De policevilkår, vi har læst igennem, nævner ikke kunstig intelligens én eneste gang. Det betyder ikke, at I er dækket — og ikke, at I ikke er. Det betyder, at spørgsmålet bliver afgjort efter skaden, af andre end jer. Her er de fem steder, dækningen kan falde, og den ene sætning I bør have på skrift fra jeres selskab.
Kan I svare ja til alle fem — med et skriftligt svar fra selskabet eller mægleren i hånden? Hvis ikke, er det dem, der skal med på dagsordenen før næste fornyelse.
Denne artikel er skrevet til den økonomi- og forsikringsansvarlige — typisk CFO eller økonomichefen — i en virksomhed med 50–99 ansatte. Det er den rolle, der sidder med policen i skuffen, får fornyelsen på mail en gang om året og bliver ringet op, når noget er gået galt. Er I større, mindre eller sidder I i direktionen eller bestyrelsen, så spring til tabellen over, hvad det betyder for jer — forskellen er reel.
Vi har tidligere skrevet om hvilke sikkerhedskrav forsikringsselskabet stiller, før policen dækker. Det er den ene halvdel. Denne artikel handler om den anden: når kravene er opfyldt, og skaden alligevel ikke ligner noget, policen har et navn for. Og om de første 72 timer efter en AI-hændelse, hvor anmeldelsen til selskabet skal ske parallelt med alt det andet.
Vi er IT-leverandør, ikke forsikringsmæglere eller advokater. Artiklen gengiver lovtekst og offentligt tilgængelige policevilkår, så I kan stille de rigtige spørgsmål. Den afgør ikke, om jeres police dækker. Det gør jeres selskab, jeres mægler og i sidste ende Ankenævnet for Forsikring eller en domstol.
Sandsynligvis ja — men ikke fordi policen siger det. Den siger ingenting om AI. Internationalt tilsynsorgan for forsikring skriver i juni 2026, at AI-risici endnu ikke er undtaget i de fleste cyberpolicer, men også at policerne aldrig blev skrevet med AI for øje. Dækningen afhænger derfor af, hvordan skaden bliver rubriceret.
Begynd med det, der er målbart. Vi har læst to danske cyberforsikringsdokumenter igennem ord for ord: forsikringsvilkårene TE-CYB-01, version 06.2021, som bruges til TotalErhverv Cyberforsikring, og GF Forsikrings produktark for deres cyberforsikring, gældende fra 8. juli 2026. Antallet af forekomster af ordene »kunstig intelligens«, »AI«, »machine learning« og »automatiseret« i de to dokumenter tilsammen er nul.
Det er ikke en kritik af selskaberne. Det er bare den faktiske udgangspunkt: den risiko, I bruger mest tid på i 2026, er ikke nævnt i det dokument, der skal betale, hvis den rammer. I forsikringsbranchen kaldes det »silent AI« — efter samme mønster som »silent cyber«, da hackerangreb i tiåret før lagde sig ind under tings- og driftstabsforsikringer, der heller ikke nævnte dem.
Tallet på 1 pct. kommer fra FSI Insights No 75, Cyber insurance unpacked: the corporate digital safety net, udgivet juni 2026 af Bank for International Settlements’ Financial Stability Institute sammen med IAIS, den internationale sammenslutning af forsikringstilsyn. Forfatterne Adrien Currat, Joe Perry og Jeffery Yong skriver i afsnit 6, at omkring 99 pct. af verdens økonomiske cybertab er uforsikrede, med henvisning til GFIA (2023), og at hullet er »particularly pronounced in emerging markets and for SMEs«.
»So far, AI risks are not yet excluded in most cyber policies.«Adrien Currat, Joe Perry og Jeffery Yong — FSI Insights on policy implementation No 75, BIS Financial Stability Institute og IAIS, juni 2026, afsnit 21
Samme afsnit indeholder den sætning, der er den egentlige grund til at læse videre: tab, der involverer AI, kan være dækket af policer, som hverken udtrykkeligt medtager eller udelukker AI-relaterede risici — men »these policies were not originally designed to address AI-related risks«. Nogle selskaber er begyndt at udvikle tillæg, der dækker generativ AI, skriver rapporten.
Og udviklingen går i to retninger samtidig. Advokatfirmaet Fenwick beskrev den 15. juni 2026 under overskriften The End of ’Silent AI’?, at Insurance Services Office i januar 2026 indførte en ny undtagelse for generativ AI i amerikanske erhvervsansvarspolicer, og at flere selskaber har lagt brede, »absolutte« AI-undtagelser ind i ledelsesansvars- og ansatteforholdspolicer. Om cyber skriver artiklen derimod: »Cyber policies remain, for now, the most stable source of coverage for AI-related risks.« Forfatteren Sarah Hopkins kalder det samlede billede ikke klarhed, men fragmentering — og advarer mod en »quiet« udhuling af dækningen, som først viser sig, når skaden anmeldes.
De to kilder er amerikanske og internationale, ikke danske, og hverken Forsikring & Pension eller de vilkår, vi læste, har en dansk udmelding om AI. Det er værd at holde fast i: der findes i dag ingen dansk branchestandard for, om en AI-hændelse er en cyberhændelse. Derfor er det jeres eget skriftlige svar fra selskabet, der er værd mest.
En cyberpolice dækker ikke »uheld med IT«. Den dækker fire-fem navngivne begivenhedstyper. TE-CYB-01 definerer en cyberhændelse som uautoriseret adgang, operatørfejl, denial-of-service eller malware. Den mest almindelige AI-hændelse — en medarbejder, der frivilligt indtaster kundedata — passer ikke præcist i nogen af de fire.
Her er den tekniske kerne, og det er den, man skal læse langsomt. TE-CYB-01 definerer i pkt. 2.7 en cyberhændelse som fire ting: (i) uautoriseret adgang, (ii) operatørfejl, (iii) denial-of-service-angreb og (iv) indførelse af malware i et netværk, der ejes eller drives af sikrede.
De to første er definerede andre steder i samme dokument. Pkt. 2.29 beskriver uautoriseret adgang som »uautoriserede personers (inklusive medarbejderes) brug af Sikredes EDB-system eller netværksinfrastruktur«. Pkt. 2.21 beskriver operatørfejl som »en medarbejders eller en Cloud-Tjenesteudbyders hændelige sletning, ødelæggelse eller ændring af Sikredes data eller programmer«.
Hold nu den typiske AI-hændelse op mod de to definitioner. En medarbejder, der har helt lovlig adgang til systemet, kopierer en kundeliste og indtaster den i en gratis AI-chatbot for at få den sorteret. Der er ingen uautoriseret person. Der er ingen hændelig sletning, ødelæggelse eller ændring — data findes stadig, de er bare havnet et sted mere. Der er intet denial-of-service og ingen malware.
Men der er en anden dør. Pkt. 2.8 definerer en dataansvarshændelse som »tab eller mistanke om tab af tredjemands ikkeoffentlige data eller oplysninger, som Sikrede er juridisk ansvarlig for«. Det passer. Og det er pointen: samme faktiske hændelse kan være dækket på den ene dækning og ikke på den anden. Driftstabsdækningen hænger typisk på ordet cyberhændelse. Ansvarsdækningen hænger på dataansvarshændelse. Så I kan få betalt advokaten og underretningen af de berørte — og stå alene med de dage, hvor forretningen ikke kørte.
| Hændelsen hos jer | Den dækning, den skal passe i | Hvad der afgør det | Vores vurdering |
|---|---|---|---|
| Medarbejder indtaster kundedata i gratis chatbot | Dataansvarshændelse — ikke cyberhændelse | Om videregivelse til en leverandør uden aftale regnes som »tab« af data | Ansvar og underretning: ofte ja. Driftstab: tvivlsomt |
| Falsk AI-værktøj eller browserudvidelse med skadelig kode | Malware og uautoriseret adgang | At koden kan påvises, og at den ramte jeres netværk | Klart inden for den klassiske dækning |
| Deepfake-opkald fører til en betaling til svindleren | Ingen — pengeoverførsel er udtrykkeligt undtaget | Undtagelsen i pkt. 3.14 og oversigten på s. 4 | Ikke dækket af cyberpolicen |
| AI-genereret rådgivning til en kunde var forkert | Professionelt ansvar, ikke cyber | Undtagelsen i pkt. 3.17 om manglende levering af professionelle ydelser | Hører under en rådgiveransvarsforsikring |
| Chatbot på hjemmesiden lover en kunde noget forkert | Kontraktligt ansvar | Undtagelsen i pkt. 3.15 om kontraktlige forpligtelser | Typisk uden for cyberpolicen |
Tredje række er den, der koster mest og overrasker flest. TE-CYB-01 skriver i oversigten på side 4 helt nøgternt, at forsikringen ikke dækker »Netbanksoverførsel af virksomhedens midler eller penge«, og pkt. 3.14 undtager krav eller tab, der er opstået som følge af »elektronisk overførsel af midler, beløb eller aktiver«. GF’s produktark undtager på sin side »Tab ved kredit- eller debetkortsvindel« og beskriver dækningen cybersvindel som omkostninger til at begrænse skader på it-miljøet efter digital manipulation — altså oprydningen, ikke pengene.
Det betyder, at den AI-hændelse, der er lettest at forstå og hurtigst at udføre — et deepfake-opkald fra »direktøren« med en hastebetaling — typisk ikke er et forsikringsproblem, men et procedureproblem. Den løses med to godkendere og en fast måde at verificere en modtager på, ikke med en police.
Fem undtagelser går igen: kendte forhold før tegningen, forsætlige handlinger godkendt af en ledende medarbejder, elektronisk pengeoverførsel, kontraktligt ansvar og manglende levering af professionelle ydelser. Ingen af dem nævner AI. Alle fem kan rammes af en AI-hændelse.
En police har to slags tekst, der kan koste jer dækningen. Den første er undtagelserne — det, selskabet aldrig betaler. Den anden er forudsætningerne — det, I skal have gjort, før dækningen overhovedet træder i kraft. Tag dem i den rækkefølge.
| Undtagelse | Hvad der står | Hvordan en AI-hændelse rammer den |
|---|---|---|
| Kendte forhold | Krav eller tab, der kan henføres til »kendsgerninger«, som sikrede havde kendskab til før forsikringsperiodens begyndelse | Vidste I i forvejen, at afdelingen brugte værktøjet? En uadresseret skygge-AI-liste er præcis »kendskab« |
| Forsæt og kriminalitet | »Forsætlige, kriminelle eller svigagtige handlinger, der er begået eller godkendt af en ledende medarbejder« | Hvis en leder har godkendt brugen af et værktøj, der var i strid med reglerne, flytter sagen sig |
| Elektronisk overførsel | Tab som følge af »elektronisk overførsel af midler, beløb eller aktiver«; netbanksoverførsel er nævnt direkte | Deepfake-svindel og AI-skrevet direktørsvindel ender her — uden dækning for selve pengene |
| Kontraktligt ansvar | Krav som følge af »en kontraktlig forpligtelse, som Sikrede har påtaget sig« | Har I lovet en kunde i kontrakten, at der ikke bruges AI, og gjorde I det alligevel |
| Professionelle ydelser | Krav som følge af faktisk eller påstået »undladelse af at levere professionelle« ydelser | Forkert AI-genereret rådgivning, tegning eller beregning til en kunde |
| Opgradering af systemer | Omkostninger til »opgradering eller forbedring af Sikredes applikationer« | Forsikringen rydder op efter hændelsen. Den betaler ikke det erhvervsabonnement, I burde have købt |
| Løsesum | »Løsesum eller afpresningsbetalinger« er ikke dækket | Ved AI-assisteret ransomware dækkes oprydningen, ikke betalingen |
| Statslige aktører og krig | »Cyberangreb udført af fremmede statsmagter« og fysiske krigshandlinger | Tilskrivningen er ikke jeres opgave — men den kan blive jeres problem |
| Ledelsen og ejerne selv | »Skader forårsaget af virksomhedens ledelse eller ejere eller af selvstændige rådgivere« | Det var direktøren, der uploadede regnskabet. Det er ikke en teoretisk situation |
Læg mærke til den sidste række. I de fleste virksomheder er det ikke praktikanten, der først tager et nyt AI-værktøj i brug på rigtige data — det er den, der har mest travlt og færrest, der siger nej. GF’s produktark undtager udtrykkeligt skader forårsaget af virksomhedens ledelse eller ejere. Det er den enkelte sætning i hele øvelsen, der oftest bliver overset, når en direktion læser sin egen police.
TE-CYB-01 har en kort liste under overskriften »Det er en forudsætning for dækning at«. Pkt. 4.14: sikrede anvender og vedligeholder »kommercielt forsvarlige antivirus- og firewall-programmer« på hele netværket. Pkt. 4.15: backup af kritiske data »som minimum hver syvende dag«. Pkt. 4.16: fuld overholdelse af betalingskortindustriens sikkerhedsstandarder. Pkt. 4.17: krav om kryptering af sensitive data under transport. Pkt. 4.18: adgangskodebeskyttelse på bærbare medier, herunder smartphones og USB-stik.
GF’s produktark siger det kortere, men bredere: »Det er en betingelse for dækning, at de til enhver tid gældende sikkerhedsforanstaltninger er overholdt.« Produktarket skriver ikke, hvilke. Det står i policen og i forsikringsbetingelserne — og det er netop derfor, den sætning er værd at få udfoldet på skrift, inden I behøver den.
Her er en værdifuld observation: ingen af de to dokumenter stiller krav om multifaktorgodkendelse eller om, at systemer skal være opdaterede inden for en frist. De krav findes hos andre selskaber og i selve policen, men de står ikke i disse vilkår. Det er et sundt eksempel på, hvorfor man ikke kan læse sin egen dækning ud af en artikel — heller ikke denne. Vilkårene er forskellige fra selskab til selskab, og den TE-CYB-01-version, vi læste, er fra juni 2021. Der kan være kommet en nyere.
De otte sikkerhedskrav, selskaberne faktisk vægter tungest, og hvordan I dokumenterer dem, har vi gennemgået i artiklen om cyberforsikringens IT-sikkerhedskrav. Den er et godt sted at starte, hvis I ikke har dokumentationen på plads endnu.
Ikke uden videre. Forsikringsaftalelovens § 51 handler om pålæg, der er givet i forsikringsaftalen — ikke om jeres egne interne regler. Men er politikken skrevet ind i aftalen, vender bevisbyrden: så skal I godtgøre, at skaden ikke skyldes overtrædelsen. Det er en væsentlig forskel.
Det er her de fleste misforstår reglerne i begge retninger — og hvor en forkert antagelse koster rigtige penge. Så vi tager loven ordret.
Forsikringsaftaleloven, bekendtgjort som LBK nr. 1237 af 9. november 2015, indeholder i § 51, stk. 1 reglen om pålæg om forholdsregler. Bestemmelsen begynder: er der »i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne eller formindske skadens omfang«, og er der sket en forsømmelse med hensyn til overholdelsen, så har den sikrede »kun krav mod selskabet, når og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter«.
Læs den sætning to gange. Der står ikke, at dækningen falder væk. Der står, at kravet består, når og for så vidt det må anses godtgjort, at skaden ikke skyldes overtrædelsen. Det er en bevisbyrde, der ligger hos jer — og det er en helt anden situation end den, mange tror, de er i.
Og nu det afgørende, som sjældent står nogen steder: § 51 gælder pålæg givet i forsikringsaftalen. Lovteksten siger ikke noget om interne virksomhedsregler, der ikke er indarbejdet i aftalen. Jeres egen AI-politik er med andre ord ikke i sig selv en bestemmelse, selskabet kan hænge jer op på. Loven bruger i øvrigt slet ikke ordet »sikkerhedsforskrifter«, som branchen taler om — den siger »pålæg om forholdsregler« og »forskrifter«. Og § 51, stk. 2 slår fast, at en aftale, der i videre omfang end angivet fritager selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes, er »uden retsvirkning«.
Pointen er ikke, at man så kan lade være med at skrive politikken. Pointen er, at frygten for at »binde sig selv« er bagvendt. En dateret og godkendt AI-politik på to sider er den dokumentation, der gør det muligt at godtgøre, at hændelsen var et enkeltstående brud på en regel, I havde — og ikke udtryk for, at I slet ikke havde nogen. Det er præcis den forskel, § 51 hænger på.
§ 18, stk. 1 er den hårde: »Fremkalder den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod selskabet.« Ved grov uagtsomhed afgøres det efter skyldgraden og omstændighederne, om der skal ydes erstatning, og med hvilket beløb — altså en gradueret, ikke en binær afgørelse. Til gengsæld sætter § 20 en grænse for, hvad der kan aftales: selskabet kan ikke aftale sig fri for ansvar ved simpel uagtsomhed, ud over en aftalt nedsættelse på op til 5 pct.
§ 45 handler om fareøgelse: bliver en fareomstændighed, der er bestemt angivet i policen, ændret med den sikredes vilje, er selskabet fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen på de ændrede vilkår — og hæfter efter andre vilkår, hvis det ville have tegnet på dem. Det står og falder med, om AI-brug er en fareomstændighed, der er bestemt angivet i jeres police. I de vilkår, vi læste, er den ikke angivet nogen steder.
§ 46 er den, man let overser. Undlader den sikrede efter at være kommet til kundskab om en fareøgelse, der ikke er sket med hans vilje, uden gyldig grund at underrette selskabet, så »anses ændringen som hidført med hans vilje«. Oversat: opdager I, at halvdelen af huset bruger et AI-værktøj, I ikke vidste noget om, så kan tavshed bagefter blive behandlet, som om I selv havde besluttet det.
Endelig § 21, stk. 1: er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede »uden ophold give selskabet meddelelse derom«. Forsømmer man det, begrænses selskabets ansvar efter stk. 2 til det, der ville have været uden forsømmelsen. TE-CYB-01 sætter i pkt. 4.3 en konkret frist: anmeldelse skal ske »under ingen omstændigheder senere end 7 (syv) dage efter at Sikrede har fået kendskab til« hændelsen. Den frist løber parallelt med GDPR-fristen på 72 timer til Datatilsynet — og de to frister starter ikke nødvendigvis samtidig.
Og én ting mere, som er værd at vide i forvejen: oplysningspligten ved tegningen står ikke i §§ 18–21, men i §§ 4–10. Her er § 7 om undladelse af oplysning og § 6 om uagtsom urigtig oplysning de relevante. Blev I spurgt, om virksomheden bruger AI-værktøjer — og svarede I nej, fordi I ikke havde lavet listen? Det er det spørgsmål, der bliver stillet først, hvis sagen bliver svær.
Den praktiske konsekvens er enkel og lidt ubehagelig: fem af de seks steder, hvor dækningen kan falde, ligger før hændelsen. Når telefonen ringer, er fire af dem allerede afgjort. Det er den samme logik som i beredskabet for de første 72 timer: dokumentationen skal være produceret, før den skal bruges.
Lav listen over de AI-værktøjer, der faktisk bruges. Send selskabet to konkrete spørgsmål og gem svaret skriftligt. Oplys AI-brugen ved næste fornyelse. Skriv politikken og datér den. Og sørg for, at anmeldelsesfristen står i beredskabsplanen — ikke i policen i skuffen.
Ingen af de syv punkter kræver et indkøb. Fem af dem kan laves på en formiddag. Det syvende tager en uge, fordi andre skal svare.
Og så en advarsel mod et oplagt fejltrin: brug ikke den samme cyberpolice som argument for, at I ikke behøver en AI-politik. Det er den omvendte rækkefølge. Policen er det sidste led. Hvis I vil regne på et, så regn på det første: erhvervsabonnement i stedet for gratiskonto på det værktøj, der behandler kundedata, med en databehandleraftale på plads. Det koster langt mindre end selvrisikoen.
Bestyrelsen skal efter selskabslovens § 115, nr. 2 sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. En væsentlig risiko, hvor dækningen er ukendt, er præcis det, bestemmelsen handler om. Det kræver ikke en beslutning — det kræver et spørgsmål og et referat.
Serien her har samme bærende greb hver gang, og det er ikke tilfældigt. Selskabslovens § 115 opregner fem forhold, bestyrelsen i et aktieselskab skal påse. Nr. 2 lyder, at bestyrelsen skal påse, »at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller«. Nr. 4 lyder, at bestyrelsen skal påse, »at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer«.
Det er ikke AI-forordningen, der gør dette til bestyrelsesstof. AI-forordningen lægger pligter på virksomheden som udbyder eller idriftsætter. Selskabsloven lægger pligten på bestyrelsen personligt — og den har gældet hele tiden. Et dokumenteret hul mellem en væsentlig driftsrisiko og den forsikringsdækning, man tror man har, er et klassisk eksempel på en manglende intern kontrol.
Det hele kan klares på ti minutter af et møde, hvis man ved, hvad man skal bede om. Her er den tekst, der kan skrives direkte i protokollen:
»Bestyrelsen gennemgik virksomhedens brug af AI-værktøjer og forholdet til cyberforsikringen, jf. selskabslovens § 115, nr. 2. Direktionen oplyste, at der foreligger en opdateret liste over anvendte værktøjer, og at der er indhentet skriftligt svar fra forsikringsselskabet om, hvorvidt en hændelse forårsaget af et AI-værktøj er dækket, og under hvilken dækning. Bestyrelsen pålagde direktionen at oplyse AI-anvendelsen ved næste fornyelse og at indarbejde policens anmeldelsesfrist i beredskabsplanen. Forholdet genbehandles ved næste fornyelse af policen.«
Forslag til protokoltekst — tilpas den til jeres forhold, inden den brugesBemærk, hvad teksten ikke siger. Den træffer ikke en beslutning om at købe eller afvise en dækning. Den fastsætter, at spørgsmålet er stillet, at svaret er indhentet, og at det genbehandles. Det er dét, § 115, nr. 2 handler om: at der er en procedure. Flere protokoltekster til samme øvelse ligger i artiklen om bestyrelsens AI-dagsorden.
Har I ikke en bestyrelse, men en direktør eller en ejerkreds, gælder det samme indhold — bare uden protokollen. Skriv det i et ledelsesreferat i stedet. Pointen er sporbarheden, ikke formen.
Ti minutter på et ledelsesmøde og et referat er hele arbejdet — hvis listen over AI-værktøjer er lavet i forvejen.
Den lille virksomhed har ofte ingen police og skal starte med listen og politikken. Fra 10 ansatte bliver det skriftlige svar fra selskabet det vigtigste dokument. Over 100 ansatte er det grænsefladen mellem cyber-, ansvars- og ledelsesansvarsforsikringen, der afgør sagen.
| Hvem I er | Den største risiko | Det første skridt | Det, der oftest mangler |
|---|---|---|---|
| Indehaver, 1–9 ansatte | Ingen cyberforsikring overhovedet — og dermed hele tabet selv | Lav listen over værktøjer og skriv en halv side om, hvad der ikke må indtastes | At nogen har sat sig ned og regnet på, hvad tre dages stilstand koster |
| 10–49 ansatte | En police, der er tegnet på et sikkerhedsniveau, ingen har dokumenteret siden | Bed om vilkårene, ikke kun tilbuddet, og stil de to spørgsmål på skrift | Dokumentationen for backup, gendannelsestest og adgangsstyring |
| 50–99 ansatte — siden er skrevet til jer | Afstanden mellem det, I bruger AI til, og det, policen har et navn for | Alle syv punkter ovenfor, med listen som første og det skriftlige svar som andet | Én person med ejerskab for policen, der ikke kun ser den ved fornyelsen |
| 100–200+ ansatte | Samme hændelse rammer flere policer, og ingen af dem dækker den helt | Læg cyber-, ansvars-, rådgiver- og ledelsesansvarsforsikringen ved siden af hinanden | En samlet oversigt over, hvor de fire policer støder sammen og efterlader et hul |
| Direktionen | GF’s undtagelse for skader forårsaget af ledelsen eller ejerne selv | Hold jer selv til samme regler som resten af huset — og skriv det ned | At direktionen er omfattet af politikken i praksis, ikke kun på papiret |
| Bestyrelsen | En udokumenteret risiko, hvor § 115, nr. 2 lægger pligten personligt | Sæt punktet på dagsordenen og brug protokolteksten ovenfor | Et referat, der viser, at spørgsmålet faktisk blev stillet og besvaret |
Rækken for 100–200+ fortjener en bemærkning, for den er den sværeste. Fenwick beskriver præcis det problem: en AI-hændelse kan ramme cyber, teknologi- og rådgiveransvar, ledelsesansvar og ansatteforhold på én gang, og »no single policy provides comprehensive coverage«. Og som artiklen skriver: dækningen afgøres typisk af, hvordan kravet bliver karakteriseret — ikke af, hvilken teknologi der lå bag. Jo flere policer, jo større er risikoen for at falde ned imellem dem.
Et praktisk råd til den største gruppe: bed mægleren om ét A4-ark, hvor de fire policer står ved siden af hinanden med de samme fem spørgsmålsrækker. Det er en opgave, mæglere er vant til, og den koster ikke noget ekstra. Resultatet er som regel, at der dukker ét hul op, man ikke vidste var der — og at det er billigt at lukke, når man ved hvor det er.
Vi er IT-leverandør. Vi kan dokumentere og hæve det sikkerhedsniveau, policen antager, I har: overvågning på endepunkterne, hosted firewall, backup, hosting og Microsoft 365. Selve policen er mæglerens og selskabets bord — men vi kan forberede det, de vil spørge om.
Lad os være præcise om arbejdsdelingen, for det er den, der gør forskellen på, om det her bliver dyrt eller billigt.
De otte krav, en cyberpolice typisk stiller, skal kunne vises som de var på skadesdagen. Vi kan trække dokumentationen for antivirusdækning, backup med en gennemført gendannelsestest, adgangsstyring og patchniveau — og sætte den op, så den opdateres af sig selv i stedet for at skulle findes under en krise.
SentinelOne på endepunkterne reagerer uden for åbningstid og skriver samtidig den hændelseslog, både selskabet og Datatilsynet vil bede om. Det er den enkelte foranstaltning, der oftest flytter en skade fra »nedsat« til »dækket«, fordi den giver et tidsstemplet forløb.
Vores hostede firewall giver kontrol over, hvad der går ud af huset — herunder hvilke AI-tjenester der kan nås fra firmaets netværk. Det er den tekniske halvdel af en AI-politik: det, der gør reglen til mere end en hensigt.
Zave-backup med ekstern opbevaring opfylder det vilkår, der i praksis er det hårdeste i enhver police: sikkerhedskopi med fast frekvens og en gendannelse, der er prøvet inden for de seneste tolv måneder — og skrevet ned.
De fleste AI-hændelser sker i Microsoft 365 eller lige ved siden af. Adgangsstyring, betingede adgangsregler og styring af, hvilke tilføjelser brugerne selv kan installere, fjerner en stor del af risikoen uden at forbyde noget.
Skal nogen sætte sig ned og lave listen over AI-værktøjer, politikken og de to spørgsmål til selskabet, så kan vi gøre det som rådgivning i forbindelse med en gennemgang af jeres IT. Omfanget aftaler vi konkret, så I ikke betaler for mere end det, der mangler.
Og hvad vi ikke laver: vi sælger ikke forsikringer, vurderer ikke en police juridisk og forhandler ikke med selskabet for jer. Det skal en mægler eller en advokat gøre. Men når de spørger om sikkerhedsniveauet, er det os, der skal kunne svare med tal — og det er den del, der plejer at tage tid, hvis den ikke er forberedt.
Vil I se, hvordan vi bruger AI selv frem for bare at skrive om den, så ligger der et konkret eksempel i artiklen om Admind og ChatGPT. Resten af vores IT-sikkerhedsydelser ligger samlet.
To sider, der kan lægges direkte på et ledelses- eller bestyrelsesmøde: hvad politikken skal indeholde, hvem der har hvilken rolle, og den protokoltekst, der viser, at spørgsmålet er behandlet. Vi sender den som PDF — ingen opfølgning, medmindre I beder om det.
I de to dokumenter, vi gennemgik — forsikringsvilkårene TE-CYB-01 version 06.2021 og GF Forsikrings produktark gældende fra 8. juli 2026 — forekommer ordene »kunstig intelligens«, »AI«, »machine learning« og »automatiseret« slet ikke. Det kan være anderledes i jeres police, og nogle selskaber er begyndt at udvikle tillæg om generativ AI. Derfor er det jeres eget skriftlige svar fra selskabet, der gælder — ikke en generel antagelse.
Det afhænger af, hvilken dækning man læser. TE-CYB-01 definerer i pkt. 2.7 en cyberhændelse som uautoriseret adgang, operatørfejl, denial-of-service eller malware — og en medarbejder med lovlig adgang, der frivilligt indtaster data, passer ikke præcist i nogen af dem. Til gengæld kan det være en dataansvarshændelse efter pkt. 2.8, som handler om tab af tredjemands ikkeoffentlige data. Ansvar og underretning kan derfor være dækket, selv om driftstabet ikke er.
Forsikringsaftalelovens § 51 handler om pålæg om forholdsregler, der er givet i forsikringsaftalen. Lovteksten siger ikke noget om interne virksomhedsregler, der ikke er indarbejdet i aftalen. Er politikken derimod skrevet ind i policen, har sikrede efter § 51, stk. 1 kun krav, når og for så vidt det må anses godtgjort, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes overtrædelsen — en bevisbyrde, der ligger hos virksomheden. En skriftlig politik er derfor i praksis et bevis og ikke en risiko.
Som hovedregel nej. TE-CYB-01 skriver i oversigten på s. 4, at forsikringen ikke dækker »Netbanksoverførsel af virksomhedens midler eller penge«, og pkt. 3.14 undtager tab som følge af elektronisk overførsel af midler. GF’s produktark beskriver dækningen cybersvindel som omkostninger til at begrænse skader på it-miljøet efter digital manipulation — altså oprydningen, ikke beløbet. Nogle selskaber sælger en særskilt dækning for netbank- eller kriminalitetstab; spørg specifikt efter den.
Forsikringsaftalelovens § 21, stk. 1 kræver, at sikrede giver selskabet meddelelse »uden ophold«. TE-CYB-01 sætter i pkt. 4.3 en fast grænse: under ingen omstændigheder senere end syv dage efter, at sikrede har fået kendskab til hændelsen. Den frist løber parallelt med GDPR-fristen på 72 timer til Datatilsynet, og de to starter ikke nødvendigvis samtidig. Sæt begge frister ind i beredskabsplanen.
Det er den billigste forsikring, der findes. Oplysningspligten ved tegningen står i forsikringsaftalelovens §§ 4–10, hvor § 6 handler om uagtsom urigtig oplysning og § 7 om undladelse af oplysning. Efter aftalens indgåelse kan §§ 45 og 46 om fareøgelse komme i spil — og § 46 gør det klart, at hvis man bliver bekendt med en fareøgelse og undlader at underrette selskabet uden gyldig grund, anses ændringen som hidført med ens vilje.
Der findes ikke et offentligt dansk tal, vi kan stå på. Internationalt anslog BIS’ Financial Stability Institute og IAIS i juni 2026, at kun omkring 1 pct. af verdens økonomiske cybertab er dækket af en cyberforsikring, og at omkring 99 pct. er uforsikrede — med henvisning til GFIA (2023). Samme rapport beskriver hullet som særligt udtalt for små og mellemstore virksomheder.
Det er sandsynligvis ikke en cyberskade. TE-CYB-01 undtager i pkt. 3.17 krav, der er opstået som følge af faktisk eller påstået undladelse af at levere professionelle ydelser, og i pkt. 3.15 krav, der følger af en kontraktlig forpligtelse, virksomheden har påtaget sig. Den type krav hører typisk under en rådgiver- eller produktansvarsforsikring. Det er netop den fragmentering mellem policer, man skal kende, før hændelsen sker.
Policevilkårene er gengivet fra de versioner, der var offentligt tilgængelige på selskabernes egne hjemmesider den 10. november 2026. Der kan være udsendt nyere versioner. Artiklen er ikke juridisk eller forsikringsmæssig rådgivning.
Vi laver listen over de AI-værktøjer, der faktisk bruges i huset, holder den op mod jeres police og undtagelser, og skriver de to spørgsmål, I selv kan sende til selskabet. I får et ark, I kan tage med på et ledelses- eller bestyrelsesmøde.
Ingen låsning, ingen pakke og ingen pris på forhånd — omfanget aftaler vi, når vi ved, hvad der mangler. Ring på +45 63 13 14 13, eller skriv til info@jit.nu.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 årDenne artikel er nr. 13 i serien om AI og sikkerhed. Hele serien ligger samlet på jit.nu/artikler, og indgangen til den er søjlesiden om AI-forordningens krav til danske virksomheder — start der, hvis I vil have hele billedet frem for ét spørgsmål. Den nærmeste nabo til denne artikel er cyberforsikringens IT-sikkerhedskrav, som handler om den anden halvdel: hvad I skal have gjort, før policen overhovedet dækker.