Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted.
Dataforordningen har været gældende siden 12. september 2025, og om 11 uger forsvinder den sidste mulighed for at opkræve gebyr for et skifte. Danmark har fået sin egen håndhævelseslov, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsynet, og enhver kunde kan klage på borger.dk. Her er, hvad reglerne betyder — både når I er kunde hos en cloududbyder, og når I selv sælger et hostet system.
Dataforordningen er forordning (EU) 2023/2854, også kaldet Data Act. Den har været gældende i hele EU siden 12. september 2025. Den giver brugere ret til data fra forbundne produkter, og den giver kunder ret til at skifte cloududbyder uden hindringer. Fra 12. januar 2027 helt uden gebyr.
Da dataforordningen blev omtalt i dansk presse, handlede eksemplerne om landbrugsmaskiner, biler og smarte køleskabe. Digitaliseringsstyrelsen bruger selv de eksempler i sin introduktion, hvor et forbundet produkt forklares som "et produkt, som samler data om dets brug og/eller omgivelser". Og det er rigtigt nok: forordningens kapitel II handler om data fra ting med sensorer i.
Men forordningen har to halvdele, og den anden halvdel rammer stort set alle danske virksomheder. Kapitel VI handler om databehandlingstjenester — alt det, vi i daglig tale kalder cloud. Digitaliseringsstyrelsens vejledning definerer en databehandlingstjeneste som en "digital tjeneste, der leveres til en kunde, og som muliggør alment tilgængelig og on-demand-netværksadgang", og nævner udtrykkeligt IaaS, PaaS og SaaS, men også edge-tjenester og dataanalyseplatforme.
Det er en bred definition. Den dækker jeres økonomisystem, hvis det kører som abonnement. Den dækker webshopplatformen, lønsystemet, sagsstyringen, tidsregistreringen, backup-tjenesten og det hostede filarkiv. Og hvis I selv sælger adgang til et system, som kunden logger ind på, så dækker den også jer — i rollen som udbyder.
Reglerne om skift er ikke en forbrugerbeskyttelse, I kan læne jer tilbage i. De er gensidige. Den samme paragraf, der giver jer ret til at tage jeres data med fra en leverandør, forpligter jer til at lade jeres egne kunder gøre det samme.
Danmark har desuden fået sin egen håndhævelseslov. Datadelingsloven, lov nr. 1618 af 16. december 2025, udpeger i § 2 Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed, giver styrelsen hjemmel til at udstede påbud og til at straffe overtrædelser med bøde. Det er den forskel, der gør emnet aktuelt nu i stedet for om nogle år: der er en adresse, en klageformular og en sanktion. Vi vender tilbage til loven længere nede.
Hvis I allerede har arbejdet med databehandleraftaler med jeres IT-leverandører, vil meget af det her føles bekendt. Forskellen er, at databehandleraftalen handler om hvordan leverandøren må behandle personoplysninger, mens dataforordningen handler om hvem der kan tage data med sig — alle data, ikke kun personoplysninger.
Fire datoer styrer dataforordningen. 12. september 2025: reglerne begyndte at gælde. 12. september 2026: designkravet til nye forbundne produkter trådte i kraft. 12. januar 2027: skiftegebyrer bliver helt forbudt. 12. september 2027: de gamle, løbende kontrakter bliver også omfattet af kapitel IV.
Datoerne står i forordningens artikel 50. To af dem er allerede passeret, og det er værd at standse ved, for det betyder, at pligterne ikke ligger ude i fremtiden. Den tredje dato, 12. januar 2027, er den, der kommer til at koste nogen penge.
| Dato | Hvad der sker | Hjemmel |
|---|---|---|
| 11. januar 2024 | Forordningen trådte i kraft. Udfasningen af skiftegebyrer begyndte: fra denne dag må en udbyder kun opkræve nedsatte gebyrer, der ikke overstiger udbyderens egne omkostninger direkte knyttet til det konkrete skifte. | Art. 29, stk. 2 og 3 |
| 12. september 2025 | Forordningen fandt anvendelse. Artikel 50 siger ordret: "Den finder anvendelse fra den 12. september 2025." Alle pligter for udbydere af databehandlingstjenester i kapitel VI gælder fra denne dag — aftalevilkår, oplysningspligt, fjernelse af hindringer og de tekniske krav. | Art. 50 |
| 12. september 2026 | Designkravet i artikel 3, stk. 1, gælder for forbundne produkter og relaterede tjenester, der bringes i omsætning efter denne dato. Nye produkter skal altså være designet, så data er tilgængelige for brugeren som udgangspunkt. | Art. 50 og art. 3, stk. 1 |
| 12. januar 2027 | Skiftegebyrer bliver forbudt. Fra denne dag må en udbyder af en databehandlingstjeneste ikke opkræve noget gebyr af kunden for selve skifteprocessen. Heller ikke nedsatte gebyrer. | Art. 29, stk. 1 |
| 12. september 2027 | Kapitel IV om urimelige kontraktvilkår får virkning for aftaler indgået den 12. september 2025 eller tidligere, hvis aftalen er tidsubegrænset eller udløber mindst ti år efter 11. januar 2024. | Art. 50 |
Bemærk forskellen mellem de to typer dato. 12. september 2026 er en produktdato: den gælder for produkter, der bringes i omsætning efter datoen, så et produkt, I solgte i foråret 2026, er ikke omfattet af designkravet. 12. januar 2027 er derimod en kalenderdato: fra den dag gælder forbuddet mod gebyrer for alle skifteprocesser, uanset hvornår aftalen blev indgået.
I er kunde, hvis I køber adgang til et system som en tjeneste. I er udbyder, hvis I sælger adgang til et system, kunden logger ind på. Mange danske IT-huse, bureauer og softwarehuse er begge dele, og pligterne i kapitel VI gælder uanset virksomhedens størrelse.
Her ligger den mest almindelige fejlslutning. Forordningen indeholder en reel lempelse for små virksomheder, men den gælder ikke det, de fleste tror. Artikel 7 fritager mikrovirksomheder og små virksomheder for pligterne i kapitel II — altså dataene fra forbundne produkter, man selv fremstiller, designer eller leverer. Lempelsen gælder kun, hvis virksomheden ikke har en partnervirksomhed eller en tilknyttet virksomhed, der er større, og ikke er underleverandør på produktet. Mellemstore virksomheder får en overgang: fritagelsen rækker ind i det første år efter, at virksomheden er blevet mellemstor, og det første år efter, at et konkret forbundet produkt er bragt i omsætning.
Der er ingen tilsvarende størrelseslempelse i kapitel VI. Reglerne om skift mellem databehandlingstjenester gælder, uanset om udbyderen har tre ansatte eller tre tusind. De undtagelser, der findes, handler om tjenestens karakter og står i artikel 31: skræddersyede tjenester, der i al væsentlighed er udviklet til én kunde og ikke udbydes kommercielt i bred skala, er fritaget for enkelte krav — blandt andet gebyrudfasningen i artikel 29 og kravet om funktionel ækvivalens. Test- og evalueringsversioner, der bruges i en begrænset periode, er fritaget for kapitlets forpligtelser. Og bruger I en undtagelse, skal I efter artikel 31 oplyse den kommende kunde om det, inden aftalen indgås.
Kundesiden er lige så relevant. De rettigheder, forordningen giver, er værd at kende, inden I forhandler næste gang — for eksempel når I overvejer, hvor regnskabsmaterialet skal opbevares i skyen, eller hvad der sker med data, hvis leverandøren løber ind i problemer.
Opsigelsesfristen må højst være to måneder. Derefter løber en overgangsperiode på højst 30 kalenderdage til selve flytningen, og bagefter har kunden mindst 30 dage mere til selv at hente sine data. Kan udbyderen ikke overholde fristen teknisk, skal den begrunde det inden 14 arbejdsdage.
Reglerne står i artikel 25 om aftalevilkår ved skift og i artikel 30 om de tekniske aspekter. Digitaliseringsstyrelsens vejledning om skift mellem databehandlingstjenester opsummerer dem i et sprog, der er til at arbejde med, og tallene nedenfor er hentet derfra og fra forordningen.
| Trin | Frist | Hvad der gælder |
|---|---|---|
| Opsigelse | Højst 2 måneders varsel | En aftale om en databehandlingstjeneste må ikke binde kunden længere. Står der tre, seks eller tolv måneder i jeres nuværende kontrakt, er vilkåret i strid med forordningen. |
| Overgangsperiode | Højst 30 kalenderdage | Løber fra opsigelsesfristens udløb. Her skal selve skiftet gennemføres. Kunden kan forlænge perioden én gang. |
| Teknisk umuligt? | Begrundelse inden 14 arbejdsdage | Kan de 30 dage ikke holdes af tekniske grunde, skal udbyderen begrunde det og foreslå en alternativ periode. Den må højst være syv måneder. |
| Downloadperiode | Mindst 30 dage | Efter overgangsperioden har kunden mindst 30 dage til selv at hente data og digitale aktiver ned, før de slettes. |
| Funktionel ækvivalens | Ved IaaS | Kunden skal kunne genskabe samme funktion og ydelse i det nye miljø. Ved PaaS og SaaS gælder i stedet åbne grænseflader og eksport i et struktureret, maskinlæsbart format. |
Der er også en pligt, der ikke kan måles i dage: artikel 27 pålægger alle parter i et skifte at samarbejde i god tro. Det er den bestemmelse, der gør det svært at forsinke et skifte med lange svartider, uklare formater og medarbejdere, der ikke har mandat. Og artikel 23 forpligter udbyderen til at fjerne hindringer for effektive skift — ikke blot til at undlade at bygge nye.
I praksis er det her, de fleste danske virksomheder opdager, hvor låst de står. Et økonomisystem, der kun kan eksportere en PDF-rapport, lever ikke op til kravet om et struktureret, maskinlæsbart format. Det samme gælder en webshopplatform uden adgang til ordrehistorikken i rå form, og et sagssystem, hvor vedhæftede filer kun kan hentes én ad gangen.
Indtil 11. januar 2027 må en udbyder opkræve nedsatte gebyrer, der ikke overstiger udbyderens egne omkostninger direkte knyttet til det konkrete skifte. Fra 12. januar 2027 må der slet ikke opkræves gebyr for skifteprocessen. Standardpriser for den løbende tjeneste er ikke berørt.
Udfasningen er trinvis og har været i gang siden 11. januar 2024. Digitaliseringsstyrelsen formulerer slutpunktet kort og klart i sin introduktion til forordningen:
"Fra den 12. januar 2027 må det ikke koste noget at skifte cloudtjeneste."Digitaliseringsstyrelsen, "Vil du vide mere om dataforordningen"
Det afgørende ord er "skifte". Forbuddet rammer gebyrer for selve skifteprocessen — ikke prisen for tjenesten, sådan som den er aftalt, og ikke sanktioner for førtidig opsigelse, der følger af en bindingsperiode. Grænsen kan være hårfin, og den er værd at trække på papir, inden en kunde gør det for jer.
| Vilkår i en typisk dansk kontrakt | Indtil 11.01.2027 | Fra 12.01.2027 |
|---|---|---|
| "Udtræk af data ved ophør faktureres efter medgået tid, min. 10 timer" | Kun hvis beløbet reelt svarer til udbyderens omkostninger ved det konkrete skifte, og det skal kunne dokumenteres | Ikke tilladt |
| "Eksportfil leveres mod et gebyr på 7.500 kr." | Kun hvis gebyret er nedsat til de faktiske omkostninger. Et fast, rundt beløb er svært at forsvare | Ikke tilladt |
| "Opsigelse med 6 måneders varsel til udgangen af et kvartal" | I strid med artikel 25 allerede i dag — varslet må højst være to måneder | I strid med artikel 25 |
| "Abonnementet koster 2.400 kr. pr. måned" | Lovligt — standardpris for tjenesten | Lovligt |
| "Bindingsperiode på 24 måneder med sanktion ved førtidigt ophør" | Ikke forbudt i sig selv, men skal oplyses klart før aftaleindgåelse | Skal fortsat oplyses, og må ikke bruges som skjult skiftegebyr |
Oplysningspligten er den anden halvdel af artikel 29. Før en aftale indgås, skal udbyderen klart oplyse om standardgebyrer for tjenesten, om eventuelle sanktioner ved førtidig opsigelse og om de nedsatte skiftegebyrer, der kan komme i spil i overgangsperioden. Oplysningerne skal desuden være offentligt tilgængelige — typisk i et afsnit på hjemmesiden. Er skiftet særligt komplekst eller omkostningsfuldt for en bestemt tjeneste, skal kunden også have det at vide.
Udbydere skal have en skriftlig aftale, kunden kan se og gemme inden indgåelse. Den skal mindst beskrive mulighederne for at overføre, flytte og slette data, en udtømmende liste over datakategorier, bistanden under skiftet, de kendte driftsrisici og eventuelle skiftegebyrer.
Det er her, de fleste danske softwarehuse og bureauer har et hul. Kravene har været gældende siden 12. september 2025, men de står sjældent i standardvilkårene — af den simple grund, at vilkårene ofte er skrevet før 2024. Nedenfor er de punkter, en aftale om en databehandlingstjeneste skal indeholde efter artikel 25, 26 og 28.
| Skal stå i aftalen | Hvad det betyder i praksis |
|---|---|
| Overførsel, flytning og sletning | Kundens konkrete muligheder for at få data og digitale aktiver ud, flytte dem til en anden udbyder og få dem slettet. Ikke en henvisning til support, men en beskrivelse. |
| Udtømmende liste over datakategorier | Hvilke data tjenesten rummer — og hvilke der er undtaget fra portering, fordi de er forretningshemmeligheder eller beskyttet af immaterielle rettigheder. Listen skal være udtømmende, ikke eksempelvis. |
| Bistand, oplysninger og sikkerhed under skiftet | Hvad I gør, hvad kunden selv gør, hvilke formater der leveres, og hvordan data beskyttes undervejs. |
| Kendte driftsrisici | Hvad kunden skal forvente af nedetid, ydelsestab eller funktionsforskelle under et skifte. Ubehageligt at skrive, men det er et krav. |
| Eventuelle skiftegebyrer | Størrelse og beregningsgrundlag — indtil 11. januar 2027. Derefter skal feltet være tomt. |
| Jurisdiktion og international adgang | Efter artikel 28: hvilken jurisdiktion tjenesten er underlagt, og hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger I har truffet mod udenlandsk statslig adgang til data. |
Oplysningerne på hjemmesiden er et selvstændigt krav. Standardgebyrer, sanktioner ved førtidig opsigelse, skiftegebyrer, undtagelser efter artikel 31, foranstaltninger mod international statslig adgang og jurisdiktionen skal være offentligt tilgængelige på et let tilgængeligt sted. Det er samtidig den nemmeste del at løse: en enkelt, velskrevet side på jeres eget website dækker det meste.
En sidste ting, der ofte overses: kravet om åbne grænseflader for PaaS og SaaS. Har jeres system ikke et API, kunden kan trække sine data ud gennem, så mangler der mere end en tekst i kontrakten. Og har I selv valgt at tage backup af kundedata i en tredje tjeneste, skal den backup være med i datakategorilisten.
Artikel 13 gør ensidigt pålagte vilkår om dataadgang uforbindende, hvis de er urimelige. Nogle vilkår er altid urimelige, andre formodes at være det. Reglen beskytter virksomheder — ikke forbrugere — og gælder aftaler indgået efter 12. september 2025.
Artikel 13 er dataforordningens svar på en velkendt dansk virkelighed: den lille virksomhed, der får et vilkårssæt på mail og får at vide, at sådan er det. Bestemmelsen gælder vilkår om dataadgang og -anvendelse og om ansvar og retsmidler ved misligholdelse, som én virksomhed har pålagt en anden ensidigt. Er vilkåret urimeligt, binder det ikke den part, det blev pålagt.
To detaljer gør bestemmelsen skarpere, end den ser ud. Bevisbyrden er vendt: det er den part, der leverede vilkåret, der skal godtgøre, at det ikke blev pålagt ensidigt. Og man kan ikke selv påberåbe sig reglen mod sit eget vilkår. Hovedtesten er, om brugen af vilkåret i grov grad afviger fra god handelspraksis for dataadgang og -anvendelse, i strid med god tro og redelig handlemåde.
| Altid urimeligt (sortlisten) | Formodes urimeligt (grålisten) |
|---|---|
| At udelukke eller begrænse den pålæggende parts ansvar for forsæt eller grov uagtsomhed | Upassende at begrænse modpartens retsmidler ved misligholdelse — eller at udvide modpartens eget ansvar |
| At udelukke modpartens retsmidler ved manglende opfyldelse eller den pålæggende parts ansvar ved misligholdelse | At give den pålæggende part adgang til at bruge modpartens data på en måde, der skader modpartens legitime interesser væsentligt — særligt forretningshemmeligheder |
| At give den pålæggende part eneret til at afgøre, om data er aftalemæssige, eller til at fortolke et vilkår | At hindre modparten i at bruge sine egne data i aftaleperioden, eller at begrænse brugen så meget, at værdien ikke kan udnyttes |
| At hindre ophør inden for en rimelig frist, eller at tillade ophør med urimeligt kort varsel | |
| At hindre modparten i at få en kopi af sine data under aftalen eller i en rimelig periode efter | |
| At tillade væsentlige ensidige ændringer af pris eller af centrale datavilkår uden gyldig grund og uden en opsigelsesret |
Formodningen på grålisten kan afvises, hvis vilkåret kan forsvares konkret. Og undtagelsen for ensidige ændringer er værd at kende, hvis I selv sælger en løbende tjeneste: i en tidsubegrænset aftale kan I ændre vilkår ensidigt, hvis aftalen angiver en gyldig grund, I varsler rimeligt, og modparten kan opsige uden omkostninger. Det er ikke en teoretisk pointe — det er opskriften på den prisklausul, der holder.
Artikel 13 kan ikke fravælges ved aftale, og hvis det urimelige vilkår kan udskilles, binder resten af aftalen fortsat. Bestemmelsen gælder ikke vilkår, der definerer aftalens hovedgenstand, eller spørgsmålet om prisens rimelighed.
Fra 12. september 2026 skal nye forbundne produkter og relaterede tjenester designes, så data er tilgængelige for brugeren som udgangspunkt — gratis, i et fyldestgørende, struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og hvor det er relevant og teknisk muligt, direkte fra produktet.
Artikel 3, stk. 1, bruger formuleringen "gratis og i et fyldestgørende, struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format" om de data, brugeren skal kunne komme til. Kravet gælder produktdata og relaterede tjenestedata plus de metadata, der er nødvendige for at fortolke og bruge dem. Datoen 12. september 2026 hænger på produktet, ikke på kalenderen: den omfatter produkter, der er bragt i omsætning efter den dag.
Dertil kommer to oplysningspligter, som gælder nu og er lettere at overse, fordi de rammer salgsmaterialet frem for produktet. Efter artikel 3, stk. 2, skal sælgeren, udlejeren eller leasinggiveren før aftalen oplyse om datatype, format og forventet mængde, om data genereres løbende og i realtid, om de lagres lokalt eller på en fjernserver og hvor længe, og hvordan brugeren kan tilgå, hente eller slette dem. Efter artikel 3, stk. 3, skal udbyderen af en relateret tjeneste blandt andet oplyse, om dataindehaveren selv vil bruge data og til hvilke formål, om tredjeparter kan få adgang, om der indgår forretningshemmeligheder — og at brugeren kan klage til den kompetente myndighed efter artikel 37.
For en dansk virksomhed, der sælger eller videresælger forbundet udstyr, ligger dette krav tæt på de krav, Cyber Resilience Act stiller til produkter med digitale elementer. De to forordninger overlapper i produktlisten, men peger forskellige steder: CRA på sikkerheden, dataforordningen på adgangen til data.
"Digitaliseringsstyrelsen er kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, i dataforordningen."Datadelingsloven, lov nr. 1618 af 16. december 2025, § 2, stk. 1
Datadelingsloven, lov nr. 1618 af 16. december 2025, udpeger Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed. Styrelsen kan kræve oplysninger, udtale offentlig kritik, offentliggøre afgørelser og udstede påbud. Overtrædelser straffes med bøde, og forældelsesfristen er fem år.
Det er håndhævelsen, der gør dataforordningen til noget andet end en hensigtserklæring. Loven giver Digitaliseringsstyrelsen en række beføjelser, der tilsammen er ubehagelige for en leverandør, også uden en bødesag.
Bemærk artikel 29 og 30 på listen i § 10. Det er netop gebyrreglen og de tekniske krav til skift. Et skiftegebyr, der står i jeres vilkår efter 12. januar 2027, er altså ikke blot uforbindende over for kunden — det er en bødebelagt overtrædelse. Selskaber kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel, og forældelsesfristen er fem år.
Klageadgangen er lige så konkret. Digitaliseringsstyrelsen behandler klager over overtrædelser af dataforordningen, og borger.dk har en selvbetjeningsløsning til formålet. Enhver, som efter borger.dk’s formulering "har sit sædvanlige opholdssted, arbejdssted eller forretningssted i Danmark", kan klage — også virksomheder. Blandt de eksempler, borger.dk selv nævner, er, at en cloududbyders skriftlige aftale mangler de krævede vilkår om overførsel af data, skiftegebyrer eller ophørsbetingelser, og at en udbyder ikke har fjernet hindringer for at skifte udbyder.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ministeren for digitalisering kan desuden fastsætte nærmere regler om indgivelse af klager efter dataforordningen, herunder formkrav.
Start med at liste de tjenester, I køber, og de tjenester, I sælger. Tjek opsigelsesvarslerne i begge retninger, find skiftegebyrerne i jeres egne vilkår, og afprøv, om et dataudtræk faktisk kan gennemføres. Resten er skrivearbejde.
Trin 6 er det, der afgør, hvor stort arbejdet bliver. Fungerer et dataudtræk, er resten papirarbejde. Fungerer det ikke, er der en udviklingsopgave — og den skal planlægges, ikke opdages, når en kunde opsiger. Samme logik gælder for leverandørsiden: I kan ikke kræve et udtræk, I ikke har prøvet at hente, og I kan ikke stille krav i et leverandørspørgeskema, hvis I ikke selv kan svare på dem.
Dataforordningens krav om at kunne trække data ud møder bogføringslovens krav om at kunne fremfinde og opbevare regnskabsmaterialet. Vores guide samler de krav, der gælder dit bogholderi, på to sider. Skriv din mail, så sender vi den med det samme.
Vi sender guiden og højst et par relevante opfølgninger. Ingen videregivelse til tredjepart.
Vi er et dansk IT-hus med over 25 års erfaring i at bygge og drive løsninger for små og mellemstore virksomheder: økonomisystemer, webshops, ordrestyring, hosting og sikkerhed. Vi kigger med på begge sider — de aftaler, I har indgået, og de vilkår, I selv sælger på — og sætter en plan frem mod 12. januar 2027.
"Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration."
Westwind, Admind-kunde i over 10 årJa, for reglerne om cloud. Lempelsen i artikel 7 for mikrovirksomheder og små virksomheder gælder kun pligterne i kapitel II om data fra forbundne produkter, og kun hvis virksomheden ikke har en større partner- eller tilknyttet virksomhed og ikke er underleverandør på produktet. Kapitel VI om skift mellem databehandlingstjenester har ingen tilsvarende størrelsesgrænse.
Sandsynligvis ja, hvis kunden får on-demand-netværksadgang til ressourcer, I driver. Digitaliseringsstyrelsens vejledning nævner IaaS, PaaS og SaaS og også edge-tjenester og dataanalyseplatforme. Det afgørende er ikke, hvad løsningen kaldes, men om kunden køber adgang i stedet for software på egen server.
Indtil 11. januar 2027 må I opkræve nedsatte gebyrer, der ikke overstiger jeres omkostninger direkte knyttet til det konkrete skifte. Fra 12. januar 2027 må der ikke opkræves gebyr for skifteprocessen. Supplerende ydelser ud over selve skiftet kan aftales særskilt, men grænsen skal kunne forklares, og artikel 29 og 30 er bødebelagte efter datadelingslovens § 10.
Så skal I inden 14 arbejdsdage begrunde det og foreslå en alternativ overgangsperiode. Den må højst være syv måneder. Det er en nødventil, ikke en standardløsning: artikel 23 forpligter udbyderen til at fjerne hindringer for effektive skift, og artikel 27 til at samarbejde i god tro.
Digitaliseringsstyrelsen, udpeget i datadelingslovens § 2. Styrelsen kan kræve oplysninger, udtale offentlig kritik, offentliggøre udtalelser og afgørelser og udstede påbud. Overtrædelser straffes med bøde efter § 10, selskaber kan pålægges strafansvar, og forældelsesfristen er fem år. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ja. Digitaliseringsstyrelsen behandler klager, og der er en selvbetjeningsløsning på borger.dk. Klageren skal oplyse firmanavn og CVR-nummer og vedlægge dokumentation. Blandt eksemplerne på borger.dk er manglende aftalevilkår om overførsel af data, skiftegebyrer eller ophørsbetingelser.
Kapitel IV om urimelige kontraktvilkår får virkning for aftaler indgået den 12. september 2025 eller tidligere fra 12. september 2027, hvis aftalen er tidsubegrænset eller udløber mindst ti år efter 11. januar 2024. Pligterne i kapitel VI gælder derimod allerede, og gebyrforbuddet rammer alle skifteprocesser fra 12. januar 2027 uanset aftalens alder.
De supplerer hinanden. GDPR gælder personoplysninger og handler om lovligheden af behandlingen. Dataforordningen gælder alle data — også maskindata og forretningsdata — og handler om adgang, portabilitet og aftalevilkår. Et skifte af cloududbyder kan derfor være lovligt efter GDPR og samtidig i strid med dataforordningen, hvis vilkårene hindrer skiftet.
En time sammen med os giver jer listen over tjenester, rollefordelingen og de ændringer, der skal ind i vilkårene — og en afprøvning af, om et dataudtræk faktisk virker.