Tilskud til digitalisering 2026: 150.000 kr. til rådgivning — men ikke til systemet

Hvad er tilskuddet til digitalisering i 2026?

Når danske virksomheder taler om "SMV Digital-tilskud", er det i 2026 denne ordning, de mener. Den officielle betegnelse på Virksomhedsguiden er Digitalisering (rådgivertilskud), og konstruktionen er enkel: I finder en ekstern rådgiver, aftaler et digitaliseringsprojekt, og staten betaler halvdelen af rådgiverregningen op til et loft. Resten lægger I selv — kontant.

Tallene for efterårsrunden 2026 er offentliggjort: puljen er på 15 mio. kr., og den forventes at række til cirka 150 virksomheder. Det giver et gennemsnitligt tilsagn på omkring 100.000 kr. — altså et godt stykke under loftet på 150.000 kr. Det er det første tal, der bør justere forventningerne: maksimumbeløbet er en ramme, ikke en standard.

Ordningen er ikke et generelt digitaliseringstilskud. Den er et rådgivningstilskud, og det er den væsentligste forskel mellem, hvad de fleste tror de søger, og hvad de faktisk kan få penge til. Hvis I har brug for at få styr på forskellen, inden I bruger tid på en ansøgning, er resten af denne side bygget til netop det.

Hvornår kan I søge? Datoerne for 2026

Puljerne åbner i korte vinduer, og de bliver ikke forlænget. I 2026 har der været tre forskellige rådgiverpuljer i omløb, og de har hver sit loft og sin kalender. Det er værd at kende dem alle tre, fordi et projekt tit kan placeres i mere end én af dem — men ikke i den samme runde.

Bemærk rækkefølgen: cybersikkerhedspuljen lukkede 5. oktober 2026, og eksportpuljen lukkede en uge før. Står I med et it-sikkerhedsprojekt, er næste mulighed derfor forårsrunden 2027 — medmindre projektet kan skrives om, så det hører under digitaliseringspuljen i november. Det er ikke altid muligt, og det skal ikke være en efterrationalisering, men forskellen mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. i loft gør det værd at tænke over, før ansøgningen skrives.

Vinduet på syv dage lyder kort, men det er ikke der, arbejdet ligger. Arbejdet ligger i projektbeskrivelsen og aftalen med rådgiveren, og det skal være på plads, før vinduet åbner. Derfor er kladdefunktionen fra 26. oktober reelt starten på runden: fra den dag kan I skrive ansøgningen færdig i ro og indsende den, så snart der åbnes.

Hvem kan søge — og hvem bliver sorteret fra?

Adgangskravene er ikke de sværeste at opfylde, men to af dem sorterer flere fra, end man regner med. Det første er kravet om 2 årsværk. Det udelukker den nystartede enkeltmandsvirksomhed og den lille holdingkonstruktion, hvor ejeren er den eneste ansatte — uanset hvor godt digitaliseringsprojektet er. Det andet er kravet om mindst ét aflagt årsregnskab, som udelukker virksomheder i deres første år.

• Dansk CVR-nummer og erhvervsvirksomhed omfattet af selskabsloven
• SMV-status: maksimalt 249 ansatte og omsætning på maks. 50 mio. EUR eller balance på maks. 43 mio. EUR
• Mindst 2 årsværk beskæftiget på ansøgningstidspunktet
• Mindst ét aflagt årsregnskab
• Under 50 % af indtægterne fra offentlige kilder
• Ikke inden for primært erhverv (landbrug)
• De minimis: under 300.000 EUR i offentlig støtte over tre år, målt på koncernniveau

De minimis-grænsen er den, der overrasker de lidt større SMV’er. Grænsen gælder på koncernniveau og tæller al de minimis-støtte over en treårsperiode — ikke kun denne ordning. Har koncernen hentet tilskud til eksport, til energieffektivisering eller til lærlinge, skal det regnes med. 300.000 EUR svarer til cirka 2,2 mio. kr., så loftet er sjældent et problem for en mindre virksomhed, men det skal tjekkes, før ansøgningen skrives, ikke efter.

Hvad tilskuddet dækker — og hvad det ikke dækker

Det er her, de fleste misforstår ordningen. Listen over støtteberettigede temaer ser bred ud, og den omfatter netop de systemer, en SMV faktisk køber: administrative systemer som ERP, MRP, WMS og CRM, e-handelssystemer som e-shop system, PIM, chatbot og VR/AR, systemintegration, digitaliseringsstrategi, business intelligence, softwarerobotter (RPA), industrirobotter, AI-løsninger samt it-sikkerhed og dataetik.

Men ordningens egen negativliste er lige så konkret, og den rammer præcis det, et systemprojekt består af. Ikke-støtteberettiget er ordret: "Ikke digitale aktiviteter, Almindelig driftsoptimering, udførende aktiviteter, installation, konfigurering/opsætning, programmering/kodning, drift, udarbejdelse af indhold herunder SEO tekster o.lign., Salg- og markedsføringsaktiviteter, Markeds- og konkurrentanalyser, Kommunikationsaktiviteter, Udgifter relateret til udformning af ansøgningen".

Læg mærke til den sidste linje. Egenfinansieringen skal være kontant: ordningens egen formulering er, at "det er ikke muligt at medfinansiere med interne timer". Det betyder, at et projekt med 150.000 kr. i tilskud kræver, at I selv betaler 150.000 kr. i rigtige penge til rådgiveren. Det er ikke et tilskud, man kan matche med godt arbejde fra bogholderen.

Derfor er "150.000 kr. til et nyt ERP-system" en misforståelse

Dette er sidens vigtigste punkt, og det er samtidig det, der er sværest at finde på de sider, der sælger ansøgningshjælp. Ordningens egen formulering lyder: "For projekter inden for cybersecurity, digital markedsføring og enkle ERP-løsninger kan der dog maksimalt opnås 50.000 kr. i tilskud."

Læg de to ting sammen — negativlisten og det lavere loft — og billedet ser anderledes ud end i overskrifterne:

• Skal I skifte til et standard-økonomisystem og have det sat op, er det et enkelt ERP-projekt. Loftet er 50.000 kr., og installationen og opsætningen er alligevel ikke med.
• Skal I integrere webshop, lager og økonomi, så ordrer, varenumre og fakturaer flyder uden manuel indtastning, er det systemintegration. Her er loftet 150.000 kr. — men tilskuddet dækker designet af integrationen, ikke kodningen af den.
• Skal I have en digitaliseringsstrategi for hele virksomheden, med kortlægning, prioritering og en plan for tre år, er det det klassiske 150.000-kroners-projekt. Her ligger næsten hele arbejdet i den støtteberettigede kategori.

Konklusionen er ikke, at tilskuddet er værdiløst. Konklusionen er, at det betaler for tænkearbejdet, ikke for systemet. Og det er faktisk en fornuftig arbejdsdeling, for i de it-projekter, der går skævt, er det næsten altid tænkearbejdet, der blev sprunget over. En kravspecifikation, der er betalt af staten, er stadig en kravspecifikation, I har.

Hvis I i forvejen står med et systemskifte foran jer, er det værd at bruge tilskuddet på det, der plejer at mangle: beslutningsgrundlaget. Vi har beskrevet, hvordan et skifte af ERP-system typisk forløber, og hvilke spørgsmål der skal besvares først, i vores gennemgang af ERP-system til mindre virksomheder.

Pointmodellen: 7 point ud af 10 — og minus for tidligere tilsagn

Det er den del af ordningen, der betyder mest for, om I får pengene — og den, der omtales mindst. Ansøgningerne vurderes på tre kriterier:

Regn på det: den maksimalt opnåelige score er 10 point (5 + 5 + 0), og tærsklen er 7 point. En førstegangssøger skal altså ramme i gennemsnit 3,5 ud af 5 på begge de positive kriterier. Har virksomheden tidligere fået ét tilsagn og trækkes der ét point fra, skal der 8 point ud af 10 på de to første kriterier — og med det maksimale fradrag på 3 point skal begge kriterier være perfekte for bare at nå tærsklen.

Det giver to praktiske konsekvenser. Den første: har I ikke søgt før, så søg nu, mens fradraget er nul. Den anden: pointene gives for det, der står i ansøgningen, ikke for det, I har tænkt. Et projekt med et klart regnestykke — "vi indtaster i dag 140 ordrer om ugen manuelt, det tager 11 timer, integrationen fjerner 9 af dem" — scorer på realiserbarhed. En hensigtserklæring gør ikke.

Sådan skærer I projektet, så den støtteberettigede del er den rigtige

Den praktiske fremgangsmåde er den samme, uanset om projektet handler om økonomisystem, webshop eller integration. Rækkefølgen er vigtig, fordi markedsafsøgningen skal ske, før der indgås en bindende aftale med rådgiveren.

Vær særligt opmærksom på trin 5. Otte måneder er kort tid til et samlet ERP-skifte, men rigeligt til den del, tilskuddet alligevel dækker: kortlægning, kravspecifikation, systemvalg og integrationsdesign. Det er endnu et argument for at lade tilskuddet finansiere forarbejdet og lade implementeringen følge efter i eget tempo.

Hvad koster det jer selv? Tre regneeksempler

Bemærk linje ét. Hvis projektet klassificeres som en enkel ERP-løsning, er der intet at hente ved at gøre rådgiverforløbet større end 100.000 kr. — tilskuddet stopper ved 50.000 kr. Derfor er klassificeringen af projektet ikke en formalitet, men det, der afgør, hvor stort et forløb der giver mening at sætte op.

Og så det, der ikke står i tabellen: licenserne. Et økonomisystem til en mindre virksomhed koster typisk nogle hundrede kroner om måneden — Admind OFFICE ligger på 345 kr./md. og OFFICE+ på 429 kr./md. Den udgift er ikke støtteberettiget, men den er til gengæld lille i forhold til rådgivningen. Det er omvendt, end de fleste tror, når de går ind i et tilskudsprojekt.

19 %højere værditilvækst per årsværk i virksomheder med et højt digitalt niveau, sammenlignet med virksomheder med et meget lavt digitalt niveau

"Vi begynder nu at se tegningen til et digitalt A- og B-hold i dansk erhvervsliv."

Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital, 3. februar 2026

Hvorfor puljen findes: SMV’erne skærer ned, mens de store øger

Tilskudspuljen er ikke opstået i et vakuum. DI’s undersøgelse blandt knap 550 virksomheder, gennemført 2.-11. december 2025 og offentliggjort 3. februar 2026, viser et erhvervsliv, der deler sig i to. Samlet set stiger it-investeringerne med 5,1 % i 2026, men stigningen er koncentreret hos virksomheder med over 100 ansatte, som forventer 6-7 % mere. Virksomheder med 20-49 ansatte forventer derimod en nedgang på over 2 %.

Danmarks Statistik tegner samme billede på AI-området. I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 67 af 12. marts 2025 brugte 28 % af virksomhederne med mindst 10 ansatte kunstig intelligens — op fra 15 % året før. Men fordelingen er skæv: 63 % blandt virksomheder med mindst 250 ansatte mod 25 % blandt virksomheder med 10-49 ansatte.

For en mindre virksomhed er det argumentet for at tage puljen alvorligt. Når halvdelen af rådgivningen er betalt, falder prisen på at tage den beslutning, der ellers bliver udskudt endnu et år. Og udskydelsen har en pris, som DI’s tal sætter ord på: forskellen mellem de digitalt stærke og de digitalt svage virksomheder er 19 % i værditilvækst per årsværk — et tal Digitaliseringsministeriet står bag, og som DI citerer i analysen.

Fem fejl der koster tilsagnet

• At budgettere systemet med. Licenser, hardware, opsætning og kodning hører ikke med i ansøgningens budget. Står de der, bliver de skåret fra — og tilskuddet bliver mindre end forventet.
• At regne med interne timer. Egenfinansieringen skal være kontant. Ordningens formulering er, at det ikke er muligt at medfinansiere med interne timer.
• At overse adgangskravene. 2 årsværk, ét aflagt årsregnskab og under 50 % offentlige indtægter. Tjek dem, før der bruges timer på en projektbeskrivelse.
• At vælge rådgiveren forkert. Rådgiveren skal være ekstern og godkendt i Rådgiverdatabasen, og der skal være lavet markedsafsøgning, før der indgås bindende aftale.
• At skrive en hensigtserklæring i stedet for et projekt. Pointkriteriet handler om "omstillings- og forretningsmæssige potentiale samt realiserbarhed". Det kræver tal, en tidsplan og en beskrivelse af, hvad der konkret ændrer sig.

Den fjerde fejl er værd at dvæle ved. Rådgiverkravet betyder, at valget af leverandør ikke er frit, men skal ske blandt godkendte rådgivere — og at I bagefter skal kunne redegøre for, hvorfor det blev den, I valgte. Der er ingen formkrav til markedsafsøgningen, men den skal være gennemført, inden den bindende aftale indgås. Står I med en leverandør, I har arbejdet med i årevis, er det derfor det første, der skal afklares: er den pågældende i Rådgiverdatabasen?

Hvad gør I, hvis I ikke kan søge — eller ikke får tilsagn?

Puljerne er genkommende. I 2026 var der en forårsrunde i marts og en efterårsrunde i september-november, og mønsteret har ligget fast i flere år. Får I ikke tilsagn i november, er det derfor ikke enden, men en udskydelse på nogle måneder — og pointmodellen straffer ikke en afvist ansøgning, kun et tidligere tilsagn.

Men der er en ting, der er værd at holde fast i: hvis projektet kun kan bære sig selv med tilskud, er det sjældent det rigtige projekt. De digitaliseringsprojekter, der betaler sig hjem i en mindre virksomhed, gør det typisk på manuelt arbejde, der forsvinder — indtastning af ordrer, afstemning af lager, scanning af bilag. Regnestykket på den slags holder uden tilskud. Tilskuddet gør det bare hurtigere at komme i gang, og giver råd til et ordentligt forarbejde.

Skal I under alle omstændigheder i gang, fordi lovgivningen kræver det, er det nyttigt at vide, hvad der venter. Kravene til digital bogføring, filformater og indberetning er strammet flere gange de senere år — vi har samlet dem i gennemgangene af digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger, SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027 og opbevaring af regnskabsmateriale i skyen. Driver I webshop, er tilgængelighedskravene til webshops den anden store post, der skal håndteres uanset tilskud.