Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Bankerne har udfaset Visa/Dankort til virksomhedskunder og erstattet det med Mastercard Business Debit. For butikken betyder det dyrere transaktioner, nye gebyrregler og en indløsningsaftale, der skal genforhandles i 2026.
Visa/Dankort er ikke afskaffet ved lov. Bankerne har selv valgt at udfase det: Danske Bank besluttede det i foråret 2024 for virksomhedskunder, Sydbank og Nykredit skiftede tidligere, og Jyske Bank tilbyder slet ikke Dankort til erhverv. Kortet er erstattet af Mastercard – og det er en anden korttype rent gebyrmæssigt.
Historien bliver typisk fortalt som en forbrugerhistorie om et nationalt symbol under pres. Men den version overser det sted, hvor pengene skifter hænder: kassen i butikken. Når kundens kort skifter fra Dankort til et internationalt firmakort, skifter både prisen, reglerne og den bogføringsmæssige afstemning.
Visa har siden 1988 været det eneste selskab, der har udstedt Dankort sammen med bankerne. Forbrugerrådet Tænk formulerer det sådan: „Siden 1988 er Visa det eneste selskab, der har udgivet Dankort i samarbejde med bankerne.“ Den eksklusivitet er brudt. Sydbank udfasede Visa/Dankortet i 2023 til fordel for et Mastercard Dankort, der teknisk har to kortnumre i stedet for ét. I butikker, der tager Dankort, bruges Dankort-delen. Tager butikken kun internationale kort, bruges Mastercard-delen – der hvor Visa-delen før sad.
På erhvervssiden er billedet skarpere. Økonomisk Ugebrev kortlagde markedet den 7. marts 2025, og Danske Bank bekræftede direkte: „Vi besluttede i foråret 2024 at udfase Visa/Dankort for Danske Banks virksomhedskunder.“ Erstatningen er MasterCard Business Debit. Begrundelsen fra banken var praktisk – bedre styring af hævegrænser, flere medarbejderkort uden fuldmagtsblanketter og integration med erhvervsnetbanken District.
| Bank | Visa/Dankort til erhverv | Hvad kunden får i stedet |
|---|---|---|
| Danske Bank | Udfases (besluttet forår 2024) | MasterCard Business Debit |
| Sydbank | Droppet – både erhverv og privat | Mastercard i flere udgaver; privat: Dankort + Mastercard |
| Nykredit | Erstattet for et par år siden | Mastercard i flere udgaver |
| Jyske Bank | Tilbyder ikke Dankort til erhverv | Mastercard og Visa – Visa Debit-Business kun i begrænsede beløb |
| Nordea | Eneste store bank, der stadig tilbyder det | – „Vi kommenterer ikke på kommercielle overvejelser“ |
Jan Damsgaard, professor på CBS, peger på, hvorfor skiftet er sket uden postyr netop på erhvervssiden: „Den modstand risikerer bankerne ikke, når det gælder Dankortet til erhvervskunderne.“ Ændringer på forbrugerkort udløser medie- og politisk reaktion. Ændringer på firmakort gør ikke.
Og her er den detalje, der binder hele sagen sammen: ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det teknisk ikke muligt i dag at udstede Dankort til erhvervs- og foreningskunder. Det er netop derfor, bankerne ikke har et dansk alternativ at tilbyde en virksomhed. Udviklingen af den mulighed er først nu finansieret – mere om det længere nede.
EU’s interchange-forordning sætter loft over gebyret på almindelige forbrugerkort: 0,2 % på debetkort og 0,3 % på kreditkort. Firmakort er udtrykkeligt undtaget fra loftet. Når erhvervskundens kort skifter fra Visa/Dankort til Mastercard Business Debit, flyttes transaktionen altså fra den regulerede til den uregulerede side.
Det er ikke en holdning, men en paragraf. Forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer gør det helt eksplicit i artikel 1, stk. 3: „Chapter II does not apply to the following: (a) transactions with commercial cards“ – kapitel II er netop det kapitel, der indeholder lofterne.
Lofterne selv står i artikel 3 og 4. Artikel 3, stk. 1 lyder ordret: „Payment service providers shall not offer or request a per transaction interchange fee of more than 0,2 %“ af transaktionens værdi for debetkorttransaktioner. Artikel 4 sætter grænsen til 0,3 % for kreditkort. Samme forordning undtager også kontanthævninger og kort fra tre-parts-ordninger.
Konsekvensen i praksis: to kunder køber for 4.000 kr. hos jer samme formiddag. Den ene er privatkunde med Dankort, den anden er håndværksmesteren, der betaler med firmakortet. Transaktionerne ser identiske ud på kvitteringen. Men den ene er prisreguleret, og den anden er ikke.
Bemærk asymmetrien: det er præcis de kort, hvor indløsningen er dyrest for butikken, som I samtidig har lov til at opkræve gebyr for. Det er ikke en tilfældighed, men lovgivers logik. Problemet er, at langt de fleste butikker ikke udnytter muligheden, fordi de ikke kan se korttypen i kassen – og at endnu flere kommer til at opkræve gebyret på de forkerte kort.
Det hænger sammen med, hvordan I afstemmer. Hvis kortomsætningen kommer ind i bogholderiet som ét samlet indløserbeløb pr. dag, har I ingen mulighed for at se, hvilken vej mixet bevæger sig. Vi har beskrevet den samme type blindhed i gebyrdata i gennemgangen af hvad en betalingsgateway egentlig koster, hvor det er de uoplyste transaktionsgebyrer, der afgør totalprisen.
Et bredt folketingsflertal indgik den 26. juni 2025 „Aftale om styrkelse af Dankort“. Den forlænger prisreguleringen, åbner markedet for andre indløsere end Nets fra 1. januar 2026, finansierer saldokontrol så Dankort kan udstedes til unge under 18 – og finansierer udstedelse til erhvervs- og foreningskunder, som i dag ikke er teknisk muligt.
De to bevægelser kører i modsat retning samtidig, og det er derfor billedet er svært at læse. Bankerne trækker kortet ud af virksomhedernes tegnebøger. Politikerne pumper penge ind i infrastrukturen bag det. For butikken betyder det, at 2026 og 2027 er de to år, hvor priserne er i bevægelse – og hvor der for første gang i årevis er noget at forhandle om.
Aftalen blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftaleteksten konstaterer, at Nets „aktuelt er den eneste indløser af Dankort-betalinger“, og lægger op til, at indløsere med svagere markedsposition fritages for prisregulering, så det bliver lettere at træde ind på markedet. Den mere åbne prisregulering forventedes at træde i kraft 1. januar 2026, de øvrige ændringer 1. juli 2026.
Partierne skriver samtidig, at det er en forudsætning for Dankortets fremtid, at bankerne udsteder „markant flere Dankort“. Det er altså ikke et bindende krav – og det er netop derfor, bankernes bevægelse væk fra Visa/Dankort på erhvervssiden ikke er standset af aftalen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen traf afgørelsen den 27. januar 2026 (sag 25/06125) og offentliggjorde den dagen efter. Nets må årligt opkræve op til 374,5 mio. kr. for at indløse Dankort-transaktioner i fysisk handel i 2026 og 2027. Det er en stigning på 59,3 mio. kr., svarende til 18,8 % i forhold til 2025.
Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger om afgørelsen: „Nets kan i de kommende to år hæve sine indtægter fra at indløse Dankort.“ Begrundelsen er sammensat: flere Dankort-betalinger sker via Apple Pay, og de koster mere at håndtere for Nets og pengeinstitutterne. Dertil skal rammen give plads til investeringer – herunder saldokontrol, så Dankort kan udstedes til unge under 18 år, og udstedelse til erhvervs- og foreningskunder, som teknisk ikke er muligt i dag.
| Element | Tal eller dato | Kilde |
|---|---|---|
| Afgørelse om indtægtsramme | 27. januar 2026, sag 25/06125 | Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen |
| Maksimal årlig indtægt for Nets, 2026 og 2027 | 374,5 mio. kr. | KFST, pressemeddelelse 28.01.2026 |
| Stigning i forhold til 2025 | +59,3 mio. kr. = +18,8 % | KFST, pressemeddelelse 28.01.2026 |
| Nets’ eget anslåede behov pr. år | Op til 598 mio. kr. | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
| Næste ramme – otte års periode | 2027–2033 | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
| Åbnere prisregulering i kraft | 1. januar 2026 | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
| Øvrige ændringer i kraft | 1. juli 2026 | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
| Evaluering af betalingsinfrastrukturens robusthed | Inden udgangen af 2026 | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
| Evaluering af initiativernes effekt | Senest 2029 | Aftale om styrkelse af Dankort, 26.06.2025 |
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver direkte, at den enkelte forretning som følge af den ændrede regulering nu kan forsøge at forhandle sig til en rabat for indløsning af Dankort-transaktioner. Samtidig advarer styrelsen om, at prisen pr. transaktion kan stige – det afhænger af udviklingen i antallet af Dankort-transaktioner og af de aftaler, Nets indgår med pengeinstitutter og forretninger.
Med andre ord: rammen er hævet, men fordelingen inden for rammen er til forhandling. Hvis I ikke ringer, får I standardprisen. Det er den samme logik, der gælder for selve indløsningsaftalen til butik – den bliver ikke bedre af at ligge urørt i en mappe.
Efter betalingsloven § 121, stk. 3 må en forretning ikke opkræve gebyr, når kunden betaler med et privat EU-udstedt betalingskort – hverken i butikken, på nettet eller i app. Firmakort og kort udstedt uden for EU er undtaget, men gebyret må aldrig overstige den pris, I selv betaler indløseren for netop den transaktion.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning fra oktober 2022 formulerer hovedreglen tørt: en forretning „må ikke særskilt opkræve et gebyr af kunden for at bruge kortet som betalingsmiddel“. Og den slår fast, at forbuddet kun gælder, når „både kundens og forretningens betalingstjenesteudbyder er beliggende inden for EU mv.“ – altså EU plus Norge, Island og Liechtenstein.
Det er blevet en aktuel risiko. Dansk Erhverv beskrev den 20. januar 2026, at styrelsen i flere nyere sager har vurderet, at virksomheder opkrævede gebyr for betalinger med private betalingskort og via MobilePay, og har udstedt påbud om at stoppe. Overtrædes et påbud, kan der komme tvangsbøder, og i yderste fald bøder. En af de omtalte virksomheder forklarede, at dens terminal var forkert opsat. Det hjalp ikke: ansvaret ligger hos betalingsmodtageren.
| Kundens betaling | Må I opkræve gebyr? | Hvor meget |
|---|---|---|
| Dankort eller privat debetkort, udstedt i EU | Nej | – |
| Privat kreditkort, udstedt i EU | Nej | – |
| Mobilbetaling baseret på et almindeligt betalingskort | Nej | – |
| Firmakort (virksomhed, offentlig enhed, selvstændig) | Ja | Højst indløserens pris for transaktionen |
| Kort udstedt uden for EU, Norge, Island, Liechtenstein | Ja | Højst indløserens pris for transaktionen |
| Konto-til-konto-overførsel | Ja | Højst indløserens udgift pr. transaktion |
| Kort i en tre-parts-ordning | Ja – men forekommer sjældent i Danmark | Højst indløserens pris |
Vejledningen rummer en pligt, der ofte bliver overset, og som peger lige ind i kassen: „Udstederen af et betalingskort skal sikre, at firmakort kan identificeres både elektronisk og visuelt.“ Styrelsen tilføjer, at en forretning i tvivl om, hvorvidt kortterminalen kan identificere et firmakort, kan kontakte sin indløser eller leverandøren af kortterminalen. Det er i praksis arbejdsopgaven: find ud af, om jeres opsætning overhovedet kan se forskellen.
Og pas på omgåelsen. Styrelsen er eksplicit: administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer, der opkræves uafhængigt af betalingsform, er ikke omfattet af forbuddet – men det afgørende er, om gebyret reelt opkræves for brug af betalingskort, ikke hvad det kaldes. Rabatter går den anden vej og er tilladt: fri fragt, loyalitetsprogram og lignende.
Mobilbetaling, der ligger oven på et almindeligt betalingskort, er omfattet af gebyrforbuddet på samme måde som kortet selv. Det var netop MobilePay-gebyrer, der udløste flere af de nyere påbudssager. Et „MobilePay-tillæg“ på skiltet i butikken er altså ikke en neutral prissætning.
Start med at få korttypen frem i kassen, så I kan se fordelingen mellem Dankort, internationale forbrugerkort og firmakort. Derefter gennemgås terminalens gebyropsætning, indløsningsaftalen genforhandles mens rammen er hævet, og bogføringen sættes op til at afstemme pr. korttype i stedet for pr. dagsbeløb.
Punkt ni er det, der plejer at blive udskudt, og det er samtidig det, der gør de otte andre målbare. Når indløserafregningen kommer ind som ét beløb, forsvinder både korttype og gebyr i en sumpost. Vi har beskrevet det samme mønster for stamdata og betalinger i gennemgangen af, hvordan verifikation af modtager rammer jeres kreditorstamdata: kontrollen flytter sig fra banken til bogholderiets egne data.
I et integreret opsæt sker det automatisk. Når kassen og økonomisystemet er samme system, følger korttype, gebyr og afstemning med posteringen i stedet for at skulle regnes ud bagefter – og det er i praksis hele forskellen på at kunne forhandle og at skulle tro på indløserens tal. Det er også udgangspunktet for et integreret kassesystem i detailhandlen.
Kassesystemet skal kunne registrere korttypen på bilagsniveau, webshoppen skal behandle firmakort korrekt, og økonomisystemet skal kunne afstemme indløserafregningen pr. korttype og pr. gebyrsats. Kan systemet kun se et samlet dagsbeløb, kan I hverken forhandle, dokumentere et lovligt gebyr eller opdage en prisstigning.
Det er her sagen bliver teknisk i stedet for juridisk. Lovgivningen og aftalen om Dankortet giver butikken både en ret til at forhandle og en ret til at opkræve gebyr på en bestemt korttype. Men begge rettigheder forudsætter data, I ikke har, hvis kassen og bogføringen er to adskilte verdener.
Terminalen ved godt, hvad kortet er. Men hvis oplysningen ikke følger med over i kassesalget, findes den ikke i regnskabet – og så kan I ikke opgøre andelen af firmakort.
Et samlet beløb pr. bankdag, fratrukket gebyr. Afstemningen går op, men gebyret er usynligt pr. transaktion, og mixet kan skifte i et helt kvartal uden at nogen ser det.
Den profil, nogen satte op for år tilbage, lægger måske et fast tillæg på alle kort. Det er netop den fejl, der har udløst påbud – og terminalens opsætning fritager ikke butikken for ansvar.
Firmakort online er samme undtagelse som i butikken. Men hvis gatewayen ikke skelner, opkræver I enten ulovligt gebyr på private kort eller lader den dyre korttype passere ubemærket.
Det femte trin hænger sammen med bogføringsloven i det hele taget: bilagene skal kunne fremfindes, og de skal opbevares forsvarligt. Vi har gennemgået de krav separat under opbevaring af regnskabsmateriale i skyen, og valget af system under bogføringsloven og valg af økonomisystem.
Admind RETAIL er bygget til netop den sammenhæng mellem kasse, lager og bogføring, og OFFICE tager den økonomiske del. Prisen er 345 kr./md. for Admind OFFICE og 429 kr./md. for OFFICE+. Vil I se, hvordan korttypesplittet ser ud i praksis, er Admind RETAIL som kassesystem til butik og café stedet at starte.
„Nets kan i de kommende to år hæve sine indtægter fra at indløse Dankort.“Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 28. januar 2026
Butikker med en stor andel erhvervskunder rammes først og hårdest: byggemarked, autoværksted, engros med håndkøb, grossistbutik og kontorforsyning. Rene forbrugerbutikker rammes langsommere, men rammes alligevel, fordi internationale forbrugerkort generelt vinder frem på Dankortets bekostning.
Fordelingen afhænger af, hvem der står ved kassen. Jo flere betalinger der kommer fra en virksomhed frem for en privatperson, jo større del af omsætningen flytter over på den uregulerede side.
| Type forretning | Andel erhvervskunder i kassen | Hvad der ændrer sig først |
|---|---|---|
| Byggemarked og trælast | Høj | Håndværkerens firmakort erstatter Visa/Dankort – gebyr pr. transaktion stiger |
| Autoværksted og reservedele | Høj | Flåde- og firmakort på reparationer med store beløb |
| Engros med håndkøbssalg | Høj | Blandet B2B/B2C i samme kasse – kræver korttypesplit for at kunne afstemme |
| Kontorforsyning og IT-butik | Middel-høj | Virksomhedernes småindkøb flytter til firmakort |
| Café og restaurant | Middel | Firmakort på frokostmøder og repræsentation |
| Detailbutik med privatkunder | Lav | Langsom forskydning fra Dankort mod internationale forbrugerkort |
Det er værd at holde fast i, at Dankort og Visa/Dankort stadig er de mest brugte kort i Danmark. Men brugen har været faldende siden 2015, og ifølge Danmarks Nationalbank er antallet af danskudstedte internationale debetkort firedoblet siden 2009. Retningen har altså været sat i mere end et årti – bankernes erhvervsbeslutning accelererer den blot på den del af omsætningen, hvor gebyrloftet ikke beskytter butikken.
En PDF på to sider med de punkter, der afgør totalprisen: gebyrstruktur pr. korttype, indløsningsaftale, terminalopsætning, afstemning og hvad der skal stå i kontrakten. Vi sender den med det samme.
Vi bruger kun din mail til at sende guiden og vores nyhedsbrev, som du kan afmelde med ét klik.
Vi ser på jeres korttypefordeling, indløsningsaftale og terminalopsætning og siger, hvad der kan forhandles, og hvad der skal rettes med det samme. Tager 30 minutter på telefonen eller et besøg i butikken.
„Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“
Westwind, Admind-kunde i over 10 årNej. Et bredt folketingsflertal indgik den 26. juni 2025 en aftale, der skal styrke Dankortet, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hævede den 27. januar 2026 Nets’ tilladte indtægt for Dankort-indløsning i fysisk handel til 374,5 mio. kr. årligt for 2026 og 2027. Det er bankernes kombinerede Visa/Dankort til især erhvervskunder, der er under udfasning – ikke Dankortet som ordning.
Fordi det ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen teknisk ikke er muligt i dag at udstede Dankort til erhvervs- og foreningskunder. Den nye indtægtsramme for 2026 og 2027 er netop udvidet for at dække driftsomkostningerne ved at gøre det muligt. Indtil da er bankernes tilbud til virksomheder internationale kort, typisk Mastercard.
Ja. Gebyrforbuddet i betalingsloven § 121, stk. 3 gælder ikke firmakort, som er udstedt til virksomheder, offentlige enheder eller selvstændige erhvervsdrivende. Men gebyret må ikke overstige den pris, I selv betaler indløseren for den enkelte transaktion, og I skal kunne dokumentere det. Gebyret skal også være kendt for kunden, før betalingen gennemføres.
Udstederen har pligt til at sikre, at firmakort kan identificeres både elektronisk og visuelt, og nyudstedte kort skal kunne ses visuelt. Er I i tvivl, om jeres kortterminal kan identificere korttypen, henviser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen jer til at kontakte indløseren eller leverandøren af terminalen. Spørg konkret, om korttypen kan sendes videre til kassesystemet.
Ja, når betalingen bygger på et almindeligt betalingskort. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i flere nyere sager udstedt påbud mod gebyrer på både private betalingskort og MobilePay. Er betalingen i stedet en konto-til-konto-overførsel, må der opkræves et gebyr, men kun op til indløserens udgift pr. transaktion.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om at stoppe opkrævningen, og efterleves påbuddet ikke, kan der følge tvangsbøder og i yderste fald bøder. I en af de sager, Dansk Erhverv omtalte i januar 2026, forklarede virksomheden, at terminalen var forkert opsat – det ændrede ikke på, at ansvaret ligger hos betalingsmodtageren.
Styrelsen skriver selv, at den enkelte forretning som følge af den ændrede regulering nu kan forsøge at forhandle sig til en rabat for indløsning af Dankort-transaktioner. Samtidig kan prisen pr. transaktion stige afhængigt af transaktionsudviklingen og de aftaler, Nets indgår. Bed om et skriftligt tilbud med pris pr. korttype, så I kan sammenligne.
Det er hensigten. Aftalen fra juni 2025 fritager indløsere med svagere markedsposition for prisregulering for at gøre det lettere at træde ind på markedet, og den åbnere prisregulering trådte efter aftalen i kraft 1. januar 2026. Nets skal samtidig udvikle løsninger, så andre end Nets kan indløse Dankort. Hvornår de første konkurrenter er på markedet, er endnu ikke oplyst.
Vi trækker korttypefordelingen frem, holder den op mod jeres indløsningsaftale og siger, hvad der kan forhandles. Ring, eller bed om at blive ringet op.