ViDA og e-fakturering: fristen er 2030 — men jeres postkasse åbner 1. marts 2027

Hvad ViDA faktisk er — og hvad der allerede er vedtaget

ViDA står for VAT in the Digital Age. Det er ikke et forslag længere, og det er ikke til diskussion. Pakken blev formelt vedtaget i marts 2025 og trådte i kraft 14. april 2025. EU-Kommissionen beskriver den selv som en reform, der „indføres gradvist frem til 2035“ og hviler på tre søjler: digital rapportering i realtid (DRR), opdaterede regler for platformsøkonomien og én momsregistrering (Single VAT Registration).

Den søjle, der betyder noget for et dansk handels-, håndværks- eller produktionsfirma, er den første. Kommissionen skriver om 2030-milepælen, at „det nye system indfører digital rapportering i realtid for grænseoverskridende handel, baseret på e-fakturering“. Fra den dato er e-fakturaen ikke et alternativ til PDF-fakturaen. Den er standardmetoden, og rapporteringen til myndighederne hentes ud af selve fakturaen.

Men her er pointen, som næsten ingen danske sider om emnet tager fat i: ViDA’s egen frist er ikke den første, I mærker. Danmark har allerede truffet sine beslutninger, og de ligger tre år før 2030. De står i en bekendtgørelse fra september 2026 og i en dokumentstrategi fra Erhvervsstyrelsen, som aflyste et format, mange systemleverandører allerede havde bygget på.

Tidslinjen: hvad sker hvornår

Tabellen nedenfor blander de danske og de europæiske datoer, fordi det er sådan de rammer jer: som én række af ændringer i det system, I bogfører i. Alle datoer er efterprøvet i primærkilden — bekendtgørelsen, Erhvervsstyrelsens egen vejledning eller EU-Kommissionens ViDA-side.

Læg mærke til rækkefølgen. De tre første rækker er danske og handler om jeres bogføringssystem, ikke om jeres eksporthandel. Det er dem, der kommer først, og det er dem, der kræver en beslutning af jer. Hvis I kun læser om 2030, har I læst om den del af reformen, der ligger længst væk.

Det, der rammer først: automatisk tilmelding 1. marts 2027

Den 28. september 2026 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en nyhed med overskriften „E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere“. Bag nyheden ligger bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026 om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer. Den trådte i kraft 29. september 2026, og de to vigtigste bestemmelser har udskudt virkning: § 1, nr. 6 fra 1. marts 2027 og § 1, nr. 7 fra 1. januar 2028.

Mekanikken står i bekendtgørelsens bilag 2. Nye og eksisterende slutkunder skal orienteres om, at de tilmeldes e-fakturering, „medmindre de inden for fire uger aktivt tilkendegiver, at de ikke ønsker at blive tilmeldt“. Når de fire uger er gået, skal udbyderen tilmelde alle, der hverken er tilmeldt i forvejen eller har sagt fra — og det skal ske „inden for fire uger efter udløbet af svarfristen“.

Det betyder i praksis, at beslutningen træffes for jer, hvis I ikke træffer den selv. Erhvervsstyrelsen formulerer det selv ligefremt: „Virksomheder, der ikke ønsker e-fakturering, skal takke nej, når de får besked fra deres udbyder.“ Omvendt skal den, der gerne vil have det, ikke gøre noget som helst.

Fire uger. Hvad sker der, hvis I ikke reagerer?

Det er værd at kende rækkefølgen, fordi den afgør, hvornår I reelt skal have taget stilling. Erhvervsstyrelsens vejledning til udbyderne beskriver forløbet trin for trin, og det ser sådan ud fra jeres side af skærmen:

Bemærk trin 5. Den oftest oversete risiko ved automatisk tilmelding er ikke juridisk, men praktisk: fakturaer begynder at lande et sted, I ikke plejer at kigge. Hvis bogholderiet har vane for at hente fakturaer i en mailindbakke, og leverandøren fra marts 2027 sender dem via Nemhandel i stedet, kan en forfalden faktura ligge usynligt i systemet i uger. Det er værd at afsætte en halv time til at finde ud af, hvor de lander, og hvem der kigger efter dem.

Tilmeldingen kan også fremrykkes. Erhvervsstyrelsen oplyser, at man allerede nu kan bede sin udbyder om at blive tilmeldt — og at man til enhver tid kan framelde sig igen, ligesom en virksomhed, der har fravalgt, altid kan bede om at komme med. Det er altså ikke en dør, der smækker i.

MitID på brugeren og låste stamoplysninger fra 1. januar 2028

Anden etape af bekendtgørelsen handler om noget andet end e-faktura: fakturasvindel. Den klassiske metode er at ændre kontonummeret på en ellers ægte faktura, eller at oprette en leverandør med et navn, der ligner en rigtig virksomhed. Begge dele bliver sværere, når stamdata er låst til CVR og enhver ændring af bankoplysninger kræver et MitID.

Bekendtgørelsens § 4 b definerer „låste stamoplysninger“ som de i CVR registrerede oplysninger om slutkundens navn, eventuelle binavne, adresse, CVR-nummer og eventuelle P-numre. Bilag 3 kræver, at systemet ved automatisk opslag i CVR sikrer, at elektroniske forretningsdokumenter indeholder de låste stamoplysninger — og at brugeren ikke kan ændre dem. § 5 b lægger MitID-kravet oven på ændringer af de supplerende oplysninger.

For de fleste virksomheder er det en forbedring, der mærkes som en irritation i to uger og derefter ikke mærkes. For virksomheder med mange juridiske enheder, binavne eller hyppige adresseændringer er det værd at tjekke i god tid, at det, der står i CVR, også er det, I vil have stående på fakturaen. Fra 2028 kan I ikke rette det i bogføringssystemet — I skal rette det i CVR.

OIOUBL 3.0 blev aflyst — formatet skifter til Peppol BIS 4

Dette er den beslutning, der får mindst omtale og betyder mest for jeres systemleverandør. Den 14. januar 2026 skrev Team Nemhandel i Erhvervsstyrelsen kort og kontant: „Der kommer ikke en OIOUBL 3.0.“ Begrundelsen var, at serviceleverandørerne på Nemhandelsforum havde spurgt til planerne, fordi de skulle planlægge et stort implementeringsarbejde. I stedet, skrev styrelsen, „arbejder vi for én standard, hvor alle nationale og internationale behov og krav opfyldes“.

I dokumentstrategien af 5. marts 2026 står planen. Peppol regner med at kunne lancere BIS 4 inden udgangen af 2026. En dansk national version — i strategien kaldet Nemhandel BIS 4 og i det senere høringsnotat Nemhandel Faktura — udvikles i 2027, hvis CEN og Peppol holder tidsplanen. Derefter følger en kommenteringsperiode, en indfasning og en udfasning, og: „Denne overgang forventes fuldt gennemført medio 2029“.

Høringen over strategien løb fra 11. marts til 27. marts 2026 og gav 12 høringssvar. Erhvervsstyrelsen konkluderede, at „høringssvarene viser tydelig støtte til harmonisering og internationalisering“, og fastholdt beslutningen: „Derfor fastholdes overgangen fra OIOUBL til Peppol, startende med fakturaen.“ Kritikken gik ikke på retningen, men på tempoet — flere mente, at „seks måneder til indfasningsperioden er for kort tid til reel omstilling“, og foreslog ni.

Det er værd at holde fast i, hvad der ikke ændrer sig: første fase omfatter kun fakturadokumenterne — faktura, kreditnota og invoice response. Andre dokumenter som e-ordre og e-kvittering kan fortsat sendes via både OIOUBL og Peppol. Og Erhvervsstyrelsen slår fast, at afsenderens visuelle kontrol over fakturaen ikke ændres; kun de maskinlæsbare data har retsvirkning.

Arbejdet er i gang nu. Arbejdsgruppen om den nye specifikation holdt kick-off 4. juni 2026 hos Erhvervsstyrelsen i København og løber foreløbig til ultimo 2026, efterfulgt af en specificeringsfase i 2027 og en afprøvnings- og migreringsfase i 2027–2029. Hvis jeres systemleverandør ikke sidder med ved det bord eller følger det tæt, er det et rimeligt spørgsmål at stille dem.

Hvorfor kravet flytter sig, uden at Folketinget vedtager noget nyt

Dette er den juridiske detalje, der gør hele forskellen på at planlægge og at blive overrasket. Kig på § 5 i BEK nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Virksomheden skal sikre, at systemet „via Nemhandel i OIOUBL-format automatisk kan fremsende og modtage elektronisk faktura og kreditnota“ — og at det sker „efter den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk“. Samme formulering gælder Peppol BIS i § 5, nr. 2.

Den samme konstruktion findes i BEK nr. 97 af 26. januar 2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer, hvor bilag 2 kræver, at systemet „understøtter automatisk fremsendelse og modtagelse af e-faktura via Nemhandel i OIOUBL-format“ og tilsvarende i Peppol BIS-format, med application response, message level response og invoice response.

Det er værd at holde sammen med en anden ting: afviste e-fakturaer skyldes næsten altid validering, altså at indholdet ikke overholder formatets regler. Et formatskifte er derfor ikke en kosmetisk opdatering. Det er en ny valideringsmotor i den anden ende, og de felter, der plejede at gå igennem, skal igennem igen.

Oven i det kommer SAF-T. Fra 1. januar 2027 skal registrerede bogføringssystemer understøtte SAF-T version 2.1, og det byggede på den opdaterede standardkontoplan fra 1. december 2025. Vi har skrevet om hvad SAF-T 2.0-kravene betyder i praksis, og pointen er den samme som her: det er systemudbyderens opgave, men det er jeres regnskab, der skal kunne trækkes ud korrekt.

Hvad e-faktura er værd — og hvad det koster at vente

Argumentet for e-faktura er ikke lovgivningen. Det er, at en faktura, der kommer ind som struktureret data, ikke skal tastes. Erhvervsstyrelsen beskriver det selv enkelt: e-fakturaen sendes direkte fra ét bogføringssystem til et andet og indlæses automatisk, så scanning og manuel indtastning bortfalder — og fakturabilaget gemmes i systemet, så det er nemt at finde frem, hvis en transaktion skal dokumenteres.

Det sidste er værd at hefte sig ved, fordi det berører bogføringslovens opbevaringskrav. Bilaget følger med posteringen i stedet for at ligge i en mailtråd hos den, der modtog den. Vi har beskrevet hvad kravene til opbevaring af regnskabsmateriale betyder, når materialet ligger i skyen, og e-faktura er en af de få ændringer, der gør den dokumentation lettere i stedet for sværere.

Og hvad koster det at vente? Ikke en bøde. Der er ingen straffebestemmelse knyttet til, at en virksomhed ikke bruger e-faktura, og Danmark har ikke et lovkrav om e-fakturering mellem danske virksomheder. Prisen er en anden: den opstår, når en kunde eller en offentlig ordregiver kræver e-faktura, og systemet ikke kan levere det i det format, der gælder på det tidspunkt. Det er ikke et compliance-problem. Det er et salgstab.

Tjekliste: sådan er I klar til 1. marts 2027

• Beslut nu, om I vil tilmeldes. Det eneste, fire ugers fristen i 2027 reelt kræver, er, at nogen har taget stilling i forvejen. Svaret er for de fleste ja — men det skal være et valg, ikke en forglemmelse.
• Udpeg en ansvarlig for indbakken. Hvem kigger efter e-fakturaer i bogføringssystemet, og hvor tit? Aftal det, før den første faktura lander der.
• Ryd op i CVR. Navn, binavne, adresse og P-numre bliver låst fra 1. januar 2028. Tjek, at det, der står, er det, I vil have på fakturaen.
• Saml bankoplysningerne ét sted. Fra 2028 kræver enhver ændring af bankoplysninger, SE-nummer eller GLN-nummer et MitID på den enkelte bruger. Find ud af, hvem der skal kunne det.
• Spørg leverandøren om BIS 4. Skriftligt, med en dato. Se de fem spørgsmål nedenfor.
• Tjek jeres egne udgående fakturaer. Kan I sende e-faktura i dag? Hvis ikke, er det som regel en indstilling og ikke et køb.
• Har I EU-handel? Så skal 2030-datoen stå i jeres systemplan. Et skift af økonomisystem i 2029 er sværere end et i 2027.

Fem spørgsmål til jeres systemleverandør

Er svaret på det sidste spørgsmål nej, er det værd at vide hvorfor. Vi har skrevet om hvad bogføringsloven betyder, når man vælger økonomisystem, og om hvilke mindre virksomheder og foreninger der er omfattet af pligten til digital bogføring. Et ikke-registreret system kan sagtens være lovligt — men så flytter kravene i BEK 205 over på jer selv i stedet for på udbyderen.

Admind OFFICE og e-faktura: hvad vi konkret gør

JITS ApS har bygget økonomi- og ordresystemer siden 1999 fra Søndersø på Fyn. Admind OFFICE er vores økonomidel, og e-faktura er ikke et tillægsmodul i den: det er en del af den løbende drift, på samme måde som kontoplanen og momsangivelsen er det.

Det, vi kan love om de kommende år, er ikke, at ingenting ændrer sig. Det kan ingen. Det, vi kan love, er, at formatskiftet er vores arbejde og ikke jeres: når Nemhandel BIS 4 bliver den gældende standard på erst.dk, er det os, der opdaterer, tester og melder tilbage, hvad det betyder for jeres opsætning.

Priser ekskl. moms. Vi hænger ikke tal på, hvad I sparer — det afhænger af, hvor mange fakturaer I taster i dag. Det regner vi gerne på sammen med jer.