller og forventet årsmængde skal kunne opgøres, før I sælger |
| Løbende rapportering til kollektiv ordning | Månedligt over 8 ton, kvartalsvis under 8 ton | Vægt pr. materialekategori skal kunne trækkes hver måned — ikke én gang om året |
| Årlig indberetning til DPA | Inden 1. juni for det foregående kalenderår | Årsopgørelse pr. kategori, husholdning/erhverv og engangs/genbrug |
| Ny producentdefinition og udpakkerregel | Fra 12. august 2026 | Rollen pr. vareflow skal kunne dateres, så mængder før og efter kan skilles ad |
| Overensstemmelseserklæring og identifikationsnummer | Fra 12. august 2026 | Dokumenter skal kunne kobles til det enkelte emballagenummer |
| Indberetning af 2026-mængderne | 1. januar – 31. maj 2027 | Året skal kunne opgøres, længe efter at bogføringen er lukket |
Om selve indberetningsvinduet skriver Miljøstyrelsen præcist: »Indberetningen af mængder af emballage der er tilgængeliggjort i 2026 skal indberettes i indberetningsperioden fra den 1. januar til den 31. maj 2027«. Der er ikke offentliggjort et krav om, at 2026 skal indberettes som to adskilte perioder. Men fordi ansvaret for et konkret vareflow kan flytte den 12. august, anbefaler flere rådgivere at kunne skære året ved den 11. august. Det koster ingenting at kunne, hvis datoen ligger på transaktionen — og det er dyrt at skulle rekonstruere bagefter.
Den kollektive ordning VANA formulerede det sådan i sit høringssvar til den danske implementering: en ny slutbrugerdefinition og udpakkerregel i forordningen kan medføre, at producentansvaret fra 12. august 2026 i visse tilfælde flyttes fra en producent til en anden — og VANA påpegede, at det får store konsekvenser for medlemsvirksomhederne.
Ansvaret ligger hos den virksomhed, der første gang gør emballagen tilgængelig på det danske marked. Miljøstyrelsen opererer med fire roller: fabrikant, importør, distributør og udpakker. Rollen følger vareflowet, ikke virksomheden — samme virksomhed kan have forskellige roller for forskellige varer.
Miljøstyrelsen skriver det kort: »Den virksomhed som første gang tilgængeliggør emballage eller emballerede produkter på det danske marked har ansvaret«. Bekendtgørelsens § 3 definerer producenten som enhver fabrikant, importør eller distributør, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg.
Det er den samme mekanik, som gælder for produktsikkerhedsreglerne på webshoppens produktsider: rollen følger produktet, ikke virksomheden. Køber I den samme vare hjem fra to leverandører — én i Danmark og én i Kina — har I to forskellige roller for det samme varenummer.
| Rolle | Typisk situation | Hvad I skal kunne trække |
|---|---|---|
| Fabrikant | I fremstiller varen eller emballagen — eller får den fremstillet efter jeres specifikation | Emballagesammensætning pr. varenummer og overensstemmelseserklæring |
| Importør | I henter varer til Danmark fra udlandet, også fra andre EU-lande | Salgs- og transportemballage på det indkøbte, opgjort ved indgang til DK |
| Distributør | I videresælger varer, der allerede er gjort tilgængelige i Danmark | Kun jeres egen forsendelsesemballage, hvis leddet før har ansvaret |
| Udpakker | I pakker varer ud af transportemballagen som led i driften (fra 12.08.2026) | Vægt af paller, film, kasser og strips, I fjerner — pr. leverandør eller pr. flow |
Bemærk kombinationen af udpakkerrollen og webshoppen: sender I varer videre i jeres egne kasser, har I både forsendelsesemballagen som producent og transportemballagen som udpakker. Det er to forskellige datalinjer på det samme varenummer, og de skal ikke lægges sammen.
Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de cirka 4.000 virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret — både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart.Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur, til SCM.dk, 3. september 2024
Otte felter dækker producentansvaret: emballagevægt, materialekategori, husholdning eller erhverv, engangs eller genbrug, hovedmateriale ved sammensat emballage, miljøgradueringsniveau, dokumentreference og en gyldighedsdato. Ligger de på varenummeret, kan rapporten køres af sig selv. Ligger de i et regneark, skal den bygges forfra hver måned.
Emballagedata er stamdata på linje med vægt, told-position og momskode. De ændrer sig sjældent, de skal være ens for alle brugere, og de skal kunne dateres. Nedenfor er de felter, vi sætter op, når en kunde skal kunne rapportere uden manuelt arbejde.
| Felt | Indhold | Hvorfor |
|---|---|---|
| Emballagevægt pr. enhed | Gram med tre decimaler, pr. emballagedel | § 27, stk. 5: mængderne angives i kilo. Afrunding pr. varelinje giver skævheder ved store antal |
| Materialekategori | Én af de 16 kategorier i rapporteringen | Bidraget beregnes pr. kategori. Én forkert kategori flytter hele varens pris |
| Husholdning eller erhverv | Sandsynlig slutbruger, ikke fakturamodtager | § 3: husholdningsemballage er emballage, hvor en husholdning sandsynligvis vil være slutbruger |
| Engangs eller genbrug | Markering pr. emballagedel | Genbrugsemballage indberettes særskilt efter § 27, stk. 2 |
| Hovedmateriale | Det tungeste materiale i en sammensat emballage | § 27, stk. 6: for sammensatte materialer indberettes hovedmaterialets vægt |
| Miljøgradueringsniveau | Grøn, gul eller rød | Afgør bidraget. Kan niveauet ikke dokumenteres, falder emballagen i rød |
| Dokumentreference | Link til erklæring, produktblad eller testrapport | § 14: oplysningerne skal kunne fremlægges og opbevares i fem år |
| Gyldig fra-dato | Dato for den aktuelle emballagesammensætning og rolle | Gør det muligt at skære året ved 11. august 2026 uden at rekonstruere noget |
Det mest oversete felt er det sidste. Uden en gyldighedsdato på emballagelinjen findes der kun én sandhed om varenummeret — den nuværende. Skifter I leverandør, går fra plastfilm til papirbanderole eller får en ny rolle efter udpakkerreglen, er sidste års opgørelse pludselig ikke længere reproducerbar. Det er det samme princip som i SAF-T 2.0-kravene til bogføringssystemer: data skal kunne genskabes, som de så ud på transaktionstidspunktet.
Bidragene til den kollektive ordning er miljøgraduerede. Emballage i rødt niveau betaler et tillæg på 35 procent af de beregnede operationelle omkostninger, grøn emballage får rabat, og gul betaler mindst 20 procent. Kan niveauet ikke dokumenteres, placeres emballagen i rødt niveau — dokumentation er altså direkte penge.
Princippet står i reglerne om producentansvar: virksomhederne skal betale mindre for de emballager, der kan genbruges eller genanvendes. VANA beskriver modellen som bonus og malus. Emballage i rødt niveau betaler 35 procent af den enkelte producents beregnede operationelle omkostninger oveni, og indtægten dækker rabatten til grøn emballage inden for samme materialekategori. Gult niveau betaler de beregnede operationelle omkostninger, dog mindst 20 procent.
Den detalje, der koster flest penge i praksis, er formuleringen om, at rødt niveau også omfatter emballage, der ikke kan dokumenteres. Har I en genanvendelig monomaterialeemballage, men ingen overensstemmelseserklæring eller testrapport i systemet, betaler I samme sats som for den emballage, der reelt er svær at genanvende. Dokumentreferencen på varenummeret er derfor ikke bureaukrati — det er den billigste sats.
Størrelsesordenen på selve bidragene fremgår ikke af nogen officiel dansk prisliste, fordi de fastsættes af de kollektive ordninger. Da gebyrerne trådte i kraft, offentliggjorde BDO 15. september 2025 følgende forventede spænd pr. kilo, opgjort af Frank Barrit:
| Materiale | Forventet sats (kr./kg) | Datakrav i ERP |
|---|---|---|
| Pap | 2,95 – 4,29 | Skelnen mellem bølgepap og karton |
| Papir | 0,14 – 1,06 | Etiketter og indstik vejer også |
| Metal | 0,75 – 10,59 | Jernholdigt og aluminium er to kategorier |
| Glas | 2,44 – 7,75 | Vægten dominerer regningen |
| Plast | 1,94 – 7,41 | Fleksibel, hård, hård PET og skum er fire kategorier |
| Mad- og drikkevarekartoner | 8,31 – 11,69 | Den dyreste kategori — sammensat materiale |
Oveni bidraget til den kollektive ordning kommer to myndighedsgebyrer. Dansk Erhverv opgjorde i september 2025 gebyret til Miljøstyrelsen til 25 kr. pr. ton emballageaffald og gebyret til Dansk Producentansvar til 74,67 kr. pr. ton, begge beregnet på de indberettede 2024-mængder. Samme opgørelse anførte, at den samlede årlige pris for de omfattede virksomheder er 580 mio. kr. højere end først antaget.
Med spændene ovenfor er regnestykket til at overskue: en webshop, der sender 40 ton pap og 6 ton plast om året, ligger et sted mellem 130.000 og 215.000 kr. alene på papdelen. Præcisionen i vægtfelterne er derfor ikke et spørgsmål om pænhed. Ti gram for meget pr. kasse på 400.000 forsendelser er fire ton pap, I betaler for uden at have sendt det.
Registrering skal ske senest 14 dage før første tilgængeliggørelse. Rapportering til den kollektive ordning sker månedligt over 8 ton og kvartalsvis under 8 ton. Den årlige indberetning til Dansk Producentansvar skal ske inden 1. juni, og 2026-mængderne indberettes i vinduet 1. januar til 31. maj 2027.
| Hvornår | Hvad | Til hvem |
|---|---|---|
| Senest 14 dage før salgsstart | Registrering med oplysninger efter bilag 5 | Producentregistret hos DPA |
| Ved registrering | Tilmelding til en kollektiv ordning for engangsemballage (§ 80) | Kollektiv ordning |
| Månedligt eller kvartalsvis | Reelle tilgængeliggjorte mængder pr. kategori | Kollektiv ordning |
| Inden 1. juni hvert år | Årsmængder for det foregående kalenderår (§ 27, stk. 1) | Dansk Producentansvar |
| 1. januar – 31. maj 2027 | Indberetning af 2026-mængderne | Dansk Producentansvar |
| Løbende, fem år tilbage | Dokumentation på anmodning (§ 14) | Miljøstyrelsen |
Emballagedata lægges som stamdata på varenummeret med en gyldighedsdato, en spærre forhindrer publicering af varer uden vægt og materiale, og rapporten trækkes månedligt i det format, den kollektive ordning kan indlæse. Opsætningen tager typisk to til fire dage for et almindeligt varekartotek.
Rækkefølgen betyder noget. Sætter man rapporten op før spærren, bygger man en rapport på huller. Sætter man spærren op før stamdatafelterne, kan ingen oprette varer. Vi kører derfor altid trinene i denne orden, uanset om systemet er Admind OFFICE eller et andet.
Erfaringen fra arbejdet med OIOUBL-validering gælder her igen: det er billigere at spærre en fejl ved oprettelsen end at finde den i en afvist indberetning et halvt år senere.
De typiske fejl er: emballagevægt gemt som produktvægt, forsendelsesemballage der slet ikke er oprettet, fritekst i materialefeltet, manglende skelnen mellem husholdning og erhverv, og ingen dato på emballagelinjen. Alle fem koster enten for meget i bidrag eller gør indberetningen umulig at genskabe.
Bruttovægten i varekartoteket er sat til fragtberegning og indeholder både vare og emballage. Indberetningen kræver kun emballagen — ellers betaler I for varens egen vægt.
Kasser, luftpuder, tape og paller er indkøbt på en omkostningskonto og har hverken vægt eller materiale. De skal oprettes som varer for at kunne tælles.
»Plast«, »pl.« og »PET-bakke« ender som tre kategorier. Feltet skal være en fast liste med præcis de kategorier, ordningen rapporterer i.
Fordelingen er ikke fri: det afgørende er, hvem der sandsynligvis er slutbruger. Sælger I begge veje, skal fordelingsnøglen kunne dokumenteres.
Uden en gyldig fra-dato kan sidste års indberetning ikke genskabes efter et leverandørskift — og 2026 kan ikke skæres ved den 11. august.
Overensstemmelseserklæringer og testrapporter i en mailtråd tæller ikke som noget, I kan fremlægge i fem år. De skal ligge på varenummeret.
Gennemgå tolv punkter: registrering, kollektiv ordning, roller pr. vareflow, emballagetabel, vægtfelter, materialekategori, husholdning/erhverv, engangs/genbrug, forsendelsesemballage, miljøgradueringsniveau, dokumentarkiv og en rapport, der kan køres igen med samme resultat.
Er der huller på listen, er det sjældent et spørgsmål om vilje. Det er et spørgsmål om, at emballagedata aldrig har været et felt i varekartoteket, fordi ingen før har bedt om dem. De virksomheder, der allerede har ryddet op i produktdata på grund af tilgængelighedskravene til webshoppen, har den halve vej gjort.
Producentansvarets dokumentationskrav ligner bogføringslovens: data skal kunne fremlægges, genskabes og opbevares. Guiden samler kravene til det digitale bogføringssystem, til sikkerhedskopiering og til opbevaring — det fundament, emballagedokumentationen skal ligge oven på.
Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik.
Ja. Producentansvaret skelner ikke mellem B2B og B2C, men mellem husholdningsemballage og erhvervsemballage. Begge dele skal indberettes — de indgår blot i hver sin kolonne. Erhvervsemballage er efter § 3 defineret som emballage, der ikke er husholdningsemballage.
Der er ingen grænse for, hvornår man skal være registreret. Der er derimod en lempelse i indberetningen: producenter under 8 ton om året kan efter § 27, stk. 7, nøjes med at indberette den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage. Flere brancheorganisationer har oplyst, at grænsen hæves til 10 ton med emballageforordningen — det bør bekræftes hos jeres kollektive ordning, før I ændrer praksis.
Pakker I varer ud af transportemballage som led i driften, kan I fra 12. august 2026 få producentansvar for den emballage — paller, film, papkasser og strips — også selv om den aldrig når frem til en kunde. Konkret betyder det, at indgående transportemballage skal kunne vejes eller estimeres pr. leverandør eller pr. vareflow.
Miljøstyrelsen har oplyst, at mængder tilgængeliggjort i 2026 indberettes i perioden 1. januar til 31. maj 2027, og der er ikke offentliggjort krav om en formel opdeling af året. Men fordi ansvaret for et vareflow kan flytte den 12. august, bør systemet kunne skære mængderne ved den 11. august. Det er langt billigere at have datoen på transaktionen end at rekonstruere den bagefter.
Der er tre elementer: bidraget til den kollektive ordning, som afhænger af vægt, materialekategori og miljøgradueringsniveau, samt to myndighedsgebyrer. Dansk Erhverv opgjorde i september 2025 gebyret til Miljøstyrelsen til 25 kr. pr. ton og gebyret til Dansk Producentansvar til 74,67 kr. pr. ton, begge på grundlag af de indberettede 2024-mængder.
Rødt niveau omfatter både emballage, der opfylder designkriterierne for rødt, og emballage, hvor niveauet ikke kan dokumenteres. Mangler I en overensstemmelseserklæring, et produktblad eller en testrapport, betaler I altså den dyre sats for en emballage, der måske er grøn. Dokumentationen skal ligge på varenummeret, ikke i en mailtråd.
Som regel ja. Vi begynder med at se på varekartoteket og på, hvordan forsendelsesemballagen bogføres i dag. Findes vægt og materiale slet ikke, sætter vi felterne op og fylder dem med data fra leverandørerne. Findes de spredt, samler vi dem ét sted og bygger rapporten derfra.
Registreringspligten er ikke frivillig, og manglende registrering flytter alene den økonomiske og praktiske byrde over på de virksomheder, der har registreret sig. I september 2025 var under 10.000 virksomheder registreret, mens omkring 45.000 forventedes omfattet — et misforhold, som både myndigheder og brancheorganisationer har peget på.
Vi kigger på varekartoteket, forsendelsesemballagen og den rapport, I afleverer i dag, og siger konkret, hvilke felter der mangler, og hvad der skal til, før månedsrapporten kan køre af sig selv. Uforpligtende og uden salgstale.
Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.
Westwind, Admind-kunde i over 10 årVi har bygget økonomisystemer for danske virksomheder siden 1999 og sætter emballagefelterne op, så månedsrapporten kører af sig selv. Ring, eller book en gennemgang — så finder vi ud af, hvor langt I er.