Kassesystem & lovkrav
Femten krav i momsbekendtgørelsens § 64, syv branchekoder i § 65, en bødestige der starter ved 10.000 kr. — og en frist den 1. januar 2026, der rammer den samme butik fra en helt anden lov.
Få kassen tjekket Hop til tjeklisten
✓ JITS ApS siden 1999 ✓ Admind RETAIL og OFFICE ✓ Søndersø på Fyn
Fire spørgsmål. Svarer I ja til de to første, er I omfattet af pligten i momsbekendtgørelsens § 65.
Ja til 1 og 2, nej til 3 eller ja til 4: så er der noget at rette. Vi ser på det gratis — ring +45 63 13 14 13.
De fleste kassesystemer på det danske marked bliver solgt med sætningen "godkendt af SKAT". Den sætning findes ikke i noget regelsæt. Skattestyrelsen tester ikke kassesystemer, godkender dem ikke, certificerer dem ikke og må ikke pege på en leverandør. Ansvaret for, at kassen opfylder loven, ligger hos virksomheden — også når fejlen sidder i leverandørens kode.
Denne side samler de regler, der faktisk gælder for en kasse i Danmark i 2026: hvem der skal have et digitalt salgsregistreringssystem, hvad systemet skal kunne, hvad en kassebon skal indeholde, hvornår kvitteringen må være digital, hvad bøderne er, og hvorfor den samme butik fra 1. januar 2026 også bliver ramt af et helt andet regelsæt fra en anden myndighed. Vi har hentet paragrafferne i den bekendtgjorte lovtekst og tallene hos myndighederne selv; alle kilder står nederst.
Kort om forskellen på de to regelsæt: momsbekendtgørelsen handler om, hvordan salget registreres i kassen, og den håndhæves af Skattestyrelsen. Bogføringsloven handler om, hvordan regnskabet føres, og den håndhæves af Erhvervsstyrelsen. Et kassesystem er ikke et bogføringssystem, og et bogføringssystem er ikke en kasse. Vi vender tilbage til, hvorfor netop det punkt koster penge i praksis — se også vores side om ikke-registrerede bogføringssystemer.
Kravet rammer syv branchekoder inden for mad, drikke og kiosk — og kun virksomheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. Grænsen står i momsloven, ikke i bekendtgørelsen. Alle andre virksomheder kan stadig få et påbud fra Skattestyrelsen efter en kontrol.
Hjemlen ligger tre steder, og det er værd at holde dem adskilt, fordi de gør noget forskelligt.
Momsloven § 55 c, stk. 1 giver Skatteforvaltningen adgang til at give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Den bestemmelse har været i kraft siden 1. juli 2021 og gælder alle virksomheder, uanset branche og uanset omsætning. Et påbud er en reaktion på noget, kontrollen har set — typisk at kassen ikke bliver afstemt dagligt, eller at der er andre tegn på manglende registreringer. Stk. 2 giver skatteministeren adgang til at fastsætte de konkrete krav til systemet, og det er den bemyndigelse, momsbekendtgørelsens § 64 bygger på.
Momsloven § 55 e er den generelle pligt. Ordlyden er kort: skatteministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. inden for visse brancher skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Læg mærke til retningen. Grænsen er ikke en bagatelgrænse, der holder de små udenfor — den gør det modsatte. Det er netop virksomhederne under 10 mio. kr., pligten er skruet sammen til at ramme, fordi det er dem, kontanthandlen og den uregistrerede omsætning historisk har fulgt.
Momsloven § 55 d er den, der oftest bliver glemt: modtager virksomheden digital betaling gennem en eller flere digitale betalingsløsninger, og skal den bruge et digitalt salgsregistreringssystem, så skal betalingsløsningerne integreres i salgsregistreringssystemet. Terminalen må altså ikke stå som en ø ved siden af kassen. Det er et selvstændigt krav med sin egen bødestige, og det er den slags, der falder igennem når en butik har skiftet terminal uden at skifte kasse — se også vores gennemgang af udfasningen af Visa/Dankort i butikken og af priserne på betalingsløsninger.
Her er det greb, de fleste fremstillinger misser. Omsætningsgrænsen står i loven. Branchelisten står i bekendtgørelsen. Læser man kun momsbekendtgørelsens § 65 — og det er den, både leverandører og brancheblade citerer — står der ikke et ord om 10 mio. kr. Paragraffen siger kun, at virksomheder omfattet af de her branchekoder skal benytte digitale salgsregistreringssystemer. Punktum. Grænsen ligger et niveau over, i § 55 e, og den er en betingelse for bemyndigelsen. Resultatet er, at en restauratør med 14 mio. kr. i omsætning godt kan læse bekendtgørelsen og tro, at pligten gælder — og at en rådgiver kan læse den samme paragraf og give det samme forkerte svar.
At ligge over 10 mio. kr. fritager kun for den generelle pligt i § 65. Skatteforvaltningen kan stadig give et påbud efter § 55 c, stk. 1, og så gælder præcis de samme femten krav til systemet. Forskellen er alene, om kravet kommer automatisk af branchekoden eller efter et kontrolbesøg.
Indtil 2025 nævnte momsbekendtgørelsens § 65 fire brancher i ord. BEK nr. 1158 af 6. november 2024 erstattede dem med syv konkrete branchekoder og tre undtagelser, med virkning fra 1. januar 2025. Det flyttede afgørelsen fra en beskrivelse til et felt i CVR.
Den oprindelige momsbekendtgørelse, BEK nr. 1435 af 29. november 2023, listede fire brancher i almindeligt dansk: caféer, værtshuse, diskoteker m.v.; pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.; købmænd og døgnkiosker; restauranter. Ingen koder, ingen undtagelser, ingen omsætningsgrænse i selve paragraffen.
Med BEK nr. 1158 af 6. november 2024 (Skatteministeriet, j.nr. 2024-5965) blev § 65 skrevet om til syv branchekoder, og der kom et stk. 2 med undtagelser. Ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2025 og ændrede intet andet i momsbekendtgørelsen end indledningen og netop § 65.
| Branchekode | Hvad koden dækker | Undtagelse i stk. 2 |
|---|---|---|
| 47.11.10 | Detailhandel med kioskvarer | Ikke ved dør-til-dør-salg og ikke ved detailhandel via internettet |
| 47.11.20 | Detailhandel med dagligvarer i supermarkeder og købmandsbutikker | Ikke ved dør-til-dør-salg, ikke via internettet og ikke ved detailhandel i supermarkeder |
| 56.11.10 | Servering af mad i restauranter og caféer | — |
| 56.11.90 | Drift af øvrige spisesteder | — |
| 56.12.00 | Drift af mobile madboder | — |
| 56.30.10 | Udskænkning af ikke-alkoholiske drikkevarer | — |
| 56.30.20 | Udskænkning af alkoholiske drikkevarer | — |
Undtagelsen for supermarkeder er den mest overraskende. Kode 47.11.20 dækker både supermarkeder og købmandsbutikker, men stk. 2 tager detailhandel i supermarkeder ud igen. Tilbage står købmandsbutikken. Det er samme logik som i resten af reglerne: pligten er målrettet den lille, kontantbærende butik, ikke den store kæde, der i forvejen har koncernsystemer og revision.
Og her kommer spændingen. Paragraffen hænger på branchekoden, men Skattestyrelsen skriver samtidig på sin egen vejledningsside, at det er den reelle drift og ikke den branche, virksomheden er registreret under, der afgør om kravet gælder. De to udsagn er ikke i modstrid, men de har en praktisk konsekvens: en forkert branchekode i CVR fritager jer ikke. Driver I i praksis et spisested under koden for "anden detailhandel", er I stadig omfattet — og driver I omvendt noget helt andet under en af de syv koder, kan I ikke nøjes med at henvise til koden, når kontrollen står i døren. Det første, en butik bør gøre efter at have læst denne side, er derfor at slå sin egen branchekode op og se, om den passer til det, der faktisk foregår.
Kravet har været obligatorisk for brancherne siden 1. januar 2024. Baggrunden er den politiske aftale "Styrket indsats mod sort arbejde" fra 2017, og påbudsadgangen i § 55 c har som nævnt været i brug siden 1. juli 2021.
Momsbekendtgørelsens § 64 opregner femten krav og to forbud. De handler ikke om udstyret, men om hvad systemet skal kunne og ikke må kunne: alt skal logges og signeres, intet må kunne slettes, og en SAF-T-fil skal kunne afleveres på forlangende.
Kravene i § 64, stk. 1, er nummereret 1 til 15, og dertil kommer to forbud i stk. 2 og stk. 3. Tabellen herunder oversætter dem til det, en indehaver faktisk kan tjekke. Bemærk at ingen af kravene siger noget om, hvilken hardware I skal have, hvem der skal have leveret den, eller hvad den skal koste.
| § 64, stk. 1 | Kravet | Det, I kan tjekke selv |
|---|---|---|
| Nr. 1 | Alle handlinger logges i systemets elektroniske journal, og transaktionsdata signeres digitalt | Findes der en journal, I ikke selv kan redigere? Hvilket certifikat signerer den? |
| Nr. 2 | Journalen skal indeholde de samme oplysninger som kassebonen, plus cvr-nummer, fortløbende transaktionsnummer unikt pr. cvr, start- og sluttidspunkt eller afbrydelse, betalingsmetode og systemets serienummer | Træk en journallinje frem og se, om alle fem felter står der |
| Nr. 3 | Systemet skal kunne danne en fil direkte fra journalen i SAF-T-format | Er der en eksportknap, der hedder SAF-T — og ikke blot "eksport til Excel"? |
| Nr. 4 | Filen skal kunne udlæses på almindelige elektroniske medier eller overføres digitalt til myndighederne på forlangende | Kan den lande på en USB-nøgle, mens kontrollen står der? |
| Nr. 5 | Z-rapport med dagens omsætning, der nulstiller salgstællerne efter registrering i journalen | Kommer Z-rapporten, og bliver den gemt i journalen før nulstillingen? |
| Nr. 6 | X-rapport med omsætningen uden nulstilling | Kan en vagtleder trykke X-rapport midt på dagen? |
| Nr. 7 | Digitale betalingsmidler skal være koblet til systemet, så betalinger registreres automatisk i journalen | Står terminalen alene, eller taler den med kassen? |
| Nr. 8 | Særskilte totaler for kontant, kort og mobilbetaling m.v. | Viser dagsopgørelsen betalingsformerne hver for sig? |
| Nr. 9 | Indbygget ur og dato, justeret til dansk normaltid, og alle tidsjusteringer skal registreres i journalen | Er uret rigtigt — og står der en linje i journalen, hver gang det er blevet stillet? |
| Nr. 10 | Printerfunktion, bl.a. til forenklede fakturaer og kasseboner — medmindre bonen kan sendes digitalt til et system, kunden på forhånd har accepteret | Virker printeren? Og hvis I kører papirløst: hvordan dokumenterer I accepten? |
| Nr. 11 | Kassebon skal kunne udskrives på forlangende, med klar skelnen mellem positive og negative beløb | Kan man se forskel på et salg og en retur på bonen? |
| Nr. 12 | Systemer til flere sælgere skal registrere transaktioner og totaler særskilt pr. sælger | Logger medarbejderne ind hver for sig, eller deler alle én kode? |
| Nr. 13 | Undervisning og registreringer uden salg skal give kasseboner tydeligt mærket, fx "test ikke gyldig", som ikke kan forveksles med ægte boner | Prøv træningstilstanden og se, hvad der står på bonen |
| Nr. 14 | Ved modtagelse af kontanter skal der være en kasseskuffe og mulighed for vekselkasse med opgørelse af mønt- og seddeltyper | Findes vekselkassefunktionen — og registreres det, når skuffen åbnes? |
| Nr. 15 | Opbevares journalen hos tredjemand, skal nr. 2-14 også være opfyldt der | Hvor ligger journalen? Og står det i kontrakten med leverandøren? |
| Stk. 2 | Systemet må ikke have funktioner, der tilføjer, redigerer eller sletter oplysninger | Prøv at slette en bon. Lykkes det, er systemet i strid med loven |
| Stk. 3 | Systemet må ikke kunne kobles eller integreres med software eller hardware, der tillader at tilføje, redigere eller slette i journalen | Er der en "administrator"-adgang, en app eller et plugin, der kan røre journalen? |
Kasseskuffen og vekselkassen er de to krav, der oftest mangler i butikker, der har skiftet til en tablet med kortterminal. Kravet i nr. 14 udløses af, at virksomheden modtager kontanter, og Skattestyrelsen skriver desuden i sin vejledning, at åbning og lukning af skuffen skal registreres i journalen, medmindre skuffen kan åbnes med nøgle uden at det registreres — og det sidste er ikke tilladt. Driver I en butik, hvor kontanter stadig kommer over disken, er en kasse uden skuffe altså ikke en lovlig kasse.
Hver transaktion skal signeres digitalt med et certifikat, der identificerer virksomheden eller systemleverandøren. Fra 1. juli 2025 må det også være et eIDAS-certifikat på tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau. OCES2 blev spærret i 2023, så gamle opsætninger kan være døde uden varsel.
Signaturen er det, der gør journalen til bevis i stedet for blot en log. Uden den kan ingen efterprøve, at linjerne er dem, der blev skrevet den dag.
Ændringen fra 2025 er den mest konkrete nyhed på området, og næsten ingen skriver om den. Med BEK nr. 850 af 20. juni 2025 (Skatteministeriet, j.nr. 2025-3001) blev § 64, stk. 1, nr. 1, nyaffattet, så transaktionsdata skal signeres digitalt med et OCES-certifikat eller et eIDAS-certifikat med tilsvarende eller højere sikkerhedsniveau. Ændringen trådte i kraft 1. juli 2025 og var den eneste ændring i den bekendtgørelse. Det åbner døren for kassesystemer fra andre EU-lande, der ikke har en dansk OCES-opsætning — og det betyder, at et afslag med begrundelsen "vi kan ikke købe et OCES-certifikat" ikke længere holder.
Hvem signerer? Skattestyrelsen beskriver to modeller. Enten har virksomheden selv et certifikat og signerer XML-filen, når den bliver bedt om det. Eller leverandøren sender filen på virksomhedens vegne og signerer med sit eget certifikat. Begge er lovlige, men de giver vidt forskellig afhængighed, og det er værd at vide hvilken model man kører, inden man skifter leverandør.
Den gamle fælde: OCES2-certifikaterne fra NemID blev spærret 31. oktober 2023, og OCES3 er standarden i dag. En kasse, der blev sat op før 2023 og aldrig er blevet rørt siden, kan derfor have en signatur, der ikke virker — uden at nogen i butikken har bemærket det, fordi bonerne stadig kommer ud af printeren. Det er et af de første steder, vi ser efter, når vi gennemgår en ældre opsætning.
Systemet skal kunne danne en SAF-T-fil direkte fra journalen og aflevere den på et almindeligt medie eller digitalt på forlangende. Skatteforvaltningen har valgt OECD-standarden SAF-T. Den tekniske beskrivelse for kassedata findes i en version 2.0 fra august 2026.
SAF-T står for Standard Audit File — Tax og er en OECD-standard for, hvordan regnskabs- og transaktionsdata kan afleveres i et format, en myndighed kan læse maskinelt. Skatteforvaltningen har valgt den som standardfilformat for danske salgsregistreringssystemer. For butikken betyder det, at kontrollen ikke beder om en mappe eller en kassestrimmel, men om en fil — og at spørgsmålet "kan din kasse danne den?" er binært.
Skattestyrelsen stiller selv et sæt dokumenter og værktøjer til rådighed på sin leverandørside, og det er værd at kende dem, fordi de er den nærmeste ting til en facitliste, der findes:
Vigtigt forbehold om de værktøjer: Skattestyrelsen understreger selv, at et script, der siger god for filen, ikke er en godkendelse af systemet. Det tester filen, ikke kassen. Vi vender tilbage til det i afsnittet om godkendelser.
Det punkt, der koster penge ved et leverandørskifte: Skattestyrelsen skriver, at kunden selv skal sikre adgang til SAF-T-filen fra den tidligere leverandør, medmindre der er aftalt opbevaring hos leverandøren. Opbevaringspligten løber i mindst fem år fra regnskabsårets udløb. Skifter I kasse i 2026, skal data fra 2022 altså stadig kunne fremvises i 2027 — og den gamle leverandør har ingen pligt til at hjælpe jer, hvis det ikke står i aftalen. Det hører til samme familie af problemer som opbevaring af regnskabsmateriale i skyen, og det er værd at skrive ind i kontrakten før underskriften, ikke efter.
Ja. Kravet om printer og udskrift bortfalder, hvis bonen kan sendes digitalt til et system, kunden på forhånd har accepteret. Men accepten skal ligge før salget, og der er ingen generel pligt til at give kunden en bon — pligten er at kunne levere den på forlangende.
Det her er det spørgsmål, vi oftest får fra butikker, der vil af med papirrullen. Svaret står i to af de femten krav, og det er værd at læse dem præcist.
§ 64, stk. 1, nr. 10 kræver en printerfunktion — blandt andet til forenklede fakturaer og kasseboner — medmindre kassebonen kan sendes digitalt til et system, kunden på forhånd har accepteret. Nr. 11 kræver, at kassebonen kan udskrives på forlangende med klar skelnen mellem positive og negative beløb, og tilføjer at kravet også er opfyldt ved digital afsendelse til et på forhånd accepteret system.
De tre ord, der afgør sagen, er "på forhånd accepteret". Det er ikke nok, at kunden efter salget siger ja tak til en bon på mail. Accepten skal ligge før. I praksis betyder det, at papirløs drift fungerer godt i to situationer og dårligt i en tredje:
Virker: en kundeklub eller app, kunden har tilmeldt sigTilmeldingen er accepten. Bonen lander i appen eller på den mail, kunden selv har oplyst. Gem dokumentationen for tilmeldingen — det er den, der bærer undtagelsen.
Virker: en erhvervskunde med en aftaleLeverer I til en virksomhed, der har accepteret elektronisk fakturering, er bonen eller fakturaen dækket. Momsbekendtgørelsen kræver generelt, at modtageren accepterer elektronisk faktura, udtrykkeligt eller stiltiende.
Virker ikke: en QR-kode på disken til en tilfældig kundeEn gæst, der scanner en kode efter at have betalt, har ikke accepteret et system på forhånd. Her skal kassen stadig kunne printe, og printerkravet i nr. 10 gælder fuldt ud.
Uanset model: bonen skal kunne komme frem på forlangendeBeder kunden om en bon, skal I kunne levere den. Og beder en registreret køber om en fuld faktura, har køberen krav på den.
"Det er jo fuldstændig grotesk, at snyd og svindel sker i så stort et omfang ude i kioskerne."
Jakob Engel-Schmidt, skatte- og vækstminister, om kontrolaktionen i 24 kiosker, 6. juli 2026
Og så den overraskelse, der går imod alles mavefølelse. Der er ingen generel pligt i momsbekendtgørelsen til at udlevere en kassebon til en privatkunde. Reglen om forenklet faktura og kassebon giver registrerede virksomheder adgang til at bruge et salgsregistreringssystem og udlevere en kassebon — det er en tilladelse, ikke en pligt. Pligten ligger i, at bonen skal kunne udskrives eller sendes på forlangende, og at oplysningerne skal stå i journalen uanset hvad. En butik, der ikke trykker boner ud til folk, der ikke beder om dem, overtræder derfor ikke reglen — så længe salget er registreret, og bonen kan komme frem, når den bliver efterspurgt.
Kassebonen er en forenklet faktura. Den skal have udstedelsesdatoen, sælgerens navn eller registreringsnummer, varens eller ydelsens art, det samlede beløb og momsbeløbet — eller oplysningen om, at momsen udgør 20 pct. af beløbet. En registreret køber kan altid kræve en fuld faktura.
Reglerne om forenklet faktura og kassebon står i momsbekendtgørelsens § 66. Systematikken er trappeformet, og det er den trappe, der afgør hvad jeres kasse skal kunne printe.
| Situation | Hvad der skal udstedes | Hvad det skal indeholde |
|---|---|---|
| Leverance på højst 3.000 kr. | Forenklet faktura er nok | Udstedelsesdato, fortløbende nummer i en serie, sælgers registreringsnummer, navn og adresse, mængde og art, samlet omsætningsbeløb og afgiftsbeløb — eller oplysning om at afgiften er 20 pct. af omsætningen |
| Salg overvejende til private, med salgsregistreringssystem | Kassebon | Samme oplysninger som den forenklede faktura, bortset fra det fortløbende nummer. I må vælge mellem virksomhedens navn eller registreringsnummer |
| Teknisk ikke muligt at udstede kassebon som ovenfor | Forkortet kassebon | Navn eller registreringsnummer samt salgsbeløbet. Er end ikke en kassebon teknisk mulig, skal der udstedes forenklet faktura ved salg til private over 1.000 kr. |
| Registreret køber beder om det | Fuld faktura | Alle oplysninger efter reglen om fuld faktura — køberen har krav på den |
| Ydelser til privat på 5.000 kr. eller mere, eller arbejde omfattet af ligningslovens § 8 V (BoligJob) | Fuld faktura, altid | Her er kassebonen ikke nok, uanset hvad kassen kan |
| Fjernsalg til andre EU-lande uden brug af EU-ordningen | Fuld faktura, altid | Samme som ovenfor |
De 5.000 kr. på ydelser er den grænse, der oftest overses i en blandet forretning. Et spisested, der også laver selskaber og cateringopgaver, krydser den regelmæssigt. Den tjeneste skal så faktureres, ikke "bonnes" — og hvis kassen ikke kan lave en fuld faktura med kundens navn, adresse og cvr-nummer, mangler der et led mellem kassen og økonomisystemet.
Skattestyrelsen tester ikke, godkender ikke og certificerer ikke kassesystemer, og den må ikke pege på en leverandør. Der findes ingen liste over lovlige systemer. Ansvaret for, at kassen opfylder § 64, ligger hos virksomheden — ikke hos den, der har solgt den.
Dette er sidens vigtigste punkt, og det er også det, der står tydeligst i Skattestyrelsens eget materiale. Styrelsen skriver på sin leverandørside, at den ikke tester og ikke godkender leverandørernes systemer, og at den heller ikke kan hjælpe med at pege på systemer, der opfylder kravene. I spørgsmål-og-svar-materialet til erhvervsdrivende gentages det: der udstedes ingen certificering.
Det betyder tre ting i praksis.
Det nærmeste, der findes på en blåstempling, er en revisorerklæring — og den er leverandørens, ikke myndighedens. Skattestyrelsen har udarbejdet en skabelon til en ISAE 3000-erklæring, som en leverandør kan få en revisor til at afgive på sit system (skabelonen og vejledningen findes i version 1.1 på styrelsens leverandørside). Styrelsen medvirker ikke selv, og erklæringen er udtrykkeligt ikke en godkendelse. Men den er det stærkeste dokument, en leverandør kan lægge på bordet, og den er et rimeligt spørgsmål at stille før en underskrift.
1) Har I en ISAE 3000-erklæring på systemet, og må vi se den? 2) Kan systemet danne en SAF-T-fil, der validerer mod Skattestyrelsens verifikationsscript — og har I kørt den test? 3) Hvem signerer: os eller jer, og med hvilken type certifikat? 4) Hvor ligger journalen, hvor længe, og hvad sker der med den, hvis vi opsiger aftalen? Bed om svarene på skrift. De er den dokumentation, et kontrolbesøg beder om.
Mangler systemet, er bøden 10.000 kr. første gang og stiger med 10.000 kr. pr. kontrol. Mangler kassebonen, er det en anden stige: 5.000 kr., derefter 10.000 kr., og fra tredje gang fastsættes niveauet ved domstolene. Skattestyrelsen kan desuden lægge dagbøder fra 1.000 kr. om dagen.
Strafhjemlen er momsloven § 81. Stk. 1 straffer med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder de opregnede bestemmelser. Nr. 5 rammer den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 55 c, stk. 1, eller en pligt fastsat i medfør af § 55 e — altså både påbuddet og den generelle branchepligt. Nr. 2 rammer blandt andet manglende integration af betalingsløsningerne efter § 55 d.
Kravet om forsæt eller grov uagtsomhed er ikke en dør, man kan gå ud af. Har I fået et påbud og ikke fulgt det, er den subjektive side som regel opfyldt af sig selv. Men det er værd at vide, at en ren fejl i leverandørens software ikke automatisk er en bødesag — og at netop dokumentationen af, hvad I har spurgt om og fået svar på, er det, der gør forskellen på en fejl og en forsømmelse.
| Overtrædelsen | Hjemmel | 1. gang | 2. gang | Derefter |
|---|---|---|---|---|
| Ikke efterkommet påbud eller pligt om digitalt salgsregistreringssystem | § 81, stk. 1, nr. 5, jf. § 55 c og § 55 e | 10.000 kr. | 20.000 kr. | 30.000 kr. og videre op |
| Manglende integration af digitale betalingsløsninger | § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 55 d | 10.000 kr. | 20.000 kr. | 30.000 kr. og videre op |
| Manglende faktura eller kassebon | Momsbekendtgørelsen § 66 | 5.000 kr. | 10.000 kr. | Niveauet fastlægges ved domstolene |
| Kravene stadig ikke opfyldt efter kontrol | Dagbøder | Mindst 1.000 kr. pr. dag, indtil kravene er opfyldt | ||
Den skjulte detalje i gentagelsesreglen: en forhøjet bøde kræver, at den nye overtrædelse sker efter, at en tidligere bøde er vedtaget eller idømt. To kontrolbesøg tæt på hinanden, hvor den første bøde endnu ikke er afgjort, giver altså ikke automatisk 20.000 kr. Omvendt nulstiller stigen sig ikke af sig selv.
Og så er der ikke fængsel i de to numre. Strafferammen for § 81, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, er bøde. Fængselsstraffen i momsloven hænger på forsæt til at unddrage afgift — en anden og mere alvorlig situation. Men en sag om kassesystemet begynder ofte med kontrol af registreringen og ender med en gennemgang af omsætningen, og der er det, det kan blive dyrt.
Ved en koordineret kontrolaktion i 24 kiosker den 10. juni 2026 fandt myndighederne problemer i 23 af dem, og Skattestyrelsen fulgte op på digital salgsregistrering i 21. Da påbudsadgangen var ny i 2021, fik to ud af tre kontrollerede virksomheder et påbud.
Tallene er værd at kende, fordi de siger noget om, hvor sandsynligt et besøg er, og hvad det handler om når det kommer.
Kontrolaktionen den 10. juni 2026. Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemførte en koordineret aktion i elleve sjællandske byer: Slagelse, Korsør, Næstved, Roskilde, Greve, Køge, Brøndby, Taastrup, Søborg, Hillerød og Lyngby. 76 kontrolmedarbejdere besøgte 24 kiosker. Der var problemer i 23 af dem. Skattestyrelsen fulgte op i 21 kiosker for mistanke om sort økonomi, heriblandt digital salgsregistrering i 21, varslede daglig registrering af ansattes møde- og gåtider i 15, satte opfølgende regnskabskontrol i gang i 4 og udskrev 12 afgiftsopkrævninger. Aktionen gav også 17 reaktioner fra Arbejdstilsynet, 17 indskærpelser og beslaglagte varer fra Fødevarestyrelsen og over 380 ulovlige nikotinprodukter beslaglagt af Erhvervsstyrelsen.
Bemærk de 15 varslinger om daglig registrering af møde- og gåtider. Det er ikke en kasseregel, men det er den samme kontrol, der udløser den — og det er et område med sine egne systemkrav, som vi har gennemgået under lovpligtig tidsregistrering. Et kontrolbesøg i en lille butik ender sjældent ved kassen alene.
Baseline fra 2021-2022. Da påbudsadgangen i § 55 c var ny, kontrollerede Skattestyrelsen 357 virksomheder med særligt fokus på registrering af salg. 215 af dem blev pålagt fremadrettet at bruge et digitalt salgsregistreringssystem — to ud af tre. Kontrollerne var i første omgang målrettet kiosker og restauranter. Styrelsen oplyste samtidig, at pålagte virksomheder kunne forvente yderligere besøg, fordi den ville hente de lagrede data.
Preben Buchholtz, underdirektør i Skattestyrelsen, forklarede dengang baggrunden for at bruge redskabet: "Med den mulighed vil vi lettere kunne afsløre og dokumentere sort økonomi". Det er værd at læse bogstaveligt. Journalen og SAF-T-filen er ikke et selvstændigt mål — de er et bevismiddel, og det er derfor kravene om, at intet må kunne slettes, er de hårdeste i hele regelsættet.
Fra regnskabsåret, der begynder i 2026, skal personligt ejede virksomheder med over 300.000 kr. i nettoomsætning to år i træk bogføre digitalt. Det rammer omkring 118.000 enheder. Og kassesystemet er ikke et bogføringssystem — kassestrimlen er endda udtrykkeligt undtaget fra bilagskravet.
Mange caféer, pizzeriaer og kiosker er personligt ejede virksomheder. Netop derfor er det her afsnit lige så vigtigt som alt det ovenstående, selv om det kommer fra en helt anden lov og en helt anden myndighed.
Erhvervsministeren udstedte den 21. marts 2025 bekendtgørelsen om ikrafttræden af bogføringslovens bestemmelser om pligt til digital bogføring for de virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Pligten træder i kraft 1. januar 2026. Business in Denmark, Erhvervsstyrelsens egen portal, skriver, at pligten gælder virksomheder med en erhvervsmæssig nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, og at den for virksomheder med forskudt regnskabsår først træder i kraft ved starten af 2026-regnskabet — den træder altså ikke i kraft midt i et regnskab. Erhvervsstyrelsen har opgjort, at omkring 118.000 personligt ejede virksomheder og foreninger berøres. Vi har beskrevet reglen for netop den gruppe på siden om digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger.
Og her er det greb, der i praksis koster penge. Kravene til et digitalt standard bogføringssystem står i en helt anden bekendtgørelse end kassereglerne: BEK nr. 97 af 26. januar 2023 fra Erhvervsstyrelsen, udstedt i medfør af bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022). Den bekendtgørelse definerer, hvad et bilag er, og opregner seks oplysninger, bilaget skal indeholde — men i samme paragraf undtager den udtrykkeligt kassestrimler fra salgsregistreringssystemer fra bilagskravet.
Læs den sætning en gang mere. Kassestrimlen er ikke et bilag i bogføringslovens forstand. Det er ikke en lempelse — det er en afgrænsning. Kassesystemet dokumenterer salget efter momsbekendtgørelsen; bogføringssystemet dokumenterer regnskabet efter bogføringsloven. De to ting skal hænge sammen, men de opfylder ikke hinandens krav, og et system, der kan det ene, er ikke dermed lovligt til det andet.
De krav, bogføringssiden stiller, er værd at kende i overblik, fordi de forklarer hvorfor et "alt-i-ét"-system ofte ikke er det. BEK nr. 97 kræver blandt andet automatisk fuld sikkerhedskopi mindst ugentligt og inkrementel kopi mindst dagligt, at mindst én fuld og én inkrementel kopi ligger på en server i et EU- eller EŒS-land, at bogførte transaktioner ikke kan ændres, tilbagedateres eller slettes, at materialet opbevares i fem år, og at udbyderen inden fire uger fra en anmodning kan stille transaktioner og bilag til rådighed for en myndighed. Dertil kommer kravene om e-faktura via Nemhandel i OIOUBL og Peppol BIS, bankafstemning, den offentlige standardkontoplan og eksport af en standardfil, som myndighederne definerer. Vores gennemgang af backup af Microsoft 365 og bogføringsloven tager den tråd op for de virksomheder, der tror, at skyen i sig selv er en backup.
BEK nr. 97 er ændret to gange i efteråret 2026 — ved BEK nr. 811 af 22. september 2026 og BEK nr. 915 af 13. oktober 2026. Vi har ikke kunnet læse indholdet af de to ændringer i forbindelse med denne side, og vi skriver derfor ikke, hvad de går ud på. Skal I læne en beslutning på den bekendtgørelse, så hent den konsoliderede udgave på retsinformation.dk frem for en ældre gengivelse.
De fleste af kravene kan afgøres fra kassens egen menu på under to timer: kan den danne en SAF-T-fil, kan den lave Z- og X-rapport, kan en linje slettes, og hvad står der i journalen om kasseskuffen. Skriv svarene ned — det er den dokumentation, en kontrol beder om.
Vi bruger den her rækkefølge, når vi gennemgår en butik. Den er lagt sådan, at de hurtigste nej kommer først.
Giver gennemgangen nej på et af punkterne, er det sjældent et argument for at skifte hele kassen. Oftere er det en indstilling, et modul eller en kontrakt, der mangler. Men det skal findes, før kontrollen finder det — og det er billigere at bruge to timer på det end at betale den første bøde på 10.000 kr.
Vi er ikke advokater, og denne side er ikke juridisk rådgivning. Paragrafhenvisningerne er hentet i den bekendtgjorte lovtekst og i myndighedernes egne vejledninger, men den konkrete vurdering af en konkret virksomhed hører hos en revisor eller advokat. Det, vi kan hjælpe med, er den tekniske side: om kassen, terminalen, journalen og bogføringen hænger sammen, og om dokumentationen er til at finde.
JITS leverer Admind RETAIL til butik, café og restaurant og Admind OFFICE til bogføringen, og vi sætter dem sammen, så salget i kassen bliver til færdige posteringer. Vi gennemgår også eksisterende kasser, uanset hvem der har leveret dem.
Vi har arbejdet med kassesystemer og økonomisystemer til danske butikker siden 1999 fra Søndersø på Fyn. Det, der gentager sig i de sager, vi bliver kaldt ud til, er ikke manglende vilje — det er en kasse, en terminal og et bogholderi, der er indkøbt hver for sig og aldrig blevet sat sammen. Se kasseløsningen til restaurant og café eller guiden til kassesystem i detailhandlen, hvis I vil se, hvordan vi sætter det op.
Priserne er faste og offentlige: Admind OFFICE koster 345 kr./md., OFFICE+ koster 429 kr./md. En gennemgang af en eksisterende opsætning koster ingenting.
1999JITS ApS har leveret kasse- og økonomisystemer til danske virksomheder siden 1999
"Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration."
Westwind, Admind-kunde i over 10 år
Gratis gennemgang
Vi går kassen, terminalen, journalen og bogføringen igennem og giver jer en skriftlig status med de punkter, der skal rettes — og med svarene på de spørgsmål, et kontrolbesøg stiller. Ring på +45 63 13 14 13, skriv til info@jit.nu — eller udfyld formularen.
✓ Uforpligtende ✓ Også på andre leverandørers kasser ✓ Svar samme uge
"Med den mulighed vil vi lettere kunne afsløre og dokumentere sort økonomi."
Preben Buchholtz, underdirektør i Skattestyrelsen, om påbudsadgangen, 11. januar 2022
Gratis guide
To sider med huskelisten til leverandørmødet: hvad systemet skal kunne, hvad der skal stå i aftalen om journalen, og hvilke spørgsmål der afgør sagen, før I skriver under.
Vi sender guiden som PDF. Du kan afmelde nyhedsbrevet når som helst.
Nej. Skattestyrelsen tester ikke, godkender ikke og certificerer ikke kassesystemer, og den må ikke pege på en leverandør. Der findes ingen liste over lovlige systemer. Det nærmeste er en ISAE 3000-erklæring fra en revisor på leverandørens system, men styrelsen medvirker ikke og kalder den udtrykkeligt ikke en godkendelse. Ansvaret for, at kassen opfylder momsbekendtgørelsens § 64, ligger hos virksomheden.
I er fri for den generelle pligt. Momsloven § 55 e bemyndiger kun skatteministeren til at pålægge virksomheder med en årlig omsætning under 10 mio. kr. at bruge et digitalt salgsregistreringssystem. Men Skatteforvaltningen kan stadig give jer et påbud efter § 55 c, stk. 1, og så gælder præcis de samme femten krav. Bemærk også, at omsætningsgrænsen ikke står i bekendtgørelsens § 65 — kun i loven.
Ja, hvis kunden på forhånd har accepteret det system, bonen sendes til. Det står i momsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, nr. 10 og 11: printerkravet bortfalder, og kravet om udskrift på forlangende er også opfyldt ved digital afsendelse til et på forhånd accepteret system. Accepten skal ligge før salget. En QR-kode, en tilfældig kunde scanner efter betalingen, er ikke en forhåndsaccept.
Momsbekendtgørelsen indeholder ikke en generel pligt til at udlevere en kassebon til en privatkunde. Reglen giver adgang til at bruge et salgsregistreringssystem og udlevere en kassebon. Pligten er, at bonen skal kunne udskrives eller sendes på forlangende, og at oplysningerne skal registreres i journalen. En registreret køber kan desuden altid kræve en fuld faktura, og ved ydelser til private på 5.000 kr. eller mere skal der altid udstedes fuld faktura.
Der er to stiger. For manglende system eller manglende integration af betalingsløsningerne er bøden 10.000 kr. første gang, 20.000 kr. anden gang og 30.000 kr. tredje gang. For manglende faktura eller kassebon er taksten 5.000 kr. første gang og 10.000 kr. anden gang, hvorefter niveauet fastlægges ved domstolene. Skattestyrelsen kan desuden lægge dagbøder på mindst 1.000 kr. pr. dag, indtil kravene er opfyldt.
Ja, hvis I er omfattet af kravet om digitalt salgsregistreringssystem. Momsloven § 55 d kræver, at de digitale betalingsløsninger integreres i salgsregistreringssystemet, og momsbekendtgørelsens § 64, nr. 7 og 8, kræver at betalingerne registreres automatisk i journalen og kan opdeles i særskilte totaler for kontant, kort og mobilbetaling. Manglende integration har sin egen bødestige efter momsloven § 81, stk. 1, nr. 2.
Nej, ikke i sig selv. Kassekravene står i momsbekendtgørelsen og håndhæves af Skattestyrelsen; kravene til digital bogføring står i bogføringsloven og BEK nr. 97 af 26. januar 2023 og håndhæves af Erhvervsstyrelsen. BEK nr. 97 undtager endda udtrykkeligt kassestrimler fra salgsregistreringssystemer fra bilagskravet. De to systemer skal hænge sammen, men de opfylder ikke hinandens krav.
Data skal være tilgængelige i mindst fem år fra regnskabsårets udløb. Skattestyrelsen skriver, at virksomheden selv skal sikre adgang til SAF-T-filen fra den tidligere leverandør, medmindre opbevaring hos leverandøren er aftalt. Skifter I kasse, skal data fra tidligere år altså stadig kunne fremvises — og den gamle leverandør har ingen pligt til at hjælpe, hvis det ikke står i aftalen. Skriv det ind før underskriften.
Vi gennemgår kassen, terminalen, journalen og bogføringen og giver jer en skriftlig status. Også hvis kassen er købt et andet sted.