Bruger I et værktøj, der læser, sorterer eller scorer jobansøgninger, falder det ind under AI-forordningens bilag III. Kravene gælder fra 2. december 2027 — men databeskyttelsesreglerne gælder allerede i dag, og det er dem, der først giver jer en sag. Denne artikel er skrevet til den HR-ansvarlige i en virksomhed med 50-200+ ansatte.
AI-forordningen gør AI i ansættelse til højrisiko. Kravene skulle have gjaldt fra 2. august 2026, men blev udskudt til 2. december 2027 for bilag III-systemer. Udskydelsen flytter kun AI-forordningens krav — GDPR, oplysningspligten og forbuddet mod rene maskinafgørelser gælder uafhængigt og gælder nu.
Digitaliseringsstyrelsen skriver det kort og uden forbehold: »Bilag III finder anvendelse fra den 2. december 2027.« Og for de systemer, der sidder inde i produkter: »Bilag I finder anvendelse fra den 2. august 2028.« Det er de datoer, I skal planlægge efter.
Den oprindelige dato var 2. august 2026. Kammeradvokaten Poul Schmith beskrev ændringen i maj 2026 sådan, at kravene »udskydes fra den 2. august 2026 til den 2. december 2027 for højrisiko-AI-systemer (bilag III-systemer)«. Begrundelsen var praktisk: standarder og vejledning skulle være på plads, før kravene bed.
Det er vigtigt at forstå, hvad udskydelsen ikke gjorde. Den flyttede ikke artikel 4 om AI-kompetence, som har været gældende siden 2. februar 2025. Den flyttede ikke artikel 5 om forbudte praksisser. Den flyttede ikke mærkningskravet i artikel 50, som har frist 2. december 2026 for systemer, der var på markedet før 2. august 2026. Og allervigtigst: den flyttede ikke én eneste bestemmelse i databeskyttelsesforordningen.
Det sidste er pointen i hele denne artikel. De fleste HR-afdelinger, der kommer i problemer med AI i rekruttering de næste to år, kommer i problemer med Datatilsynet — ikke med Digitaliseringsstyrelsen. Reglerne om profilering, oplysningspligt, sletning og automatiske afgørelser har gældet siden 2018, og de er fuldt håndhævede. AI-forordningen lægger et lag ovenpå; den fjerner ingenting.
| Dato | Hvad | Betyder det noget for rekruttering? |
|---|---|---|
| Nu | Databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 22 om automatiske afgørelser og artikel 35 om konsekvensanalyse | Ja — mest af alt. Det er her, en sag starter i praksis |
| 2. februar 2025 | Artikel 4 (AI-kompetence) og artikel 5 (forbudte praksisser) | Ja. Jeres rekrutteringsmedarbejdere skal være instrueret |
| 2. august 2025 | Dansk håndhævelse efter lov nr. 467 | Indirekte. Først her fik tilsynene sanktionsmulighed |
| 2. december 2026 | Mærkning efter artikel 50, stk. 2, for ældre systemer | Ja, hvis I bruger AI til at skrive jobannoncer eller svare ansøgere |
| 2. december 2027 | Højrisikokravene i bilag III, punkt 4 | Ja. Det er hoveddatoen for denne artikel |
| 2. august 2028 | Højrisiko i produkter efter bilag I | Normalt ikke i HR-sammenhæng |
Serien her har sin indgang på oversigten over AI-forordningens krav til danske virksomheder, hvor hele datobilledet står samlet. Denne artikel går kun ind i det ene punkt, der handler om mennesker, der søger job hos jer.
Fordi afgørelsen rammer en persons adgang til at tjene penge, og fordi fejlen er svær at opdage. Bilag III, punkt 4 dækker beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig virksomhed. EU-Kommissionen nævner som eksempler at placere målrettede jobannoncer og at analysere, filtrere og evaluere ansøgninger.
Digitaliseringsstyrelsen gengiver kategorien i bilag III som »Beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig virksomhed«. EU-Kommissionens danske FAQ bliver mere konkret og nævner »at placere målrettede jobannoncer« og »analysere og filtrere jobansøgninger og evaluere kandidater« som de opgaver, der udløser højrisiko.
Læg mærke til, at det første eksempel ligger før ansøgningen. Målretter I en jobannonce på et socialt medie med et værktøj, der selv vælger, hvem annoncen vises for, så er I inde i kategorien — selv om I aldrig har set en linje kode og aldrig har kaldt det AI. Det er den mest oversete indgang af dem alle, fordi den ofte ligger i marketing og ikke i HR.
Begrundelsen for klassificeringen er, at konsekvensen er alvorlig og at fejlen er stille. Afvises en ansøger af et menneske, er der et menneske at spørge. Afvises 400 ansøgere af en model, der har lært sit mønster af de sidste ti års ansættelser, bliver sidste årtis skævhed til næste årtis politik — uden at nogen træffer en beslutning om det. Lektor Florian Keppeler fra Aarhus Universitet mener, at der er »god grund« til, at EU klassificerer AI til rekruttering som højrisiko, og at AI »som udgangspunkt« hverken er rekrutteringens ven eller fjende.
Digitaliseringsstyrelsen skriver om undtagelsen i artikel 6, stk. 3, at »AI-systemer der udfører profilering af fysiske personer, altid vil falde under kategorien ’højrisiko’«. Ansøgerscreening er profilering. Derfor hjælper undtagelsen jer sjældent — se afsnittet om artikel 6, stk. 3 længere nede.
Antallet af jobansøgninger er steget 239 pct. på verdensplan siden ChatGPT kom i 2022. Når ansøgerne bruger AI til at skrive, bliver bunken større og mere ensartet — og så er AI-screening pludselig den nærliggende løsning. Det er den vej, de fleste virksomheder kommer ind i bilag III: ikke af strategi, men af nød.
Djøfbladet beskrev i april 2026 et mønster, de fleste HR-afdelinger vil genkende: det gennemsnitlige antal jobansøgninger er på verdensplan steget med 239 pct. siden ChatGPT blev lanceret i 2022, opgjort af The Economist i januar 2026. Pernille Taarup, fagchef for HR og Ledelse i Dansk Erhverv, peger på bivirkningen: »Det har den effekt, at ansøgningerne kan komme til at ligne hinanden mere og mere.«
Det mest konkrete danske eksempel i artiklen er Joe & The Juice, der modtager omkring 300.000 ansøgninger om året. Kæden ændrede sin rekrutteringsmetode i 2024, fordi antallet af AI-genererede ansøgninger steg, og bruger nu AI-screening, hvor ansøgerne får fem spørgsmål og en score fra 0 til 100. Det er oplyst af Berlingske og gengivet i Djøfbladet.
Pointen er ikke, at man ikke må gøre det. Pointen er, at en virksomhed, der tager det skridt for at komme gennem bunken, i samme bevægelse har påtaget sig en række forpligtelser — og at de forpligtelser sjældent bliver beskrevet i den salgspræsentation, man så værktøjet i. En score fra 0 til 100 er en afgørelse om et menneske, og den skal kunne forklares.
Og presset kommer ikke kun udefra. Digitaliseringsstyrelsens eget faktaark over virksomhedernes AI-anvendelse viser, hvor hurtigt det går: andelen af danske virksomheder, der bruger AI, steg fra 12 pct. i 2023 til 42 pct. i 2025. For virksomheder med 50-99 ansatte gik det fra 16 til 56 pct., og for 100-249 ansatte fra 22 til 62 pct. Ordret fra notatet: »Således anvender 75 pct. af virksomheder med 250+ ansatte AI i 2025«. Tallene kommer fra Danmarks Statistiks ITAV-undersøgelse.
Som arbejdsgiver er I næsten altid idriftsætter, ikke udbyder. Det giver fem konkrete pligter: følge brugsanvisningen, placere det menneskelige tilsyn hos en navngiven person med kompetence, holde øje med driften, underrette ansøgere og medarbejdere — og underrette arbejdstagerrepræsentanterne på forhånd.
Rollefordelingen er afgørende, og den er lettere end sit rygte. Køber I et rekrutteringssystem af en leverandør og bruger det, som det er tænkt, er I idriftsætter efter artikel 3, nr. 4. Leverandøren er udbyder og bærer de tunge krav om teknisk dokumentation, risikostyringssystem og overensstemmelsesvurdering. Sætter I derimod jeres eget navn på værktøjet, eller ændrer I væsentligt i det, kan I selv blive udbyder — og det er et helt andet regnskab.
Digitaliseringsstyrelsen opregner idriftsætterens pligter. De skal følge udbyderens brugsanvisning. De skal overdrage det menneskelige tilsyn til personer med de nødvendige kompetencer. De skal holde øje med driften og give udbyderen besked ved risici og hændelser. Og de skal »Informere medarbejdere, hvis systemet anvendes på arbejdspladsen« samt underrette fysiske personer, når systemet bruges til at træffe beslutninger.
EU-Kommissionens danske FAQ er endnu skarpere på to punkter. Om tilsynet: »Udbredere skal tildele menneskeligt tilsyn til en person i deres organisation.« Det er ikke en funktion, det er en person. Og om underretningen: anvendes systemet på arbejdspladsen, skal idriftsætteren »på forhånd underrette de berørte arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter«. FAQ’en tilføjer, at det supplerer eventuelle eksisterende regler om høring af arbejdstagere.
Det sidste er værd at læse to gange, hvis I har et samarbejdsudvalg eller en tillidsrepræsentant. Underretningen skal ske før systemet tages i brug, ikke bagefter, og den gælder repræsentanterne og ikke kun den enkelte. I praksis betyder det, at punktet skal på dagsordenen i SU, med dato og referat — og at referatet er jeres dokumentation.
Der kommer en sjette ting oveni, som ikke er en pligt for jer, men en rettighed for ansøgeren. EU-Kommissionen skriver, at »Forordningen om kunstig intelligens indfører også en ret til en forklaring for fysiske personer«. Retten gælder, når outputtet fra et højrisiko-system er brugt til at træffe en afgørelse om en person med retsvirkninger, og så skal der på anmodning gives »en klar og meningsfuld forklaring«.
En retsvidenskabelig gennemgang fra RETTID 2026 beskriver den rettighed som selvstændig men subsidiær: den gælder kun, i det omfang en tilsvarende ret ikke allerede følger af EU-retten, og den giver derfor mest i de huller, GDPR ikke dækker. For en HR-afdeling er den praktiske konsekvens den samme uanset hjemlen: I skal kunne forklare en afvisning. Og et system, der kun giver et tal, er ikke en forklaring.
Databeskyttelsesforordningens artikel 22 er et principielt forbud mod afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, når de har retsvirkning eller tilsvarende betydelig påvirkning. En automatisk afvisning af en jobansøgning er et skoleeksempel. Derudover kræver profilering i stor skala en konsekvensanalyse efter artikel 35.
Artikel 22, stk. 1 giver »ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling«. RETTID-gennemgangen beskriver bestemmelsen som et principielt forbud med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i C-634/21 (SCHUFA), og opstiller tre kumulative betingelser: der skal foreligge en afgørelse, den skal være alene baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og den skal have retsvirkning eller tilsvarende betydelig påvirkning.
Ordet »alene« er der, hvor de fleste tror, de er sikre. Argumentet lyder, at en medarbejder ser listen igennem, og at afgørelsen derfor ikke er alene automatisk. Det holder kun, hvis mennesket reelt kan ændre resultatet og har grundlag for at gøre det. Et menneske, der godkender 400 afvisninger med ét klik uden at kunne se hvorfor, er ikke menneskelig indgriben — det er en underskrift.
Er en fuldautomatisk afgørelse undtagelsesvis tilladt — efter kontrakt, hjemmel i lov eller udtrykkeligt samtykke, og undtagelserne fortolkes indskrænkende — udløser stk. 3 tre minimumsrettigheder: ret til menneskelig indgriben, ret til at fremkomme med sit synspunkt og ret til at bestride afgørelsen. Det er tre ting, der skal findes et sted i jeres proces, ikke tre ting, der skal stå i en politik.
Dertil kommer konsekvensanalysen. Datatilsynets liste over behandlinger, der altid kræver en konsekvensanalyse, rammer rekrutterings-AI på tre af punkterne: behandling, der fører til afgørelser om en persons rettigheder til en service baseret på automatiseret afgørelse herunder profilering; »Behandling der omfatter profilering af fysiske personer i stor skala«; og behandling om sårbare personer eller følsomme oplysninger, hvor der bruges profilering. Har I 300 ansøgere til et opslag og et værktøj, der scorer dem, er I i punkt 6.
| Spørgsmål | Databeskyttelsesforordningen (gælder nu) | AI-forordningen (fra 2.12.2027) |
|---|---|---|
| Hvem håndhæver? | Datatilsynet | Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet, efter lov nr. 467 |
| Må maskinen afgøre alene? | Nej, som udgangspunkt — artikel 22 | Kræver menneskeligt tilsyn hos en navngiven person |
| Skal ansøgeren vide det? | Ja — oplysningspligten, aktivt givet | Ja — og arbejdstagerrepræsentanter på forhånd |
| Skal afvisningen forklares? | Logikken skal oplyses ved indsigt | »En klar og meningsfuld forklaring« på anmodning |
| Skal der laves en analyse før? | Ja — konsekvensanalyse ved profilering i stor skala | Idriftsætterens vurdering og løbende overvågning |
| Hvad koster det at tage fejl? | Bøde efter GDPR, danske domstole | Bødestraf efter lov nr. 467 — loven sætter ingen beløb |
Den sidste række fortjener et vigtigt forbehold. Den danske lov nr. 467 af 14. maj 2025 giver tilsynene adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger, mulighed for påbud og midlertidige forbud, og bødestraf efter straffelovens 5. kapitel. Men loven sætter ingen bødebeløb. Vi skriver derfor ingen tal her, og I skal være skeptiske over for leverandører, der gør det.
Et bilag III-system kan undtages, hvis det kun løser en snæver proceduremæssig opgave, forbedrer resultatet af en afsluttet menneskelig vurdering, påviser afvigelser i beslutningsmønstre eller udfører en forberedende opgave. Men profilering af personer er altid højrisiko — og ansøgerscreening er profilering.
Undtagelsen er værd at kende, fordi den er den eneste vej ud af højrisikokategorien. Digitaliseringsstyrelsen opregner fire situationer, hvor et bilag III-system alligevel ikke anses for højrisiko. Systemet »tilsigtes at udføre en snæver proceduremæssig opgave«. Det er tænkt til at forbedre resultatet af en tidligere afsluttet menneskelig aktivitet. Det er tænkt til at påvise afvigelser i beslutningsmønstre uden at erstatte en menneskelig vurdering uden ordentlig gennemgang. Eller det udfører en forberedende opgave inden en relevant vurdering.
Og så kommer forbeholdet, der løber de fire muligheder over ende i netop rekruttering: Digitaliseringsstyrelsen præciserer, at »AI-systemer der udfører profilering af fysiske personer, altid vil falde under kategorien ’højrisiko’«. Et værktøj, der læser et CV og vurderer personen bag det, profilerer. Dermed er døren lukket.
Der er alligevel to brugbare konklusioner at tage med. Den første: der findes AI i HR, som ikke profilerer, og som derfor ligger uden for kategorien. Et værktøj, der omskriver et jobopslag til bedre sprog, et værktøj, der transskriberer en samtale, eller et værktøj, der finder dubletter i et ansøgerkartotek, vurderer ingen personer. Den anden: hvis I vil holde jer uden for bilag III, skal I kunne beskrive, hvor profileringen ikke sker — og det kræver, at nogen har set systemet indefra.
En tredje og mere ubehagelig konklusion er, at mellemvejen ofte er den dårligste. Et system, der scorer ansøgere og præsenterer en sorteret liste, men hvor virksomheden kalder det »blot en hjælp«, har alle ulemper og ingen fordele: det profilerer, så det er højrisiko, og det bliver i praksis fulgt, så det kan være en afgørelse efter artikel 22 — men ingen har behandlet det som nogen af de to ting.
Der er ét sted, hvor omnibussen faktisk gav noget til HR. Aftalen fra maj 2026 giver udbydere og idriftsættere hjemmel til at behandle følsomme personoplysninger, når det er strengt nødvendigt for at opdage og rette skævheder i et system, under visse sikkerhedsforanstaltninger. Det er den hjemmel, man skal bruge, hvis man vil teste, om screeningen behandler mænd og kvinder forskelligt — en test, der før var svær at lave lovligt, fordi den kræver netop de oplysninger, man ellers ikke må registrere.
Oplysningerne skal gives aktivt, og det er ikke nok at lægge dem på hjemmesiden. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at ansøgeren fik dem. Og ansøgninger skal slettes, når de ikke længere er nødvendige — opbevaring til senere brug kræver samtykke.
Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold er den mest praktiske danske kilde på området, og den er skarp på tre punkter, der alle bliver værre med AI i processen.
Først oplysningspligten. Vejledningen skriver, at »Derimod vil det ikke være tilstrækkeligt at have oplysningerne liggende på en hjemmeside, intranet eller lignende«. Oplysningerne skal gives aktivt til ansøgeren. Og arbejdsgiveren »skal […] som dataansvarlig kunne dokumentere, at den pågældende har fået informationerne«. Et link i bunden af jobopslaget er altså ikke nok, og slet ikke som dokumentation.
Det er her, AI gør opgaven større. Bruger I et system, der scorer, skal ansøgeren vide det — og I skal kunne vise, at de vidste det. I praksis betyder det en tekst i selve ansøgningsfløjen, som ansøgeren kvitterer for, og et log over kvitteringen. Det er en lille teknisk opgave, men den skal løses én gang, før systemet tages i brug.
Dernæst sletningen. Vejledningen er kort for hovedet: »Personoplysninger skal slettes, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare disse«. Der er som udgangspunkt ingen pligt til at gemme oplysninger om ansøgere, der ikke fik stillingen, men det kan være sagligt at gemme relevante oplysninger en kort periode efter processen. Vil I gemme en ansøgning til et fremtidigt opslag, gælder der noget andet: »Opbevaring til dette formål skal ske med ansøgers samtykke«, og ansøgeren skal informeres om opbevaringstiden og om retten til at trække samtykket tilbage.
Den regel kolliderer direkte med den måde, mange AI-rekrutteringssystemer er bygget: værdien ligger netop i den store base af gamle ansøgninger, som modellen kan matche imod. Har I ikke samtykke til den base, må den ikke være der — uanset hvor godt værktøjet virker.
Og endelig de oplysninger, I slet ikke må hente. Straffeattester må ikke indhentes generelt; »Det må i stedet bero på en konkret vurdering i de enkelte ansættelsessituationer«. Kreditoplysninger fra RKI må kun indhentes ved ansættelse i en særligt betroet stilling. Ved referencer skal arbejdsgiveren sikre forudsigelighed og gennemsigtighed, og ved søgning på sociale medier gælder principperne i artikel 5 og oplysningspligten i artikel 13 og 14. Et værktøj, der »researcher kandidaten« på nettet, er altså ikke en genvej — det er en behandling, der skal oplyses om.
Hjemlen til, at bestyrelsen skal forholde sig til AI i rekruttering, er selskabslovens § 115, nr. 2: bestyrelsen skal sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. En ukontrolleret scoringsmodel i ansættelsesprocessen er en manglende intern kontrol — uanset hvad AI-forordningen siger.
Det er den pointe, der bærer hele denne serie, og den er værd at gentage, fordi den ofte bliver glemt i AI-diskussionen. Selskabslovens § 115 pålægger bestyrelsen i et aktieselskab fem ting. Nr. 2 lyder, at bestyrelsen skal påse, »der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller«. Nr. 4 lyder, at bestyrelsen skal påse, at »direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer«.
De to numre er ældre end AI-forordningen, de gælder i dag, og de gælder uanset virksomhedens størrelse og uanset, om nogen har skrevet ordet AI i protokollen. Hvis en scoringsmodel afviser ansøgere uden en dokumenteret kontrol, er det ikke primært et AI-problem — det er en manglende intern kontrol i en væsentlig proces. Og den kontrol er bestyrelsens ansvar at påse, ikke HR’s ansvar at opfinde.
Rekruttering er desuden den slags risiko, en bestyrelse normalt er god til at forstå, når den bliver fremlagt rigtigt. Den har tre egenskaber, der gør den ubehagelig: konsekvensen rammer en person uden for virksomheden, fejlen er systematisk og ikke tilfældig, og den er svær at opdage indefra, fordi de afviste ikke klager. Det er præcis den profil, interne kontroller findes for.
»Bestyrelsen har gennemgået virksomhedens brug af AI i ansættelses- og rekrutteringsprocessen, jf. selskabslovens § 115, nr. 2. Bestyrelsen har noteret, hvilke systemer der er i brug, hvem der er udpeget til det menneskelige tilsyn, og at ansøgere og arbejdstagerrepræsentanter er underrettet. Bestyrelsen har bedt direktionen om en status senest [dato] samt før ibrugtagning af nye værktøjer i processen.«
Den tekst er bevidst kedelig. Den gør tre ting: den viser, at spørgsmålet blev stillet, den navngiver den ansvarlige, og den sætter en dato. Det er de tre ting, der mangler i de referater, der bliver læst bagefter. Vi har samlet hele den vinkel i artiklen om bestyrelsens AI-dagsorden og de fem spørgsmål, hvis det er den rolle, I sidder i.
Denne artikel er skrevet til den HR-ansvarlige i en virksomhed med 50-200+ ansatte, fordi det er der, ansøgermængden først gør AI-screening attraktiv, og fordi et samarbejdsudvalg oftest findes der. Men pligterne følger anvendelsen, ikke antallet af ansatte. Tabellen nedenfor viser forskellen.
Der er ingen nedre grænse i AI-forordningen for, hvor små I kan være og stadig være idriftsætter. En virksomhed med otte ansatte, der bruger et scoringsværktøj til to opslag om året, har de samme fem pligter som en virksomhed med 200. Det, der ændrer sig med størrelsen, er hvor opgaven ligger, og hvor let den er at overse.
| Størrelse / rolle | Den typiske situation | Første skridt |
|---|---|---|
| Indehaver, 1-9 ansatte | Ansætter sjældent, læser selv alle ansøgninger. Bruger måske ChatGPT til at skrive opslaget | Skriv opslaget selv eller lad AI hjælpe — men lad ikke AI sortere. Så er I helt udenfor |
| 10-49 ansatte | Et rekrutteringssystem er købt, og det har fået en AI-funktion med en opdatering, ingen bad om | Spørg leverandøren skriftligt: scorer eller rangerer systemet ansøgere? Gem svaret |
| 50-99 ansatte | 50-100 ansøgere pr. opslag. HR er én eller to personer, og presset for at automatisere er reelt | Udpeg den navngivne person til det menneskelige tilsyn, og få punktet på SU-dagsordenen |
| 100-200+ ansatte (primær målgruppe) | Flere opslag ad gangen, egen HR-funktion, samarbejdsudvalg og ofte et ATS med moduler, ingen har kortlagt | Lav listen over alle værktøjer i processen — også marketings annoncørværktøjer. Derefter konsekvensanalyse |
| Direktionen | Har godkendt indkøbet, men ikke set på rollefordelingen eller oplysningspligten | Bed om én side: systemliste, rolle pr. system, navn på tilsynet, dato for underretning |
| Bestyrelsen | Har ikke emnet på dagsordenen, fordi det ligner en HR-detalje | Behandl det som intern kontrol efter § 115, nr. 2, og få det i protokollen |
Den række, der oftest overrasker, er 10-49. Der er sjældent truffet en beslutning om at bruge AI i rekruttering — funktionen er bare kommet med en opdatering af systemet, og den står som standard til. Det er samme mønster, vi beskrev i artiklen om skygge-AI og de værktøjer, ingen har godkendt: problemet er ikke en dårlig beslutning, men en manglende.
Seks skridt, i rækkefølge, og ingen af dem kræver indkøb. Det første er det vigtigste: find ud af, hvad der faktisk er i brug i processen. Alt andet bliver let, når listen findes — og umuligt, så længe den ikke gør.
Et syvende punkt, der ikke er et krav men en god idé: gem en kopi af hver afvisningsbegrundelse, systemet giver, i mindst den periode hvor et krav kan rejses. Det er den samme logik, der gælder for revisionsspor på digitalt underskrevne ansættelseskontrakter — dokumentationen skal kunne fremlægges, længe efter at systemet har glemt sagen.
Og hvis leverandøren behandler personoplysninger på jeres vegne — hvad en ekstern AI-screening næsten altid gør — skal der være en databehandleraftale med et bilag, der faktisk passer på AI. Hvad der skal stå i det bilag, har vi gennemgået i artiklen om databehandleraftalen med en AI-leverandør.
Vi driver den it, rekrutteringen kører på: Microsoft 365, adgangsstyring, firewall, endpoint-sikring og backup. Og vi kan tage en gennemgang af, hvilke AI-værktøjer der faktisk er i brug, og hvem der har adgang til hvad. Vi sælger ikke en færdig AI-governance-pakke, og vi er ikke advokater.
Lad os være præcise om, hvor grænsen går, for det er svært at finde i markedet lige nu. Den juridiske vurdering af, om et bestemt system er omfattet af bilag III, hører hos en advokat. Beslutningen om, hvad I vil bruge, hører hos jer. Det, vi kan, er det tekniske og det praktiske: hvad er i brug, hvem kan se det, hvor ligger dataene, og hvad sker der, hvis noget går galt.
Og det, vi ikke gør: vi tager ikke den juridiske vurdering, vi sælger ikke en AI-compliance-pakke med et navn og en pris, og vi anbefaler ikke et bestemt rekrutteringssystem. Det sidste er bevidst — vi kan ikke både gå jeres leverandører efter og sælge jer en.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 årTo sider, der kan ligge i en bestyrelsesmappe. Rollefordelingen mellem udbyder og idriftsætter, de punkter en AI-politik skal indeholde, og den protokoltekst, der viser at spørgsmålet blev stillet. Sendes som PDF — ingen opkald.
Vi bruger kun adressen til at sende guiden og eventuelt én opfølgning. Ingen videregivelse.
De spørgsmål, vi oftest får, når emnet kommer op hos en kunde. Svarene er korte og har en kilde i afsnittet nedenfor.
Nej. Det er klassificeret som højrisiko, ikke forbudt. Forbuddene i artikel 5 rammer noget andet — blandt andet følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Højrisiko betyder, at brugen er tilladt, men at der følger krav med: menneskeligt tilsyn, underretning, dokumentation og en ret til forklaring. Derudover skal databeskyttelsesreglerne overholdes, og det er dem, der gælder i dag.
Det afhænger af, hvad opsummeringen bruges til. Bruges den til at vælge mellem ansøgere, profilerer I, og så er I i bilag III fra 2. december 2027. Og uanset AI-forordningen: sender I en jobansøgning ind i et gratis AI-værktøj, behandler I en persons oplysninger i et system, I hverken har aftale med eller kontrol over. Det er et databeskyttelsesproblem allerede nu.
Kun hvis gennemgangen er reel. Databeskyttelsesforordningens artikel 22 rammer afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, og en medarbejder, der godkender en sorteret liste uden at kunne se eller påvirke begrundelsen, er i praksis ikke menneskelig indgriben. Prøv testen: er der et tilfælde, hvor mennesket faktisk har ændret resultatet? Kan I ikke finde ét, er tilsynet formelt.
Ja. Datatilsynets vejledning om ansættelsesforhold er klar om, at oplysningerne skal gives aktivt, og at det ikke er nok at have dem liggende på en hjemmeside eller et intranet. Arbejdsgiveren skal desuden kunne dokumentere, at ansøgeren har fået informationerne. I praksis: en tekst i ansøgningsfløjen, som ansøgeren kvitterer for, og et log over kvitteringen.
Ja, hvis systemet bruges på arbejdspladsen. EU-Kommissionens danske FAQ skriver, at idriftsætteren på forhånd skal underrette de berørte arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter, og at det supplerer eventuelle eksisterende regler om høring. Det betyder: før ibrugtagning, på dagsordenen, med dato og referat.
Kun med samtykke. Datatilsynets vejledning skriver, at opbevaring til det formål skal ske med ansøgers samtykke, og at ansøgeren skal informeres om opbevaringstiden og retten til at trække samtykket tilbage. Det rammer de AI-værktøjer, hvis værdi ligger i en stor base af gamle ansøgninger: findes samtykket ikke, må basen ikke findes.
Sjældent i rekruttering. Undtagelsen gælder blandt andet systemer, der udfører en snæver proceduremæssig opgave eller en forberedende opgave — men Digitaliseringsstyrelsen præciserer, at AI-systemer, der profilerer fysiske personer, altid falder under højrisiko. Ansøgerscreening profilerer. Undtagelsen kan derimod gælde værktøjer, der ikke vurderer personer — transskription, dubletfinding, sprogforbedring af opslag.
Det kan vi ikke sige, og det kan ingen med sikkerhed. Den danske lov nr. 467 af 14. maj 2025 giver hjemmel til bødestraf, påbud, midlertidige forbud og adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse — men loven fastsætter ingen beløb. Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne har sin egen sanktionsramme. Vær skeptisk over for leverandører, der sætter et tal på det.
En gennemgang af jeres AI-værktøjer og adgange: hvad bruges der i huset, hvem kan se ansøgerdata, og hvor er hullerne. Vi kommer med en liste og en prioriteret rækkefølge — ikke en pakke.
Ring direkte: +45 63 13 14 13 · info@jit.nu
JITS ApS, Søndersø på Fyn — it-partner for danske virksomheder siden 1999.