Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Om denne side: Minuba er et registreret varemærke tilhørende Minuba ApS. Siden er skrevet af JITS ApS, som selv udvikler ordrestyringssystemet Ordreits, og er ikke associeret med, godkendt af eller sponsoreret af Minuba ApS. Alle oplysninger om Minuba stammer fra Minubas egne offentlige sider på den angivne dato og kan være ændret siden. Tjek altid de aktuelle vilkår hos Minuba.
Alle sammenligninger af ordrestyring til håndværkere stiller månedspriser op ved siden af hinanden. Men Minubas egen prisside siger, at abonnementet forudbetales for hele den periode man vælger — og standardperioden er 12 måneder. Det er dér, regnestykket reelt afgøres.
Det afgøres af tre ting: om systemet dækker arbejdstidsregistrering, digital bogføring og KS-dokumentation, hvad et fejlvalg koster i forudbetalt binding, og om montøren faktisk bruger appen. Ordreits koster 149 kr. pr. montør pr. måned og opsiges månedligt. Minuba PRO forudbetales typisk 12 måneder ad gangen.
De fleste søger ikke væk fra Minuba, fordi systemet er dårligt, men fordi prismodellen vokser med antallet af brugere, fordi PRO-abonnementet forudbetales for hele perioden, og fordi den gratis GO-udgave ikke indeholder planlægning, servicemodul og ledelsesoverblik. Behovet opstår typisk, når virksomheden runder fem til ti mand.
Minuba er et af de mest udbredte sagsstyringssystemer i dansk håndværk, og det er der en grund til. Systemet dækker hele kæden fra tilbud til faktura, og de fleste mestre, der har brugt det i nogle år, kan ikke pege på en funktion, de mangler. Når søgningen efter et alternativ alligevel starter, handler den sjældent om funktioner. Den handler om vilkår.
Tre ting udløser typisk søgningen. Den første er prisen pr. bruger. Når virksomheden går fra tre til otte mand, stiger abonnementet lineært, og i en branche hvor dækningsbidraget på en servicesag måles i hundredkronesedler, er en fordobling af systemudgiften til at mærke. Den anden er bindingen, som vi regner på nedenfor. Den tredje er spørgsmålet om, hvad der egentlig er inkluderet — for Minuba findes i en gratis udgave, og den gratis udgave kan mindre, end mange opdager, før de har bygget deres arbejdsgange op omkring den.
Dertil kommer et fjerde forhold, der er nyt i 2026: systemet skal nu løfte tre konkrete lovkrav. Det er ikke længere nok, at mester kan se sine sager. Systemet skal kunne dokumentere arbejdstid, bogføring og slutkontrol på en måde, der holder i en kontrol. Det afsnit kommer længere nede, og det er i praksis det afsnit, der bør afgøre valget.
Minuba markedsfører en gratis udgave, Minuba GO, til op til to brugere. Den indeholder tilbud, ordre, arbejdssedler, tids- og materialeregistrering, kalender, kundekartotek og fakturering. Ifølge Minubas egen prisside indeholder den til gengæld ikke planlægning, servicemodul, varekatalog, ledelsesoverblik, inkasso, ekstraarbejde og ressourcestyring. Dokumentlageret er 5 GB i alt, mod 10 GB pr. bruger pr. år i PRO-udgaven.
Det er værd at læse den liste langsomt, for den rammer præcis de funktioner, en virksomhed får brug for, når den vokser fra én mand til et hold. Planlægning er det, der afgør, om to montører kører til samme adresse. Servicemodulet er det, der gør en serviceaftale til en tilbagevendende indtægt i stedet for en kalenderpåmindelse. Ekstraarbejde er den post, der oftest forsvinder mellem to stole og aldrig når fakturaen. Og ledelsesoverblikket er det, der fortæller, om en sagstype overhovedet tjener penge.
| Funktion | Minuba GO (gratis, maks. 2 brugere) | Minuba PRO |
|---|---|---|
| Tilbud, ordre og arbejdssedler | Ja | Ja |
| Tids- og materialeregistrering | Ja | Ja |
| Fakturering og kundekartotek | Ja | Ja |
| Planlægning | Nej | Ja |
| Servicemodul | Nej | Ja |
| Varekatalog med varenumre og stregkoder | Nej | Ja |
| Ledelsesoverblik | Nej | Ja |
| Ekstraarbejde | Nej | Ja |
| Ressourcestyring | Nej | Ja |
| Inkasso og rykkerforløb | Nej | Ja |
| Dokumentlager | 5 GB i alt | 10 GB pr. bruger pr. år |
| Tilpassede skabeloner og KS-dokumenter | Standard | Kan tilpasses |
Pointen er ikke, at GO er et dårligt produkt. Til en enkeltmandsvirksomhed med en håndfuld sager om måneden er den helt rimelig. Pointen er, at GO er en indgang, ikke en løsning, og at skiftet til PRO sker på det tidspunkt, hvor virksomheden har mindst lyst til at skifte system: midt i væksten, med arbejdsgangene allerede bygget op omkring værktøjet. Har I brug for at se, hvordan en samlet løsning til håndværk hænger sammen, har vi beskrevet den på vores side om håndværkersystem med time- og materialestyring.
Minuba PRO forudbetales for hele den abonnementsperiode man vælger, og standardperioden er 12 måneder. Opdager man efter tre måneder, at valget var forkert, er de resterende ni måneder allerede betalt. For en virksomhed med to kontorbrugere og seks montører er det 10.700–14.800 kr., afhængigt af brugertype.
Minubas prisside formulerer det selv ganske klart: abonnementet på Minuba PRO er forudbetalt for hele den abonnementsperiode, man vælger. Man kan vælge 12 måneder som standard, 18 måneder med 10 % rabat eller 24 måneder med 15 % rabat. En indledende periode på seks måneder er mulig, men forlængelser kræver mindst 12 måneder.
Rabatstrukturen er værd at bemærke, for den peger den forkerte vej, når man er i tvivl. Jo mere usikker man er på, om systemet passer, jo dyrere bliver det pr. måned at holde døren åben. Og omvendt: den længste binding er den billigste månedspris. Det er en helt almindelig og fuldt lovlig forretningsmodel. Den er bare værd at prise ind, når man sammenligner.
Minubas internationale prisside oplyser listepriserne i euro, ekskl. moms: 35 euro pr. måned for en administrativ bruger, 25 euro for en begrænset bruger, 15 euro for en ressourcebruger og 3 euro for en ressource. Med Nationalbankens centralkurs på 746,038 kr. pr. 100 euro svarer det til cirka 261 kr., 187 kr., 112 kr. og 22 kr. om måneden.
Til sammenligning koster Ordreits 149 kr. pr. montør pr. måned og 249 kr. pr. kontorbruger pr. måned, ekskl. moms, uden binding. Lad os regne på en typisk virksomhed: mester, én på kontoret og seks montører.
| Scenarie: 2 kontorbrugere + 6 montører | Pr. måned | Pr. år | Binding |
|---|---|---|---|
| Minuba PRO, montører som ressourcebrugere | ca. 1.194 kr. | ca. 14.300 kr. | Forudbetalt, typisk 12 mdr. |
| Minuba PRO, montører som begrænsede brugere | ca. 1.644 kr. | ca. 19.700 kr. | Forudbetalt, typisk 12 mdr. |
| Ordreits, komplet | 1.392 kr. | 16.704 kr. | Ingen — opsiges månedligt |
Det her er værd at sige højt, også selv om det er vores egen side: på listepris lander de to løsninger tæt. Ordreits ligger mellem de to Minuba-scenarier, og hvilken vej det tipper, afhænger af, hvordan montørerne placeres i brugertyperne. Vi kommer ikke til at hævde, at man sparer halvdelen ved at skifte, for det kan vi ikke dokumentere på listepriser alene.
Til gengæld er der én post, der ikke er tæt: hvad det koster at tage fejl.
Antag at virksomheden opdager efter tre måneder, at systemet ikke passer — montørerne bruger ikke appen, planlægningen passer ikke til arbejdsgangen, eller integrationen til økonomisystemet kræver mere manuelt arbejde end forventet. Med et forudbetalt årsabonnement er de resterende ni måneder allerede betalt.
Det er den post, der bør vægte tungest, når man ikke kender systemet på forhånd. Et system, man kan opsige månedligt, kræver ikke at man gætter rigtigt første gang. Et forudbetalt år gør det.
Og det er værd at tilføje: prøveperioder løser ikke problemet helt. Fjorten dage er nok til at se, om brændpunkterne i brugerfladen giver mening, men ikke til at opdage, om montørerne faktisk registrerer timer i marken når det regner, eller om serviceaftalerne kan lægges ind som de er aftalt. Det tager et kvartal. Derfor betyder det noget, hvad kvartal nummer to koster, hvis svaret bliver nej.
Et ordrestyringssystem i en dansk håndværksvirksomhed skal i 2026 kunne tre ting: registrere arbejdstid objektivt og opbevare det i fem år, bogføre digitalt med bilag på hver registrering i fem år, og dokumentere slutkontrol i kvalitetsledelsessystemet i fem år. Et billigere system, der ikke kan det, er ikke billigere.
Her er den del, som ingen prisliste nævner. De seneste to år har tre forskellige regelsæt flyttet kravene til, hvad et sagsstyringssystem skal kunne i en håndværksvirksomhed. De er ikke kommet samtidig, de administreres af tre forskellige myndigheder, og de nævner ikke hinanden. Men de rammer samme sag, samme medarbejder og samme time.
Og de har alle tre den samme talstørrelse indbygget: fem år.
Siden 1. juli 2024 har arbejdstidsloven krævet, at arbejdsgiveren registrerer medarbejdernes daglige arbejdstid. Kravet blev indført med lov nr. 89 af 30. januar 2024 og står i dag i arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12. august 2024) § 4 b, stk. 1. Ordlyden er, at arbejdsgiveren "skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem", så den enkelte lønmodtagers daglige arbejdstid kan måles.
Tre ord bærer kravet. Objektivt betyder, at timerne ikke kan være et skøn, mester laver fredag eftermiddag. Pålideligt betyder, at registreringen ikke må kunne redigeres sporløst bagefter. Tilgængeligt betyder, at medarbejderen selv skal kunne se sine egne registreringer. Efter § 4 b, stk. 3 skal oplysningerne opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
For en håndværksvirksomhed er det her ikke en teoretisk øvelse. Timerne registreres i marken, på en telefon, ofte med handsker på. Et system, hvor montøren skriver timer på en seddel, der tastes ind på kontoret tre dage senere, opfylder ikke kravet om objektivitet særlig overbevisende. Vi har beskrevet kravene i detaljer på siden om lovpligtig tidsregistrering og kravene til systemet og gennemgået den praktiske side på siden om digitalt stempelur til butik, café og værksted.
Bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022) stiller i § 15, stk. 1, nr. 1 krav om, at et digitalt bogføringssystem skal "Understøtte en løbende registrering af virksomhedens transaktioner med angivelse af bilag for hver registrering" og sikre "en betryggende opbevaring af registreringer og bilag i 5 år". Efter § 15, stk. 1, nr. 2 skal systemet desuden leve op til anerkendte it-sikkerhedsstandarder, herunder bruger- og adgangsstyring, og "sikre automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag". § 12, stk. 1 fastslår helt nøgternt: "Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jf. § 4, i 5 år".
Datoen, der rammer håndværksbranchen hårdest, er 1. januar 2026. Fra da gælder pligten til digital bogføring også for personligt ejede virksomheder, foreninger og øvrige virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Betingelsen er en erhvervsmæssig nettoømsætning på mere end 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. For virksomheder med forskudt regnskabsår indtræder pligten ved starten af 2026-regnskabet, ikke midt i et regnskabsår.
Det er værd at standse op ved: en stor del af de danske håndværksvirksomheder er personligt ejede enkeltmandsvirksomheder, og grænsen på 300.000 kr. passeres af næsten alle, der har én mand på fuld tid. For dem er 2026 ikke året, hvor digital bogføring blev en god idé. Det er året, hvor det blev en pligt. Vi har gennemgået konsekvenserne på siden om digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger, og kravene til hvor materialet må ligge, på siden om opbevaring af regnskabsmateriale i skyen.
For valget af ordrestyring betyder det konkret: billederne fra sagen, arbejdssedlen, materialelisten og KS-skemaet er ikke bare praktisk dokumentation. I det øjeblik de udgør grundlaget for en faktura, er de bilag — og bilag skal kunne fremfindes om fem år. Et system med 5 GB dokumentlager i alt bliver et spørgsmål om kapacitet, ikke om funktioner, når montørerne tager billeder på hver sag.
Er virksomheden autoriseret på el-, vvs- eller kloakområdet — eller har virksomhedsgodkendelse på gasområdet — gælder der et tredje regelsæt. Bekendtgørelse nr. 725 af 12. juni 2024 om kvalitetsledelsessystemer trådte i kraft 1. juli 2024 og omfatter nu også nedrivning af asbest. § 2 lyder: "Kvalitetsledelsessystemet skal indeholde de elementer, der er beskrevet i bilag 1." § 3: "Kvalitetsledelsessystemet skal dokumenteres."
Bilag 1 er stedet, hvor det bliver konkret for systemvalget. Virksomheden skal opbevare dokumentation for udført slutkontrol med identifikation af installationen, hvem der udførte installationen, hvem der udførte slutkontrollen, dato for udførelse og resultatet af slutkontrollen. Efter § 3, stk. 3 skal virksomheden opbevare kvalitetsledelsessystemet og dokumentationen i fem år. Ledelsens evaluering skal efter § 4 gennemføres mindst én gang årligt, og efter § 9, stk. 1 efterprøves systemet med intervaller, så en fornyet godkendelse ikke overstiger to år.
Læs kravet i bilag 1 igen med systemvalget i baghovedet: identifikation af installationen, hvem der udførte den, hvem der kontrollerede den, hvornår, og med hvilket resultat. Det er fem felter, der hører sammen med en konkret sag på en konkret adresse. Hvis KS-skemaet ligger i et separat system eller i en mappe på en server, skal nogen manuelt holde de to ting sammen i fem år. Ligger skemaet på sagen, gør de det selv.
Det er også her, kontrolbesøget bliver let eller svært. Kontrolinstansen skal efterprøve, at systemet faktisk efterleves — ikke at det findes. Forskellen mærkes den dag, auditoren beder om dokumentationen for tre tilfældige sager fra sidste efterår.
| Regelsæt | Hvad systemet skal kunne | Opbevaring | Hvor det typisk svigter |
|---|---|---|---|
| Arbejdstidsloven § 4 b | Objektiv, pålidelig og tilgængelig registrering af daglig arbejdstid pr. medarbejder | 5 år | Timer tastes ind på kontoret fra sedler — registreringen er ikke objektiv, og medarbejderen kan ikke se sine egne tal |
| Bogføringsloven § 12 og § 15 | Løbende registrering med bilag på hver postering, adgangsstyring og automatisk sikkerhedskopiering | 5 år | Billeder og arbejdssedler ligger uden for systemet, eller dokumentlageret er for lille til at rumme dem |
| BEK nr. 725/2024 (KLS) | Dokumenteret slutkontrol med installation, udførende, kontrollør, dato og resultat | 5 år | KS-skemaet lever i et andet system end sagen, så sammenhængen skal holdes manuelt |
På funktioner ligner de etablerede danske systemer hinanden. Forskellene ligger fire steder: bindingen, hvordan brugertyperne prisættes, hvor meget dokumentlager der følger med, og hvor tæt integrationen til økonomisystemet er. Det er de fire punkter, der bør stå i jeres egen sammenligning.
Vi kommer ikke til at stille en tabel op med krydser og kryds imod konkurrenterne på funktionsniveau. For det første ændrer funktionslisterne sig hver måned. For det andet er de reelle forskelle sjældent dér. En mester, der har prøvet to systemer, vil typisk sige, at de kunne det samme — og at det ene alligevel passede bedre.
Det, der er værd at sammenligne, er til gengæld let at måle:
Spørger man en leverandør om de fem punkter skriftligt, får man et brugbart sammenligningsgrundlag på en halv time. Det er mere værd end en funktionstabel på tre sider.
Ordreits er JITS’ eget system til ordrestyring i håndværksvirksomheder. Det dækker sagsstyring, planlægning og kalender, tidsregistrering fra mobilen, materialeregistrering, fakturering og kvalitetssikring med KS-skemaer og tjeklister på opgavetypen. Det koster 149 kr. pr. montør og 249 kr. pr. kontorbruger om måneden, ekskl. moms, med 14 dages prøveperiode og månedlig opsigelse. Opstart koster fra 0 kr., hvis I selv sætter det op; 1.995 kr. for hurtig opstart og 4.495 kr. for et fuldt forløb. Flytning af hele historikken koster normalt 4.995 kr., men er 0 kr. resten af 2026.
Og så den del, der sjældent står på en landingsside: Ordreits er nyt. Vi viser ikke kundeudtalelser, vi ikke har. Lige nu leder vi efter de første ti danske håndværksvirksomheder, der vil være med til at forme systemet, og de får til gengæld direkte linje til udviklerne og deres ønsker forrest i køen. Er I et sted, hvor I har brug for et system, der har kørt i tusind virksomheder i ti år, så er vi ikke det rigtige valg i dag, og det siger vi hellere nu end efter en opstart.
Det, der ikke er nyt, er platformen under det. Ordreits er bygget på JITS’ egen Admind-platform, som har kørt hos danske virksomheder siden 1999. Se Ordreits og priserne, hvis I vil se systemet selv.
Skift i den rækkefølge: træk data ud af det gamle system først, kør de to systemer parallelt i en periode med nye sager i det nye, luk først når en måned er faktureret fejlfrit, og opsig abonnementet til udløb af den forudbetalte periode — ikke midt i den.
De tre punkter om fem år er ikke overdrevet forsigtighed. Både arbejdstidsloven, bogføringsloven og KLS-bekendtgørelsen kræver fem års opbevaring, og pligten følger virksomheden — ikke leverandøren.
Er utilfredsheden ikke med Minuba, men med dobbeltarbejdet mellem Minuba og økonomisystemet, er en integration ofte den billigere vej. Vi har en færdig integration mellem Minuba og Admind, så sager, timer og materialer flyder videre til bogføring uden manuel tastning.
Det her er værd at tage alvorligt, før I skifter noget som helst. Mange af de sager, der starter som "vi vil væk fra Minuba", viser sig at handle om noget andet: at timerne skal tastes to gange, at fakturaen skal rettes manuelt, eller at bogholderen ikke kan se, hvad en sag har kostet. Det er integrationsproblemer, ikke systemproblemer, og de kan løses uden at røre ved det system, montørerne har lært at bruge.
Regnestykket er værd at stille op: skal otte mand have deres timer tastet to gange, og tager den anden tastning to minutter pr. sag, er det ved 1.500 sager om året 50 timers ren dobbelttastning. Det er mere, end en integration koster. Vi har en færdig integration mellem Minuba og Admind, og vi bygger også ordrestyring og automatisering oven på Admind, hvis I vil have alt i samme platform. Hvilken af de tre veje der er den rigtige — integrér, udvid eller skift — kan afgøres på en halv times samtale, og den samtale koster ikke noget.
"Det er utrolig positivt, at vores virksomheder tager AI til sig så hurtigt."Troels Blicher Danielsen, adm. direktør, TEKNIQ — om TEKNIQs medlemsundersøgelse, gennemført august og september 2026
Undersøgelsen peger på, at medlemmerne især bruger teknologien til dokumentation, tilbudsgivning og andre administrative opgaver. Det er præcis de opgaver, et sagsstyringssystem står for — og en grund til at vægte, hvor åbent systemet er for integration, ikke kun hvad det kan i dag.
De dyreste fejl er ikke tekniske. De er at vælge på mesters behov alene, at opsige det gamle abonnement for tidligt, at glemme at hente fem års dokumentation ud, at undervurdere dokumentlageret og at skifte system midt i højsæsonen.
1. Valget tages på kontoret. Systemet bliver vurderet på rapporterne og ledelsesoverblikket, fordi det er mester, der ser demoen. Men systemet lever eller dør på montørens telefon. Bruger montøren det ikke, kommer der ingen timer, ingen materialer og ingen KS — og så er alle rapporter i verden tomme. Lad to montører prøve appen i en uge, før I beslutter.
2. Det gamle abonnement opsiges for tidligt. Er perioden forudbetalt, er pengene væk alligevel. Den eneste konsekvens af at lukke tidligt er, at adgangen til historikken forsvinder, mens I stadig har brug for den. Lad abonnementet løbe til udløb og hent data ud i god tid.
3. Dokumentationen hentes ikke ud. Det er den fejl, der koster mest, og den opdages først, når en kontrolinstans eller en revisor beder om noget fra for to år siden. Pligten til at opbevare i fem år ligger hos virksomheden. Den flytter ikke med til den nye leverandør, og den bortfalder ikke, fordi det gamle system er lukket.
4. Dokumentlageret regnes ikke igennem. Fem gigabyte lyder rigeligt, indtil man regner efter. Tager fire montører fem billeder på hver sag, og kører virksomheden 1.500 sager om året, er det 30.000 billeder. Ved to megabyte pr. billede er det 60 GB om året. Det er ikke en teoretisk grænse, det er en grænse man rammer i marts.
5. Skiftet lægges i højsæsonen. Et systemskift koster opmærksomhed i fire til seks uger. Læg det i en periode, hvor kontoret har luft, og hvor en fejlfaktureret uge ikke vælter likviditeten.
Uanset hvilket ordrestyringssystem I ender med, er det bogføringsloven, der sætter minimumskravene til bilag, opbevaring og sikkerhedskopiering. Få overblikket over, hvad loven kræver af systemet — og brug det som kravspecifikation, når I beder leverandørerne om tilbud.
Vi sender guiden som PDF. Ingen opkald, medmindre du selv beder om det.
Vi gennemgår jeres nuværende opsætning, hvad den koster jer om året, og hvad en fejlbeslutning vil koste. Så får I et konkret svar på, om I skal integrere, udvide eller skifte — og hvad hver vej koster. Også hvis svaret er, at I skal blive, hvor I er.
"Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration."
Westwind, Admind-kunde i over 10 årVi ringer og regner på jeres opsætning, bindingen og hvad et skifte reelt koster.
Der findes ikke ét rigtigt svar, men der findes fire målbare kriterier: om abonnementet kan opsiges månedligt, hvordan en montør prisættes i forhold til en kontorbruger, hvor meget dokumentlager der følger med, og hvor tæt integrationen til økonomisystemet er. Stil de fire spørgsmål skriftligt til to eller tre leverandører, så har I et reelt sammenligningsgrundlag. Ordreits koster 149 kr. pr. montør og 249 kr. pr. kontorbruger om måneden, ekskl. moms, uden binding.
Ifølge Minubas egen prisside forudbetales abonnementet på Minuba PRO for hele den abonnementsperiode man vælger. Standardperioden er 12 måneder, og der tilbydes 18 måneder med 10 % rabat og 24 måneder med 15 % rabat. En indledende periode på seks måneder er mulig, men forlængelser kræver mindst 12 måneder. Bekræft altid de aktuelle vilkår hos leverandøren, før I skriver under.
Minuba GO er gratis for op til to brugere og indeholder tilbud, ordre, arbejdssedler, tids- og materialeregistrering, kalender, kundekartotek og fakturering. Den indeholder derimod ikke planlægning, servicemodul, varekatalog, ledelsesoverblik, inkasso, ekstraarbejde og ressourcestyring, og dokumentlageret er 5 GB i alt. For en virksomhed med mere end to brugere er GO altså en indgang, ikke en løsning.
Tre poster: opstart hos den nye leverandør, én måneds parallel drift med to abonnementer, og den interne tid til opsætning og oplæring. Hos Ordreits koster opstart fra 0 kr., hvis I selv sætter op, 1.995 kr. for hurtig opstart og 4.495 kr. for et fuldt forløb, og flytning af hele historikken er 0 kr. resten af 2026 mod normalt 4.995 kr. Den post, der oftest glemmes, er resten af den forudbetalte periode på det gamle abonnement.
Ja, hvis det er dér timerne registreres. Arbejdstidsloven (LBK nr. 982 af 12. august 2024) § 4 b, stk. 1 kræver, at arbejdsgiveren indfører "et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem", så den daglige arbejdstid kan måles. Efter § 4 b, stk. 3 skal registreringerne opbevares i fem år. Kravet har gældt siden 1. juli 2024.
Fra 1. januar 2026 ja, hvis den erhvervsmæssige nettoømsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Pligten omfatter personligt ejede virksomheder, foreninger og øvrige virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Har virksomheden forskudt regnskabsår, indtræder pligten ved starten af 2026-regnskabet.
Det skal det kunne, hvis I er autoriseret på el-, vvs- eller kloakområdet. Efter bekendtgørelse nr. 725 af 12. juni 2024 skal virksomheden kunne fremvise dokumentation for udført slutkontrol med identifikation af installationen, hvem der udførte installationen, hvem der udførte slutkontrollen, dato og resultat — og opbevare det i fem år. Ligger KS-skemaet på sagen i stedet for i en separat mappe, holder sammenhængen sig selv.
Ofte ja, og det er typisk den billigste vej. Handler utilfredsheden om, at timer og materialer skal tastes to gange, eller at bogholderen ikke kan se, hvad en sag har kostet, er det et integrationsproblem. JITS har en færdig integration mellem Minuba og Admind, så sager, timer og materialer flyder videre til bogføring uden manuel tastning.
En halv times samtale afgør, om I skal integrere, udvide eller skifte — og hvad hver vej koster om året. Ring på 63 13 14 13 eller skriv til info@jit.nu.