Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Brik, tablet, mobil eller kassesystem? Her er de fem måder at stemple ind på, hvad de kræver af hardware, hvad de koster — og den ene metode, Datatilsynet reelt har lukket for tidsregistrering.
Et digitalt stempelur registrerer mødetid og sluttid for hver enkelt medarbejder, gemmer registreringen så den ikke kan ændres bagud uden spor, giver medarbejderen adgang til sine egne timer og kan levere tallene videre til løn. I Danmark skal registreringerne desuden kunne fremvises i fem år.
Det gamle stempelur var en kasse på væggen med et kort, der blev stemplet med blyfarve. Det nye er sjældent en kasse alene — det er en terminal, en app eller et login i kassesystemet, koblet til en database. Forskellen betyder mest for det, der sker efter stemplingen: sammentællingen, rettelserne, eksporten til løn og opbevaringen.
Baggrunden er kendt for de fleste: siden 1. juli 2024 skal enhver dansk arbejdsgiver have et arbejdstidsregistreringssystem. Vi har gennemgået selve reglen og kravene til systemet i artiklen om lovpligtig tidsregistrering og hvad loven kræver af systemet, og den hænger denne side ikke sammen uden. Her handler det om det næste spørgsmål: når reglen er forstået, hvad køber man så, og hvordan kommer det til at fungere en travl fredag aften?
Det er et andet spørgsmål, end det ser ud til. I en butik med otte ansatte, hvoraf tre er afløsere, og hvor der ikke står en pc i lokalet, er den juridiske del hurtigt overstået. Det svære er at finde en metode, som folk rent faktisk bruger hver dag — også når der er kø ved kassen.
De to brancher i midten er tilsammen næsten 575.000 mennesker. Det er dem, der oftest arbejder i skiftende vagter, uden fast skrivebord og uden firma-pc — og derfor dem, hvor valget af metode betyder mest. En løsning, der virker fint på et kontor, falder ofte fra hinanden i en café.
Der er fem udbredte metoder: brik eller kort, PIN-kode på en terminal, app på medarbejderens mobil, login i kassesystemet og biometri som fingeraftryk eller ansigt. De fire første er lovlige og velafprøvede. Biometri kræver et særligt grundlag, som de færreste virksomheder har til netop tidsregistrering.
Valget mellem dem handler om tre ting: hvor hurtigt det går i praksis, hvad der sker når nogen har glemt sin brik eller sin telefon, og hvor meget hardware I gider hænge op og vedligeholde. Prisen kommer først bagefter, og den er sjældent afgørende.
| Metode | Godt til | Det, der driller | Lovligt til tidsregistrering |
|---|---|---|---|
| Brik eller kort (NFC/RFID) | Butik, lager, produktion. Stempling på under et sekund, også med varer i hænderne. Ingen kode at huske. | Brikker bliver væk og kan lånes ud. Kræver en terminal og et lille lager af ekstra brikker. | Ja |
| PIN-kode på terminal eller tablet | Små hold, hvor alle kender hinanden. Ingen hardware pr. medarbejder, ny medarbejder er oprettet på et minut. | Koder kan deles, og det er den metode, hvor stempling for hinanden er nemmest. | Ja |
| App på medarbejderens mobil | Værksted, montage og kørende arbejde, hvor der ikke er ét fast mødested. | Kræver, at medarbejderen vil bruge sin private telefon. Stedbestemmelse er en selvstændig beslutning, ikke en indstilling. | Ja — stedbestemmelse skal vurderes for sig |
| Login i kassesystemet | Butik og café, hvor personalet alligevel logger på kassen for at sælge. | Kun brugbart, hvis kassen står der, hvor vagten begynder. Timerne skal kunne trækkes ud igen. | Ja |
| Fingeraftryk eller ansigt | Ingenting, der ikke kan løses billigere med en brik. | Biometriske data er følsomme oplysninger. Datatilsynet har afvist begrundelsen for netop arbejdstidskontrol. | Nej — ikke uden særligt grundlag |
Bemærk, at de fire lovlige metoder ikke udelukker hinanden. Den kombination, vi oftest sætter op, er en terminal med brik ved personaleindgangen plus en app til dem, der kører ud. Det er også den, der giver færrest glemte stemplinger, fordi der altid er en vej mere.
Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er biometriske data og dermed følsomme oplysninger. Datatilsynet udtalte allerede i juni 2019, at en arbejdsgiver ikke kan behandle fingeraftryk til kontrol af arbejdstid med henvisning til, at retskrav kan fastlægges, og at medarbejderens samtykke som udgangspunkt ikke er frivilligt. Brug en brik i stedet.
Det er den fejl, vi oftest ser i indkøbsfasen. En leverandør viser en terminal med fingerlæser, argumentet er, at ingen så kan stemple for hinanden, og prisen er ikke afskrækkende. Problemet er ikke teknikken. Problemet er, at biometriske data til entydig identifikation er omfattet af forbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9 — og at de undtagelser, man normalt griber til, ikke holder her.
Datatilsynet har taget stilling to gange, og de to sager peger i hver sin retning af en god grund. I den vejledende udtalelse fra 18. juni 2019 var konklusionen, at forbuddet mod at behandle biometriske data til tidsregistrering ikke kan fraviges med henvisning til artikel 9, stk. 2, litra f om retskrav. Om samtykke skrev tilsynet, at en ansats samtykke til, at arbejdsgiveren behandler oplysninger om vedkommendes fingeraftryk, “som det klare udgangspunkt ikke kan anses for at være givet frivilligt”. Et samtykke, der ikke er frivilligt, er ikke et gyldigt behandlingsgrundlag.
I afgørelsen af 8. juli 2020 godkendte Datatilsynet derimod fingeraftryk — men til adgangskontrol i en fødevarevirksomhed, og afgørelsen lægger udtrykkeligt vægt på, at der ikke var forbindelse mellem adgangsregistreringen og virksomhedens tidsregistrering eller lønsystem. De to systemer kunne ikke tale sammen. Netop den adskillelse bærer afgørelsen.
Konsekvensen for et indkøb er enkel: har I en fingerlæser på døren af hensyn til fødevaresikkerhed eller adgang til et lager, er det en anden sag med sit eget grundlag. Men trykker medarbejderen fingeren mod læseren for at starte sin vagt, er formålet tidsregistrering, og så er I det sted, tilsynet har beskrevet. En brik koster få kroner og løser det samme problem.
Brik, kort, medarbejdernummer, PIN-kode, login i kassen og app med personligt login. Registrering af start, slut og pauser. Adgang for medarbejderen til egne tal. Opbevaring i fem år med hjemmel i arbejdstidsloven.
Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. Stedbestemmelse via mobil eller GPS i firmabilen. Automatisk kobling mellem den enkeltes timer og salgstal eller produktivitet. Kameraoptagelse ved terminalen.
I detailhandlen er udfordringen sjældent teknikken, men gennemstrømningen. Nye afløsere, elever og sommerhjælp skal kunne stemple fra første vagt, og der er ofte ingen pc i lokalet. En terminal med brik ved personaleindgangen og oprettelse fra mobilen løser begge dele.
En almindelig butik med 8 til 20 ansatte har typisk tre til seks personer på en tilkaldeliste. De arbejder måske to vagter om måneden. Skal hver af dem installere en app, oprette en konto og godkende noget, inden de kan stemple ind, bliver det ikke gjort. Derfor vinder brikken næsten altid i butik: den udleveres sammen med nøglen, den virker med det samme, og den kræver ingen introduktion.
Det andet, der driller, er åbningen. Den, der låser op om morgenen, har hænderne fulde og skal ofte nå en del, før butikken åbner. En terminal, der sidder inde ved personaleindgangen frem for ude ved kassen, giver færre glemte stemplinger, fordi stemplingen sker på vej ind — ikke som en ekstra opgave, når man er kommet i gang.
Har I i forvejen et kassesystem, hvor personalet logger på med kode eller brik ved vagtstart, kan det bruges som stempelur. Det er den billigste vej, fordi hardwaren allerede hænger der. Vi bruger det i Admind Retail, hvor kassen alligevel kender, hvem der står bag den. Forbeholdet er, at kassen skal stå der, hvor vagten begynder. Går der tyve minutter med varemodtagelse, før nogen rører kassen, mangler de tyve minutter i registreringen.
I restaurationsbranchen er den største risiko ikke manglende registrering, men hviletiden. Der skal være 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer. Lukker den sidste kl. 23.30 og åbner kl. 8 dagen efter, er reglen brudt — og et digitalt stempelur er det eneste sted, det bliver synligt i tide.
Arbejdstilsynets vejledning om daglig hvileperiode, VEJ nr. 9666 af 5. september 2024, fastsætter 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer, med mulighed for at nedsætte den til 8 timer i særlige tilfælde. Reglen er ikke ny, og de fleste køkkenchefer kender den. Det, der er nyt, er, at der nu findes data, der kan vise, om den blev overholdt.
Det gør reglen til et planlægningsværktøj frem for et efterspil. Et stempelur, der kender både vagtplanen og de faktiske tider, kan advare, når den samme person står på lukkevagt torsdag og åbningsvagt fredag. Uden systemet opdages det først, hvis nogen klager — og på det tidspunkt er dokumentationen jeres eget problem.
Den anden ting, der er særlig for branchen, er hastigheden. Et hold på ti mennesker, der møder ind inden for det samme kvarter, kan ikke nøjes med én tablet med PIN-koder uden at der opstår kø. Brik eller kort tager under et sekund pr. person. Det lyder som en detalje, men det er den detalje, der afgør, om systemet bliver brugt efter fjerde uge.
På et værksted er tidsregistrering to opgaver i én: den lovpligtige registrering af arbejdstid og fordelingen af timer på opgaver, biler eller sager, som skal bruges til fakturering. De to kan køre i samme system, men de har hver sit formål — og det skal fremgå af det, medarbejderne er informeret om.
Det er her, de fleste værksteder allerede har noget. Timerne skrives på sagen, fordi de skal faktureres, og det har de gjort i mange år. Det, der oftest mangler, er den anden halvdel: en registrering af, hvornår arbejdsdagen begyndte og sluttede, uafhængigt af hvilke sager der blev arbejdet på. En sagsopgjort dag på 7,5 timer siger ikke, om medarbejderen mødte kl. 6 eller kl. 9.
Løsningen er ikke to systemer. Det er ét system, der kan begge dele: en stempling ind og ud, og derunder en fordeling på sager. Vi bruger den kombination i håndværkerløsningen med time- og materialestyring, hvor timerne går direkte videre til fakturaen og samtidig ligger som en arbejdstidsregistrering.
Er montagefolkene sjældent på adressen, bliver app på mobilen den praktiske metode. Her opstår spørgsmålet om stedbestemmelse næsten altid: skal appen registrere, hvor der blev stemplet ind? Det kan man godt, men det er en selvstændig behandling af personoplysninger med sit eget formål, og medarbejderne skal informeres om den for sig. Vores erfaring er, at de fleste virksomheder ikke har brug for stedet — de har brug for tidspunktet og sagsnummeret.
| Butik | Café og restaurant | Værksted | |
|---|---|---|---|
| Typisk metode | Brik ved personaleindgang, eller login i kassen | Brik eller kort — hastighed er afgørende | App på mobil, terminal på værkstedet |
| Største risiko | Afløsere, der ikke når at blive oprettet | Hviletid mellem lukke- og åbningsvagt | Timer på sagen, men ingen møde- og sluttid |
| Skal kunne | Oprette en medarbejder på under et minut | Advare om under 11 timers hvile | Fordele timer på sager og eksportere til faktura |
| Hardware | 1 terminal pr. indgang + brikker | 1 terminal pr. personalerum, gerne to ved store hold | Mobil hos hver + evt. 1 terminal |
| Kobles typisk til | Kassesystem og løn | Vagtplan og løn | Ordrestyring, faktura og løn |
De vigtigste krav handler ikke om selve stemplingen, men om hvad der sker bagefter: kan rettelser spores, kan medarbejderen se sine egne timer, virker terminalen når nettet går ned, og kan I få fem års data ud igen, hvis I skifter leverandør? De fire spørgsmål sorterer markedet hurtigere end nogen prisliste.
Listen her er den, vi selv bruger, når vi gennemgår et tilbud sammen med en kunde. Punkt et til fire følger direkte af arbejdstidsloven. Resten er erfaring fra opsætninger, der enten holdt eller ikke holdt.
Terminalen skal hænge der, hvor vagten faktisk begynder: ved personaleindgangen, i garderoben eller i personalerummet — ikke ved kassen eller på kontoret. Den skal have strøm, netværk og en placering i øjenhøjde uden direkte sollys på skærmen. Alt andet er detaljer.
Placeringen er den billigste beslutning på hele projektet og den, der har størst effekt på datakvaliteten. Reglen er enkel: stemplingen skal ligge på vejen, ikke som et sidespring. Hænger terminalen tre meter fra den rute, folk går ad, glemmes stemplingen — og så bruger I tid på rettelser hver uge i stedet for.
Rent teknisk er kravene beskedne. En terminal trækker typisk strøm via en almindelig adapter eller PoE over netværkskablet, og den fylder ikke mærkbart på nettet. Til gengæld er trådløst netværk i et baglokale af beton eller et værksted med metalreoler et reelt problem, og det er værd at afklare, før hardwaren bestælles. Er der dækning i lokalet, hvor terminalen skal sidde? Er der en stikkontakt inden for to meter?
Fast strøm frem for batteri. Kabel frem for wifi, hvis det kan lade sig gøre — det er den enkeltdel, der giver færrest supportsager over tid.
Terminalen skal gemme stemplinger lokalt og sende dem, når forbindelsen er tilbage. Spørg, hvor mange timers drift den kan klare uden net.
Køkken, værksted og lager støver, damper og støder. En terminal i et køkken skal tåle at blive tørret af med en våd klud.
Prisen består af tre dele: et abonnement pr. medarbejder pr. måned, en engangspris på hardware og brikker, og en opsætning. Hos JITS starter abonnementet på 29 kr. pr. medarbejder om måneden med PLANITS. Hardwaren afhænger af, hvor mange indgange der skal dækkes — ofte kun én.
Det er værd at regne på totalen frem for enhedsprisen, fordi de tre dele opfører sig meget forskelligt. Abonnementet vokser med antallet af medarbejdere. Hardwaren vokser med antallet af steder, ikke med antallet af mennesker. Og opsætningen er en engangsomkostning, som falder, jo mere standard jeres opsætning er.
| Omkostning | Hvad det dækker | Vokser med | Spørg om |
|---|---|---|---|
| Abonnement | Selve systemet: stempling, vagtplan, rapporter, eksport til løn, opbevaring | Antal medarbejdere | Om afløsere og sommerhjælp tæller med hver måned eller kun i de måneder, de arbejder |
| Terminal | Kassen på væggen, montering og opsætning | Antal indgange og afdelinger | Om den kan køre offline, og hvad en erstatningsterminal koster |
| Brikker og kort | Én pr. medarbejder plus et lille lager i skuffen | Antal medarbejdere og udskiftning | Prisen pr. ekstra brik — det er den post, der løber |
| Opsætning | Oprettelse af medarbejdere, vagttyper, regler for pauser og tillæg, kobling til løn | Kompleksiteten i jeres overenskomst | Om løneksporten er med i prisen, eller er en tilkøbt integration |
| Løbende | Support, opdateringer, udskiftning af hardware | Tid | Hvad der sker med data, hvis I opsiger — og hvad eksporten koster |
Regnestykket bliver konkret hurtigt. Med PLANITS til 29 kr. pr. medarbejder om måneden ser abonnementsdelen sådan ud:
| Antal medarbejdere | Pr. måned | Pr. år | Typisk opsætning |
|---|---|---|---|
| 8 (mindre butik eller café) | 232 kr. | 2.784 kr. | 1 terminal, 10 brikker |
| 14 (værksted med montage) | 406 kr. | 4.872 kr. | 1 terminal + app til de kørende |
| 25 (restaurant eller større butik) | 725 kr. | 8.700 kr. | 2 terminaler, 30 brikker |
Til sammenligning koster én time om ugen brugt på at samle timesedler og taste dem ind typisk mere end hele abonnementet på et år. Det er ikke et argument for at købe dyrt — det er et argument for, at prisen sjældent er det, beslutningen bør stå og falde på. Det, der afgør sagen, er, om metoden passer til den måde, folk faktisk møder ind på.
I butik og café er svaret som regel ja, fordi hardwaren allerede står der og personalet alligevel logger på. På værksted er svaret nej — der skal timerne kobles til ordrer og fakturaer i stedet. Det afgørende er ikke koblingen i sig selv, men om timerne kan komme ud af systemet igen i et format, lønsystemet kan læse.
Mange butikker og spisesteder har allerede skiftet kassesystem inden for de seneste år. Baggrunden er kravet om digitalt salgsregistreringssystem, som fra 1. januar 2024 gælder for blandt andet restauranter, caféer, værtshuse, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, købmænd og døgnkiosker, og som fra 1. januar 2025 blev afgrænset via branchekoder. Skatteforvaltningen har valgt OECD-standarden SAF-T som filformat for indrapporteringen.
Det er relevant her af en praktisk grund: står der allerede et moderne kassesystem i butikken, er personalelogin normalt en del af det. Så er stempeluret en indstilling og en rapport frem for et nyt indkøb. Vi laver den kobling i Admind Retail, og for en butik med én kasse er det ofte den enkleste løsning overhovedet.
Forbeholdene er de samme to hver gang. For det første skal kassen stå det sted, hvor vagten begynder — ellers mangler tiden fra døren til kassen. For det andet skal timerne kunne trækkes ud som en selvstændig rapport med start og slut pr. dag pr. person. Et kassesystem, der kun kan vise, hvem der solgte hvad, er et salgssystem — ikke en arbejdstidsregistrering.
På værkstedet peger koblingen den anden vej. Der skal timerne være i ordresystemet, fordi de skal faktureres, og derfor giver det bedre mening at lade tidsregistreringen følge ordrestyringen og lade løneksporten gå derfra. Bogføringen af lønnen ender samme sted som resten af regnskabet i Admind Office.
Et stempelur er en kontrolforanstaltning. Medarbejderne skal informeres klart og på forhånd om, at deres komme- og gåtider registreres. Derudover skal formålet være afgrænset, dataene minimeres, opbevaringen begrundes, og der skal foreligge en databehandleraftale med leverandøren. Det er en halv times arbejde, ikke et projekt.
Datatilsynet har gjort kontrol af ansatte til et særligt fokusområde for tilsynsaktiviteterne i 2026. Begrundelsen i tilsynets eget materiale er, at “en række teknologier gør det muligt for arbejdsgivere i vidt omfang at overvåge deres ansatte”, og at ansatte står i en sårbar situation, når de skal sige fra. Tilsynet planlægger “målrettede tilsyn med arbejdsgiveres behandling af personoplysninger i forbindelse med kontrol af deres ansatte” og bygger videre på en kortlægning fra 2024.
Det gør ikke tidsregistrering forbudt — den er tværtimod lovpligtig. Men det betyder, at den halve side dokumentation, mange springer over, i år er den, der bliver efterspurgt først.
“… arbejdsgiveren på forhånd skal informere medarbejderne klart og utvetydigt om, at deres komme- og gåtider registreres.”Kristine Mølgaard Mogensen, advokat, Hulgaard Advokater, 11. maj 2026
En opsætning tager typisk to uger fra beslutning til daglig drift. Uge ét bruges på medarbejderliste, valg af metode og montering. Uge to kører parallelt med den nuværende metode, så fejlene findes, mens der stadig er en fallback. Fra tredje uge er stempeluret den eneste kilde.
Den eneste del, der plejer at tage længere tid end forventet, er koblingen til løn. Ikke fordi den er svær, men fordi reglerne for tillæg, pauser og afrunding skal skrives ned først — og de er som regel ikke skrevet ned nogen steder i forvejen.
De typiske fejl er ikke tekniske. Terminalen hænger det forkerte sted, afløserne er ikke oprettet, reglerne for rettelser er ikke aftalt, biometri er valgt uden grundlag, medarbejderne er ikke informeret, og ingen har taget stilling til, hvordan data kommer med over ved et leverandørskifte.
Tre meter fra ruten er nok til, at stemplingen glemmes. Resultatet er ikke manglende data, men et bjerg af manuelle rettelser — og en registrering, der bliver mindre pålidelig for hver rettelse.
Systemet kører for de fastansatte, mens tilkaldelisten kører på sms som før. Det er ofte den gruppe med de mest uregelmæssige tider — altså netop dem, registreringen findes for.
Glemte stemplinger sker. Er det ikke aftalt, hvem der retter og hvordan, ender det med, at én person retter alt bagud — og så er sporbarheden i praksis væk.
Fingerlæseren virker imponerende i showroomet. Grundlaget mangler, og løsningen skal laves om, når nogen spørger. Det er den dyreste af de seks fejl.
Terminalen hænger op fredag, og folk stempler mandag. Informationen skal gives før start — og den er nemmest at give, mens opsætningen alligevel bliver forklaret.
Fem års opbevaring er længere end de fleste leverandøraftaler. Spørg ved underskrift, hvordan I får data ud — ikke ved opsigelsen.
Et stempelur registrerer tid. Det afgør ikke, om en medarbejder er undtaget fra registreringspligten, det retter ikke en vagtplan, der bryder hviletiden, og det erstatter ikke en aftale om, hvordan overarbejde håndteres. Systemet gør problemerne synlige — løsningen er stadig en ledelsesbeslutning.
Det er værd at være nøgtern om, fordi den første måned med et nyt system ofte føles som en forværring. Pludselig kan man se, at køkkenchefen har haft 54 timer i tre uger i træk, og at den samme tjener har lukket og åbnet fire gange på en måned. De ting skete også før — de var bare ikke opgjort.
Spørgsmålet om, hvem der lovligt kan holdes uden for registreringen, er heller ikke et systemspørgsmål. Det afhænger af, hvordan arbejdet reelt tilrettelægges, og af hvad der står i ansættelseskontrakten. Vi har gennemgået den vurdering i artiklen om lovkravene til tidsregistrering, og det er den, man skal have styr på, før man tæller licenser.
Nej — det er registreringen, der er lovpligtig, ikke den bestemte løsning. Arbejdstidsloven kræver et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager. Metoden vælger I selv, så længe kravene er opfyldt. Et stempelur er den løsning, der oftest passer, når folk ikke sidder ved en pc.
Ikke til tidsregistrering uden et særligt grundlag. Datatilsynet udtalte i juni 2019, at forbuddet mod at behandle biometriske data ikke kan fraviges med henvisning til, at retskrav kan fastlægges, når formålet er kontrol af arbejdstid, og at en ansats samtykke som det klare udgangspunkt ikke kan anses for frivilligt. I 2020 godkendte tilsynet fingeraftryk til adgangskontrol — men lagde vægt på, at systemet netop ikke hængte sammen med tidsregistrering eller løn.
Abonnementet hos os starter på 29 kr. pr. medarbejder om måneden med PLANITS, altså 290 kr. om måneden ved ti ansatte. Dertil kommer en terminal og en brik pr. medarbejder som engangsudgift samt opsætningen. Har I allerede et kassesystem med personalelogin, kan hardwaren ofte helt undværes.
Med PIN-koder og brikker kan det teknisk lade sig gøre, ja. I praksis håndteres det med vagtplanen: stempler nogen ind på en vagt, de ikke står på, giver systemet et afvig. Det er en langt mere robust kontrol end biometri — og den kræver ikke behandling af følsomme oplysninger.
Det skal den. En terminal med offline-buffer tager imod stemplinger lokalt og sender dem, når forbindelsen er tilbage. Spørg konkret, hvor mange timers drift den kan klare uden net — det er et af de spørgsmål, der skiller løsningerne fra hinanden.
Ja. Der er ingen bagatelgrænse, og der er ingen undtagelse for korte ansættelser. Det er netop den gruppe med de mest uregelmæssige tider, så det er også der, registreringen har størst værdi. Derfor er det vigtigt, at oprettelsen af en ny medarbejder tager sekunder, ikke en supportsag.
Ja, hvis systemet også kender vagtplanen. Kravet er 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer, jf. Arbejdstilsynets vejledning VEJ nr. 9666 af 5. september 2024. Uden vagtplanen kan systemet først se problemet bagud — med vagtplanen kan det se det, mens planen bliver lagt.
Det skal aftales på forhånd. Registreringerne skal kunne fremvises i fem år, og fem år er længere end mange leverandøraftaler. Spørg ved underskrift, i hvilket format data kan eksporteres, hvad eksporten koster, og hvor længe leverandøren opbevarer dem efter en opsigelse.
Ofte ja, hvis personalet logger på kassen ved vagtstart, og systemet kan levere en rapport med start og slut pr. dag pr. person. To forbehold: kassen skal stå der, hvor vagten begynder, og timerne skal kunne eksporteres til løn. Kan systemet kun vise, hvem der solgte hvad, er det ikke en arbejdstidsregistrering.
I butik og café hænger stempeluret og kassen ofte sammen — og købsbeslutningen er den samme øvelse to gange. Guiden samler de spørgsmål, der skiller løsningerne fra hinanden, inkl. huskelisten til leverandørmødet. Den handler om kassesystemer, ikke om tidsregistrering — men tjeklisten kan bruges begge steder.
Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik.
Vi kigger på, hvor mange der skal stemple, hvor de møder ind, og hvad I allerede har stående — og giver jer en pris på hardware, abonnement og opsætning. Uforpligtende og uden salgstale.
Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.
Westwind, Admind-kunde i over 10 årTi minutter i telefonen er nok til at afgøre, om I skal have en terminal, en app eller blot en indstilling i det kassesystem, I allerede har. Ring, eller book en tid.