Copilot og Microsoft 365: når AI kan se alt det, adgangsstyringen glemte

Copilot bryder ikke jeres adgangsstyring — den udstiller den

Den sætning, alt andet hænger på, står i Microsofts egen dokumentation. Om beskyttelsen af organisationens data skriver Microsoft: „Microsoft Copilot presents only data that each individual can access using the same underlying controls for data access used in other Microsoft 365 services.“ Og endnu kortere, i vejledningen om agenter: „Microsoft Copilot uses the access rights of the end user to determine the data that can be presented to the end user.“

Det er en god nyhed og en dårlig nyhed på samme tid. Den gode: der er ingen bagdor. Copilot sender ikke jeres lønfiler til en model, der træner på dem, og den omgår ikke rettighederne i SharePoint. Den dårlige: hvis en medarbejder i forvejen har adgang til mappen med fratrædelsesaftaler, fordi den ligger på et site, der engang blev delt med hele huset, så har Copilot også adgang — og den er langt bedre end mennesket til at finde den.

Den danske konsekvensanalyse for staten siger det samme på dansk. I „Konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse: Behandling af personoplysninger ved brug af Microsoft Copilot for Microsoft 365“, version 2.0 af 23. februar 2026, udarbejdet af Økonomistyrelsen og Statens It, er pointen, at Copilot anvender indhold fra Microsoft Graph, „som brugerne har tilladelse til at få adgang til“, og at hver myndighed selv skal sikre, at „alene personer med et arbejdsbetinget behov får adgang til personoplysninger i løsningen“. Dokumentet er skrevet til offentlige myndigheder, men den tekniske virkelighed er identisk i en privat virksomhed med samme licenser.

Bemærk ordet arbejdsbetinget behov. Det er ikke en AI-regel. Det er den samme gamle regel om dataminimering, som har stået i GDPR siden 2018, og som de fleste virksomheder har administreret ved at give lidt for bred adgang og stole på, at ingen kiggede. Copilot fjerner det sidste led i den antagelse.

Denne side er skrevet til den IT-ansvarlige i en virksomhed med 100-200+ ansatte

Vi skriver hver side i denne serie til én rolle, fordi rådet ellers bliver ubrugeligt. I dag er det den IT-ansvarlige — intern it-chef eller den, der sidder med Microsoft 365-administrationen — i en virksomhed med 100-200+ ansatte. Det er den rolle, der får opgaven „kan vi få Copilot?“ og som skal kunne svare noget andet end ja eller nej.

Er I større eller mindre, så find jeres række i tabellen. Rådene er forskellige, fordi værktøjerne er forskellige: en virksomhed med otte ansatte skal ikke købe rapportmoduler, den skal rette fem delinger. En virksomhed med 180 ansatte kan ikke rette noget i hånden og skal have tallene først.

Hvorfor netop nu? Fordi udbredelsen er høj nok til, at det ikke længere er et pilotprojekt. Digitaliseringsstyrelsens faktaark af 10. september 2025 om virksomhedernes anvendelse af AI, bygget på Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse „It-anvendelse i virksomheder“, opgør andelen af virksomheder med 10 eller flere ansatte, der anvender AI:

Tallene daekker al AI-anvendelse, ikke kun Copilot. Men de siger noget vigtigt om rækkefølgen: værktøjerne er kommet ind i husene hurtigere, end adgangsstyringen er blevet ryddet op. Det er ikke en kritik af nogen. Det er bare den rækkefølge, teknologi næsten altid kommer i.

Hvor hullerne sidder: fem mønstre, I kan finde på en formiddag

Det er værd at starte med Microsofts egen liste, fordi den er konkret og fordi den er den liste, deres værktøjer måler på. I vejledningen om at gøre miljøet klar til Copilot og agenter er risikosignalerne: „Broad sharing through ‚Anyone,‘ ‚Everyone,‘ and organization-wide links“, „Large audiences with excessive permissions“, „Broken permission inheritance and complex access models“, „Sensitive content with weak protection“, „Unlabeled or public sites“ og „Governance gaps with ownerless, inactive, or unreviewed sites“.

1. EEEU — „Alle undtagen eksterne brugere“

Den største enkeltsynder har et navn og en forkortelse. Everyone except external users, på dansk „Alle undtagen eksterne brugere“, er en indbygget SharePoint-gruppe, der betyder: alle med en konto i jeres lejer. Den bliver brugt, fordi den er nem — man slipper for at vedligeholde en gruppe. Microsoft skriver lige ud: „Unresolved EEEU permissions are a top oversharing risk. Content shared with these groups is visible to every internal user, and it surfaces directly in Microsoft Copilot search results, which makes cleanup critical for Copilot adoption.“

Fra 6. oktober 2026 kan SharePoint-administratorer hente en rapport med detaljer på enkeltfilniveau for netop EEEU og „Alle“. Det er værd at vide, fordi det før var nødvendigt at bede hver site-ejer kigge selv. Rapporten dækker både SharePoint og OneDrive, kan ikke afgrænses til én af dem, henter data op til 48 timer tilbage, er begrænset til én million rækker i den hentede fil, og kan køres igen hver 30. dag.

2. Standardindstillingen, ingen har ændret

Microsoft skriver det selv, uden omsvøb: „By default, SharePoint sets sharing settings to the most permissive option.“ Det vil sige, at hvis ingen har ændret noget siden lejeren blev oprettet, deler jeres medarbejdere bredere, end de tror, hver gang de trykker Del. Anbefalingen fra Microsoft er at skifte standarden til „Bestemte personer“ og at skjule de brede valgmuligheder som „Alle undtagen eksterne brugere“ i personvælgeren. På dansk står rådet også i Microsofts vejledning til mindre virksomheder: „Skift standardindstillinger for deling i SharePoint og OneDrive.“

3. Sites uden ejer og sites, der er døde

Et projektsite fra 2021 med tre hundrede filer, hvor den ansvarlige er holdt op, er et dobbelt problem. Ingen rydder op, og ingen kan sige, om indholdet stadig er rigtigt. Copilot kender ikke forskel på en gyldig prisliste og en prisliste fra 2021 — den læser dem begge. Derfor står arkivering og sletning i Microsofts vejledning under overskriften „forbedr Copilots svar“, ikke kun under sikkerhed. Dårlig datahygiejne giver både risiko og dårlige svar.

4. Connectorer til systemer uden for Microsoft 365

Mange virksomheder kobler Copilot til et sagssystem, en wiki eller et filarkiv med en connector. Her findes et valg, der er nemt at træffe forkert. En connector kan sættes til „Only people with access to this data source“ — den respekterer kildesystemets egne rettigheder — eller til „Visible to everyone“, som giver alle i organisationen adgang til det indekserede indhold. Og nu den vigtige detalje, som ikke står på forsiden: „Updating access permissions after you create the connection isn’t currently supported.“ Vil I rette det, skal forbindelsen slettes og oprettes igen med den rigtige opsætning. Tjek derfor hver connector, inden der er bygget noget oven på den.

5. Brudt nedarvning

Nedarvning af rettigheder er den mekanisme, der gør en sitestruktur til at forstå. Når en mappe får sine egne rettigheder, er den ikke længere dækket af det, man kan læse på siteniveau. Et site kan se lukket ud og have tre mapper, der er åbne for hele huset. Det er den slags, man ikke finder ved at kigge — kun ved at køre en rapport.

Oprydningen er ikke et it-projekt alene. De beslutninger, der batter — hvem skal kunne se personalesager, hvem ejer hvert site — skal træffes af dem, der kender indholdet.

Det Microsoft har bygget — og hvad hver kontrol ikke gør

Her er den vigtigste skelnen på hele siden, og den bliver blandet sammen hele tiden: at skjule indhold for Copilot er ikke det samme som at lukke adgangen til det. Microsoft er helt tydelig om det. Om den kontrol, der spærrer indhold fra Copilot, hedder det: „Restricted Content Discovery doesn’t change existing permissions. Users who already have access to content can continue to access that content directly.“ Og videre: funktionen „doesn’t remove content from the Microsoft 365 search index“.

Det betyder, at hvis I løser oversharing ved at spærre sites fra Copilot, har I ikke løst oversharing. I har gjort det sværere at opdage. Det kan være den rigtige beslutning som et midlertidigt skridt — Microsoft kalder det selv „a temporary governance control that gives organizations time to review and right-size access“ — men det er ikke en løsning, og det skal ikke stå i et bestyrelsesreferat som om det var.

En kontrol, der udgår — og som I ikke skal bygge på

Hvis I har læst ældre vejledninger, støder I på Restricted SharePoint Search: en liste på maksimalt 100 sites, som Copilot og organisationssøgning måtte bruge ud over det, brugeren selv ejede eller havde besøgt. Den funktion er på vej ud. Microsoft skriver: „Restricted SharePoint Search is retiring. Starting July 31, 2026, new enablement is blocked.“ Den blev i øvrigt aldrig tiltænkt varig drift — Microsoft kaldte den selv „a short-term solution“, der „isn’t intended or scalable for long-term use“.

Konsekvensen er praktisk: har I en plan, der bygger på en hvidliste med 100 sites, skal den laves om. Henvisningen er nu Restricted Content Discovery til det midlertidige og Restricted Access Control til det varige, suppleret med Microsoft Purview.

Hvad koster det?

Her er en detalje, der sparer penge: SharePoint Advanced Management er inkluderet i Microsoft Copilot-licensen. Det står i Microsofts egen blueprint: SAM „is included with your Microsoft Copilot license“. Mange tror, oprydningsværktøjerne er et tilkøb, og udskyder derfor arbejdet. Har I købt Copilot, har I værktøjerne. De skal bare bruges, og nogen skal have tid til det.

Vi hjælper med den del som Microsoft 365-drift, og vi er vant til at tage den sammen med det øvrige sikkerhedsbillede — endpoint-beskyttelse og hosted firewall — fordi det er de samme rettigheder, der går igen.

Agenterne er den nye risiko — og standardindstillingerne peger i to retninger

Det, der for et år siden var én chat, er nu mange små agenter, som medarbejdere bygger selv. Det er faktisk godt — det er svært at argumentere mod en agent, der kan svare på spørgsmål om personalehåndbogen. Men hver agent er en ny kombination af kilder og modtagere, og det er der, risikoen ligger.

To standardindstillinger er værd at kende, fordi de trækker i modsat retning:

• Copilot Studio er stram som udgangspunkt. Microsoft beskriver, at en automatisk sikkerhedsscanning advarer, når en bygger ændrer de sikre standarder: når godkendelsestilstanden sættes til „No authentication“ så alle med linket kan bruge agenten, når byggerens egne legitimationsoplysninger bruges i stedet for brugerens, og når agenten deles med hele organisationen. Standarden er, at agenten deles med ingen, og at der kræves login med Microsoft.
• Agent Builder er åben som udgangspunkt. Her kan administratorer vælge mellem „All users (default): Everyone can share agents with the organization“, bestemte brugere eller grupper, eller ingen. Standarden er altså den bredeste. Og et vigtigt forbehold: „Changes to admin controls apply only to new sharing actions. Existing shared agents remain accessible unless you manually update the sharing settings.“

Oversat til dansk virkelighed: strammer I reglen i dag, lukker I ikke de agenter, der allerede er delt. De skal findes og rettes én for én. Det er en opgave, der vokser hver uge, der går — og det er den bedste grund til at gøre det nu frem for til foråret.

Bygger I agenter med adgang til konkrete datakilder, er det samme disciplin som ved vores egne AI-agenter: hver agent skal have et formål, en ejer, en afgrænset kildeliste og en dato for, hvornår den skal gennemgås igen. Vi beskrev den praktiske del af det i artiklen om Admind og ChatGPT.

Det hænger desuden sammen med den aftale, I har — eller ikke har — med leverandøren bag værktøjet. Hvad der skal stå i bilaget, gennemgik vi i artiklen om databehandleraftalen med AI-leverandøren.

Bestyrelsens ansvar: selskabslovens § 115, nr. 2

Grundlaget er ikke AI-forordningen. Det er selskabslovens § 115, som har stået uforandret i mange år. Bestyrelsen skal ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse påse, at „der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller“ (nr. 2), og at „direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer“ (nr. 4).

Det er den sætning, der gør adgangsstyring til et bestyrelsesspørgsmål. Ikke fordi bestyrelsen skal forstå nedarvning i SharePoint, men fordi den skal kunne svare på, om der findes en procedure, om den er etableret — altså faktisk i brug, ikke kun skrevet — og om nogen følger op. Og det er også en beskyttelse: en bestyrelse, der har behandlet sagen, truffet en beslutning og fået den skrevet ned med en dato, står et helt andet sted end en bestyrelse, der først hører om Copilot, da et dokument er havnet et forkert sted.

Vi har set i praksis, hvor dyrt det kan være ikke at kunne dokumentere, at kontroller er omsat og kommunikeret. I SKM2017.410.SR nægtede Skatterådet fradrag for et tab på ca. 13,2 mio. kr. ved direktørsvindel, blandt andet med begrundelsen: „Der foreligger ikke materiale der viser, at spørger har fulgt SØIKs anbefaling om orientering.“ Virksomheden havde interne dobbeltgodkendelser. Det var ikke nok, fordi den ikke kunne vise, at anbefalingerne var omsat og kommunikeret. Sagen handler om betalinger, ikke om Copilot, men princippet er det samme: dokumentationen er en del af kontrollen.

Protokolteksten, I kan bruge

Her er et udgangspunkt. Ret det til, så det passer til jeres faktiske beslutning — en protokoltekst, der ikke er sand, er værre end ingen.

Den sidste sætning er den vigtigste, og den er grunden til, at vi skriver denne side. Det er fuldstændig legitimt at sætte et midlertidigt tæppe over et højrisiko-site. Det er ikke legitimt at kalde det en løsning. En bestyrelse, der skriver forskellen ned, har forstået sagen.

De fem spørgsmål, bestyrelsen bør stille om AI mere generelt, samlede vi i artiklen om bestyrelsens AI-dagsorden.

AI-forordningen oven i: hvad en Copilot-udrulning udløser

Adgangsstyring er GDPR og selskabslov. Men AI-forordningen løber parallelt, og det er værd at vide, hvad der gælder hvornår, så I ikke skal læse det hele igen om et halvt år. De datoer, der betyder noget her:

Rollen først. Bruger I Copilot som et værktøj, I har købt, er I idriftsætter, ikke udbyder. Digitaliseringsstyrelsens hovedvejledning om artikel 5 fra oktober 2025 beskriver, at idriftsætteren anvender systemet „under sin myndighed“, og at brugen skal være erhvervsmæssig. Men vejledningen peger også på en fælde: en idriftsætter kan blive udbyder ved „væsentlige ændringer“. Har I bygget en agent og sat jeres eget navn på den over for kunder, skal I læse artikel 3, nr. 3 igen, inden I går videre.

Så kompetencekravet. Artikel 4 har gældt siden 2. februar 2025, og Digitaliseringsstyrelsens FAQ slår fast, at bestemmelsen „skelner ikke mellem, hvilken risiko der er forbundet med anvendelsen af det enkelte AI-system“. Det betyder, at en Copilot-udrulning til 150 medarbejdere også udløser kravet. I praksis: en halv time på et personalemøde, med referat og dato, hvor medarbejderne får at vide, hvad de må og ikke må lægge ind. Vi har skrevet det i detaljer i artiklen om artikel 4 og dokumentationen.

Og håndhævelsen. Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen trådte i kraft 2. august 2025. Efter § 2 er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen nationale kompetente myndigheder, og Digitaliseringsstyrelsen er centralt kontaktpunkt. Efter § 6, stk. 1 har myndigheden adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, og efter § 6, stk. 2 kan den foretage tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet. Efter § 3 kan afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Loven sætter ingen bødebeløb, så tal, I møder i markedsføring, skal tages med forbehold.

Hele billedet af, hvad AI-forordningen kræver af en dansk virksomhed, har vi samlet på oversigtssiden om AI-forordningens krav.

Fire uger: sådan gør I det i praksis

Den største fejl er at begynde med Copilot-indstillingerne. Begynd med at måle, for ellers ved I ikke, om I har et lille eller et stort problem, og I kan ikke vise nogen, at det blev løst.

1. Uge 1 — mål, før I retter

   Kør den samlede vurdering af indholdet i SharePoint-administrationen (Content Management Assessment). Den peger på sites med for bredt publikum, EEEU-brug, brudt nedarvning samt inaktive og ejerløse sites. Hent dertil rapporten over sites delt med hele organisationen og rapporten over delelinks. Husk, at rapporterne henter data op til 48 timer tilbage — kør dem og vent til næste dag med at konkludere.

   Resultatet skal være én side: antal sites i alt, antal delt bredt, antal uden ejer, antal inaktive — og de fem værste navne.

2. Uge 2 — læg et midlertidigt tæppe over det værste

   Tag de sites, hvor flere risikosignaler overlapper og hvor der ligger personoplysninger, og sæt Restricted Content Discovery på dem. Det kan gøres i SharePoint-administrationen under Aktive sites → sitet → Indstillinger, eller med PowerShell. Skriv i samme åndedrag ned, at det er midlertidigt, og hvilken dato det skal være løst rigtigt. Ændringen skal forplante sig gennem indekset, så den virker ikke i samme minut.

   Vigtigt: brug det sparsomt. Microsoft advarer selv om, at for bred brug forringer både søgning og svar.

3. Uge 3 — ret rettighederne rigtigt

   Her sker det egentlige arbejde. Fjern EEEU og „Alle“ fra det, der ikke skal være åbent for hele huset. Sæt Restricted Access Control på de sites, der reelt skal have en lukket kreds — løn, HR, bestyrelsesmateriale. Giv hvert tilbageværende site en navngiven ejer, og arkivér eller slet de døde. Skift standardindstillingen for delelinks til „Bestemte personer“, og skjul de brede valg i personvælgeren. Gennemgå hver connector — og husk, at en forkert sat connector skal slettes og oprettes igen.

   Resultatet: en liste over, hvad der blev ændret, af hvem og hvornår. Den liste er dokumentationen.

4. Uge 4 — skriv det ned, og sæt det på dagsordenen

   Opdatér AI-politikken, så den nævner agenter: hvem må bygge dem, hvem må dele dem med hele organisationen, og hvilke kilder er tillidsværdige. Stram reglen for deling af agenter — og husk at gå de eksisterende delte agenter igennem, for admin-ændringen rammer kun nye delinger. Instruér medarbejderne i en halv time med referat, så artikel 4 er dækket. Og sæt punktet på bestyrelsens eller ejerens dagsorden med de tre bilag.

   Og en dato for næste gennemgang. Microsoft anbefaler at gentage vurderingen hver 30. dag. Kvartalsvis er realistisk for de fleste.

Fire uger er ikke et hårdt krav. Men en plan med datoer er forskellen på en oprydning, der bliver gennemført, og en, der bliver udskudt til efter sommerferien.

Mangler I AI-politikken helt, så start der i stedet. Vi har lagt skabelonen til den mindre virksomhed op i artiklen om AI-politik på to sider, og problemet med værktøjer, ingen har godkendt, gennemgik vi i artiklen om skygge-AI.

Hvad vi kan hjælpe med

JITS ApS har drevet it for danske virksomheder siden 1999 fra Søndersø på Fyn. Det, vi kan tage fra jer på denne opgave:

• Microsoft 365-drift: licenser, opsætning og den løbende administration — herunder delingsindstillinger, grupper og flerfaktorgodkendelse.
• Gennemgang af adgange: vi kører rapporterne, læser dem igennem med jer og laver den éne side, ledelsen og bestyrelsen kan forholde sig til. Governance og politik rådgiver vi om i forbindelse med gennemgangen.
• SentinelOne på maskinerne og hosted firewall i kanten, så en kompromitteret konto ikke bliver en kompromitteret virksomhed.
• Online backup: data i danske datacentre. Husk, at Microsoft 365 ikke i sig selv er en backup — vi har skrevet om kravene i artiklen om backup af Microsoft 365 og bogføringsloven.
• Informationssikkerhed: arbejdet med principperne bag ISO 27001, så adgangsstyringen bliver en proces og ikke en oprydning, I laver igen næste år.
• AI-agenter: bygget til en konkret opgave, med en afgrænset kildeliste og en navngiven ejer.

Og det, vi ikke sælger: en færdig „AI-governance-pakke“. Det er rådgivning, der hører sammen med en gennemgang af jeres konkrete opsætning, og prisen afhænger af, hvor stort huset er.

Ofte stillede spørgsmål