Et system, der ikke står i Erhvervsstyrelsens fortegnelse, er ikke ulovligt. Men så flytter hele ansvaret for at opfylde bogføringslovens krav over på virksomheden selv — og det skal oplyses, hver gang årsrapporten indberettes.
Svarer I ja til blot ét af punkterne, er systemet efter al sandsynlighed omfattet af bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 — og dermed af jeres eget ansvar.
Et registreret bogføringssystem er et digitalt standardsystem, hvis udbyder har anmeldt det til Erhvervsstyrelsen, og som styrelsen efter kontrol har optaget i en offentligt tilgængelig fortegnelse. Registreringen betyder, at udbyderen — ikke kunden — står for, at kravene i bogføringslovens § 15 er opfyldt.
Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022, deler de digitale bogføringssystemer op i to grupper. Den første gruppe er de digitale standard bogføringssystemer: systemer, der markedsføres bredt i Danmark på ensartede vilkår. Efter § 19 skal udbyderen af et sådant system sikre, at systemet opfylder lovens krav, og anmelde det til Erhvervsstyrelsen, før det markedsføres her i landet. Efter § 20, stk. 1, kontrollerer styrelsen anmeldelsen, og hvis systemet lever op til § 15, bliver det optaget i fortegnelsen med et registreringsnummer — det, man i daglig tale kalder et FOB-nummer.
Den anden gruppe er alt det andet. Erhvervsstyrelsen bruger selv betegnelsen ikke-registrerede digitale bogføringssystemer, og kategorien er bredere, end de fleste regner med. Den dækker specialudviklede systemer, udenlandske systemer der ikke markedsføres i Danmark, ældre standardsystemer som udbyderen ikke længere markedsfører eller vedligeholder, og — det overses næsten altid — kombinationer af et registreret standardsystem og tredjepartsapplikationer, der tilsammen registrerer transaktioner og opbevarer bilag.
Det sidste punkt er værd at læse to gange. Hvis bilagene i praksis ligger i en app uden for det registrerede system, og appen er en del af den kæde, der opbevarer dokumentationen, så er det samlede system ikke længere dækket af leverandørens registrering. Erhvervsstyrelsen afgrænser dog også i den anden retning: kun de funktioner, der understøtter registrering af transaktioner og opbevaring af bilag, skal opfylde kravene. Et rent beregningsmodul — for eksempel til skat — er ikke omfattet.
Det er nemt at læse fortegnelsen som en liste over „godkendte“ systemer og resten som noget, der ikke må bruges. Sådan hænger det ikke sammen. Loven forbyder ikke, at en virksomhed bogfører i et ikke-registreret system. Den flytter kun ansvaret: med et registreret system kan I læne jer på, at udbyderen har dokumenteret kravene over for styrelsen, mens I med et ikke-registreret system selv skal kunne vise, at kravene er opfyldt — i jeres eget system, med jeres egne processer.
Til gengæld gælder der en reel begrænsning på salgssiden. Erhvervsstyrelsens vejledning til udbydere er klar: et standardsystem, der ikke er anmeldt, må ikke markedsføres over for virksomheder, der er omfattet af den digitale bogføringspligt. Det må alene markedsføres til virksomheder uden årsrapportpligt med en nettoomsætning på højst 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, og det skal fremgå tydeligt af markedsføringen. Markedsføring dækker bredt — hjemmesider, gratis tilbud, messer og telefonopkald — og forbuddet gælder også forhandlere og agenter. Vælger I et nyt system, er fraværet af et FOB-nummer derfor et signal, der er værd at tage alvorligt.
Virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport har været omfattet siden regnskabsår, der begyndte 1. juli 2024. Bruger de et ikke-registreret system, gælder de særlige krav i bekendtgørelse nr. 205 fra 1. januar 2025. Virksomheder uden årsrapportpligt er omfattet fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere, hvis nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.
Kravet står i bogføringslovens § 16, stk. 1: virksomheder, der har pligt til at aflægge årsrapport, eller som i to på hinanden følgende indkomstår har haft en nettoomsætning over 300.000 kr., skal registrere transaktioner efter § 7, stk. 1, og opbevare registreringer og bilag efter § 9 i et digitalt bogføringssystem. Erhvervsstyrelsen præciserer, at det er den faktiske nettoomsætning opgjort efter årsregnskabslovens definition, ikke en budgetteret omsætning — og for de fleste er indkomståret kalenderåret.
Datoerne er rullet ud i etaper, og det er netop her, mange virksomheder med et gammelt system har mistet overblikket. Bekendtgørelsen om ikke-registrerede systemer trådte i kraft 1. januar 2025, altså et halvt år efter at de regnskabspligtige virksomheder blev omfattet af selve bogføringspligten. Virksomheder uden årsrapportpligt — typisk enkeltmandsvirksomheder og en del foreninger — kom med fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. Vi har beskrevet den gruppes situation særskilt i vores gennemgang af digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger.
| Dato | Hvad trådte i kraft | Hvem | Hjemmel |
|---|---|---|---|
| 1. februar 2023 | Krav til digitale standard bogføringssystemer og udbyderens anmeldelsespligt | Udbydere af standardsystemer | BEK nr. 97 og 98 af 26. januar 2023 |
| 1. juli 2024 | Pligt til at bogføre digitalt og opbevare bilag digitalt | Virksomheder med årsrapportpligt | Bogføringsloven § 16, stk. 1 |
| 1. januar 2025 | De konkrete krav til ikke-registrerede systemer, herunder ugentlig sikkerhedskopi | Regnskabspligtige med ikke-registreret system | BEK nr. 205 af 29. februar 2024, § 7 |
| 1. juli 2025 | Oplysning om anvendt bogføringssystem ved indberetning af årsrapport | Alle, der indberetter regnskabsdokumenter | BEK nr. 859 af 18. juni 2025, § 27, stk. 6 |
| 1. januar 2026 | Digital bogføringspligt for virksomheder uden årsrapportpligt over omsætningsgrænsen | Personligt ejede virksomheder, foreninger m.fl. | Bogføringsloven § 16, stk. 1, nr. 2 |
| 1. januar 2027 | Nye tekniske krav til registrerede systemer, bl.a. nyere SAF-T-version | Udbydere af registrerede systemer | BEK nr. 811 af 22. september 2026 |
| 1. marts 2027 | MitID-validering af kunder og slutkunder samt tilmelding til Nemhandelsregistret | Udbydere af registrerede systemer | BEK nr. 811 af 22. september 2026 |
| 1. januar 2028 | Låste stamdata fra CVR og forbud mod, at brugere kan slette bilag | Udbydere af registrerede systemer | BEK nr. 811 af 22. september 2026 |
Bemærk den asymmetri, tabellen afslører. De fire øverste rækker handler om jer. De tre nederste handler om udbyderne af de registrerede systemer, og de er samtidig en forhåndsvisning af, hvor barren kommer til at ligge. Kravene til ikke-registrerede systemer er endnu ikke skrevet op til samme niveau, men historikken siden 2023 peger i én retning: det, der først bliver krav i standardsystemerne, bliver sjældent ved at være frivilligt for de øvrige.
Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 stiller tre grupper af krav: § 3 om hvordan transaktioner registreres og låses, § 4 om ugentlig sikkerhedskopi hos en ikke-nærtstående part på en server i EU eller EØS, og § 5 om e-fakturering via Nemhandel og Peppol, SAF-T-eksport og bankafstemning. Overtrædelse af §§ 3-5 straffes efter § 6 med bøde.
Bekendtgørelsen er kort — syv paragraffer — men den er tæt. Den er udstedt med hjemmel i bogføringslovens § 15, stk. 2, og § 33, stk. 3, og den gælder efter § 1 for virksomheder, der er omfattet af § 16, stk. 1, og som bruger et system efter § 16, stk. 2, nr. 2. Vigtigt: den dækker kun de funktioner, der vedrører bogføring og automatisering heraf. Resten af systemet — moduler, udvidelser, apps til andre formål — er ikke omfattet. Og den gælder ikke for andre digitale systemer, selv om de leverer data til bogføringssystemet.
Systemet skal have felter til transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og — ved registrering i anden valuta end danske kroner — kurs eller en anden omregningsfaktor. Derudover skal systemet selv tildele hver transaktion en registreringsdato, et løbenummer eller id og initialer eller lignende for den person eller det program, der har bogført den. Det er ikke nok, at oplysningerne kan skrives ind manuelt; de skal tildeles af systemet.
Så kommer den bestemmelse, der oftest vælter et egenudviklet system. Efter § 3, stk. 3, skal virksomheden „sikre, at brugerne ikke kan ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner i systemet“. Rettelser skal ske ved nye posteringer, og ændringer skal gemmes. Et regneark kan ikke opfylde det. Et ældre ERP-system med en administratorrolle, der kan rette direkte i posteringstabellen, kan det heller ikke uden at adgangen bliver lukket og dokumenteret.
Endelig skal systemet efter § 3, stk. 4, kunne opbevare dokumentation for køb og salg med udstedelsesdato, leverancens art, beløb, afsender og modtager med navn, adresse og CVR- eller SE-nummer, momsbeløb og betalingsoplysninger. Kassestrimler fra salgsregistreringssystemer er undtaget — de følger i stedet lovkravene til kassesystemer, og det er dokumentation, der kun findes fysisk for køb og salg uden for Danmark, også.
Det er her, de fleste virksomheder reelt falder igennem — og det er samtidig det krav, der er nemmest at løse. Mere om det i næste afsnit.
Systemet skal via Nemhandel i OIOUBL-format automatisk kunne afsende og modtage e-fakturaer og kreditnotaer og sende et application response. Det samme skal kunne ske i Peppol BIS-format med message level response og invoice response. Systemet skal kunne generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens standard, det skal understøtte afstemning med virksomhedens bankkonto, og det skal tydeligt fremhæve differencer, hvis en postering ikke er afstemt. Kreditinstitutter er fritaget for de to sidste punkter.
| Krav | Hvad det konkret betyder | Typisk mangel i et legacy-system |
|---|---|---|
| Feltkrav (§ 3, stk. 1) | Dato, beløb, bilagsnummer, tekst, valutakurs | Bilagsnummer er ikke unikt på tværs af år |
| Automatisk sporing (§ 3, stk. 2) | Registreringsdato, løbenummer og initialer tildeles af systemet | Initialer udfyldes manuelt eller slet ikke |
| Låste posteringer (§ 3, stk. 3) | Brugere må ikke kunne ændre, tilbagedatere eller slette | Adgang direkte i databasen eller åben periodeåbning |
| Bilagsindhold (§ 3, stk. 4) | Afsender, modtager, CVR/SE, momsbeløb, betalingsoplysninger | Bilag ligger som PDF i et filarkiv uden felter |
| Ugentlig kopi (§ 4) | Fuld kopi hos ikke-nærtstående part, server i EU/EØS | Backup ligger på egen server i eget hus |
| OIOUBL ind og ud (§ 5, nr. 1) | Afsend, modtag og send application response | Kun afsendelse, ingen modtagelse |
| Peppol BIS (§ 5, nr. 2) | Message level response og invoice response | Peppol er slet ikke implementeret |
| SAF-T (§ 5, nr. 3) | Eksport efter Erhvervsstyrelsens standard | Eksport findes kun som CSV eller Excel |
| Bankafstemning (§ 5, nr. 4-5) | Understøttelse af afstemning, differencer markeres | Afstemning sker i et regneark ved siden af |
Bemærk, at kravene ikke kan opfyldes ved tilkøb „senere“. De gælder fra den dag, systemet bruges til bogføring. Og de gælder for hver del af kæden: står bilagene i en tredjepartsapplikation, skal appen opfylde kravene — selv om leverandøren af appen ikke selv har nogen forpligtelse efter bekendtgørelsen. Det ansvar kan I ikke skubbe videre.
Efter § 4 skal virksomheden mindst ugentligt tage en fuld sikkerhedskopi af bogførte transaktioner og bilag. Kopien skal ligge hos en part, der ikke er nærtstående, og som må formodes at opfylde anerkendte it-sikkerhedsstandarder, på en server i et EU- eller EØS-land. Virksomheder, der er underlagt backup-krav i anden lovgivning, er undtaget fra opbevaringskravet.
Tre ord i § 4 gør bestemmelsen svær at opfylde med en almindelig backup-opsætning. Det første er ugentligt: kopien skal tages mindst én gang om ugen, dog ikke for perioder, hvor der ikke er bogført siden sidste kopi. Det andet er fuldstændig: det er ikke nok at sikre databasen, hvis bilagene ligger et andet sted. Det tredje — og det afgørende — er ikke-nærtstående part. Begrebet defineres i bekendtgørelsens § 2 efter IAS 24, som EU-Kommissionen har vedtaget efter forordning nr. 1606/2002. Et koncernforbundet selskab er en nærtstående part. En server i jeres eget serverrum er ikke en part overhovedet.
Dertil kommer det geografiske krav: serveren skal stå i et EU- eller EØS-land. Og kopien skal kunne udleveres til myndighederne i læsbart format, selv om komprimering og kryptering er tilladt. Erhvervsstyrelsen lægger i sin vejledning til, at materialet skal kunne fremfindes i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører — det følger af bogføringslovens § 12, stk. 1, og gælder også, når I skifter til et nyt system. Selve bekendtgørelsen fastsætter ikke en opbevaringsperiode for kopierne; det er § 12, der sætter de fem år. Vi har gennemgået, hvad opbevaringskravet betyder i praksis, i artiklen om opbevaring af regnskabsmateriale i skyen.
Undtagelsen er værd at kende: virksomheder, der allerede er underlagt krav om sikkerhedskopiering i anden lovgivning — Erhvervsstyrelsen nævner DORA og NIS2 — er undtaget fra opbevaringskravet. Er I underleverandør til en NIS2-omfattet kunde og har opsat backup efter de krav, kan samme opsætning altså dække begge sæt regler. For alle andre er det en konkret, afgrænset opgave: en ekstern backup-aftale med en leverandør i EU, der kører mindst ugentligt og omfatter både database og bilagsarkiv.
Systemet skal både kunne afsende og modtage e-fakturaer og kreditnotaer i OIOUBL via Nemhandel og i Peppol BIS, og det skal kunne kvittere med application response henholdsvis message level response og invoice response. En PDF sendt på mail er ikke en e-faktura. Virksomheden eller dens serviceleverandør skal være registreret i Nemhandelsregistret, og det kræver MitID Erhverv og en Peppol-signatur.
For et ikke-registreret system er § 5 næsten altid den dyreste del. Kravet er tosidet: både afsendelse og modtagelse, og i begge formater. Erhvervsstyrelsen er eksplicit om, at filer som PDF, e-mail og JPEG ikke tæller som e-faktura. Og systemet skal kunne sende til alle nummertyper, der bruges som modtageradresse — CVR, P-nummer, SE-nummer og GLN/EAN. Har systemet et felt med fast længde på 13 cifre, fordi det blev skrevet dengang EAN-numre var det eneste, der fandtes, skal feltet laves om. Også syntaksen skal være rigtig; et CVR-nummer skrives for eksempel som DK12345678.
Dertil kommer registreringen i Nemhandelsregistret. Enten virksomheden selv eller dens serviceleverandør skal være registreret, og det kræver MitID Erhverv og en Peppol-signatur. Bruger I en ekstern leverandør, skal ansvarsfordelingen for Nemhandelsregistret fremgå af serviceaftalen — det er ikke noget, man kan gå ud fra. Og vælger I at bygge selv, gør styrelsen opmærksom på, at Nemhandel eDelivery er en referenceimplementering og ikke et færdigt produkt: det er virksomhedens eget ansvar at sætte den i produktion og selv skrive og læse gyldige dokumenter.
Selve validiteten af de dokumenter, I sender, er en disciplin i sig selv. En faktura kan blive afvist af modtagerens system, selv om den ser korrekt ud i jeres eget — og afvisningen opdages ofte først, når betalingen ikke kommer. Vi har beskrevet de typiske fejlkilder i gennemgangen af OIOUBL-validering og afviste fakturaer.
SAF-T-kravet er til gengæld afgrænset og entydigt: systemet skal kunne generere en SAF-T-fil efter Erhvervsstyrelsens standard. Der stilles ikke krav om, at systemet kan importere en SAF-T-fil. Standarden udvikler sig dog, og for de registrerede systemer indføres en nyere version fra 1. januar 2027 med bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026. Hvad det betyder i praksis, har vi samlet i artiklen om SAF-T-kravene fra 2027.
Siden 1. juli 2025 skal der sammen med årsrapporten indberettes oplysninger om det anvendte bogføringssystem. Bruger virksomheden et registreret system, oplyses udbyderens navn og CVR-nummer samt systemets registreringsnummer. Bruger den et ikke-registreret system, skal systemet identificeres, og ligger der en fuldstændig sikkerhedskopi hos en tredjepart, skal tredjepartens identitet også oplyses.
Det er den oplysningspligt, de færreste har bemærket, og den ændrer kontrolbilledet grundlæggende. Hjemlen er bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter, § 27, stk. 6, med henvisning til årsregnskabslovens § 138 a. Oplysningerne indberettes digitalt efter Erhvervsstyrelsens anvisninger, jf. § 27, stk. 7. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2025 og har efter § 35, stk. 3, virkning for regnskabsdokumenter, der indberettes 1. juli 2025 eller senere — altså bundet til indberetningstidspunktet, ikke til et bestemt regnskabsår.
Konsekvensen er, at styrelsen ikke behøver gætte. For hver indberettet årsrapport ved den, om virksomheden bruger et registreret system eller ikke, og i det sidste tilfælde hvilket system det er, og hvem der eventuelt ligger på backuppen. Det er grundlaget for den risikobaserede kontrol, som bogføringslovens §§ 22-24 giver adgang til: kontrollen iværksættes kun ved konkrete indikationer på væsentlig risiko, men indikationerne kommer nu direkte fra regnskabsindberetningen.
Erhvervsstyrelsen kan under en kontrol kræve oplysninger og regnskabsmateriale af virksomheden, dens nuværende eller tidligere ledelse og dens revisor. Styrelsen kan kræve en erklæring fra en godkendt revisor, og virksomheden betaler. Den kan også bruge ekstern bistand på egen regning. Og den kan efter § 27 påbyde brug af et registreret system, hvis virksomheden hverken lovliggør sit eget system eller selv skifter.
| Risikofaktor, som styrelsen kan se | Hvor den kommer fra |
|---|---|
| Virksomheden har oplyst et ikke-registreret system | Årsrapportindberetningen, BEK nr. 859 § 27, stk. 6 |
| Ingen tredjepart oplyst for den fuldstændige sikkerhedskopi | Samme indberetning |
| Forbehold eller supplerende oplysninger i revisors erklæring | Den offentliggjorte årsrapport |
| Fravalg af revision | Selskabsregistreringen |
| Ingen registrering i Nemhandelsregistret eller Peppol | Offentlige registre |
| Ingen SAF-T-registrering hos Skattestyrelsen | Myndighedsdata |
Første reaktion er normalt et påbud om at ophøre med overtrædelsen, og efterleves påbuddet, sker der typisk ikke mere. Sker det ikke, kan bøden efter bogføringslovens § 33 nå op til 1,5 mio. kr. Erhvervsstyrelsens vejledende tabel starter ved 10.000-25.000 kr. for mindre omfattende overtrædelser i virksomheder med en omsætning under 10 mio. kr.
Bødeniveauet afhænger af omsætning, grovhed, varighed og gentagelse. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en vejledende tabel, og den er værd at kende, fordi den gør risikoen konkret — både for de virksomheder, der tænker „det rammer kun de store“, og for dem, der tror, at en bøde er det værste, der kan ske.
| Grovhed | Omsætning under 10 mio. kr. | 10-100 mio. kr. | Over 100 mio. kr. |
|---|---|---|---|
| Mindre omfattende | 10.000-25.000 kr. | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. |
| Mere omfattende | 25.000-100.000 kr. | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1 mio. kr. |
| Særligt omfattende | 100.000-250.000 kr. | 250.000-1 mio. kr. | 1-1,5 mio. kr. |
Som særligt omfattende nævner styrelsen blandt andet, at alle eller hovedparten af transaktionerne ikke er registreret, og at et påbud ikke er efterlevet. Men den alvorligste sanktion er ikke nødvendigvis bøden. Det er påbuddet om at skifte til et registreret system: for en virksomhed med et specialudviklet system, som hele driften er bygget op om, er et tvunget systemskifte et projekt på måneder og et beløb, der ikke kan sammenlignes med en bøde i den nederste del af tabellen.
Pligten ligger i øvrigt hos virksomheden — men Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at også virksomheder, der bogfører for andre, kan straffes. Det følger af bogføringslovens § 17: fører I regnskab for andre virksomheder, skal kravene i § 16, stk. 1 og 2, overholdes ved den bogføring. Bogholdere og revisorer har altså deres eget ansvar for, hvilket system de bogfører i.
„Det er virksomhedens eget ansvar at leve op til de nye regler, hvis du bruger et specialudviklet system.“Frederikke Rosendal Egede Saabye, fagchef for digitalisering, Dansk Erhverv
Et ældre standardsystem, som udbyderen ikke længere markedsfører eller vedligeholder, og som virksomheden selv har opgraderet eller tilpasset, regnes som specialudviklet. Dermed er det ikke-registreret, og hele dokumentationsbyrden ligger hos virksomheden — uanset at systemet engang blev købt som et standardprodukt.
Det er den gruppe, der er langt den største. Ved indgangen til 2025 forventedes op mod 100.000 danske virksomheder at bogføre i et ikke-registreret system, og over 80 pct. af dem brugte efter brancheopgørelser et legacy-system — C5, XAL, AX eller NAV. Det er systemer, der i deres tid var fuldt forsvarlige valg, og som stadig gør det, de blev købt til. Problemet er ikke kvaliteten. Problemet er, at kravene i bekendtgørelse nr. 205 er skrevet efter en virkelighed med Nemhandel, Peppol, SAF-T og låste posteringer, og at ingen leverandør står bag systemet og dokumenterer det længere.
I praksis er der tre udfald, og det er værd at træffe valget bevidst frem for at lade det afgøre af en kontrolsag:
Luk adgangen til at rette i bogførte posteringer, sæt ekstern ugentlig backup op i EU, og tilkøb e-faktura- og SAF-T-funktionalitet. Realistisk, hvis systemet ellers dækker forretningen.
Behold systemet som bogføringskerne og læg e-fakturering, validering og eksport oven på. Billigere end et skifte, men I har stadig hele dokumentationsansvaret.
Flyt bogføringen til et system med FOB-nummer. Så er det udbyderen, der dokumenterer kravene, og I oplyser blot navn, CVR og registreringsnummer i årsrapporten.
Sammenlign tre poster: hvad det koster at bringe det nuværende system i overensstemmelse med §§ 3-5, hvad den løbende dokumentation koster i tid hvert år, og hvad risikoen for et påbud om tvunget systemskifte er værd. Er summen højere end et skifte til et registreret system, er beslutningen reelt truffet.
Regnestykket bliver ofte opstillet som en ren licenspris, og så ser det gamle system altid billigst ud. Men et ikke-registreret system har tre omkostninger, et registreret ikke har: udviklingsarbejdet for at opfylde § 5, den årlige dokumentation over for ledelse, revisor og eventuelt styrelsen, og risikoen for at skulle skifte alligevel — på et tidspunkt, I ikke selv vælger.
| Forhold | Ikke-registreret system | Registreret system |
|---|---|---|
| Hvem dokumenterer kravene | Virksomheden selv | Udbyderen, over for Erhvervsstyrelsen |
| Forhåndsgodkendelse | Nej — ingen myndighed har set systemet | Ja — kontrolleret før optagelse i fortegnelsen |
| Backup | Virksomheden skal selv sikre ugentlig kopi hos ekstern part i EU/EØS | Udbyderen tager automatisk backup |
| E-fakturering i OIOUBL og Peppol | Skal udvikles eller tilkøbes, inkl. responsmeddelelser | Indbygget som en del af registreringskravene |
| Nye krav i 2027 og 2028 | Uafklaret — følger ikke automatisk med | Udbyderen skal implementere dem |
| Oplysning i årsrapporten | System identificeres, backup-tredjepart oplyses | Udbyder, CVR-nummer og registreringsnummer |
| Risiko ved kontrol | Påbud, bøde eller påbud om systemskifte | Begrænset til virksomhedens egen brug af systemet |
Vælger I at kigge på et skifte, er det ikke kun et spørgsmål om at finde et navn på fortegnelsen. Systemet skal også kunne det, forretningen har brug for. Vi har samlet de spørgsmål, der er værd at stille, i artiklen om at vælge økonomisystem efter bogføringsloven.
Med bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026 får de registrerede standardsystemer en ny runde krav: MitID-validering af kunder og slutkunder samt tilmelding til Nemhandelsregistret med fravalgsfrist senest 1. marts 2027, og fra 1. januar 2028 låste stamdata hentet fra CVR samt forbud mod, at brugere kan slette bilag. Kravene retter sig mod udbyderne, ikke mod ikke-registrerede systemer.
Den nye bekendtgørelse ændrer kravbekendtgørelsen for de registrerede systemer. Fra 1. marts 2027 skal udbyderne validere kunder og slutkunder med MitID gennem en godkendt broker og gemme loggen, så den kan fremvises ved tilsyn. Samtidig skal slutkunder tilmeldes e-fakturering, medmindre de aktivt fravælger det inden for fire uger; derefter har udbyderen yderligere fire uger til at gennemføre tilmeldingen i Nemhandelsregistret. Fra 1. januar 2028 kommer låste stamdata — CVR-nummer, P-numre, navn, binavne og adresse hentes fra CVR og kan ikke rettes i systemet — og et forbud mod, at brugere sletter dokumenter og bilag.
For jer med et ikke-registreret system er det ikke krav, I skal opfylde. Men det er to ting værd at bemærke. Det første er retningen: funktioner, der i dag er valgfri, bliver obligatoriske i standardsystemerne, og afstanden til et legacy-system vokser år for år. Det andet er praktisk: når jeres kunder og leverandører sidder i systemer, der automatisk tilmelder dem e-fakturering, bliver andelen af handelspartnere, der forventer en e-faktura frem for en PDF, væsentligt højere i løbet af 2027. Det er et driftsproblem, ikke et juridisk — men det rammer før bødetabellen gør.
Admind OFFICE er et registreret digitalt standard bogføringssystem med registreringsnummer fob751116. Det betyder, at kravene i bogføringslovens § 15 er dokumenteret over for Erhvervsstyrelsen af udbyderen — ikke af jer.
Få guiden med de krav, der gælder digital bogføring, opbevaring og bilagshåndtering, og en tjekliste I kan tage med til revisor. Ingen binding, ingen opkald.
Vi bruger kun din mail til at sende guiden og relevant information om bogføringskrav. Du kan afmelde med ét klik.
Vi gennemgår systemet mod bekendtgørelse nr. 205 §§ 3-5 og giver jer en skriftlig liste over det, der mangler. Derefter beslutter I selv, om I vil lovliggøre eller skifte.
„Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“
Westwind, Admind-kunde i over 10 årNej. Bogføringslovens § 16, stk. 2, giver to lovlige muligheder: et system registreret efter § 20, stk. 1, eller et system, der opfylder kravene i § 15 og de regler, der er fastsat i medfør heraf. Det sidste er bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024. Forskellen er, hvem der skal kunne dokumentere kravene — med et ikke-registreret system er det virksomheden selv.
Registrerede systemer har et registreringsnummer, et FOB-nummer, og udbyderen skal oplyse det tydeligt ved markedsføring og salg. Står nummeret ikke nogen steder, og kan leverandøren ikke oplyse det, skal I regne med, at systemet ikke er registreret. Erhvervsstyrelsen fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over de registrerede systemer.
Ikke nødvendigvis. Erhvervsstyrelsen regner kombinationer af et registreret standardsystem og tredjepartsapplikationer, der tilsammen registrerer transaktioner og opbevarer bilag, som ikke-registrerede systemer. Så skal I selv sikre, at hele kæden opfylder kravene — også den del, leverandøren af appen ikke har nogen forpligtelse til.
Mindst ugentligt, efter bekendtgørelsens § 4. Der skal ikke tages kopi for perioder, hvor der ikke er bogført siden sidste kopi. Kopien skal være fuldstændig, altså omfatte både bogførte transaktioner og de digitalt opbevarede bilag.
Nej. Kopien skal opbevares hos en part, der ikke er nærtstående efter IAS 24-definitionen, og som må formodes at opfylde anerkendte it-sikkerhedsstandarder mindst på niveau med virksomhedens eget system. Serveren skal stå i et EU- eller EØS-land. Et koncernforbundet selskab er en nærtstående part og kan derfor ikke bruges.
Ja. Efter bekendtgørelse nr. 859 af 18. juni 2025, § 27, stk. 6, indberettes oplysninger om det anvendte bogføringssystem sammen med årsrapporten. Ved et ikke-registreret system skal systemet identificeres, og hvis en fuldstændig sikkerhedskopi ligger hos en tredjepart, skal tredjepartens identitet oplyses. Reglen har virkning for regnskabsdokumenter, der indberettes 1. juli 2025 eller senere.
Første reaktion er normalt et påbud om at ophøre med overtrædelsen. Efterleves det, sker der typisk ikke mere. Gør det ikke, kan der blive udstedt bøde på op til 1,5 mio. kr. afhængigt af omsætning, grovhed, varighed og gentagelse. Styrelsen kan desuden påbyde virksomheden at bruge et registreret system, hvis den hverken lovliggør sit eget eller selv skifter.
Nej. Erhvervsstyrelsen er eksplicit: filer som PDF, e-mail og JPEG tæller ikke som e-faktura. Systemet skal kunne afsende og modtage e-fakturaer og kreditnotaer i OIOUBL via Nemhandel og i Peppol BIS-format, og kunne sende de tilhørende responsmeddelelser.
De gælder, hvis nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, og de gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. Det er den faktiske nettoomsætning opgjort efter årsregnskabslovens definition, ikke en budgetteret omsætning.
En gennemgang tager en formiddag. Resultatet er en liste, I kan handle på — og vise frem, hvis nogen spørger.