CSRD efter omnibus

CSRD-rapportering: sådan får I ESG-tallene direkte ud af økonomisystemet

Rapporteringspligten forsvandt for omkring 2.000 danske virksomheder i februar 2026. Efterspørgslen efter tallene forsvandt ikke – den flyttede fra lovgivningen over i kundeaftaler og kreditvurderinger.

✓ Dansk ERP siden 1999 ✓ Opdateret 29. oktober 2026 ✓ Søndersø på Fyn
Kort svar

Efter omnibus-direktivet gælder CSRD kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og over 3.530 mio. kr. i nettoomsætning. Men værdikædeloftet i den nye frivillige EU-standard definerer samtidig, hvad de største kunder må spørge om – og det er den liste, resten af os skal kunne svare på.

I to år har overskrifterne skiftet retning hvert halve år. Først skulle alle rapportere. Så blev det udskudt. Så blev det skrumpet. Resultatet er, at mange danske virksomheder i dag tror, at hele dagsordenen er aflyst – og bliver overraskede, når der kommer et regneark fra en kunde med 40 felter, der skal udfyldes inden udgangen af måneden.

Den overraskelse er til at undgå. Reglerne er faktisk blevet både færre og mere konkrete i 2026, og det vigtigste nye dokument er ikke et direktiv, men en delegeret forordning fra september 2026, der for første gang sætter et loft over, hvor meget en stor kunde må kræve af en mindre leverandør. Loftet er en liste. Og når man kender listen, kan man forberede sig på den – i stedet for at starte forfra hver gang en ny kunde sender et nyt skema.

Denne side handler om den praktiske del: hvilke tal der står på listen, hvor de ligger i et dansk økonomisystem, lønsystem og tidsregistrering, og hvordan I får dem ud én gang om året i stedet for at samle dem manuelt hver gang. Det er præcis samme øvelse, som da emballagedata skulle ud af ERP-systemet: opgaven løses i kontoplanen og dimensionerne, ikke i et nyt system.

Hvad omnibus-pakken ændrede – og hvem der stadig skal rapportere

Kort svar

Direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 hævede CSRD-tærsklen til over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning. I Danmark falder antallet af omfattede virksomheder fra omkring 2.200 til omkring 220, og første rapport efter de nye regler er for regnskabsår 2027.

Omnibus I blev vedtaget endeligt af Rådet den 24. februar 2026, offentliggjort i EU-Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026. Europa-Parlamentet havde vedtaget aftalen allerede den 16. december 2025, en uge efter, at Rådet og Parlamentet nåede til enighed den 9. december. Medlemsstaterne skal have CSRD-ændringerne på plads senest den 19. marts 2027.

Det afgørende indhold er tærsklerne. Hvor CSRD tidligere fulgte regnskabsdirektivets størrelsesklasser og dermed ramte alle store virksomheder, gælder reglerne nu kun dem, der overskrider både et ansatteloft og et omsætningsloft. Erhvervsstyrelsen formulerer den danske version sådan: reglerne gælder alene virksomheder, der

Erhvervsstyrelsen, juli 2026

»… i to på hinanden følgende regnskabsår har mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning på over 3.530 mio. kr.«

Bemærk de to detaljer, der dræber de fleste hjemmelavede beregninger: kriterierne er kumulative – begge skal overskrides – og de skal være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår. En enkelt god omsætningsmåned flytter ingen ind i anvendelsesområdet. Samtidig er sondringen mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder fjernet, så en børsnoteret virksomhed med 300 ansatte ikke længere er omfattet, blot fordi den er noteret.

ForholdCSRD før omnibusCSRD efter direktiv (EU) 2026/470
AnsatteOver 250 (stor virksomhed), børsnoterede SMV’er fra bølge 3Over 1.000 – ingen undtagelse for børsnoterede
OmsætningFulgte regnskabsdirektivets grænser (i DK 391 mio. kr. for stor klasse C)Over 450 mio. euro, i DK over 3.530 mio. kr.
KriterierTo af tre størrelsesgrænserBegge grænser, i to på hinanden følgende regnskabsår
Omfattede i DanmarkOmkring 2.200Omkring 220
StandardESRS med over 1.000 datapunkterReviderede ESRS – obligatoriske datapunkter skåret med over 60 pct.
SektorstandarderKommissionen skulle udstede demBeføjelsen er fjernet
VærdikædenIngen øvre grænse for, hvad der kunne krævesVærdikædeloft op til 1.000 ansatte

Erhvervsstyrelsen vurderer, at aftalen giver en årlig besparelse på mindst 6 mia. kr. i administrative omkostninger. Den besparelse er reel, men den er ulige fordelt: den tilfalder de godt 2.000 virksomheder, der falder ud af anvendelsesområdet, mens de omkring 220, der bliver tilbage, stadig skal levere en revideret bæredygtighedsrapportering – blot efter et mindre og mere talbaseret sæt datapunkter.

De to datoer, der gælder for virksomheder, der falder ud

Hvis I rapporterede som bølge 1 for regnskabsår 2024 og nu ligger under de nye grænser, skal I ikke vente på 2027. Erhvervsministeren udstedte den 25. februar 2026 en bekendtgørelse, der fritager virksomheder, som fremover falder uden for CSRD’s anvendelsesområde, allerede for regnskabsår 2025 og 2026. Bekendtgørelsen ligger på retsinformation.dk som ELI-dokument 2026/328.

Deri ligger også forklaringen på en tilsyneladende selvmodsigelse i tidslinjen: stop-the-clock-direktivet fra 14. april 2025 udskubbede rapporteringen to år, så bølge 2 først skal rapportere for regnskabsår 2027 og bølge 3 for 2028. Danmark gennemførte udskydelsen den 2. december 2025. Mange virksomheder har derfor aldrig rapporteret – og skal nu heller ikke.

Bogholder gennemgår regnskabsbilag og nøgletal på en bærbar computer
ESG-tallene i bilag II er ikke nye målinger. De fleste af dem står allerede i bogføringen, lønsystemet og tidsregistreringen.

Værdikædeloftet: jeres nye værn – og hullet i det

Kort svar

Delegeret forordning (EU) 2026/1560 trådte i kraft den 24. september 2026 og sætter et loft over, hvad CSRD-omfattede virksomheder må kræve af værdikædepartnere med højst 1.000 ansatte. Loftet gælder dog kun oplysninger, der bruges til bæredygtighedsrapportering – ikke til kreditvurdering, leverandørstyring eller anden lovgivning.

Her er den vigtigste nyhed i 2026, og den har fået begrænset opmærksomhed i dansk erhvervspresse. Kommissionen vedtog den 3. juli 2026 to ting på én gang: de reviderede ESRS for de store virksomheder og en helt ny frivillig standard for alle os andre, Voluntary Sustainability Reporting Standard – forkortet VS. Standarden bygger videre på EFRAG’s tidligere VSME-udkast og blev offentliggjort i EU-Tidende den 21. september 2026 som delegeret forordning (EU) 2026/1560. Den trådte i kraft tredje dag efter offentliggørelsen, altså den 24. september 2026.

VS-standarden har to funktioner, og det er værd at holde dem adskilt:

  • Bilag I er en frivillig rapporteringsstandard. Virksomheder uden rapporteringspligt må bruge den, hvis de selv vil offentliggøre bæredygtighedsoplysninger. Den pålægger ingen pligt og giver ingen frist.
  • Bilag II er værdikædeloftet. Det er en kortere, selvstændig liste over datapunkter, og den udgør den øvre grænse for, hvad en CSRD-omfattet kunde må kræve af jer til sin egen rapportering.

Forordningens artikel 1 definerer værdikædeloftet som den øvre grænse for de bæredygtighedsoplysninger, som virksomheder omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a må kræve af værdikædevirksomheder, der ikke overskrider et gennemsnit på 1.000 ansatte. Artikel 3, stk. 2, præciserer, at loftet alene består af de datapunkter, der er angivet i bilag II. Bilag II skelner desuden mellem virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder med 10 ansatte eller derunder – den mindste gruppe har et endnu kortere loft.

Grænsen på 1.000 ansatte er værd at læse to gange. Den ligger langt over enhver sædvanlig SMV-definition. I praksis er størstedelen af dansk erhvervsliv – også virksomheder med 400 eller 700 ansatte – beskyttede virksomheder i forordningens forstand.

Og så hullet, som de fleste overser

Loftet gælder kun oplysninger, der efterspørges til bæredygtighedsrapportering efter de nationale regler, der gennemfører regnskabsdirektivet. Det er en snæver afgrænsning, og den betyder, at loftet ikke dækker:

ForespørgselFormålOmfattet af loftet?
Kundens CSRD-rapportBæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovenJa – højst bilag II
Bankens kreditvurderingRisikostyring i et kreditinstitutNej
Leverandørgodkendelse og auditskemaKundens egen leverandørstyringNej
Due diligence efter CSDDDAnden EU-lovgivningNej
Offentligt udbudUdbudsmateriale og tildelingskriterierNej
Forsikringens risikoskemaPræmiesætningNej

Det er derfor en fejlslutning at konkludere, at man efter september 2026 kan afvise alt, der ligger ud over bilag II. Man kan afvise det, der skal bruges til kundens CSRD-rapport – og kun det. Til gengæld gælder afvisningsretten fuldt ud på netop det punkt: beder en CSRD-omfattet kunde om mere end loftet til sin rapportering, skal kunden udtrykkeligt oplyse, hvad den ekstra information er, og at leverandøren kan sige nej. Kontraktvilkår, der kræver mere, end standarden tillader, er ugyldige.

Den praktiske konsekvens er ikke, at I slipper for at svare. Den er, at I nu kan forberede ét datasæt, der dækker loftet, og bruge det som udgangspunkt for alle forespørgsler – også dem fra banken, hvor I så selv vælger, hvor meget mere I vil levere. Det er en helt anden arbejdsgang end den, mange sidder i nu, hvor hvert skema besvares fra bunden.

Hvad VS-standarden faktisk spørger om

Kort svar

VS-standardens bilag I består af et basismodul med elleve oplysninger (B1–B11) og et omfattende modul med ni (C1–C9). Basismodulet skal anvendes, før man går videre til det omfattende, og dækker energi, udledninger, forurening, vand, affald, medarbejderforhold og bøder for korruption.

Her er standardens egen struktur. Titlerne er oversat fra forordningens bilag I, og de to moduler er bevidst bygget, så en virksomhed kan stoppe efter basismodulet uden at efterlade huller.

KodeOplysningHvor data typisk kommer fra
B1Grundlag for udarbejdelsenStamdata, CVR, koncernstruktur, regnskabsperiode
B2Praksis, politikker og kommende initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomiLedelsens egne dokumenter – ikke et tal
B3Energi og drivhusgasudledningerEl-, varme- og brændstoffakturaer i kreditorbogføringen
B4Forurening af luft, vand og jordMiljøgodkendelser, egenkontrol, kun relevant for visse brancher
B5BiodiversitetMatrikel- og lokationsdata, beskyttede områder
B6VandVandforbrug på forsyningsfakturaer
B7Ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og affaldshåndteringAffaldsfakturaer, emballagedata, indkøbsstatistik
B8Medarbejdere – generelle karakteristikaLønsystem: antal, ansættelsestype, land
B9Medarbejdere – arbejdsmiljø og sikkerhedArbejdsskaderegistrering, fraværsdata
B10Medarbejdere – løn, kollektive aftaler og uddannelseLønsystem og tidsregistrering
B11Domme og bøder for korruption og bestikkelseLedelsesoplysning, typisk nul
C1Strategi: forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativerLedelsesberetning, segmentoplysninger
C2Beskrivelse af praksis, politikker og kommende initiativerPolitikdokumenter
C3Reduktionsmål for drivhusgasser og klimaomstillingLedelsens målsætning plus baseline fra B3
C4KlimarisiciRisikovurdering, lokationer, forsikringsforhold
C5Yderligere generelle medarbejderkarakteristikaLønsystem
C6Yderligere oplysninger om egne medarbejdere – menneskerettighedspolitikker og processerHR-dokumenter
C7Hændelser vedrørende menneskerettighederWhistleblower- og personalesager
C8Omsætning fra visse aktiviteterOmsætning fordelt på varegrupper i økonomisystemet
C9Kønsdiversitet i ledelsesorganetSelskabsregistrering og lønsystem

Læg mærke til fordelingen. Af de tyve oplysninger er fem ren ledelsestekst (B2, C1, C2, C4 og C6), to er juridiske oplysninger, der normalt er tomme (B11 og C7), og resten er tal, der allerede findes i jeres egne systemer. Det er den indsigt, der gør hele opgaven overkommelig.

Standarden gælder efter bilag I, punkt 2, for virksomheder med i gennemsnit højst 1.000 ansatte i det forudgående regnskabsår, og den omfatter også selvstændige, ikke-selskabsretlige virksomheder og børsnoterede mikrovirksomheder. Punkt 25 åbner for, at man kan tage enkelte C-oplysninger med uden at lave hele det omfattende modul – nyttigt, hvis én stor kunde insisterer på C3-reduktionsmål, men ikke på resten.

Forholdet til de reviderede ESRS

De store virksomheders standard blev skrumpet samtidig. Kommissionen oplyser, at antallet af obligatoriske datapunkter er reduceret med mere end 60 pct., og det samlede antal med mere end 70 pct. De reviderede ESRS bliver obligatoriske for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027, og kan efter Erhvervsstyrelsens udlægning anvendes frivilligt allerede for regnskabsår 2026. Det har betydning for jer som leverandør: når kundens egen liste bliver kortere, bliver de forespørgsler, kunden sender videre, det også.

Hvor i økonomisystemet tallene allerede ligger

Kort svar

Energiforbrug, brændstof, vand, affald og emballage står på fakturaer, der allerede er bogført. Medarbejdertal, lønspredning, uddannelsestimer og fravær står i løn- og tidsregistreringssystemet. Opgaven er ikke at måle noget nyt, men at mærke de konti og dimensioner, som tallene allerede passerer.

Den mest udbredte fejl i ESG-arbejdet i små og mellemstore virksomheder er at starte med et nyt system. Et ESG-værktøj købes, og så opdager man, at det skal fodres manuelt, fordi ingen har koblet det til bogføringen. Resultatet er et årligt projekt, der skal gentages forfra hver gang.

Alternativet er at behandle ESG-tal som enhver anden rapportering ud af økonomisystemet. De fleste af dem er mængder, der står på et bilag, I allerede modtager og bogfører. Her er oversigten, vi bruger, når vi sætter det op i Admind OFFICE:

VS-oplysningKildebilagHvad der skal på plads i systemet
B3 – elforbrug i kWhElregning fra netselskab og elhandlerEgen konto pr. måler eller lokation plus mængdefelt, så kWh følger kroner
B3 – varmeFjernvarme- eller gasregningSamme princip, mængde i MWh eller m³
B3 – brændstof og kørselTankkort- og leasingfakturaer, kørselsafregningDimension pr. køretøj, liter på fakturalinjen, km fra kørselsregnskab
B6 – vandforbrugVandregningMængdefelt i m³, én konto pr. adresse
B7 – affaldFakturaer fra renovær og genbrugspladsFraktion som dimension, tømninger og tømningsvægt på linjen
B7 – emballageIndkøbsfakturaer og egne varestamdataSamme emballagefelter, som producentansvaret alligevel kræver
B8 og C5 – antal og type ansatteLønsystemets ansattelisteAnsættelsesform, land og køn som faste felter, ikke fritekst
B9 – arbejdsmiljøArbejdsskadeanmeldelser, fraværsregistreringFraværsart adskilt fra ferie, arbejdsskade som egen kode
B10 – løn og uddannelseLønkoder og timeregistreringUddannelsestimer som egen aktivitet i tidsregistreringen
C8 – omsætning på aktiviteterSalgsfakturaerVaregruppe og branchekode på varenummeret

Tre af linjerne førtjener en bemærkning. Mængdefeltet er hele hemmeligheden ved B3 og B6: hvis I kun bogfører kroner, kan ingen regne baglæns til kWh, fordi prisen svinger. Et mængdefelt på fakturalinjen løser det én gang for alle. Uddannelsestimer findes stort set aldrig som data, fordi kurser bogføres som en omkostning uden timer – her er en aktivitetskode i tidsregistreringen den nemmeste vej, og den er I alligevel forpligtet til at have. Og emballagefelterne er de samme, som udvidet producentansvar kræver. Har I lavet det arbejde, er B7 næsten gratis.

FRA BILAG TIL SVAR Forsyningsfakturaer El, varme, vand, affald Indkøb og køretøjer Brændstof, emballage Løn og tid Ansatte, fravær, kurser Økonomisystemet Konti med mængdefelt Dimensioner pr. lokation Samme kilde som regnskabet Bilag II – loftet Det maksimale en CSRD-kunde må kræve til sin rapport. Her kan I sige nej til mere. Uden for loftet Bank, forsikring, udbud og leverandørstyring. Her gælder kun aftalen. Samme datagrundlag dækker begge spor. Forskellen ligger i, hvor meget I vælger at udlevere.
Ét datasæt, to spor: det lovbestemte loft og de aftalebaserede forespørgsler, loftet ikke dækker.

Nogle vil spørge, om tallene så ikke bør ligge i et særskilt bæredygtighedssystem. Argumentet imod er det samme, der gælder for regnskabsmateriale i øvrigt: data, der skal kunne dokumenteres og genfindes om fem år, bør ligge, hvor opbevaringskravene allerede er håndteret. Et ESG-tal uden et bilag bag er værdiløst i det øjeblik, en kunde eller en revisor beder om dokumentation.

Bankens krav er ikke omfattet af loftet

Kort svar

Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for styring af ESG-risici har været i anvendelse siden den 11. januar 2026 for de fleste institutter og fra den 11. januar 2027 for små og ikke-komplekse institutter. De kræver, at banken kan indsamle og strukturere ESG-data om sine modparter – altså om jer.

Mens CSRD blev snævrere, gik udviklingen den anden vej i den finansielle regulering. EBA offentliggjorde sine endelige retningslinjer for styring af ESG-risici i begyndelsen af 2025, og de trådte i anvendelse den 11. januar 2026. Små og ikke-komplekse institutter har fået et år ekstra, til den 11. januar 2027. Retningslinjerne kræver, at institutterne har systemer og processer til at identificere, indsamle, strukturere og analysere de data, der er nødvendige for at styre ESG-risici, og at data kan komme fra eksisterende eller potentielle relationer med modparter og kunder.

Oversat til et møde i banken betyder det, at ESG-spørgsmål ikke længere er en høflig interesse, men en del af kreditsagen. Og fordi formålet er risikostyring og ikke bæredygtighedsrapportering, ligger forespørgslen uden for værdikædeloftet. I kan ikke henvise til bilag II og lade det blive ved det.

Det behøver ikke være et problem. Banken spørger typisk om færre og mere konkrete ting, end en CSRD-kunde gør: energiforbrug og udvikling over tid, afhængighed af fossile brændsler, eksponering mod klimarisici på ejendomme, og om der findes en omstillingsplan. Alle fire kan besvares på grundlag af samme datasæt som bilag II – blot med flere års historik. Derfor er rådet at gemme to eller tre års tal fra starten, også selvom ingen har bedt om dem endnu.

220danske virksomheder er omfattet af CSRD efter omnibus
1.000ansatte er grænsen for, hvem værdikædeloftet beskytter
60 %færre obligatoriske datapunkter i de reviderede ESRS
6 mia.kr. i årlig administrativ besparelse ifølge Erhvervsstyrelsen

§ 99 a og § 99 d bortfalder for regnskabsår 2026

Kort svar

Det danske lovforslag, der gennemfører omnibus-direktivet, ophæver både redegørelsen for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a og redegørelsen for dataetik efter § 99 d – allerede for regnskabsår 2026. Lovforslaget var i høring fra 2. juli til 20. august 2026 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Her er en gevinst, som mange danske virksomheder i regnskabsklasse C og D endnu ikke har taget hjem. Lovforslaget hedder i lovprogrammet for 2026/2027 »Gennemførelse af EU-direktiv om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering« og ændrer årsregnskabsloven, lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, selskabsloven og revisorloven. Det var i høring på høringsportalen fra den 2. juli 2026 med frist den 20. august 2026 og var sat til fremsættelse i Folketingets åbningsuge i oktober 2026 med ikrafttræden den 1. januar 2027.

Ud over selve CSRD-indsnævringen fjerner forslaget to danske særkrav, der har ligget i ledelsesberetningen i årevis:

KravHvem har været omfattetStatus
§ 99 a – redegørelse for samfundsansvarStore virksomheder i klasse C og alle i klasse DBortfalder for regnskabsår 2026
§ 99 d – redegørelse for dataetikStore virksomheder i klasse C og alle i klasse D, følg-eller-forklar siden regnskabsår 2021Bortfalder for regnskabsår 2026
§ 99 b – kønsmæssig sammensætning af ledelsenStore virksomheder i klasse C og klasse DIkke omfattet af forslaget

Størrelsesgrænserne, der afgør, om I er en stor virksomhed i klasse C, står i årsregnskabslovens § 7, stk. 2. En virksomhed er mellemstor, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre grænser: en balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Overskrides to af dem, er virksomheden stor – og har dermed været omfattet af både § 99 a og § 99 d. Små virksomheder ligger under 55 mio. kr. i balancesum, 111 mio. kr. i nettoomsætning og 50 heltidsbeskæftigede.

Praktisk råd: tjek, hvad jeres revisor har planlagt for årsrapporten for 2026. Er redegørelserne allerede skrevet ind i opgavebeskrivelsen, kan de tages ud igen – men kun, hvis lovforslaget er vedtaget, inden årsrapporten godkendes. Så længe forslaget ikke er endeligt vedtaget, er det klogt at have teksten klar i skuffen.

Tidslinjen: hvad der sker hvornår

Kort svar

Værdikædeloftet gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Samme dato gør de reviderede ESRS obligatoriske, og samme dato er første regnskabsår for de virksomheder, der fortsat er omfattet af CSRD. 2027 er altså året, hvor de nye regler møder hinanden.

TIDSLINJE 2025–2029 14.04.2025 Stop-the-clock: to års udskydelse 24.02.2026 Omnibus I vedtaget Dir. (EU) 2026/470 24.09.2026 VS-standarden i kraft 01.01.2027 Værdikædeloft og reviderede ESRS 19.03.2027 Frist for dansk gennemførelse 2028 Første rapporter for regnskabsår 2027 Virksomheder, der falder ud af anvendelsesområdet, er fritaget allerede for regnskabsår 2025 og 2026.
De fem datoer, der afgør, hvad I skal gøre hvornår. 1. januar 2027 er den vigtigste.
DatoHvad sker derBetyder for en virksomhed under 1.000 ansatte
25.02.2026Bekendtgørelse fritager virksomheder, der falder ud, for regnskabsår 2025 og 2026Ingen rapportering, hvis I var på vej ind i bølge 2 eller 3
18.03.2026Direktiv (EU) 2026/470 i kraftRetstilstanden er endelig – usikkerheden er væk
03.07.2026Kommissionen vedtager reviderede ESRS og VS-standardenLoftets indhold er kendt og kan forberedes
24.09.2026Delegeret forordning (EU) 2026/1560 i kraftFrivillig rapportering efter bilag I er mulig fra nu
01.01.2027Værdikædeloftet får virkning for nye regnskabsårI kan afvise forespørgsler ud over bilag II til kundens rapport
19.03.2027Frist for dansk gennemførelse af CSRD-ændringerneÅrsregnskabslovens nye ordlyd er på plads
26.07.2029CSDDD gælder for virksomheder over 5.000 ansatte og 1,5 mia. euroDue diligence-forespørgsler fra de største koncerner, uden for loftet

Tidslinjen minder om den, vi beskrev for ViDA og e-fakturering: EU-datoerne ligger fast, den danske gennemførelse kommer senere, og i mellemtiden er det kundernes aftaler, der står for den reelle håndhævelse.

Praktisk

Sådan sætter I det op – seks trin

Rækkefølgen betyder noget. De to første trin tager en formiddag og fjerner halvdelen af arbejdet senere.

1Afklar jeres rolleEr I omfattet, faldet ud eller beskyttet værdikædevirksomhed? Skriv svaret ned med ansattetal og omsætning for de seneste to regnskabsår.
2Hent bilag IIUdskriv loftets datapunkter og marker, hvilke der overhovedet er relevante for jeres branche. B4 og B5 er tomme for de fleste kontorvirksomheder.
3Mærk konti og dimensionerOpret mængdefelter på forsyningskonti og dimensioner pr. lokation og køretøj. Gør det med virkning fra næste regnskabsår, så perioderne er hele.
4Ret løn- og tidskoderUddannelsestimer som egen aktivitet, arbejdsskade som egen fraværsart, ansættelsesform som fast felt. Det er her, B8 til B10 bliver nemme.
5Byg én rapportEn standardrapport i økonomisystemet, der trækker alle mængder pr. periode. Den skal kunne køres af andre end jer selv.
6Skriv svaret én gangGem rapporten og de fire-fem tekstafsnit som et fast dokument. Næste kundeskema besvares ved at kopiere, ikke ved at regne.

Hvad I undgår

  • At svare på det samme spørgsmål fire gange med fire forskellige tal
  • At få et ESG-tal uden bilag bag, som ikke kan dokumenteres bagefter
  • At betale for et ESG-system, der skal fodres manuelt hvert år
  • At opdage i marts, at kalenderårets forbrugsdata ikke kan deles op pr. lokation
  • At en kunde skriver et krav ind i kontrakten, der går ud over loftet

Erfaring fra vores egne opsætninger: trin 3 og 4 tager typisk to til fire timer i et velholdt økonomisystem. Det er den resterende manuelle indsamling, der koster tid, hvis man springer dem over.

Faldgruber

Seks fejl vi ser, når ESG-tal skal ud af systemet

1

Kroner i stedet for mængder

Elforbrug bogført som 84.000 kr. kan ikke omregnes til kWh, fordi prisen har svinget hele året. Mængdefeltet skal med fra starten.

2

Alt på én konto

Når el, varme og vand deler konto, kan ingen svare på B3 og B6 hver for sig. Tre konti koster intet at oprette.

3

Ingen lokationsdimension

Har I to adresser, skal forbruget kunne deles. Ellers kan en kunde, der kun handler med det ene lager, ikke få et retvisende tal.

4

Kurser uden timer

Uddannelse bogføres som omkostning, og så findes B10-timerne ikke. En aktivitetskode i tidsregistreringen løser det.

5

Skemaet besvares af sælgeren

Den, der udfylder kundens ESG-skema, er ofte den, der har kundekontakten – og ikke den, der kender tallene. Svaret skal komme fra rapporten.

6

Kontrakten underskrives uden forbehold

Vilkår, der kræver mere end loftet til kundens rapportering, er ugyldige. Men det er nemmere at få dem ud, før der skrives under.

Admind OFFICE

Hvad det koster at komme i gang

ESG-tallene kræver ikke et nyt system. De kræver et økonomisystem, hvor mængder og dimensioner er sat rigtigt op fra starten.

Admind OFFICE

345 kr. / md.
  • Dansk økonomisystem med fuld kontoplan
  • Mængdefelter på fakturalinjer
  • Dimensioner pr. lokation og køretøj
  • Standardrapporter, der kan køres af flere
Book en gennemgang
Mest valgt

Admind OFFICE+

429 kr. / md.
  • Alt i OFFICE
  • Udvidet rapportgenerator
  • Flere dimensioner pr. postering
  • Integration til løn og tidsregistrering
Book en gennemgang

PLANITS til tidsregistrering fra 29 kr. pr. medarbejder pr. måned. FOB-nr. fob751116. Alle priser er ekskl. moms.

Skal data også kunne trækkes ud i et maskinlæsbart format til en kunde eller en leverandørportal, er det værd at læse vores gennemgang af EU Data Act og retten til at få sine data ud – de to dagsordener mødes i praksis, når en kunde beder om et dataudtræk og ikke en PDF.

27 årmed dansk økonomisystem og danske lovkrav
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 år
Gratis guide

Bogføringsloven og kravene til jeres data

ESG-tallene skal kunne dokumenteres, genfindes og opbevares på samme måde som resten af regnskabsmaterialet. Guiden gennemgår kravene til digital bogføring, opbevaring og udtræk – og hvad de betyder for de mængdedata, en kunde eller en bank kan komme og spørge om.

Du modtager guiden som PDF. Ingen nyhedsbrev, ingen videregivelse.

Book en gennemgang

Lad os se på, hvor jeres ESG-tal ligger i forvejen

En halv time på skærmen er nok til at se, om mængder og dimensioner er sat op, så bilag II kan besvares med en rapport i stedet for et regneark. Vi siger det ligeud, hvis der ikke er noget at ændre.

✓ JITS ApS · Søndersø på Fyn ✓ +45 63 13 14 13 ✓ info@jit.nu

»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«

Westwind, Admind-kunde i over 10 år

Eller ring 63 13 14 13 · info@jit.nu

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om CSRD og ESG-data

Er CSRD afskaffet?

Nej. CSRD gælder fortsat, men kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og over 3.530 mio. kr. i nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår. I Danmark falder antallet af omfattede virksomheder fra omkring 2.200 til omkring 220.

Skal vi rapportere, hvis vi har 600 ansatte?

Nej, ikke efter CSRD. Med højst 1.000 ansatte er I en beskyttet værdikædevirksomhed, og en CSRD-omfattet kunde må derfor ikke kræve mere af jer til sin rapportering, end bilag II i delegeret forordning (EU) 2026/1560 indeholder.

Hvad er værdikædeloftet helt præcist?

Det er en liste over datapunkter i bilag II til VS-standarden. Forordningens artikel 3, stk. 2, fastslår, at loftet alene består af disse datapunkter. Bilag II har desuden en kortere liste for virksomheder med 10 ansatte eller derunder.

Kan vi afvise bankens ESG-spørgsmål med henvisning til loftet?

Nej. Loftet gælder kun oplysninger, der bruges til bæredygtighedsrapportering efter de regler, der gennemfører regnskabsdirektivet. Bankens formål er risikostyring, og EBA’s retningslinjer for styring af ESG-risici har været i anvendelse siden den 11. januar 2026.

Hvornår gælder loftet fra?

Fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Selve forordningen trådte i kraft den 24. september 2026, og frivillig rapportering efter bilag I er mulig fra det tidspunkt.

Bortfalder redegørelsen for samfundsansvar?

Ja, efter det danske lovforslag bortfalder både årsregnskabslovens § 99 a om samfundsansvar og § 99 d om dataetik for regnskabsår 2026. Lovforslaget var i høring fra 2. juli til 20. august 2026 med forventet ikrafttræden 1. januar 2027.

Skal vi købe et ESG-system?

Sjældent. Hovedparten af datapunkterne i bilag II er mængder, der står på fakturaer, I allerede bogfører, eller felter i løn- og tidsregistreringen. Et mængdefelt og en dimension i økonomisystemet dækker typisk behovet.

Hvad hvis en kunde skriver et krav i kontrakten, der går ud over loftet?

Kontraktvilkår, der forpligter en beskyttet virksomhed til at levere mere end loftet til kundens bæredygtighedsrapportering, er ugyldige. Beder kunden alligevel om mere, skal den oplyse, hvad det ekstra er, og at I kan afvise det.

Skal vi se på jeres tal sammen?

Vi har sat systemer op for danske virksomheder siden 1999 og kender bilagene bag tallene. Ring, eller book en halv time, hvor vi ser på kontoplanen og finder ud af, hvad der mangler.

Skal ESG-tallene ud af økonomisystemet? Book gennemgang