Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Skrevet til den dataansvarlige — typisk direktøren eller administrationschefen — i en virksomhed med 10–49 ansatte. Selve aftalen er sjældent problemet. Bilagene er, fordi de står tomme eller er skrevet af leverandøren om leverandøren.
Datatilsynets skabelon har fire bilag. Tre af dem afgør, om aftalen holder, når leverandøren er et AI-værktøj: bilag A om behandlingen, bilag B om underdatabehandlerne og bilag C med instruksen. Det er bilag C, der næsten altid er for tyndt.
De fleste virksomheder har en databehandleraftale med deres AI-leverandør, fordi leverandøren selv lagde den ved. Problemet er bilagene: de er tomme, generiske eller skrevet så bredt, at de tillader alt. Bilagene er den del, et tilsyn læser først.
Når vi gennemgår en virksomheds aftaler, ser billedet ens ud næsten hver gang. Selve aftaleteksten er fin — den er ofte Datatilsynets egen skabelon eller EU’s standardkontraktbestemmelser, og den opfylder formelt kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3. Men bilagene er enten blanke, eller de er udfyldt af leverandøren med sætninger som »behandling af kundens data i forbindelse med levering af ydelsen«. Det er ikke en instruks. Det er en beskrivelse af, at der findes et kundeforhold.
Det er værd at skelne mellem de to ting, for de har forskellig vægt. Aftalen er rammen. Bilaget er indholdet — det er her, I som dataansvarlige skriver, hvad leverandøren må og ikke må. Og det er her, forskellen mellem en almindelig it-leverandør og en AI-leverandør bliver konkret: et økonomisystem gemmer de data, I lægger ind. Et AI-værktøj behandler dem, sender dem videre til en modeludbyder, logger samtalen og kan i princippet bruge den til at forbedre sit eget produkt. Alt det skal stå i bilaget, hvis det skal være aftalt.
Vi har tidligere gennemgået den generelle aftale punkt for punkt i artiklen om databehandleraftalen med it-leverandøren. Denne artikel tager kun det, der er anderledes, når leverandøren er kunstig intelligens — og den tager det fra bilagets side.
To tal fra Datatilsynets årsberetning 2025 forklarer presset. Tilsynet modtog 3.128 klager i 2025, en stigning på 76 pct. fra året før, og 9.849 anmeldte brud på persondatasikkerheden — det højeste antal siden anmeldelsespligten trådte i kraft i maj 2018, og 225 flere end i 2024. Samtidig gennemførte tilsynet i 2025 et tilsyn med 15 fagforeninger og a-kasser om brug af generativ AI, og det fandt netop uklarheder om roller og ansvar mellem organisationen og den eksterne AI-leverandør, når medlemmerne blev henvist til leverandørens AI-løsning.
Årsberetningen siger også, hvor tilsynet kigger herefter: fremadrettet vil tilsynet med generativ AI være rettet primært mod private virksomheders brug. Det er ikke en trussel, og der er ikke varslet et tilsynsbesøg hos nogen. Men det er en ret klar anvisning på, hvilken mappe der bliver bedt om først.
Leverandøren er databehandler, så længe den behandler jeres personoplysninger på jeres instruks og til jeres formål. Bruger den oplysningerne til sine egne formål — typisk til at forbedre eller træne modellen — er det efter Datatilsynets opfattelse en videregivelse, og rollen skifter.
Datatilsynet beskriver grundreglen kort på sin side om rollefordeling: den dataansvarlige er den, der afgør hvorfor (med hvilket formål) og hvordan (med hvilke hjælpemidler), personoplysningerne behandles
, mens en databehandler er den, der behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige
. Tilsynet tilføjer en væsentlig pointe, som mange overser: man kan ikke kunne leve op til kravet om ansvarlighed ved blot at indgå en databehandleraftale
. Underskriften er begyndelsen, ikke afslutningen.
For AI-værktøjer ligger det afgørende sted i Datatilsynets vejledning om cloud fra marts 2022. Den siger om leverandørens egne formål: Leverandøren må derfor som udgangspunkt ikke behandle de overladte personoplysninger til egne formål
— og at en sådan behandling efter tilsynets opfattelse skal anses som en videregivelse. Det er præcis den sætning, der gør spørgsmålet om modeltræning juridisk og ikke kun kommercielt.
Samme vejledning sømmer ansvaret fast ved standardvilkår. En leverandørs standardvilkår kan dog sagtens leve op til
kravene, skriver tilsynet, men Det er dog altid den dataansvarliges pligt at være betrygget i dette
. Oversat: I kan godt bruge leverandørens papir, men I kan ikke flytte ansvaret for indholdet over på leverandøren ved at bruge det.
Det ser forvirrende ud, men der er kun tre realistiske udfald, når en dansk virksomhed med 10–49 ansatte køber eller bruger et AI-værktøj:
Bemærk, at de to regelsæt ikke bruger de samme ord om de samme ting. En virksomhed kan udmærket være dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og idriftsætter efter AI-forordningen på samme tid, for samme værktøj. Det er ikke en modstrid. Det er to regelsæt, der beskriver to forskellige ting ved den samme handling.
Bilag A har fem felter: formål, behandlingens karakter, typerne af personoplysninger, kategorierne af registrerede og varigheden. For et AI-værktøj er det felt A.3, der oftest er forkert, fordi prompten sjældent står nævnt.
Datatilsynets skabelon til databehandleraftale — vedtaget som standardkontraktsbestemmelser 10. december 2019 i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 8 — har fire bilag, A til D. Brugen af skabelonen er ikke et krav. Fordelen ved den er, at Datatilsynet ikke efterprøver de fastlagte bestemmelser nærmere, for eksempel ved et tilsyn. Det er en reel fordel, men den gælder kun bestemmelserne. Bilagene efterprøves.
Bilag A hedder »Oplysninger om behandlingen« og skal udfyldes med et sæt pr. behandlingsaktivitet. De fem felter er:
| Felt | Hvad der skal stå | Det, der typisk mangler ved et AI-værktøj |
|---|---|---|
| A.1 Formålet | Hvorfor behandlingen sker | »Levering af ydelsen« er ikke et formål. Skriv opgaven: udkast til kundesvar, resumé af møder, kategorisering af henvendelser. |
| A.2 Karakteren | Behandlingens væsentligste karakter | At input bliver sendt til en model, at output genereres, og at samtalen logges. Det er tre handlinger, ikke én. |
| A.3 Typer af oplysninger | Så specifikt som muligt | Prompten. Alt, en medarbejder kan komme til at skrive i feltet, er i praksis omfattet — medmindre instruksen i bilag C begrænser det. |
| A.4 Kategorier af registrerede | Hvem oplysningerne handler om | Kunder og medarbejdere står der ofte. Ansøgere, leverandørers kontaktpersoner og tredjeparter nævnt i en mail gør ikke. |
| A.5 Varigheden | Hvor længe behandlingen varer | Aftaleperioden er ikke svaret. Spørgsmålet er, hvor længe data behandles — herunder i logs. |
A.3 er det felt, der skiller en AI-aftale fra alle andre. I et lønsystem ved man præcis, hvilke felter der findes. I et AI-værktøj er indtastningsfeltet frit, og derfor er datatyperne i praksis alt, hvad medarbejderen vælger at skrive. Det kan man ikke beskrive udtømmende. Man kan til gengæld gøre det modsatte: skrive i bilag C, hvad der ikke må indtastes, og så beskrive i A.3, hvad der er tilsigtet.
Bilag B skal liste de godkendte underdatabehandlere med navn, CVR-nummer, adresse og en beskrivelse af behandlingen. Ved AI-værktøjer er listen længere, end køberen tror: modeludbyderen, hostingleverandøren og ofte en eller flere analyseleverandører.
Bilag B har to felter. B.1 er en tabel over godkendte underdatabehandlere med navn, CVR-nummer, adresse og beskrivelse af behandlingen. B.2 er — hvis det er relevant — varslingsfristen for godkendelse af nye underdatabehandlere.
Reglen bag bilaget står i Datatilsynets vejledning om dataansvarlige og databehandlere: databehandleren må du ikke gøre brug af en underdatabehandler uden forudgående specifik eller generel skriftligt godkendelse
. Ved en generel godkendelse skal databehandleren varsle planlagte ændringer, så I kan gøre indsigelse. Og uanset hvad: databehandleren forbliver du som databehandler fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige
, hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine forpligtelser.
Mange AI-leverandører henviser i stedet til en liste på deres hjemmeside, som de opdaterer efter behov. Det er her, det bliver svært. Datatilsynet behandlede spørgsmålet i en udtalelse af 23. januar 2026 til Det fælleskommunale Databehandlersekretariat, som skrev på vegne af 74 kommuner. Tilsynet bemærker, at en flydende underdatabehandlerliste uden løbende involvering af den dataansvarlige normalt ikke vil være i overensstemmelse
med reglerne.
Samme udtalelse handler om noget andet, der er værd at have med: de brede klausuler om tredjelandsoverførsel, som mange standardaftaler indeholder — formuleringer i stil med except as necessary to comply with the law or binding order of a governmental body
. Tilsynet påpeger, at en sådan ordlyd er uklar med hensyn til, om en overførsel er tilsigtet, og at den ikke er præcis nok til at udgøre en dokumenteret instruks. Ansvaret for kapitel V-overholdelsen bliver dermed liggende hos den dataansvarlige, som har accepteret ordlyden. Tilsynets anbefaling er lige så konkret: gennemgå klausulerne, instruer udtrykkeligt, eller få ordlyden fjernet.
For en virksomhed med 10–49 ansatte er det sidste råd sjældent realistisk over for en stor international udbyder. Men det første er: læs klausulen, og skriv ned, hvad I har besluttet om den. At have forholdt sig til den, og have dokumenteret det, er langt bedre end at have overset den.
Bilag C er det største og vigtigste bilag. Det har otte punkter: behandlingens genstand, behandlingssikkerhed, bistand, opbevaringsperiode og sletning, lokationer, tredjelandsoverførsel, tilsyn med databehandleren og tilsyn med underdatabehandlerne.
Bilag C hedder »Instruks vedrørende behandling af personoplysninger«, og det er her, en AI-aftale adskiller sig mest fra alle andre. Gennemgangen nedenfor følger skabelonens egne punkter og tilføjer, hvad punktet betyder, når leverandøren er et AI-værktøj.
| Punkt | Skabelonens emne | Hvad der skal stå, når leverandøren er AI |
|---|---|---|
| C.1 | Behandlingens genstand og instruks | Hvilke opgaver værktøjet må bruges til — og hvad der ikke må indtastes. Her hører forbuddet mod følsomme oplysninger, CPR-numre og hele dokumenter hjemme, hvis det er jeres beslutning. |
| C.2 | Behandlingssikkerhed | Skabelonen nævner selv pseudonymisering og kryptering, fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed, genetablering af adgang efter en hændelse, løbende test, internetadgang, beskyttelse under transmission og lagring, fysisk sikring, hjemme- og fjernarbejdspladser samt logning. Logning er det punkt, der oftest har betydning ved AI. |
| C.3 | Bistand til den dataansvarlige | Omfang og konkrete foranstaltninger. Ved AI: kan leverandøren udlevere, hvad en navngiven bruger har sendt ind, hvis en registreret beder om indsigt? |
| C.4 | Opbevaringsperiode og sletterutine | Hvor længe gemmes prompter og output? Mange værktøjer gemmer 30 dage til misbrugskontrol. Det er ikke ulovligt — men det skal stå i bilaget, og I skal have besluttet, at det er i orden. |
| C.5 | Lokationer | Hvor behandlingen må ske, og hvilken databehandler eller underdatabehandler der driver hver lokation. Ved AI er det både hvor modellen kører, og hvor logs ligger. Det er ikke altid samme sted. |
| C.6 | Instruks om tredjelandsoverførsel | Overførselsgrundlaget efter forordningens kapitel V. Vejledningen om cloud er klar: alle overførsler af personoplysninger kræver et overførselsgrundlag. |
| C.7 | Tilsyn med databehandleren | Interval, hvilke revisionserklæringer I accepterer, om fysisk inspektion er mulig, og hvem der betaler. Uden interval er tilsynspligten en hensigt. |
| C.8 | Tilsyn med underdatabehandlere | Samme elementer, hvis det er relevant — og ved AI-værktøjer er det næsten altid relevant, fordi den egentlige behandling sker hos modeludbyderen. |
Hvis I kun når at rette to felter i bilag C, så tag C.1 og C.4. C.1 er det eneste sted i hele aftalekomplekset, hvor I kan skrive, hvad medarbejderne ikke må indtaste — og det er den begrænsning, der reelt styrer risikoen. C.4 er stedet, hvor det bliver afklaret, hvor længe jeres data lever i leverandørens logs, efter at medarbejderen har lukket fanen.
Datatilsynet har i sit sikkerhedstip om AI-værktøjer skrevet, at arbejdspladsen bør fastsætte organisatoriske rammer for, om — og eventuelt hvordan — medarbejdere må bruge generativ AI
, og at rammerne bør indgå som en fast del af arbejdspladsens awareness, retningslinjer og/eller procedurer
. Rammerne hører i politikken. Men den version af dem, leverandøren er bundet af, hører i bilag C.1.
Fem spørgsmål dækker det, bilagene ikke spørger om af sig selv: træning på jeres data, opbevaring af prompter, hvem modeludbyderen er, hvor modellen kører, og hvem hos leverandøren kan læse logs. Svarene skal være skriftlige, så de kan lægges som bilag.
Send dem i en mail. Det tager leverandøren tyve minutter at svare, og svaret er jeres dokumentation — uanset om det er godt eller skidt. Et skriftligt svar, I har forholdt jer til, er værd mere end et mødereferat med en mundtlig forsikring.
| # | Spørgsmålet | Hvorfor det er vigtigt | Hvor svaret skal stå |
|---|---|---|---|
| 1 | Bruger I vores input — prompter, filer, output — til at træne, finjustere eller forbedre jeres modeller eller tjenester? | Sker det, behandler leverandøren data til egne formål, og det skal efter Datatilsynets opfattelse anses som en videregivelse. | Bilag C.1 som forbud, eller bilag A.1 som formål, hvis det er aftalt |
| 2 | Hvor længe gemmer I prompter, filer og output, og hvem hos jer kan se dem i den periode? | Logning er et af skabelonens egne sikkerhedspunkter. En 30-dages log er et sted, jeres kundedata ligger. | Bilag C.2 (logning) og C.4 (opbevaring og sletning) |
| 3 | Hvilke underdatabehandlere bruger I — med navn, CVR eller registreringsnummer og adresse? | Modeludbyderen er næsten altid en anden virksomhed end den, I har aftalen med. | Bilag B.1, og varslingsfrist i B.2 |
| 4 | I hvilke lande kører modellen, og i hvilke lande ligger logs og backup? | De tre ting ligger ikke altid samme sted. Hvert sted uden for EU/EØS kræver et overførselsgrundlag. | Bilag C.5 (lokationer) og C.6 (tredjelande) |
| 5 | Kan I dokumentere, at modellen ikke er udviklet ved ulovlig behandling — og er der konstateret en overtrædelse under udviklingen? | Det Europæiske Databeskyttelsesråd peger netop på den vurdering som noget, aftageren bør have foretaget. | Bilag D eller et selvstændigt notat til sagen |
Det Europæiske Databeskyttelsesråd vedtog 17. december 2024 udtalelse 28/2024 om behandling af personoplysninger i forbindelse med AI-modeller. Udtalelsen tager blandt andet stilling til, hvad der sker, hvis en model er trænet ulovligt, og en anden virksomhed derefter bruger den. Konklusionen er, at den, der anvender modellen, bør have gennemført en passende vurdering af, at modellen ikke er udviklet ved ulovlig behandling — og vurderingen bør blandt andet se på datakilden og på, om der er konstateret en overtrædelse, navnlig af en tilsynsmyndighed eller en domstol.
Udtalelsen afviser samtidig, at AI-modeller trænet på personoplysninger per definition er anonyme. Anonymiteten skal vurderes fra sag til sag, og det er afgørende, at det er meget usandsynligt at udtrække personoplysninger fra modellen — også gennem forespørgsler. For jer som køber betyder det ikke, at I skal teste modellen. Det betyder, at I skal have spurgt, og have gemt svaret.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«— Westwind, Admind-kunde i over 10 år
Databehandleraftalen håndterer personoplysninger. Den gør intet ved AI-forordningens egne pligter: rollen som udbyder eller idriftsætter, kravet om AI-kompetence i artikel 4 og mærkningspligterne i artikel 50. De to regelsæt løber parallelt.
Det er en almindelig misforståelse, at en databehandleraftale »dækker AI«. Den dækker behandlingen af personoplysninger. AI-forordningen — forordning (EU) 2024/1689 — stiller sine egne krav, og de følger ikke af aftalen:
Der skelnes altså ikke mellem grader af risiko i AI-systemer. Kravet gælder uanset, hvad der står i leverandørens bilag.
Omvendt gælder det også: AI-forordningen erstatter ikke databeskyttelsesreglerne. Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen udpeger i § 2 Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen som nationale kompetente myndigheder, og Datatilsynet har sin egen rolle både der og efter databeskyttelsesforordningen. Man kan altså godt have ryddet op i det ene regelsæt og stå tilbage med det andet uberørt.
Selskabslovens § 115, nr. 2 forpligter bestyrelsen til at påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. En gennemgang af AI-leverandørernes aftaler og bilag er en sådan procedure — og den kan dokumenteres på en halv side i protokollen.
Bestyrelsens ansvar for AI står ikke i AI-forordningen. Det står i selskabsloven. § 115, nr. 2 pålægger bestyrelsen i et aktieselskab at påse, der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller
, og § 115, nr. 4, at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer
. Leverandørstyring er en klassisk intern kontrol. At der er AI i leverandørkæden ændrer ikke på kontroltypen — kun på hvad kontrollen skal se efter.
Den paragraf, der gør de to numre til mere end en formalitet, er § 361, stk. 1: stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udøvelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne
, og det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand
. Uagtsomhed er nok. Det er derfor, et dateret referat er mere værd end en god hensigt.
For en virksomhed uden bestyrelse — og det er de fleste i størrelsen 10–49 ansatte — gælder § 115 ikke direkte. Men indholdet er det samme: nogen skal have besluttet, at aftalerne er gennemgået, og beslutningen skal kunne findes igen. Et notat i ejerbogen eller en dateret mail til revisoren løser det.
Teksten nedenfor kan bruges som den står, hvis den passer. Den er skrevet, så den dokumenterer en gennemgang uden at love noget, der ikke er gjort:
Ledelsen har gennemgået selskabets aftaler med leverandører af AI-værktøjer. For hver leverandør er det afklaret, om der foreligger en databehandleraftale, om bilag A, B og C er udfyldt, om leverandøren må anvende selskabets input til træning eller forbedring af egne modeller, hvor længe prompter og output opbevares, hvilke underdatabehandlere der anvendes, og hvor behandlingen sker. [Antal] aftaler er fundet mangelfulde og følges op af direktionen inden [dato]. Næste gennemgang sker [dato].
Det er hele punktet. Det tager tyve minutter på et møde, når gennemgangen er lavet i forvejen, og det giver et sted at pege, hvis spørgsmålet senere bliver stillet af en myndighed, en kunde eller en forsikringsgiver. Vi har beskrevet det fulde dagsordenspunkt i artiklen om bestyrelsens AI-dagsorden.
Denne artikel er skrevet til den dataansvarlige i en virksomhed med 10–49 ansatte, hvor opgaven typisk ligger hos direktøren eller administrationschefen. I de andre størrelser er spørgsmålene de samme — det er antallet af aftaler og stedet, svaret skrives ned, der er forskelligt.
| Hvem | Typisk antal AI-aftaler | Hvad opgaven er | Hvor det skrives ned |
|---|---|---|---|
| Indehaver, 1–9 ansatte | 1–2 | Tjek, om kontoen er en erhvervskonto, og om der findes en aftale. Er der ingen aftale, er det den første opgave — ikke bilaget. | En mail til dig selv med dato |
| 10–49 ansatte (denne artikel) | 2–5 | Gennemgå bilag A, B og C på hver aftale, og send de fem spørgsmål til leverandøren. Afklar især C.1 og C.4. | Et notat til sagen, underskrevet af direktøren |
| 50–99 ansatte | 4–10 | Samme gennemgang, men med en ejer pr. aftale og et fast interval for tilsyn efter bilag C.7. | Behandlingsoversigten og et årshjul |
| 100–200+ ansatte | 8–25 | Gennemgangen bliver en proces: indkøbsgodkendelse før nye værktøjer, og en liste, der vedligeholdes løbende. | Leverandørregisteret og en intern procedure |
| Direktionen | — | Beslutter, hvad der må indtastes, og hvem der godkender nye værktøjer. Det er beslutningen, ikke gennemgangen, der er direktionens. | Direktionsreferat |
| Bestyrelsen | — | Påser, at gennemgangen er sket, og at der er en dato for den næste. Grundlaget er § 115, nr. 2 og nr. 4. | Bestyrelsesprotokollen |
Antallet af aftaler i anden kolonne er vores erfaring fra gennemgange, ikke en opgørelse. Pointen er størrelsesordenen: når man tæller efter, er der næsten altid flere AI-værktøjer i huset end først antaget — og de aftaler, der mangler, er typisk på de værktøjer, ingen har købt centralt.
Fire trin: find værktøjerne, find aftalerne, send de fem spørgsmål, og skriv beslutningen ned. Det første trin er det, der tager tid — de tre andre er en eftermiddag.
Spørg alle afdelinger, hvilke AI-værktøjer de bruger — også de gratis, også dem, der er indbygget i noget andet. Skriv navn, hvem der bruger det, og til hvad. Uden listen er resten umuligt.
For hvert værktøj: findes der en databehandleraftale, og er bilag A, B og C udfyldt? Markér de tre udfald: aftale med udfyldte bilag, aftale med tomme bilag, ingen aftale.
Én mail pr. leverandør. Bed om skriftligt svar. Gem svaret sammen med aftalen — svaret er den del af bilaget, leverandøren ikke selv har skrevet.
Hvad accepterer I, hvad skal rettes, og hvad bliver lukket? Dateret, med navn på den, der har besluttet det. Det er den del, der har værdi bagefter.
Har I samtidig behov for at løfte selve sikkerheden omkring de data, værktøjerne arbejder på, hænger det sammen med det almindelige arbejde med informationssikkerhed og med, hvad der kan styres i en hosted firewall. Datatilsynet nævner selv i sit sikkerhedstip om AI-værktøjer, at arbejdspladsen kan overveje at blokere offentligt tilgængelige generative AI-værktøjer i arbejdspladsens firewall
. Det er en beslutning, der kan tages uafhængigt af aftalerne — og som gør aftalelisten kortere.
To sider med rollefordelingen, de spørgsmål, der skal stilles, og den tekst, der kan føres til protokols. Den kan lægges direkte på bordet til et direktions- eller bestyrelsesmøde.
Vi sender guiden som PDF. Ingen opkald, ingen nyhedsbreve du ikke har bedt om.
Vi finder værktøjerne, læser bilagene og skriver de fem spørgsmål til leverandørerne sammen med jer. I får en liste over, hvad der mangler, og et notat, der kan lægges til sagen. Vi siger også til, hvis svaret er, at jeres aftaler er i orden.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
— Westwind, Admind-kunde i over 10 årDet afhænger af, om der indgår personoplysninger. Et udkast til en salgstekst uden navne er ikke en behandling af personoplysninger. Et udkast til en medarbejdersamtale, et kundesvar eller et mødereferat med navne er. Da indtastningsfeltet er frit, er det i praksis svært at holde værktøjet rent — og derfor er en aftale det sikre valg, hvis værktøjet er i daglig brug. Vurderingen bør skrives ned, også hvis konklusionen er, at der ikke er brug for en aftale.
Det er nok, hvis det står skriftligt, og hvis det står i aftalen eller bilaget og ikke kun i en mail fra en sælger. Datatilsynets vejledning om cloud siger, at leverandøren som udgangspunkt ikke må behandle de overladte oplysninger til egne formål, og at en sådan behandling anses som en videregivelse. Bed derfor om, at forbuddet står i bilag C.1 — eller gem leverandørens skriftlige svar som bilag til aftalen.
Ja. Datatilsynet skriver i vejledningen om cloud, at en leverandørs standardvilkår godt kan leve op til kravene, men at det altid er den dataansvarliges pligt at være betrygget i det. Brug altså gerne leverandørens papir — men læs bilagene, og få dem udfyldt. Det er bilagene, I har ansvaret for, uanset hvem der har skrevet aftalen.
Så udfylder I dem selv og sender dem til leverandøren som jeres instruks. Instruksen er jeres, ikke leverandørens — det er netop det, der gør forholdet til en databehandlerkonstruktion. Vil leverandøren ikke acceptere instruksen, er det et svar i sig selv, og så er spørgsmålet, om værktøjet skal bruges til de data.
Det kan være. Datatilsynet bemærkede i en udtalelse af 23. januar 2026, at en flydende underdatabehandlerliste uden løbende involvering af den dataansvarlige normalt ikke vil være i overensstemmelse med reglerne. Løsningen er en varslingsfrist i bilag B.2, så I får besked og kan gøre indsigelse, før en ny underdatabehandler tages i brug.
Der er ingen fast grænse i reglerne. Kravet er, at opbevaringsperioden og sletterutinen fremgår af bilag C.4, og at perioden er begrænset til, hvad formålet kræver. Mange værktøjer gemmer input i en periode af hensyn til misbrugskontrol. Det kan være helt i orden — men det skal stå i bilaget, og I skal have taget stilling til det.
Ja, og det er den type, der oftest bliver glemt. En AI-funktion i et eksisterende system er stadig en behandling, og den kan have andre underdatabehandlere og andre lokationer end resten af systemet. Behandl den som et selvstændigt punkt på listen, og spørg leverandøren, om bilagene er opdateret, da funktionen blev slået til.
Så er det et muligt brud på persondatasikkerheden, og det følger de almindelige regler: anmeldelse til Datatilsynet via Virk.dk uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder. Det er værd at have besluttet på forhånd, hvem der vurderer, og hvem der anmelder.
Det meste af arbejdet her er papirarbejde, og det kan laves på en eftermiddag. Det, der tager tid, er at finde ud af, hvilke værktøjer der faktisk er i brug — og det er også det, der giver mest. Vil I se, hvordan vi selv bruger AI i driften, har vi beskrevet det i artiklen om Admind og ChatGPT.