Produktsikkerhedsforordningen har været i anvendelse siden 13. december 2024. Kravene gælder hver eneste produktside i webshoppen — også dem, I oprettede for fem år siden. Her er, hvad der skal stå, hvem der har ansvaret, og hvordan I får data ud af ERP-systemet i stedet for at rette 4.000 varer i hånden.
Åbn en tilfældig vare i webshoppen. Kan en kunde uden at klikke videre se alle fire ting?
Mangler ét af dem, er udbuddet ikke i overensstemmelse med artikel 19.
Ved onlinesalg skal udbuddet klart og tydeligt vise fabrikantens navn og kontaktoplysninger, den ansvarlige erhvervsdrivende i EU hvis fabrikanten er uden for EU, oplysninger der identificerer produktet inklusive et billede, samt de advarsler og sikkerhedsoplysninger, der står på produktet. Kravet står i artikel 19 i forordning (EU) 2023/988.
Produktsikkerhedsforordningen — i daglig tale GPSR efter det engelske General Product Safety Regulation — afløste det gamle produktsikkerhedsdirektiv 2001/95/EF og har fundet anvendelse siden 13. december 2024. Den store forskel for en webshop er, at forordningen ikke kun handler om, hvad der står på produktet. Den stiller selvstændige krav til, hvad der står i udbuddet — altså på produktsiden, i annoncen og på markedspladsen.
Forordningens betragtning 42 formulerer formålet sådan: produkter skal være forsynet med »oplysninger, der gør det muligt at identificere produkterne, fabrikanten og, hvor det er relevant, importøren og andre relevante erhvervsdrivende«. Ved fjernsalg kan kunden ikke vende varen om og læse bagsiden. Derfor skal oplysningerne stå der, hvor varen udbydes.
| Punkt | Hvad der skal fremgå af produktsiden | Typisk fejl i danske webshops |
|---|---|---|
| Fabrikanten | Navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke — samt postadresse og en elektronisk kontaktadresse (mail eller kontaktformular, der kan bruges). | Kun et mærkenavn, fx »Bosch«, uden adresse og mailadresse. |
| Den ansvarlige i EU | Er fabrikanten ikke etableret i EU, skal navn, postadresse og elektronisk adresse på den ansvarlige erhvervsdrivende i EU fremgå. | Varer købt direkte i Asien, hvor ingen i EU står som ansvarlig. |
| Produktidentifikation | Oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet — herunder et billede, produkttype og eventuelle varianter, parti- eller serienummer. | Ét stemningsbillede af en hel produktfamilie, ingen typebetegnelse. |
| Advarsler og sikkerhedsinfo | De advarsler eller sikkerhedsoplysninger, der skal anbringes på produktet, emballagen eller i de medfølgende dokumenter — på dansk. | Advarsler kun i produkt-PDF’en, eller kun på engelsk og tysk. |
Bemærk detaljen i punkt tre. Forordningen beskriver billedet bredt som et »fotografi, illustration eller andet billedligt symbolelement, der gør det nemt at identificere et produkt«. Det er altså ikke et krav om produktfotografi i studiekvalitet — det er et krav om, at kunden kan se, at det er præcis dén vare. En variantside med otte farver og ét billede opfylder ikke kravet for de syv andre.
Kravet gælder alle produkter, der udbydes til forbrugere i EU — nye, brugte, reparerede og istandsatte. Det er værd at bide mærke i, hvis I sælger returvarer, demovarer eller refurbished elektronik. Sælger I derimod udelukkende B2B, er GPSR ikke det regelsæt, I skal starte med — men de fleste danske webshops sælger til begge dele fra samme produktkatalog, og så er det produktsiden, der afgør sagen.
GPSR har fundet anvendelse siden 13. december 2024, så der er ingen overgangsordning at vente på. Tilsynet i Danmark føres af Markedsovervågning, som fra januar 2026 er en afdeling i Erhvervsstyrelsen. Myndigheden kan give påbud og i sidste ende politianmelde med henblik på bødestraf.
Der er ikke længere en frist at forberede sig til. Reglerne har været gældende i over halvandet år, og både antallet af sager og myndighedernes opfølgning stiger. EU-Kommissionens Safety Gate-rapport for 2025, offentliggjort 9. marts 2026, viser 4.671 varslinger om farlige produkter — en stigning på 13 % og det højeste niveau, der er registreret. Antallet af opfølgende handlinger — tilbagetrækninger, tilbagekaldelser, stop ved grænsen og fjernelse af varer fra onlinemarkedspladser — steg med 35 %. Kosmetik og legetøj stod tilsammen for over halvdelen af sagerne.
Kontrollen har hidtil ligget hos Sikkerhedsstyrelsen. Det har ændret sig organisatorisk, og det er værd at kende, når man skal svare på et brev: »Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen«, skriver Erhvervsstyrelsen selv. Styrelsen er blevet »en afdeling i Erhvervsstyrelsen under navnet Markedsovervågning«, og afdelingen »vil udføre de samme opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget«. Opgaven er altså uændret — afsenderen på brevet er ny.
Hvad der sker, hvis kravene ikke er opfyldt, beskrev Dansk Erhverv allerede i maj 2025: »Sikkerhedsstyrelsen kan udstede et påbud og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf, såfremt reglerne ikke efterleves«. Og videre: myndigheden »har allerede grebet ind over for flere virksomheder — særligt webshops — der ikke har levet op til kravene«. Det er ikke en trussel om noget, der måske kommer. Det er en beskrivelse af praksis.
Dansk e-handel omsatte for 199,2 mia. kr. i 2025, en fremgang på 3,8 % (Dansk Erhverv, februar 2026). Jo større kanalen bliver, jo mere systematisk bliver kontrollen med den. Produktsiden er det sted, hvor et tilsyn kan se, om I har styr på det — uden overhovedet at kontakte jer.
Den praktiske konsekvens: en kontrol med jeres webshop starter typisk ikke med en henvendelse. Den starter med, at nogen åbner ti tilfældige produktsider. Det er den samme øvelse, I selv kan lave i eftermiddag — og den samme øvelse, vi kører, når vi gennemgår en webshop for tilgængelighedskrav, hvor kravene siden juni 2025 er lige så konkrete.
Rollen afgør pligterne. Får I varen fremstillet under eget navn eller varemærke, er I fabrikant. Køber I ind uden for EU, er I importør. Sælger I videre fra en dansk grossist, er I distributør. En webshop kan sagtens være alle tre roller på samme tid — i forskellige dele af sortimentet.
Det store spørgsmål er sjældent, om reglerne gælder. Det er, hvilken hat man har på for den enkelte vare. Rollen følger ikke virksomheden, den følger produktet. Den samme webshop kan være distributør på 90 % af sortimentet, importør på de 8 % der kommer direkte fra Kina, og fabrikant på de 2 %, der sælges under butikkens eget mærke.
| Rolle | Sådan opstår den | Det tungeste, rollen fører med sig |
|---|---|---|
| Fabrikant | I fremstiller produktet — eller får det fremstillet og sælger det under eget navn eller varemærke (private label). | Intern risikoanalyse og teknisk dokumentation, mærkning af produktet med type-, parti- eller serienummer samt navn og adresse, brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på dansk. |
| Importør | I bringer et produkt fra et land uden for EU i omsætning i EU. | Kontrol af, at fabrikanten har gjort sit arbejde, egne kontaktoplysninger på produktet eller emballagen, og pligt til at handle, hvis produktet viser sig farligt. |
| Distributør | I sælger videre i EU uden at være fabrikant eller importør — den klassiske danske webshop med danske leverandører. | Kontrol af, at de krævede oplysninger og advarsler faktisk følger med varen, før den sælges — og at de kommer med videre ud på produktsiden. |
| Ansvarlig erhvervsdrivende | Rollen, nogen i EU skal påtage sig, når fabrikanten ligger uden for EU. | Kontaktpunkt for myndighederne, opbevaring og fremvisning af dokumentation, og pligt til at reagere ved risiko. |
| Onlinemarkedsplads | I driver en platform, hvor andre sælger — eller I sælger via en. | Registrering i Safety Gate-portalen, kontaktpunkt for myndigheder og forbrugere, og pligt til at reagere på påbud om at fjerne farlige varer. |
Det punkt, der oftest mangler helt, er nummer to på listen. Forordningens betragtning 39 forklarer, hvorfor kravet findes: der skal »sikres, at der er en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Unionen, som har ansvaret for at varetage opgaver i forbindelse med sådanne produkter, ved at give markedsovervågningsmyndighederne en samarbejdspartner«. Med andre ord: myndigheden skal have nogen at ringe til inden for EU’s grænser.
Køber I ind direkte fra en producent uden for EU, er det som regel jer selv, der bliver den ansvarlige erhvervsdrivende — og så skal jeres eget firmanavn, postadresse og mailadresse stå på produktsiden. Det overrasker mange, men det er den logiske konsekvens af at være den første i EU, der bringer varen i omsætning. Køber I derimod hos en dansk eller europæisk grossist, har nogen før jer typisk taget rollen, og så er det deres oplysninger, der skal videreformidles korrekt.
Er I fabrikant, skal I have teknisk dokumentation på produktet. Forordningens betragtning 33 fastslår, at »fabrikanterne bør udarbejde teknisk dokumentation vedrørende de produkter, de bringer i omsætning«, og — vigtigt for enhver mindre virksomhed — at »mængden af oplysninger skal stå i rimeligt forhold til produktets kompleksitet og mulige risici«.
Det er en proportionalitetsregel, og den er værd at læne sig op ad. En simpel tekstilartikel kræver ikke det samme materiale som et elektrisk apparat med varmelegeme. Men »proportional« betyder ikke »ingenting«: en risikovurdering, en beskrivelse af produktet, de standarder eller test I har brugt, og et sæt billeder af mærkning og emballage er minimum, hvis I sælger under eget mærke.
Brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger skal gives på et sprog, som forbrugerne i salgslandet let kan forstå. For det danske marked betyder det dansk. Danmark har suppleret forordningen med bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024, der blandt andet fastsætter sprogkrav og straffebestemmelser.
Forordningen overlader sprogvalget til det enkelte medlemsland: oplysningerne skal gives på et letforståeligt sprog fastsat af det land, hvor produktet gøres tilgængeligt. Danmark har fastsat dansk. Reglen står i bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024 om supplerende bestemmelser til forordningen om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder, som trådte i kraft samtidig med forordningen. I høringsbrevet fra Sikkerhedsstyrelsen fremgår det udtrykkeligt, at »bestemmelser om sprogkrav er nye i forhold til den gældende bekendtgørelse«.
I praksis rammer det tre steder i en webshop, og de bliver ofte glemt i den rækkefølge:
Sprogkravet er samtidig det billigste sted at begynde. Oversættelse af de tyve mest solgte varers advarselstekster koster nogle timer. At blive bedt om at dokumentere hele sortimentet på én gang koster meget mere.
Behandl GPSR-oplysningerne som produktdata, ikke som tekst. Opret faste felter til fabrikant, adresse, kontakt, ansvarlig i EU og advarsel, hent dem fra ERP- eller PIM-systemet, og vis dem automatisk i en fast blok på produktsiden. Så vedligeholder I én kilde i stedet for tusind sider.
Den fejl, vi ser oftest, er, at nogen begynder at skrive advarselstekster ind i produktbeskrivelsen. Det virker på de første halvtreds varer og bryder sammen derefter. Oplysningerne er strukturerede data — fabrikantnavn, adresse, mail, ansvarlig i EU, advarselstekst — og de hører hjemme samme sted som EAN-nummer og vægt: i det system, der ejer varestamdata.
Pointen med trin seks er, at compliance på produktsider ikke er et projekt, men en tilstand. Sortimentet skifter hele tiden. Hvis kravet kun er opfyldt, fordi nogen gennemgik kataloget i en uge, er det brudt igen om et halvt år. Er kravet derimod bygget ind i den vej, data alligevel går fra økonomisystemet til webshoppen, passer det sig selv.
De fleste webshops har allerede en integration mellem ERP og WooCommerce. Den flytter varenummer, pris, lager og billeder. At tilføje fem tekstfelter til den synkronisering er et lille stykke arbejde sammenlignet med at gennemgå kataloget manuelt — og det er den samme model, vi bruger, når en kunde skal have webshop og ERP til at tale sammen.
Har I en Google Shopping- eller markedspladsfeed, skal oplysningerne typisk også med der. Feeden bygges næsten altid oven på de samme produktfelter — så gør I det rigtigt i stamdata, følger feeden med af sig selv.
Bliver I bekendt med, at et produkt har forårsaget en ulykke, skal myndighederne underrettes gennem EU’s Safety Business Gateway. Ved en tilbagekaldelse skal meddelelsen til forbrugerne være i et klart og tydeligt sprog, og forbrugeren skal tilbydes mindst to af mulighederne reparation, ombytning eller passende refusion.
GPSR indeholder et beredskabsspor, som de fleste webshops aldrig kommer til at bruge — men som er dyrt at improvisere sig ud af, hvis dagen kommer. Kernen er tre pligter: underret, informer, afhjælp.
EU driver en fælles indgang for erhvervsdrivende. Forordningens betragtning 72 beskriver formålet: portalen skal »give de erhvervsdrivende mulighed for at overholde deres forpligtelser til at informere markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerne om farlige produkter, som de har gjort tilgængelige på markedet«. Det er altså både kanalen til myndigheden og udgangspunktet for den information, forbrugerne skal have.
En tilbagekaldelsesmeddelelse er ikke et juridisk dokument. Betragtning 87 kræver, at meddelelsen skrives »i et klart og tydeligt sprog« og »præcist beskriver den risiko, der er forbundet dermed«. Praktisk betyder det: hvilket produkt (med billede og identifikation), hvad der kan ske, hvad kunden skal gøre nu, og hvordan de får penge eller en ny vare.
Her er forordningen usædvanlig konkret. Betragtning 91 fastslår, at forbrugeren skal tilbydes »mindst to valgmuligheder blandt reparation, udskiftning eller passende refusion for værdien af det tilbagekaldte produkt«. Det er værd at holde op mod webshoppens egen returproces: kan I overhovedet finde ud af, hvem der har købt varenummeret, hvis I skal kontakte dem?
| Situation | Det, der skal være på plads på forhånd |
|---|---|
| Kunde melder om skade ved brug af en vare | Et sted at registrere henvendelsen, og en person der afgør, om det er en ulykke, der skal underrettes om. |
| Leverandør melder om fejlbehæftet parti | Sporing af, hvilke ordrer der indeholdt netop det parti- eller serienummer. |
| Myndighed beder om dokumentation | Adgang til teknisk dokumentation eller leverandørens erklæring — helst uden at skulle lede i mails. |
| Tilbagekaldelse skal ud til kunderne | Kundeliste pr. varenummer, en skabelon til meddelelsen og en beslutning om, hvilke to afhjælpningsformer I tilbyder. |
Bemærk, hvor meget af listen der handler om sporbarhed frem for jura. Kan I ikke koble et parti- eller serienummer til en ordre, er tilbagekaldelsen i praksis en annonce på forsiden i stedet for en mail til de 42 kunder, det angår. Det er en ERP-opgave, ikke en advokatopgave.
Onlinemarkedspladser har selvstændige pligter efter GPSR og skal være registreret i Safety Gate-portalen. Ved udgangen af 2025 var over 1.200 markedspladser registreret. Sælger I via en platform, kan den kræve de samme oplysninger, før jeres varer overhovedet må vises.
Forordningen pålægger platformene »due diligence-forpligtelser for alle udbydere af onlinemarkedspladser i forhold til det indhold, der hostes på deres onlinegrænseflader, og som vedrører produktsikkerhed« (betragtning 49). Endnu mere direkte i betragtning 58: platformene bør ikke tillade, at »et givent produkttilbud opføres på deres platform, medmindre den handlende har tilvejebragt alle oplysninger vedrørende produktsikkerhed«.
Det er derfor, kravet i praksis kommer til mange danske virksomheder som en besked fra en platform og ikke som et brev fra en myndighed. Konsekvensen er den samme: uden felterne bliver varen ikke vist. Og det er igen et argument for at holde oplysningerne i stamdata frem for i en fritekstbeskrivelse — platformene vil have dem struktureret, felt for felt.
Tag ti tilfældige produktsider og gå listen igennem. Kan I svare ja til alle tolv punkter på alle ti sider, er I sandsynligvis i orden. Falder ét punkt konsekvent, er det næsten altid et datafelt, der mangler — ikke en tekst, der skal skrives.
De sidste to punkter er dem, der oftest bliver sprunget over — og dem, der koster mest, når de mangler. Resten kan løses i produktdata.
Den samme øvelse venter på lagersiden: producentansvaret for emballage kræver vægt og materiale pr. varenummer, indberettet hver måned og dokumenteret i fem år.
»Sikkerhedsstyrelsen kan udstede et påbud og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf, såfremt reglerne ikke efterleves.«Dansk Erhverv, 23. maj 2025
JITS bygger og driver både webshops og økonomisystemer. Vi gennemgår produktsiderne mod kravene, opretter felterne i ERP-systemet, udvider integrationen til webshoppen og sætter en visningsblok og en spærre op, så nye varer ikke kan publiceres uden de krævede oplysninger.
Vi er et dansk it-hus i Søndersø på Fyn og har arbejdet med erhvervskunder siden 1999. Det, der gør GPSR-opgaven overkommelig hos os, er, at webshop og økonomisystem ligger samme sted: de felter, produktsiden skal vise, er de samme felter, bogholderiet allerede vedligeholder på varekortet.
Vi tager et udtræk af sortimentet og gennemgår et repræsentativt udsnit af produktsiderne mod de fire krav. I får en liste over, hvilke felter der mangler, og hvor mange varer det rammer.
Felterne oprettes ét sted — på leverandør- og varekort i økonomisystemet — så de kan arves i stedet for at blive tastet pr. vare.
En fast produktsikkerhedsblok på webshoppens produktsider, og en kontrol der forhindrer publicering af varer uden de krævede oplysninger.
Skal I samtidig have styr på de øvrige krav, der er kommet til webshops de sidste to år, hænger de tæt sammen: tilgængelighedskravene rammer de samme skabeloner, og gebyr- og betalingsreglerne rammer det samme checkout. Det er billigere at rette dem i samme ombæring end i tre separate projekter.
Vi kigger på et udsnit af jeres produktsider mod kravene i artikel 19, og I får en konkret liste over, hvad der mangler, og hvor mange varer det rammer. Det tager typisk under en time, og det koster ikke noget at få svaret.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 årArbejder I alligevel i webshoppens indstillinger, er checkout næste stop. Guiden gennemgår gebyrstrukturer, bindinger og de spørgsmål, der afgør prisen. Sendes som PDF med det samme.
Du får guiden som PDF. Du kan afmelde nyhedsbrevet igen med ét klik.
Forordningen beskytter forbrugere. Sælger I udelukkende B2B, er det ikke GPSR, I skal starte med. Men de fleste danske webshops sælger fra samme katalog til begge kundetyper, og så er det produktsiden, der afgør sagen — en side, en forbruger kan købe fra, er et udbud til forbrugere.
Nej. Som distributør har I en selvstændig pligt til at kontrollere, at de krævede oplysninger og advarsler faktisk følger med varen, før I sælger den — og til at vise dem i udbuddet. At leverandøren har svigtet, fritager ikke jeres produktside.
Så skal der stå en ansvarlig erhvervsdrivende i EU på produktsiden med navn, postadresse og elektronisk adresse. Køber I direkte ind uden for EU, er det som regel jer selv, der har den rolle.
Ja. Sprogkravet fastsættes af det land, produktet gøres tilgængeligt i, og Danmark har fastsat dansk i bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024. Det gælder både advarsler i udbuddet og den medfølgende brugsanvisning.
Nej. Forordningen har fundet anvendelse siden 13. december 2024. Der er ikke en frist forude — reglerne gælder nu, og tilsynet er i gang.
Myndigheden kan give påbud, kræve varer fjernet fra salg og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf. Onlinemarkedspladser kan desuden nægte at vise varer, der mangler oplysningerne.
Selve datamodellen og visningen tager typisk få dage. Det, der tager tid, er at få oplysningerne fra leverandørerne. Derfor anbefaler vi at begynde med de mest solgte varer og de leverandører, der fylder mest, og lade resten følge med efterhånden — kombineret med en spærre, så nye varer ikke øger efterslæbet.
Markedsovervågning, som fra januar 2026 er en afdeling i Erhvervsstyrelsen. Afdelingen varetager de opgaver, Sikkerhedsstyrelsen hidtil har haft.
Et kvarter på telefonen er nok til at afgøre, om I mangler et felt eller en proces. Vi siger det ligeud, også hvis I er i orden.