Rapporteringspligten forsvandt for omkring 2.000 danske virksomheder i februar 2026. Efterspørgslen efter tallene forsvandt ikke – den flyttede fra lovgivningen over i kundeaftaler og kreditvurderinger.
Efter omnibus-direktivet gælder CSRD kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og over 3.530 mio. kr. i nettoomsætning. Men værdikædeloftet i den nye frivillige EU-standard definerer samtidig, hvad de største kunder må spørge om – og det er den liste, resten af os skal kunne svare på.
I to år har overskrifterne skiftet retning hvert halve år. Først skulle alle rapportere. Så blev det udskudt. Så blev det skrumpet. Resultatet er, at mange danske virksomheder i dag tror, at hele dagsordenen er aflyst – og bliver overraskede, når der kommer et regneark fra en kunde med 40 felter, der skal udfyldes inden udgangen af måneden.
Den overraskelse er til at undgå. Reglerne er faktisk blevet både færre og mere konkrete i 2026, og det vigtigste nye dokument er ikke et direktiv, men en delegeret forordning fra september 2026, der for første gang sætter et loft over, hvor meget en stor kunde må kræve af en mindre leverandør. Loftet er en liste. Og når man kender listen, kan man forberede sig på den – i stedet for at starte forfra hver gang en ny kunde sender et nyt skema.
Denne side handler om den praktiske del: hvilke tal der står på listen, hvor de ligger i et dansk økonomisystem, lønsystem og tidsregistrering, og hvordan I får dem ud én gang om året i stedet for at samle dem manuelt hver gang. Det er præcis samme øvelse, som da emballagedata skulle ud af ERP-systemet: opgaven løses i kontoplanen og dimensionerne, ikke i et nyt system.
Direktiv (EU) 2026/470 af 24. februar 2026 hævede CSRD-tærsklen til over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i nettoomsætning. I Danmark falder antallet af omfattede virksomheder fra omkring 2.200 til omkring 220, og første rapport efter de nye regler er for regnskabsår 2027.
Omnibus I blev vedtaget endeligt af Rådet den 24. februar 2026, offentliggjort i EU-Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026. Europa-Parlamentet havde vedtaget aftalen allerede den 16. december 2025, en uge efter, at Rådet og Parlamentet nåede til enighed den 9. december. Medlemsstaterne skal have CSRD-ændringerne på plads senest den 19. marts 2027.
Det afgørende indhold er tærsklerne. Hvor CSRD tidligere fulgte regnskabsdirektivets størrelsesklasser og dermed ramte alle store virksomheder, gælder reglerne nu kun dem, der overskrider både et ansatteloft og et omsætningsloft. Erhvervsstyrelsen formulerer den danske version sådan: reglerne gælder alene virksomheder, der
»… i to på hinanden følgende regnskabsår har mere end 1.000 ansatte og en nettoomsætning på over 3.530 mio. kr.«
Bemærk de to detaljer, der dræber de fleste hjemmelavede beregninger: kriterierne er kumulative – begge skal overskrides – og de skal være overskredet i to på hinanden følgende regnskabsår. En enkelt god omsætningsmåned flytter ingen ind i anvendelsesområdet. Samtidig er sondringen mellem børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder fjernet, så en børsnoteret virksomhed med 300 ansatte ikke længere er omfattet, blot fordi den er noteret.
| Forhold | CSRD før omnibus | CSRD efter direktiv (EU) 2026/470 |
|---|---|---|
| Ansatte | Over 250 (stor virksomhed), børsnoterede SMV’er fra bølge 3 | Over 1.000 – ingen undtagelse for børsnoterede |
| Omsætning | Fulgte regnskabsdirektivets grænser (i DK 391 mio. kr. for stor klasse C) | Over 450 mio. euro, i DK over 3.530 mio. kr. |
| Kriterier | To af tre størrelsesgrænser | Begge grænser, i to på hinanden følgende regnskabsår |
| Omfattede i Danmark | Omkring 2.200 | Omkring 220 |
| Standard | ESRS med over 1.000 datapunkter | Reviderede ESRS – obligatoriske datapunkter skåret med over 60 pct. |
| Sektorstandarder | Kommissionen skulle udstede dem | Beføjelsen er fjernet |
| Værdikæden | Ingen øvre grænse for, hvad der kunne kræves | Værdikædeloft op til 1.000 ansatte |
Erhvervsstyrelsen vurderer, at aftalen giver en årlig besparelse på mindst 6 mia. kr. i administrative omkostninger. Den besparelse er reel, men den er ulige fordelt: den tilfalder de godt 2.000 virksomheder, der falder ud af anvendelsesområdet, mens de omkring 220, der bliver tilbage, stadig skal levere en revideret bæredygtighedsrapportering – blot efter et mindre og mere talbaseret sæt datapunkter.
Hvis I rapporterede som bølge 1 for regnskabsår 2024 og nu ligger under de nye grænser, skal I ikke vente på 2027. Erhvervsministeren udstedte den 25. februar 2026 en bekendtgørelse, der fritager virksomheder, som fremover falder uden for CSRD’s anvendelsesområde, allerede for regnskabsår 2025 og 2026. Bekendtgørelsen ligger på retsinformation.dk som ELI-dokument 2026/328.
Deri ligger også forklaringen på en tilsyneladende selvmodsigelse i tidslinjen: stop-the-clock-direktivet fra 14. april 2025 udskubbede rapporteringen to år, så bølge 2 først skal rapportere for regnskabsår 2027 og bølge 3 for 2028. Danmark gennemførte udskydelsen den 2. december 2025. Mange virksomheder har derfor aldrig rapporteret – og skal nu heller ikke.
Delegeret forordning (EU) 2026/1560 trådte i kraft den 24. september 2026 og sætter et loft over, hvad CSRD-omfattede virksomheder må kræve af værdikædepartnere med højst 1.000 ansatte. Loftet gælder dog kun oplysninger, der bruges til bæredygtighedsrapportering – ikke til kreditvurdering, leverandørstyring eller anden lovgivning.
Her er den vigtigste nyhed i 2026, og den har fået begrænset opmærksomhed i dansk erhvervspresse. Kommissionen vedtog den 3. juli 2026 to ting på én gang: de reviderede ESRS for de store virksomheder og en helt ny frivillig standard for alle os andre, Voluntary Sustainability Reporting Standard – forkortet VS. Standarden bygger videre på EFRAG’s tidligere VSME-udkast og blev offentliggjort i EU-Tidende den 21. september 2026 som delegeret forordning (EU) 2026/1560. Den trådte i kraft tredje dag efter offentliggørelsen, altså den 24. september 2026.
VS-standarden har to funktioner, og det er værd at holde dem adskilt:
Forordningens artikel 1 definerer værdikædeloftet som den øvre grænse for de bæredygtighedsoplysninger, som virksomheder omfattet af regnskabsdirektivets artikel 19a og 29a må kræve af værdikædevirksomheder, der ikke overskrider et gennemsnit på 1.000 ansatte. Artikel 3, stk. 2, præciserer, at loftet alene består af de datapunkter, der er angivet i bilag II. Bilag II skelner desuden mellem virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder med 10 ansatte eller derunder – den mindste gruppe har et endnu kortere loft.
Grænsen på 1.000 ansatte er værd at læse to gange. Den ligger langt over enhver sædvanlig SMV-definition. I praksis er størstedelen af dansk erhvervsliv – også virksomheder med 400 eller 700 ansatte – beskyttede virksomheder i forordningens forstand.
Loftet gælder kun oplysninger, der efterspørges til bæredygtighedsrapportering efter de nationale regler, der gennemfører regnskabsdirektivet. Det er en snæver afgrænsning, og den betyder, at loftet ikke dækker:
| Forespørgsel | Formål | Omfattet af loftet? |
|---|---|---|
| Kundens CSRD-rapport | Bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabsloven | Ja – højst bilag II |
| Bankens kreditvurdering | Risikostyring i et kreditinstitut | Nej |
| Leverandørgodkendelse og auditskema | Kundens egen leverandørstyring | Nej |
| Due diligence efter CSDDD | Anden EU-lovgivning | Nej |
| Offentligt udbud | Udbudsmateriale og tildelingskriterier | Nej |
| Forsikringens risikoskema | Præmiesætning | Nej |
Det er derfor en fejlslutning at konkludere, at man efter september 2026 kan afvise alt, der ligger ud over bilag II. Man kan afvise det, der skal bruges til kundens CSRD-rapport – og kun det. Til gengæld gælder afvisningsretten fuldt ud på netop det punkt: beder en CSRD-omfattet kunde om mere end loftet til sin rapportering, skal kunden udtrykkeligt oplyse, hvad den ekstra information er, og at leverandøren kan sige nej. Kontraktvilkår, der kræver mere, end standarden tillader, er ugyldige.
Den praktiske konsekvens er ikke, at I slipper for at svare. Den er, at I nu kan forberede ét datasæt, der dækker loftet, og bruge det som udgangspunkt for alle forespørgsler – også dem fra banken, hvor I så selv vælger, hvor meget mere I vil levere. Det er en helt anden arbejdsgang end den, mange sidder i nu, hvor hvert skema besvares fra bunden.
VS-standardens bilag I består af et basismodul med elleve oplysninger (B1–B11) og et omfattende modul med ni (C1–C9). Basismodulet skal anvendes, før man går videre til det omfattende, og dækker energi, udledninger, forurening, vand, affald, medarbejderforhold og bøder for korruption.
Her er standardens egen struktur. Titlerne er oversat fra forordningens bilag I, og de to moduler er bevidst bygget, så en virksomhed kan stoppe efter basismodulet uden at efterlade huller.
| Kode | Oplysning | Hvor data typisk kommer fra |
|---|---|---|
| B1 | Grundlag for udarbejdelsen | Stamdata, CVR, koncernstruktur, regnskabsperiode |
| B2 | Praksis, politikker og kommende initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi | Ledelsens egne dokumenter – ikke et tal |
| B3 | Energi og drivhusgasudledninger | El-, varme- og brændstoffakturaer i kreditorbogføringen |
| B4 | Forurening af luft, vand og jord | Miljøgodkendelser, egenkontrol, kun relevant for visse brancher |
| B5 | Biodiversitet | Matrikel- og lokationsdata, beskyttede områder |
| B6 | Vand | Vandforbrug på forsyningsfakturaer |
| B7 | Ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og affaldshåndtering | Affaldsfakturaer, emballagedata, indkøbsstatistik |
| B8 | Medarbejdere – generelle karakteristika | Lønsystem: antal, ansættelsestype, land |
| B9 | Medarbejdere – arbejdsmiljø og sikkerhed | Arbejdsskaderegistrering, fraværsdata |
| B10 | Medarbejdere – løn, kollektive aftaler og uddannelse | Lønsystem og tidsregistrering |
| B11 | Domme og bøder for korruption og bestikkelse | Ledelsesoplysning, typisk nul |
| C1 | Strategi: forretningsmodel og bæredygtighedsrelaterede initiativer | Ledelsesberetning, segmentoplysninger |
| C2 | Beskrivelse af praksis, politikker og kommende initiativer | Politikdokumenter |
| C3 | Reduktionsmål for drivhusgasser og klimaomstilling | Ledelsens målsætning plus baseline fra B3 |
| C4 | Klimarisici | Risikovurdering, lokationer, forsikringsforhold |
| C5 | Yderligere generelle medarbejderkarakteristika | Lønsystem |
| C6 | Yderligere oplysninger om egne medarbejdere – menneskerettighedspolitikker og processer | HR-dokumenter |
| C7 | Hændelser vedrørende menneskerettigheder | Whistleblower- og personalesager |
| C8 | Omsætning fra visse aktiviteter | Omsætning fordelt på varegrupper i økonomisystemet |
| C9 | Kønsdiversitet i ledelsesorganet | Selskabsregistrering og lønsystem |
Læg mærke til fordelingen. Af de tyve oplysninger er fem ren ledelsestekst (B2, C1, C2, C4 og C6), to er juridiske oplysninger, der normalt er tomme (B11 og C7), og resten er tal, der allerede findes i jeres egne systemer. Det er den indsigt, der gør hele opgaven overkommelig.
Standarden gælder efter bilag I, punkt 2, for virksomheder med i gennemsnit højst 1.000 ansatte i det forudgående regnskabsår, og den omfatter også selvstændige, ikke-selskabsretlige virksomheder og børsnoterede mikrovirksomheder. Punkt 25 åbner for, at man kan tage enkelte C-oplysninger med uden at lave hele det omfattende modul – nyttigt, hvis én stor kunde insisterer på C3-reduktionsmål, men ikke på resten.
De store virksomheders standard blev skrumpet samtidig. Kommissionen oplyser, at antallet af obligatoriske datapunkter er reduceret med mere end 60 pct., og det samlede antal med mere end 70 pct. De reviderede ESRS bliver obligatoriske for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027, og kan efter Erhvervsstyrelsens udlægning anvendes frivilligt allerede for regnskabsår 2026. Det har betydning for jer som leverandør: når kundens egen liste bliver kortere, bliver de forespørgsler, kunden sender videre, det også.
Energiforbrug, brændstof, vand, affald og emballage står på fakturaer, der allerede er bogført. Medarbejdertal, lønspredning, uddannelsestimer og fravær står i løn- og tidsregistreringssystemet. Opgaven er ikke at måle noget nyt, men at mærke de konti og dimensioner, som tallene allerede passerer.
Den mest udbredte fejl i ESG-arbejdet i små og mellemstore virksomheder er at starte med et nyt system. Et ESG-værktøj købes, og så opdager man, at det skal fodres manuelt, fordi ingen har koblet det til bogføringen. Resultatet er et årligt projekt, der skal gentages forfra hver gang.
Alternativet er at behandle ESG-tal som enhver anden rapportering ud af økonomisystemet. De fleste af dem er mængder, der står på et bilag, I allerede modtager og bogfører. Her er oversigten, vi bruger, når vi sætter det op i Admind OFFICE:
| VS-oplysning | Kildebilag | Hvad der skal på plads i systemet |
|---|---|---|
| B3 – elforbrug i kWh | Elregning fra netselskab og elhandler | Egen konto pr. måler eller lokation plus mængdefelt, så kWh følger kroner |
| B3 – varme | Fjernvarme- eller gasregning | Samme princip, mængde i MWh eller m³ |
| B3 – brændstof og kørsel | Tankkort- og leasingfakturaer, kørselsafregning | Dimension pr. køretøj, liter på fakturalinjen, km fra kørselsregnskab |
| B6 – vandforbrug | Vandregning | Mængdefelt i m³, én konto pr. adresse |
| B7 – affald | Fakturaer fra renovær og genbrugsplads | Fraktion som dimension, tømninger og tømningsvægt på linjen |
| B7 – emballage | Indkøbsfakturaer og egne varestamdata | Samme emballagefelter, som producentansvaret alligevel kræver |
| B8 og C5 – antal og type ansatte | Lønsystemets ansatteliste | Ansættelsesform, land og køn som faste felter, ikke fritekst |
| B9 – arbejdsmiljø | Arbejdsskadeanmeldelser, fraværsregistrering | Fraværsart adskilt fra ferie, arbejdsskade som egen kode |
| B10 – løn og uddannelse | Lønkoder og timeregistrering | Uddannelsestimer som egen aktivitet i tidsregistreringen |
| C8 – omsætning på aktiviteter | Salgsfakturaer | Varegruppe og branchekode på varenummeret |
Tre af linjerne førtjener en bemærkning. Mængdefeltet er hele hemmeligheden ved B3 og B6: hvis I kun bogfører kroner, kan ingen regne baglæns til kWh, fordi prisen svinger. Et mængdefelt på fakturalinjen løser det én gang for alle. Uddannelsestimer findes stort set aldrig som data, fordi kurser bogføres som en omkostning uden timer – her er en aktivitetskode i tidsregistreringen den nemmeste vej, og den er I alligevel forpligtet til at have. Og emballagefelterne er de samme, som udvidet producentansvar kræver. Har I lavet det arbejde, er B7 næsten gratis.
Nogle vil spørge, om tallene så ikke bør ligge i et særskilt bæredygtighedssystem. Argumentet imod er det samme, der gælder for regnskabsmateriale i øvrigt: data, der skal kunne dokumenteres og genfindes om fem år, bør ligge, hvor opbevaringskravene allerede er håndteret. Et ESG-tal uden et bilag bag er værdiløst i det øjeblik, en kunde eller en revisor beder om dokumentation.
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer for styring af ESG-risici har været i anvendelse siden den 11. januar 2026 for de fleste institutter og fra den 11. januar 2027 for små og ikke-komplekse institutter. De kræver, at banken kan indsamle og strukturere ESG-data om sine modparter – altså om jer.
Mens CSRD blev snævrere, gik udviklingen den anden vej i den finansielle regulering. EBA offentliggjorde sine endelige retningslinjer for styring af ESG-risici i begyndelsen af 2025, og de trådte i anvendelse den 11. januar 2026. Små og ikke-komplekse institutter har fået et år ekstra, til den 11. januar 2027. Retningslinjerne kræver, at institutterne har systemer og processer til at identificere, indsamle, strukturere og analysere de data, der er nødvendige for at styre ESG-risici, og at data kan komme fra eksisterende eller potentielle relationer med modparter og kunder.
Oversat til et møde i banken betyder det, at ESG-spørgsmål ikke længere er en høflig interesse, men en del af kreditsagen. Og fordi formålet er risikostyring og ikke bæredygtighedsrapportering, ligger forespørgslen uden for værdikædeloftet. I kan ikke henvise til bilag II og lade det blive ved det.
Det behøver ikke være et problem. Banken spørger typisk om færre og mere konkrete ting, end en CSRD-kunde gør: energiforbrug og udvikling over tid, afhængighed af fossile brændsler, eksponering mod klimarisici på ejendomme, og om der findes en omstillingsplan. Alle fire kan besvares på grundlag af samme datasæt som bilag II – blot med flere års historik. Derfor er rådet at gemme to eller tre års tal fra starten, også selvom ingen har bedt om dem endnu.
Det danske lovforslag, der gennemfører omnibus-direktivet, ophæver både redegørelsen for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a og redegørelsen for dataetik efter § 99 d – allerede for regnskabsår 2026. Lovforslaget var i høring fra 2. juli til 20. august 2026 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Her er en gevinst, som mange danske virksomheder i regnskabsklasse C og D endnu ikke har taget hjem. Lovforslaget hedder i lovprogrammet for 2026/2027 »Gennemførelse af EU-direktiv om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering« og ændrer årsregnskabsloven, lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering, selskabsloven og revisorloven. Det var i høring på høringsportalen fra den 2. juli 2026 med frist den 20. august 2026 og var sat til fremsættelse i Folketingets åbningsuge i oktober 2026 med ikrafttræden den 1. januar 2027.
Ud over selve CSRD-indsnævringen fjerner forslaget to danske særkrav, der har ligget i ledelsesberetningen i årevis:
| Krav | Hvem har været omfattet | Status |
|---|---|---|
| § 99 a – redegørelse for samfundsansvar | Store virksomheder i klasse C og alle i klasse D | Bortfalder for regnskabsår 2026 |
| § 99 d – redegørelse for dataetik | Store virksomheder i klasse C og alle i klasse D, følg-eller-forklar siden regnskabsår 2021 | Bortfalder for regnskabsår 2026 |
| § 99 b – kønsmæssig sammensætning af ledelsen | Store virksomheder i klasse C og klasse D | Ikke omfattet af forslaget |
Størrelsesgrænserne, der afgør, om I er en stor virksomhed i klasse C, står i årsregnskabslovens § 7, stk. 2. En virksomhed er mellemstor, hvis den i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre grænser: en balancesum på 195 mio. kr., en nettoomsætning på 391 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Overskrides to af dem, er virksomheden stor – og har dermed været omfattet af både § 99 a og § 99 d. Små virksomheder ligger under 55 mio. kr. i balancesum, 111 mio. kr. i nettoomsætning og 50 heltidsbeskæftigede.
Praktisk råd: tjek, hvad jeres revisor har planlagt for årsrapporten for 2026. Er redegørelserne allerede skrevet ind i opgavebeskrivelsen, kan de tages ud igen – men kun, hvis lovforslaget er vedtaget, inden årsrapporten godkendes. Så længe forslaget ikke er endeligt vedtaget, er det klogt at have teksten klar i skuffen.
Værdikædeloftet gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Samme dato gør de reviderede ESRS obligatoriske, og samme dato er første regnskabsår for de virksomheder, der fortsat er omfattet af CSRD. 2027 er altså året, hvor de nye regler møder hinanden.
| Dato | Hvad sker der | Betyder for en virksomhed under 1.000 ansatte |
|---|---|---|
| 25.02.2026 | Bekendtgørelse fritager virksomheder, der falder ud, for regnskabsår 2025 og 2026 | Ingen rapportering, hvis I var på vej ind i bølge 2 eller 3 |
| 18.03.2026 | Direktiv (EU) 2026/470 i kraft | Retstilstanden er endelig – usikkerheden er væk |
| 03.07.2026 | Kommissionen vedtager reviderede ESRS og VS-standarden | Loftets indhold er kendt og kan forberedes |
| 24.09.2026 | Delegeret forordning (EU) 2026/1560 i kraft | Frivillig rapportering efter bilag I er mulig fra nu |
| 01.01.2027 | Værdikædeloftet får virkning for nye regnskabsår | I kan afvise forespørgsler ud over bilag II til kundens rapport |
| 19.03.2027 | Frist for dansk gennemførelse af CSRD-ændringerne | Årsregnskabslovens nye ordlyd er på plads |
| 26.07.2029 | CSDDD gælder for virksomheder over 5.000 ansatte og 1,5 mia. euro | Due diligence-forespørgsler fra de største koncerner, uden for loftet |
Tidslinjen minder om den, vi beskrev for ViDA og e-fakturering: EU-datoerne ligger fast, den danske gennemførelse kommer senere, og i mellemtiden er det kundernes aftaler, der står for den reelle håndhævelse.
Rækkefølgen betyder noget. De to første trin tager en formiddag og fjerner halvdelen af arbejdet senere.
Elforbrug bogført som 84.000 kr. kan ikke omregnes til kWh, fordi prisen har svinget hele året. Mængdefeltet skal med fra starten.
Når el, varme og vand deler konto, kan ingen svare på B3 og B6 hver for sig. Tre konti koster intet at oprette.
Har I to adresser, skal forbruget kunne deles. Ellers kan en kunde, der kun handler med det ene lager, ikke få et retvisende tal.
Uddannelse bogføres som omkostning, og så findes B10-timerne ikke. En aktivitetskode i tidsregistreringen løser det.
Den, der udfylder kundens ESG-skema, er ofte den, der har kundekontakten – og ikke den, der kender tallene. Svaret skal komme fra rapporten.
Vilkår, der kræver mere end loftet til kundens rapportering, er ugyldige. Men det er nemmere at få dem ud, før der skrives under.
ESG-tallene kræver ikke et nyt system. De kræver et økonomisystem, hvor mængder og dimensioner er sat rigtigt op fra starten.
Skal data også kunne trækkes ud i et maskinlæsbart format til en kunde eller en leverandørportal, er det værd at læse vores gennemgang af EU Data Act og retten til at få sine data ud – de to dagsordener mødes i praksis, når en kunde beder om et dataudtræk og ikke en PDF.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«Westwind, Admind-kunde i over 10 år
ESG-tallene skal kunne dokumenteres, genfindes og opbevares på samme måde som resten af regnskabsmaterialet. Guiden gennemgår kravene til digital bogføring, opbevaring og udtræk – og hvad de betyder for de mængdedata, en kunde eller en bank kan komme og spørge om.
Du modtager guiden som PDF. Ingen nyhedsbrev, ingen videregivelse.
En halv time på skærmen er nok til at se, om mængder og dimensioner er sat op, så bilag II kan besvares med en rapport i stedet for et regneark. Vi siger det ligeud, hvis der ikke er noget at ændre.
»Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.«
Westwind, Admind-kunde i over 10 årNej. CSRD gælder fortsat, men kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og over 3.530 mio. kr. i nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår. I Danmark falder antallet af omfattede virksomheder fra omkring 2.200 til omkring 220.
Nej, ikke efter CSRD. Med højst 1.000 ansatte er I en beskyttet værdikædevirksomhed, og en CSRD-omfattet kunde må derfor ikke kræve mere af jer til sin rapportering, end bilag II i delegeret forordning (EU) 2026/1560 indeholder.
Det er en liste over datapunkter i bilag II til VS-standarden. Forordningens artikel 3, stk. 2, fastslår, at loftet alene består af disse datapunkter. Bilag II har desuden en kortere liste for virksomheder med 10 ansatte eller derunder.
Nej. Loftet gælder kun oplysninger, der bruges til bæredygtighedsrapportering efter de regler, der gennemfører regnskabsdirektivet. Bankens formål er risikostyring, og EBA’s retningslinjer for styring af ESG-risici har været i anvendelse siden den 11. januar 2026.
Fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Selve forordningen trådte i kraft den 24. september 2026, og frivillig rapportering efter bilag I er mulig fra det tidspunkt.
Ja, efter det danske lovforslag bortfalder både årsregnskabslovens § 99 a om samfundsansvar og § 99 d om dataetik for regnskabsår 2026. Lovforslaget var i høring fra 2. juli til 20. august 2026 med forventet ikrafttræden 1. januar 2027.
Sjældent. Hovedparten af datapunkterne i bilag II er mængder, der står på fakturaer, I allerede bogfører, eller felter i løn- og tidsregistreringen. Et mængdefelt og en dimension i økonomisystemet dækker typisk behovet.
Kontraktvilkår, der forpligter en beskyttet virksomhed til at levere mere end loftet til kundens bæredygtighedsrapportering, er ugyldige. Beder kunden alligevel om mere, skal den oplyse, hvad det ekstra er, og at I kan afvise det.
Vi har sat systemer op for danske virksomheder siden 1999 og kender bilagene bag tallene. Ring, eller book en halv time, hvor vi ser på kontoplanen og finder ud af, hvad der mangler.