Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Kravene har været gældende siden 28. juni 2025. Er I ti ansatte eller flere, skal jeres webshop være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust — og I skal kunne dokumentere det. Her er præcis hvad loven siger, hvad der typisk er galt, og hvad det koster at rette.
Tre spørgsmål afgør det i langt de fleste tilfælde:
Reglerne står i lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester — den danske gennemførelse af EU’s tilgængelighedsdirektiv. Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025. Der er ingen udskudt frist for nye webshops.
Den danske tilgængelighedslov er ikke ny lovgivning i 2026. Den blev vedtaget i juni 2022, og virksomhederne fik tre års varsel. Selve anvendelsesdatoen var 28. juni 2025, og fra den dag skal en e-handelstjeneste, der leveres til danske forbrugere, opfylde kravene. Det er værd at holde fast i, fordi mange webshops stadig omtaler kravene som noget, der er på vej. Det er de ikke — de er trådt i kraft, og tilsynet er i gang.
Loven bygger på EU-direktiv 2019/882, i daglig tale European Accessibility Act. Det betyder to ting for en dansk webshop. For det første er kravene de samme i hele EU, så en butik, der sælger til Sverige og Tyskland, ikke skal opfylde tre forskellige regelsæt. For det andet fastlægges den tekniske målestok af en europæisk standard, ikke af dansk praksis — og den standard er lige nu under udskiftning. Det vender vi tilbage til.
Loven omfatter en række tjenester, og e-handel er § 1, stk. 2, nr. 6. Definitionen er bred: tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder. Erhvervsstyrelsen oversætter det i sin egen undervisning til noget mere håndgribeligt: »Hjemmesider, apps m.v. hvor der kan indgås forbrugeraftaler.«
Det afgørende er altså ikke, om I kalder jer webshop. Det afgørende er, om en forbruger kan indgå en aftale hos jer elektronisk. En bookingside, en abonnementstilmelding og en B2C-portal med login er omfattet på nøjagtig samme måde som en klassisk kurv-og-kasse-butik.
| Situation | Omfattet? | Bemærkning |
|---|---|---|
| WooCommerce-butik med B2C-salg, 14 ansatte | Ja | E-handelstjeneste, over mikrovirksomhedsgrænsen |
| Ren B2B-portal uden forbrugeraftaler | Typisk nej | Kravene knytter sig til forbrugeraftaler — men vurderingen skal skrives ned |
| Webshop med 6 ansatte og 9 mio. kr. i omsætning | Nej | Mikrovirksomhed: under ti personer og under 2 mio. euro |
| Webshop med 6 ansatte og 40 mio. kr. i omsætning | Ja | Begge betingelser skal være opfyldt for undtagelsen |
| Præsentationssite uden salg, med kontaktformular | Typisk nej | Ingen aftaleindgåelse — men bookingfunktioner ændrer billedet |
| App til mobile enheder med samme butik | Ja | Nævnt eksplicit i definitionen |
Loven definerer en mikrovirksomhed som »en virksomhed, som beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. euro, eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro«. Tjenester fra mikrovirksomheder er helt undtaget fra tilgængelighedskravene. Erhvervsstyrelsen tilføjer, at de »opfordres dog til at opfylde tilgængelighedskravene i det omfang, det er muligt«.
Her går rigtig mange galt i byen. Grænsen på ti personer er ikke ti fuldtidsstillinger i gennemsnit hen over året efter eget skøn — den skal opgøres, og den skal opgøres nu, ikke som den så ud i 2022. En webshop, der er vokset fra otte til tolv ansatte siden anvendelsesdatoen, er blevet omfattet undervejs, uden at nogen sendte et brev.
Websteder og apps skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. For e-handel gælder desuden, at identifikation, elektronisk signatur, sikkerhed og betaling skal opfylde de samme fire principper — og at butikken skal levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, den sælger.
Kravene til tjenester står i lovens bilag 1. Afdeling 3 indeholder de generelle krav: oplysninger skal gives via mere end én sensorisk kanal, i forståelige formater, og websteder og apps skal gøres opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det er de fire WCAG-principper, skrevet ind i dansk lov.
Afdeling 4, litra g, lægger de e-handelsspecifikke krav oveni. To af dem overses konsekvent:
Den harmoniserede standard er EN 301 549. Den citerede version er v3.2.1 fra 2021, som gengiver WCAG 2.1 på niveau A og AA. Et udkast til version 4.1.0 blev offentliggjort af ETSI i november 2025 og løfter niveauet til WCAG 2.2 AA, men bliver først bindende, når den citeres i EU-Tidende.
Det her er det spørgsmål, der oftest bliver besvaret forkert i danske artikler om emnet, og forskellen har praktiske konsekvenser for, hvad I skal budgettere med.
Loven selv nævner ingen WCAG-version. Den beskriver principper. Broen mellem principperne og noget, en udvikler kan teste, er den harmoniserede europæiske standard EN 301 549. Opfylder man den, gælder en formodningsregel: så antages kravene at være opfyldt. Den version, der er citeret i EU-Tidende og dermed bærer den juridiske vægt, er v3.2.1, som indeholder hele WCAG 2.1 på niveau A og AA.
ETSI offentliggjorde i november 2025 et udkast til EN 301 549 V4.1.0, der lægger WCAG 2.2 AA til grund og opdaterer blandt andet kravene til realtidstekst. Erhvervsstyrelsen omtaler i sin egen undervisning fra juni 2026 »EN 301 549 og WCAG 2.2« som formodningsregler. Men en ny standardversion ændrer ikke retstilstanden af sig selv — den skal citeres i EU-Tidende først.
Hvad betyder det i praksis? At I skal bygge efter WCAG 2.2 AA, selvom kun 2.1 er bindende i dag. WCAG 2.2 tilføjer ni succeskriterier oven på 2.1 og fjerner ingen. Rammer I 2.2, rammer I også 2.1. Bygger I derimod kun efter 2.1 nu, laver I arbejdet om, når citeringen falder på plads. De ekstra kriterier i 2.2 er desuden netop dem, der rammer en butik: fokus må ikke skjules bag sticky headers, træk-bevægelser skal have et alternativ, klikflader skal have en minimumsstørrelse, og man må ikke tvinges til at huske eller genindtaste oplysninger, man allerede har givet.
| Version | Offentliggjort | WCAG-grundlag | Juridisk status i dag |
|---|---|---|---|
| EN 301 549 v3.2.1 | 2021 | WCAG 2.1, niveau A + AA | Citeret — den bindende målestok |
| EN 301 549 V4.1.0 (udkast) | November 2025 | WCAG 2.2 AA | Udkast fra ETSI, ikke citeret |
| EN 301 549 v4.1.1 | Forventes | WCAG 2.2 AA | Bindende først ved citering i EU-Tidende |
WebAIM gennemgår hvert år forsiderne på verdens en million mest besøgte websteder automatisk. 2026-rapporten er ubehagelig læsning for e-handel.
»Addressing just these few types of issues would significantly improve accessibility across the web.«WebAIM, The WebAIM Million 2026 — analyse af 1.000.000 forsider
Pointen er opmuntrende: problemet er ikke tusind forskellige ting. Seks fejltyper går igen, og de er alle sammen billige at rette, hvis man tager dem, før butikken er bygget færdig.
Lav kontrast, manglende alt-tekst, manglende labels på formularfelter, tomme links, tomme knapper og manglende sprogangivelse. WebAIM finder dem på mellem 13,5 og 83,9 procent af alle forsider. I WooCommerce sidder de næsten altid de samme steder: temaets farver, produktgalleriet, filtrene og kurv-ikonet.
Fejlene er de samme år efter år. Det gode ved det er, at man kan lave en tjekliste, der faktisk rammer, i stedet for at bestille en åben revision uden ende.
| Fejltype | Andel af forsider | Hvor den typisk sidder i WooCommerce |
|---|---|---|
| Tekst med for lav kontrast | 83,9 % | Grå »før-pris«, rabatmærkater, placeholder-tekst i søgefeltet, deaktiverede knapper |
| Manglende alternativ tekst på billeder | 53,1 % | Produktgalleri importeret fra leverandørfeed, banner-sliders, betalingslogoer i footeren |
| Manglende labels på formularfelter | 51,0 % | Kassens felter med placeholder i stedet for label, rabatkodefelt, nyhedsbrevstilmelding |
| Tomme links | 46,3 % | Kurv-ikon, ønskeliste-hjerte, sociale ikoner, »læs mere«-pile på produktkort |
| Tomme knapper | 30,6 % | Luk-kryds i popups og cookiebanner, +/- på antal, filtermenuens hamburger |
| Manglende sprogangivelse | 13,5 % | <html lang> mangler eller står som engelsk på et dansk site |
En WooCommerce-butik er sjældent én kodebase. Det er et tema, tyve plugins, et cookiebanner, en chatwidget, et anmeldelsesmodul og et betalingsvindue. Loven skelner ikke. Er funktionen en del af den tjeneste, forbrugeren møder, er den omfattet — også når koden kommer udefra.
I praksis betyder det, at cookiebanneret og betalingsvinduet skal testes med tastatur, før I erklærer jer i orden. Et cookiebanner, hvor »afvis« ikke kan nås med tabulator, spærrer hele butikken for en tastaturbruger. Det er den enkeltfejl, vi hyppigst finder, og den er som regel et afkrydsningsfelt i pluginnets indstillinger fra at være løst.
Rækkefølgen er ikke tilfældig. Trin 1 til 3 fjerner erfaringsmæssigt over halvdelen af de påviselige fejl, og de kan laves uden at røre designet.
Start med en automatisk scanning af forside, kategoriside, produktside og hele kassen. Ret kontrast, alt-tekst og labels. Gennemgå derefter hele købsflowet med tastatur og skærmlæser. Slut med at skrive tilgængelighedsoplysningerne ind i handelsbetingelserne — det er et selvstændigt lovkrav.
Den automatiske scanning finder omkring en tredjedel af problemerne. Resten kræver, at et menneske forsøger at gennemføre et køb uden mus. Det er den test, der afslører, om butikken reelt kan bruges — og den tager tyve minutter.
Har I en butik bygget op omkring et integreret webshop-setup, skal I huske, at også ordrebekræftelser, PDF-fakturaer og »min side« er en del af tjenesten.
Efter § 35 skal tjenesteyderen inden levering udarbejde de nødvendige oplysninger og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne skal offentliggøres skriftligt og mundtligt — og selv være tilgængelige for personer med handicap. Det er et selvstændigt krav, uafhængigt af om butikken teknisk er i orden.
Dette er den del, der er billigst at opfylde og alligevel oftest mangler helt. Loven kræver ikke en bestemt skabelon, men den kræver, at oplysningerne findes, er offentliggjort og er forståelige. »Mundtligt« skal forstås som, at oplysningerne også skal kunne fås ved henvendelse — det er derfor, kontaktoplysningerne hører med.
En brugbar tilgængelighedserklæring til en webshop indeholder som minimum:
Det sidste punkt er undervurderet. Et reelt alternativ løser ikke det juridiske krav om en tilgængelig tjeneste, men det løser kundens problem i dag — og det er som regel forskellen på en henvendelse og en klage.
Efter § 8 gælder kravene ikke, hvis de kræver en grundlæggende ændring af tjenesten eller medfører en uforholdsmæssig stor byrde. Men § 9 lægger vurderingen hos virksomheden selv, kræver dokumentation efter bilag 5’s kriterier, opbevaring i mindst fem år, og § 11 kræver fornyet vurdering mindst hvert femte år.
Undtagelsen findes, og den er reel. Men den er ikke en fribillet, og den virker kun, hvis papirarbejdet er lavet på forhånd. En virksomhed, der bliver spurgt af tilsynet og først dér begynder at regne på byrden, har allerede tabt argumentet.
Bilag 5 opstiller kriterierne. Vurderingen handler om forholdet mellem nettoomkostningerne ved at overholde kravene og virksomhedens samlede omkostninger til produktion og distribution — samt forholdet mellem nettoomkostningerne og virksomhedens nettoomsætning. Omkostninger til personale, oplæring, designproces, test og dokumentation tælles med. Fordelene for personer med handicap vejes op imod udgiften.
Konsekvensen er ubehagelig for mange: for en webshop med solid omsætning vil nogle få dages udviklerarbejde meget sjældent kunne bæres som uforholdsmæssigt. Undtagelsen er skrevet til det enkeltstående, dyre særtilfælde — ikke til et generelt fravalg.
Efter § 45 fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med e-handelstjenester. Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen og hedder afdelingen Markedsovervågning. Opgaverne er uændrede. Overtrædelser straffes efter § 57 med bøde, og selskaber kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Her er der sket en organisatorisk ændring, som endnu ikke er slået igennem i de fleste artikler om emnet. Lovens § 45 udpeger Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed for blandt andet e-handelstjenester. Men Erhvervsstyrelsen oplyser: »Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen.« Afdelingen hedder nu Markedsovervågning, og »afdelingen vil udføre de samme opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget«.
Praktisk betyder det, at I i en overgangsperiode kan møde forskellige logoer og afsendere i korrespondancen. Det ændrer hverken indholdet eller sagsbehandlingen — og det ændrer ikke, at det er dem, der skriver, hvis nogen klager over jeres butik.
Om tilgangen til kontrollen siger Erhvervsstyrelsen selv, at der anvendes en »pragmatisk og dialogbaseret tilgang« med vægt på vejledning, men at »bevidst eller gentagende overtrædelser kan resultere politianmeldelse og bøde«. Det er en rimelig beskrivelse af, hvordan dansk markedsovervågning normalt fungerer: den første henvendelse er sjældent en bøde, men den er heller ikke uforpligtende.
Tilsyn er i øvrigt ikke det eneste sted, dokumentationskrav kommer fra. Leverer I samtidig til en virksomhed i en kritisk sektor, møder I også kravene i NIS 2-loven som underleverandør — der i form af et sikkerhedsspørgeskema fra kunden i stedet for et tilsynsbesøg.
Det realistiske risikobillede for en dansk webshop er derfor ikke et pludseligt bødeforlæg. Det er en henvendelse — fra en kunde, en konkurrent eller en interesseorganisation — der udløser en dialog, hvor I bliver bedt om at fremvise jeres vurdering og dokumentation. Har I den, er sagen som regel kort. Har I den ikke, begynder den.
Tilgængelighed er ikke det eneste krav, der er landet på produktsiderne. Siden 13. december 2024 skal fabrikantens navn og adresse, en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, produktidentifikation og advarsler på dansk også fremgå af selve udbuddet. Se GPSR-kravene til webshoppens produktsider.
Kravene gælder for tjenester leveret fra 28. juni 2025. Tjenesteydere må fortsætte med at bruge produkter, der lovligt blev anvendt før den dato, indtil 28. juni 2030. Selvbetjeningsterminaler må bruges til slutningen af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagning.
Overgangsordningerne bliver ofte misforstået som en udsættelse af hele loven. Det er de ikke. De handler om produkter, der indgår i leveringen af en tjeneste — for eksempel en betalingsterminal i butikken eller en informationsskærm. Selve webshoppen har ingen overgangsperiode.
| Dato | Hvad sker der | Hvem rammer det |
|---|---|---|
| 7. juni 2022 | Lov nr. 801 vedtages | Alle — tre års varsel |
| 28. juni 2025 | Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra denne dato | Webshops over mikrovirksomhedsgrænsen |
| Januar 2026 | Sikkerhedsstyrelsen bliver en del af Erhvervsstyrelsen som afdelingen Markedsovervågning | Alle med en tilsynssag |
| November 2025 | ETSI offentliggør udkast til EN 301 549 V4.1.0 med WCAG 2.2 AA | Alle, der bygger nyt nu |
| Endnu ikke fastlagt | Citering af EN 301 549 v4.1.1 i EU-Tidende gør WCAG 2.2 AA til den bindende målestok | Alle omfattede tjenester |
| 28. juni 2030 | Sidste frist for produkter, der lovligt blev anvendt før 28. juni 2025 | Terminaler, skærme og udstyr i tjenesten |
Bemærk asymmetrien: den bindende tekniske standard kan blive strammet, mens overgangsordningerne kun løber for hardware. Det taler for at bygge til 2.2 nu og undgå at skulle tilbage i koden om et år. Skal I alligevel gennemgå butikkens integration til økonomisystemet, er det ofte den samme runde — se hvordan et integreret webshop- og ERP-setup hænger sammen, og hvad det betyder for valget af økonomisystem.
Vores guide om betalingsløsninger gennemgår gebyrer, betalingsvinduer og hvad der skal være på plads i kassen — inklusive de krav til betalingsfunktionalitet, som tilgængelighedsloven stiller. Skrevet til dem, der skal træffe et valg, ikke til jurister.
Vi sender guiden med det samme. Ingen opkald, medmindre du selv beder om det.
Fortæl os, hvad butikken kører på, og hvor mange I er. Så kører vi de fem sidetyper igennem og vender tilbage med en konkret liste: hvad der skal rettes, hvad det cirka koster, og hvad der er godt nok, som det er. Vi sælger ingenting, hvis I allerede er i orden.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 årKravene knytter sig til e-handelstjenester, som Erhvervsstyrelsen beskriver som hjemmesider og apps, hvor der kan indgås forbrugeraftaler. En ren B2B-portal uden forbrugeraftaler er derfor typisk ikke omfattet. Men mange butikker sælger til begge, og så er tjenesten omfattet. Vurderingen bør skrives ned, uanset hvad I når frem til.
Måske. Undtagelsen for mikrovirksomheder kræver både under ti beskæftigede personer og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Er I under begge grænser, er tjenesten helt undtaget. Vokser I til ti, bliver I omfattet uden varsel — der kommer ikke noget brev, og der er ingen indfasningsperiode for jer.
Nej, ikke alene. Et overlay lægger et lag oven på siden, men retter ikke den underliggende kode. WebAIM’s årlige analyse viser gennemgående, at sider med overlays fortsat har mange påviselige WCAG-fejl. Kravene i loven retter sig mod tjenesten, ikke mod om der er installeret et værktøj. Brug værktøjet som hjælp til at finde fejl — ikke som dokumentation for at de er væk.
Byg efter 2.2 AA. Den bindende harmoniserede standard er i dag EN 301 549 v3.2.1, der bygger på WCAG 2.1 A og AA. Men ETSI offentliggjorde i november 2025 et udkast til version 4.1.0 med WCAG 2.2 AA, og Erhvervsstyrelsen omtaler allerede WCAG 2.2 i sin vejledning. WCAG 2.2 tilføjer kriterier til 2.1 uden at fjerne nogen, så rammer I 2.2, er 2.1 også dækket.
Det afhænger helt af temaet og antallet af plugins. En butik på et velbygget standardtema, hvor problemerne er kontrast, alt-tekst og labels, ligger typisk i den lave ende og kan klares på få dage. En stærkt tilpasset butik med et hjemmebygget kasseflow og mange tredjepartsmoduler er en større opgave. Start med en scanning — den fortæller, hvilken af de to I er.
Efter § 45 er det Sikkerhedsstyrelsen, der fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen under navnet Markedsovervågning. I praksis starter sager oftest med en henvendelse fra en bruger, en konkurrent eller en interesseorganisation. Erhvervsstyrelsen beskriver selv tilgangen som pragmatisk og dialogbaseret, men bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde efter § 57.
Kun med dokumentation. Efter § 9 skal I selv foretage vurderingen ud fra kriterierne i bilag 5, dokumentere den skriftligt og opbevare dokumentationen i mindst fem år. Efter § 11 skal vurderingen fornys mindst hvert femte år og ved ændringer i tjenesten. En udokumenteret undtagelse er i praksis ingen undtagelse.
Indirekte, ja. Alt-tekst, semantiske overskrifter, korrekt sprogangivelse og en kasse, der kan gennemføres uden JavaScript-fejl, er de samme signaler, søgemaskiner læser. Tilgængelighed er ikke en rangeringsfaktor i sig selv, men de tekniske rettelser overlapper i høj grad med almindelig teknisk SEO — og en kasse, flere kan gennemføre, konverterer bedre.
Vi scanner de fem sidetyper, kører købet igennem med tastatur og skærmlæser og giver jer en prioriteret liste med priser. Så ved I, om det er tre dage eller tre uger.