Alternativ til e-conomic: dansk system med bogføring, lager og ordre i ét

Hvorfor leder danske virksomheder efter et alternativ til e-conomic?

e-conomic er et af Danmarks mest udbredte regnskabsprogrammer, og det er der gode grunde til. Det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, revisorerne kender det, og der findes integrationer til stort set alt. Når en virksomhed alligevel begynder at google “e-conomic alternativ”, handler det sjældent om selve bogføringen — det handler om alt det, der ligger uden om bogføringen.

Mønsteret går igen hos de virksomheder, vi taler med på Fyn og resten af landet: regnskabet kører fint, men varelageret styres i et regneark, ordrerne kommer ind i tre forskellige indbakker, og hver gang der skal en ny funktion til, kommer der endnu et abonnement oveni. Til sidst bliver spørgsmålet ikke “hvilket regnskabsprogram er bedst”, men “hvor mange systemer skal vi egentlig betale for og vedligeholde”.

De fire typiske udløsere

• Pakken rykker op. e-conomics pakker vælges efter antallet af posteringer om året — fra 1.000 til over 800.000 — og systemet opgraderer automatisk, hvis grænsen overskrides. Vækst i bilagsmængden bliver dermed også vækst i abonnementet.
• Brugerne koster ekstra. En ekstra bruger koster 149 kr. om måneden. Fem kolleger, der skal ind og se en ordre eller godkende et bilag, er ikke gratis.
• Integrationstræthed. Webshop, lager, timeregistrering og løn hænger sammen via apps fra forskellige leverandører. Når noget går galt, er det sjældent åbenlyst, hvem der skal rette det.
• Ingen at ringe til. Supporten er kompetent, men generisk. Den kender ikke jeres kontoplan, jeres varenumre eller den integration, I fik bygget for tre år siden.

Hvad koster e-conomic i 2026?

Prisen er offentlig, og det er en styrke ved e-conomic. Til gengæld er det listeprisen, der er offentlig — ikke den samlede pris, I ender med at betale. Tabellen herunder er e-conomics egne priser pr. august 2026:

Alle priser er ekskl. moms og hentet fra e-conomic.dk/priser i august 2026. Kontrollér altid jeres egen aftale — antallet af inkluderede brugere og posteringer varierer fra pakke til pakke, og priser kan være ændret siden.

Regnestykket bliver interessant, når man lægger brugerne oveni. En virksomhed på Smart-pakken med to ekstra brugere betaler 399 + 298 = 697 kr. om måneden. Med fire ekstra brugere er man oppe på 995 kr. — uden at have fået en eneste lagerfunktion med i købet.

Admind OFFICE som alternativ: hvad er egentlig forskellen?

Admind er udviklet og supporteret i Danmark og er registreret som digitalt bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen under FOB-nr. fob751116. Det betyder, at ansvaret for at overholde bogføringslovens tekniske krav ligger hos leverandøren — ikke hos jer. Det samme gælder i øvrigt e-conomic, som også står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse. På det punkt er der ikke noget at vælge imellem, og det skal man være ærlig omkring.

Forskellen ligger et andet sted. Et regnskabsprogram er bygget til at bogføre. Et ERP-system er bygget til at drive en virksomhed: varenumre, lagerbeholdning, ordrer, plukning, indkøb, priser pr. kunde og en webshop, der trækker på de samme data. Vil I forstå forskellen i dybden, har vi skrevet en gennemgang af hvad et ERP-system dækker sammenlignet med et rent økonomisystem.

Bemærk formuleringen i tredje række. Vi skriver ikke “ubegrænsede brugere”, fordi brugerantal hos os afhænger af den samlede løsning. Det er præcis den slags detalje, man skal have skrevet ned før underskriften — uanset hvilken leverandør man vælger.

Lovkravene følger med, når I skifter system

Siden 1. januar 2026 er kravet om digital bogføring rullet ud til de personligt ejede virksomheder, hvis nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 300.000 kr. For selskaber har kravet været gældende længere. Erhvervsstyrelsen beskriver formålet med fortegnelsen sådan, at et registreret system er »kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, i forhold til om det lever op til lovkravene«.

Vælger I et system, der ikke står på fortegnelsen, flytter ansvaret over på jer selv. Så skal virksomheden blandt andet selv kunne dokumentere sikkerhedskopiering af alle bogførte transaktioner og digitalt opbevarede bilag senest en uge efter bogføring, og kopien skal ligge hos en uafhængig, sikkerhedscertificeret udbyder i EU eller EØS. Det er en reel administrativ byrde, og den er værd at kende, før man vælger et billigt nichesystem. Vi har samlet kriterierne i vores guide til at vælge økonomisystem efter bogføringsloven.

To krav er særligt relevante lige nu, hvis I står over for et skifte:

• SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027. Registrerede bogføringssystemer skal kunne levere det standardiserede dataudtræk i version 2.0, hvor blandt andet MasterFiles og GeneralLedgerEntries bliver obligatoriske. Spørg leverandøren, om de er klar — vi har beskrevet det i detaljer i vores gennemgang af SAF-T 2.0-kravene i 2027.
• OIOUBL og e-fakturering. Sender I til det offentlige, skal fakturaerne valideres korrekt, ellers bliver de afvist. Det er en klassisk kilde til fejl efter et systemskifte — se vores gennemgang af OIOUBL-validering og afviste fakturaer.
• Opbevaring i fem år. Regnskabsmateriale skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringslovens § 12. Det gælder også de bilag, der ligger i det gamle system.

Sådan skifter I fra e-conomic i 6 trin

Den største fejl er at skifte midt i et kvartal uden en skæringsdato. Den næststørste er at opsige det gamle abonnement, før man har hentet sine data ud. Rækkefølgen herunder er den, vi bruger, når vi flytter en kunde — og den er stort set den samme, uanset hvilket system man kommer fra. Har I brug for den lange version, ligger den på vores side om at skifte ERP i fem trin.

Hvornår skal I blive hos e-conomic?

Vi sælger ERP, og derfor er det kun rimeligt at sige det rent ud: et systemskifte koster tid, og for en del virksomheder er det ikke besværet værd. Har I under 20.000 posteringer om året, ingen varelager og en revisor, der er glad, så er den samlede regning for et skifte — konsulenttimer, oplæring og en måneds parallel drift — sandsynligvis højere end det, I sparer på abonnementet.

Regnestykket vender, når det ikke længere kun handler om abonnementet. Betaler I for et regnskabsprogram, en lagerapp og en ordremodul-integration, og bruger bogholderiet stadig et par timer om ugen på at flytte tal mellem dem, så er det de timer, der er den reelle omkostning. Det er også dem, der kan hentes hjem.

Fem spørgsmål, I bør stille enhver leverandør

1. Står systemet på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede digitale bogføringssystemer, og hvad er FOB-nummeret?
2. Kan systemet levere SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027, og er det inkluderet i prisen?
3. Hvad koster den løsning, vi rent faktisk har brug for — inklusive brugere, moduler og integrationer?
4. Hvordan får vi vores data ud igen, hvis vi en dag vil videre, og i hvilket format?
5. Hvem er vores kontaktperson, og hvad er svartiden, når noget står stille en fredag eftermiddag?