De fleste virksomheder tror, at tofaktor først bliver et krav, når NIS2 rammer dem. Men Datatilsynet skriver allerede i dag „skal“, kundens spørgeskema spørger til det, forsikringsansøgningen gør det til en betingelse, og fra 1. marts 2027 kræver en bekendtgørelse MitID-login i jeres bogføringssystem. Her er de fire krav, hvad der tæller som en faktor — og de omveje, der i praksis slår jeres MFA ud.
Fem spørgsmål. Er svaret nej til bare ét af dem, er jeres MFA svagere, end erklæringen til kunden og forsikringen siger.
Tofaktorgodkendelse er ikke ét krav fra én myndighed. Det er fire forskellige krav — GDPR via Datatilsynets praksis, NIS 2-loven, kundens leverandørkrav og forsikringens betingelser — der rammer samme login. Derfor nytter det ikke at afvente, at ét af dem bliver konkret.
Når vi gennemgår sikkerheden hos en dansk SMV, hører vi næsten altid den samme sætning: „Vi venter på at se, hvad NIS2 kommer til at kræve.“ Det er en forståelig holdning, men den bygger på en misforståelse af, hvor kravet kommer fra. Tofaktorgodkendelse — eller multifaktorautentifikation, MFA, som myndighederne kalder det — er allerede et krav for de fleste danske virksomheder. Det står blot fire forskellige steder, og ingen af dem hedder „loven om tofaktor“.
Det første krav er det ældste og det bredeste: databeskyttelsesforordningen. Datatilsynet har i sit katalog over sikkerhedsforanstaltninger skrevet sort på hvidt, hvornår MFA ikke er til diskussion. Det andet er NIS 2-loven, der nævner multifaktorautentificering som et af ti minimumsområder. Det tredje kommer slet ikke fra en myndighed, men fra jeres kunder: når en NIS2-omfattet virksomhed skal dokumentere sin forsyningskædesikkerhed, sender den spørgeskemaet videre til jer. Og det fjerde står i jeres egen forsikringsansøgning, hvor et forkert kryds kan koste dækningen.
| Krav | Hvor det står | Hvem håndhæver | Hvad der sker, hvis I ikke har det |
|---|---|---|---|
| GDPR | Artikel 32 og artikel 5, stk. 1, litra f — udmøntet i Datatilsynets katalog over foranstaltninger | Datatilsynet | Kritik, alvorlig kritik, påbud og i yderste fald bøde. Dertil den selvstændige pligt til at anmelde et brud inden 72 timer |
| NIS 2-loven | § 6, stk. 1, nr. 10 — multifaktorautentificering, „hvor det er relevant“ | Den sektoransvarlige myndighed | Krav om korrigerende foranstaltninger uden unødigt ophold. Overtrædelse af § 6 kan straffes med bøde, jf. § 32 |
| Kundens krav | Leverandørspørgeskema, databehandleraftale, udbudsmateriale, statens tekniske minimumskrav | Kunden selv — kontraktligt | I ryger ud af leverandørlisten eller skal love en udbedring med frist |
| Forsikringen | Ansøgningsskema, MFA-erklæring og policebetingelser | Forsikringsselskabet ved skade | Nedsat erstatning, afvisning eller i grove tilfælde at policen erklæres ugyldig fra starten |
| Bogføringssystemet | Kravbekendtgørelsens nye § 5 a (BEK nr. 811 af 22. september 2026) — MitID ved første login | Erhvervsstyrelsen over for udbyderen | Systemet kan ikke være registreret — og I kan ikke lovligt bogføre i et uregistreret standardsystem |
Bemærk det sidste punkt. Det er nyt, det er dateret, og det er endnu ikke noget, konkurrenternes sider om tofaktor nævner. Vi vender tilbage til det, men hold tanken: om godt tre måneder bliver stærk identifikation et lovkrav i det system, hvor jeres bogholder sidder hver dag.
Datatilsynet skriver i sit katalog over foranstaltninger, at der ved adgang via internettet til systemer med beskyttelsesværdige personoplysninger skal implementeres MFA eller noget, der tilsvarende hæver sikkerhedsniveauet. Det gælder alle dataansvarlige — ikke kun NIS2-virksomheder.
Datatilsynets katalog over foranstaltninger er den mest konkrete danske tekst om emnet, og den er senest opdateret 20. oktober 2025. Formuleringen om, hvornår MFA er nødvendig, er værd at læse ordret:
„Ved adgang via internettet til it-systemer, hvor der behandles personoplysninger af beskyttelsesværdig karakter, skal der således implementeres MFA eller noget, som tilsvarende øger sikkerhedsniveauet.“Datatilsynet, katalog over foranstaltninger: Multifaktorautentifikation (MFA), opdateret 20. oktober 2025
Der står „skal“. Og tilsynet går videre: også på login, der ikke er tilgængelige fra internettet, kan MFA være nødvendigt — fx fordi der er tale om en administratoradgang, som skal beskyttes særligt godt mod trusler, der befinder sig på eller kan bevæge sig ind på det interne netværk. Juridisk hviler det på databeskyttelsesforordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed og artikel 5, stk. 1, litra f, om beskyttelse mod uautoriseret behandling. Hvad der er „beskyttelsesværdigt“, afgøres af en risikovurdering — men i en almindelig dansk virksomhed med lønsedler, sygefravær, CPR-numre i debitorkartoteket eller kundedata i et CRM er den vurdering som regel hurtigt gjort.
Det er heller ikke teori. I oktober 2024 afsluttede Datatilsynet et fysisk tilsyn med Brøndby Kommune, hvor de to temaer netop var periodisk kontrol med adgangsrettigheder og MFA ved adgang direkte fra internettet. Kommunen havde ikke MFA på tre fagsystemer frem til 15. november 2023 — og MFA blev først indført, efter at Datatilsynet havde varslet tilsynet, og fem år efter at kommunen i sin egen risikovurdering havde vurderet, at manglende MFA ved login direkte fra internettet var en sårbarhed. Resultatet var alvorlig kritik for ikke at have truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.
Læs den sidste sætning en gang mere, for den er det egentlige læresvar for en virksomhed: det graverende var ikke, at man ikke havde opdaget problemet. Det var, at man havde opdaget det, skrevet det ned og ikke gjort noget. Det samme gælder en databehandleraftale med jeres IT-leverandør, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er beskrevet: står MFA i bilaget, er det en forpligtelse, ikke en ambition.
Tallet på 48 procent er det vigtigste i tabellen. Det betyder, at mere end halvdelen af de mindste danske virksomheder stadig lader et enkelt kodeord stå mellem internettet og deres data — samtidig med at andelen, der bruger adgangskoder på mindst 12 tegn, er 55 procent. Når en kunde eller en forsikringsmægler spørger, om I har MFA, er sandsynligheden altså stadig lige over 50/50 for et nej. Det er præcis derfor, spørgsmålet er kommet med i spørgeskemaet.
En faktor skal komme fra en af tre kategorier: noget I ved, noget I har, eller noget I er. To faktorer skal være uafhængige, så den ene ikke kan udledes af den anden. Brugernavn, kundenummer og CPR-nummer er ikke faktorer, og koder sendt på SMS eller mail bør undgås.
Her går det galt for mange. „Vi har tofaktor“ dækker i praksis over alt fra en FIDO2-nøgle til et brugernavn plus et kodeord plus en engangskode på SMS — og de tre ting har vidt forskellig værdi. Datatilsynets katalog er usædvanligt præcist på dette punkt, og det er værd at bruge som målestok, fordi det er den samme tekst, tilsynet selv læser på et kontrolbesøg.
De tre kategorier er: noget brugeren ved (typisk en personlig adgangskode, som kun brugeren kender og kan skifte, og som skal opbevares envejskrypteret), noget brugeren har (et kort med engangskoder, en hardkey, en nøgleviser eller en app på telefonen — noget, brugeren kan have i fysisk besiddelse og holde for sig selv) og noget brugeren er (biometri som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, der ifølge tilsynet har den indbyggede svaghed, at brugeren sjældent kan holde faktoren for sig selv eller skifte den).
To faktorer anses kun for uafhængige, hvis det ikke er muligt at udlede den ene ud fra viden om den anden. Og så er der listen over det, der ikke tæller. Brugernavn, kundenummer og CPR-nummer er ikke faktorer, hvis andre end brugeren kender eller har adgang til oplysningerne — og de indtastes i øvrigt på samme måde som adgangskoden og er derfor udsat for præcis samme trusler, fx aflytning via malware eller fysisk overvågning.
| Metode | Kategori | Holder det som faktor? | Vigtigste svaghed |
|---|---|---|---|
| Brugernavn eller CPR-nummer | — | Nej | Kendes af andre og indtastes som kodeordet — samme trusler |
| Kodeord nr. 2 eller et sikkerhedsspørgsmål | Noget man ved | Nej | Samme kategori som den første faktor, derfor ikke uafhængig |
| Engangskode på SMS | Noget man har | Formelt ja, men frarådes | Transmitteres og kan aflures; sårbar over for SIM-swap og phishing |
| Engangskode på e-mail | Noget man har | Svagt | Rammer samme postkasse, som angriberen ofte allerede har |
| Kode fra app (TOTP) eller nøgleviser | Noget man har | Ja | Kan stadig phishes i realtid, hvis brugeren narres til at indtaste den |
| Push-godkendelse med nummermatch | Noget man har | Ja | MFA-træthed: brugeren trykker ja for at få ro |
| Passkey eller FIDO2-sikkerhedsnøgle | Noget man har | Ja — stærkest | Kræver udrulning og en reserveløsning, hvis nøglen mistes |
| MitID Erhverv | Noget man har og ved | Ja | Dækker kun de systemer, der er koblet til det |
Den vigtigste linje er den om SMS. Datatilsynet skriver direkte, at faktorer beskyttes yderligere ved at undlade at transmittere dem via e-mail og SMS, fordi de her er udsat for at blive afluret, og at de i stedet kan genereres lokalt på en enhed under brugerens kontrol. Det betyder i praksis, at den mest udbredte form for „tofaktor“ i dansk erhvervsliv er den, myndigheden fraråder. Tilsynet henviser videre til begrebet phishing-resistent MFA — beskyttelse mod angreb, hvor brugeren snydes til selv at udlevere de adgangsgivende faktorer.
Og så er der den sætning, der oftest afgør, om en MFA-udrulning reelt virker: det skal sikres, at der ikke er omveje til login, som underminerer MFA-løsningen. Tilsynet nævner selv eksemplet med en hjælpeløsning til brugere, der har glemt deres adgangskode, og som i praksis giver mulighed for login med kun én faktor. Den slags omveje er emnet længere nede — de er næsten altid det, vi finder først, når vi gennemgår et miljø.
NIS 2-loven er gennemført i Danmark ved lov nr. 434 af 6. maj 2025. § 6, stk. 1, nr. 10 nævner udtrykkeligt løsninger med multifaktorautentificering eller kontinuerlig autentificering, „hvor det er relevant“. Opdager en enhed en mangel, skal den rettes uden unødigt ophold.
Den danske NIS2-lov — lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, lov nr. 434 af 6. maj 2025 — opregner i § 6, stk. 1 ti områder, som sikkerhedsforanstaltningerne som minimum skal omfatte. Nr. 10 lyder:
„Brug af løsninger med multifaktorautentificering eller kontinuerlig autentificering, sikret tale-, video- og tekstkommunikation og sikrede nødkommunikationssystemer internt hos enheden, hvor det er relevant.“Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau, § 6, stk. 1, nr. 10
Det er let at læne sig tilbage på de fire sidste ord. Men læg mærke til § 6, stk. 2: en enhed, der ikke overholder kravene, skal uden unødigt ophold træffe alle nødvendige, passende og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger. Kombineret med Datatilsynets praksis giver det en ubehagelig klemme: finder I selv manglen og skriver den ned uden at handle, har I dokumenteret jeres egen forsømmelse. Det var præcis konstruktionen i Brøndby-sagen.
Hertil kommer, at EU har udmøntet kravet konkret for en række tjenesteudbydere. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690 af 17. oktober 2024 fastsætter tekniske og metodologiske krav for bl.a. cloud- og datacentertjenester, udbydere af administrerede tjenester og administrerede sikkerhedstjenester, onlinemarkedspladser og tillidstjenester. Forordningen fremhæver i sine betragtninger, at „multifaktorgodkendelse kan forbedre enhedernes cybersikkerhed“, med særligt blik for privilegerede konti og systemadministrationskonti, og bilaget kræver bl.a. logning af begivenheder i forbindelse med autentificering og af al privilegeret adgang. Er I IT-leverandør, hostingudbyder eller MSP, er det her, „hvor det er relevant“ bliver besvaret for jer.
For alle andre bliver kravet sendt videre ad en anden kanal: forsyningskæden. NIS 2-lovens § 6, stk. 1, nr. 4 om forsyningskædesikkerhed betyder, at de omfattede virksomheder skal stille sikkerhedskrav til deres direkte leverandører. Det er derfor, et sikkerhedsspørgeskema fra en NIS2-kunde ofte er den første gang, en lille dansk virksomhed bliver bedt om at dokumentere sin MFA. Sælger I til det offentlige, møder I det samme gennem statens tekniske minimumskrav for it-sikkerhed, der også omfatter MFA — Datatilsynet henviser selv til dem i sit katalog.
Kravbekendtgørelsen for digitale standard bogføringssystemer er ændret ved BEK nr. 811 af 22. september 2026. En ny § 5 a kræver, at udbyderen sikrer kundernes identitet „ved krav om legitimation med MitID ved første login“. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2027, og en tilsvarende regel for brugere, der ændrer supplerende stamoplysninger, følger 1. januar 2028.
Dette er den del af billedet, som næsten ingen har fanget endnu, og det er samtidig den eneste af de fire krav, der har en dato. Bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer — den, der afgør, om et system kan være registreret hos Erhvervsstyrelsen — er blevet ændret to gange i efteråret 2026: ved BEK nr. 811 af 22. september 2026 og ved BEK nr. 915 af 13. oktober 2026.
Ændringen i BEK 811 indsætter en ny § 5 a, der pålægger udbyderen at sikre identiteten på de kunder og slutkunder, der anvender systemet. Metoden står i bestemmelsens egne ord: „ved krav om legitimation med MitID ved første login“. En ny § 5 b stiller samme krav, når en bruger tilføjer eller ændrer supplerende stamoplysninger — altså fx betalingsoplysninger, SE-nummer eller GLN/EAN-nummer. Ikrafttrædelsen er trindelt: selve ændringsbekendtgørelsen trådte i kraft 29. september 2026, § 5 a træder i kraft 1. marts 2027, og § 5 b følger 1. januar 2028.
| Dato | Hvad der sker | Hvem det rammer |
|---|---|---|
| Allerede nu | Datatilsynets krav om MFA ved internetadgang til beskyttelsesværdige personoplysninger | Alle dataansvarlige, uanset størrelse |
| Allerede nu | NIS 2-lovens § 6, stk. 1, nr. 10 og pligten til at rette mangler uden unødigt ophold | Væsentlige og vigtige enheder — og via § 6, nr. 4 deres leverandører |
| 29. september 2026 | BEK nr. 811 af 22. september 2026 trådte i kraft | Udbydere af registrerede bogføringssystemer |
| 28. oktober 2026 | BEK nr. 915 af 13. oktober 2026 trådte i kraft (nyaffattelse af § 10 om gendannelse af regnskabsmateriale) | Udbydere af registrerede bogføringssystemer |
| 1. marts 2027 | § 5 a: MitID-legitimation ved første login for kunder og slutkunder | Alle virksomheder, der bruger et registreret standardsystem |
| 1. januar 2028 | § 5 b: MitID, når en bruger ændrer supplerende stamoplysninger | Brugere med adgang til stamdata, fx bogholderi og løn |
Formelt er § 5 a en pligt for udbyderen af bogføringssystemet, ikke for jer. I praksis er det jeres medarbejdere, der skal legitimere sig med MitID, første gang de logger ind efter ikrafttrædelsen, og det er jeres administration, der skal have styr på, hvem der har et MitID Erhverv, og hvilke rettigheder det har. Ændringen hænger sammen med en større pakke, der også automatiserer tilmelding til e-fakturering i Nemhandel og tilføjer et nyt bilag 3 om bl.a. bankafstemning og standardkontoplan — det kom i høring 1. juli 2026 med frist 17. august 2026.
To praktiske pointer. For det første: sidder I i et bogføringssystem, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen, får I ikke MitID-kravet — men så har I et større problem i forvejen. For det andet: har I allerede MitID Erhverv i brug til signering og fuldmagter, er det her, investeringen begynder at betale sig to gange, fordi samme identitet kan bære både login og underskrift.
MFA er i dag et standardkrav for at tegne cyberforsikring. Svarer I ja til MFA i ansøgningen uden at have det overalt, risikerer I ikke bare afslag på en enkelt skade, men at policen kan kræves ophævet. Det er sket: i Travelers mod International Control Services blev en aktiv cyberpolice erklæret ugyldig fra starten.
Når en forsikringsmægler i dag spørger til cyberdækning, kommer MFA-spørgsmålet tidligt. Formuleringen varierer, men indholdet er ens: har I multifaktorgodkendelse på fjernadgang, på e-mail og på administrative konti? Hos flere selskaber er MFA et egentligt minimumskrav for at få tilbudt en police, og i andre tilfælde er det en forudsætning, der står i betingelserne. Det er den samme logik, I kender fra jeres cyberforsikrings sikkerhedskrav i øvrigt: dækningen er betinget af, at de forudsætninger, I har oplyst, faktisk holder.
Den vigtigste sag på området er amerikansk, men princippet er genkendeligt i dansk forsikringsret, hvor urigtige oplysninger ved aftalens indgåelse kan få betydning for selskabets ansvar. I 2022 ville Travelers ud af en cyberpolice tegnet af elektronikproducenten International Control Services. Efter et ransomware-angreb i maj 2022 oplyste selskabet, at det først derefter blev bekendt med, at kunden havde givet urigtige oplysninger om sin brug af MFA i ansøgningen — en fejlinformation, der efter selskabets opfattelse „materially affected the acceptance of the risk“. Parterne endte med i fællesskab at bede retten om at ophæve policen og erklære den:
„null and void, from its inception“Fælles anmodning til U.S. District Court for the Central District of Illinois i Travelers Property Casualty Co. of America v. International Control Services Inc., sag nr. 22-cv-2145, indleveret 26. august 2022, gengivet i Insurance Journal
Ikke nedsat erstatning. Ikke afvisning af den konkrete skade. Policen bortfaldt fra starten, og parterne erklærede, at der ikke var dækning for krav i hverken fortid, nutid eller fremtid. Det er det dyreste udfald, en forkert afkrydsning kan få, og det var efter branchens egen vurdering en af de første retssager af sin art om netop MFA.
Lektionen er ikke, at man skal lade være med at tegne forsikring. Den er, at erklæringen skal være rigtig — og at „vi har MFA“ skal kunne dokumenteres med en rapport, der viser, hvilke konti og hvilke adgange der reelt er omfattet. Det er en af grundene til, at vi altid afslutter en MFA-udrulning med en udskrift, man kan vedlægge både forsikringsansøgningen og kundens spørgeskema.
„MFA blev først implementeret efter, at Datatilsynet havde varslet tilsynet over for Brøndby Kommune, og fem år efter at kommunen i en risikovurdering af KMD Nexus havde vurderet, at manglende MFA ved login direkte fra internettet udgjorde en sårbarhed.“Datatilsynet, afgørelse af 7. oktober 2024, j.nr. 2023-423-0016
Microsoft kræver MFA ved login til Azure-portalen og administrationscentrene — første fase fra oktober 2024 og for Microsoft 365 admin center fra februar 2025. Fra 1. oktober 2025 omfatter kravet også Azure CLI, PowerShell, API’er og IaC-værktøjer ved skrivende handlinger. Også nødkonti skal bruge MFA.
Mens de juridiske krav diskuteres, er udviklingen allerede sket i leverandørlaget. Microsoft har i to faser gjort MFA obligatorisk: fra oktober 2024 for konti, der logger ind i Azure-portalen, Microsoft Entra admin center og Intune admin center for at udføre handlinger, og fra februar 2025 gradvist for Microsoft 365 admin center. Fase 2 begyndte 1. oktober 2025 og omfatter Azure CLI, Azure PowerShell, Azure-mobilappen, infrastructure-as-code-værktøjer og REST API’er, når der oprettes, opdateres eller slettes. Læsehandlinger er undtaget.
To detaljer i Microsofts egen vejledning fortjener opmærksomhed, fordi de rammer netop de undtagelser, danske virksomheder typisk har lavet. Den første: nød- og break-glass-konti er også omfattet, når håndhævelsen starter, og Microsoft anbefaler at give dem passkey (FIDO2) eller certifikatbaseret godkendelse. Den anden: brugerkonti, der i praksis fungerer som servicekonti til automatisering og scripts, skal også gennemføre MFA — de bør i stedet migreres til arbejdsbelastningsidentiteter. Samtidig holder den gamle ROPC-flow (brugernavn og kodeord sendt direkte til API’et) op med at virke, når MFA er slået til.
Det er værd at nævne, fordi det ændrer regnestykket: hvis I kører Microsoft 365, er MFA ikke længere et projekt, I kan udskyde — dele af det er besluttet af leverandøren, og de resterende dele er dem, kunden og forsikringen spørger om. Det hænger desuden sammen med, hvordan jeres mail opfører sig udadtil: samme oprydning gælder SPF, DKIM og DMARC på jeres fakturamails, og de to opgaver løses mest effektivt samtidig.
De fleste MFA-udrulninger fejler ikke på teknikken, men på undtagelserne: nødkonti, servicekonti, gamle protokoller, app-adgangskoder, selvbetjent nulstilling af kodeord og fjernadgang uden for identitetsplatformen. Én åben omvej gør resten af arbejdet næsten værdiløst.
Datatilsynets formulering er den bedste tjekliste, der findes: det skal sikres, at der ikke er omveje til login, som reelt underminerer MFA-løsningen. Her er de omveje, vi oftest finder, når vi gennemgår et dansk SMV-miljø — i den rækkefølge, de plejer at dukke op.
IMAP, POP3, SMTP-godkendelse og ældre Outlook-klienter, der stadig kan logge ind med kodeord alene. Det er den klassiske bagdør til en postkasse — og postkassen er indgangen til fakturasvindel.
Oprettet engang til en printer, en scanner eller et økonomisystem, der ikke kunne MFA. De omgår kravet fuldstændigt og bliver aldrig slettet, fordi ingen kan huske, hvad de bruges til.
En „bruger“ der hedder scanner@, backup@ eller integration@, har ofte brede rettigheder, intet MFA og et kodeord, der ikke er skiftet i årevis.
Undtagelsen blev lavet, så man ikke kunne låse sig selv ude. Den er nu den bedst beskyttede vej ind for en angriber, fordi den har flest rettigheder og færrest krav.
Kan brugeren få et nyt kodeord ved at svare på spørgsmål, der kan findes på nettet, eller ved at modtage et link i en postkasse, er login reelt enkeltfaktor. Det er tilsynets eget eksempel.
VPN, RDP-gateway, fjernskrivebord, NAS-webadgang, overvågningssystemer og routerens administrationsside. De sidder sjældent i samme login som Microsoft 365 — og rammes derfor ikke af leverandørens krav.
Jeres IT-leverandør, jeres revisor og jeres webbureau har ofte konti hos jer. Spørgsmålet er ikke, om de må — det er, om deres adgang også har MFA, og om det står i databehandleraftalen.
Der er en organisatorisk omvej oveni de tekniske: medarbejderen, der bruger sin private telefon, og medarbejderen, der er stoppet. Datatilsynet peger på, at faktoren „noget man har“ skal kunne udskiftes, hvis der er mistanke om, at andre kan anvende en kopi — og at der skal være retningslinjer til brugerne om håndtering og hurtig rapportering af tyveri, så kodeviser og login kan spærres. Det kræver en procedure, ikke kun et produkt.
Begynd med administratorkonti og al adgang fra internettet, luk derefter de gamle protokoller og app-adgangskoderne, flyt servicekonti væk fra brugerkonti, og slut med at dokumentere resultatet. De to første trin kan som regel laves på en uge og fjerner størstedelen af risikoen.
Rækkefølgen betyder mere end værktøjsvalget. En udrulning, der starter med de 40 almindelige medarbejdere og ender med de tre administratorer, har i ugevis beskyttet de konti, der betyder mindst, og ladet dem, der kan alt, stå åbne. Her er den rækkefølge, vi bruger.
Det sidste punkt er det, der oftest glipper. Datatilsynets kritik i Brøndby-sagen handlede ikke kun om MFA, men også om manglende løbende dokumenteret kontrol af almindelige brugeres adgange — de seneste kontroller var foretaget i januar 2020 og marts 2021. MFA og adgangskontrol er i myndighedernes øjne to sider af samme sag: MFA sikrer, at det er den rigtige person, og adgangskontrollen sikrer, at personen fortsat skal have adgang. Samme logik ligger bag kravet om, at backup af Microsoft 365 skal kunne gendannes: beskyttelse er ikke en indstilling, men noget, der skal kunne vises.
MFA på Microsoft 365 koster typisk ikke licenspenge, men arbejdstid: kortlægning, udrulning, oprydning i gamle adgange og dokumentation. Den egentlige udgift ligger i de systemer, der ikke kan MFA, og som derfor skal flyttes, afgrænses eller udskiftes.
Vi bliver ofte spurgt, hvad det koster. Svaret er todelt. Selve MFA’en på en Microsoft 365-platform koster sjældent ekstra licens — det er timer til kortlægning, politikker, udrulning og medarbejderinformation. Den uforudsete udgift dukker op det sted, hvor et ældre system ikke understøtter moderne godkendelse: en gammel terminalserver, et branchesystem fra 2014 eller en integration, der kun kan brugernavn og kodeord. Der er valget mellem at afgrænse adgangen bag en sikret forbindelse, flytte systemet til et miljø, hvor det kan beskyttes, eller udskifte det.
Netop derfor hænger MFA tæt sammen med drift og hosting. Et system, der kører hos os, kan afgrænses og overvåges; et system på en pc under et skrivebord kan ikke. Og kører I stadig på en platform, hvor supporten er ved at løbe ud — fx Windows Server 2016, der mister support 12. januar 2027 — så er det den udskiftning, der bør bære MFA-arbejdet med sig i stedet for at blive et særskilt projekt.
Priserne er vejledende månedspriser ekskl. moms. Et MFA-forløb prissættes efter antallet af adgange og systemer — vi giver et fast tilbud efter gennemgangen.
De krav, I bliver målt på som leverandør — adgangsstyring, MFA, backup og hændelseshåndtering — kogt ned til to sider, I kan give videre til ledelsen eller vedlægge et kundespørgeskema. Vi sender den som PDF.
Vi bruger din mail til at sende guiden og vores nyhedsbrev. Du kan afmelde med et klik.
Vi kortlægger, hvor man kan logge ind i jeres virksomhed udefra, hvor der mangler MFA, og hvilke omveje der står åbne — og I får listen med, uanset om vi laver arbejdet. 30 minutter, uforpligtende.
„Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“
Westwind, Admind-kunde i over 10 årDer findes ingen lov, der hedder „loven om tofaktor“, men kravet følger af flere regelsæt. Datatilsynet skriver, at der ved adgang via internettet til it-systemer med beskyttelsesværdige personoplysninger skal implementeres MFA eller noget, der tilsvarende øger sikkerhedsniveauet. NIS 2-lovens § 6, stk. 1, nr. 10 nævner multifaktorautentificering som et minimumsområde, hvor det er relevant. Og fra 1. marts 2027 kræver kravbekendtgørelsen for digitale standard bogføringssystemer MitID-legitimation ved første login.
Formelt er en engangskode på SMS en anden faktor i kategorien „noget man har“, men Datatilsynet anbefaler at undlade at sende faktorer via SMS og e-mail, fordi de der er udsat for at blive afluret. Koder bør i stedet genereres lokalt på en enhed under brugerens kontrol, fx en app eller en nøgleviser. Brug SMS som midlertidig reserve, ikke som den primære metode.
Nej. Datatilsynet skriver direkte, at brugernavn, kundenummer og CPR-nummer ikke kan betragtes som en faktor, hvis andre end brugeren kender eller har adgang til oplysningerne — og at de har samme karakter og indtastes på samme måde som adgangskoden og derfor er udsat for samme trusler.
Så bør det bringes i orden og oplysningen rettes over for selskabet. Urigtige oplysninger om netop MFA har internationalt kostet dækningen: i Travelers mod International Control Services bad parterne i fællesskab retten om at ophæve policen og erklære den ugyldig fra starten. Vi er ikke forsikringsrådgivere, så tal med jeres mægler om netop jeres police — men lad ikke erklæringen stå forkert.
Tre muligheder: afgræns adgangen, så systemet ikke kan nås direkte fra internettet, flyt det til et miljø, hvor adgangen kan sikres og overvåges, eller udskift det. Bemærk samtidig, at registrerede standardsystemer fra 1. marts 2027 skal kræve MitID-legitimation ved første login, så et system, der slet ikke kan stærk identifikation, er på vej ud af markedet alligevel.
Ja, som udgangspunkt. Datatilsynet skriver, at MFA også kan være nødvendigt på login, der ikke er tilgængelige fra internettet, netop fordi en administratoradgang skal beskyttes særligt godt mod trusler, der befinder sig på eller kan bevæge sig ind på det interne netværk. Microsoft kræver desuden MFA for nød- og break-glass-konti i sine egne portaler.
Det betyder, at niveauet skal stå i forhold til risikoen — ikke at kravet kan vælges fra. For en række tjenesteudbydere er det desuden udmøntet konkret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690. Og uanset vurderingen gælder § 6, stk. 2: opdager I en mangel, skal den rettes uden unødigt ophold.
Med en rapport, ikke en formulering. Udtræk antallet af konti, hvor mange der er omfattet af MFA, hvilken metode der bruges per rolle, hvilke undtagelser der findes og hvorfor, og datér det. Vedlæg den samme rapport til kundens spørgeskema, databehandleraftalen og forsikringsansøgningen — så svarer de tre dokumenter det samme.
Vi kortlægger jeres adgange, lukker omvejene og giver jer den rapport, kunden, revisoren og forsikringen beder om. Ring, eller book en gennemgang.