Hvad koster en betalingsgateway — og hvad må I lægge oven i?

De fleste sammenligninger af betalingsgateways stiller månedsabonnementer op ved siden af hinanden og udpeger den billigste. Det er den mindst interessante del af regnestykket. For en webshop med bare et par hundrede ordrer om måneden er abonnementet typisk under en tiendedel af, hvad betalingerne koster i alt — resten ligger i indløsningen, hvor prisen er sat sammen af fire lag, og hvor to af lagene er lovreguleret. Oveni kommer et spørgsmål, som er blevet dyrt at svare forkert på i 2026: hvornår må I overhovedet lægge et gebyr oven i kundens betaling?

Denne side er skrevet til jer, der skal vælge eller genforhandle en betalingsløsning — og som gerne vil vide, hvad tallene faktisk dækker over. Vi bruger kun tal, vi kan henvise til en primærkilde for. Alle satser er dem, der står offentligt fremme i august 2026, og alle kilder står nederst på siden.

Hvad koster en betalingsgateway i 2026?

Det er værd at holde to ting adskilt. Gatewayen er den tekniske vej fra jeres webshop ud til kortnetværket: betalingsvinduet, gemte kort, tilbageførsler, 3-D Secure. Indløseren (acquireren) er den, der faktisk flytter pengene og tager risikoen — og som sætter procentsatsen. Nogle udbydere sælger begge dele samlet, andre kun det ene. Når to tilbud ser vildt forskellige ud, skyldes det ofte bare, at det ene indeholder indløsning og det andet ikke gør.

Prisen på et betalingskort er heller ikke én pris. Den afhænger af, hvilket kort kunden trækker. Et dansk debetkort, et firmakort, et amerikansk premium-kreditkort og MobilePay koster jer vidt forskellige beløb for den samme ordre. Derfor er spørgsmålet "hvad koster en betalingsgateway" kun besvarelig, når man kender korttypemikset i jeres egen butik. Det tal står i jeres afregningsrapport, og det er det første, vi kigger på.

De to lag, loven har sat et loft over

Forordning (EU) 2015/751 — interbankgebyrforordningen — sætter et hardt loft over den del af prisen, der går fra jeres indløser videre til kundens bank. Artikel 3 siger ordret, at "Betalingstjenesteudbydere må for debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi". Artikel 4 sætter det tilsvarende loft for kreditkort til 0,3 %.

Det er værd at holde fast i, for det betyder, at et tilbud på for eksempel 1,5 % for et europæisk forbrugerkort indeholder højst 0,2–0,3 procentpoint interbankgebyr. Resten er kortordningsgebyr og indløserens egen mark-up. Det er der, forhandlingsrummet ligger.

To vigtige undtagelser: loftet gælder kun, når både kundens og forretningens betalingstjenesteudbyder er i EU, og det gælder ikke erhvervskort eller trepartsordninger, hvor udsteder og indløser er samme selskab. Derfor koster et amerikansk kort eller et firmakort typisk markant mere end et dansk privatkort — og derfor betyder korttypemikset så meget.

De priser, der står offentligt fremme lige nu

Vi har bevidst kun taget priser med, som udbyderen selv offentliggør på sin egen prisside. Alt andet ville være gisning. Tabellen viser derfor ikke alle udbydere i Danmark — den viser dem, hvis priser man kan slå efter uden at skulle igennem en sælger. Priserne er ekskl. moms og hentet i august 2026.

Bemærk hvad tabellen ikke kan vise. Nexi/Nets, Worldline, QuickPay, OnPay, Clearhaus, Shopify og Klarna offentliggør ikke danske prislister — man skal igennem en sælger for at få et tal. Det er hele grunden til, at prissammenligning på det danske betalingsmarked er svært, og til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overhovedet anbefaler at indhente tilbud fra flere indløsere. To danske tal står dog offentligt fremme: Dankortets e-handelssats på 0,36 % og MobilePay som tilvalg i Nets Easy til 49 kr./md.

Læg mærke til sprændet: fra 0,59 % til 3,15 % for den samme ordre, alt efter hvordan kunden vil betale. En webshop, hvor halvdelen af ordrerne går gennem MobilePay, har en helt anden effektiv sats end en, hvor halvdelen kommer fra udenlandske kort. Det er også grunden til, at en ren procentsammenligning mellem to udbydere er meningsløs, hvis ikke I regner den på jeres eget miks. Vi har lavet en beregner til kortgebyrer, der tager udgangspunkt i jeres egne tal.

Og et vigtigt varsel i tabellen: MobilePay skriver selv, at prisen for Checkout "ændres automatisk til 0,89 % + 1 DKK fra 1. januar 2027". Det er en stigning på 0,3 procentpoint, som rammer af sig selv, uden at nogen skal underskrive noget. For en webshop med 4 mio. kr. i MobilePay-omsætning om året svarer det til ca. 12.000 kr. ekstra om året. Det tal bør stå i budgettet for 2027 nu.

Blended, interchange++ eller fast pris?

Der findes reelt tre prismodeller i markedet, og de er ikke lige gennemsigtige.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af betalingsmarkedet, som Dansk Erhverv offentliggjorde i oktober 2024, satte tal på, hvor meget det betyder: en gennemsnitlig virksomhed kan skære op til 40 procent af kortindløsningsgebyret ved at vælge den mest prisvenlige indløser. Samme analyse konstaterer, at "de mindste betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selvom de køber den samme basale kortindløsningsservice" — og at mindre end hver femte store virksomhed har indgået en aftale med fuld gennemsigtighed. Er selv de store ikke bedre stillet, er der ingen grund til at antage, at en mindre webshop automatisk har fået en fair pris.

Og her er pointen, de færreste kender: I har ret til ikke-grupperede priser. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 13. august 2025 anbefalede alle, der modtager Visa og Mastercard, at tjekke deres pris, var en af de fire anbefalinger netop at bede om IC++ — og styrelsen konstaterede samtidig, at "størstedelen ikke benytter sig af denne ret eller slet ikke kender til den". Det koster ingenting at bede om den.

Hvad I ikke må lægge oven i kundens betaling

Det her er blevet den dyreste fejl på området. Hovedreglen er kort: "En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort", som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formulerer det i sin vejledning. Og forbuddet "gælder på tværs af salgskanaler, både i fysiske forretninger, e-handlen og apps". Der er altså ingen webshop-undtagelse.

Den 20. januar 2026 udstedte styrelsen påbud til flere virksomheder om at stoppe ulovlige gebyropkrævninger, og der kan følge tvangsbøder, hvis påbuddet ikke efterleves. I en af sagerne forklarede virksomheden, at terminalen var forkert sat op. Det holdt ikke: ansvaret ligger hos betalingsmodtageren, også når fejlen skyldes terminalopsætning eller leverandørens software. Det er værd at læse en ekstra gang, hvis I har fået sat jeres betalingsløsning op af en tredjepart og aldrig selv har testet, hvad der sker i kassen.

Mobilbetalinger, der bygger på et betalingskort, følger kortets regler — så der må heller ikke lægges gebyr på dem. Bygger løsningen derimod på en kontooverførsel, må der opkræves gebyr, dog højst svarende til, hvad I selv betaler pr. transaktion. Administrative gebyrer, der ikke hænger sammen med kundens valg af betalingsmiddel, er stadig tilladt — så længe de ikke er en omgåelse af kortgebyrforbuddet.

Firmakort: undtagelsen med en frist 31. december 2026

Undtagelsen for firmakort er reel og kan være værd mange penge for en B2B-webshop: erhvervskort er ikke omfattet af interbankgebyrloftet, koster derfor mere at modtage — og til gengæld må I lægge et gebyr oven i, så længe det ikke overstiger, hvad I selv betaler indløseren for transaktionen.

Men undtagelsen forudsætter, at kortet kan genkendes som firmakort i selve transaktionen. Og der er hullet. Den 20. oktober 2025 fastslog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at 14 pengeinstitutter — blandt andre Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Nykredit Bank — havde udstedt ca. 200.000 Dankort og Visa/Dankort til erhvervskunder uden den elektroniske identifikation, forordningen kræver. Vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller sagde det ligeud:

Bankerne skal have erstattet kortene med lovlige udgaver senest 31. december 2026, og de eksisterende kort kan bruges frem til den dato. Det betyder to ting for jer. Før fristen: I kan ikke regne med at kunne opkræve gebyr på alle erhvervskunders Dankort, fordi kortene ikke nødvendigvis kan skelnes. Efter fristen: mekanikken burde virke — men det er jeres system, der skal kunne læse korttypen og reagere på den. Er jeres checkout hardkodet til enten altid eller aldrig at lægge gebyr på, virker det ikke af sig selv.

Dankortet 2026–2027: prisloftet er hævet 18,8 %

Dankortet er en særlig dansk konstruktion, hvor prisen for indløsning i fysisk handel ikke sættes af markedet, men reguleres. I afgørelsen fra 27. januar 2026 (sag 25/06125) fastsatte styrelsen, at Nets årligt maksimalt må opkræve op til 374,5 mio. kr. samlet for de danske forretninger i 2026 og 2027. Stigningen på 59,3 mio. kr. skal blandt andet dække omkostninger til Apple Pay-transaktioner og udvikling af nye Dankort-løsninger, herunder saldokontrol og udstedelse til under-18-årige og erhvervskunder. Afgørelsen følger en politisk aftale fra juni 2025 om at styrke Dankortet.

Loftet gælder Nets’ samlede opkrævning, ikke jeres enkeltpris — men det er den ramme, jeres Dankort-pris bliver fordelt indenfor, og det er relevant, hvis I både har butik og webshop. Samtidig er Dankortets andel af transaktionerne faldet fra næsten 70 % i 2019 til ca. 49 % i 2023, i takt med at wallet-løsninger er vokset. Det flytter tyngden af jeres omkostninger væk fra det regulerede Dankort og over mod internationale kort og wallets, hvor priserne ikke er loftlagte på samme måde. Det er en langsom, men reel prisstigning, som ingen sender jer et brev om.

Sådan regner I jeres egen effektive sats ud

De fleste kender kun den sats, der stod i aftalen. Den effektive sats er noget andet, fordi den også indeholder alt det, der ikke står på forsiden af tilbuddet: månedsabonnement, gebyr pr. transaktion, tvist- og chargebackgebyrer (Stripe tager for eksempel 200 kr. pr. modtaget tvist), valutakonvertering på typisk 2 %, gebyr for udbetaling og eventuelle minimumsafregninger.

Når det tal er fundet, er resten forhandling. Og det er her, det stærkeste tal på området kommer ind: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen målte i august 2025 en forskel på op til 40 % mellem den dyreste og den billigste kortindløser — svarende til op til 30.000 kr. om året for en forretning med 10 mio. kr. i kortomsætning. Har I det halve i omsætning, er potentialet groft sagt det halve. Vil I have jeres eget tal i stedet for et gennemsnit, kan I regne det i vores gebyrberegner, der bygger på de samme offentlige satser.

Tjekliste før I skifter gateway eller indløser

• Jeres effektive sats for de seneste tre måneder — regnet ud som ovenfor, ikke skønnet.
• Korttypemikset i procent. MobilePay, dansk debet, europæisk kredit, kort uden for EU, firmakort.
• Prismodellen. Er tilbuddet blended eller interchange++? Bed om det sidste, også hvis I ender med at vælge det første.
• Bindingsperiode og opsigelsesvarsel på både gateway og indløsningsaftale — de er ofte ikke ens.
• Hvem ejer indløsningsaftalen? Ligger den hos jer eller hos gateway-udbyderen? Det afgør, hvor let I kan skifte det ene uden det andet.
• Tvist-, chargeback- og valutagebyrer skrevet ind i tilbuddet med beløb, ikke som "efter gældende takst".
• Gebyrlogikken i checkout. Kan systemet skelne firmakort fra forbrugerkort — og gør det det rigtige i begge tilfælde? Test det, i stedet for at tro på det.
• Afstemning mod bogføringen. Kommer udbetalingerne ind i regnskabet med de rigtige gebyrer trukket fra, eller skal nogen sidde og matche manuelt?
• Support på dansk, og hvad svartiden er, når betalingsvinduet er nede en fredag aften i november.

De to sidste punkter er dem, der oftest bliver glemt i en prissammenligning — og dem, der koster mest i praksis. En besparelse på 0,1 procentpoint er hurtigt spist op af to timers manuel afstemning om ugen. Det er derfor, vi altid ser på betalingsløsningen og økonomisystemet samlet i stedet for hver for sig, og hvorfor betaling og bogføring i ét flow normalt er mere værd end den sidste tiendedel af et procentpoint.

Hvornår kan det betale sig at skifte?

Et skifte koster noget: teknisk opsætning, test af checkout, ny afstemning i bogholderiet og typisk et par uger, hvor begge løsninger kører parallelt. Det er sjældent besværet værd for under et par procentpoints forskel på en lille omsætning. Men tre situationer taler for at handle nu i stedet for at vente: