AI og sikkerhed · artikel 5, litra f

Forbudt siden februar 2025: AI, der udleder følelser på arbejdspladsen

Et af de otte forbud i AI-forordningen rammer noget, mange virksomheder allerede har købt: værktøjer, der vurderer humør, engagement eller stressniveau ud fra ansigt og stemme. Forbuddet har gældt siden 2. februar 2025. Der er ingen overgangsordning, ingen bagatelgrænse — og tilsynet ligger hos Digitaliseringsstyrelsen.

✓ JITS ApS · Søndersø på Fyn siden 1999 ✓ Kilder: Digitaliseringsstyrelsen, oktober 2025 ✓ +45 63 13 14 13
Hurtig-test

Fire spørgsmål afgør, om værktøjet er forbudt

Forbuddet rammer kun, når alle fire svar falder på plads. Gå igennem dem for hvert værktøj, I har i drift.

1Bygger vurderingen på ansigt, stemmeleje, sprogbrug eller kropssprog — altså biometriske data? Ren tekstanalyse tæller ikke med her.
2Konkluderer systemet noget om en følelse — eller tæller det blot, hvad det ser?
3Sker det på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution? Hjemmearbejdspladsen og Teams-mødet er med.
4Er der en dokumenteret medicinsk eller sikkerhedsmæssig grund, og findes der ingen passende alternativer?
⚠Tre gange ja til 1-3 og nej til 4: så er brugen forbudt. Ikke risikabel, ikke anmeldelsespligtig — forbudt.

Denne side er skrevet til den driftsansvarlige mellemleder — teamlederen eller afdelingslederen — i en virksomhed med 50-99 ansatte. Altså til den, der i praksis slår funktionen til: køber mødereferat-assistenten, aktiverer kvalitetsmålingen i telefonsystemet eller sætter et dashboard op over teamets trivsel. Længere nede står en tabel med, hvad der gælder for indehaveren med fem ansatte, for virksomheden med 100-200+ ansatte, for direktionen og for bestyrelsen. Det er nemlig sjældent den, der underskriver kontrakten, der er den, der tænder for funktionen.

Hvad forbuddet siger — og hvad det ikke siger

Kort svar

AI-forordningens artikel 5, stk. 1, litra f forbyder AI-systemer, der udleder følelser hos personer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Undtagelsen gælder kun medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager. Forbuddet har gældt siden 2. februar 2025, og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsynet.

AI-forordningen har otte forbud. De er samlet i artikel 5 og er den eneste del af forordningen, hvor svaret ikke er »dokumentér det« eller »vurdér risikoen«, men »lad være«. Digitaliseringsstyrelsen gengiver forbuddet i litra f som »Udledning af følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, undtagen hvis anvendelsen af AI-systemet« … »er tilsigtet at blive bragt i omsætning af medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager.«

Tre ting i den sætning bliver typisk overset, og de er hele grunden til, at denne side findes:

  • Det er ikke målingen, der er forbudt — det er udledningen. Et system, der tæller, hvor mange gange en medarbejder smiler, rammes ikke. Et system, der konkluderer, at medarbejderen er utilfreds, gør.
  • »Arbejdsplads« er et bredt begreb. Det dækker hjemmearbejdspladsen, transportmiljøer, det virtuelle møde i Teams — og jobsamtalen, før der overhovedet er en ansættelse.
  • Undtagelsen er snæver. Den handler om helbred og sikkerhed, ikke om ledelsesinformation. Arbejdsglæde er ikke en medicinsk årsag.

Forbuddet trådte i kraft 2. februar 2025 sammen med artikel 4 om AI-kompetence. Fra 2. august 2025 har Danmark haft en håndhævelseslov — lov nr. 467 af 14. maj 2025 — og fra 2. august 2026 kan man klage. Rækkefølgen er værd at holde fast i: reglen er ældre end håndhævelsen, og håndhævelsen er ældre end klageadgangen. Mange virksomheder har indrettet sig efter den sidste dato og tror, de har tid. Det har de ikke; de har bare ikke mødt nogen endnu.

8forbudte former for AI-praksis i artikel 5
5af dem har Digitaliseringsstyrelsen tilsynet med — litra f er en af dem
2. feb.
2025
har forbuddet været gældende siden
0kronebeløb nævnt i de danske vejledninger om artikel 5

Den sidste søjle er ikke en trøst. De danske vejledninger og håndhævelsesloven nævner ingen beløb, men lov nr. 467 giver Digitaliseringsstyrelsen adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, hjemmel til tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet, til påbud og midlertidige forbud, til at offentliggøre afgørelser og til bødeforelæg uden retssag. For en virksomhed med 50-99 ansatte er den dyre del sjældent bøden. Den dyre del er et påbud midt i en driftsperiode og en offentliggjort afgørelse med virksomhedens navn på.

Grænsen ligger i konklusionen, ikke i kameraet

Kort svar

Forbuddet forudsætter, at AI-systemet fortolker biometriske data og drager en konklusion om en følelse. Registrerer systemet kun, hvor mange gange en medarbejder smilede, er betingelsen ikke opfyldt. Grænsen ligger altså i softwarens logik — ikke i, om der hænger et kamera.

Det er her de fleste interne vurderinger går galt, og det går galt i begge retninger. Nogle konkluderer, at al kameraovervågning nu er forbudt. Andre konkluderer, at ingenting er forbudt, fordi »vi laver ikke ansigtsgenkendelse«. Begge misforstår, hvor stregen går.

Digitaliseringsstyrelsen formulerer kravet sådan, at systemet »skal udarbejde en form for konklusion på baggrund af registreringen«. Vejledningen gør det konkret med sit eget modeksempel: havde AI-systemet »alene havde registreret, hvor mange gange den enkelte medarbejder smilede«, så »ville betingelsen ikke være opfyldt«. Og den illustrerer en udledning med et eksempel, der er til at forstå for enhver: systemet »analyserer/udleder, at når en fysisk person hæver stemmen, betyder det, at vedkommende er sur/vred.«

Det afgørende ord er altså fortolkning: »Det er således afgørende, at AI-systemet foretager en fortolkning/analyse af disse biometriske data.« Tælleren er lovlig. Fortolkeren er forbudt. Og i de værktøjer, der sælges i dag, er de to funktioner ofte det samme produkt med to forskellige faner.

FIRE BETINGELSER – ALLE SKAL VÆRE OPFYLDT 1. Biometriske data Ansigt, stemmeleje, sprogbrug, kropssprog. Tekstanalyse: nej. 2. En konklusion Systemet fortolker og udleder en følelse. At tælle smil: nej. 3. Arbejdsplads Også hjemmearbejde, Teams og jobsamtalen. Kunder og gæster: nej. 4. Undtagelsen Medicinsk eller sikkerhedsmæssig. Snæver og dokumenteret. 1 + 2 + 3 og ingen undtagelse = forbudt AI-praksis. Ikke højrisiko, ikke dokumentationspligt. Brugen skal stoppe. Mangler bare en af dem = ikke forbudt efter litra f. Men saa gælder GDPR, højrisikoreglerne og aftaleretten stadig. Fælden i praksis De fleste værktøjer har både en tæller og en fortolker. Funktionen hedder noget andet end "følelsesgenkendelse" – typisk sentiment, engagement, tone, stemning eller trivselsindeks. Navnet afgør intet. Logikken afgør alt.
De fire betingelser i artikel 5, stk. 1, litra f. Mangler en af de tre første, er forbuddet ikke i spil — men de øvrige regelsæt er stadig.

Tekstanalyse falder uden for — og det er vigtigere, end det lyder

Forbuddet bygger på biometriske data: »f.eks. i form af stemmeleje, sprogbrug, ansigtsudtryk, kropssprog«, »men derimod ikke fra skriftligt indhold (tekstanalyse)«. Det betyder, at den sentimentanalyse, mange har liggende i deres supportsystem eller i en intern chatbot, ikke rammes af litra f, hvis den udelukkende læser skrevet tekst.

Det er ikke en frisættelse. Det flytter blot spørgsmålet: en tekstbaseret stemningsmåling af medarbejdernes interne beskeder er stadig en behandling af personoplysninger i et ansættelsesforhold, og den skal have et grundlag efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens § 12. Men den er ikke forbudt pr. definition. Forskellen mellem »ulovligt, medmindre I har et grundlag« og »forbudt, uanset grundlaget« er den vigtigste forskel i hele AI-forordningen, og den afgøres her af, om værktøjet lytter eller læser.

Følelser er ikke fysiske tilstande — derfor er træthedsmåling ikke forbudt

Kort svar

Vejledningen slår fast, at følelser ikke må forveksles med fysiske tilstande. Træthed, smerte, høj puls og muskelspændinger er fysiske tilstande, der kan måles direkte. Et system, der påviser træthed hos en fører, falder derfor uden for forbuddet — ikke på grund af undtagelsen, men fordi træthed ikke er en følelse.

Dette er den mest udbredte fejl i de notater, vi har set internt hos virksomheder i efteråret. Rækkefølgen bliver vendt om: man antager, at træthedsdetektion er forbudt, og at den så bliver lovlig, fordi den er sikkerhedsmæssigt begrundet. Konklusionen er rigtig, men vejen er forkert — og det betyder, at dokumentationen bliver forkert.

Digitaliseringsstyrelsen skriver, at »følelser ikke må forveksles med fysiske tilstande hos personer«, og at »Fysiske tilstande omfatter desuden træthed, smerte, høj puls og muskelspændinger« — »tilstande der er mulige at måle direkte via sensorer eller medicinsk udstyr.« Som eksempel nævner vejledningen netop det at »påvise træthedstilstanden hos professionelle piloter eller førere med henblik på at forebygge ulykker.«

Og den tilføjer den nuance, der gør det svært i praksis: »F.eks. kan vrede potentielt medføre, at pulsen stiger.« Det er derfor ikke nok at se på, hvad sensoren måler. Man skal se på, hvad systemet skriver i sin konklusion. Måler det puls og rapporterer puls, er det en fysisk tilstand. Måler det puls og rapporterer »anspændt« eller »frustreret«, er man et andet sted. Vejledningen siger det selv: »I praksis vil fastlæggelsen af, om et AI-system udleder følelser eller fysiske tilstande bero på en konkret vurdering«.

Hvad der helt sikkert er en følelse

Listen i vejledningen er ikke udtømmende, men den er brugbar som opslag. Omfattet er »Det kan f.eks. være lykke, sorgfuldhed, vrede, forbavselse, afsky, forlegenhed« samt »begejstring, skam, foragt, tilfredshed og morskab.« Andetsteds nævnes »glad, sur, stresset, trist, begejstret m.m.« som eksempler på følelsesmæssige tilstande. Tilfredshed står på listen. Det er værd at hænge et skilt på, for netop tilfredshed er det ord, de fleste trivsels- og kvalitetsværktøjer bruger om sig selv.

Og det, der ikke i sig selv er nok: »Begrebet omfatter derfor ikke den blotte påvisning af umiddelbart synlige udtryk, fagter eller bevægelser«, »medmindre de anvendes til at identificere eller udlede følelser.« Vejledningen nævner »simple ansigtsudtryk såsom panderynken, smil« og »fagter såsom bevægelse af hænder, arme eller hoved«.

Fire konkrete værktøjstyper holdt op mod litra f. Vurderingen er altid konkret — tabellen er en sorteringshjælp, ikke en afgørelse.
Værktøj i driftHvad det målerHvad det rapportererLitra f?
Mødeassistent med kamera, der viser »engagement« pr. deltagerAnsigtsudtryk, taletid, blikretningUdleder interesse og entusiasmeJa — forbudt
Kvalitetsmodul i telefonsystemet, der scorer medarbejderens toneStemmeleje og talehastighedUdleder humør og stressniveauJa — forbudt
Træthedsalarm i varebilenØjenlukning, hovedets stillingRapporterer træthed (fysisk tilstand)Nej — men GDPR gælder
Sentimentanalyse af skriftlige supportbeskederSkrevet tekstUdleder tone i tekstenNej — ikke biometrisk
Dashboard, der tæller antal smil pr. vagtAnsigtsudtrykTæller forekomster, konkluderer intetNej — men tæt på grænsen

Den sidste række er den ubehagelige. Et system, der kun tæller, er ikke omfattet af forbuddet — men ingen køber et smiltæller-dashboard for at få et tal. Man køber det for at bruge tallet til noget, og i det øjeblik en leder eller en rapport fortolker tallet som trivsel, har virksomheden flyttet fortolkningen fra maskinen til mennesket. Juridisk er det en anden situation. Ledelsesmæssigt er det den samme beslutning, og den bør stå i jeres AI-politik, uanset hvilken side af stregen den ligger på.

»Arbejdspladsen« går med hjem — og den begynder ved jobsamtalen

Kort svar

Arbejdsplads skal forstås bredt og dækker alle situationer med et ansættelsesretligt over- og underordnelsesforhold. Hjemmearbejdspladser, transportmiljøer og virtuelle arbejdsmiljøer som Teams er omfattet, og det er rekruttering og jobsamtaler også. Kunder og gæster er derimod ikke beskyttet af netop dette forbud.

Her ligger den anden store misforståelse. Mange læser »arbejdsplads« som en adresse. Vejledningen læser det som et forhold mellem to parter. Begrebet »skal forstås bredt, og dækker over alle situationer, hvor der er et ansættelsesretligt« forhold, og der »bl.a. lægges vægt på, om der foreligger et over-/underordnelsesforhold«.

Konkret nævner vejledningen »hjemmearbejdspladser, transportmiljøer« og »virtuelle arbejdsmiljøer (f.eks. Teams, Skype m.m.)« samt »Rekrutterings- og ansættelsessituationer (jobsamtaler, tests m.m.)«. Forholdet kan også mangle, »f.eks. i tilfælde af selvstændig virksomhed« — en ekstern konsulent uden over- og underordnelsesforhold står altså uden for denne beskyttelse.

For en virksomhed med 50-99 ansatte betyder det i praksis fire ting, som ingen af dem er indlysende:

  • Teams-mødet er en arbejdsplads. En mødeassistent, der lægger en stemningsgraf oven på optagelsen, er inde på arbejdspladsen, selv om alle sidder hjemme.
  • Jobsamtalen er omfattet, før der er en ansættelse. Et rekrutteringsværktøj, der vurderer kandidatens ærlighed eller nervøsitet ud fra ansigt og stemme, rammes af forbuddet — ikke af højrisikoreglerne i december 2027. Det er to forskellige regelsæt, og det er det, siden om AI i ansættelse og HR handler om: dér er temaet dokumentation og menneskeligt tilsyn, her er temaet et rent forbud.
  • Varebilen er et transportmiljø. Hvis kameraet i kabinen udleder sindstilstand og ikke blot træthed, flytter det sig fra den ene kolonne til den anden.
  • Kunden i røret er ikke beskyttet af litra f. Vejledningen siger, at det »alene er arbejdstagere eller personer i lignende over-/underordnelsesforhold, der er beskyttet«, og at andre, »herunder kunder og gæster, ikke omfattet af beskyttelsen i denne forbudskategori.«

Den sidste er den mest kontraintuitive af dem alle, og den fortjener et afsnit for sig.

Paradokset i telefonsystemet: to stemmer på samme optagelse

Forestil jer et kvalitetsmodul, der kører på alle kundeopkald og udleder humør fra stemmen. På optagelsen er der to mennesker. Kunden er ikke beskyttet af litra f. Medarbejderen er. Samme teknologi, samme optagelse, samme sekund — og to vidt forskellige retsstillinger.

Det er derfor, »vi analyserer kun kundens tone« sjældent holder som svar. Et system, der analyserer en samtale, analyserer typisk begge spor, eller det kan ikke adskille dem teknisk. Og selv hvis det kan: hvis resultatet bruges til at vurdere medarbejderens håndtering af samtalen, er det reelt medarbejderen, der er genstand for vurderingen. Spørg leverandøren, hvilke spor der analyseres, og bed om svaret skriftligt. Det er et spørgsmål, de kan besvare på et minut, og det er det eneste bevis, I har, hvis nogen spørger senere.

Og bemærk, at kunden ikke er retsløs. Behandlingen er stadig omfattet af databeskyttelsesforordningen, og udleder man følelser af en kundes stemme, behandler man efter al sandsynlighed biometriske oplysninger. Det er bare et andet regelsæt med en anden myndighed. Den nuance er præcis den samme som i vores side om databehandleraftalen med AI-leverandøren: det, der falder uden for det ene regelsæt, falder sjældent uden for dem alle.

Undtagelsen er snæver — og arbejdsglæde er ikke en medicinsk årsag

Kort svar

Undtagelsen kræver et medicinsk eller sikkerhedsmæssigt formål, der er klart begrundet og dokumenteret, og at der ikke findes passende alternativer. Digitaliseringsstyrelsen kalder den udtrykkeligt snæver og afviser som eksempel brug, der blot skal give ledelsen indblik i medarbejdernes arbejdsglæde.

Undtagelsen er den sætning, enhver leverandør vil pege på. Derfor er det værd at læse, hvad den faktisk kræver. Digitaliseringsstyrelsen skriver kort og godt: »Undtagelsen er dog snæver«. Formålet »må være af medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager«, og »Anvendelsen af AI-systemer til sådanne formål skal derfor være klart begrundet og dokumenteret«. Dertil kommer et krav, der i praksis afgør de fleste sager: »der må ikke findes passende alternativer«.

Målestokken er, at brugen »væsentligt bidrager til menneskers liv og helbred«. Og modsat: det er ikke nok, at anvendelsen »blot er til gavn for arbejdspladsen«. Vejledningen nævner som et afvist eksempel at »give ledelsen et indblik i arbejdstagernes arbejdsglæde«.

✅

Inden for undtagelsen

Vejledningens egne eksempler: »AI-systemer, der er tilsigtet terapeutisk brug«, »følelsesgenkendelse, som hjælper medarbejdere eller studerende med autisme« og brug, der skal »forbedre tilgængeligheden for dem, der er blinde eller døve.«

❌

Uden for undtagelsen

Trivselsmålinger, engagementsscorer, kvalitetssikring af kundesamtaler, screening af kandidater og alt andet, der har virksomhedens interesse som formål. Nyttigt er ikke det samme som sikkerhedsmæssigt.

Bemærk den skjulte konsekvens af dokumentationskravet. Hvis I mener, jeres brug er omfattet af undtagelsen, så er den kun omfattet, hvis begrundelsen findes på papir, inden systemet bruges. En begrundelse, der skrives dagen efter et tilsynsbesøg, er ikke en begrundelse — den er en forklaring. Det er samme logik som i vores side om artikel 4 og dokumentation af AI-kompetence: pligten er ikke at have ret, pligten er at kunne vise det.

De to cases i vejledningen — læs dem som en spejling af jeres eget hus

Kort svar

Digitaliseringsstyrelsens vejledning bygger på to konstruerede cases: en HR-virksomhed med AI-kameraer i mødelokaler og en uddannelsesplatform, der viser elevernes følelser i realtid. Begge ender som forbudt AI-praksis, fordi ingen af dem har et medicinsk eller sikkerhedsmæssigt formål.

Vejledningen fra oktober 2025 er på elleve sider og indeholder to gennemgåede eksempler. De er opdigtede, men de er valgt med omhu, og de rammer præcis de to produkttyper, der sælges mest i Danmark lige nu.

Case 1: mødelokalet

Den første case handler om en fiktiv dansk virksomhed, »Feelitify HR«, der bruger »AI-kameraer i mødelokaler og analyse af stemmeleje og ansigtsudtryk« til at »identificere medarbejdere med lav entusiasme«. Konklusionen i vejledningen er kort: »Der er ingen medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager forbundet med brugen af AI-systemet.« Dermed er alle betingelser opfyldt, og brugen er forbudt.

Bemærk ordet entusiasme. Det står ikke i følelseslisten, men det er åbenlyst en følelsesmæssig tilstand, og vejledningen behandler det som sådan. Hvis jeres leverandør kalder funktionen »engagement«, »deltagelsesgrad« eller »energi i rummet«, ændrer det ingenting. Spørgsmålet er, hvad systemet konkluderer, ikke hvad kolonnen hedder.

Case 2: klasseværelset

Den anden case, »EduRegi Analytics«, skal »analysere elevers følelser i realtid via deres ansigtsudtryk under undervisningen«. Et kamera »med et indbygget AI-system« placeres i klasseværelserne og filmer eleverne, og systemet udleder, »Om eleverne ser interesserede ud, keder sig, er frustrerede, glade eller trætte«. Resultatet: »Klassens emotionelle engagement vises som en graf til læreren i realtid.«

Uddannelsescasen er ikke kun relevant for skoler. Vejledningen beskriver uddannelsesinstitutioner som »alle former for offentlig eller privat undervisning eller læringsmiljøer« og giver en tommelfingerregel: »hvis der ved endt uddannelses- eller kursusforløb« »udleveres et uddannelsesbevis/kursusbevis«, taler det for, at der er tale om en uddannelsesinstitution — om end det altid er en konkret vurdering. Det rammer enhver virksomhed, der afholder kurser med kursusbevis, og det er der mange af blandt danske leverandører.

Vejledningen nævner derudover tre anvendelser, der går lige ind i det daglige: »brugen af et AI-system til at udlede elevers følelser under eksamener med henblik på at opdage snyd«, at »analysere ansigtsudtryk eller stemmeføring under en jobsamtale« med henblik på at vurdere »kandidatens ærlighed eller stressniveau«, og »stemmeanalyse af en medarbejder med henblik på at vurdere/udlede, hvilket humør« medarbejderen er i.

Og den giver en begrundelse, der er værd at tage med til bestyrelsen, fordi den ikke er juridisk, men faglig: »Pålideligheden af sådanne AI-systemers output vil derfor også være minimal.« Der er »ikke garanti for, at AI-systemernes output afspejler« den faktiske følelse. Forbuddet er altså ikke kun en beskyttelse af privatlivet. Det er også en erkendelse af, at målingen ikke virker — og at beslutninger truffet på den er beslutninger truffet på støj. Brugen »kan derfor også føre til forskelsbehandling«.

HVOR VÆRKTØJET TYPISK SIDDER – OG HVEM DER TÆNDTE FOR DET Mødelokalet Mødeassistent med kamera og referat Købt af: ledelsen Risiko: høj Telefonsystemet Kvalitetsmodul med tone- og humørscore Købt af: teamleder Risiko: høj Rekruttering Videointerview med automatisk vurdering Købt af: HR Risiko: høj Varebilen Træthedsalarm og førerkamera Købt af: drift Risiko: afhænger Supporten Sentiment paa skrevet tekst Købt af: support Risiko: lav (litra f) Fællestrækket ved de tre mørke kasser Ingen af dem blev købt af IT, ingen af dem blev kaldt "følelsesgenkendelse", og ingen af dem gik gennem en risikovurdering. Derfor er optegnelsen det første skridt – ikke politikken En politik om noget, I ikke ved hvor sidder, ændrer ingenting. Find kasserne først, skriv reglen bagefter.
Fem steder i en dansk virksomhed med 50-99 ansatte, hvor et følelsesudledende værktøj typisk findes. Fællestrækket er, at ingen af dem blev købt af IT-afdelingen.
Møde i et lyst mødelokale med flere medarbejdere omkring et bord, set skråt fra siden

Mødelokalet er det sted, hvor flest danske virksomheder uforvarende har taget et følelsesudledende værktøj i brug — typisk som en funktion i et referatværktøj, der blev slået til af en leder og aldrig forbi IT.

Hvem fører tilsynet — og hvad myndigheden må

Kort svar

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med fem af de otte forbud, heriblandt litra f om følelsesgenkendelse. Datatilsynet har litra d og g. Lov nr. 467 af 14. maj 2025 giver adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, tekniske undersøgelser på stedet, påbud, midlertidige forbud og bødeforelæg uden retssag. Klageadgangen gælder fra 2. august 2026.

Det er her, mange virksomheder får placeret ansvaret det forkerte sted. Fordi emnet handler om medarbejdere, ansigter og stemmer, antager man, at Datatilsynet er myndigheden. Det er det ikke for netop dette forbud.

Forbud i artikel 5, stk. 1Kort om indholdetTilsynsmyndighed
Litra aSkadelig manipulationDigitaliseringsstyrelsen
Litra bUdnyttelse af særlige sårbarhederDigitaliseringsstyrelsen
Litra cSocial bedømmelseDigitaliseringsstyrelsen
Litra dRisikovurdering af personers kriminalitetDatatilsynet
Litra eIkkemålrettet indsamling af ansigtsbillederDigitaliseringsstyrelsen
Litra fUdledning af følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutionerDigitaliseringsstyrelsen
Litra gBiometrisk kategorisering (politisk, religiøs, seksuel m.v.)Datatilsynet
Litra hBiometrisk fjernidentifikation i realtid til retshåndhævelseOmfattet af det danske retsforbehold

Fordelingen står i lov nr. 467 § 2 og er bekræftet af begge myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen skriver selv, at styrelsen »fører tilsyn med fem af de forbudte former for AI-praksis«, og Datatilsynet skriver, at tilsynet omfatter »de forbudte former for AI-praksis i artikel 5« for de to bestemmelser, »Dette forbud følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra d« og »Dette forbud følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra g.« Datatilsynet blev udpeget »Den 2. august 2025«. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med domstolenes egen brug.

Den praktiske konsekvens for jer er lille, men vigtig: hvis I vil spørge, hvem I skal spørge, og hvis nogen klager, er det Digitaliseringsstyrelsen, der skriver. Styrelsens kontaktadresse for AI-tilsynet er aia@digst.dk. Datatilsynet oplyser samtidig, at »Retten til at klage og pligten til at indberette alvorlige hændelser efter forordningen« »træder først i kraft den 2. august 2026.«

Og læg mærke til, at litra g — biometrisk kategorisering — ikke har en undtagelse for medicinske eller sikkerhedsmæssige årsager. Den har til gengæld det danske retsforbehold for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. For en almindelig virksomhed er litra g den anden, man skal kende: et system, der ud fra ansigt eller stemme forsøger at udlede »politiske anskuelser, fagforeningsmedlemskab«, »religiøse eller filosofiske overbevisning, seksuelle forhold eller seksuelle orientering« er forbudt uden en vej ud. Et trivselsværktøj, der grupperer medarbejdere i segmenter ud fra biometriske data, er tættere på litra g, end leverandøren tror.

Bestyrelsens ansvar: selskabslovens § 115, nr. 2

Kort svar

Bestyrelsen skal efter selskabslovens § 115, nr. 2 påse, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Et forbud, der har gældt siden februar 2025, og som typisk aktiveres af en mellemleder uden om IT, er præcis den slags risiko, der afdækkes af en procedure og ikke af en holdning.

Grundlaget er ikke AI-forordningen. Det er selskabsloven. Efter § 115 skal bestyrelsen i et aktieselskab påse, at »der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller« (nr. 2), og at »direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer« (nr. 4). Der står ikke, at bestyrelsen skal kende AI-forordningen. Der står, at der skal være en procedure.

Og det er netop derfor dette emne hører på dagsordenen. Risikoen i litra f har tre egenskaber, der tilsammen gør den til et proceduresvigt og ikke et fagligt svigt:

  • Den aktiveres af nogen uden indkøbsmandat. En funktion i et værktøj, I allerede har, kan slås til på et øjeblik af en leder, der mener det godt.
  • Den har ikke et genkendeligt navn. Ingen leverandør sælger »følelsesgenkendelse«. De sælger engagement, stemning, tone og trivsel.
  • Den har ingen overgangsperiode. Forbuddet gælder nu og har gjort det siden 2. februar 2025. Der er intet »inden næste år« at planlægge efter.

En færdig protokoltekst, som kan bruges som den står — tilpas datoer og navne:

Protokoltekst til bestyrelsesmødet

»Bestyrelsen har drøftet AI-forordningens artikel 5, stk. 1, litra f om AI-systemer, der udleder følelser på arbejdspladser, og som har været gældende siden 2. februar 2025. Direktionen har redegjort for, at der er foretaget en optegnelse af selskabets AI-understøttede værktøjer med henblik på at fastslå, om nogen af dem udleder følelsesmæssige tilstande hos medarbejdere på baggrund af biometriske data. Bestyrelsen har påset, at der er etableret en procedure, hvorefter aktivering af nye AI-funktioner i eksisterende systemer skal godkendes, og at optegnelsen gennemgås mindst én gang årligt og ved væsentlige ændringer i leverandørernes produkter, jf. selskabslovens § 115, nr. 2.«

Bemærk, at teksten ikke træffer en faglig beslutning om et konkret produkt. Det skal den heller ikke. Den fastslår, at spørgsmålet er stillet, at der er en procedure, og at den gentages. Det er det, § 115, nr. 2 handler om. Har I ikke en bestyrelse, hører det samme indhold i et ledelsesreferat — pointen er sporbarheden, ikke formen. Serien har flere af disse tekster samlet på siden om bestyrelsens AI-dagsorden.

Oprydningen

Syv trin, der kan klares på en formiddag

Kort svar

Lav en optegnelse over værktøjer med kamera, mikrofon eller samtaleanalyse, læs funktionslisten i stedet for markedsføringsteksten, slå de udledende funktioner fra, spørg leverandøren skriftligt, skriv reglen ind i AI-politikken og før det til protokol. Rækkefølgen er vigtig: optegnelsen først, politikken bagefter.

Det er en overskuelig opgave i en virksomhed med 50-99 ansatte, fordi antallet af systemer med mikrofon eller kamera sjældent overstiger en håndfuld. Det, der tager tid, er at finde ud af, hvad de hver især konkluderer. Begynd derfor med listen, ikke med reglen.

Hvis I vil have hjælp til trin 1 og 2, er det den del, vi laver som en gennemgang. Vi tager ikke stilling til, om et konkret produkt er forbudt i retlig forstand — det er en advokatopgave — men vi kan finde systemerne, læse funktionslisterne og stille leverandørerne de rigtige spørgsmål.

1Optegn alt med kamera, mikrofon eller samtaleanalyseTelefonsystem, mødeværktøj, rekrutteringsplatform, kameraer, bilflåde, LMS og kursusportal. Også funktioner, I ikke bruger i dag.
2Læs funktionslisten, ikke forsidenSøg efter sentiment, emotion, engagement, tone, mood, stress og wellbeing i leverandørens dokumentation og i indstillingerne.
3Afgør for hver funktion: tæller den, eller konkluderer den?Rapporterer den tal og forekomster, eller rapporterer den en tilstand? Det er den afgørende skillelinje.
4Slå de udledende funktioner fra — i dagOg dokumentér, hvornår det blev gjort, og af hvem. Et skærmbillede med dato er nok.
5Spørg leverandøren skriftligt"Udleder produktet følelsesmæssige tilstande hos brugere paa baggrund af biometriske data, og hvilke lydspor analyseres?" Gem svaret.
6Skriv reglen ind i AI-politikkenEn linje er nok: nye AI-funktioner i eksisterende systemer skal godkendes, før de slås til.
7Før det til protokolBestyrelses- eller ledelsesreferat med optegnelsen som bilag, jf. selskabslovens paragraf 115, nr. 2.

Hvad gælder for jer? Målgruppe for målgruppe

Kort svar

Forbuddet gælder ens for alle virksomheder uanset størrelse — der er ingen bagatelgrænse og ingen undtagelse for små virksomheder. Det, der ændrer sig med størrelsen, er hvor mange steder værktøjet kan være gemt, og hvor langt der er fra den, der tænder for funktionen, til den, der har ansvaret.

MålgruppeHvor risikoen typisk sidderFørste skridt
Indehaver, 1-9 ansatteEt enkelt værktøj, oftest et mødereferatværktøj eller en telefonløsning med indbygget analyseTjek de to-tre abonnementer, I har. Det tager tyve minutter.
10-49 ansatteTeamledere har fået adgang til at slå funktioner til i systemer, der blev købt centraltOptegnelse plus en regel om, at nye funktioner skal godkendes
50-99 ansatte (denne side)Flere afdelinger med egne værktøjer. Ingen har overblik, og IT blev ikke spurgtSystematisk optegnelse, skriftligt svar fra hver leverandør, ledelsesreferat
100-200+ ansatteIndkøb sker decentralt, og HR, drift og support har hver deres platform med egne AI-funktionerFast godkendelsesproces for nye AI-funktioner og årlig gennemgang af optegnelsen
DirektionenAnsvaret for, at brugen faktisk er stoppet, og at det kan dokumenteresBed om optegnelsen skriftligt med dato, og om leverandørsvarene
BestyrelsenProceduren — ikke det enkelte produkt, jf. selskabslovens § 115, nr. 2Protokoltekst og en fast genbehandling mindst én gang årligt

Bemærk, at kolonnen i midten bliver sværere, ikke lettere, når virksomheden vokser. For indehaveren med fem ansatte er spørgsmålet, om et enkelt abonnement har en funktion slået til. For virksomheden med 150 ansatte er spørgsmålet, hvor mange platforme der findes, og hvem der har adgang til indstillingerne. Det er den samme regel, men to helt forskellige opgaver — og det er grunden til, at vi i serien insisterer på at skrive til én målgruppe ad gangen. Resten af serien ligger samlet på siden om AI-forordningens krav til danske virksomheder, som også er stedet at starte, hvis det her er den første artikel, I læser.

Og én ting mere, som ikke står i nogen vejledning: skygge-AI gør opgaven større, end optegnelsen viser. Hvis medarbejderne selv har taget værktøjer i brug, er der funktioner i drift, som ingen har godkendt. Det er den samme mekanisme, vi beskriver i artiklen om skygge-AI og kundedata — og den rammer her med den forskel, at konsekvensen ikke er en diskussion om databehandleraftaler, men et forbud.

11sider er hele Digitaliseringsstyrelsens vejledning om forbuddet. Den er kortere end de fleste leverandørkontrakter.
»Undtagelsen er dog snæver« — og den gælder kun, hvis anvendelsen »væsentligt bidrager til menneskers liv og helbred«, ikke hvis den »blot er til gavn for arbejdspladsen«.
Digitaliseringsstyrelsen, Vejledning om forbud mod AI, der udleder følelser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, oktober 2025

Hvad vi kan hjælpe med — og hvad vi ikke laver

Kort svar

JITS kan finde værktøjerne, læse funktionslisterne, stille leverandørerne de rigtige spørgsmål og hjælpe med at sætte de tekniske rammer: adgangsstyring i Microsoft 365, endpoint-sikkerhed med SentinelOne, hosted firewall, backup med Zave og drift af hosting. Vi er ikke advokater og vurderer ikke, om et konkret produkt er forbudt i retlig forstand.

Vi har bygget og driftet it for danske virksomheder siden 1999, og vi har kunder, hvor vi kender hver enkelt maskine. Derfor er den del af denne opgave, vi er bedst til, den praktiske: at finde ud af, hvad der faktisk kører, hvem der har adgang til at slå noget til, og hvad der sker, når man gør.

🔍

Gennemgang af jeres AI-værktøjer

Vi laver optegnelsen sammen med jer: hvilke systemer har kamera, mikrofon eller samtaleanalyse, hvilke funktioner findes i dem, og hvilke er slået til. Omfanget aftaler vi konkret.

🔒

Adgangsstyring i Microsoft 365

Hvem kan slå nye funktioner til, og hvem kan se output? Det er den samme opgave som i vores arbejde med Copilot — og den afgør i praksis, om en procedure holder.

🛡

SentinelOne og hosted firewall

Endpoint-sikkerhed og firewall som drift, så det ikke er en opgave, nogen skal huske. Det er fundamentet under alt det øvrige.

💾

Zave-backup

Backup af det, der betyder noget, med en gendannelse, der er prøvet. Hvis en optegnelse eller et leverandørsvar skal findes to år senere, er det her, det ligger.

⚙

Informationssikkerhed i praksis

Vi arbejder efter principperne i ISO 27001 uden at gøre det til et projekt: roller, adgange, logning og en procedure, der kan følges af almindelige mennesker.

🤖

AI-agenter, hvor de giver mening

Vi bygger AI-agenter til konkrete arbejdsgange — og vi siger fra, når et ønske ligger på den forkerte side af en regel. Se eksemplet med Admind og ChatGPT.

Og det, vi ikke laver: vi er ikke advokater. Vi afgiver ikke en juridisk vurdering af, om et konkret produkt er forbudt efter artikel 5, vi fører ikke jeres sag over for en myndighed, og vi skriver ikke jeres AI-politik for jer uden at I selv tager stilling til indholdet. Rådgivningen om roller og procedurer sker i forbindelse med en gennemgang, og hvad den skal omfatte, aftaler vi inden vi begynder. Resten af vores IT-sikkerhedsydelser ligger samlet.

Forbehold

Denne side er en gennemgang af offentligt tilgængelige kilder og er ikke juridisk rådgivning. Vurderingen af, om et konkret AI-system udleder følelser i forordningens forstand, er ifølge Digitaliseringsstyrelsen selv en konkret vurdering. Står der penge eller en ansættelsesretlig konflikt på spil, så tag en advokat med.

Medarbejder med headset ved en skærm i et åbent kontormiljø

I telefonsystemet er der to stemmer på samme optagelse. Kun den ene er beskyttet af forbuddet i litra f — og det er medarbejderens.

Guide, to sider

AI i virksomheden: politik, roller og bestyrelsens ansvar

En kort guide, I kan læse på ti minutter og bruge som udgangspunkt for en AI-politik, der også dækker aktivering af nye funktioner i eksisterende systemer. Vi sender den som pdf — ingen opfølgning, hvis I ikke beder om den.

Vi bruger kun adressen til at sende guiden.

Gennemgang

Skal vi finde ud af, hvad der faktisk er slået til hos jer?

Vi gennemgår jeres systemer med kamera, mikrofon og samtaleanalyse, laver optegnelsen og formulerer de spørgsmål, leverandørerne skal svare på skriftligt. Omfanget aftaler vi konkret, inden vi begynder.

✓ JITS ApS · Søndersø, Fyn · siden 1999 ✓ +45 63 13 14 13 ✓ info@jit.nu

»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«

Westwind, Admind-kunde i over 10 år

Vi ringer inden for en arbejdsdag. Ingen nyhedsbrev, ingen automatisk opfølgning.

Spørgsmål og svar

Det, vi oftest bliver spurgt om

Er det forbudt at optage møder med AI-referat?

Nej. Et referatværktøj, der transskriberer og opsummerer, udleder ikke følelser. Det bliver først et problem, hvis værktøjet også vurderer deltagernes stemning, engagement eller tone ud fra stemme, ansigt eller kropssprog. Mange referatværktøjer har netop sådan en funktion, og den kan være slået til uden at nogen har valgt det. Tjek indstillingerne, ikke markedsføringsteksten.

Vi måler kun kundens tone, ikke medarbejderens. Er det så i orden?

Efter litra f er kunder og gæster ikke beskyttet, så det forbud rammer ikke kundens stemme. Men to ting gælder stadig: medarbejderen på samme optagelse er beskyttet, og de færreste systemer kan dokumentere, at de kun analyserer det ene lydspor. Bed leverandøren bekræfte skriftligt, hvilke spor der analyseres. Og husk, at behandling af kundens stemme stadig er omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Gælder forbuddet også jobansøgere, der ikke er ansat endnu?

Ja. Digitaliseringsstyrelsens vejledning nævner udtrykkeligt rekrutterings- og ansættelsessituationer, herunder jobsamtaler og tests, som omfattet af begrebet arbejdsplads. Et videointerview-værktøj, der vurderer kandidatens ærlighed eller stressniveau ud fra ansigt og stemme, er derfor i forbudszonen — ikke i højrisikozonen.

Må vi bruge træthedsdetektion i vores varebiler?

Træthed er ifølge vejledningen en fysisk tilstand og ikke en følelse, og forbuddet i litra f rammer derfor ikke et system, der påviser træthed med henblik på at forebygge ulykker. Men to forbehold: systemet må ikke samtidig udlede sindstilstande, og behandlingen af oplysninger om førerne skal stadig have et grundlag efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens § 12. Skriv formålet ned, før kameraet sættes op.

Hvad med sentimentanalyse af medarbejdernes skriftlige beskeder?

Forbuddet bygger på biometriske data — stemmeleje, sprogbrug, ansigtsudtryk og kropssprog — og ikke på skriftligt indhold. Ren tekstanalyse falder derfor uden for litra f. Det gør den ikke lovlig i sig selv: det er stadig behandling af personoplysninger i et ansættelsesforhold, og medarbejderne skal som udgangspunkt vide det.

Hvor store bøder kan der blive tale om?

De danske vejledninger og håndhævelsesloven nævner ingen beløb, og vi skriver derfor ikke et tal her. Lov nr. 467 af 14. maj 2025 fastsætter, at der kan straffes med bøde, at juridiske personer kan pålægges strafansvar, og at sager kan afgøres med bødeforelæg uden retssag. Myndigheden kan desuden udstede påbud, midlertidige forbud og offentliggøre afgørelser. I praksis er påbuddet og offentliggørelsen det, der rammer en mellemstor dansk virksomhed hårdest.

Hvem fører tilsynet — Datatilsynet eller Digitaliseringsstyrelsen?

Digitaliseringsstyrelsen. Den fører tilsyn med fem af de otte forbud, heriblandt litra f om følelsesgenkendelse på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Datatilsynet har litra d om risikovurdering af kriminalitet og litra g om biometrisk kategorisering. Klageadgangen efter forordningen gælder fra 2. august 2026.

Vi har allerede brugt et sådant værktøj i et år. Hvad gør vi nu?

Slå funktionen fra i dag og dokumentér hvornår og af hvem. Lav derefter optegnelsen, så I ved, om der er flere. Skriv et kort notat om, hvad der var slået til, i hvilken periode, og hvad der er gjort — og før det til protokol. En virksomhed, der selv har fundet og stoppet forholdet og kan vise hvornår, står et helt andet sted end en, der ikke vidste det.

Næste skridt

Få styr på, hvad der er slået til — før nogen spørger

Et forbud uden overgangsperiode er ikke noget, man planlægger efter. Det er noget, man rydder op i. Vi hjælper gerne med optegnelsen og med spørgsmålene til leverandørerne.

Udleder jeres værktøjer følelser?
Vi finder ud af det.
Gennemgang