# JITS ApS > Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted. # Indlæg ## —Webshop til Admind ERP: Sammenligning af nopShop, SUMOshop, Magento, WooCommerce — og hvorfor JITS-webshoppen vinder Source: https://jit.nu/webshop-til-admind-sammenligning/ *Webshop til Admind ERP 2026: Sammenligning af nopShop, SUMOshop, Magento, WooCommerce og JITS-webshop på integration, drift og TCO.* JITS · ARTIKEL · WEBSHOP # Webshop til Admind ERP: Hvilken platform vinder i 2026? nopShop, SUMOshop, Magento, WooCommerce — eller en skræddersyet JITS-webshop? Vi sammenligner dem alle på integration, fleksibilitet, drift og total cost of ownership. [Book gratis webshop-rådgivning →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=webshop-compare&utm_content=hero) 5Platforme sammenlignet 26 årJITS i e-handelsbranchen 100%Admind-integration garanteret 1Klart bedste valg — 01 HVORFOR DET BETYDER NOGET ## Din webshop er kun så stærk som integrationen bag den En flot webshop er ingenting værd hvis lageret ikke opdateres, ordrer skal indtastes manuelt, og priser ligger forskelligt fra Admind. Valget af platform afgør om din e-handel skalerer — eller bliver en flaskehals. Hos **JITS ApS** har vi siden 1999 bygget og driftet webshops integreret med [Admind ERP](https://admind.dk) for danske SMV’er. Vi har set hvad der virker — og hvad der knækker når trafikken stiger og produktkataloget vokser fra 100 til 10.000 SKU’er. I denne artikel sammenligner vi de fire mest populære platforme på det danske marked plus vores egen skræddersyede løsning. — 02 SAMMENLIGNING AF PLATFORME ## Fire platforme, fire kompromiser Her er de fire mest udbredte platforme vi integrerer Admind med — og hvor de hver især halter når det skal skalere. ### nopShop Dansk standardvalg Dansk-udviklet platform med god udbredelse blandt mindre webshops. Solid på papiret, men template-låst. #### Fordele - Dansk support og dokumentation - Ud-af-boksen Admind-konnektor - Kort time-to-launch #### Begrænsninger - Lukket platform — svær at tilpasse - Begrænset designfrihed - Performance falder ved 5.000+ SKU’er ### SUMOshop Robust SaaS Solid dansk SaaS-platform med kraftig backend. God til B2C med stabilt sortiment. #### Fordele - Driftsikkert og opdateres automatisk - God multistore-håndtering - Indbygget Admind-API #### Begrænsninger - Template-begrænsninger - Månedlig licens kan blive dyr ved volume - Tilpasninger kræver SUMO-konsulenter ### Magento (Adobe Commerce) Enterprise overkill Kraftig enterprise-platform med massive features. Men kompleksiteten er ofte unødvendig for danske SMV’er. #### Fordele - Næsten ubegrænsede tilpasningsmuligheder - Stærk B2B-funktionalitet - Stor global community #### Begrænsninger - Høje hosting-krav (5.000+ kr/md) - Komplekse opdateringer og vedligehold - Magento-udvikler-priser er høje ### WooCommerce WordPress-tilbygning Verdens mest brugte e-handelsløsning som plugin til WordPress. Fleksibel men sårbar overfor opdateringer. #### Fordele - Lav indstigningspris - Tusindvis af plugins - Fælles med WordPress-blog #### Begrænsninger - Plugin-konflikter ved opdateringer - Performance kræver konstant tuning - Sikkerhedshuller fra 3.-parts plugins Alle fire platforme kan integreres med Admind. Men “kan integreres” og “integreres optimalt” er ikke det samme. — 03 DET KLARE VINDER-VALG ## JITS Custom Webshop — skræddersyet til din forretning Standard-platforme tvinger din forretning til at passe ind i deres skabelon. JITS gør det modsatte: vi bygger webshoppen omkring din forretning, dit Admind-setup og dine kunders behov. ### JITS Custom Webshop ★ VINDER Skræddersyet e-handelsløsning bygget direkte oven på Admind ERP, hostet af os, supporteret af os — fra første kodelinje til daglig drift. #### Hvorfor JITS vinder - **Direkte Admind-integration** uden konnektor-mellemled - **Skræddersyet design** — ingen template-låsning - **Driftsikker hosting** hos JITS, fynsk datacenter - **Dansk support** direkte fra teamet der byggede det - **Skalerer fra 100 til 100.000 SKU’er** uden replatforming - **Fast månedspris** inkl. drift, support og vedligehold - **Ingen plugin-roulette** — alt er én sammenhængende kode - **SEO + Core Web Vitals optimeret** fra dag ét #### Hvornår er det IKKE rigtigt? - Hvis dit budget er under 2.000 kr/md - Hvis du har under 50 SKU’er og ikke planlægger vækst - Hvis du allerede driver en stabil shop der virker Med JITS Custom Webshop og Admind ERP er der intet “synkroniserings-vindue”. Hver ordre, lagerændring og kunde er live på tværs af kanaler. ### Skal vi bygge din webshop? Vi laver først en gratis behovsanalyse og giver dig et konkret estimat — uden forpligtelser. [Få gratis estimat →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=webshop-compare&utm_content=mid) — 04 SIDE-OM-SIDE SAMMENLIGNING ## Sammenlign alle fem løsninger Konkret oversigt over funktionalitet, drift og pris. FunktionnopShopSUMOshopMagentoWooJITS Custom Skræddersyet designDelvisTemplate✓✓✓ Fuldt Direkte Admind-integrationStandard-konnektor✓Kræver devKræver dev✓ Native Real-time lagersync✓✓✓Plugin-afhængig✓ B2B-prislisterBegrænset✓✓Plugin✓ Dansk support✓✓——✓ Direkte Skalerer til 100k SKU—Med pris✓Med tuning✓ Core Web Vitals score70-8075-8560-8050-90**95+** Hosting + drift inkluderet—✓——✓ Plugin-konflikterFåIngenModerateMangeIngen Typisk månedspris800-1.500 kr1.500-3.000 kr5.000+ kr500-2.000 kr**Fra 2.495 kr** Priser er vejledende inkl. drift, support og opdateringer. JITS-pris er fast — ingen overraskelser. — 05 SPØRGSMÅL FØR DU VÆLGER Uanset hvilken platform I vælger, skal produktsiderne leve op til produktsikkerhedsforordningen. Se, [hvilke fire oplysninger GPSR kræver på hver produktside](https://jit.nu/gpsr-krav-webshop-produktside/), og hvordan de kan hentes automatisk fra økonomisystemet i stedet for at blive tastet ind pr. vare. ## Det vi oftest bliver spurgt om ### Skal jeg replatforme hvis jeg allerede har en webshop? Ikke nødvendigvis. Hvis din nuværende shop performer og kan integreres med Admind, hjælper vi med at optimere det du har. Replatforming giver mening når current shop blokerer vækst. ### Hvor lang tid tager det at bygge en JITS-webshop? Typisk 6-10 uger fra kick-off til live. Inkluderer Admind-integration, design, dataimport, testperiode og go-live support. ### Kan vi flytte vores eksisterende kunder og ordrer over? Ja. Vi har gennemført dataimport fra alle de gængse platforme inkl. nopShop, SUMOshop, Magento og WooCommerce. Historik bevares. ### Hvad sker der hvis vi vil skifte væk igen? Du ejer dine data. Vi eksporterer kunder, produkter, ordrer og indhold i standardformater. Ingen vendor lock-in. ### Skal webshoppen leve op til tilgængelighedskravene? Ja, hvis I er ti ansatte eller flere. Tilgængelighedsloven har været gældende siden 28. juni 2025. Se [hvad tilgængelighedskravene betyder for en webshop](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/). ## Klar til at få den rigtige webshop? Book 20 minutter med JITS-teamet i Søndersø. Vi gennemgår din nuværende setup, foreslår den rette løsning, og giver dig et konkret prisestimat. [Book gratis rådgivning →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=webshop-compare&utm_content=final) [Ring: 63 13 14 13](tel:+4563131413) --- ## Admind ERP System til Økonomi & Lagerstyring Source: https://jit.nu/samlet-system-til-oekonomi-og-lager-optimer-din-drift-i-2026/ *Admind ERP system til økonomi og lagerstyring. Dansk cloud-løsning med moduler til regnskab, lager, CRM og projektstyring.* --- ## Admind ERP: Case-guide til vækst og automatisering Source: https://jit.nu/admind-erp-vaekst-automatisering/ *Lær hvordan Admind ERP automatiserer processer og driver vækst gennem konkrete cases med målbare resultater og implementeringserfaring.* --- ## Admind kassesystem: Den ultimative guide til 2026 Source: https://jit.nu/admind-kassesystem-den-ultimative-guide-til-din-butik-i-2026/ *Admind kassesystem guide 2026: Få overblik over funktioner, priser, integration og alternativer til detailhandel og restauranter i Danmark.* --- ## Admind webshop: Guide til integreret e-handel 2026 Source: https://jit.nu/admind-webshop-integreret-e-handel/ *Admind webshop giver integreret e-handel med økonomi, lager og CRM. Få konkrete fordele, priseksempler og implementeringsguide 2026.* --- ## AI-forordningen: hvad kræves af danske virksomheder nu Source: https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/ *Højrisikokravene er udskudt til 2027. Men AI-kompetence og forbud gælder nu, og 2. december 2026 er fristen for mærkning af AI-genereret indhold.* AI og sikkerhed · Ledelse og bestyrelse # AI-forordningen: hvad kræves af jer nu De tunge højrisikokrav er udskudt til 2027 og 2028. Men de to krav, der rammer **alle**, der bare bruger AI, har gældt siden februar 2025 — og der ligger én frist lige foran: **2. december 2026**. Her er, hvad det betyder for en virksomhed med fem ansatte, og hvad det betyder for en med 200. [Book en gennemgang](#demo) [Hent AI-guiden](#guide) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Drift, sikkerhed og **AI-agenter** ✓ Søndersø på Fyn Kort svar ## Fire ting, I skal kunne vise frem Uanset størrelse. Ingen af dem kræver et højrisikosystem — de kræver bare, at nogen i huset bruger AI. 📚**1.** Dokumentation for **AI-kompetence** hos dem, der bruger systemerne (artikel 4) 🏷**2.** En afgjort **rolle** pr. system: udbyder eller idriftsætter 🔍**3.** **Oplysning** til den, der taler med en AI — og mærkning af AI-genereret indhold ⚖**4.** En **procedure**, bestyrelsen har godkendt — selskabslovens § 115, nr. 2 **2. feb. 2025**artikel 4 og 5 gælder **2. aug. 2025**dansk håndhævelse, lov nr. 467 **2. dec. 2026**mærkning af AI-indhold **2. dec. 2027**højrisiko — udskudt ## Hvad gælder nu — og hvad blev udskudt **Kort svar**Forbuddene i artikel 5 og kravet om AI-kompetence i artikel 4 har gældt siden 2. februar 2025. Gennemsigtighedskravene i artikel 50 gælder fra 2. august 2026. Højrisikoreglerne er udskudt til 2. december 2027 og 2. august 2028. Den danske håndhævelse kom 2. august 2025. Hvis I har læst, at AI-forordningen "først gælder fra 2027", er det halvt rigtigt — og den forkerte halvdel er den, der kan koste penge. Forordningen blev sat i kraft i etaper, og etaperne blev rykket i 2026 med den såkaldte **Digital Omnibus for AI**. Dansk Standard oplyste **10. juli 2026**, at Europa-Parlamentet og Ministerrådet formelt godkendte aftalen, og at de nye frister bliver *"2. december 2027 for selvstændige højrisiko-AI-systemer"* og 2. august 2028 for højrisiko-AI indlejret i produkter. Men udskydelsen rammer **højrisiko**. Den rammer ikke de to krav, der gælder enhver virksomhed, der bruger et AI-værktøj — og den rammer ikke gennemsigtighed. Digitaliseringsstyrelsen, der er dansk tilsynsmyndighed, skriver om artikel 4 og 5, at reglerne *"gælder siden 2. februar 2025"*, og at tilsynet i praksis begyndte **2. august 2025**, fordi håndhævelses- og sanktionsbestemmelserne i **lov nr. 467 af 14. maj 2025** først trådte i kraft da. DatoHvadRammer det jer? **2. februar 2025**Forbudte AI-praksisser (artikel 5) og krav om AI-kompetence (artikel 4)**Ja** — hvis nogen i huset bruger AI erhvervsmæssigt **2. august 2025**Dansk håndhævelse: lov nr. 467 af 14. maj 2025 i kraft (§ 12)**Ja** — det er her sanktionerne begynder **2. august 2025**Forpligtelser for AI-modeller til almen brug (kapitel V)Nej, medmindre I selv udbyder en model **2. august 2026**Gennemsigtighedskravene i artikel 50**Ja** — chatbot, AI-telefoni, AI-tekst til kunder **2. december 2026**Mærkning efter artikel 50, stk. 2 for systemer, der var på markedet før 2. august 2026**Ja** — og det er den frist, der ligger foran **2. december 2026**Nyt forbud i artikel 5 mod seksualiserede deepfakes og CSAMJa, hvis I udbyder billed- eller videogenerering **2. december 2027**Højrisiko-AI efter bilag III (bl.a. ansættelse og uddannelse)Senere — men planlægningen starter før **2. august 2028**Højrisiko-AI indlejret i produkter efter bilag IKun produktproducenter Advokatfirmaet Poul Schmith beskrev **18. maj 2026** overgangsordningen præcist: fristen for mærkning af AI-genereret indhold efter artikel 50, stk. 2 udsattes *"til den 2. december 2026"* for AI-systemer, der var bragt i omsætning **før** 2. august 2026, mens forpligtelsen gælder fuldt ud for systemer bragt i omsætning derefter. Oversat: de værktøjer, I allerede havde — billedgeneratoren, tekstassistenten, chatbotten — har haft fire måneders nåde. Den udløber om få uger. GÆLDER NU UDSKUDT 2. feb 2025 Artikel 4 og 5 2. aug 2025 Lov nr. 467 sanktioner 2. aug 2026 Artikel 50 FRISTEN 2. december 2026 mærkning af AI-indhold 2. dec 2027 højrisiko, bilag III 2. aug 2028 bilag I Kilder: Digitaliseringsstyrelsens FAQ om AI-forordningen · lov nr. 467 af 14. maj 2025 · Dansk Standard 10. juli 2026 · Poul Schmith 18. maj 2026 Det udskudte er højrisiko. Det, der gælder nu, er kompetence, forbud og gennemsigtighed — og de rammer uanset virksomhedens størrelse. ## Er I udbyder eller idriftsætter? Rollen afgør alt **Kort svar**En udbyder udvikler eller får udviklet systemet og sætter sit navn på. En idriftsætter bruger et eksisterende system erhvervsmæssigt, typisk på licens. De fleste danske virksomheder er idriftsættere — men man kan skifte rolle ved at foretage væsentlige ændringer i systemet. Forordningen kender ikke "virksomheder, der bruger AI". Den kender **operatører**, og de to, der betyder noget her, er **udbyder** (artikel 3, nr. 3) og **idriftsætter** (artikel 3, nr. 4). Digitaliseringsstyrelsens hovedvejledning om artikel 5 fra **oktober 2025** definerer idriftsætteren som den, der anvender et AI-system *"under sin myndighed"*, og tilføjer, at idriftsætteren *"vil altså skulle skaffe adgang til et eksisterende AI-system og gøre brug af det"*. Brugen skal være erhvervsmæssig. Og så kommer fælden, som meget få danske sider om emnet nævner. Samme vejledning skriver, at en idriftsætter kan blive **udbyder**, hvis vedkommende foretager *"væsentlige ændringer"* af systemet og gør det til sit eget. Det er ikke en teoretisk mulighed. Det sker, når en virksomhed bygger sin egen assistent oven på en model, finjusterer den på egne data, eller sætter sit eget navn og logo på en chatbot og stiller den til rådighed for kunderne. I samme bevægelse flytter man sig fra den lette rolle til den tunge. I bruger et AI-system i driften Start her, pr. system Har I ændret systemet væsentligt eller sat jeres navn på det? NEJ IDRIFTSÆTTER AI-kompetence (art. 4) forbud (art. 5) oplysning og mærkning (art. 50) JA UDBYDER alt det til venstre plus dokumentation, test og ansvar for systemet Skriv afgørelsen ned Rollen skal kunne begrundes pr. system, med dato og hvem der traf den Kilde: AI-forordningens artikel 3, nr. 3 og 4 · Digitaliseringsstyrelsens hovedvejledning om artikel 5, oktober 2025 Rollen afgøres pr. system, ikke pr. virksomhed. Den samme virksomhed kan være idriftsætter af sit tekstværktøj og udbyder af sin egen kundechatbot. Det er også derfor, vi altid afklarer rollen, før vi bygger. Når vi sætter AI ind i driften — for eksempel [Admind sammen med en sprogmodel](https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/) — er det første spørgsmål ikke, hvad løsningen skal kunne. Det er, hvem der står som udbyder af den, når den er sat i drift — for det afgør, hvem der skal kunne dokumentere hvad bagefter. ## Artikel 4: kravet, der ikke spørger om jeres størrelse **Kort svar**Alle, der udbyder eller idriftsætter AI-systemer, skal sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos medarbejdere og andre, der arbejder med systemerne. Digitaliseringsstyrelsen skriver udtrykkeligt, at kravet ikke skelner mellem risikoen ved det enkelte system. Det har gældt siden 2. februar 2025. Artikel 4 er forordningens mest oversete bestemmelse, og den er samtidig den eneste, der med sikkerhed rammer en håndværkervirksomhed med fem ansatte. Digitaliseringsstyrelsen formulerer det sådan i sin FAQ: kravet *"skelner ikke mellem, hvilken risiko der er forbundet med anvendelsen af det enkelte AI-system"*. Der er ingen bagatelgrænse, ingen medarbejdergrænse og ingen omsætningsgrænse. Til gengæld er kravet relativt. Niveauet skal tage højde for medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse, for den sammenhæng systemet bruges i, og for de mennesker systemet bruges på. Det betyder i praksis, at en bogholder, der bruger en tekstassistent til at formulere rykkere, skal vide noget helt andet end en udvikler, der bygger en agent, som læser kundens sager. Og det betyder, at kravet kan opfyldes. Det, der skal ligge i skuffen, er ikke et kursusbevis fra et universitet. Det er: - **En liste over, hvem der bruger hvad.** Navn, værktøj, formål. Et regneark er rigeligt. - **En dateret gennemgang.** Hvad blev medarbejderne instrueret i, hvornår, og af hvem. En halv time på et personalemøde med et referat tæller. - **Reglerne for data.** Hvad må ikke indtastes. Det er her, kompetencekravet og GDPR mødes. - **Et niveau pr. rolle.** Den, der bygger, skal vide mere end den, der bruger. Skriv forskellen ned. Sanktionen for at mangle det er ikke en bøde på første besøg. Den er, at I står uden dokumentation, når en myndighed, en kunde eller en forsikring spørger. Vi har set præcis det mønster med [cyberforsikringens sikkerhedskrav](https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/): det er sjældent loven, der spørger først. Det er modparten. ## Fristen 2. december 2026: mærkning af AI-genereret indhold **Kort svar**Artikel 50 kræver, at det fremgår klart og synligt, når en person interagerer med et AI-system eller eksponeres for AI-genereret indhold. For systemer, der var på markedet før 2. august 2026, er fristen for mærkningspligten i stk. 2 udsat til 2. december 2026. Dette er den eneste hårde frist i AI-reguleringen, der ligger foran os lige nu — og den rammer de værktøjer, danske virksomheder allerede bruger. Digitaliseringsstyrelsen beskriver kravet sådan: oplysningerne skal være tydelige, det skal fremgå *"klart og synligt"* for de berørte personer, og det skal ske **senest ved første interaktion eller første eksponering** for AI-genereret materiale. Oplysningerne skal desuden opfylde tilgængelighedskrav — samme logik som i [tilgængelighedskravene til webshops](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/). Hvad betyder det konkret? Tre steder, hvor de fleste virksomheder har et hul: HvorHvad kravet betyderDen billige rettelse **Chatbot på hjemmesiden**Kunden skal vide, at hun ikke taler med et menneske, før hun skriverEn linje i åbningsbeskeden og i widgettens overskrift **AI-telefoni og -svar**Samme: oplysning ved første interaktionÉn sætning i velkomstbeskeden **Billeder og video på sitet og i annoncer**AI-genereret eller -manipuleret indhold skal mærkesBilledtekst eller et fast mærke i mediebiblioteket **AI-skrevne tekster til kunder**Vurdér om indholdet er omfattet — og skriv jeres vurdering nedEt punkt i AI-politikken **Deepfake-lignende materiale**Indhold, der i væsentlig grad ligner virkelige personer eller begivenhederBrug det ikke uden mærkning — og helst ikke uden samtykke Bemærk en ærlig detalje, som vi ikke kan skjule: Digitaliseringsstyrelsen skriver selv i sin FAQ, at *"Det er endnu uafklaret, hvem der kommer til at føre tilsyn med gennemsigtighedsforpligtelsen"*. At tilsynet ikke er fordelt, gør ikke kravet mindre gældende — men det betyder, at den første sag næppe kommer fra en myndighed. Den kommer fra en konkurrent, en journalist eller en kunde, der opdager, at det hun troede var et foto, ikke var det. ## Det danske tilsyn har stærkere beføjelser, end de fleste tror **Kort svar**Lov nr. 467 af 14. maj 2025 giver markedsovervågningsmyndigheden adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse, ret til tekniske undersøgelser på stedet og mulighed for at offentliggøre afgørelser. Afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Her ligger den del, ingen af de danske AI-artikler vi har læst, går ind i. Den danske gennemførelseslov er kort — 13 paragraffer — men beføjelserne i den er værd at læse, før man beslutter at tage AI-politikken "når der bliver tid". - **§ 2:** Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen er nationale kompetente myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt, og markedsovervågningsmyndighed for forbudt AI-praksis efter artikel 5, stk. 1, litra a-c, e og f. Datatilsynet har litra d og g. - **§ 5:** Myndigheden kan kræve **alle nødvendige oplysninger** af de omfattede personer og virksomheder. - **§ 6, stk. 1:** Myndigheden kan **uden retskendelse** og mod behørig legitimation få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, når det er nødvendigt. - **§ 6, stk. 2:** Myndigheden kan foretage **tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet** — og kan efter stk. 3 og 4 bruge uafhængige sagkyndige og få bistand fra politiet. - **§ 7:** Myndigheden kan **offentliggøre afgørelser** i sager om forbudt AI-praksis. - **§ 8:** Myndigheden kan give påbud og **midlertidige forbud** mod levering eller markedsføring af et AI-system. - **§ 3:** Afgørelser kan **ikke indbringes for anden administrativ myndighed**. Vejen videre er domstolene. - **§ 10:** Bødestraf for overtrædelse af artikel 5, for vildledende oplysninger, for ikke at efterkomme oplysningskrav eller hindre adgang, og for ikke at følge påbud. Juridiske personer kan straffes efter straffelovens 5. kapitel, og **forældelsesfristen er 5 år**. Loven sætter ikke selv bødebeløb. Den peger i stedet på forordningens eget sanktionssystem og lader § 11 give ministeren mulighed for at lade sager afgøre ved **bødeforelæg**, hvis virksomheden erkender overtrædelsen og betaler inden for fristen. Det er en praktisk oplysning: de første sager vil formentlig ikke være retssager, men forelæg — og et forelæg er sværere at afvise, når man ikke kan fremvise en politik. ## Bestyrelsens ansvar står ikke i AI-forordningen. Det står i selskabsloven **Kort svar**Selskabslovens § 115, nr. 2 kræver, at bestyrelsen sikrer, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Bruger virksomheden AI uden en skrevet politik, er det præcis den procedure, der mangler — uafhængigt af om AI-forordningen rammer jer. Det er her, mange AI-diskussioner i en bestyrelse går skævt. Diskussionen handler om, hvorvidt forordningen gælder for virksomheden, og konklusionen bliver tit, at den ikke rigtigt gør, fordi der ikke er højrisikosystemer i huset. Men bestyrelsens ansvar for AI kommer ikke fra forordningen. Det kommer fra selskabsloven, og det har ligget der hele tiden. **§ 115** pålægger bestyrelsen — ud over den overordnede og strategiske ledelse og en forsvarlig organisation — at sikre fem forhold. Nr. 2 er den, der afgør AI-spørgsmålet: bestyrelsen skal sikre, at *"der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller"*. Nr. 4 er den, der afgør, hvem der skal eksekvere: bestyrelsen skal sikre, at *"direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer"*. Oversat til et bestyrelsesmøde: AI er ikke et IT-punkt under "orientering". Det er et risikostyringspunkt, og det hører i protokollen — også hvis konklusionen er, at risikoen er lav. En protokol, der viser, at bestyrelsen har stillet spørgsmålet og fået et svar, er den billigste dokumentation der findes. En protokol, hvor emnet aldrig har været nævnt, er det modsatte. Bestyrelsens spørgsmålHvad et godt svar lyder somHvad et dårligt svar lyder som Hvor bruges AI i virksomheden?"Her er listen. Den opdateres af **N.N.** hvert kvartal.""Nogle af medarbejderne bruger vist ChatGPT." Er vi udbyder eller idriftsætter?"Idriftsætter på alle fire systemer. Vurderingen er dateret og begrundet.""Det har vi ikke taget stilling til." Hvad er vores største AI-risiko?"At kundedata lægges i et værktøj uden databehandleraftale. Konsekvens: anmeldelse til Datatilsynet inden 72 timer.""At vi kommer bagud." Hvem har godkendt AI-politikken?"Direktionen den **dd.mm.åå**, bestyrelsen orienteret samme møde.""Vi har ikke en politik." Hvad sker der de første to timer ved en hændelse?"Beredskabet er det samme som for databrud, og det er testet.""Så ringer vi til IT." Bemærk, at ingen af de gode svar kræver teknisk indsigt i modeller. De kræver en liste, en dato og en navngiven ansvarlig. Det er samme disciplin som i [databehandleraftalen med IT-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/) — dokumentationen er billig at lave på forhånd og dyr at mangle bagefter. AI hører på dagsordenen som et risikostyringspunkt, ikke som et IT-punkt. Grundlaget er selskabslovens § 115, nr. 2 — ikke AI-forordningen. ## Skygge-AI er den risiko, der faktisk rammer **Kort svar**Den almindelige AI-hændelse i en dansk virksomhed er ikke et ulovligt højrisikosystem. Den er en medarbejder, der indtaster kundedata, en kontrakt eller en prisliste i et gratis AI-værktøj uden databehandleraftale. Det er en databeskyttelsessag og muligvis et tab af forretningshemmeligheder — ikke en AI-forordningssag. Hvis man kun læser AI-forordningen, kommer man til at forberede sig på den forkerte hændelse. Forordningen handler om systemer, der klassificeres. Virkeligheden i en virksomhed med 10 eller 150 ansatte handler om **værktøjer, ingen har godkendt**: den gratis konto, pluginnet i browseren, telefonappen der transskriberer møder, oversættelsestjenesten der får hele kontrakten indsat. Tre spørgsmål afgør, om det er et problem hos jer: 1**Er der en databehandleraftale?**Et AI-værktøj, der behandler personoplysninger for jer, er en databehandler. Mangler aftalen, er behandlingen uden hjemmel — uanset hvor god modellen er. Det er samme krav, vi gennemgår for alle andre leverandører. 2**Hvor ligger data, og trænes der på dem?**Gratisversioner af flere værktøjer bruger som udgangspunkt input til at forbedre modellen. Erhvervsversioner gør det typisk ikke. Forskellen er ikke teknisk pynt — den afgør, om jeres kundeliste er på vej ud af huset. 3**Kan I se, hvem der har brugt hvad?**Uden en godkendt værktøjsliste og styring af adgange kan I ikke besvare det. Og kan I ikke besvare det, kan I heller ikke afgrænse en hændelse til noget, der er mindre end "alt". Rettelsen er ikke et forbud. Et forbud mod AI i en virksomhed, hvor folk allerede bruger det, flytter bare brugen ud af syne. Rettelsen er en kort, godkendt liste over værktøjer, man **må** bruge, med erhvervsabonnement og aftale på plads, og en lige så kort liste over, hvad der aldrig må indtastes. Det er den samme øvelse som leverandørstyringen i [NIS2-sikkerhedsspørgeskemaet](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/), bare med AI-værktøjer på listen. ## Hvad I skal gøre — efter størrelse **Kort svar**Kravene er de samme uanset størrelse, men arbejdet er ikke. Under 25 ansatte er det en liste, en halv dags instruktion og en politik på to sider. Over 100 ansatte er det ejerskab, roller, logning og en årlig gennemgang — og så begynder højrisikoplanlægningen mod december 2027. StørrelseDet, der skal være på plads nuHvem driver detRealistisk indsats **1–9 ansatte** indehaverdrevetVærktøjsliste, hvad der ikke må indtastes, erhvervsabonnement i stedet for gratiskonto, oplysning hvis der er en chatbotIndehaveren selvEn halv dag, én gang **10–49 ansatte**Som ovenfor plus en skrevet AI-politik, dateret instruktion af medarbejderne og databehandleraftaler på de værktøjer, der behandler persondataDirektør eller administrationsansvarlig1–2 dage plus et personalemøde **50–99 ansatte**Som ovenfor plus navngivet ansvarlig, rollebaseret kompetenceniveau, godkendelsesproces for nye værktøjer og AI som punkt i risikostyringenLedelsen, med bestyrelsen orienteretEt projekt på 3–6 uger **100–200+ ansatte**Som ovenfor plus logning af brug, årlig gennemgang, leverandørkrav i kontrakter, hændelsesberedskab der dækker AI, og kortlægning mod bilag III inden december 2027Bestyrelsen sætter rammen, direktionen eksekvererLøbende, med kvartalsvis rapportering Læg mærke til, at der ikke står "køb et AI-governance-system" i nogen af rækkerne. For langt de fleste danske virksomheder er det her et dokumentations- og driftsproblem, ikke et softwareproblem. ## Hvad vi kan hjælpe med — og hvordan **Kort svar**Vi laver tre ting: kortlægger hvor AI bruges og hvilken rolle I har, sætter driften og sikkerheden omkring det (adgange, endpoint, firewall, backup, aftaler), og bygger de AI-agenter, der skal bygges — med rollen afklaret først. Governance-delen er rådgivning i forbindelse med gennemgangen, ikke et produkt. Vi skriver det her præcist, fordi feltet er fuldt af leverandører, der sælger "AI-compliance" som en platform. Det, JITS faktisk gør, er: 🔍 ### Kortlægning En halv times gennemgang af, hvor AI bruges i dag, hvilken rolle I har pr. system, og hvad der mangler før 2. december. I får en prioriteret liste — også hvis den er kort. 🛡 ### Drift og sikkerhed Det, der skal bære politikken i praksis: styrede adgange, [endpoint-beskyttelse](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/), hosted firewall, backup og databehandleraftaler på det, vi leverer. 🤖 ### AI-agenter Skal der bygges, bygger vi — men rollen afklares først, så I ved, om I bliver udbyder. Se [AI og automatisering i Admind](https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/). Og det, vi **ikke** gør: vi udsteder ikke certifikater, vi er ikke overensstemmelsesvurderingsorgan, og vi kan ikke godkende jeres højrisikosystem. Skal der juridisk vurdering på, siger vi det — det er billigere at høre det først. Resten af vores [IT-sikkerhedsydelser](https://jit.nu/service/sikkerhed/) ligger samlet. ## De næste tre uger: en artikel om AI og sikkerhed hver anden dag **Kort svar**Denne side er indgangen til en serie, vi udgiver frem til begyndelsen af november. Hver artikel tager ét spørgsmål og én målgruppe — fra indehaveren med fem ansatte til bestyrelsen i en virksomhed med 200. Emnerne står nedenfor, og hver ny artikel bliver linket her. Vi har valgt at skrive serien, fordi spørgsmålene er de samme hver gang vi sidder hos en kunde: må vi bruge det her, hvem har ansvaret, og hvad skal der stå på papir. Emnerne er: - **[AI-politik på to sider](https://jit.nu/ai-politik-skabelon-lille-virksomhed/)** — skabelonen til virksomheden under 25 ansatte, punkt for punkt. - **[Skygge-AI](https://jit.nu/skygge-ai-medarbejdere-kundedata/)** — når medarbejderne allerede bruger værktøjer, I ikke har godkendt. - **[Artikel 4 i praksis](https://jit.nu/ai-kompetence-krav-artikel-4-dokumentation/)** — hvad "tilstrækkelig AI-kompetence" betyder, og hvordan det dokumenteres. - **Mærkning af AI-indhold før 2. december** — chatbot, billeder og annoncer. - **Bestyrelsens AI-dagsorden** — de fem spørgsmål og protokolteksten. - **AI-leverandøren og databehandleraftalen** — hvad der skal stå i bilaget. - **Deepfake-svindel og falske chefbeskeder** — teknisk forsvar og betalingskontrol. - **Copilot og M365** — når AI kan se alt det, adgangsstyringen glemte. - **AI i ansættelse og HR** — hvorfor det bliver højrisiko i december 2027. - **AI-hændelsen** — de første 72 timer, når data er lækket ind i et værktøj. - **Udbudskrav om AI** — når den offentlige kunde begynder at spørge. Serien ligger samlet på [jit.nu/artikler](https://jit.nu/artikler/) under IT-løsninger og Hosting & Sikkerhed. Den forrige artikel handlede om den anden side af samme mønt — identitet frem for intelligens: [EU’s digitale ID-wallet og hvad danske virksomheder skal gøre](https://jit.nu/eu-digital-id-wallet-danske-virksomheder/). ## Tjeklisten til de næste syv uger **Kort svar**Syv punkter fra i dag til 2. december. Ingen af dem kræver indkøb, og de kan laves i den rækkefølge, de står. Det første punkt er det vigtigste: find ud af, hvad der faktisk bruges i huset. - **Uge 1 — lav listen.** Spørg alle afdelinger, hvilke AI-værktøjer de bruger, også de gratis. Forvent at blive overrasket. Skriv navn, værktøj og formål. - **Uge 2 — afgør rollen pr. system.** Idriftsætter eller udbyder, med en begrundelse og en dato. Har I bygget noget selv eller sat jeres navn på en chatbot, så stands og læs artikel 3, nr. 3 igen. - **Uge 3 — luk de åbenlyse huller.** Erhvervsabonnement i stedet for gratiskonto på det, der behandler kundedata. Databehandleraftale på plads. Det er den billigste risikoreduktion, der findes. - **Uge 4 — skriv politikken.** To sider, ti punkter. Dateret og godkendt af direktionen. - **Uge 5 — instruer medarbejderne.** En halv time på et personalemøde, med referat. Det er jeres dokumentation for artikel 4. - **Uge 6 — mærk indholdet.** Chatbot, AI-genererede billeder, AI-telefoni. Oplysning ved første interaktion, mærkning på materialet. Fristen er **2. december 2026**. - **Uge 7 — på dagsordenen.** AI som risikostyringspunkt i bestyrelsen eller hos ejeren, med listen, rollen og politikken som bilag. Og en dato for næste gennemgang. Hvis I kun når ét af punkterne, så tag det første. Alt andet på listen bliver let, når man ved, hvad der faktisk er i brug — og umuligt at lave, så længe man ikke ved det. ## Kilder - [Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Retsinformation, PDF)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467/pdf) — §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11 og 12 - [Digitaliseringsstyrelsen: FAQ om AI-forordningen](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/faq-om-ai-forordningen/) — datoer, artikel 4, artikel 50 og tilsynsfordelingen - [Digitaliseringsstyrelsen: Hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis efter AI-forordningens artikel 5, oktober 2025 (PDF)](https://digst.dk/media/03kdcicv/hovedvejledning-om-de-forbudte-former-for-ai-praksis-efter-ai-forordningens-artikel-5.pdf) — udbyder, idriftsætter og rolleskiftet - [Digitaliseringsstyrelsen udpeget som tilsynsmyndighed, september 2025](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/september/ai-forordningen-digitaliseringsstyrelsen-udpeget-som-tilsynsmyndighed/) - [Dansk Standard: Digital Omnibus for AI godkendt, 10. juli 2026](https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/07/digital-omnibus-for-ai-godkendt) — de nye højrisikodatoer - [Poul Schmith: Ny aftale om AI-forordningen på plads, 18. maj 2026](https://poulschmith.dk/nyheder/ny-aftale-om-ai-forordningen-paa-plads) — overgangsordningen for artikel 50, stk. 2 - [DI Digital: EU udskyder reglerne for højrisiko AI-systemer til december 2027, 7. maj 2026](https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/nyhedsarkiv/nyheder/2026/5/eu-udskyder-reglerne-for-hojrisiko-ai-systemer-til-december-2027/) - [Selskabslovens § 115](https://danskelove.dk/selskabsloven/115) — bestyrelsens pligter, herunder nr. 2 og nr. 4 Gratis guide ## AI i virksomheden: politik, roller og bestyrelsens ansvar To sider, som en ejer eller en bestyrelse kan læse på fem minutter: de tre datoer der gælder nu, forskellen på udbyder og idriftsætter, AI-politikken på ti punkter og de fem spørgsmål til bestyrelsesmødet. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Book en gennemgang ## Hvor bruger I AI — og hvad mangler før december? En halv times gennemgang: hvilke værktøjer der er i brug, hvilken rolle I har pr. system, hvad der skal mærkes inden 2. december, og hvad der kan vente. I får en prioriteret liste — også hvis svaret er, at I er dækket ind. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvor mange ansatte er I? 1-9 ansatte 10-49 ansatte 50-99 ansatte 100-200+ ansatte Vi er en bestyrelse, der vil have overblik Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Ofte stillede spørgsmål ## AI-forordningen for danske virksomheder Gælder AI-forordningen for en virksomhed med fem ansatte?Ja, hvis virksomheden bruger AI erhvervsmæssigt. Kravet om AI-kompetence i artikel 4 og forbuddene i artikel 5 har gældt siden 2. februar 2025, og Digitaliseringsstyrelsen skriver, at kompetencekravet ikke skelner mellem risikoen ved det enkelte system. Der er ingen medarbejder- eller omsætningsgrænse. Det, der *ikke* rammer en lille virksomhed, er højrisikoreglerne — og de er udskudt til december 2027. Blev AI-forordningen ikke udskudt?Delvist. Med Digital Omnibus for AI, som Europa-Parlamentet og Ministerrådet godkendte i juli 2026, udskydes højrisikoreglerne til 2. december 2027 for selvstændige højrisikosystemer og 2. august 2028 for højrisiko-AI indlejret i produkter. Artikel 4, artikel 5 og gennemsigtighedskravene i artikel 50 blev ikke udskudt. Hvad skal vi helt konkret have gjort inden 2. december 2026?Mærkning af AI-genereret indhold efter artikel 50, stk. 2 for AI-systemer, der var bragt i omsætning før 2. august 2026. I praksis: oplys ved første interaktion, at en chatbot er en chatbot, og mærk AI-genererede billeder, tekster, lyd og video, I viser kunder. For systemer taget i brug efter 2. august 2026 gælder forpligtelsen allerede fuldt ud. Er vi udbyder, hvis vi bygger en chatbot til vores egen hjemmeside?Det afhænger af, hvor meget I ændrer. Digitaliseringsstyrelsens vejledning siger, at en idriftsætter kan blive udbyder ved at foretage væsentlige ændringer af systemet og gøre det til sit eget. Sætter I jeres navn og logo på en løsning, I har bygget oven på en model, og stiller den til rådighed for kunder, er det en reel mulighed. Afgør det skriftligt, før løsningen går i drift. Hvem fører tilsyn i Danmark?Efter § 2 i lov nr. 467 er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen nationale kompetente myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt og fører tilsyn med de fleste forbudte praksisser, Datatilsynet med to af dem. Digitaliseringsstyrelsen oplyser selv, at det endnu ikke er afklaret, hvem der fører tilsyn med gennemsigtighedsforpligtelsen. Hvad kan tilsynet gøre, hvis de kommer?Efter § 5 kan myndigheden kræve alle nødvendige oplysninger. Efter § 6, stk. 1 kan den uden retskendelse få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, og efter stk. 2 foretage tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet. Efter § 7 kan afgørelser offentliggøres, og efter § 8 kan der gives påbud og midlertidige forbud. Afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 3. Skal bestyrelsen gøre noget, når vi ikke har højrisikosystemer?Ja. Bestyrelsens ansvar kommer ikke fra AI-forordningen, men fra selskabslovens § 115, nr. 2, hvor bestyrelsen skal sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Bruges AI i virksomheden uden en godkendt politik, er det den procedure, der mangler. Det koster en halv times punkt på dagsordenen og en linje i protokollen. Hvad er den største reelle risiko ved AI i en almindelig dansk virksomhed?Ikke et ulovligt højrisikosystem, men skygge-AI: en medarbejder, der indtaster kundedata, en kontrakt eller en prisliste i et gratis værktøj uden databehandleraftale. Det er en databeskyttelsessag med anmeldelsesfrist på 72 timer og muligvis et tab af forretningshemmeligheder. Rettelsen er en godkendt værktøjsliste med erhvervsabonnementer, ikke et forbud. Hvad koster det at komme på plads?For en virksomhed under 25 ansatte er det typisk en halv til to dages arbejde og et skift fra gratiskonti til erhvervsabonnementer. Over 100 ansatte er det et projekt på nogle uger med en navngivet ansvarlig. Vores egen gennemgang er gratis og uforpligtende, og vi siger det, hvis I ikke behøver os. ## Skal vi se på, hvor AI bruges hos jer? En halv times gennemgang af værktøjer, roller og det, der skal være på plads inden 2. december — og en ærlig anbefaling, også hvis den er at vente. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) AI-reglerne — hvad mangler hos jer? [Book gennemgang](#demo) --- ## AI-politik på to sider: skabelonen til den lille virksomhed Source: https://jit.nu/ai-politik-skabelon-lille-virksomhed/ *Ti punkter, to sider og teksten til bestyrelsesprotokollen - plus hvad der ændrer sig, når I bliver 50 eller 100 ansatte.* AI-politik · skabelon # AI-politik på to sider: skabelonen til den lille virksomhed Der findes ikke et lovkrav om, at en AI-politik skal være lang. Der findes et krav om, at den skal findes, være kendt og kunne vises frem. Her er de ti punkter, der får plads på to sider — og teksten til bestyrelsesprotokollen. [Book en gratis gennemgang](#gennemgang) [Se de ti punkter](#ti-punkter) ✓ **Skrevet til** indehaver og 1–25 ansatte ✓ **JITS ApS** på Fyn siden 1999 ✓ **Kilder** fra Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet Hurtig test ## Mangler I en AI-politik? Fire spørgsmål. Er svaret nej til bare ét af dem, mangler der et dokument — ikke et projekt. 1Kan I på et minut sige, **hvilke** AI-værktøjer der bruges i virksomheden — også de gratis? 2Ved en ny medarbejder på første dag, hvad der **ikke** må indtastes? 3Er politikken **dateret og godkendt** af direktionen? 4Står der i en **protokol**, at bestyrelsen har behandlet den? ## Hvorfor to sider er nok — og hvem denne artikel er skrevet til **Kort svar**Denne artikel er skrevet til indehaveren og virksomheden med 1–25 ansatte. En AI-politik skal her være to sider, fordi det er den længde, folk faktisk læser. Lovkravet handler om, at rammerne findes og er kendte — ikke om sidetal. Store virksomheder har brug for mere, og det står længere nede. Vi sidder hos kunder hver uge, og spørgsmålene er de samme: må vi bruge det her, hvem har ansvaret, og hvad skal der stå på papir. Svaret på det tredje spørgsmål er kortere, end de fleste frygter. En virksomhed med tolv ansatte har ikke brug for en politik på fjorten sider med et bilag om modelvalidering. Den har brug for to sider, som alle tolv har læst, og som er dateret. Den længde er ikke en genvej. Den er en forudsætning for, at politikken virker. En politik, ingen kan huske, er i praksis det samme som ingen politik — og over for et tilsyn er forskellen mellem de to netop den dokumentation, I kan vise frem. Vil I have hele den regulatoriske ramme først, ligger den samlet i vores gennemgang af [AI-forordningens krav til danske virksomheder](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/). Der er samtidig en grænse for, hvad to sider kan bære. Bruger I AI til at screene ansøgere, til at vurdere medarbejdere eller i et produkt, I selv sælger videre, så er I et andet sted i reguleringen, og politikken skal følges af en risikovurdering. Det siger vi hellere nu end efter, I har skrevet dokumentet. ## De ti punkter, der skal stå i politikken **Kort svar**En brugbar AI-politik for en lille virksomhed indeholder ti punkter: formål, hvem den gælder, godkendte værktøjer, forbudte data, kravet om menneskelig kontrol, kildeangivelse, kundeoplysning, hændelser, oplæring og dato med godkender. Alt andet er bilag. Punkterne nedenfor er den rækkefølge, vi selv bruger, når vi hjælper en kunde med at skrive dokumentet. Kolonnen til højre er den åbenlyse fejl — den vi oftest ser, når en virksomhed har hentet en skabelon på nettet og udfyldt den hurtigt. #PunktHvad der konkret skal ståDen typiske fejl 1Formål og omfangAt virksomheden bruger AI, og at politikken gælder alt erhvervsmæssigt brug — også på privat udstyr og i gratisversioner.Politikken gælder kun "virksomhedens systemer", og dermed ikke det, folk faktisk bruger. 2Hvem den gælderAlle ansatte, elever, freelancere og konsulenter med adgang til virksomhedens data.Eksterne glemmes, og de er ofte dem med de løseste rammer. 3Godkendte værktøjerEn navngivet liste: værktøj, hvad det må bruges til, og hvem der har godkendt det. Listen har en ejer og en dato."Godkendte værktøjer fremgår af intranettet" — hvor der ikke står nogen liste. 4Data, der aldrig må indtastesPersonoplysninger om kunder og ansatte, helbred, CPR, løn, kontrakter, kildekode, prisark og alt under NDA. Skriv eksemplerne, ikke kategorierne."Fortrolige oplysninger må ikke anvendes". Ingen ved, om en kundeliste tæller med. 5Menneskelig kontrolAt et AI-svar er et udkast. Et menneske godkender, før det går til kunde, myndighed eller bogføring. Navngiv rollen, ikke personen.Kontrollen beskrives som en holdning i stedet for et trin i en arbejdsgang. 6Kildeangivelse interntAt det fremgår, når et materiale er lavet med AI, så den næste kan kvalitetssikre det rigtigt.Udgår som "unødig bureaukrati" — og så kan ingen se, hvad der skal tjekkes. 7Når kunden møder AIAt chatbot, AI-telefoni og AI-genereret billedmateriale oplyses tydeligt. Her er der et egentligt lovkrav, og en frist. Se afsnittet om datoer.Chatbotten hedder et fornavn og siger ikke, at den er en robot. 8HændelserHvem man siger det til, og inden for hvor lang tid, hvis der er indtastet noget, der ikke burde. Én sætning, ét navn, én frist.Ingen vej at melde fejl. Så bliver fejl ikke meldt. 9OplæringAt alle får en introduktion, der passer til deres opgave, og at det skrives ned hvornår. Det er kravet i artikel 4.Oplæring forudsættes af, at "folk er vant til teknologi". 10Dato, ejer og godkendelseVersion, dato, hvem der har godkendt, og hvornår den tages op igen. Uden dette er dokumentet ikke dokumentation.Et udateret Word-dokument i en mappe, ingen har åbnet siden. Punkt 3 og punkt 4 er de to, der gør arbejdet. Resten er ramme. Hvis I kun har en formiddag, så lav listen over godkendte værktøjer og listen over data, der ikke må indtastes — og sæt dato på. ANATOMI To sider, ti punkter SIDE 1 — rammen 1  Formål og omfang 2  Hvem politikken gælder 3  Godkendte værktøjer 4  Data, der aldrig må indtastes De to fremhævede punkter er dem, der gør arbejdet. Start der, hvis tiden er knap. SIDE 2 — driften 5  Menneskelig kontrol 6  Kildeangivelse internt 7  Når kunden møder AI 8  Hændelser  ·  9  Oplæring 10  Dato, ejer og godkendelse Uden dette er dokumentet ikke dokumentation. De ti punkter fordelt på to sider. Punkt 3 og 4 er de to, der kræver reelt arbejde; punkt 10 er det, et tilsyn kigger efter først. ## Hvad loven faktisk kræver — og hvad der stadig ikke er afklaret **Kort svar**To krav rammer enhver virksomhed, der bruger AI erhvervsmæssigt: AI-kompetence efter artikel 4 og forbuddene i artikel 5. Begge har gældt siden 2. februar 2025. Dansk håndhævelse kom med lov nr. 467 den 2. august 2025. Næste frist er 2. december 2026. Det bliver ofte fremstillet, som om AI-forordningen er udskudt. Det passer kun for højrisikoreglerne. Kravene, der rammer den almindelige danske virksomhed, gælder allerede — og Digitaliseringsstyrelsen er tydelig på rækkevidden af artikel 4: kravet *"skelner ikke mellem, hvilken risiko der er forbundet med anvendelsen af det enkelte AI-system"*. Bruger bogholderen en tekstassistent til at formulere rykkere, gælder kravet. DatoHvadBetyder det noget for en virksomhed med 1–25 ansatte? 2. februar 2025Artikel 4 (AI-kompetence) og artikel 5 (forbudte praksisser) gælder**Ja.** Det er de to krav, politikken skal dække. Gælder uanset antal ansatte. 2. august 2025Lov nr. 467 af 14. maj 2025 i kraft — dansk tilsyn og sanktioner**Ja.** Før denne dato var der ingen danske sanktioner. Nu er der et tilsyn med beføjelser. 2. august 2026Artikel 50 om gennemsigtighed gælder**Ja, hvis** I har chatbot, AI-telefoni eller udgiver AI-genereret materiale. 2. december 2026Mærkning i maskinlæsbart format af systemer, der var i omsætning før 2. august 2026 — plus to nye artikel 5-forbud**Ja, hvis** I bruger et værktøj, der var på markedet før august 2026. Det er næste reelle frist. 2. december 2027Højrisikosystemer efter bilag III**Kun hvis** I bruger AI i ansættelse, kreditvurdering eller lignende. Udskudt fra 2026. 2. august 2028Højrisiko i produkter efter bilag I**Kun hvis** I selv bygger AI ind i et produkt, I sælger. Lov nr. 467 er kort, men den giver tilsynet reelle værktøjer. Efter paragraf 5 kan myndigheden kræve alle nødvendige oplysninger. Efter paragraf 6, stk. 1, er der adgang til erhvervsmæssige lokaliteter **uden retskendelse**, og efter stk. 2 kan der foretages tekniske undersøgelser af systemerne på stedet. Paragraf 8 giver påbud og midlertidige forbud, paragraf 7 giver mulighed for at offentliggøre afgørelser, og paragraf 10 hjemler bødestraf. Efter paragraf 3 kan afgørelserne **ikke** indbringes for en anden administrativ myndighed. Til gengæld sætter loven ikke selv et bødebeløb, og Digitaliseringsstyrelsens hovedvejledning om artikel 5 nævner heller ingen beløb. Vi skriver derfor ingen tal her. Støder I på en rådgiver, der lover en præcis bøde i kroner for en manglende AI-politik, er det værd at spørge om kilden. Et punkt er stadig åbent, og det er værd at kende: Digitaliseringsstyrelsen skriver selv om gennemsigtighedskravet, at *"det er endnu uafklaret, hvem der kommer til at føre tilsyn med gennemsigtighedsforpligtelsen"*. Det er ikke en grund til at vente. Det er en grund til at skrive punkt 7 i politikken på en måde, der holder, uanset hvem der ender med at spørge. ### Rollen afgør, hvor meget der skal stå på papir De fleste danske virksomheder er **idriftsættere**: de bruger et system, en anden har bygget. Det er den lette rolle. Men Digitaliseringsstyrelsens vejledning gør opmærksom på, at en idriftsætter kan blive **udbyder**, hvis der foretages *"væsentlige ændringer"* af systemet. Bygger I en kundevendt agent oven på en model og sætter jeres eget navn på, er I et andet sted i reguleringen end den, der bruger en standardassistent. Hvor grænsen går, er ikke endeligt afklaret — styrelsen afventer selv nærmere vejledning på europæisk niveau. Derfor står der i vores skabelon en kolonne ud for hvert værktøj: *bruger vi det som det er, eller har vi bygget noget selv?* Det ene ord afgør, om der skal mere dokumentation til. Arbejder I med egne [AI-agenter](https://jit.nu/ai-agenter/), er det det spørgsmål, der skal besvares først. ## Bestyrelsens ansvar står ikke i AI-forordningen — det står i selskabsloven **Kort svar**Selskabslovens paragraf 115, nr. 2 pålægger bestyrelsen at sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Bruges AI uden en skrevet politik, er det præcis den procedure, der mangler — uanset om AI-forordningen i øvrigt rammer virksomheden. Dette er seriens bærende punkt, og det er værd at forstå også i den lille virksomhed, hvor bestyrelsen måske består af indehaveren, revisoren og en ekstern. Ansvaret for AI kommer ikke kun fra EU. Det kommer fra den danske selskabslov, og det har ligget der hele tiden. Paragraf 115 opregner fem forpligtelser for bestyrelsen i et selskab med den ledelsesstruktur. To af dem er direkte relevante her. **Nr. 2** kræver, at bestyrelsen påser, at *"der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller"*. **Nr. 4** kræver, at bestyrelsen påser, at *"direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer"*. Læs de to numre sammen, og konstruktionen bliver tydelig. Bestyrelsen skal ikke selv skrive AI-politikken. Bestyrelsen skal sikre, at der *findes* en retningslinje, og at direktionen følger den. Det er også derfor, punkt 10 i skabelonen — dato, ejer og godkendelse — ikke er pedanteri. Det er beviset på, at konstruktionen har fungeret. ### Teksten til protokollen Vi bliver tit spurgt, hvad der så skal stå i bestyrelsesprotokollen. Det behøver ikke være langt. En formulering i denne retning dækker både nr. 2 og nr. 4: - Bestyrelsen har behandlet virksomhedens brug af AI-værktøjer og den tilhørende politik, version og dato. - Bestyrelsen har noteret listen over godkendte værktøjer og de datatyper, der ikke må indtastes. - Direktionen er pålagt at sikre oplæring efter AI-forordningens artikel 4 og at rapportere om hændelser. - Politikken tages op igen på mødet i [måned], eller tidligere hvis brugen ændrer sig væsentligt. Fire linjer i en protokol er ikke meget. Men forskellen mellem en virksomhed, der har de fire linjer, og en der ikke har, er forskellen mellem en dokumenteret procedure og en god intention. Skal bestyrelsen have en egentlig dagsorden for AI — med de spørgsmål, man bør stille direktionen — er det emnet for en senere artikel i serien. ANSVARSKÆDEN Bestyrelsen Påser, at proceduren findes. Godkender politikken i protokol. Direktionen Ejer politikken. Vedligeholder listen over værktøjer. Medarbejderen Følger politikken. Melder hændelser. Har fået oplæring. Tilsynet Beder om dokumen- tationen. Selskabsloven paragraf 115, nr. 2 og nr. 4 Grundlaget for de to første kasser. Dansk ret. AI-forordningens artikel 4 Grundlaget for oplæringen i tredje kasse. EU-ret. To regelsæt, én kæde. Selskabsloven peger på bestyrelsen og direktionen; AI-forordningen peger på medarbejderens kompetence. Politikken er det dokument, der binder dem sammen. ## Hvad ændrer sig, når virksomheden bliver større? **Kort svar**Punkterne er de samme. Det, der ændrer sig, er hvor meget der skal dokumenteres, hvor mange der skal godkende, og om der skal være en navngiven ansvarlig. Under 25 ansatte er det to sider og en formiddag. Over 100 ansatte er det et forløb med en ejer og en årlig gennemgang. Denne artikel er skrevet til den lille virksomhed, men politikken skal kunne vokse. Tabellen nedenfor viser, hvad vi reelt anbefaler ved forskellige størrelser — så I ikke bygger et apparat, I ikke har brug for, og ikke bliver overrasket, når I når næste trin. StørrelsePolitikkens omfangAnsvarligDokumentation ud over politikkenBestyrelsens rolle **Indehaver, 1–9 ansatte**To sider. Ti punkter. Én liste over værktøjer.Indehaveren selvDato og underskrift. Intet andet.Ofte ingen bestyrelse. Skriv så godkendelsen i ejerbogen eller på dokumentet. **10–49 ansatte**To til tre sider. Samme punkter, men med afdelingseksempler.En navngiven person, typisk administrations- eller økonomichefenOplæringslog: hvem, hvornår, hvad. Databehandleraftaler på de værktøjer, der ser persondata.Punkt på dagsordenen én gang om året, med protokoltekst. **50–99 ansatte**Tre til fem sider plus bilag med værktøjslisten som levende dokument.IT-ansvarlig med en udpeget stedfortræderRisikovurdering pr. værktøjskategori. Adgangsstyring dokumenteret. Hændelsesregister.Halvårlig rapportering fra direktionen. Protokolføres hver gang. **100–200+ ansatte**Politik plus underliggende retningslinjer pr. funktion (HR, salg, udvikling, økonomi).Navngiven ejer med mandat og budgetFuld fortegnelse, leverandørvurderinger, årlig revision, kontrol af menneskeligt tilsyn i praksis.Fast punkt. Bestyrelsen bør kunne se, at kontrollerne er testet — ikke kun beskrevet. Læg mærke til, at kolonnen længst til højre vokser hurtigere end de andre. Det er ikke tilfældigt. Jo større virksomheden, jo mindre kan bestyrelsen nøjes med at se dokumentet — den skal kunne se, at det bliver brugt. Det er stadig selskabslovens paragraf 115, nr. 2, der er grundlaget; kravet til beviset bliver blot tungere. ## Skygge-AI: den risiko, politikken faktisk skal løse **Kort svar**Skygge-AI er, når medarbejdere bruger AI-værktøjer, virksomheden ikke har godkendt. Det er den mest almindelige AI-risiko i danske virksomheder, og den løses ikke med et forbud. Den løses med en kort liste over godkendte værktøjer, oplæring og tekniske rammer. Når vi laver en gennemgang hos en kunde, er det sjældent et ulovligt højrisikosystem, der dukker op. Det er en medarbejder, der har indtastet en kontrakt, en kundeliste eller en prisaftale i et gratis værktøj uden databehandleraftale — i god tro, for at komme hurtigere igennem en opgave. Vi har skrevet et selvstændigt afsnit om netop det mønster, og hvordan man kortlægger det, i artiklen om [skygge-AI og medarbejdere, der bruger værktøjer uden godkendelse](https://jit.nu/skygge-ai-medarbejdere-kundedata/). Datatilsynet har beskrevet, hvad en arbejdsplads bør gøre. Tilsynet skriver, at rammerne for brug af generative AI-værktøjer *"bør indgå som en fast del af arbejdspladsens awareness, retningslinjer og/eller procedurer"* — og peger samtidig på en teknisk mulighed som støtte til de organisatoriske regler: at *"blokere offentligt tilgængelige generative AI-værktøjer i arbejdspladsens firewall"*. Det er værd at læse de to sætninger i den rækkefølge, de står. Politikken kommer først. Teknikken støtter den. Et forbud i en [hosted firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/) uden en godkendt liste flytter bare brugen over på medarbejderens egen telefon, hvor I slet ikke kan se den. Omvendt holder en politik uden teknisk støtte kun, så længe alle husker den. Datatilsynet har desuden sat *overvågning af medarbejdere* på listen over fokusområder for tilsyn i 2026. Det er relevant her af en grund, mange overser: hvis I bruger AI til at analysere medarbejdernes arbejde, er I ikke længere kun i AI-forordningen — I er i databeskyttelsesretten og i reglerne om kontrolforanstaltninger. Skriv derfor eksplicit i politikken, om AI må bruges til at vurdere ansatte. For de fleste af vores kunder er svaret nej, og så er den sætning den billigste risikoreduktion på hele dokumentet. ### De tre tekniske ting, der gør politikken håndfast 🛡 ### Rammer på nettet En [hosted firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/) kan håndhæve listen: de godkendte værktøjer er åbne, de øvrige er ikke. Det giver også et overblik over, hvad der faktisk bliver brugt. 🔍 ### Styr på maskinerne [SentinelOne](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/) på endpoints fanger det, der kommer ind ad en anden vej — herunder de værktøjer, der installerer sig selv uden om IT. 🔐 ### Adgang og identitet I [Microsoft 365](https://jit.nu/hostinglosninger/microsoft-office-365/) afgør adgangsstyringen, hvad en AI-assistent kan se. Er mapperne for åbne, arver assistenten den fejl. Ingen af de tre erstatter politikken. De gør den håndhævbar. Vores arbejde med [informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) tager udgangspunkt i samme rækkefølge: find ud af hvad der bruges, beslut hvad der må bruges, og sæt derefter teknikken til at støtte beslutningen. De fleste AI-politikker bliver til på en formiddag omkring et bord. Det svære er ikke at skrive dem — det er at beslutte, hvad der skal stå på listen. Sådan gør I ## Politikken på en formiddag Rækkefølgen betyder noget. Starter man med at skrive, ender man med et dokument, der beskriver en virksomhed, man ikke har. Starter man med at spørge, skriver dokumentet næsten sig selv. Vi bruger den samme rækkefølge, uanset om der er otte eller ottehundrede ansatte. Forskellen er, hvor længe trin 1 tager. 1**Spørg, før I skriver**Spørg hver afdeling, hvilke AI-værktøjer de bruger — også de gratis, også dem på egen telefon. Lov på forhånd, at ingen får problemer af at svare ærligt. Det er den eneste måde at få et sandt billede. 2**Afgør rollen pr. værktøj**Bruger I det som det er, eller har I bygget noget oven på? Det første er idriftsætter, det andet kan være udbyder — og kræver mere dokumentation. 3**Ryd op i aftalerne**Hvert værktøj, der ser personoplysninger, skal have en databehandleraftale. Mangler den, er valget: skift til erhvervsudgaven, eller tag værktøjet af listen. 4**Skriv de to sider**Ti punkter, i den rækkefølge der står i tabellen ovenfor. Brug jeres egne eksempler, ikke generiske formuleringer. DatDatéreacute;r og lad direktionen godkende. 5**Fortæl det — og skriv ned at I gjorde**En halv time for alle. Nye medarbejdere får den på første dag. Noter dato og deltagere: det er jeres dokumentation for artikel 4. 6**Sæt en dato for næste gennemgang**Et år, eller før hvis brugen ændrer sig. Skriv den i politikken, så den ikke bliver glemt. Tallene bag fristen ## Fire tal, der er værd at huske **10**punkter i politikken — og to sider er nok til dem alle **2**krav gælder enhver virksomhed, der bruger AI: artikel 4 og artikel 5 **115**paragraffen i selskabsloven, hvor bestyrelsens ansvar står — nr. 2 og nr. 4 **2. dec.**2026: næste reelle frist, mærkning af ældre AI-systemer 1999JITS ApS har leveret it til danske virksomheder fra Søndersø på Fyn siden 1999 > "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år Gratis guide ## AI i virksomheden: politik, roller og bestyrelsens ansvar To sider med det, der skal på papir: datoerne der gælder nu, forskellen på udbyder og idriftsætter, AI-politikken på ti punkter og de fem spørgsmål til bestyrelsesmødet. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst en enkelt opfølgning. Du kan afmelde med ét klik. - De ti punkter, klar til at skrive ind - Protokolteksten til bestyrelsesmødet - Oversigt over datoer og frister - Tjekliste til værktøjslisten Uforpligtende ## Hvor bruges AI hos jer — og hvad mangler før december? Vi tager en gennemgang af, hvilke AI-værktøjer der faktisk er i brug, hvilke aftaler der mangler, og hvad der skal stå i politikken. Som del af gennemgangen rådgiver vi om rammerne — politik, roller og den tekniske håndhævelse. Er der ikke noget at rette, siger vi det. ✓ **Gratis** og uden binding ✓ **Fynsk** leverandør siden 1999 ✓ **63 13 14 13** "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år ### Book gennemgangen Navn Firma Telefon E-mail Antal ansatte 1-9 ansatte 10-49 ansatte 50-99 ansatte 100-200+ ansatte Send — vi ringer tilbage Vi ringer inden for en hverdag. Ingen nyhedsbrev, ingen videresalg af dine oplysninger. FAQ ## Spørgsmål vi får om AI-politikken Er der et lovkrav om, at vi skal have en AI-politik?Ikke med de ord. AI-forordningen kræver i artikel 4, at medarbejdere har tilstrækkelig AI-kompetence, og selskabslovens paragraf 115, nr. 2 kræver, at bestyrelsen påser, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. En skrevet politik er den praktiske måde at opfylde begge og kunne dokumentere det. Uden den har I ingen dokumentation at vise frem. Vi har fem ansatte. Er det ikke overkill?Nej, men det skal passe til størrelsen. Fem ansatte behøver to sider, én liste over godkendte værktøjer, én liste over data der ikke må indtastes, og en dato. Kravet i artikel 4 skelner ikke efter antal ansatte — Digitaliseringsstyrelsen skriver direkte, at det ikke skelner mellem risikoen ved det enkelte system. Men dokumentationsbyrden gør. Hvad hvis en medarbejder allerede har indtastet kundedata i et gratis værktøj?Behandl det som en mulig sikkerhedshændelse. Find ud af hvad der blev indtastet, hvilket værktøj, hvornår, og om der var en databehandleraftale. Vurder derefter, om der er tale om et brud på persondatasikkerheden med anmeldelsespligt. Det er netop derfor punkt 8 i politikken skal navngive en person og en frist — ellers får I det slet ikke at vide. Kan vi ikke bare forbyde AI-værktøjer helt?I kan, men det virker sjældent. Et forbud i en virksomhed, hvor folk allerede bruger værktøjerne, flytter typisk brugen over på privat udstyr, hvor I hverken kan se den eller styre den. En kort liste over værktøjer, man må bruge, giver bedre kontrol end et generelt forbud. Datatilsynet peger på blokering i firewallen som støtte til retningslinjerne — ikke som erstatning for dem. Skal bestyrelsen godkende politikken?Bestyrelsen skal påse, at proceduren findes, og at direktionen følger bestyrelsens retningslinjer — det er paragraf 115, nr. 2 og nr. 4. I praksis betyder det, at direktionen ejer og godkender politikken, og at bestyrelsen behandler den og får det protokolført. Har virksomheden ingen bestyrelse, skriver I godkendelsen på dokumentet selv. Hvad sker der 2. december 2026?To ting. Kravet om mærkning af AI-genereret materiale i maskinlæsbart format begynder at gælde for systemer, der var i omsætning før 2. august 2026 — en overgangsordning. Samtidig træder to nye forbud i artikel 5 i kraft. For de fleste mindre virksomheder er det første det relevante, hvis I bruger en chatbot eller udgiver AI-genereret indhold. Vi bruger kun Microsoft 365 og Copilot. Er vi så dækket?Erhvervsaftalen løser aftaledelen, men ikke adgangsdelen. En AI-assistent i Microsoft 365 kan se det, brugeren har adgang til — så er rettighederne for brede, bliver det synligt på en ny måde. Politikken skal derfor sige noget om adgangsstyring, og det er værd at gennemgå delte mapper, før I ruller en assistent bredt ud. Kan I skrive politikken for os?Vi laver gennemgangen og rådgiver om, hvad der skal stå — roller, godkendte værktøjer, de tekniske rammer og teksten til protokollen. Selve godkendelsen skal ligge hos jeres direktion, for det er den, der har ansvaret. Vi kan hjælpe med den tekniske håndhævelse bagefter: firewall, endpoint-sikkerhed, adgangsstyring og backup. ## Hvad I kan gøre i dag **Kort svar**Lav listen over de AI-værktøjer, der faktisk bruges. Skriv de fem datatyper, der aldrig må indtastes. Sæt dato og en godkender på dokumentet. Det er over halvdelen af arbejdet, og det kan gøres i dag. Resten kan vente til næste uge: databehandleraftalerne, oplæringen og den tekniske håndhævelse. Men listen og datoen bør ikke vente, fordi de er det, der adskiller en virksomhed med en dokumenteret procedure fra en virksomhed med en god intention. Vil I se, hvordan AI-assistenter kan bruges forsvarligt i den daglige administration, har vi skrevet om det i [Admind og ChatGPT](https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/). Og vil I have hele det regulatoriske billede, ligger det i [AI-forordningen: krav til danske virksomheder](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/), som også er indgangen til resten af denne serie. ## Kilder - [Digitaliseringsstyrelsen: FAQ om AI-forordningen](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/faq-om-ai-forordningen/) — artikel 4, artikel 50, udbyder og idriftsætter, uafklaret tilsyn med gennemsigtighed. - [Digitaliseringsstyrelsen: AI Omnibus](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/) — de ændrede anvendelsesdatoer, mærkning fra 2. december 2026 og de to nye artikel 5-forbud. - [Digitaliseringsstyrelsen: hovedvejledning om de forbudte former for AI-praksis (artikel 5)](https://digst.dk/media/03kdcicv/hovedvejledning-om-de-forbudte-former-for-ai-praksis-efter-ai-forordningens-artikel-5.pdf) — idriftsætter kan blive udbyder ved væsentlige ændringer. - [Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467/pdf) — paragraf 3, 5, 6, 7, 8 og 10. - [Selskabsloven paragraf 115](https://danskelove.dk/selskabsloven/115) — bestyrelsens forpligtelser, særligt nr. 2 og nr. 4. - [Datatilsynet: Forhold dig til AI-værktøjer](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/ugens-sikkerhedstip/2024/mar/forhold-dig-til-ai-vaerktoejer) — awareness, retningslinjer og blokering i firewallen. - [Datatilsynet: fokusområder for tilsyn i 2026](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/jan/datatilsynets-fokusomraader-for-tilsyn-i-2026) — herunder overvågning af medarbejdere. - [Dansk Industri: personalepolitik om brug af generativ AI](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/personalepolitik-persondata-og-kontrolforanstaltninger/personalepolitik-om-brug-af-generativ-ai/) — risici, kvalitetssikring og kildeangivelse. Alle datoer og paragrafhenvisninger er kontrolleret mod primærkilderne den 16. oktober 2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. JITS ApS, Søndersø på Fyn — telefon 63 13 14 13, info@jit.nu. ## To sider. Én formiddag. Så er den på plads. Vi gennemgår, hvor AI bruges hos jer, hvad der mangler, og hvad der skal stå i politikken. Uforpligtende — og vi siger det, hvis I ikke behøver gøre noget. [Book en gratis gennemgang](#gennemgang) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) AI-politik på to sider — få en gratis gennemgang [Book](#gennemgang) --- ## Alternativ til e-conomic: sammenlign priser og skift i 6 trin (2026) Source: https://jit.nu/e-conomic-alternativ/ *Prisen stiger, og I overvejer at skifte. Her er e-conomics pakkepriser for 2026 side om side med alternativet — og de seks trin, et skifte faktisk kræver.* E-conomic alternativ · 2026 # Alternativ til e-conomic: dansk system med bogføring, lager og ordre i ét Betaler I for flere brugere, flere posteringer og flere integrationer, end I havde regnet med? Her er den nøgterne sammenligning af e-conomics 2026-priser, hvad et samlet dansk ERP koster i stedet — og en 6-trins plan for at skifte uden at miste historik. [Book en gennemgang](#demo) [Se sammenligningen](#sammenlign) ✓ Dansk support i Søndersø ✓ Registreret bogføringssystem ✓ **Siden 1999** Hurtig test ## Er I klar til at skifte? Fire spørgsmål. Svarer I ja til to eller flere, er et systemskifte sandsynligvis pengene værd. 1Betaler I for tillægsmoduler eller ekstra brugere, som I ikke havde med i budgettet? 2Ligger lager, ordrer eller produktion i regneark ved siden af regnskabet? 3Er I rykket op i en dyrere pakke, fordi antallet af posteringer voksede? 4Skal I ringe til en hotline i stedet for en person, der kender jeres opsætning? ## Hvorfor leder danske virksomheder efter et alternativ til e-conomic? **Kort svar**De fleste søger ikke væk fra e-conomic, fordi bogføringen er dårlig. De søger væk, fordi virksomheden er vokset ud af et rent regnskabsprogram: lager, ordrer, produktion og webshop ligger uden for systemet, brugerne koster ekstra, og pakken rykker op, når posteringerne stiger. e-conomic er et af Danmarks mest udbredte regnskabsprogrammer, og det er der gode grunde til. Det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, revisorerne kender det, og der findes integrationer til stort set alt. Når en virksomhed alligevel begynder at google “e-conomic alternativ”, handler det sjældent om selve bogføringen — det handler om alt det, der ligger *uden om* bogføringen. Mønsteret går igen hos de virksomheder, vi taler med på Fyn og resten af landet: regnskabet kører fint, men varelageret styres i et regneark, ordrerne kommer ind i tre forskellige indbakker, og hver gang der skal en ny funktion til, kommer der endnu et abonnement oveni. Til sidst bliver spørgsmålet ikke “hvilket regnskabsprogram er bedst”, men “hvor mange systemer skal vi egentlig betale for og vedligeholde”. ### De fire typiske udløsere - **Pakken rykker op.** e-conomics pakker vælges efter antallet af posteringer om året — fra 1.000 til over 800.000 — og systemet opgraderer automatisk, hvis grænsen overskrides. Vækst i bilagsmængden bliver dermed også vækst i abonnementet. - **Brugerne koster ekstra.** En ekstra bruger koster 149 kr. om måneden. Fem kolleger, der skal ind og se en ordre eller godkende et bilag, er ikke gratis. - **Integrationstræthed.** Webshop, lager, timeregistrering og løn hænger sammen via apps fra forskellige leverandører. Når noget går galt, er det sjældent åbenlyst, hvem der skal rette det. - **Ingen at ringe til.** Supporten er kompetent, men generisk. Den kender ikke jeres kontoplan, jeres varenumre eller den integration, I fik bygget for tre år siden. Når lager og ordrer lever ved siden af regnskabet, bliver afstemningen manuel — hver eneste måned. ## Hvad koster e-conomic i 2026? **Kort svar**e-conomic har fire pakker: Basis 249 kr., Plus 299 kr., Smart 399 kr. og Komplet 649 kr. om måneden ekskl. moms. Pakken vælges efter antal posteringer om året, og der er ingen oprettelsesgebyr. Ekstra brugere koster 149 kr. om måneden pr. stk. Prisen er offentlig, og det er en styrke ved e-conomic. Til gengæld er det listeprisen, der er offentlig — ikke den samlede pris, I ender med at betale. Tabellen herunder er e-conomics egne priser pr. august 2026: PakkePris pr. månedMålgruppe ifølge e-conomic Basis249 kr.Grundlæggende digital bogføring Plus299 kr.Integrationer og salg af ydelser Smart399 kr.Automatisering og tidsbesparelse Komplet649 kr.Flere afdelinger og flere brugere Ekstra bruger+149 kr.Pr. bruger ud over de inkluderede Alle priser er ekskl. moms og hentet fra e-conomic.dk/priser i august 2026. Kontrollér altid jeres egen aftale — antallet af inkluderede brugere og posteringer varierer fra pakke til pakke, og priser kan være ændret siden. Regnestykket bliver interessant, når man lægger brugerne oveni. En virksomhed på Smart-pakken med to ekstra brugere betaler 399 + 298 = **697 kr. om måneden**. Med fire ekstra brugere er man oppe på 995 kr. — uden at have fået en eneste lagerfunktion med i købet. Månedlig listepris — e-conomic-pakker vs. Admind OFFICE Kroner pr. måned ekskl. moms. Ekstra brugere hos e-conomic: +149 kr./md. pr. stk. 0 250 500 750 249 Basis 299 Plus 399 Smart 649 Komplet 345 OFFICE 429 OFFICE+ ADMIND E-CONOMIC Kilder: e-conomic.dk/priser (august 2026) og JITS’ egne listepriser. Listepriserne ligger tæt. Forskellen opstår i tillæggene — og i hvad der skal købes ved siden af. ## Admind OFFICE som alternativ: hvad er egentlig forskellen? **Kort svar**Admind OFFICE er et dansk økonomisystem fra JITS til 345 kr. om måneden, hvor bogføring, fakturering, lager og ordrestyring ligger i samme system. Forskellen på e-conomic er ikke bogføringen, men bredden: I køber ét system og én leverandør i stedet for et regnskabsprogram plus integrationer. Admind er udviklet og supporteret i Danmark og er registreret som digitalt bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen under FOB-nr. fob751116. Det betyder, at ansvaret for at overholde bogføringslovens tekniske krav ligger hos leverandøren — ikke hos jer. Det samme gælder i øvrigt e-conomic, som også står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse. På det punkt er der ikke noget at vælge imellem, og det skal man være ærlig omkring. Forskellen ligger et andet sted. Et regnskabsprogram er bygget til at bogføre. Et ERP-system er bygget til at drive en virksomhed: varenumre, lagerbeholdning, ordrer, plukning, indkøb, priser pr. kunde og en webshop, der trækker på de samme data. Vil I forstå forskellen i dybden, har vi skrevet en gennemgang af [hvad et ERP-system dækker sammenlignet med et rent økonomisystem](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/). Kriteriume-conomicAdmind OFFICE / OFFICE+ Pris pr. måned (listepris, ekskl. moms)249–649 kr. afhængigt af pakke345 kr. (OFFICE) / 429 kr. (OFFICE+) Prisen afhænger afAntal posteringer pr. år (1.000–800.000+)Valgt pakke Ekstra brugere149 kr./md. pr. brugerAftales i den samlede løsning Registreret hos ErhvervsstyrelsenJaJa — FOB-nr. fob751116 Lager, ordre og indkøbVia apps og integrationerDel af systemet Webshop-sammenhængIntegration fra tredjepartSamme leverandør som ERP SupportDansk hotlineNavngiven konsulent, Søndersø på Fyn Ansvar for OIOUBL og e-faktureringLeverandørLeverandør Bemærk formuleringen i tredje række. Vi skriver ikke “ubegrænsede brugere”, fordi brugerantal hos os afhænger af den samlede løsning. Det er præcis den slags detalje, man skal have skrevet ned *før* underskriften — uanset hvilken leverandør man vælger. Skal skiftet også finansieres, kan forarbejdet være støtteberettiget: [tilskud til digitalisering 2026](https://jit.nu/tilskud-digitalisering-erp-webshop/) dækker 50 % af en ekstern rådgiver, op til 150.000 kr. – men ikke selve systemet. Ansøgningsvinduet er 9.-16. november 2026. ## Lovkravene følger med, når I skifter system **Kort svar**Et systemskifte fritager jer ikke for bogføringsloven. Bilag skal opbevares digitalt i fem år, bogføringen skal ske i et system, der lever op til kravene, og fra 1. januar 2027 skal registrerede systemer kunne levere SAF-T i version 2.0. Tjek det, før I skriver under. Siden 1. januar 2026 er kravet om digital bogføring rullet ud til de personligt ejede virksomheder, hvis nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 300.000 kr. For selskaber har kravet været gældende længere. Erhvervsstyrelsen beskriver formålet med fortegnelsen sådan, at et registreret system er »kontrolleret af Erhvervsstyrelsen, i forhold til om det lever op til lovkravene«. Vælger I et system, der *ikke* står på fortegnelsen, flytter ansvaret over på jer selv. Så skal virksomheden blandt andet selv kunne dokumentere sikkerhedskopiering af alle bogførte transaktioner og digitalt opbevarede bilag senest en uge efter bogføring, og kopien skal ligge hos en uafhængig, sikkerhedscertificeret udbyder i EU eller EØS. Det er en reel administrativ byrde, og den er værd at kende, før man vælger et billigt nichesystem. Vi har samlet kriterierne i vores guide til [at vælge økonomisystem efter bogføringsloven](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/). To krav er særligt relevante lige nu, hvis I står over for et skifte: - **SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027.** Registrerede bogføringssystemer skal kunne levere det standardiserede dataudtræk i version 2.0, hvor blandt andet MasterFiles og GeneralLedgerEntries bliver obligatoriske. Spørg leverandøren, om de er klar — vi har beskrevet det i detaljer i vores gennemgang af [SAF-T 2.0-kravene i 2027](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/). - **OIOUBL og e-fakturering.** Sender I til det offentlige, skal fakturaerne valideres korrekt, ellers bliver de afvist. Det er en klassisk kilde til fejl efter et systemskifte — se vores gennemgang af [OIOUBL-validering og afviste fakturaer](https://jit.nu/oioubl-validering-2026/). - **Opbevaring i fem år.** Regnskabsmateriale skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringslovens § 12. Det gælder også de bilag, der ligger i det gamle system. ## Sådan skifter I fra e-conomic i 6 trin **Kort svar**Et systemskifte tager typisk fire til otte uger for en mindre virksomhed. Det starter med et dataudtræk fra det gamle system, en beslutning om skæringsdato — oftest et regnskabsårsskifte — og en periode med parallel drift, før det gamle abonnement opsiges. Den største fejl er at skifte midt i et kvartal uden en skæringsdato. Den næststørste er at opsige det gamle abonnement, før man har hentet sine data ud. Rækkefølgen herunder er den, vi bruger, når vi flytter en kunde — og den er stort set den samme, uanset hvilket system man kommer fra. Har I brug for den lange version, ligger den på vores side om [at skifte ERP i fem trin](https://jit.nu/erp-skift/). 1**Hent data ud, mens abonnementet stadig kører**Kontoplan, kunder, leverandører, varenumre, åbne poster og de sidste fem års bilag. Gem udtrækket et sted, I selv råder over. 2**Vælg skæringsdato**Helst første dag i et nyt regnskabsår. Ellers første dag i en ny momsperiode. 3**Ryd op før flytning**Inaktive varenumre, dubletter i kundekartoteket og gamle konti skal ikke med over. Et systemskifte er den billigste anledning til oprydning, I får. 4**Opsæt og indlæs**Kontoplan, momskoder, betalingsbetingelser, nummerserier og saldi pr. skæringsdatoen indlæses og afstemmes mod den sidste balance i det gamle system. 5**Kør parallelt i én periode**Én måned med bogføring begge steder afslører de fejl, en testfil aldrig finder. Afstem moms og bank ved periodens slutning. 6**Luk ned — men behold adgangen til historikken**Opsig først abonnementet, når udtrækket er verificeret, og opbevaringspligten i fem år er dækket af en kopi, I selv har. Tidslinje for et typisk systemskifte Mindre virksomhed uden produktion. Uge 0 = beslutning truffet. 1 Uge 1 Dataudtræk 2 Uge 1–2 Skæringsdato 3 Uge 2–3 Oprydning 4 Uge 3–4 Opsætning 5 Uge 5–6 Parallel drift 6 Uge 7–8 Opsigelse Virksomheder med lager eller produktion bør regne med 10–14 uger. Skiftet fylder mest i uge 3–6. Det er her, det betaler sig at have en navngiven konsulent frem for en hotline. ## Hvornår skal I blive hos e-conomic? **Kort svar**Bliv, hvis I er en ren service- eller rådgivningsvirksomhed uden lager, hvis revisoren arbejder direkte i systemet, og hvis I ligger stabilt i en billig pakke. Så er et skifte en omkostning uden gevinst. Skift, når I betaler for tre systemer for at løse én opgave. Vi sælger ERP, og derfor er det kun rimeligt at sige det rent ud: et systemskifte koster tid, og for en del virksomheder er det ikke besværet værd. Har I under 20.000 posteringer om året, ingen varelager og en revisor, der er glad, så er den samlede regning for et skifte — konsulenttimer, oplæring og en måneds parallel drift — sandsynligvis højere end det, I sparer på abonnementet. Leder I efter et alternativ til et sagsstyringssystem i stedet for til bogholderiet, har vi lavet den Regnestykket vender, når det ikke længere kun handler om abonnementet. Betaler I for et regnskabsprogram, en lagerapp og en ordremodul-integration, og bruger bogholderiet stadig et par timer om ugen på at flytte tal mellem dem, så er det de timer, der er den reelle omkostning. Det er også dem, der kan hentes hjem. **249–649**kr./md. for e-conomics fire pakker, ekskl. moms **149**kr./md. pr. ekstra bruger hos e-conomic **5 år**opbevaringspligt for regnskabsmateriale, bogføringslovens § 12 **2027**SAF-T 2.0 obligatorisk for registrerede systemer ### Fem spørgsmål, I bør stille enhver leverandør - Står systemet på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede digitale bogføringssystemer, og hvad er FOB-nummeret? - Kan systemet levere SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027, og er det inkluderet i prisen? - Hvad koster den løsning, vi rent faktisk har brug for — inklusive brugere, moduler og integrationer? - Hvordan får vi vores data ud igen, hvis vi en dag vil videre, og i hvilket format? - Hvem er vores kontaktperson, og hvad er svartiden, når noget står stille en fredag eftermiddag? 27 årJITS har leveret systemer til danske virksomheder siden 1999 > »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år Priser ## Admind OFFICE Dansk økonomisystem med bogføring, fakturering og ordrestyring. Registreret bogføringssystem, FOB-nr. fob751116. ### OFFICE 345 kr. /md. - Finansbogføring og momsregnskab - Fakturering og e-fakturering - Kunde- og leverandørkartotek - Registreret hos Erhvervsstyrelsen - Dansk support fra Søndersø [Få en gennemgang](#demo) Mest valgt ### OFFICE+ 429 kr. /md. - Alt i OFFICE - Udvidet ordre- og lagerstyring - Klar til webshop-integration - Rapportering på tværs af drift og økonomi - Samme leverandør på hele løsningen [Få en gennemgang](#demo) Priser ekskl. moms. Den endelige pris afhænger af antal brugere og valgte moduler — vi giver et samlet tilbud, før I beslutter jer. Uforpligtende ## Få jeres nuværende opsætning gennemgået Vi kigger på jeres abonnement, jeres integrationer og de timer, bogholderiet bruger på at flytte tal — og siger ærligt, om et skifte kan betale sig. Også hvis svaret er nej. ✓ Svar inden for én arbejdsdag ✓ **+45 63 13 14 13** »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvad bruger I i dag? Send og få en gennemgang Vi ringer eller skriver inden for én arbejdsdag. Ingen binding. Gratis guide ## Bogføringsloven — hvad kræver den af jeres system? Kravene til digitale bogføringssystemer, opbevaring og dataudtræk samlet på få sider. Sendes direkte til din indbakke. Send guiden Vi sender guiden og enkelte relevante nyheder. Afmeld når som helst. FAQ ## Ofte stillede spørgsmål om skift fra e-conomic Hvad koster e-conomic om måneden i 2026?e-conomics fire pakker koster 249 kr. (Basis), 299 kr. (Plus), 399 kr. (Smart) og 649 kr. (Komplet) om måneden ekskl. moms. Ekstra brugere koster 149 kr. om måneden pr. stk. Pakken vælges efter antal posteringer om året, og systemet opgraderer automatisk, hvis grænsen overskrides. Priserne er hentet fra e-conomic.dk i august 2026. Kan jeg tage mine data med, når jeg forlader e-conomic?Ja. Hent kontoplan, kunder, leverandører, varenumre, åbne poster og bilag ud, mens abonnementet stadig er aktivt. Husk, at regnskabsmateriale skal opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringslovens § 12 — den pligt følger med jer, uanset hvilket system I bruger fremover. Er Admind et registreret bogføringssystem?Ja. Admind er registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt bogføringssystem under FOB-nr. fob751116. Det betyder, at leverandøren har ansvaret for, at systemet lever op til bogføringslovens tekniske krav. Bruger man i stedet et ikke-registreret system, ligger det ansvar — herunder dokumenteret sikkerhedskopiering — hos virksomheden selv. Hvor lang tid tager det at skifte økonomisystem?For en mindre virksomhed uden lager typisk fire til otte uger fra beslutning til det gamle abonnement kan opsiges. Har I varelager, produktion eller webshop, bør I regne med 10–14 uger. Den største tidsrøver er sjældent selve indlæsningen, men oprydning i stamdata og den periode, hvor der køres parallelt. Hvornår er det bedste tidspunkt at skifte?Første dag i et nyt regnskabsår. Så følger primosaldi og sammenligningstal naturligt med, og revisoren skal ikke afstemme et brudt år. Kan I ikke vente, så vælg første dag i en ny momsperiode — det gør momsafstemningen betydeligt enklere. Hvad er SAF-T 2.0, og påvirker det mit valg af system?SAF-T er et standardiseret dataudtræk, som registrerede digitale bogføringssystemer skal kunne levere. Fra 1. januar 2027 gælder version 2.0, hvor blandt andet MasterFiles og GeneralLedgerEntries bliver obligatoriske. Spørg leverandøren direkte, om de er klar til 2.0, og om det er inkluderet i abonnementet. Er et ERP-system ikke overkill for en lille virksomhed?Det kan det sagtens være. Har I ingen varer på lager og under omkring 20.000 posteringer om året, får I sjældent nok ud af de ekstra funktioner til at retfærdiggøre skiftet. Regnestykket vender først, når I betaler for flere systemer for at løse én sammenhængende opgave — og bruger timer på at flytte tal mellem dem. Hjælper JITS med selve flytningen?Ja. Vi laver dataudtrækket sammen med jer, sætter kontoplan, momskoder og nummerserier op, indlæser saldi pr. skæringsdatoen og afstemmer mod den sidste balance i det gamle system. I får en navngiven konsulent, og vi kører parallelt i mindst én periode, før det gamle abonnement opsiges. ## Kilder - [e-conomic — Priser og pakker](https://www.e-conomic.dk/priser) (hentet august 2026) - [Erhvervsstyrelsen — Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer) - [Erhvervsstyrelsen — Digital bogføring, krav og datoer](https://erhvervsstyrelsen.dk/bogfoering) - [Erhvervsstyrelsen — Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer) Alle priser er listepriser ekskl. moms på udgivelsestidspunktet og kan være ændret. Denne side er skrevet af JITS ApS, der leverer Admind. Tallene om e-conomic stammer fra e-conomics egne offentligt tilgængelige prissider og er gengivet uden ændringer. Har du fundet en oplysning, der ikke længere er korrekt, så skriv til info@jit.nu, så retter vi den. ## Skal vi regne på, om et skifte kan betale sig? Send jeres nuværende opsætning, så vender vi tilbage med et konkret regnestykke — og en ærlig anbefaling, også når den lyder “bliv, hvor I er”. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Gennemgang af jeres opsætning — uforpligtende [Book nu](#demo) --- ## Automatisk bogføring: Den komplette guide 2026 Source: https://jit.nu/automatisk-bogfoering-guide-2026/ *Lær hvordan automatisk bogføring sparer tid, reducerer fejl og styrker økonomistyringen. Komplet guide til digitalisering af regnskabet i 2026.* --- ## Backup af Microsoft 365 og bogføringsloven: kravene i 2026 Source: https://jit.nu/backup-microsoft-365-bogfoeringsloven/ *Microsoft gemmer slettede mails i 14 dage og filer i 93. Bogføringsloven kræver fem år. Her er de fem huller — og hvad der skal til for at lukke dem.* Hosting & sikkerhed · September 2026 # Backup af Microsoft 365 — og de fem år, bogføringsloven kræver Microsoft driver serverne. Men bilagene i Outlook og SharePoint er stadig jeres ansvar — og standardindstillingerne sletter dem efter 14 til 93 dage. Loven siger fem år. [Få tjekket vores backup](#demo) [Se lovkravene punkt for punkt](#krav) ✓ **Dansk datacenter** i EU ✓ **Siden 1999** på Fyn ✓ **Test af gendannelse** inkluderet 30-sekunders test ## Er jeres Microsoft 365 lovligt sikret? Svarer I nej til bare ét af de fire punkter, er I ikke dækket af bogføringslovens krav om opbevaring. 1Tages der en **ugentlig** kopi af alle bilag og posteringer? 2Ligger kopien hos en **ikke nærtstående part** på en server i EU/EØS? 3Kan I hente materiale frem, der er **fem år gammelt**? 4Har I **testet**, at en gendannelse faktisk virker? ## Gemmer Microsoft ikke bare vores data? **Kort svar**Nej. Microsoft garanterer, at tjenesten kører og at data ikke går tabt ved hardwarefejl — men ikke at slettet indhold kan hentes frem senere. I Microsofts egen ansvarsmodel står kundedata i kolonnen »Customer« for alle cloud-typer, også SaaS som Microsoft 365. Det er den mest udbredte misforståelse i dansk små- og mellemstor virksomhed lige nu. **72 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer køber cloudtjenester**, og 56 pct. har flyttet e-mailen i skyen, viser Dansk Erhvervs analyse fra februar 2025. Knap halvdelen — 47 pct. — bruger Microsoft Azure. Men et flertal af dem har aldrig læst, hvad Microsoft faktisk lover. Microsoft beskriver forholdet som en *delt ansvarsmodel*. Ordret fra Microsofts egen dokumentation: **»For all cloud deployment types, you own your data and identities.«** I ansvarsmatricen står »Customer data«, »Configurations and settings« og »Identities and users« som kundens ansvar i alle fire model­typer — on-premises, IaaS, PaaS og SaaS. Microsoft overtager det fysiske: datacenter, netværk, hardware, operativsystem. Det betyder helt konkret: hvis en medarbejder tømmer sin postkasse, hvis en ransomware-hændelse krypterer et SharePoint-bibliotek, eller hvis I opsiger en licens og brugeren forsvinder — så er det jeres problem, ikke Microsofts. Og det er netop dét scenarie, bogføringsloven regner med, at I har tænkt på. Delt ansvar i Microsoft 365 MICROSOFT LEVERER I HAR ANSVARET Fysisk datacenter og netværk Redundante kopier mod hardwarefejl Oppetid og servicevinduer Opdatering af platformen Papirkurv i 14–93 dage Certificeringer og revisionsrapporter Selve bilagene og posteringerne Opbevaring i fem år Ugentlig sikkerhedskopi Brugere, rettigheder og MFA Test af at gendannelse virker Dokumentation til myndigheder Microsofts ansvarsmodel for SaaS: kundedata, konfiguration og identiteter er altid kundens ansvar. ### Sådan ser standardindstillingerne ud Tallene nedenfor er Microsofts egne, dokumenterede standarder. De er ikke sikkerhedskopier — det er papirkurve med et ur på. Hvor data liggerStandard »fortrydelsesvindue«Kan ændres tilLovkravet Exchange Online — slettede mails (Recoverable Items)14 dageMaks. 30 dage5 år Exchange Online — slettet postkasse30 dageFast5 år SharePoint og OneDrive — papirkurv (begge trin)93 dage i altFast5 år OneDrive tilhørende en slettet bruger30 dage + 93 dage = 123 dage30–3.650 dage5 år SharePoints egne metadata-backups14 dage (intern drift)Ikke kundestyret– Læg mærke til én detalje i tabellen: papirkurvens 93 dage i SharePoint og OneDrive dækker *begge* trin. Når en bruger tømmer sin egen papirkurv, flytter filen bare til site collection-papirkurven — uret bliver ved at tælle fra den første sletning. Der er altså ikke 93 + 93 dage, men 93 dage i alt. Fortrydelsesvindue mod opbevaringspligt Antal dage, logaritmisk visning af søjlelængde Slettede mails14 dage Mails, maksimum30 dage SharePoint-papirkurv93 dage Slettet brugers OneDrive123 dage Bogføringsloven1.825 dage — fem hele år Kilder: Microsoft Learn (Exchange Online limits, OneDrive retention and deletion) og bogføringslovens § 12. Afstanden mellem Microsofts standard og lovens krav er ikke marginal. Den er en faktor 15 til 130. Lovgrundlaget ## Hvad kræver bogføringsloven helt præcist? **Kort svar**Bogføringslovens § 12 kræver, at regnskabsmateriale opbevares betryggende i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører. Bruger I et bogføringssystem, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen, kræver bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 desuden en ugentlig sikkerhedskopi hos en ikke nærtstående part i EU eller EØS. Reglerne står tre steder, og de hænger sammen som et træ. Det er værd at tage dem i rækkefølge, fordi de fleste virksomheder kun kender det første. ### 1. Bogføringsloven § 12 — femårsreglen Lov nr. 700 af 24. maj 2022, § 12, siger det uden forbehold: **»Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jf. § 4, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.«** Detailhandlens kassestrimler og lignende interne bilag er undtaget fra perioden — alt andet er ikke. Bemærk formuleringen »fra udgangen af det regnskabsår«. En faktura fra januar 2026 i et kalenderårs-regnskab skal altså ligge tilgængelig indtil 31. december 2031. Det er reelt seks år for årets første bilag. ### 2. § 15 og § 16 — kravet om et digitalt bogføringssystem § 16 forpligter bogføringspligtige virksomheder til at registrere transaktioner og *opbevare registreringer og bilag* i et digitalt bogføringssystem. Systemet skal enten være registreret hos Erhvervsstyrelsen eller selv opfylde kravene i § 15. Og § 15 kræver blandt andet **»betryggende opbevaring af registreringer og bilag i 5 år«** samt **automatisk sikkerhedskopiering**. Det er her, mange snubler. Et regnskabsprogram kan være fuldt registreret og lovligt — men de bilag, der aldrig når ind i regnskabsprogrammet, er stadig regnskabsmateriale. Kontrakten i SharePoint, ordrebekræftelsen i en Outlook-tråd, timesedlen i et Excel-ark på OneDrive. De er omfattet af § 12, uanset hvor de ligger. Vi har skrevet mere om systemvalget i artiklen om [bogføringsloven og valg af økonomisystem](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/). ### 3. Bekendtgørelse nr. 205 — det konkrete backup-krav Bruger I et system, der *ikke* er registreret — et specialudviklet system, et ældre lokalt installeret program, eller en opsætning hvor bilag ligger i Microsoft 365 — gælder **bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven**. Den trådte i kraft 1. januar 2025, og dens § 4 er usædvanligt konkret: - **Stk. 1:** Virksomheden skal *»mindst ugentligt tage sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag«* — medmindre der intet er bogført siden seneste kopi. - **Stk. 2:** Sikkerhedskopien skal opbevares *»hos en ikke nærtstående part«* på en server i et *»EU- eller EØS-land«*, hos en part der lever op til anerkendte standarder for it-sikkerhed. - **Opbevaringstid:** Selve sikkerhedskopien skal gemmes i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. - **Format:** Data må gerne ligge komprimeret og krypteret — men virksomheden skal kunne udlevere dem til myndighederne i læsbart format. - **Stk. 3:** Kravet gælder ikke virksomheder, der er underlagt krav om sikkerhedskopiering i anden lovgivning — typisk finansielle virksomheder under DORA. »Ikke nærtstående part« er det ord, der overrasker flest. Det udelukker ikke Microsoft — men det udelukker at den eneste kopi ligger på en server i samme serverrum, hos et søsterselskab eller på direktørens NAS derhjemme. ### 4. Fra 1. januar 2026 gælder det også enkeltmandsvirksomheder og foreninger Pligten til digital bogføring blev rullet ud i etaper. Selskaber med årsrapportpligt kom først. Erhvervsstyrelsen har bekræftet, at **pligten træder i kraft fra og med 1. januar 2026** for personligt ejede virksomheder, foreninger og øvrige virksomheder, der ikke aflægger årsrapport — hvis de har haft en **erhvervsmæssig nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i to på hinanden følgende år**. Har virksomheden forskudt regnskabsår, starter pligten ved begyndelsen af 2026-regnskabsåret. **Hvad det betyder lige nu**Fristen er ikke på vej — den er passeret. Vi er i september 2026, og reglerne gælder for langt de fleste danske virksomheder allerede. Spørgsmålet er ikke længere, om I når det, men om I kan dokumentere det, hvis nogen spørger. Hullerne ## Fem steder hvor Microsoft 365 ikke rækker **Kort svar**Microsoft 365 mangler fem ting, loven kræver: opbevaring i fem år, en ugentlig fuld kopi, en kopi der ligger adskilt fra produktionsmiljøet, dokumenteret test af gendannelse, og beskyttelse mod at en administrator sletter alt. Ingen af delene følger med en standardlicens. KravMicrosoft 365 som standardHvad der mangler Opbevaring i 5 år14–123 dageAftalt opbevaring, der dækker hele perioden Ugentlig fuld kopiIngen planlagt kopi — kun papirkurvBackup-job med logget kørsel Kopi hos ikke nærtstående part i EU/EØSData ligger i samme tjeneste som originalenKopi uden for primærmiljøet Test af gendannelseIkke omfattet af licensenDokumenteret gendannelsesøvelse Beskyttelse mod administrator­fejlSletning slår igennem overaltKopi, som en kompromitteret konto ikke kan røre ### Hul 1: Tiden Det er allerede gennemgået ovenfor, men det tåler en gentagelse, fordi konsekvensen er konkret: en medarbejder, der stopper 1. februar, har som udgangspunkt fem års mailkorrespondance liggende. Slettes kontoen, og licensen spares væk, er postkassen væk efter 30 dage. Vedkommendes OneDrive følger efter senest efter 123 dage. Alt sammen regnskabsmateriale. ### Hul 2: Der findes ingen kopi — kun en fortrydelsesknap En papirkurv er ikke en backup. Forskellen er ikke akademisk: en papirkurv ligger i samme system, med samme rettigheder, og påvirkes af samme hændelse. En backup ligger et andet sted, tages på faste tidspunkter, og kan læses uden at det oprindelige system fungerer. Bekendtgørelsens krav om en *ugentlig* kopi giver kun mening under den anden definition. ### Hul 3: Afstanden til produktionsmiljøet Datatilsynet er utvetydig i sit katalog over sikkerhedsforanstaltninger: backup skal ligge *»et sted, hvor der er mere begrænset adgang«*. Kan produktions- og backupnetværk ikke adskilles fysisk, skal der segmenteres med firewall, så adgangen begrænses til det absolut nødvendige. Tilsynet formår pointen kort: **»Backup er meget mere end en kopi af data og kan derfor også beskytte imod flere trusler.«** ### Hul 4: Ingen test Datatilsynet kræver, at virksomheden tester, om data faktisk kan *»genindlæses og anvendes i et it-system«* — at procedurerne virker, at hardware og software spiller sammen, og at processen er hurtig nok. En utestet backup er i praksis et løfte, ingen har kontrolleret. ### Hul 5: Den kompromitterede administratorkonto Det værste realistiske scenarie er ikke, at Microsoft går ned. Det er, at en global administrator-konto bliver overtaget. Derfra kan alt slettes, og papirkurvene tømmes. En ekstern kopi, som den konto ikke har rettigheder til, er den eneste reelle beskyttelse. Det er samme logik, som ligger bag leverandørkravene i [NIS2-spørgeskemaerne](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). Microsofts eget svar ## Løser Microsoft 365 Backup problemet? **Kort svar**Delvist. Microsoft 365 Backup er en rigtig backup med hurtige gendannelser, men standard-gendannelsesvinduet er ét år, ikke fem, og kopien bliver inden for Microsofts eget databoundary. Den dækker ransomware og fejlsletninger fint — men ikke hele bogføringslovens opbevaringspligt. Microsoft lancerede sin egen backup-tjeneste, fordi behovet var indlysende. Den er købt som forbrug, ikke som licens: **0,15 USD pr. GB pr. måned** for alt beskyttet indhold, mens selve gendannelserne er gratis. Teknisk er den stærk — sikkerhedskopierne skrives append-only, så en angriber ikke kan overskrive gamle versioner, og gendannelseshastigheden ligger på 1–3 TB i timen. **0,15 $**pr. GB pr. måned for beskyttet indhold **1 år**standard-gendannelsesvindue i backup-politikken **10 min.**RPO de første 14 dage **1 uge**RPO fra dag 15 til 365 Men tre forbehold er værd at kende, før man regner opgaven for løst: - **Gendannelsesvinduet.** Microsofts dokumentation angiver, at gendannelsesvinduet konfigureres på politikken og *som standard er ét år*. Lovens krav er fem. Det er en indstilling, man skal forholde sig til — ikke noget, der er klaret ved at slå tjenesten til. - **Placeringen.** Data forlader aldrig Microsofts databoundary. Det er godt for dataresidens og GDPR, men det betyder også, at original og kopi deler platform, leverandør og kontraktforhold. Skal I af med Microsoft — eller står Microsoft stille — følger kopien med. - **eDiscovery og compliance.** Microsoft skriver selv, at data i backuppen ikke kan findes med eDiscovery, og at sletninger foretaget af compliance-værktøjer ikke slår igennem til backuppen. Det er en bevidst beskyttelse — men det betyder, at en GDPR-sletteanmodning skal køres igen efter en gendannelse. Vores anbefaling er pragmatisk: Microsoft 365 Backup er udmærket som første forsvarslinje mod ransomware og fejlsletning, fordi den gendanner hurtigt. Men opbevaringspligten i fem år løses bedst med en [uafhængig online backup](https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/), der ligger uden for Microsofts platform og kan læses, også hvis abonnementet stopper. 40.000 kr.bøde til en dansk it-leverandør for en backup, der ikke virkede > »Der var ikke udført nødvendige tests, som kunne have afsløret, at krypteringsnøglen til backuppen ikke var tilgængelig.« Datatilsynet om Uptime-IT ApS — bøden blev idømt ved dom 12. november 2024 Sagen handlede om et ransomware-angreb, der krypterede både servere og backup hos en klinik. Datatilsynet konkluderede, at *»backup-løsningen ikke var effektiv og ikke virkede efter hensigten«*, og at databehandleren *»havde ansvaret for at sikre evnen til at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger«*. Der findes få skarpere påmindelser om, at backup uden test ikke tæller. Fremgangsmåde ## Sådan bringer I Microsoft 365 i orden **Kort svar**Kortlæg hvor regnskabsmaterialet faktisk ligger, slå en ekstern backup til for Exchange, SharePoint, OneDrive og Teams, sæt opbevaringen til mindst fem år, kør en testgendannelse og skriv det hele ned. Syv trin, typisk en halv arbejdsdag første gang. Rækkefølgen betyder noget. Springer man kortlægningen over, ender man med at sikre postkasserne og glemme det fælles SharePoint-bibliotek, hvor kontrakterne ligger. Dokumentationen i trin 7 er ikke bøvl for bøvlens skyld. Erhvervsstyrelsen kan bede om at se, hvordan opbevaringspligten er opfyldt, og Datatilsynet kan bede om at se tilsynet med jeres databehandlere. Begge dele bliver nemmere, når der ligger et årshjul. Vi har beskrevet den del i [tjeklisten til databehandleraftaler med it-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/). 1**Kortlæg materialet**Hvor ligger bilag, kontrakter, timesedler og ordrebekræftelser i dag? Outlook, SharePoint, OneDrive, Teams, regnskabsprogrammet. 2**Afgør systemets status**Er bogføringssystemet registreret hos Erhvervsstyrelsen? Hvis nej, gælder bekendtgørelse nr. 205 fuldt ud. 3**Slå ekstern backup til**Exchange, SharePoint, OneDrive og Teams med daglig kørsel — loven kræver ugentlig, men dagligt koster det samme. 4**Sæt opbevaringen til 5 år**Regnet fra udgangen af regnskabsåret, ikke fra bilagsdatoen. I praksis betyder det seks år for årets første bilag. 5**Adskil rettighederne**Backup-konsollen må ikke kunne styres fra den samme globale administratorkonto, der administrerer Microsoft 365. 6**Kør en testgendannelse**Hent en postkasse og et bibliotek tilbage. Mål hvor lang tid det tog, og skriv resultatet ned. 7**Dokumentér det**Én side: hvad dækkes, hvor ofte, hvor længe, hvem er ansvarlig, hvornår blev der sidst testet. Virkeligheden i tal ## Hvor godt er danske virksomheder dækket? **Kort svar**Fire ud af fem mindre virksomheder tager backup, men under halvdelen kan dokumentere deres it-sikkerhed. Samtidig er andelen, der bruger eksterne leverandører til it-sikkerhed, faldet fra 73 til 68 pct. på ét år. Flere løser det selv — uden nødvendigvis at have papirerne i orden. Den anden vej er lige så vigtig: havner en leverandørfaktura i uønsket post og bliver slettet, mangler bilaget i materialet. [Læs om SPF, DKIM og DMARC — og hvorfor karantænemappen bør gennemgås hver måned](https://jit.nu/spf-dkim-dmarc-fakturamails/). Danmarks Statistik opgør området hvert år, og billedet er bemærkelsesværdigt konsistent: teknikken er på plads, dokumentationen er det ikke. **90+ %**af små virksomheder med 5–9 ansatte har it-sikkerhedsforanstaltninger **45 %**har dokumentation om deres it-sikkerhed **80–82 %**kører systematisk opdatering og backup **68 %**brugte eksterne leverandører til it-sikkerhed i 2025, mod 73 % i 2024 Tallene stammer fra Danmarks Statistiks opgørelser af 16. august 2024 og 5. september 2025. Det sidste tal er det mest interessante i denne sammenhæng: blandt virksomheder med 10–49 ansatte steg andelen, der selv varetager it-sikkerheden, fra 45 til 55 pct. på ét år. Flere gør det selv — og det er ofte i den gruppe, opbevaringspligten bliver overset, fordi ingen har den som sin opgave. Kombiner det med, at 72 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer køber cloudtjenester, og at e-mail er den mest udbredte af dem, så tegner der sig et mønster: regnskabsmaterialet er flyttet i skyen, mens ansvaret for at gemme det i fem år er blevet stående på kontoret. ## Hvad koster det at gøre det rigtigt? **Kort svar**Backup af Microsoft 365 koster **29 kr. pr. bruger om måneden** hos Zave, JITS’ egen danske backuptjeneste, og dækker Exchange, OneDrive, SharePoint og Teams. Filbackup af pc’er og servere starter ved 99 kr./md. for 250 GB. Alle priser er ekskl. moms, og der er 30 dages gratis prøve uden binding. Vi bygger på vores egen danske backuptjeneste, [Zave](https://zave.dk/), og priserne står åbent på sitet — ingen »kontakt os for pris«. Data krypteres med AES-256 på jeres egen maskine, *før* de forlader huset, og ligger derefter i et dansk datacenter i EU. Det sidste er ikke en detalje: det er ordret det, bekendtgørelsens § 4, stk. 2 kræver. Til denne side ### Microsoft 365-backup 29 kr. /bruger/md. - Exchange, OneDrive, SharePoint og Teams - Daglig automatisk kørsel - AES-256 før data forlader huset - Dansk datacenter i EU [Få mit backup-tjek](#demo) ### Zave Plus — filbackup 189 kr. /md. - 500 GB krypteret lagerplads - 3 enheder inkluderet - 90 dages versionshistorik - NAS-backup [Se alle pakker](https://zave.dk/priser/) ### De fire filbackup-pakker Microsoft 365-backuppen er et tilvalg oven på en pakke. Pakkerne dækker pc’er, Mac, Linux, servere og NAS — altså alt det regnskabsmateriale, der *ikke* ligger i skyen. PakkeLagerpladsEnhederVersionshistorikPr. md.Pr. år **Start**250 GB130 dage99 kr.990 kr. **Plus**500 GB390 dage189 kr.1.890 kr. **Pro**1 TB512 måneder349 kr.3.490 kr. **Business**2 TB1012 måneder649 kr.6.490 kr. Årsbetaling giver to måneder gratis. Pro-pakken tilføjer server- og databasebackup, Business tilføjer VM-backup til VMware og Hyper-V. ### Tilvalg TilvalgPris ekskl. moms Microsoft 365-backup (Exchange, OneDrive, SharePoint, Teams)29 kr. pr. bruger/md. Ekstra enhed49 kr./md. VM-backup (VMware, Hyper-V)149 kr. pr. host/md. Ekstra lagerplads0,29 kr. pr. GB/md. Hjælp til opsætning (engangsbeløb)1.495 kr. For en virksomhed med ti medarbejdere koster Microsoft 365-delen **290 kr. om måneden**. Det er mindre end én times konsulenttid — og det er hele forskellen på at have bilagene om fem år og ikke at have dem. **Vigtigt om opbevaringstid**Versionshistorikken i pakkerne ovenfor er 30 dage, 90 dage eller 12 måneder. Den dækker ransomware og fejlsletninger. Skal backuppen *også* bære bogføringslovens fem års opbevaring, skal opbevaringstiden aftales særskilt — ring på 63 13 14 13, så regner vi det ud fra jeres datamængde. Det er nøjagtig det samme forbehold, der gælder Microsofts egen backup med dens standardvindue på ét år. Priserne er Zaves listepriser pr. september 2026, ekskl. moms, hentet fra [zave.dk/priser](https://zave.dk/priser/). Ingen oprettelse, ingen binding, 30 dages gratis prøve og én måneds opsigelse. Gendannelse er gratis. Skal bogføringsdelen også i orden, koster Admind OFFICE 345 kr./md. og OFFICE+ 429 kr./md. — se også [SAF-T 2.0-kravene fra 2027](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/). Gratis og uforpligtende ## Få tjekket om jeres Microsoft 365 lever op til kravene Vi gennemgår jeres opsætning sammen med jer: hvor regnskabsmaterialet ligger, hvad der rent faktisk bliver taget kopi af, og hvad der mangler for at opfylde bogføringslovens fem år. I får en kort skriftlig konklusion, uanset om I bliver kunder. ✓ **Svar samme dag** ✓ **Ingen binding** ✓ **Dansk support** · 63 13 14 13 »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind — Admind-kunde i over 10 år Navn Firma E-mail Telefon Få mit backup-tjek Vi vender tilbage inden for én arbejdsdag. Ingen nyhedsbreve uden dit ja. Gratis guide ## Bogføringsloven på to sider Hele opbevaringspligten, kravene til det digitale bogføringssystem og de datoer, der gælder nu — samlet på to sider, I kan lægge ved årshjulet. Sendt som PDF, ingen opfølgning. Send mig guiden Vi bruger kun din mail til at sende guiden. Du kan altid framelde dig. Ofte stillede spørgsmål ## Backup af Microsoft 365 og bogføringsloven Er Microsoft 365 en backup i sig selv?Nej. Microsoft leverer redundans mod hardwarefejl og papirkurve, der rækker fra 14 til 123 dage. Det beskytter mod nedbrud, ikke mod sletning, ransomware eller opbevaringspligt. Microsofts egen ansvarsmodel placerer kundedata hos kunden i alle cloud-modeller, også SaaS. Hvor længe skal regnskabsmateriale gemmes?Fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 12. For et bilag fra januar i et kalenderårs-regnskab betyder det i praksis knap seks år. Detailhandlens kassestrimler og lignende interne bilag er undtaget fra perioden. Reglerne for, hvor materialet i det hele taget må ligge, er samlet i artiklen om [opbevaring af regnskabsmateriale i skyen](https://jit.nu/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/). Gælder kravet om ugentlig sikkerhedskopi alle virksomheder?Det gælder virksomheder, der bruger et digitalt bogføringssystem, som ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Kravet står i § 4 i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024, der trådte i kraft 1. januar 2025. Virksomheder, der er underlagt krav om sikkerhedskopiering i anden lovgivning, er undtaget. Hvad betyder »ikke nærtstående part«?At sikkerhedskopien skal ligge hos en uafhængig tredjepart på en server i EU eller EØS, hos en part der lever op til anerkendte it-sikkerhedsstandarder. Det udelukker, at den eneste kopi ligger i samme serverrum, hos et søsterselskab eller på en privat enhed. Er vi omfattet som enkeltmandsvirksomhed?Ja, hvis den erhvervsmæssige netto­omsætning har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Pligten til digital bogføring trådte i kraft for personligt ejede virksomheder, foreninger og øvrige virksomheder uden årsrapportpligt den 1. januar 2026. Ved forskudt regnskabsår gælder den fra begyndelsen af 2026-regnskabsåret. Er Microsoft 365 Backup nok?Den dækker ransomware og fejlsletninger godt, med gendannelser på 1–3 TB i timen og en pris på 0,15 USD pr. GB pr. måned. Men gendannelsesvinduet er som standard ét år, og kopien forbliver inden for Microsofts eget databoundary. Til femårsopbevaringen anbefaler vi en kopi uden for platformen. Hvor ofte skal backup testes?Datatilsynet angiver ikke et fast interval, men kræver at virksomheden tester, om data kan genindlæses og anvendes, at procedurerne virker, og at processen er hurtig nok. Vores anbefaling er en dokumenteret testgendannelse mindst én gang om året — og efter enhver større ændring i opsætningen. Hvad sker der, hvis vi ikke kan fremlægge materialet?Manglende opbevaring er en overtrædelse af bogføringsloven og kan sanktioneres. Er der også personoplysninger involveret, kan Datatilsynet vurdere sagen efter databeskyttelsesforordningen — som i sagen mod Uptime-IT ApS, hvor en backup uden testet gendannelse førte til en bøde på 40.000 kr. ved dom 12. november 2024. Hvad koster backup af Microsoft 365?Hos Zave, JITS’ egen danske backuptjeneste, koster Microsoft 365-backup 29 kr. pr. bruger om måneden ekskl. moms og dækker Exchange, OneDrive, SharePoint og Teams. Det forudsætter en filbackup-pakke, der starter ved 99 kr./md. for 250 GB. Der er 30 dages gratis prøve, ingen oprettelse og ingen binding. ## Kilder - [Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022 — §§ 12, 15 og 16 (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/700) - [Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret — § 4 (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/205) - [Erhvervsstyrelsen: Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer) - [Virk / Erhvervsstyrelsen: Pligt til digital bogføring fra 1. januar 2026](https://businessindenmark.virk.dk/nye-regler/pligt-til-digital-bogfoering-for-personligt-ejede-virksomheder--foreninger-og-oevrige-virksomheder--som-ikke-er-omfattet-af-aarl---3--stk--1/) - [Datatilsynet: Backup — katalog over sikkerhedsforanstaltninger](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/katalog-over-foranstaltninger/backup) - [Datatilsynet: Databehandler indstillet til bøde (Uptime-IT ApS)](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2024/nov/databehandler-indstillet-til-boede) - [Microsoft Learn: Shared responsibility in the cloud](https://learn.microsoft.com/azure/security/fundamentals/shared-responsibility) - [Microsoft Learn: Exchange Online limits — retention limits](https://learn.microsoft.com/office365/servicedescriptions/exchange-online-service-description/exchange-online-limits) - [Microsoft Learn: OneDrive retention and deletion](https://learn.microsoft.com/sharepoint/retention-and-deletion) - [Microsoft Learn: Overview of Microsoft 365 Backup](https://learn.microsoft.com/microsoft-365/backup/backup-overview) - [Danmarks Statistik, 5. september 2025: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51817) - [Danmarks Statistik, 16. august 2024: Øget it-sikkerhed i små virksomheder](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=54562) - [Dansk Erhverv, februar 2025: Medlemmernes brug af cloud](https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2025/februar/dansk-erhvervs-medlemmers-brug-af-cloud/) Artiklen er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn — danske it-løsninger siden 1999. Senest gennemgået 25. september 2026. Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra revisor eller advokat om den konkrete virksomhed. Anbefalingen om årlig testgendannelse er JITS’ egen udmøntning — Datatilsynet angiver ikke et fast interval. ## Fem år er lang tid. 93 dage er ikke. Lad os bruge en halv time på at se, hvor jeres regnskabsmateriale faktisk ligger — og hvad der skal til, før det også er der om fem år. [Få mit backup-tjek](#demo) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) Lever jeres Microsoft 365 op til de fem år? [Få tjekket](#demo) --- ## Bedste lagersystem til små virksomheder 2026 Source: https://jit.nu/lagersystem-smaa-virksomheder/ *Sammenlign de 7 bedste lagersystemer til små virksomheder i 2026. Funktioner, priser og konkrete anbefalinger til dit valg.* --- ## Bogføringsloven: sådan vælger du et økonomisystem – og sparer en arbejdsdag om ugen Source: https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/ *Guide · opdateret august 2026 Bogføringsloven: sådan vælger du et økonomisystem – og sparer en arbejdsdag om ugen Kravet om digital bogføring gælder allered* Guide · opdateret august 2026 # Bogføringsloven: sådan vælger du et økonomisystem – og sparer en arbejdsdag om ugen Kravet om digital bogføring gælder allerede. Her er hvad loven kræver, hvad et godt system skal kunne, og hvordan du kommer i orden uden dobbeltarbejde. Bogføring har aldrig været det, danske virksomhedsejere brænder for. Men med bogføringsloven er det ikke længere noget, du bare kan skubbe foran dig. Loven stiller krav om, at din bogføring foregår **digitalt** – i et rigtigt bogføringssystem, ikke i et regneark og en mappe med bilag. Den gode nyhed: når du først har det rigtige system, bliver bogføring ikke bare lovlig. Det bliver **nemmere**. Mange af de timer, du i dag bruger på at taste, afstemme og lede efter bilag, kan systemet klare for dig. I denne guide får du: - Hvad bogføringsloven kræver af dig – og hvornår kravet ramte dig - De 6 ting et godt økonomisystem skal kunne i 2026 - Hvorfor et **integreret** system (hvor kasse og økonomi taler sammen) sparer mest tid - Hvordan du kommer i gang uden at vælte din hverdag ## Hvad kræver bogføringsloven? Kort fortalt flytter bogføringsloven dansk erhvervsliv fra papir og løse regneark over til **digital bogføring i et registreret system**. Kravet blev rullet ud i etaper – og sidste etape er nu passeret: ### Sådan trådte kravet i kraft - **1. juli 2024** – virksomheder med årsrapportpligt, der bruger et *registreret* digitalt bogføringssystem. - **1. januar 2025** – virksomheder med årsrapportpligt, der bruger et *ikke-registreret* (fx egenudviklet) system. - **1. januar 2026** – **personligt ejede virksomheder og foreninger** med en nettoomsætning over **300.000 kr. to år i træk**. Er du en personligt ejet virksomhed over omsætningsgrænsen, er du altså **omfattet nu**. Det er ikke længere noget, du forbereder dig på – det er noget, du skal være i orden med. I praksis skal dit system kunne: - **Registrere alle transaktioner digitalt** med tilhørende bilag - **Opbevare registreringer og bilag i mindst 5 år** – sikkert og elektronisk - **Leve op til IT-sikkerhedskrav** og understøtte automatisering af de administrative processer **Det vigtige tjek:** bruger du et system, der står på Erhvervsstyrelsens **fortegnelse over registrerede bogføringssystemer**, kan du være sikker på, at det opfylder loven. Står dit system ikke på listen, har du et problem at løse. Pointen er enkel: bogfører du stadig i Excel eller i et gammelt system, der ikke er registreret, er det ikke et spørgsmål om *hvis*, men *hvor hurtigt* du får skiftet. Og når du alligevel skal skifte, kan du lige så godt vælge et system, der giver dig noget igen. ## De 6 ting et godt økonomisystem skal kunne i 2026 Når du skal vælge – eller skifte – økonomisystem, så hold det op mod denne tjekliste: - **Digital bogføring efter loven.** Systemet skal opfylde bogføringslovens krav, så du ikke selv skal holde styr på det. Spørg konkret, om systemet er registreret som digitalt standard-bogføringssystem. - **Automatisk bilagshåndtering.** Bilag skal kunne scannes eller uploades og knyttes til posteringerne automatisk – ikke arkiveres manuelt i en mappe. - **Finans, debitor og kreditor samlet ét sted.** Et komplet system dækker finansbogføring, kunder og leverandører uden tredjepartsværktøjer. - **Integration til din kasse og din handel.** Sælger du i butik eller webshop, skal salget flyde direkte ind i bogføringen. Det er her, de fleste timer spares. - **Digital fakturering.** Send fakturaer i de formater, både kunder og myndigheder forventer. - **Dansk support og drift i skyen.** Du skal kunne ringe til et menneske på dansk, og dine data skal være sikre og tilgængelige – uden at du selv skal drifte en server. Klarer et system kun 3-4 af punkterne, ender du med at lappe huller med ekstra værktøjer og manuelt arbejde. Det er præcis det, der koster tid. Kommer I fra et rent regnskabsprogram og overvejer at skifte, har vi lavet en konkret sammenligning i vores gennemgang af [alternativer til e-conomic og hvad et systemskifte kræver](https://jit.nu/e-conomic-alternativ/). Driver du en enkeltmandsvirksomhed, et I/S eller en forening uden pligt til årsrapport, gjaldt kravet først fra 1. januar 2026 – og kun hvis nettoomsætningen har været over 300.000 kr. to år i træk. Se hele gennemgangen i guiden til [digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger](https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/). Bogføringslovens krav om it-sikkerhed og sikker opbevaring står sjældent alene. Vil du vide, hvor materialet lovligt må ligge, og hvad myndighederne kan kræve udleveret, så læs om [opbevaring af regnskabsmateriale i skyen](https://jit.nu/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/). Har du kunder i kritiske sektorer, kommer der ofte et sikkerhedsskema oveni — se [hvad NIS 2-loven kræver af dig som underleverandør](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). ## Hemmeligheden: lad kasse og økonomi tale sammen Her er den vigtigste indsigt i hele guiden: **De fleste virksomheder taber tid i samlingen mellem salg og bogføring.** Dagen igennem sælger du – i butikken, i webshoppen, på farten. Om aftenen, eller hos revisoren, skal det hele tastes ind i økonomisystemet igen. Det er dobbeltarbejde, og det er der, fejlene sniger sig ind. Løsningen er et **integreret system**, hvor kassen og økonomien er to dele af det samme. Når et salg sker i kassen, bogføres det automatisk. Lageret opdateres. Momsen lander det rigtige sted. Du laver ingenting – det er allerede gjort. Det er forskellen på et økonomisystem, der bare *overholder loven*, og et, der rent faktisk *giver dig tid tilbage*. ## Sådan gør Admind OFFICE dig lovlig – og hurtigere [Admind OFFICE](https://jit.nu/admind-office/) er et fuldt integreret økonomisystem bygget til danske virksomheder, der vil have bogføring, fakturering og økonomi samlet ét sted – og som vil have lovkravet på plads uden besvær. **Det får du:** - **Registreret hos Erhvervsstyrelsen** – Admind OFFICE står på den officielle fortegnelse over registrerede bogføringssystemer (FOB-nr. fob751116). Bruger du det, lever du op til bogføringsloven. Punktum. - **Komplet økonomisystem** – moduler til finans, salg, køb og lager uden begrænsning på antal konti, posteringer og debitorer. **Dokumentscanner er inkluderet**, så du scanner bilag direkte ind uden ekstra omkostning. - **Bogfører nærmest sig selv** – kobl Admind OFFICE på [Admind RETAIL-kassesystemet](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-retail/), og dit salg bogføres automatisk, så snart varen forlader adressen. Ingen dobbeltindtastning. - **Bankintegration og dansk support fra JITS** – afstemning kører automatisk, og du taler med et menneske, der kender dit setup. **Pris:** fra **345 kr./md.** for Admind OFFICE. Vil du have ekstra moduler med, koster **OFFICE+ 429 kr./md.** Sammenlign det med, hvad bare et par revisor-timer om måneden koster – eller en arbejdsdag om ugen i sparet administration. **100+ butikker** i Danmark kører allerede på Admind. Virksomheder som Westwind har brugt systemet i over 10 år og sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. ## Kom i gang uden at vælte hverdagen Du behøver ikke kaste dig ud i en kæmpe IT-omlægning. Sådan gør vi det enkelt: - **Book en gratis demo** (20 minutter). Vi viser dig systemet med udgangspunkt i din virksomhed – ikke en generisk rundvisning. - **Vi vurderer dit nuværende setup** og siger ærligt, om Admind OFFICE passer til dig. - **Vi hjælper dig i gang** – opsætning, dataflytning og oplæring, så du får styr på lovkravet uden stress. ## Klar til at gøre bogføringen lovlig og automatisk? Se, hvor lidt din bogføring egentlig behøver fylde. [Book en gratis 20-minutters demo](https://jit.nu/admind-office/#demo) [Hent guiden på 2 sider](https://jit.nu/admind-office/#guide) JITS ApS er din danske partner til Admind RETAIL og OFFICE. Vi hjælper detail- og handelsvirksomheder med kasse, økonomi og betaling, der bare virker. **Relateret:** Bogføringsloven handler om *hvor* du bogfører. De tekniske krav til de *fakturaer* du sender, er et andet regelsæt – og de blev skrappere 15. maj 2026. Læs [hvorfor OIOUBL-fakturaer bliver afvist, og hvordan du retter fejlen](/oioubl-validering-2026/). Og fra 1. januar 2027 skal dit bogføringssystem kunne levere data i [SAF-T version 2.0](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/) – se hvem der er omfattet. --- ## Bonprinter: Den komplette guide til valg og integration Source: https://jit.nu/bonprinter-guide-valg-integration/ *Komplet guide til bonprintere: Teknologi, integration med kassesystemer, termisk vs. matrix, vedligeholdelse og valg af løsning til din butik.* --- ## Cloud baseret ERP: Den ultimative guide (2026) Source: https://jit.nu/cloud-baseret-erp-guide/ *Cloud baseret ERP-systemer giver danske virksomheder fleksibilitet, skalerbarhed og realtidsdata uden store investeringer i infrastruktur.* --- ## Cookie-samtykke på WordPress og WooCommerce: reglerne der gælder nu Source: https://jit.nu/cookie-samtykke-wordpress-woocommerce/ *Samtlige 200 danske hjemmesider i Digitaliseringsstyrelsens tilsyn satte sporing før samtykke. Sådan tester du din egen på 20 minutter.* Hjemmesider · Cookies og samtykke # Cookie-samtykke på WordPress og WooCommerce: reglerne, der gælder nu EU vil gøre cookiebanneret mindre påtrængende, og halvdelen af branchen skriver om det. Men forslaget er **ikke vedtaget** — medlemslandene kunne ikke samle et mandat så sent som **7. oktober 2026**. Det, jeres hjemmeside bliver målt på i dag, er cookiebekendtgørelsen fra **2011** og den fælles vejledning fra **maj 2025**. Og tilsynet føres af **Digitaliseringsstyrelsen** — ikke af Datatilsynet. [Få jeres banner gennemgået](#demo) [Test den selv på 20 minutter](#test) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ WordPress og WooCommerce ✓ Søndersø på Fyn Kort svar ## Fire ting, tilsynet ser på De fire fejl nedenfor er dem, Digitaliseringsstyrelsen finder igen og igen. Tre af dem er ren teknik i WordPress. 🚫**Intet før samtykke.** Google Analytics, Meta Pixel, indlejret YouTube og Google Fonts fra et CDN skal være blokeret, indtil brugeren har sagt ja. ⚖**Lige let at sige nej.** „Afvis alle“ skal ligge på første niveau, i samme størrelse og farve som „Acceptér“. 🗃**Formål for formål.** Statistik og markedsføring skal kunne vælges hver for sig. Ingen forudafkrydsede felter. 📄**Dokumentation.** I skal kunne vise, hvad der blev samtykket til, hvornår det skete, og med hvilken løsning. **200**danske hjemmesider udvalgt til tilsyn **Samtlige**satte sporing, før brugeren kunne samtykke **11,6 %**af tilsynssagerne i 2025 endte med påbud **42,2 %**havde uklassificerede sporingsteknologier ## Hvem fører egentlig tilsyn med jeres cookiebanner? **Kort svar**Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen, altså med om samtykket er gyldigt og informationen fyldestgørende. Datatilsynet fører tilsyn med databeskyttelsesreglerne, altså med hvad I bagefter gør med oplysningerne. Begge myndigheder kan ramme den samme hjemmeside på samme tid. Det første, der går galt i de fleste samtaler om cookies, er navnet på myndigheden. Mange danske sider — og mange rådgivere — skriver stadig, at Erhvervsstyrelsen holder øje med cookiereglerne. Det gør den ikke. Opgaven ligger hos **Digitaliseringsstyrelsen**, og styrelsens eget cookieindhold henviser i dag videre til Digitaliseringsstyrelsen. På styrelsens tilsynsside står det kort og godt: *„Det er Digitaliseringsstyrelsen, der fører tilsyn med reglerne vedrørende sporingsteknologierne“*, og hjemlen til tilsynet er **§ 20 i teleloven**. Det er ikke en detalje for jurister. Det afgør, hvem der skriver til jer, hvad brevet hedder, og hvad I skal gøre med det. Digitaliseringsstyrelsen sender ikke en bøde som det første. Den sender et **høringsbrev**, hvor den beskriver de mangler, den har fundet, og giver jer lejlighed til at rette dem inden høringsfristen. Retter I manglerne og melder tilbage, lukkes sagen. Retter I dem ikke, kan der komme et **påbud** med en ny frist, og i sidste ende kan manglende overholdelse straffes med **bøde**. MyndighedSer påRetsgrundlagReaktion **Digitaliseringsstyrelsen**Om samtykket er gyldigt, og om informationen til brugeren er fyldestgørendeCookiebekendtgørelsen, BEK nr. 1148 af 09.12.2011. Tilsyn efter § 20 i telelovenHøringsbrev → påbud → bøde **Datatilsynet**Om der er hjemmel til at behandle personoplysningerne, og hvad der sker med dem bagefterDatabeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovenKritik, alvorlig kritik, påbud, bøde **Erhvervsstyrelsen**Intet på cookieområdet i dag. Styrelsen havde opgaven tidligere—— Vejledningen, de to myndigheder måler jer på, hedder **„Brug af cookies og lignende teknologier“** og er fra **maj 2025**. Den afløser den gamle vejledning fra december 2019, og den er, som der står på forsiden, *„udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet“*. Det er den første gang, de to myndigheder har skrevet ét samlet dokument om emnet — og det er derfor, den er værd at læse frem for de tre hundrede blogindlæg, der refererer den. ## Tilsynet er ikke teoretisk — her er tallene **Kort svar**Digitaliseringsstyrelsen førte i 2025 tilsyn med 146 tjenester, heraf 131 hjemmesider. Halvdelen af sagerne blev lukket under høringen, og 11,6 procent endte med et påbud. I et tidligere tilsyn med 200 tilfældigt udvalgte danske hjemmesider satte *samtlige* sporingsteknologier, før brugeren kunne samtykke. Styrelsen arbejder **emnebaseret og risikobaseret**: den vælger et tema, udtager tjenester inden for temaet og kigger dem igennem. Udvælgelsen afhænger af antallet af brugere, hvilke oplysninger der indsamles, hvem tjenesten henvender sig til, og hvor stor almen interesse emnet har. Det betyder, at en helt almindelig dansk virksomhedshjemmeside godt kan blive udtaget — ikke fordi nogen har klaget, men fordi den lå i det rigtige tema det rigtige år. ÅrTjenester i tilsynTemaUdfald **2024**123 (100 hjemmesider, 23 apps)Apps til børn og unge samt genbesøg af hjemmesider90 % lukket under høring, 10 % påbud **2025**146 (131 hjemmesider, 15 apps)Rejse- og transporthjemmesider samt genbesøg af danske hjemmesider50 % lukket under høring, 11,6 % påbud, alle bragt i orden **2026**PlanlagtDe mest brugte **danske apps**, udvalgt blandt top 200 i Apple App StoreKun danske apps er omfattet Det tilsyn, der for alvor er værd at kende, er dog det store screening­tilsyn, Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde **14. august 2024**. Styrelsen havde analyseret omkring **11.000 .dk-hjemmesider** i 2023 og udtaget **200 tilfældigt udvalgte** til egentligt tilsyn. Resultatet: **samtlige 200** anvendte sporingsteknologier som pixels og cookies, før brugeren havde mulighed for at give samtykke. Derudover havde **42,2 %** uklassificerede sporingsteknologier, **27,6 %** manglede oplysninger i selve cookiebanneret — for eksempel om data deles med tredjeparter — og **18,1 %** havde slet ikke noget banner. **196 virksomheder** rettede efterfølgende op; de, der ikke retter, kan politianmældes og få en bøde. Hundrede procent er et usædvanligt tal i et tilsyn. Det betyder i praksis, at hvis I ikke har gjort noget aktivt for at blokere scripts før samtykke, så gør jeres hjemmeside det, som alle 200 gjorde. Det er ikke en vurderingssag — det kan måles på tyve minutter, og vi viser længere nede, [hvordan I selv gør det](#test). ## De syv krav til et gyldigt samtykke **Kort svar**Et gyldigt cookiesamtykke er efter den fælles vejledning *„en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra brugeren“*. I praksis betyder det syv ting: reelt valg, ingen samlepakke, særskilt samtykke pr. formål, fuld information, aktiv handling, lige let at afvise og trække tilbage — og dokumentation bagefter. Kravene er ikke nye, men formuleringerne i vejledningen fra maj 2025 er skarpere end i den gamle. Tabellen nedenfor sætter hvert krav op mod det, der typisk går galt i en WordPress-opsat samtykkeløsning. Alle citater er ordrette fra vejledningen. KravHvad vejledningen sigerDen typiske fejl **1. Frivilligt**„Giver du ikke brugeren et reelt eller frit valg, vil samtykket ikke være frivilligt“Cookievæg uden alternativ. Banneret kan ikke lukkes uden at acceptere **2. Specifikt**„Din samtykkeløsning må derfor ikke være generelt udformet“Én knap, der dækker statistik, markedsføring og deling med tredjeparter på én gang **3. Granulært**„brugerne skal have mulighed for at give særskilt samtykke til forskellige formål“Kategorierne findes, men kan kun slås til samlet **4. Informeret**„Samtykket skal være informeret, hvilket betyder, at brugerne skal vide, hvad de giver samtykke til“Ingen navne på tredjeparter. Ingen oplysning om, hvilke typer data der indsamles **5. Aktiv handling**„Samtykke skal dermed gives ved en aktiv handling eller erklæring“Forudafkrydsede felter, kontakter slået til på forhånd, eller „ved fortsat brug accepterer du“ **6. Lige let at afvise**„Det skal altid være tilsvarende let at afstå fra at give samtykke“„Acceptér alle“ som stor blå knap, „Afvis“ som grå tekst bag „Indstillinger“ **7. Kan trækkes tilbage**„at det til enhver tid er lige så let for brugerne at trække deres samtykke tilbage“Intet permanent link eller ikon til at ændre valget bagefter Og oven i de syv: **dokumentation**. Vejledningen siger, at samtykket skal kunne dokumenteres *„så længe du behandler oplysninger om vedkommende“*, og at dokumentationen omfatter selve samtykkeproceduren og den information, brugeren fik vist — i praksis skærmbilleder af hver version af banneret. Det er den del, næsten ingen har på plads, fordi de fleste plugins gemmer et samtykke-ID uden at gemme, *hvad* brugeren fik at se, da han trykkede. ## Afgørelsen, der satte barren for „lige så let“ **Kort svar**Datatilsynet gav 11. februar 2020 DMI alvorlig kritik for sin cookieløsning på dmi.dk (j.nr. 2018-32-0357). Afgørelsen fastslog, at samtykket var samlet for flere formål, ikke informeret om Google som fælles dataansvarlig, og at det var sværere at sige nej end ja. Den er stadig den principielle målestok i Danmark. DMI havde en løsning, hvor et klik på „OK“ dækkede både besøgsstatistik og adfærdsbaseret annoncering på tværs af hjemmesider. Ville man sige nej, skulle man først ind under „Vis detaljer“ og derefter trykke „Opdatér samtykke“. Datatilsynet fandt, at hverken den tidligere eller den daværende løsning levede op til samtykkekravet i forordningens artikel 4, nr. 11, eller til princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed i artikel 5, stk. 1, litra a. Videregivelsen til Google manglede desuden hjemmel efter artikel 6. „det bør være tilsvarende let at afstå fra at give samtykke til behandling af personoplysninger, som det er at give det.“ Datatilsynet, afgørelse af 11. februar 2020, j.nr. 2018-32-0357 Den sætning er værd at lære udenad, fordi den går igen i vejledningen fra 2025 næsten ordret. Og den udelukker den løsning, som sandsynligvis sidder på halvdelen af alle danske virksomhedshjemmesider: en stor farvet „Acceptér alle“-knap ved siden af et diskret „Indstillinger“-link. To klik mod ét er ikke „tilsvarende let“. Vejledningen advarer direkte mod nudging med kontrastfarver, der løfter accept-knappen frem. Samme tre mangler gik igen, da Digitaliseringsstyrelsen **6. november 2023** gav påbud til **Meta Platforms** og **Google LLC** for deres cookieløsninger på da-dk.facebook.com og google.dk: manglende granularitet, manglende let adgang til at trække samtykket tilbage, og manglende permanent adgang til oplysninger om de anvendte teknologier i et klart og forståeligt sprog. De fik fire uger til at rette. UGYLDIG Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Acceptér alle Indstillinger 2 klik for at sige nej — 1 for at sige ja GYLDIG Vi bruger cookies til statistik og markedsføring. Se listen og formålene. Acceptér alle Afvis alle Tilpas: statistik / markedsføring 1 klik begge veje — og formål hver for sig Forskellen på de to løsninger er ikke jura, men layout. „Afvis alle“ skal ligge på første niveau, i samme størrelse og farve som „Acceptér alle“. ## EU’s cookie-reform: foreslået, omskrevet — og ikke vedtaget **Kort svar**EU-Kommissionen fremlagde 19. november 2025 sin Digital Omnibus, der blandt andet skal flytte samtykkereglerne fra ePrivacy-direktivet ind i databeskyttelsesforordningen og give ét-kliks-afvisning. Forslaget er ikke vedtaget. Rådet fjernede browsersignalet i juni 2026, og Coreper kunne ikke samle et mandat 7. oktober 2026. Indtil der er en vedtagen tekst, gælder de nuværende regler uændret. Grunden til, at halvdelen af branchen skriver om cookiebannere lige nu, er en pakke, EU-Kommissionen fremlagde **19. november 2025** under titlen „Simpler EU digital rules and new digital wallets to save billions for businesses and boost innovation“. Pressemeddelelsen beskriver selv ændringerne sådan, at de *„will reduce the number of times cookie banners pop up“*, at brugere skal kunne tilkendegive samtykke *„with one-click“*, og at de skal kunne gemme deres cookievalg *„through central settings of preferences in browsers and operating system“*. Kommissæren med ansvar for området lagde vægt på, at det ikke er en afmontering af forordningen. Formålet med de målrettede ændringer er, som han formulerede det: „is to maintain the effectiveness and integrity of this landmark regulation while also addressing stakeholder calls“ Michael McGrath, EU-kommissær for demokrati, retfærdighed, retsstatsprincippet og forbrugerbeskyttelse, 19. november 2025 Rent teknisk ville forslaget flytte samtykke til adgang til udstyr ind i forordningen som en ny **artikel 88a**, når der er personoplysninger involveret, og lade adgang uden personoplysninger blive tilbage under ePrivacy-direktivets artikel 5, stk. 3. En ny **artikel 88b** skulle forpligte hjemmesider til at respektere maskinlæsbare samtykkesignaler fra browsere og styresystemer. Dertil kom undtagelser for aggregeret publikumsmåling og sikkerhed, ét-kliks-afvisning og en karensperiode, hvor man ikke måtte spørge igen. Så langt forslaget. Lovgivningsforløbet har siden gjort det, lovgivningsforløb gør: 1**19. november 2025**Kommissionen fremlægger Digital Omnibus. Cookiesamtykke foreslås flyttet ind i forordningen som artikel 88a, og artikel 88b skal gøre browsersignaler bindende. 2**10. februar 2026**Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bakker i en fælles udtalelse op om browsersignalet. 3**22. juni 2026**Europa-Parlamentets to ordførere fremlægger udkast til betænkning i LIBE og ITRE. Over 1.750 ændringsforslag når at blive stillet inden fristen 15. juli. 4**18. juni 2026**Et kompromisforslag i Rådet fjerner artikel 88b — altså kravet om at respektere browserens samtykkesignal. 5**3. september 2026**Formandskabets tekst flytter cookiereglerne tilbage til ePrivacy-direktivets artikel 5, stk. 3, med seks undtagelser. 6**7. oktober 2026**Coreper når ikke at vedtage et forhandlingsmandat. Trilogforhandlingerne er dermed ikke begyndt, og der er ingen endelig tekst. Konsekvensen for en dansk virksomhed er enkel og lidt kølig: **der er intet at vente på.** Så længe der ikke er en vedtagen tekst, gælder cookiebekendtgørelsen og den fælles vejledning fra maj 2025 uændret — og Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn efter dem, ikke efter et forslag. Selv i det scenarie, hvor reformen vedtages i 2027, vil der komme en overgangsperiode, og de krav, der falder væk, er ikke de krav, der fælder danske hjemmesider i dag. Ingen version af forslaget tillader at sætte markedsføringscookies før samtykke. Der er én ting, det er værd at tage med fra forslaget allerede nu: retningen går mod **færre og mere maskinlæsbare samtykker**. Bygger I en ny hjemmeside i 2026 eller 2027, er det et argument for at vælge en samtykkeløsning, der kan udskiftes uden at man skal igennem hver enkelt side — og for at holde sporingen samlet i ét tag-lag frem for spredt ud over tyve plugins. Det er også den opbygning, der gør det nemmest at [holde styr på det tekniske fundament](https://jit.nu/teknisk-seo-det-digitale-fundament-for-din-synlighed-i-2026/) i øvrigt. ## WordPress og WooCommerce: hvilke cookies kræver samtykke? **Kort svar**WordPress’ login- og indstillingscookies og WooCommerces kurv- og sessionscookies er teknisk nødvendige og kræver ikke samtykke. Alt, der måler, personaliserer eller markedsfører — Google Analytics, Meta Pixel, Hotjar, indlejret YouTube, Google Fonts fra et CDN — kræver samtykke, før det må indlæses. Undtagelsen i vejledningen er snæver og skal læses bogstaveligt. Den gælder teknologier, *„som er teknisk nødvendige for at få en funktionalitet på din tjeneste til at virke“*, og kun hvis teknologien *„ikke anvendes til andre formål end til at sikre tjenestens funktionalitet“*. Vejledningen nævner selv login, indkøbskurv, valgte sprogindstillinger, autentifikation og load balancing som eksempler. En kurv er altså fri. En besøgsstatistik er ikke. WooCommerce dokumenterer selv, hvilke cookies butikken sætter. De tre, der bærer kurven, er de vigtigste at kende, når man skal forklare en samtykkeløsning, hvad den *ikke* skal blokere: CookieHvad den gørVarighedSamtykke? `woocommerce_cart_hash`Registrerer, om kurvens indhold er ændretSessionNej — teknisk nødvendig `woocommerce_items_in_cart`Samme formål: ændringer i kurvenSessionNej — teknisk nødvendig `wp_woocommerce_session_`Giver kunden en unik kode, der finder kurvens data i databasen2 døgnNej — teknisk nødvendig `woocommerce_recently_viewed`Driver widgetten med senest viste produkterSessionVurdering — er widgetten en funktion kunden selv har valgt? `store_notice[notice id]`Husker, at kunden har lukket butiksbeskedenSessionNej — brugerens eget valg `wordpress_logged_in_`, `wp-settings-`Login og redaktørens egne visningsindstillingerVariererNej — autentifikation `_ga`, `_ga_*`Google Analytics 4: måling og rapporteringOp til 2 år**Ja** `_fbp`, `fr`Meta Pixel: måling og annoncemålretningOp til 90 dage**Ja** `_hjSession*`Hotjar og lignende: sessionsoptagelse og heatmapsVarierer**Ja** YouTube, Vimeo, Google Maps, Google Fonts fra CDNSætter cookies eller afgiver IP til tredjeland ved indlæsningVarierer**Ja** — eller læg dem på egen server Bemærk formuleringen i den sidste række. Et indlejret YouTube-klip, et Google Maps-kort eller et Google Fonts-stylesheet, der hentes fra Googles servere, sætter ikke nødvendigvis en cookie — men det afgiver besøgendes IP-adresse til en tredjepart i det øjeblik, siden indlæses. Det er derfor, mange WordPress-temaer skal rettes to steder: i samtykkeløsningen *og* i temaets egen fonthentning. På jit.nu hentes Fraunces og IBM Plex lokalt fra vores egen server af netop den grund. Er butikken bygget i WooCommerce, er der en pointe mere: **betalingsløsningen**. Et betalingsvindue, kunden selv har klikket sig frem til, er en funktion han har valgt — men de sporingsscripts, som nogle betalingsudbydere lægger på *alle* sider, er ikke. Det er værd at tjekke, når man alligevel er inde i opsætningen af [WooCommerce-butikken](https://jit.nu/webshop/woocommerce/). ## Fejlen, der ramte alle 200: scripts, der fyrer før samtykke **Kort svar**Et cookiebanner er ikke en spærring. Det er en besked. Hvis jeres sporingsscripts ligger i sidens kode, indlæses de, når siden indlæses — uanset hvad brugeren bagefter trykker i banneret. Samtykkeløsningen skal aktivt holde scripts tilbage, og det er en opgave i temaet og i tag-opsætningen, ikke kun i et plugin. Her ligger kernen i hele emnet, og det er også forklaringen på, at *samtlige* 200 hjemmesider i Digitaliseringsstyrelsens tilsyn fejlede på samme punkt. De havde formentlig alle sammen et banner. Mange havde et pænt et. Men banneret stod oven på en side, der allerede havde hentet Google Analytics, Meta Pixel og et par indlejrede videoer, inden banneret blev tegnet på skærmen. I WordPress sker det typisk ad fire veje, og de skal lukkes hver for sig: - **Temaets header.** Et script indsat direkte i `header.php` eller via et „indsæt kode i head“-plugin kører altid. Det skal flyttes ind bag samtykket. - **Analytics- og pixel-plugins.** Mange af dem har en indstilling, der hedder noget med samtykke eller consent mode. Er den ikke slået til, fyrer pluginnet uanset banneret. - **Indlejret indhold.** En YouTube-, Vimeo-, Google Maps- eller SoundCloud-indlejring i en side eller et opslag henter fra tredjepart ved sideindlæsning. Den skal erstattes af en pladsholder, som brugeren selv aktiverer. - **Temaets eksterne ressourcer.** Google Fonts, ikonbiblioteker og gravatar-billeder hentet fra andres servere afgiver IP-adressen. Løsningen er at lægge filerne på eget webhotel. SÅDAN GÅR DET GALT Bruger åbner siden GA4 + Meta Pixel indlæses Banneret tegnes Bruger trykker „Afvis alle“ For sent data er sendt SÅDAN SKAL DET VÆRE Bruger åbner siden Kun nødvendige cookies. Sporing er blokeret Bruger vælger formål for formål Scripts slippes løs Forskellen er rækkefølgen. Banneret skal stå foran sporingen, ikke ved siden af den. Det er ikke banneret, tilsynet måler. Det er, hvad der er sendt af sted, inden brugeren fik valget. ## Statistik-cookies: myten fra 2021 — og hvad der faktisk gælder **Kort svar**I oktober 2021 meldte Erhvervsstyrelsen ud, at den ikke fremover ville prioritere tilsyn med simpel besøgsstatistik. Det var en prioritering af tilsynsressourcer, ikke en lovlig undtagelse. Den fælles vejledning fra maj 2025 kræver samtykke til statistik, og Datatilsynet påpegede allerede dengang, at databeskyttelsesreglerne gælder uændret. Dette punkt koster flere danske virksomheder penge end noget andet i emnet, fordi en rådgiver engang har sagt, at statistik er fri. Historien er denne: **26. oktober 2021** meldte Erhvervsstyrelsen ud, at den *„ikke fremadrettet vil prioritere tilsyn med hjemmesiders indhentning af simpel statistik“*. Brancheorganisationer skrev samme dag overskrifter om, at man nu kunne sætte statistik-cookies uden samtykke. Datatilsynet reagerede straks og præciserede, at *„databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler (fortsat) gælder“* for personoplysninger om hjemmesidebesøgende — uanset om de bruges til statistik eller andet. Den dataansvarlige *„skal sikre sig, at der foreligger et lovligt grundlag (en hjemmel)“*. Med andre ord: tilsynet med cookiereglerne blev nedprioriteret, men kravet om hjemmel efter forordningen blev ikke rørt. Hvordan står det så i 2026? To ting på én gang, og de skal holdes adskilt: SpørgsmålSvaret i 2026 Kræver simpel besøgsstatistik samtykke efter reglerne?**Ja.** Den fælles vejledning fra maj 2025 siger, at der skal indhentes samtykke, hvis cookies bruges til for eksempel at generere besøgsstatistik Fører Digitaliseringsstyrelsen tilsyn med netop det?**Nedprioriteret.** Tjenester, der kun bruger sporing til simpel statistik, prioriteres ikke — forudsat at data alene bruges til basal trafikmåling og ikke kombineres med andre oplysninger Gælder databeskyttelsesreglerne alligevel?**Ja.** Behandles der personoplysninger, skal der være hjemmel, og Datatilsynet fører tilsyn med det Den praktiske konsekvens: en ren, intern besøgstælling, hvor tallene ikke forlader jeres eget hus og ikke kobles på andre data, ligger i en gråzone, tilsynet ikke jagter. **Google Analytics 4 gør ikke det.** GA4 sender data til en tredjepart, kombinerer på tværs af tjenester og bruges typisk også til annoncemålretning. Det falder uden for både nedprioriteringen og undtagelsen for teknisk nødvendige teknologier. Bruger I GA4, skal I have samtykke. ## Google kræver det samme — bare af andre grunde **Kort svar**Google kræver efter sin EU-brugersamtykkepolitik, at annoncører indsamler samtykke fra brugere i EŒS og videregiver samtykkesignaler til Google. Mangler signalerne, påvirkes måling, annoncepersonalisering og remarketing. Det gør samtykkeløsningen til et markedsføringsspørgsmål, ikke kun et juridisk. Selv hvis man var tilbøjelig til at tage chancen med tilsynet, er der en anden håndhæver med kortere arm: Google selv. Googles krav er, at *„you must collect consent for use of personal data from end users based in the EEA and share consent signals with Google“*. Signalerne hedder `ad_user_data` (samtykke til at sende brugerdata til Google til annonceformål) og `ad_personalization` (samtykke til personaliserede annoncer), ud over det oprindelige `ad_storage`. Fra marts 2024 bliver `ad_storage`-værdien for kunder i EŒS automatisk afbildet til `ad_user_data` for dem, der stadig kører den første version af consent mode. Google skriver selv, at håndhævelsen *„will also impact measurement features“*. Konsekvensen i praksis: en hjemmeside uden korrekt opsat consent mode mister måledata og mulighed for remarketing — ikke som en straf, men fordi signalerne ikke når frem. Det er derfor, en rigtigt opsat samtykkeløsning ofte giver *bedre* data end en forkert opsat: i consent mode indsendes der modellerede, cookiefrie signaler, når brugeren siger nej, mens en blokeret tag slet ikke siger noget. Det er også her, de to verdener mødes. Jeres samtykkekategorier skal afbildes til Googles signaler: statistik til `analytics_storage`, markedsføring til `ad_storage`, `ad_user_data` og `ad_personalization`. Er den afbildning ikke sat op, kan banneret godt se perfekt ud og stadig sende „samtykke givet“ til Google, når brugeren har sagt nej. Det er den fejl, der både er en tilsynssag og et databrud på samme tid. ## Sådan tester I jeres eget banner på 20 minutter **Kort svar**Åbn jeres hjemmeside i et nyt privat browservindue, åbn udviklerværktøjernes faneblad Netværk og Applikation, genindlæs siden og tryk *ikke* på banneret. Er der cookies eller kald til Google, Meta eller YouTube på listen, så har I den fejl, alle 200 hjemmesider i tilsynet havde. Det kræver ingen værktøjer, I ikke har, og ingen rådgiver. De seks trin nedenfor kan køres af enhver, der kan finde udviklerværktøjerne i Chrome eller Edge — `F12` eller `Ctrl`+`Shift`+`I`. 1**Start helt rent**Åbn et **nyt privat vindue**. Et tidligere samtykke ligger gemt i browseren og vil ellers skjule fejlen for jer. 2**Åbn listerne, før du henter siden**Tryk `F12`, vælg fanebladet **Network** (Netværk), sæt filteret til **All**, og lad vinduet stå åbent. Skift derefter til **Application** og find **Cookies**. 3**Hent siden — og rør ikke banneret**Indtast adressen. Når banneret kommer frem, skal du *ikke* trykke på noget. Det er netop dette øjeblik, tilsynet måler. 4**Søg efter de kendte navne**Skriv `google`, `facebook`, `doubleclick`, `youtube`, `hotjar` og `fonts` i filterfeltet på Network-fanen, et ord ad gangen. Hver træffer er et kald, der allerede er sendt. 5**Tjek cookielisten**Under Application → Cookies må der kun ligge sessions- og login-cookies: `wp_woocommerce_session_`, `woocommerce_cart_hash`, jeres samtykke-cookie selv. Ligger der `_ga` eller `_fbp`, er løbet kørt. 6**Tryk så „Afvis alle“**Tæl klikkene. Kunne du afvise i ét klik fra første niveau? Og kan du bagefter finde et permanent link til at ændre valget? Kan du ikke, mangler krav 6 og 7. Mens I er i gang, er det værd at tage de fire sidste punkter med. De kræver ingen udviklerværktøjer, men de går igen i tilsynssagerne: - **Er cookierne klassificeret?** 42,2 % af de 200 hjemmesider havde uklassificerede sporingsteknologier. Hver cookie skal høre til et formål — nødvendig, funktionel, statistik eller markedsføring — og listen skal være opdateret. - **Står tredjeparterne ved navn?** 27,6 % manglede oplysninger i banneret, typisk om deling med tredjeparter. „Vi deler data med vores partnere“ er ikke en oplysning. Navnene er. - **Kan samtykket dokumenteres?** Gem et skærmbillede af hver version af banneret med dato. Det er den dokumentation, vejledningen beder om, og den tager fem minutter om året. - **Hvor gammelt er samtykket?** Reglerne sætter ingen frist, men vejledningen siger, at det *„ofte vil være passende at opdatere samtykket en gang årligt“*. Ændrer I formål eller værktøjer, gælder det gamle samtykke ikke længere. Tjekket kræver ikke andet end en browser. Det, der tager tid bagefter, er at rette temaet og tag-opsætningen. ## Hvad gør I, hvis brevet kommer? **Kort svar**Et høringsbrev fra Digitaliseringsstyrelsen er ikke en bøde og ikke et påbud. Det er en beskrivelse af de mangler, styrelsen har fundet, med lejlighed til at rette dem inden høringsfristen. Retter I manglerne og melder tilbage, bliver sagen lukket. Halvdelen af sagerne i 2025 blev afsluttet på den måde. Styrelsen skriver selv, at den inviterer til dialog og vejleder om, hvordan man overholder reglerne, og at **et høringsbrev ikke automatisk betyder, at der kommer et påbud**. Det er en væsentlig forskel fra den måde, mange forestiller sig et tilsyn. Og det sætter også prioriteringen: den dyre vej er ikke at blive udtaget, men at ignorere brevet. Tallene understøtter det. I 2024 blev **90 %** af sagerne lukket under høringen, i 2025 **50 %**. De resterende endte med påbud, og alle tjenester var bragt i orden, da tilsynet blev afsluttet. Rettes manglerne ikke, kan virksomheden politianmældes, og manglende overholdelse af reglerne kan straffes med bøde. Rent praktisk er de tre første ting, vi gør, når en kunde ringer med et sådant brev, altid de samme: vi tager en kopi af siden, som den ser ud i dag, så der er dokumentation for udgangspunktet; vi finder de scripts, der fyrer før samtykke, og flytter dem bag samtykkeløsningen; og vi retter banneret, så „Afvis alle“ står på første niveau. Resten — klassificering, tredjepartsnavne, dokumentation — er skrivearbejde, der kan laves i samme omgang. Skal der også styr på aftalerne bag, er [databehandleraftalen med IT-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/) det næste sted at kigge, og skal hjemmesiden alligevel igennem en opdatering, er [tilgængelighedskravene til webshops](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/) værd at tage med i samme arbejdsgang. Og for god ordens skyld: vores egen [cookiepolitik](https://jit.nu/cookiepolitik/) ligger offentligt, så I kan se, hvordan de fire kategorier kan beskrives i praksis. En [ny hjemmeside fra os](https://jit.nu/professionel-hjemmeside/) leveres med samtykkeløsningen opsat, fonte på egen server og pladsholdere på indlejret indhold fra starten. Book en gennemgang ## Fyrer jeres hjemmeside scripts før samtykke? En halv times gennemgang: vi åbner jeres side i et rent vindue, viser hvad der sendes af sted, inden brugeren har trykket, og siger lige ud, hvad der skal rettes — i temaet, i samtykkeløsningen og i tagopsætningen. I får en konkret liste, også hvis svaret er, at alt er, som det skal være. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvad er jeres situation? Vi ved ikke, om vores banner holder Vi har fået et brev fra en myndighed Vi har WooCommerce og vil have det tjekket Vores Google Analytics-data ser forkert ud Vi skal have en ny hjemmeside Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Gratis guide ## Guide: NIS2-leverandørtjek Et cookietilsyn og et sikkerhedsspørgeskema fra en kunde har det samme til fælles: begge handler om at kunne *dokumentere*, hvad I gør med andres data. Guiden samler de seks dokumenter, der besvarer kundens sikkerhedsspørgeskema, og de seks ting kunden vurderer jer på. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Ofte stillede spørgsmål ## Cookies, samtykke og WordPress Skal vi have et cookiebanner, hvis vi ikke bruger Google Analytics?Kun hvis I bruger teknologier, der ikke er teknisk nødvendige. En ren WordPress-side uden statistik, pixels, indlejret indhold eller eksterne fonte behøver ikke samtykke — WordPress’ egne login- og indstillingscookies og WooCommerces kurvcookies er undtaget. I praksis er det meget få sider, der er helt rene: et indlejret YouTube-klip eller et Google Maps-kort er nok til, at samtykket skal på plads. Er det nok at købe et cookieplugin?Nej. Pluginnet leverer banneret og kan blokere de scripts, det selv kender. Men et script, der ligger direkte i temaets `header.php`, en indlejret video i en side eller en Google Fonts-hentning i stylesheetet, bliver ikke blokeret af sig selv. Det er derfor, de 200 hjemmesider i tilsynet fejlede — de fleste af dem havde formentlig et plugin. Må vi sætte statistik-cookies uden samtykke? En rådgiver har sagt jaReglerne kræver samtykke. Den fælles vejledning fra maj 2025 siger, at der skal indhentes samtykke, når cookies bruges til at generere besøgsstatistik. Det, rådgiveren formentlig henviser til, er Erhvervsstyrelsens udmelding fra 26. oktober 2021 om ikke at prioritere tilsyn med simpel statistik. Det er en prioritering af tilsynsressourcer, ikke en lovlig undtagelse — og den holder kun for data, der alene bruges til basal trafikmåling og ikke kombineres med andet. Google Analytics 4 falder uden for. Hvor længe gælder et samtykke?Vejledningen siger, at *„der gælder ingen specifik tidsfrist for, hvor længe et samtykke er gyldigt“*, men at det *„ofte vil være passende at opdatere samtykket en gang årligt“*. Ændrer I formål eller tilføjer nye værktøjer, gælder det gamle samtykke ikke længere, og I skal spørge igen. Må vi spærre adgangen til siden, indtil brugeren accepterer?Som hovedregel nej. En cookievæg kan kun komme på tale, hvis brugeren tilbydes et rimeligt alternativ — for eksempel betaling til en rimelig pris. Uden et reelt valg er samtykket ikke frivilligt, og så er det ikke et samtykke. Kan vi vente på EU’s cookie-reform?Nej, for der er ikke noget at vente på. Kommissionens forslag af 19. november 2025 er ikke vedtaget: Rådet fjernede browsersignalet i juni 2026, formandskabets tekst flyttede cookiereglerne tilbage i ePrivacy-direktivet i september, og Coreper nåede ikke at vedtage et forhandlingsmandat 7. oktober 2026. Indtil der er en vedtagen tekst, gælder de nuværende regler, og ingen version af forslaget tillader markedsføringscookies før samtykke. Hvem skriver til os, hvis noget er galt?Digitaliseringsstyrelsen. Den fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen med hjemmel i § 20 i teleloven og sender først et høringsbrev med de mangler, den har fundet. Retter I dem inden høringsfristen og melder tilbage, lukkes sagen. Herefter kan der komme påbud med frist, og i sidste ende bøde. Datatilsynet kan samtidig behandle den databeskyttelsesretlige side af sagen. Bliver vi overhovedet udtaget til tilsyn som lille virksomhed?Det kan I godt. Styrelsen arbejder emnebaseret: den vælger et tema og udtager tjenester inden for det, ud fra antal brugere, hvilke oplysninger der indsamles, målgruppen og den almene interesse. I 2025 var temaet rejse- og transporthjemmesider samt genbesøg af danske hjemmesider; i 2026 er fokus de mest brugte danske apps udvalgt blandt top 200 i App Store. Men skaden ved en dårlig samtykkeløsning er ikke kun tilsynet — det er også de måledata, I mister. ## Kilder - [Brug af cookies og lignende teknologier, vejledning maj 2025 (PDF)](https://digst.dk/media/oy1btb02/brug-af-cookies-og-lignende-teknologier-vejledning.pdf) — Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet - [Cookievejledningen](https://digst.dk/tilsyn/sporingsteknologiomraadet/cookievejledningen/) — Digitaliseringsstyrelsen - [Tilsyn med sporingsteknologiområdet, herunder hjemlen i § 20 i teleloven](https://digst.dk/tilsyn/sporingsteknologiomraadet/) — Digitaliseringsstyrelsen - [Vores tilsyn: udvælgelse, temaer og tal for 2024, 2025 og 2026](https://digst.dk/tilsyn/sporingsteknologiomraadet/vores-tilsyn/) — Digitaliseringsstyrelsen - [Har du modtaget et høringsbrev om din løsning vedrørende sporingsteknologier?](https://digst.dk/tilsyn/sporingsteknologiomraadet/har-du-modtaget-et-hoeringsbrev/) — Digitaliseringsstyrelsen - [Danske hjemmesider indsamlede data uden samtykke, 14.08.2024](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/august/danske-hjemmesider-indsamler-data-uden-samtykke/) — Digitaliseringsstyrelsen - [Digitaliseringsstyrelsen giver påbud til Meta og Google, 06.11.2023](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/november/digitaliseringsstyrelsen-giver-paabud-til-meta-og-google/) — Digitaliseringsstyrelsen - [DMI’s behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende, afgørelse af 11.02.2020, j.nr. 2018-32-0357](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2020/feb/dmis-behandling-af-personoplysninger-om-hjemmesidebesoegende) — Datatilsynet - [Ingen tilsyn med statistikcookies? 26.10.2021](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2021/okt/ingen-tilsyn-med-statistikcookies) — Datatilsynet - [WooCommerce Cookies: navne, formål og varighed](https://woocommerce.com/document/woocommerce-cookies/) — WooCommerce - [Consent mode og EU-brugersamtykkepolitikken](https://support.google.com/tagmanager/answer/14754100) — Google - [Simpler EU digital rules and new digital wallets, pressemeddelelse af 19.11.2025 (IP/25/2718)](https://cyprus.representation.ec.europa.eu/news/simpler-eu-digital-rules-and-new-digital-wallets-save-billions-businesses-and-boost-innovation-2025-11-19_en) — Europa-Kommissionen - [Digital Omnibus: forhandlingsforløbet dag for dag, opdateret oktober 2026](https://ppc.land/digital-omnibus/) — PPC Land ## Tjek det, før nogen andre gør det Tyve minutter i et privat browservindue afgør, om I har problemet. Har I det, tager rettelsen typisk en halv dag — og den giver samtidig måledata, der kan stoles på. Ring, så kigger vi på siden sammen. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Fyrer jeres scripts før samtykke? [Book gennemgang](#demo) --- ## Cyberforsikringens sikkerhedskrav: hvad selskabet kræver, før de betaler Source: https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/ *Forsikringen tjekker først sikkerheden den dag I anmelder skaden. Se de otte vilkår danske cyberpolicer stiller - og hvad der skal kunne dokumenteres.* Cyberforsikring · Sikkerhedskrav 2026 # Cyberforsikringens sikkerhedskrav: hvad selskabet kræver, før de betaler En cyberforsikring er ikke et sikkerhedsnet, I køber. Det er en kontrakt med sikkerhedskrav — og kravene bliver først kontrolleret den dag, I anmelder skaden. Her er de krav, danske policer faktisk stiller, og hvordan I dokumenterer dem *inden* angrebet. [Få mit sikkerhedstjek](#tjek) [Se de otte typiske krav](#krav) **✓** **JITS ApS** — IT-partner siden 1999 **✓** Søndersø på Fyn **✓** +45 63 13 14 13 Hurtig test ## Holder jeres police, hvis skaden sker i morgen? Otte af ti afvisninger handler ikke om manglende sikkerhed, men om manglende **dokumentation**. Kan I svare ja til alle seks — med bevis i hånden? Fra 2026 er AI kommet til som et selvstændigt punkt i samme øvelse: AI-forordningens krav om AI-kompetence og gennemsigtighed gælder allerede, og bestyrelsens ansvar for procedurerne følger af selskabslovens § 115. Vi har samlet datoerne og kravene i [AI-forordningen: hvad kræves af danske virksomheder nu](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/). 1Multifaktorgodkendelse på **alle** konti med fjernadgang og administratorrettigheder? 2Backup, som angriberen ikke kan slette — og en **afprøvet** gendannelse inden for de seneste 12 måneder? 3Sikkerhedsopdateringer inden for policens frist, og **nul** systemer uden support? 4Overvågning på endepunkterne, der reagerer af sig selv uden for åbningstid? 5En beredskabsplan, der er **øvet** — ikke kun skrevet? 6Skriftlige aftaler med IT-leverandøren om, hvem der gør hvad? ## Hvad kræver forsikringsselskabet, før cyberforsikringen dækker? **Kort svar**Danske cyberpolicer indeholder sikkerhedsvilkår: antivirus og firewall på hele netværket, backup mindst hver syvende dag med ekstern opbevaring, kryptering af følsomme data under transport, adgangskodebeskyttelse af bærbare medier og rettidige sikkerhedsopdateringer. Er vilkårene ikke opfyldt — eller ikke kan dokumenteres — kan dækningen nedsættes eller afvises. De fleste virksomheder læser en cyberforsikring som en dækningsliste: datagenoprettelse, driftstab, ansvar, krisehjælp. Men det afgørende afsnit står længere nede i vilkårene, og det handler ikke om, hvad selskabet betaler. Det handler om, hvad **I** skal have gjort, før de betaler. Tag et konkret dansk eksempel. I **Købstædernes Forsikring**s vilkår for TotalErhverv Cyberforsikring (dokument TE-CYB-01, version 06.2021) er forsikringstageren forpligtet til at have »kommercielt forsvarlige antivirus- og firewall-programmer på tværs af Sikredes netværk«, at tage sikkerhedskopier af kritiske data «minimum hver syvende dag» med opbevaring uden for huset, at overholde betalingskortindustriens sikkerhedsstandarder fuldt ud, at kryptere følsomme data under transport og at beskytte bærbare medier med adgangskode. Det er ikke anbefalinger. Det er vilkår. Revisions- og rådgivningshuset **Beierholm** beskriver det samme mønster på tværs af selskaber: policerne kræver, at virksomheden »tager regelmæssig backup og kan gendanne data« — med frekvenser fra hver femte til hver syvende dag afhængigt af policen — »anvender stærke adgangskoder og relevante tekniske kontroller«, »installerer sikkerhedsopdateringer inden for fastsatte tidsfrister«, »udfaser systemer, der ikke længere understøttes«, og »har klare aftaler, hvis IT-driften er outsourcet«. Kravet til adgangskoder er i mange policer skruet op fra 8 til 12–14 tegn inden for de seneste år. Oven i de klassiske vilkår er der kommet to nyere krav, som i dag afgør, om virksomheden overhovedet kan tegne forsikringen. Arctic Wolfs rapport *The Cyber Insurance Outlook 2024* opgør, at **51 pct.** af forsikringsselskaberne kræver multifaktorgodkendelse, og **49 pct.** kræver Managed Detection and Response — altså overvåget detektion og reaktion, ikke blot et antivirusprogram. Samme rapport viser, at **62 pct.** af de adspurgte virksomheder allerede har en cyberforsikring, mens **34 pct.** har haft den i under et år. Markedet er med andre ord ungt, og vilkårene strammes stadig. ### De otte krav, I skal kunne dokumentere KravHvad policen typisk skriverBeviset selskabet vil seHvor det oftest fejler **Antivirus og firewall**»Kommercielt forsvarlige« produkter på hele netværketKonsoludtræk med antal enheder og dækningsgradEnkelte servere, testmaskiner og private enheder mangler **Backup**Sikkerhedskopi mindst hver 5.–7. dag, opbevaret eksterntJobrapporter plus en *gennemført* gendannelsestestBackuppen kører, men er aldrig gendannet — og ligger på samme domæne **Multifaktorgodkendelse**Påkrævet ved fjernadgang og for privilegerede kontiRapport over konti med og uden MFAServicekonti og gamle administratorkonti er undtaget **Sikkerhedsopdateringer**Installeres »inden for fastsatte tidsfrister«Patch-rapport med alder på åbne sårbarhederIngen frist er defineret, så ingen kan bevise overholdelse **Systemer uden support**Skal udfasesAktivliste med OS-version og supportstatusÉn maskine kører stadig et udgået styresystem **Kryptering**Følsomme data krypteres under transport; bærbare medier beskyttesKonfigurationsudtræk og politikUSB-nøgler og bærbare uden diskkryptering **Beredskabsplan**Opdateret og afprøvet plan for håndtering af hændelserPlanen plus referat fra sidste øvelsePlanen findes, men er aldrig øvet — og nødnumrene er forældede **Aftaler ved outsourcing**»Klare aftaler, hvis IT-driften er outsourcet«Kontrakt, ansvarsfordeling og databehandleraftaleIngen skriver ned, hvem der overvåger hvad uden for åbningstid Læg mærke til mønsteret i kolonnen længst til højre. Syv af de otte fejl handler ikke om, at virksomheden er usædvanligt dårligt sikret. De handler om et hul mellem det, der reelt kører, og det, der kan bevises. Det hul er der ingen, der måler på — lige indtil skadeanmeldelsen. Policens tre lag — alle tre skal kunne bevises Fejler et lag, kan dækningen nedsættes eller afvises LAG 1 Tekniske kontroller • Antivirus og firewall • Multifaktorgodkendelse • Kryptering i transit • Adgangskontrol Kræves af 51 pct. af selskaberne (MFA) LAG 2 Drift og rutiner • Backup hver 5.–7. dag • Opdatering inden frist • Udfasning af gamle OS • Overvågning og reaktion Kræves som MDR af 49 pct. af selskaberne LAG 3 Dokumentation • Jobrapporter • Gendannelsestest • Aktiv- og patchliste • Øvet beredskabsplan Det lag, de fleste skader falder på De otte sikkerhedsvilkår fordeler sig på tre lag. Lag 1 og 2 køber man; lag 3 skal produceres løbende — og det er der, skaderne falder. Vil I se, hvordan kravene ser ud fra kundens side af bordet i stedet, har vi behandlet det i artiklen om [NIS2 som underleverandør og kundens sikkerhedsspørgeskema](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). Spørgsmålene er næsten identiske med forsikringsselskabets. ## Hvorfor bliver en cyberskade afvist eller nedsat? **Kort svar**Fordi sikkerhedsvilkårene i policen ikke kan dokumenteres, når skaden anmeldes. Beierholm formulerer det direkte: er kravene ikke opfyldt — eller ikke kan dokumenteres — kan selskabet helt eller delvist afvise dækning. Efter en hændelse følger ofte højere præmie eller skåret dækning ved næste fornyelse. Det er værd at holde fast i, at afvisninger sjældent skyldes ond vilje fra selskabets side. En cyberforsikring er prissættet ud fra en antagelse om et sikkerhedsniveau. Kan virksomheden ikke vise, at niveauet var der på skadesdagen, er præmissen for præmien væk. Beierholm skriver det sådan: »Hvis disse krav ikke er opfyldt – eller ikke kan dokumenteres – har forsikringsselskabet i nogle tilfælde mulighed for helt eller delvist at afvise dækning.« 10 %af arbejdet afgør, om forsikringen dækker — og det er dokumentationsdelen > »Det er ofte de sidste 10 %, der afgør, om forsikringen dækker – eller ej.« Kennet Just Nielsen, Beierholm ### Forsikringen kan også sætte krav, før I bliver forsikret Kravene møder ikke kun virksomheden ved skaden. De møder den også ved tegningen. PwC beskriver i sin CFO-cyberguide en dansk produktionsvirksomhed, hvor forsikringsselskabet stillede tre konkrete betingelser: en opdateret og afprøvet beredskabsplan, styrket adgangskontrol til systemerne i produktionsmiljøet — og en **høj selvrisiko indtil kravene var opfyldt**. Selvrisikoen er altså ikke kun en pris. Den bruges som et instrument til at flytte virksomhedens adfærd. 4 af 10oplevede højere præmie efter en cyberhændelse > »Det er en fordel, hvis man har sit cyberstrategiske fundament på plads, inden man tegner forsikringen.« Mads Nørgaard Madsen, partner og leder af Technology & Security hos PwC Tallet holder også bagefter. Arctic Wolf opgør, at **42 pct.** af de virksomheder, der havde anmeldt en cyberhændelse, oplevede en forhøjet præmie, og at **34 pct.** fik *nedsættet* dækning ved næste fornyelse. **29 pct.** af alle adspurgte havde haft en hændelse inden for det seneste år, og af dem fik kun **37 pct.** konkret hjælp i form af datagenoprettelse eller juridisk bistand. En anmeldt skade er derfor ikke en neutral begivenhed — den ændrer både prisen og indholdet af policen fremadrettet. ### Fra angreb til afgørelse: hvor dokumentationen bliver krævet 1**Time 0–2: hændelsen opdages**Selskabets døgnbemandede krisenummer skal ringes op med det samme. Mange policer kræver, at deres egne IT-eksperter kobles på, før I selv begynder at rydde op. 2**Time 2–24: bevissikring**Logændringer og genstart af servere kan ødelægge det spor, der senere skal vise, hvordan angriberen kom ind. Ryd aldrig op, før der er taget billeder af systemerne. 3**Inden 24 timer: varsling til myndigheden**Er I omfattet af NIS2-loven, skal en tidlig varsling af sted senest 24 timer efter, I bliver bekendt med hændelsen. Er der personoplysninger i spillet, løber GDPR-fristen på 72 timer parallelt. 4**Dag 1–5: selskabet beder om dokumentationen**Her kommer listen: backup-jobrapporter, MFA-status, patch-niveau, aktivliste, antivirus-dækning, beredskabsplan og leverandøraftaler — som de *var* på skadesdagen, ikke som de er i dag. 5**Dag 5–30: vurdering af dækning**Manglende bevis for et enkelt vilkår kan udløse delvis afvisning. Er der uenighed, er det virksomheden, der skal løfte bevisbyrden for, at vilkåret var opfyldt. 6**Næste fornyelse: præmie og vilkår**Skaden er nu en del af risikobilledet. Det er her, de 42 pct. møder en højere præmie, og de 34 pct. møder en mindre police. Pointen med tidslinjen er, at ingen af de seks trin kan klares baglæns. Dokumentationen fra trin 4 skal være produceret, før trin 1 indtraf. Det er derfor, arbejdet med at holde policen i hus hører hjemme i den almindelige drift — ikke i krisen. Har I outsourcet driften, er det værd at læse ansvarsfordelingen efter i sømmene sammen med [databehandleraftalen med IT-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/). Policens krav om »klare aftaler« og GDPR's krav til instruksen peger på det samme dokument. ## Gælder NIS2-loven for os — og hvad betyder den for forsikringen? **Kort svar**NIS2-loven, lov nr. 434 af 6. maj 2025, trådte i kraft 1. juli 2025. Den gælder enheder i lovens bilag 1 og 2 fra 50 ansatte eller 10 mio. euro i omsaetning. Er I under grænsen, er loven ikke bindende — men forsikringsselskabets krav er, og de ligner lovens § 6 til forveksling. Det er her, mange danske små og mellemstore virksomheder drager et forkert lettelsens suk. NIS2-loven — officielt *lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau*, nr. 434 af 6. maj 2025 — træder efter § 33, stk. 1, i kraft **den 1. juli 2025**. Loven finder efter § 1, stk. 1, anvendelse på »offentlige og private enheder, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2«, med undtagelser for blandt andet energi-, tele- og den finansielle sektor, der reguleres særskilt. Størrelseskriterierne afgør, hvilken kategori man havner i. Efter **§ 4** er en enhed *væsentlig*, hvis den har 250 ansatte eller derover, eller en årlig omsætning over 50 mio. euro *og* en balance over 43 mio. euro. Efter **§ 5** er en enhed *vigtig*, hvis den ikke er væsentlig, men har 50 ansatte eller derover, eller 10 mio. euro i årlig omsætning og balance. Registreringsfristen er kort: væsentlige og vigtige enheder skal registrere sig **senest to uger** efter, de bliver omfattet, jf. § 10, stk. 2. En håndværksvirksomhed med 14 ansatte, en revisor med 30 eller en webshop med 8 er dermed typisk uden for loven. Men det betyder ikke, at kravene forsvinder. De kommer bare fra en anden afsender: forsikringsselskabet og de større kunder. Og det er værd at lægge mærke til, hvor tæt de to kravsæt ligger på hinanden. ### NIS2-lovens § 6 er en gratis tjekliste til policen **§ 6, stk. 1**, opregner mindst ti områder, som omfattede enheder skal håndtere. Sammenholder man dem med de otte vilkår fra forsikringspolicerne ovenfor, er overlappet større end forskellen — hvilket gør lovteksten brugbar som checkliste, også for dem, loven ikke gælder for. NIS2-lovens § 6, stk. 1Findes kravet også i cyberpolicen?Bemærkning 1) Risikoanalyse- og sikkerhedspolitikkerJa — ofte som forudsætning ved tegningSelskabet vil se en skriftlig politik, ikke en holdning 2) HændelseshåndteringJa — som beredskabsplanPwC-casen: planen skulle være både opdateret og *afprøvet* 3) Driftskontinuitet og backupJa — det hårdeste vilkårPolice: mindst hver 5.–7. dag, opbevaret eksternt 4) ForsyningskædesikkerhedJa — som »klare aftaler ved outsourcing«Her mødes policen og databehandleraftalen 5) Sikkerhed ved udvikling af IT-systemerSjældent eksplicitRammer primært virksomheder med egen udvikling 6) Vurdering af foranstaltningernes effektivitetDelvistPolicen kræver beviset, ikke evalueringen 7) Cyberhygiejne og uddannelseStigendePhishingtræning bliver flere steder en tegningsbetingelse 8) KrypteringspolitikkerJaPolice: følsomme data krypteres under transport 9) Personalesikkerhed og adgangskontrolJaPolice: adgangskodebeskyttelse og stærke adgangskoder 10) Multifaktorautentificering og sikret kommunikationJa — krævet af 51 pct. af selskaberneDet enkelte krav, der oftest afgør en tegning To yderligere bestemmelser er værd at kende, fordi de også lægger sig oven i forsikringens logik. Efter **§ 7, stk. 1**, skal foranstaltningerne »være godkendt af enhedens ledelsesorgan«, og ledelsesorganet »fører tilsyn med foranstaltningernes gennemførelse«. Cybersikkerhed er altså ikke længere en IT-opgave, men et ledelsesansvar med navn på. Og efter **§ 13, stk. 1**, skal en tidlig varsling sendes »uden unødigt ophold, og senest inden for **24 timer**«, mens en egentlig hændelsesunderretning skal af sted »under alle omstændigheder inden for **72 timer**«. Overtrædelse straffes efter § 32 med bøde. Hvem stiller kravene til jer? NIS2-loven har en nedre grænse. Forsikringen har ingen. 1 ansat 50 ansatte 250 ansatte Forsikringsselskabets sikkerhedsvilkår Gælder enhver forsikringstager — uanset antal ansatte og branche NIS2: vigtig enhed (§ 5) Fra 50 ansatte eller 10 mio. euro — og kun i bilag 1 og 2 NIS2: væsentlig (§ 4) Fra 250 ansatte Uden for NIS2-loven Men ikke uden krav NIS2-loven gælder fra 50 ansatte og kun i bilag 1 og 2. Forsikringsselskabets vilkår gælder fra den første police — og det er dem, de fleste danske småvirksomheder i praksis skal leve op til. ## Dækker cyberforsikringen bøden fra Datatilsynet? **Kort svar**Sandsynligvis ikke selve bøden. Danmark har ikke indført GDPR's administrative bødesystem — Datatilsynet politianmelder, og domstolene idømmer bøden i en straffesag. Policerne dækker til gengæld typisk omkostningerne omkring hændelsen: efterforskning, underretning, driftstab og erstatningsansvar. Læs ordlyden om bøder grundigt. Her ligger en af de største misforståelser om cyberforsikring i Danmark. Mange læser »dækker bøder fra databeskyttelsesmyndigheder« i vilkårene og regner opgaven som løst. Men det danske bødesystem er skruet anderledes sammen end i resten af EU. Danmark har ikke indført GDPR's administrative bødesystem — ifølge DLA Piper med henvisning til, at det »ville stride mod princippet om magtens tredeling«. I stedet politianmælder Datatilsynet mulige overtrædelser, og bøden idømmes af **domstolene i en straffesag**. Databeskyttelsesloven giver mulighed for »straf i form af bøde eller fængsel i op til 6 måneder«. Bødeloftet er som i resten af EU »maksimalt 20 mio. euro eller 4 % af den årlige, globale omsætning« for grove overtrædelser. Retspraksis er stadig tynd. Den oftest citerede dom er **ILVA-sagen fra februar 2021**, hvor virksomheden blev idømt **100.000 kr.**, selvom Datatilsynet havde indstillet **1,5 mio. kr.** — en forskel på en faktor 15. Dommen blev anket til Vestre Landsret. At udmålingen i første instans landede så langt under indstillingen er værd at kende, men det er ikke et argument for at slappe af: det er stadig en straffesag med en dom. Og her er den praktiske konsekvens for policen. Vilkår som TE-CYB-01 skriver, at forsikringen dækker bøder pålagt af databeskyttelsesmyndigheder ved tilsidesættelse af persondatasikkerhed. Men når bøden i Danmark ikke udstedes af Datatilsynet, men af en domstol som strafferetlig sanktion, er det ikke givet, at ordlyden rækker. Det er et spørgsmål, I skal stille skriftligt til mægleren eller selskabet, før I skriver under — ikke bagefter. Post efter et angrebDækkes typisk?Hvad I skal være opmærksomme på Genetablering af data og systemerJaKræver som regel, at backupvilkåret var opfyldt DriftstabJa, i et vindueIf angiver op til 30 dage med mulighed for forlængelse til 120 dage Ekstern krisehjælp døgnet rundtJaSkal ofte rekvireres gennem selskabets egen partner — ring før I rydder op Underretning af kunder og samarbejdspartnereJaSelve underretningspligten følger GDPR, ikke policen Erstatningsansvar over for tredjemandJaSagsomkostninger kan trække på samme dækningssum Bøde efter GDPR**Tvivlsomt i Danmark**Bøden er strafferetlig og idømmes af en domstol — få ordlyden bekræftet skriftligt Bøde efter NIS2-loven (§ 32)**Tvivlsomt**Samme problemstilling som ovenfor Opgradering af IT-systemerNejUdtrykkeligt undtaget i TE-CYB-01 — forsikringen betaler ikke for at modernisere Den sidste række er den, der overrasker flest. Er I blevet ramt, fordi et system var for gammelt, betaler forsikringen for at rydde op — men ikke for at skifte systemet. Det er en af grundene til, at udskiftningen af udgåede styresystemer hører i budgettet og ikke i policen; vi har regnet på den øvelse i artiklen om [Windows 10 og udskiftningsplanen](https://jit.nu/windows-10-supportophoer-udskiftningsplan/). ## Hvad koster en cyberforsikring, og hvad trækker prisen? **Kort svar**Danske prisoversigter angiver fra ca. 2.000 kr. om året for en enkeltmandsvirksomhed, ca. 3.000–8.000 kr. for 1–10 ansatte og ca. 8.000–25.000 kr. for 10–50 ansatte. Prisen afhænger af omsætning, branche, dækningssum, selvrisiko — og af, hvor godt sikkerhedsniveauet kan dokumenteres. Pris på cyberforsikring er svær at slå op, fordi den næsten altid sættes individuelt. De danske prisoversigter giver alligevel et brugbart udgangspunkt. Ifølge erhvervskontopris.dk, senest opdateret **april 2026**, ligger niveauet på **fra ca. 2.000 kr./år** for en freelancer eller enkeltmandsvirksomhed, **ca. 3.000–8.000 kr./år** for en virksomhed med 1–10 ansatte og **ca. 8.000–25.000 kr./år** for 10–50 ansatte. Til sammenligning er det værd at holde beløbene op mod, hvad dækningen indeholder. Ifølge If omfatter deres cyberforsikring hjælp og erstatning ved genetablering af data og IT-systemer, erstatning ved driftstab i op til **30 dage** med mulighed for forlængelse til **120 dage**, hjælp og betaling ved erstatningskrav, adgang til IT-eksperter døgnet rundt gennem Defendable eller Crawford, omkostninger ved information til berørte kunder — og 5 GB lagring og backup af digital information gennem Storegate. De 5 GB er værd at bemærke: de er en bonus, ikke en backupløsning, og de opfylder ikke policens eget backupvilkår for en virksomhed med rigtige data. **MEGET HØJ**Trusselsniveauet for cyberkriminalitet mod Danmark, november 2025 **68 %**af danske virksomheder med 10+ ansatte bruger eksterne leverandører til it-sikkerhed (2025) **51 %**af forsikringsselskaberne kræver multifaktorgodkendelse **62 %**af virksomhederne har allerede en cyberforsikring Trusselsbilledet forklarer, hvorfor selskaberne strammer. Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderede den **25. november 2025** truslen fra **cyberkriminalitet** mod Danmark til **MEGET HØJ** — samme niveau som **cyberspionage** — mens **cyberaktivisme** lå på **HØJ** og **destruktive cyberangreb** på **MIDDEL**. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, formulerede det sådan: »Cybertruslen mod Danmark er alvorlig. Den nye vurdering af cybertruslen mod Danmark viser med al tydelighed, at der er et stort behov for, at vi styrker cybersikkerheden i Danmark.« Samtidig flytter ansvaret indad i danske virksomheder. Danmarks Statistik opgjorde den **5. september 2025**, at andelen af virksomheder med 10 ansatte eller derover, der bruger **egne medarbejdere** til it-sikkerhed, steg fra 50 pct. i 2024 til **knap 60 pct.** i 2025, mens andelen med **eksterne leverandører** faldt fra 73 pct. til **68 pct.** For de mindste i statistikken, virksomheder med 10–49 ansatte, gik andelen med egne medarbejdere fra 45 pct. til **55 pct.** Det er en bevægelse, der isoleret set er positiv — men den skaber en dokumentationsopgave hos nogen, der i forvejen har travlt. ### Hvad kan I selv gøre ved prisen? - **Dokumenter før I beder om tilbud.** Et tilbud givet på et udokumenteret grundlag bliver enten dyrt eller forbeholdt. - **Slå MFA til alle steder, også servicekonti.** Det er det enkeltkrav, der oftest udløser afslag eller forhøjet selvrisiko. - **Gennemfør en gendannelsestest og skriv resultatet ned.** En backup uden test er i forsikringssammenhæng en ubekræftet påstand. - **Fjern de sidste systemer uden support.** Én maskine kan udløse et forbehold på hele policen. - **Overvej selvrisikoen aktivt.** En højere selvrisiko sænker præmien — men brug den som et valg, ikke som en straf, I er blevet pålagt. - **Bed om vilkårene skriftligt, også afsnittet om bøder.** Markedsføringsmateriale er ikke policetekst. ## Hvilke fem tiltag vægter forsikringsselskaberne tungest? **Kort svar**Multifaktorgodkendelse, overvåget detektion og reaktion på endepunkterne, backup som angriberen ikke kan slette, sikkerhedsopdateringer inden for en fast frist samt segmentering bag en styret firewall. De to første kræves i dag af omkring halvdelen af selskaberne og er ofte en betingelse for at blive forsikret. Kravene kan virke som en lang liste, men de fem nedenfor dækker langt det meste af det, en police reelt spørger om. Rækkefølgen er efter, hvor tungt de vægter i en tegning — ikke efter, hvor let de er at indføre. 1 ### Multifaktorgodkendelse overalt Krævet af 51 pct. af selskaberne og nummer 10 på NIS2-lovens § 6-liste. Det kritiske er ikke at slå det til for medarbejderne, men at få de sidste undtagelser væk: servicekonti, gamle administratorkonti og eksterne konsulenter. 2 ### Overvåget detektion på endepunkterne 49 pct. af selskaberne kræver Managed Detection and Response. Forskellen fra klassisk antivirus er, at løsningen reagerer selv — isolerer maskinen og ruller ændringer tilbage — også kl. 03 om natten. Vi bruger [SentinelOne](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/) til netop det. 3 ### Backup angriberen ikke kan nå Policerne kræver kopi mindst hver 5.–7. dag opbevaret eksternt. Moderne ransomware går efter backuppen først, så kopien skal ligge uden for domænet og være skrivebeskyttet — og gendannelsen skal være afprøvet. 4 ### Opdateringer inden for en frist Vilkåret hedder »inden for fastsatte tidsfrister«. Uden en nedskrevet frist kan ingen dokumentere overholdelse. Sæt et konkret tal — for eksempel kritiske rettelser inden for 14 dage — og mål på det. 5 ### Segmentering og styret firewall Policen kræver »kommercielt forsvarlige« firewallprodukter på tværs af netværket. Det afgørende er, at produktions-, gæste- og kontornet ikke er samme fladt netværk. Se [Hosted Firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/). 6 ### Uddannelse, der kan dokumenteres Cyberhygiejne er nr. 7 på § 6-listen, og phishingtræning er flere steder ved at blive en tegningsbetingelse. Det, selskabet vil se, er deltagerlister og resultater — ikke et intranetopslag. ### Hvad koster det at lukke hullerne? Krav i policenLøsning hos JITSPris Backup af Microsoft 365 uden for Microsofts eget miljøZave Microsoft 365-backup29 kr. pr. bruger/md. Filbackup med længere historik og ekstern opbevaringZave Pro (1 TB, 5 enheder, 12 måneders historik)349 kr./md. Overvåget detektion og reaktion på endepunkterSentinelOneTilbud pr. enhed Firewall og segmenteringHosted FirewallTilbud pr. miljø Bilag og bogføring i et system med adgangsstyringAdmind OFFICE345 kr./md. (OFFICE+ 429 kr./md.) Alle priser er ekskl. moms. Én ting skal siges højt om backupdelen: Zaves pakker har 30 dages til 12 måneders versionshistorik, og det dækker *ikke* i sig selv bogføringslovens femårige opbevaringspligt — længere opbevaring aftales særskilt. Forholdet mellem backup og opbevaringspligt har vi udfoldet i artiklen om [backup af Microsoft 365 og bogføringsloven](https://jit.nu/backup-microsoft-365-bogfoeringsloven/). ## Sådan dokumenterer I sikkerheden, så policen holder **Kort svar**Saml beviserne i én mappe, der opdateres på en fast kadence: aktivliste, patch-rapport, MFA-status, backup-jobrapporter, resultat af gendannelsestest, antivirus-dækning, beredskabsplan med øvelsesreferat, leverandøraftaler og uddannelsesbeviser. Datér hvert dokument — selskabet spørger til tilstanden på skadesdagen. Forsikringsdokumentation er ikke et projekt, men en rutine. Det afgørende greb er, at hvert bevis er **datostemplet**, fordi selskabet ikke spørger, hvordan der ser ud i dag, men hvordan der så ud den dag angrebet ramte. En patch-rapport uden dato er ubrugelig som bevis. M**Månedligt: de fire rapporter**Patch-status med alder på åbne sårbarheder, MFA-dækning pr. konto, antivirus- og EDR-dækning pr. enhed, og backup-jobrapport med fejlede kørsler. Gem dem som PDF med dato i filnavnet. K**Kvartalsvist: aktivlisten**Alle servere, klienter, mobile enheder og netværksudstyr med OS-version og supportstatus. Det er listen, der beviser, at der ikke kører noget uden support — og den, der afslører maskinen, alle havde glemt. ½**Halvårligt: gendannelsestesten**Gendan en rigtig fil og en rigtig postkasse fra backuppen, og skriv ned hvad, hvornår, hvor lang tid det tog, og hvem der gjorde det. Dette ene dokument er ofte forskellen på dækning og afvisning. Å**Årligt: beredskabsøvelsen**Kør et scenarie igennem på en time med de folk, der faktisk skal handle. Opdater nødnumre, og skriv et referat. PwC-casen viste, at »afprøvet« er et selvstændigt krav ud over »opdateret«. Å**Årligt: aftaler og uddannelse**Gennemgå leverandøraftaler og databehandleraftaler for, om ansvarsfordelingen stadig passer, og gem deltagerlister fra phishing- og sikkerhedstræning. →**Ved hver fornyelse: mappen med**Send dokumentationen med, når I beder om tilbud eller fornyer. Det flytter samtalen fra formodninger til fakta — og det er den samtale, der sænker præmien. Dokumentationens kadence Alt skal være datostemplet — selskabet spørger til skadesdagen, ikke til i dag Mån 4 rapporter Patch · MFA EDR · Backup Kvt Aktivliste OS-version og supportstatus ½ år Gendannelsestest Rigtig fil og rigtig postkasse År Beredskabsøvelse Referat og nødnumre Fire faste kadencer dækker samtlige otte sikkerhedsvilkår. Samlet koster de en håndfuld timer om året — mod en police, der kan være skåret ned eller afvist. Har I hostingen og backuppen liggende hos os, leverer vi rapporterne fra listen som en del af driften. Baggrunden for, hvordan vi arbejder med det, står på siden om [informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/). Gratis guide ## NIS2 på 2 sider Lovens § 6-liste, størrelsesgrænserne og underretningsfristerne kogt ned til to sider, I kan lægge ved policen. Samme tjekliste, som forsikringsselskaberne reelt spørger efter — også hvis loven ikke gælder for jer. Send mig guiden Du får guiden som PDF med det samme. Vi sender ikke andet, end du beder om. Sikkerhedstjek ## Få jeres police holdt op mod virkeligheden Vi gennemgår de otte sikkerhedsvilkår på jeres miljø og sender én side tilbage: hvad der er dokumenteret, hvad der mangler, og hvad det koster at lukke hullerne. Ingen binding — og ingen forsikringssalg, for vi sælger ikke forsikringer. **✓** Svar inden for **én arbejdsdag** **✓** IT-partner siden **1999** **✓** Dansk support fra Fyn »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Få mit sikkerhedstjek Vi ringer kun for at aftale tid. Ring selv på **+45 63 13 14 13**, hvis det er hastende. FAQ ## Ofte stillede spørgsmål om cyberforsikringens krav Kan forsikringsselskabet afvise en skade, fordi vi manglede multifaktorgodkendelse på én konto?Ja, hvis MFA er et vilkår i policen. Beierholm formulerer det generelt: er kravene ikke opfyldt — eller ikke kan dokumenteres — kan selskabet helt eller delvist afvise dækning. Hvor hårdt det rammer, afhænger af, om netop den konto var indgangen til angrebet, og af den konkrete ordlyd. Derfor er det de undtagne konti — servicekonti og gamle administratorkonti — der er de vigtigste at få med. Hvor ofte skal vi tage backup for at opfylde policen?Mindst hver femte til hver syvende dag, afhængigt af selskabet. Købstædernes Forsikrings vilkår TE-CYB-01 kræver sikkerhedskopi af kritiske data minimum hver syvende dag med opbevaring uden for huset. I praksis bør I køre dagligt — ikke af hensyn til policen, men fordi forskellen mellem en dag og en uges tabt arbejde er stor. Og husk gendannelsestesten: en backup, der aldrig er gendannet, er en ubekræftet påstand. Gælder NIS2-loven for vores virksomhed med 20 ansatte?Formentlig ikke. Efter § 5 i lov nr. 434 af 6. maj 2025 er en enhed »vigtig« fra 50 ansatte eller 10 mio. euro i årlig omsætning og balance, og efter § 4 »væsentlig« fra 250 ansatte. Dertil skal enheden være i lovens bilag 1 eller 2. Er I under grænsen, er loven ikke bindende — men forsikringsselskabets krav og større kunders sikkerhedsspørgeskemaer ligner § 6-listen til forveksling. Dækker cyberforsikringen en bøde fra Datatilsynet?Det er tvivlsomt i Danmark, og det skal afklares skriftligt. Danmark har ikke indført GDPR's administrative bødesystem: Datatilsynet politianmælder, og bøden idømmes af domstolene i en straffesag, hvor databeskyttelsesloven giver mulighed for »straf i form af bøde eller fængsel i op til 6 måneder«. Policerne taler om bøder pålagt af databeskyttelsesmyndigheder, og det er ikke givet, at ordlyden rækker til en dansk domstolsbøde. Selve omkostningerne omkring hændelsen er derimod typisk dækket. Hvad koster en cyberforsikring til en lille dansk virksomhed?Danske prisoversigter angiver fra ca. 2.000 kr. om året for en enkeltmandsvirksomhed, ca. 3.000–8.000 kr. for 1–10 ansatte og ca. 8.000–25.000 kr. for 10–50 ansatte (erhvervskontopris.dk, opdateret april 2026). Prisen sættes individuelt efter omsætning, branche, dækningssum og selvrisiko — og efter hvor godt sikkerhedsniveauet kan dokumenteres. Efter en anmeldt hændelse oplevede 42 pct. højere præmie og 34 pct. skåret dækning. Skal vi ringe til forsikringen eller til vores IT-leverandør først, hvis vi bliver ramt?Ring til begge med det samme — men ryd ikke op, før I har talt med selskabets krisenummer. Mange policer kræver, at selskabets egne IT-eksperter kobles på, før arbejdet begynder, og genstart af servere kan ødelægge de spor, der senere skal vise, hvordan angriberen kom ind. If henviser for eksempel til IT-eksperter fra Defendable eller Crawford døgnet rundt. Er I omfattet af NIS2-loven, løber 24-timersfristen for tidlig varsling samtidig. Betaler forsikringen for at udskifte vores gamle systemer efter et angreb?Nej. Vilkårene i TE-CYB-01 undtager udtrykkeligt udgifter til opgradering af IT-systemer. Forsikringen betaler for at genetablere det, I havde — ikke for at modernisere det. Er I blevet ramt, fordi et system var for gammelt, ligger regningen for udskiftningen derfor hos jer. Og policen kræver samtidig, at systemer uden support udfases, så et udgået styresystem er både en risiko og et vilkårsbrud. Kan vi bruge forsikringens sikkerhedskrav til noget andet?Ja. De otte vilkår er stort set de samme spørgsmål, som større kunder stiller i deres leverandørspørgeskemaer, og de samme områder, som NIS2-lovens § 6, stk. 1, opregner. Dokumentationsmappen kan altså bruges tre gange: til forsikringen, til kundens spørgeskema og til lovens krav, hvis I på et tidspunkt kommer over størrelsesgrænsen. ## Kilder - [Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven), nr. 434 af 6. maj 2025](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/434/pdf) — §§ 1, 4, 5, 6, 7, 10, 13, 32 og 33. Retsinformation. - [»Sådan sikrer du, at cyberforsikringen også dækker i praksis«](https://www.beierholm.dk/viden-og-indsigt/nyheder-og-artikler/saadan-sikrer-du-cyberforsikringen-ogsaa-daekker-i-praksis) — Beierholm, ved Kennet Just Nielsen. - [Cyberforsikring — overførsel af risiko til tredjepart](https://www.pwc.dk/da/publikationer/cfo-cyberguide/cyberforsikring.html) — PwC's CFO-cyberguide, ved Mads Nørgaard Madsen. - [»Ny vurdering: Cybertruslen mod Danmark er alvorlig«, 25. november 2025](https://mssb.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/november/cybertruslen-mod-danmark-er-alvorlig/) — Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab / Styrelsen for Samfundssikkerhed. - [»Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed«, Nyt nr. 253, 5. september 2025](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51817) — Danmarks Statistik. - [GDPR-bøder i Danmark](https://denmark.dlapiper.com/da/fagomraade/gdpr-boeder-i-danmark) — DLA Piper Denmark, om det danske strafferetlige bødesystem og ILVA-dommen. - [Cyberforsikring — dækningsoversigt](https://www.if.dk/erhverv/erhvervsforsikring/it-forsikring/cyberforsikring) — If Erhvervsforsikring. - [Cyberforsikring til virksomhed: pris og dækning](https://erhvervskontopris.dk/cyberforsikring/) — erhvervskontopris.dk, senest opdateret april 2026. - [»Stadig flere virksomheder får en cyberforsikring – men forstår den ikke«](https://www.securityworldmarket.com/dk/Nyheder/Erhvervsnyheder/stadig-flere-virksomheder-far-en-cyberforsikring---men-forstar-den-ikke) — gengivelse af Arctic Wolf, *The Cyber Insurance Outlook 2024*. - Købstædernes Forsikring G/S: *TotalErhverv Cyberforsikring*, forsikringsvilkår TE-CYB-01, version 06.2021 — sikkerhedsvilkår og undtagelser. Artiklen er skrevet af JITS ApS og opdateret 29. september 2026. Vi sælger ikke forsikringer — vi leverer den IT-drift og dokumentation, policerne kræver. Denne artikel er generel information og ikke forsikringsrådgivning eller juridisk rådgivning; læs altid jeres egne vilkår, og tal med jeres mægler eller selskab om det konkrete dækningsomfang. ## Otte vilkår. Én side tilbage fra os. Et af de hurtigste vilkår at dokumentere er mailsikkerheden: en DMARC-record står i offentlig DNS, og enhver kan slå den op. [Sådan sætter I SPF, DKIM og DMARC op, uden at jeres egne fakturamails bliver afvist](https://jit.nu/spf-dkim-dmarc-fakturamails/). Vi gennemgår jeres miljø mod policens sikkerhedsvilkår og fortæller, hvad der kan dokumenteres i dag — og hvad der mangler. [Få mit sikkerhedstjek](#tjek) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Få policens otte vilkår tjekket [Sikkerhedstjek](#tjek) --- ## Databehandleraftale med IT-leverandøren: tjeklisten der holder i 2026 Source: https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/ *Den brede formulering om tredjelande holder ikke længere efter januar 2026 — og Datatilsynet besøger leverandørerne i år. Se de ni krav og seks fælder.* Databehandleraftale 2026 # Databehandleraftale med IT-leverandøren: tjeklisten der holder i 2026 Datatilsynet fører i år målrettet tilsyn med de store databehandlere — altså med jeres IT-leverandører. Og siden januar 2026 holder den brede standardformulering om tredjelande ikke længere. Her er de ni punkter aftalen skal indeholde, de fire fælder der går igen, og hvordan I får gennemgået jeres aftaler på en eftermiddag. [Få jeres aftaler gennemgået](#demo) [Hop til tjeklisten](#tjekliste) **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** Egen databehandleraftale og dansk datacenter Hurtig test ## Fem spørgsmål, før I læner jer tilbage 1Kan I inden for fem minutter fremvise en underskrevet aftale for hver IT-leverandør, der kan se jeres data? 2Står der i aftalen, hvilke underdatabehandlere leverandøren bruger — ved navn? 3Ved I, om supporten sidder i EU, når de logger ind på jeres server? 4Har I ført ét dokumenteret tilsyn med leverandøren inden for de sidste tolv måneder? 5Står der i aftalen, hvad der sker med jeres data den dag, I siger op? De fleste danske virksomheder har en databehandleraftale liggende. Problemet er sjældent, at den mangler helt — det er, at den blev underskrevet i 2018, aldrig er blevet læst siden, og at den indeholder præcis de formuleringer, som Datatilsynet i januar 2026 sagde ikke længere holder. Og 2026 er ikke et tilfældigt år at tage den op. Datatilsynet offentliggjorde den 7. januar 2026 sine fokusområder for årets tilsyn, og ét af dem er **tilsyn med store databehandlere**. Det er leverandørerne, der bliver besøgt — men det er jeres aftale, der bliver bedt om som dokumentation for, hvad I faktisk har instrueret dem i. **68 %**af danske virksomheder med 10+ ansatte brugte i 2025 eksterne leverandører til it-sikkerhedsaktiviteter **45 %**af de små virksomheder (5-9 ansatte) havde i 2024 dokumentation om it-sikkerhed **40.000 kr.**i bøde til en dansk IT-leverandør i november 2024 for manglende test af backup Kilder: Danmarks Statistik (5. september 2025 og 16. august 2024) samt Datatilsynets afgørelse om Uptime-IT ApS. Alle tal er dokumenteret i kildelisten nederst. Jer Dataansvarlig Bestemmer formål og midler IT-leverandøren Databehandler Handler kun efter instruks Hostingcenter, CRM Underdatabehandler Kræver jeres godkendelse INSTRUKS INSTRUKS Ansvaret over for de registrerede ender altid hos jer Uanset hvor langt nede i kæden fejlen sker, er det jer, der skal kunne dokumentere, at I valgte en leverandør, der gav tilstrækkelige garantier — og at I førte tilsyn med, at garantierne blev holdt. Rollekæden. I instruerer leverandøren, leverandøren instruerer sine underleverandører — men ansvaret over for de registrerede løber hele vejen tilbage til jer. ## Hvad er en databehandleraftale — og hvornår skal I have en? **Kort svar**En databehandleraftale er den skriftlige aftale, der fastlægger, hvad en leverandør må gøre med jeres personoplysninger. Den skal indgås, når aftalen med leverandøren helt eller delvist går ud på at behandle personoplysninger på jeres vegne. Hosting, drift, backup, support og lønsystemer udløser den. En håndværker, der tilfældigvis går forbi en skærm, gør ikke. Datatilsynet skelner skarpt mellem den dataansvarlige og databehandleren. Den dataansvarlige er den, der afgør formålet med og hjælpemidlerne til behandlingen — altså jer. Databehandleren er, med tilsynets egne ord, den, der “behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige — altså efter en instruks fra den dataansvarlige”. Samme dokumentationskrav gælder på hjemmesiden: se [reglerne for cookie-samtykke på WordPress og WooCommerce](https://jit.nu/cookie-samtykke-wordpress-woocommerce/). Afgørende er, hvad aftalen med leverandøren faktisk går ud på. Datatilsynet bruger et eksempel, der er nemt at huske: en reparatør, der hyres til at servicere en kopimaskine, er ikke databehandler, fordi “aftalen hverken helt eller delvist går ud på, at reparatøren skal behandle personoplysninger”. Leverer en IT-virksomhed derimod et medlemssystem til en fitnesskæde, er den databehandler — og må “kun behandle oplysninger om Fitness A’s medlemmer på den måde, som er aftalt”. Grænsen er altså ikke, om leverandøren *kan* komme til at se data. Den er, om databehandlingen er en del af det, I har købt. Og i praksis er svaret ja for stort set enhver IT-leverandør, der har adgang til jeres systemer. ## Hvilke af jeres leverandører er databehandlere? **Kort svar**Alle leverandører, hvor databehandling er en del af ydelsen. Det gælder webhotel og hosting, drift og overvågning, backup, ERP og økonomisystem, CRM, lønbureau, e-mail i skyen, fjernsupport og de fleste fagsystemer. Rengøring, revision og advokat er som hovedregel ikke databehandlere — de har deres eget selvstændige dataansvar. Den nemmeste måde at komme i gang på er at tage indkøbslisten for de sidste fem år og sætte kryds. Det er typisk her, virksomheder opdager to eller tre leverandører, der aldrig fik en aftale. LeverandørtypeDatabehandler?Hvorfor Webhotel, hosting og drift**Ja**Opbevaring er behandling. Aftalen går direkte ud på at opbevare jeres data. Backup og online backup**Ja**Kopiering, opbevaring og gendannelse er behandling. Se også Uptime-IT-sagen nedenfor. ERP, økonomisystem og CRM**Ja**Systemet indeholder kunde-, medarbejder- og leverandøroplysninger. Lønbureau og lønsystem**Ja**CPR-numre og kontooplysninger på samtlige ansatte. Fjernsupport og servicedesk**Ja**Adgang til systemer med personoplysninger er behandling — også når supporten ikke kigger. Overvågning, patching og sikkerhedsdrift**Ja**Datatilsynet har eksplicit slået fast, at support og patching af et system er databehandling. Hjemmeside med formularer og cookies**Ja**Bureauet behandler de oplysninger, besøgende indtaster. Revisor og advokatNejDe er selvstændigt dataansvarlige, fordi de er bundet af egne fagregler. Rengøring og vagtselskabNormalt nejYdelsen går ikke ud på at behandle data. Adgang til lokaler er ikke i sig selv behandling. Kopimaskine-serviceNormalt nejDatatilsynets eget eksempel — medmindre aftalen omfatter data på maskinens harddisk. Er I i tvivl om en enkelt leverandør, er tommelfingerreglen: hvis leverandøren skulle bruge et login til jeres systemer for at levere det, I har købt, skal der være en aftale. Vi har samlet det, vi selv leverer på den front, på siden om [databehandleraftale og dansk hosting](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/). ## Derfor er 2026 året, hvor aftalen bliver kigget efter i sømmene **Kort svar**Datatilsynet offentliggjorde den 7. januar 2026 sine fokusområder for årets tilsyn. Ét af dem er tilsyn med store databehandlere — de leverandører, der driver systemer for mange kunder ad gangen. Tilsynet kommer altså hos leverandøren, men jeres aftale er det dokument, der viser, hvad I har instrueret dem i. Datatilsynet formulerer det direkte: “Datatilsynet vil derfor i 2026 foretage tilsyn hos nogle af de store databehandlere, både indenfor offentlige og den private sektor.” Begrundelsen er værd at læse, fordi den rammer et problem, de fleste kunder hos en driftsleverandør kender. Tilsynet peger på, at enterprise-driftsleverandører og shared service-udbydere leverer uniforme løsninger, og at “princippet om uniforme leverancer overtrumfer således de dataansvarlige kunders ønsker om — gennem instruktion — at få individuelt tilpassede aftaler”. Med andre ord: Datatilsynet er opmærksomt på, at instruksen i praksis går den forkerte vej. Leverandøren beslutter, hvad der er teknisk muligt, og kunden skriver under. Men forpligtelsen flytter sig ikke af den grund. Som tilsynet skriver: “En databehandler har efter databeskyttelsesforordningen en række forpligtelser. Bl.a. må databehandleren kun behandle oplysninger i overensstemmelse med de dataansvarlige kunders instruktioner.” De øvrige fokusområder for 2026 er overvågning gennem nye teknologier, herunder kunstig intelligens og kontrol af ansatte, danske hjemmesiders tracking, sikker brug af autofuldførelse i e-mail, de registreredes ret til gennemsigtighed, fælleseuropæiske informationssystemer og PNR-data. ## De ni punkter aftalen skal indeholde **Kort svar**Databeskyttelsesforordningens artikel 28 kræver en skriftlig aftale med et fast indhold: genstand, varighed, formål, typer af oplysninger, kategorier af registrerede, instruks, tavshedspligt, sikkerhedsforanstaltninger, regler om underdatabehandlere, bistand til jeres pligter, sletning eller tilbagelevering ved ophør og dokumentation til brug for tilsyn. Brug listen her som gennemgang. Mangler et punkt helt, er aftalen ikke i orden. Står punktet der, men i en formulering så bred, at den ikke instruerer om noget konkret, er den i praksis heller ikke i orden — det er netop dét, Datatilsynet gjorde op med i januar 2026. #PunktDet typiske problem 1Genstand, varighed, karakter og formålStår som “levering af IT-ydelser” uden at sige hvilke systemer. 2Typer af personoplysninger og kategorier af registreredeFølsomme oplysninger og CPR er ikke nævnt, selvom de findes i systemet. 3Behandling kun efter dokumenteret instruksInstruksen er tom, eller leverandøren har selv skrevet den. 4Tavshedspligt for leverandørens medarbejdereFindes næsten altid. Sjældent et problem. 5Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltningerBeskrevet som “branchestandard” uden et eneste konkret krav. 6Vilkår for brug af underdatabehandlereGenerel forhåndsgodkendelse uden navne og uden reel indsigelsesret. 7Bistand til jeres pligter over for de registreredeIngen frist for, hvor hurtigt leverandøren skal svare ved en indsigtsanmodning. 8Bistand ved sikkerhedsbrud, DPIA og forudgående høringIngen frist for underretning. 72-timersfristen er jeres, ikke leverandørens. 9Sletning eller tilbagelevering ved ophørFormat og pris er ikke aftalt. Se afsnittet om exit nedenfor. - Aftalen er skriftlig — elektronisk form tæller - Instruksen beskriver de faktiske systemer og formål, ikke bare “IT-drift” - Underdatabehandlere er listet ved navn og land - Der er en frist for underretning ved sikkerhedsbrud - Der står, hvordan I kan føre tilsyn — og hvad det koster - Der står, hvad der sker med data ved ophør, i hvilket format og til hvilken pris ## Dansk skabelon eller EU-standardkontraktbestemmelser? **Kort svar**Begge dele er gyldige. Datatilsynet vedtog den 10. december 2019 sin skabelon som standardkontraktsbestemmelser efter artikel 28, stk. 8, og EU-Kommissionen offentliggjorde sit eget sæt den 4. juni 2021 efter artikel 28, stk. 7. Den danske bruges, når begge parter er i Danmark. EU-sættet, når aftalen går på tværs af lande. Fordelen ved at bruge en af de to standarder er konkret og kontant. Datatilsynet skrev ved vedtagelsen i 2019: “I det omfang organisationer vælger at benytte sig af disse standardbestemmelser, vil Datatilsynet, fx i forbindelse med et tilsynsbesøg, ikke efterprøve disse bestemmelser nærmere.” Det er en reel lettelse. Bruger I standarden, går diskussionen ved et tilsyn ikke på aftalens formuleringer, men på om I rent faktisk gør det, der står i den. Bruger I leverandørens egen aftale, kan hver eneste bestemmelse blive taget op. Datatilsynets danske skabelonEU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser HjemmelArtikel 28, stk. 8Artikel 28, stk. 7 Vedtaget10. december 20194. juni 2021 SprogDansk og engelskAlle EU-sprog Bedst nårBegge parter er danskeParterne er i flere EU- eller EØS-lande Efterprøves ved tilsynNej, hvis den bruges uændretNej, hvis den bruges uændret ObligatoriskNejNej Vær opmærksom på ét forhold: begge standarder mister deres beskyttelse, hvis I ændrer i selve bestemmelserne. Bilagene skal udfyldes — det er meningen — men teksten i bestemmelserne skal stå, som den er. ## Underdatabehandlere: fælden der har kostet alvorlig kritik **Kort svar**Leverandøren må kun bruge underdatabehandlere, I har godkendt. Datatilsynet udtalte i januar 2020 alvorlig kritik i en sag, hvor en leverandør brugte en ikke-godkendt underleverandør til support og patching. Afgørelsen slår fast, at en uautoriseret underdatabehandler bliver selvstændigt dataansvarlig — og at videregivelsen er et brud. Sagen fra 23. januar 2020 er stadig den mest lærerige på området, fordi den handler om noget helt hverdagsagtigt: en leverandør, der lod en underleverandør stå for support og patching af et IT-system, uden at den dataansvarlige havde godkendt det. Tre pointer fra afgørelsen bør stå på jeres tjekliste: - **Underdatabehandlere skal fremgå af aftalen.** Ikke som en kategori, men konkret. - **Support og patching er databehandling.** At logge ind for at opdatere et system er behandling af de oplysninger, systemet indeholder — også når ingen kigger i data. - **Patching udefra er en tredjelandsoverførsel.** Sker adgangen fra et land uden for EU, er der tale om en overførsel, selv hvis det ikke kan bevises, at nogen har set data. Den sidste pointe fanger mange. Har leverandøren en supportfunktion i et land uden for EU — også bare uden for arbejdstid — så er der en overførsel, og den skal have et grundlag. ## Januar 2026: den generelle tilladelse i aftalen holder ikke længere **Kort svar**Datatilsynet udtalte den 29. januar 2026, at et bredt vilkår i databehandleraftalen, hvor leverandøren forbeholder sig ret til at overføre data til tredjelande, ikke er en gyldig instruks. Den dataansvarlige skal enten instruere udtømmende om, hvilke overførsler der må ske — eller instruere om, at der ikke må overføres til tredjelande. Det er den vigtigste ændring på området i flere år, og den rammer bredt, fordi netop den formulering findes i tusindvis af danske aftaler. Baggrunden er en forespørgsel fra Det fælleskommunale Databehandlersekretariat. Spørgsmålet var, hvornår sådanne vilkår skal betragtes som instrukser i databeskyttelsesretlig forstand, og om der så skal iagttages et overførselsgrundlag efter forordningens kapitel V. Datatilsynet havde tidligere behandlet dele af emnet i en udtalelse til KOMBIT om tilsigtede og utilsigtede overførsler, men der var fortsat usikkerhed, særligt om cloudleverandører. Det Europæiske Databeskyttelsesråd nuancerede området med udtalelse 22/2024, og Datatilsynet har nu justeret sin fortolkning. Kasper Folmar, specialkonsulent i Datatilsynet, forklarer: > Det Europæiske Databeskyttelsesråd har siden nuanceret spørgsmålet om sådanne vilkår i databehandleraftalen. Med denne besvarelse har vi forsøgt at skabe klarhed over retstilstanden i lyset af EDPB’s udtalelse. Kasper Folmar, specialkonsulent i Datatilsynet, 29. januar 2026 Konsekvensen i praksis: en sætning som “leverandøren kan overføre oplysninger til tredjelande i det omfang, det er nødvendigt for leveringen” er ikke en instruks. Den er en tom formulering, og den efterlader jer uden dokumentation for, hvad I har tilladt. Der er to veje ud, og begge er lige gyldige: 1 ### Instruér udtømmende Bruger I et signeringssystem til kontrakter, er det også en databehandler – og signeringssporet er selve dokumentationen, loven kræver. Se [kravene til digital underskrift på ansættelses- og lejekontrakter](/digital-underskrift-ansaettelseskontrakt-lejekontrakt/), hvor også opbevaringsfristen for sporet er behandlet. Skriv i bilaget, hvilke underdatabehandlere der ligger i hvilke lande, hvilket overførselsgrundlag der bruges, og hvad der udløser en ny vurdering. Kræver en TIA — en vurdering af, om beskyttelsesniveauet i modtagerlandet er tilstrækkeligt. 2 ### Instruér om ingen overførsel Skriv, at der ikke må overføres til tredjelande, og at al drift, support og backup skal ske inden for EU eller EØS. Den enkleste vej — men den kræver, at leverandøren faktisk kan levere det. Mange kan ikke. Skal I lave en TIA, offentliggjorde Datatilsynet den 19. august 2026 to værktøjer, der er værd at kende: CNIL’s TIA-guide, der gennemgår “6 trin i arbejdet med en TIA — alle de praktiske trin, man som dataeksportør skal igennem”, og EDPS’ TIA-tjekliste. Sidstnævnte er skrevet til EU-institutioner, men principperne er de samme. Datatilsynet er samtidig klar i mælet om, hvor ansvaret ligger ved cloud: “Du skal som den dataansvarlige have overblik over hele leverandørkæden og de behandlinger, der foregår.” I kan ikke nøjes med leverandørens forsikring om, at alt er i orden. DEC 2019 Danske standard- bestemmelser JUN 2021 EU-Kommissionens bestemmelser 2024 EDPB-udtalelse 22/2024 12 SEP 2025 Dataforordningen i kraft 29 JAN 2026 Brede tredjelands- vilkår holder ikke 2026 Tilsyn med store databehandlere 12 JAN 2027 Skiftegebyrer bortfalder helt Den fyldte del af linjen er reglerne, der gælder i dag. Den åbne cirkel til højre er den eneste frist, der stadig ligger foran jer. Tidslinjen for databehandleraftaler. To af de seks punkter er kommet til inden for det seneste år — og ét ligger stadig forude. ## Backup er en del af aftalen — og det har kostet en dansk leverandør en bøde **Kort svar**En dansk IT-leverandør blev den 12. november 2024 idømt en bøde på 40.000 kr. for ikke at have testet, om virksomhedens backup faktisk kunne gendannes. Et ransomwareangreb krypterede både servere og backup hos en kiropraktorklinik, og krypteringsnøglen til backuppen var ikke tilgængelig. Datatilsynet havde indstillet til 50.000 kr. Sagen mod Uptime-IT ApS er værd at kende, fordi den viser, at databehandleren har et selvstændigt ansvar — ikke bare et kontraktligt over for kunden. Datatilsynet lagde vægt på, at “databehandleren havde ansvaret for at sikre evnen til at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse”, og at leverandøren ikke havde etableret procedurer for at teste, om gendannelsen rent faktisk virkede. Tilsynets formulering er kort og skal stå i enhver aftale: **“En effektiv og virksom backup er en afgørende sikkerhedsforanstaltning.”** Bruddet omfattede helbredsoplysninger og CPR-numre på et større antal patienter. Det er netop den slags data, hvor konsekvensen af en mislykket gendannelse ikke kan repareres med penge. Den samme pointe gælder de data, der ligger i Microsoft 365. Papirkurven i Exchange og SharePoint er ikke en sikkerhedskopi, og bogføringsloven kræver fem års opbevaring — se [backup af Microsoft 365 og bogføringsloven](https://jit.nu/backup-microsoft-365-bogfoeringsloven/). Skriv derfor tre ting direkte ind i bilaget om sikkerhedsforanstaltninger: hvor ofte der tages backup, hvor ofte gendannelse *testes*, og hvem der modtager testrapporten. Har I ikke en aftale om det i dag, er det det første, vi kigger på, når vi sætter [online backup](https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/) op for en kunde. ## Jeres tilsynspligt: hvor tit, og hvordan? **Kort svar**I skal føre tilsyn med, at leverandøren overholder aftalen. Frekvensen er risikobaseret: Datatilsynet nævner årligt eller halvårligt ved høj risiko for de registrerede og en lavere frekvens ved lav risiko. Tilsynet kan være fysisk hos leverandøren eller skriftligt, typisk som løbende afrapportering eller en revisionserklæring. Datatilsynet skriver det uden forbehold: “Den dataansvarlig må således også føre et (større eller mindre) tilsyn med, at den indgåede databehandleraftaler overholdes, herunder at databehandleren har gennemført de aftalte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.” Om frekvensen: “Hvis risikoen for de registreredes rettigheder er høj, kan det være nødvendigt at påse behandlingssikkerheden hos sine databehandlere årligt eller endda halvårligt, ligesom det — alt efter omstændighederne — kan være tilstrækkeligt, hvis risikoen er lav, at påse behandlingssikkerheden med en lavere frekvens.” Der er to former. Det fysiske tilsyn kan “både ske ved fysiske besøg hos databehandleren”. Det skriftlige kan “f.eks. ske i form af løbende afrapporteringer fra databehandleren i forhold til de parametre, som med risikovurderingen er vurderet som værende påkrævede”. Valget skal “skele til den risikovurdering, som den dataansvarlige har foretaget”. RisikoTypiske dataFrekvensMetode HøjHelbred, CPR, følsomme oplysninger, mange registreredeHalvårligt til årligtRevisionserklæring (ISAE 3000/3402) eller fysisk tilsyn MiddelKunde- og medarbejderdata, lønoplysningerÅrligtRevisionserklæring eller udfyldt spørgeskema med dokumentation LavFå almindelige kontaktoplysningerHvert andet til tredje årSkriftlig bekræftelse og gennemgang af leverandørens egen dokumentation Frekvenserne i midterkolonnen er vores praktiske udmøntning af Datatilsynets risikobaserede princip — ikke faste krav fra tilsynet. Datatilsynet fastsætter ingen konkrete intervaller ud over de nævnte eksempler. Det vigtigste er dokumentationen. Et tilsyn, der er gennemført, men ikke skrevet ned, kan ikke bruges til noget den dag, tilsynet kommer forbi. Læg en mappe med dato, hvad I bad om, hvad I fik, og hvad I konkluderede. ## NIS2 gør leverandørkæden til et ledelsesansvar **Kort svar**Er I omfattet af NIS2-loven, er forsyningskædesikkerhed et af de ti minimumskrav i lovens § 6, stk. 1. Kravet gælder udtrykkeligt forholdet til de direkte leverandører. Og efter § 7 er det ledelsesorganet, der skal godkende foranstaltningerne og føre tilsyn med, at de bliver gennemført. Databehandleraftalen bliver dermed også et ledelsesdokument. Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau opregner i § 6, stk. 1, ti minimumsforanstaltninger. Nr. 4 er “forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte enhed og dens direkte leverandører”. Nr. 5 dækker sikkerhed ved erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemer. Det betyder to ting i praksis. For det første overlapper NIS2-kravet og databehandleraftalen i vidt omfang — den samme leverandørgennemgang dækker begge. For det andet flytter § 7 spørgsmålet op i ledelsen, fordi ledelsesorganet skal godkende foranstaltningerne og føre tilsyn med gennemførelsen. Er I selv underleverandør til en virksomhed i en kritisk sektor, kommer spørgeskemaet før eller siden. Vi har skrevet en hel gennemgang af, hvordan man svarer på det, i artiklen om [NIS2 som underleverandør](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/) — de seks dokumenter, der besvarer skemaet, er i høj grad de samme, I skal bruge her. ## Fra 12. januar 2027 må leverandøren ikke tage betaling for, at I skifter **Kort svar**Dataforordningen trådte i kraft den 12. september 2025 og indeholder regler om skift mellem databehandlingstjenester. Et skift må som udgangspunkt højst tage 30 dage. Frem til 12. januar 2027 må udbyderen kun opkræve reducerede gebyrer, der ikke overstiger de faktiske omkostninger. Fra den dato skal gebyrerne fjernes helt. Det er den eneste frist på denne side, der stadig ligger foran jer — og den er værd at planlægge efter. Digitaliseringsstyrelsen, som er kompetent myndighed for dataforordningen i Danmark, beskriver formålet sådan: udbyderne skal “fjerne tekniske, organisatoriske og kontraktmæssige barrierer, så kunder ikke låses fast til én tjeneste”. Konkret gælder to ting, I kan bruge med det samme: 1**Højst 30 dage**Et skift mellem databehandlingstjenester må som udgangspunkt højst tage 30 dage. Det gør det svært for en leverandør at trække en migrering i langdrag. 2**Reducerede gebyrer indtil 12. januar 2027**Indtil da må udbyderen kun opkræve “reducerede gebyrer, der ikke må overstige de faktiske omkostninger”. Et standardgebyr, der ikke kan begrundes i omkostninger, holder altså ikke. 3**Gebyrfrit fra 12. januar 2027**Fra den dato skal udbyderne fjerne gebyrer forbundet med skift. Skal I skifte alligevel, kan det være pengene værd at lægge migreringen efter den dato. Kobl det sammen med jeres databehandleraftale. Exitbestemmelsen i aftalen og skiftereglerne i dataforordningen handler om det samme: at I kan komme videre med jeres data i hånden. Står der i aftalen et fast “dataudtræk faktureres efter medgået tid, minimum 25.000 kr.”, er det værd at tage op ved næste forhandling. ## Exit: hvad sker der med jeres data, når aftalen slutter? **Kort svar**Aftalen skal fastlægge, om data slettes eller tilbageleveres ved ophør. I praksis er det ikke nok at skrive “slettes eller tilbageleveres efter den dataansvarliges valg”. Aftal formatet, prisen, fristen og hvordan sletningen dokumenteres — ellers opdager I først ved opsigelsen, at udtrækket koster mere end en ny licens. Exitbestemmelsen er den, der oftest koster penge, og den, der oftest er skrevet af leverandøren alene. Fire spørgsmål afgør, om jeres er brugbar: - **Format.** Er det en struktureret, maskinlæsbar eksport — eller 40.000 PDF-filer uden metadata? - **Pris.** Er udtrækket inkluderet, eller faktureres det efter medgået tid? - **Frist.** Hvor mange dage efter opsigelsen har I data i hånden? Dataforordningens udgangspunkt er højst 30 dage. - **Dokumentation for sletning.** Får I en skriftlig bekræftelse på, at data — inklusive backup — er slettet, og hvornår? Sidste punkt glemmes næsten altid. Backup er det sted, data overlever længst, og en sletteerklæring, der ikke nævner backupsæt og deres opbevaringstid, er ikke meget værd. Spørg konkret: hvor længe ligger vores data i jeres backup efter ophør, og hvordan dokumenterer I, at de er væk? ## Sådan gennemgår I jeres aftaler på en eftermiddag **Kort svar**Lav en liste over alle leverandører med adgang til systemer med personoplysninger. Find aftalen for hver. Tjek de ni indholdskrav, underdatabehandlerlisten og tredjelandsvilkåret. Prioritér efter risiko, ikke efter alfabet. Skriv til de leverandører, hvor noget mangler. Læg et fast årligt tilsyn i kalenderen. 1**Læg listen**Tag kreditorlisten fra økonomisystemet og marker alle IT- og systemleverandører. Tilføj dem, der kun faktureres via en forhandler. Regn med at finde to til tre, I havde glemt. 2**Find aftalen**Én mappe, ét sted. Mangler aftalen helt, ryger leverandøren øverst i bunken uanset risiko. 3**Tjek de ni punkter**Brug tabellen længere oppe. Sæt et kryds pr. punkt. Det tager fem til ti minutter pr. aftale, når først I er i gang. 4**Tjek tredjelandsvilkåret**Det er her, langt de fleste aftaler fejler efter januar 2026. Led efter ordene “kan overføre”, “i det omfang det er nødvendigt” og “globalt supportsetup”. 5**Prioritér efter risiko**Lønsystem og journalsystem før mødebookingværktøjet. Antallet af registrerede og oplysningernes følsomhed afgør rækkefølgen. 6**Skriv og book**Send en kort mail til de leverandører, hvor noget mangler, og book samtidig næste års tilsyn i kalenderen. Det er den eneste måde, det ikke går i glemmebogen. ## Seks fejl vi ser igen og igen **Kort svar**De typiske fejl er: aftalen mangler helt for en enkelt leverandør, underdatabehandlere er godkendt generelt uden navne, tredjelandsvilkåret er bredt og dermed ugyldigt som instruks, sikkerhedsbilaget er tomt, der er aldrig ført et dokumenteret tilsyn, og exitbestemmelsen siger intet om format og pris. 1 ### Den glemte leverandør Ofte et fagsystem, der blev købt af en enkelt afdeling uden om IT. Eller en forhandler, der reelt videresælger en andens drift. 2 ### Generel godkendelse “Databehandleren kan anvende underdatabehandlere” uden navne, uden land og uden reel mulighed for at gøre indsigelse. 3 ### Det brede tredjelandsvilkår Efter Datatilsynets udtalelse i januar 2026 er det ikke en instruks. Det skal enten være udtømmende eller et forbud. 4 ### Det tomme sikkerhedsbilag “Branchestandard” og “passende foranstaltninger” uden et eneste konkret krav om kryptering, logning, adgangsstyring eller test af backup. Forsikringsselskabet er til gengæld ganske konkret. Cyberpolicerne stiller målbare krav til backupfrekvens, opdateringer og multifaktorgodkendelse — se [de otte sikkerhedsvilkår i en cyberpolice](https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/). 5 ### Tilsynet der aldrig blev ført Aftalen giver jer ret til at føre tilsyn. Ingen har gjort det. Der findes intet dokument, der viser andet. 6 ### Exit uden pris Ingen aftale om format, frist eller pris for dataudtrækket — og ingen dokumentation for sletning af backup. Ingen af dem kræver en advokat at rette. De kræver en eftermiddag, en liste og en beslutning om, at det ikke skal udskydes igen. Har I brug for en hånd, kigger vi gerne med — vi har selv siddet på den anden side af bordet som databehandler siden 1999, og vi ved, hvor aftalerne plejer at være tynde. Se også vores gennemgang af [sikker hosting i 2026](https://jit.nu/sikker-hosting-guide-2026/) og siden om [informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/). Gratis guide ## NIS2-leverandørtjek Guiden gennemgår de seks dokumenter, der besvarer kundens sikkerhedsspørgeskema, de seks ting kunden skal vurdere jer på, og tjeklisten før I svarer. Den er skrevet til NIS2-spørgeskemaet, men listen over dokumenter er præcis den samme, I skal bruge, når I går jeres egne databehandleraftaler igennem. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik. Kom videre ## Få jeres databehandleraftaler gennemgået Send os listen over jeres IT-leverandører, så siger vi, hvilke aftaler der mangler, hvilke der er for brede efter januar 2026, og hvad I skal bede leverandørerne om. Uforpligtende og uden salgstale. **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** +45 63 13 14 13 Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Antal IT-leverandører med adgang til jeres data Få en gennemgang Vi ringer inden for én hverdag. Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig. ## Ofte stillede spørgsmål Skal vi have en databehandleraftale med vores webhotel?Ja. Opbevaring af data er behandling, og et webhotel opbevarer både hjemmesidens indhold, formularindsendelser og ofte e-mail. Aftalen skal indgås, uanset hvor lille hjemmesiden er. Er en generel godkendelse af underdatabehandlere nok?Nej, ikke hvis den er så bred, at I ikke ved, hvem der behandler jeres data. Datatilsynet udtalte i januar 2020 alvorlig kritik i en sag om en ikke-godkendt underdatabehandler, der stod for support og patching. Underdatabehandlerne skal fremgå ved navn, og I skal have reel mulighed for at gøre indsigelse. Hvad ændrede sig i januar 2026 om tredjelande?Datatilsynet udtalte den 29. januar 2026, at et bredt vilkår, hvor leverandøren forbeholder sig ret til at overføre til tredjelande, ikke er en gyldig instruks. I skal enten instruere udtømmende om hvilke overførsler der må ske, eller instruere om, at der ikke må overføres til tredjelande. Baggrunden er EDPB’s udtalelse 22/2024. Er support fra udlandet en tredjelandsoverførsel?Ja, hvis supporten sker fra et land uden for EU og EØS. Datatilsynet har slået fast, at support og patching af et system er databehandling, og at adgang fra et tredjeland er en overførsel — også selvom det ikke kan bevises, at nogen har set data. Hvor tit skal vi føre tilsyn med leverandøren?Det afhænger af risikoen. Datatilsynet nævner årligt eller endda halvårligt, hvis risikoen for de registreredes rettigheder er høj, og en lavere frekvens, hvis risikoen er lav. Tilsynet kan være fysisk eller skriftligt, for eksempel som løbende afrapportering eller en revisionserklæring. Skal vi bruge Datatilsynets skabelon eller EU-Kommissionens?Begge er gyldige. Den danske skabelon blev vedtaget som standardkontraktsbestemmelser den 10. december 2019 efter artikel 28, stk. 8, og EU-Kommissionens sæt kom den 4. juni 2021 efter artikel 28, stk. 7. Brug den danske, når begge parter er i Danmark, og EU-sættet når aftalen går på tværs af lande. Bruger I dem uændret, efterprøver Datatilsynet dem ikke ved et tilsyn. Har databehandleren selv et ansvar, eller er det kun vores?Databehandleren har et selvstændigt ansvar. En dansk IT-leverandør blev den 12. november 2024 idømt en bøde på 40.000 kr., fordi virksomheden ikke havde testet, om en backup kunne gendannes. Jeres ansvar over for de registrerede forsvinder dog ikke af den grund. Hvad koster det at skifte leverandør efter dataforordningen?Indtil den 12. januar 2027 må udbyderen kun opkræve reducerede gebyrer, der ikke overstiger de faktiske omkostninger. Fra den dato skal gebyrerne fjernes helt. Et skift må som udgangspunkt højst tage 30 dage. Vi er ikke omfattet af NIS2. Er leverandørkæden så ligegyldig?Nej. Kravet om databehandleraftaler kommer fra databeskyttelsesforordningen og gælder alle, der behandler personoplysninger. NIS2 lægger et ekstra lag på for de omfattede virksomheder, blandt andet ved at gøre forsyningskædesikkerhed til et ledelsesansvar. Men grundkravet står uændret uanset NIS2. ## Kilder - [Datatilsynet: Særlige fokusområder for Datatilsynets tilsynsaktiviteter i 2026 — herunder tilsyn med store databehandlere](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/generelt-om-tilsyn/saerlige-fokusomraader-for-datatilsynets-tilsynsaktiviteter-i-2026) - [Datatilsynet, 7. januar 2026: Datatilsynets fokusområder for tilsyn i 2026](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/jan/datatilsynets-fokusomraader-for-tilsyn-i-2026) - [Datatilsynet, 29. januar 2026: Vilkår i databehandleraftalen om overførsler af personoplysninger til tredjelande](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/jan/vilkaar-i-databehandleraftalen-om-overfoersler-af-personoplysninger-til-tredjelande) - [Datatilsynet, 10. december 2019: Standardkontraktsbestemmelser vedtaget efter artikel 28, stk. 8](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2019/dec/standardkontraktsbestemmelser-vedtaget-af-datatilsynet) - [Datatilsynet, oktober 2021: Dansk skabelon eller EU-standardkontraktbestemmelser?](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2021/okt/databehandleraftale-skal-jeg-bruge-dansk-skabelon-eller-eu-standardkontraktbestemmelser) - [Datatilsynet: Rollefordeling — dataansvarlig og databehandler](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/grundlaeggende-begreber/rollefordeling-dataansvarlig-og-databehandler) - [Datatilsynet: Cloud — overblik over leverandørkæden og ansvaret ved tredjelandsoverførsler](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/cloud) - [Datatilsynet: Databehandler indstillet til bøde — dom af 12. november 2024 (Uptime-IT ApS)](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2024/nov/databehandler-indstillet-til-boede) - [Datatilsynet, 19. august 2026: Tredjelandsoverførsler — to værktøjer til arbejdet med TIA](https://www.datatilsynet.dk/internationalt/internationalt-nyt/2026/aug/tredjelandsoverfoersler-to-vaerktoejer-til-arbejdet-med-tia) - [Digitaliseringsstyrelsen, 12. september 2025: Dataforordningen gælder fra i dag — skift mellem cloudtjenester](https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/september/dataforordningen-traeder-i-kraft/) - [Digitaliseringsstyrelsen: Reglerne i dataforordningen](https://digst.dk/tilsyn/dataforordningen/reglerne-i-dataforordningen/) - [Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven) — § 6 og § 7](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/249467) - [Danmarks Statistik, 5. september 2025: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51817) - [Danmarks Statistik, 16. august 2024: Øget it-sikkerhed i små virksomheder](https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54562) Siden er skrevet den 15. september 2026 og bygger på de regler, afgørelser og frister, der gælder på dette tidspunkt. Den er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning i den konkrete sag. ## Skal vi kigge jeres aftaler igennem? Ti minutter i telefonen er nok til at afgøre, om jeres databehandleraftaler holder efter januar 2026 — eller om der er to-tre steder, I skal skrive til leverandøren. Ring, eller send listen. [Få en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Databehandleraftale og dansk hosting hos JITS [Få en gennemgang](#demo) --- ## De 7 faser for ERP-implementering Source: https://jit.nu/erp-implementering/ *Lær de 7 faser for ERP-implementering der sikrer vellykket systemskifte uden dyre fejl, nedetid eller dataproblemer i din virksomhed.* Implementering af et nyt ERP-system er en af de største IT-projekter en virksomhed kan gennemføre. Her er vores syv-fase model der minimerer risiko og maksimerer succesraten. ## Fase 1: Behovsanalyse Kortlæg nuværende processer, identificér smertepunkter og definér målet. ## Fase 2: Systemvalg Vurdér ERP-løsninger mod jeres krav. Se på funktionalitet, skalerbarhed, integrationer og totalomkostning. ## Fase 3: Planlægning Læg en detaljeret projektplan med milepæle, ansvarlige og deadlines. ## Fase 4: Opsætning Konfigurér systemet til jeres specifikke arbejdsgange og regler. ## Fase 5: Dataflytning Migrér kunder, leverandører, produkter og historik fra det gamle system. ## Fase 6: Træning Uddan slutbrugerne grundigt — dette er ofte den vigtigste fase. ## Fase 7: Go-live og support Lancér systemet med tæt support i de første uger. Mål effekt og juster. --- ## De Bedste Cloud ERP Fordele: Vælg Skyen i 2026 Source: https://jit.nu/cloud-erp-fordele-vaelg-skyen/ *Cloud ERP fordele: Sænk driftsomkostninger med 40%, øg datatilgængelighed til 99,9% og skaler efter behov. JITS ApS guider dig til den rigtige løsning.* --- ## Den Bedste Kasseløsning til Restaurant og Café Source: https://jit.nu/kassesystem-restaurant-cafe/ *JITS ApS leverer brugervenlige kasseløsninger til restauranter og caféer med integration til køkken, betalinger og regnskab - nem drift hver dag.* --- ## Den komplette guide til sikker hosting i 2026 Source: https://jit.nu/sikker-hosting-guide-2026/ *Lær hvordan sikker hosting beskytter din virksomhed mod cyberangreb, tab af data og nedetid. Praktisk guide til valg af hostingløsning i 2026.* --- ## Digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger Source: https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/ *Grænsen er 300.000 kr. to år i træk, og den rammer også foreninger. Se om I er omfattet, hvad et digitalt system skal kunne, og hvad der sker, hvis I venter.* Kravet er trådt i kraft 1. januar 2026 # Digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger Havde du mere end 300.000 kr. i nettoomsætning i både 2024 og 2025? Så skal din enkeltmandsvirksomhed, dit I/S eller din forening bogføre digitalt nu — også selvom I aldrig har afleveret en årsrapport. [Få mit bogføringstjek](#demo) [Se om I er omfattet →](#omfattet) ✓ **Registreret system** — FOB-nr. fob751116 ✓ **Siden 1999** på Fyn ✓ **345 kr./md.** fra 2-minutters test ## Er I omfattet? Tre spørgsmål afgør det: Skal I aflevere årsrapport? Hvad var nettoomsætningen i 2024? Og i 2025? Var begge år over 300.000 kr., og har I ingen årsrapportpligt, gælder kravet fra jeres første regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. [Kør testen](#omfattet) ## Tre ting der overrasker folk lige nu Kravet ramte den gruppe, der aldrig har haft med årsregnskabsloven at gøre — og det er også dem, der har hørt mindst om det. 📜 ### «Vi er da ikke regnskabspligtige» Netop derfor. Kravet fra 1. januar 2026 rammer præcis de virksomheder og foreninger, der *ikke* har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Regnskabspligten var aldrig betingelsen — omsætningen er. 📂 ### Regneark og ringbind tæller ikke Et Excel-ark er ikke et digitalt bogføringssystem i lovens forstand. Systemet skal blandt andet forhindre, at bogførte posteringer slettes eller tilbagedateres, og tage sikkerhedskopi mindst én gang om ugen til en server i EU eller EØS. 🕑 ### Bilagene skal ligge digitalt i 5 år Ikke kun posteringerne. Kvitteringer, købsbilag og salgsbilag skal opbevares digitalt i fem år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører. Skoæsken under skrivebordet er ikke længere en lovlig opbevaringsform. ## Hvem er omfattet af kravet om digital bogføring? **Kort svar**Kravet om digital bogføring gælder fra 1. januar 2026 for virksomheder uden pligt til at aflægge årsrapport — typisk enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde — hvis den erhvervsmæssige nettoomsætning oversteg 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. Bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022) blev rullet ud i etaper. Først kom de regnskabspligtige selskaber, der bruger et registreret system, den 1. juli 2024. Dernæst de regnskabspligtige med egenudviklede systemer den 1. januar 2025. Den sidste etape er den største i antal: alle de personligt ejede virksomheder og foreninger, der ikke er omfattet af årsregnskabslovens § 3, stk. 1. Erhvervsstyrelsen satte datoen med bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025, og kravet gælder for indkomstår, der begynder 1. januar 2026 eller senere. Afgørende er to ting samtidig: at I **ikke** har pligt til at aflægge årsrapport, og at nettoomsætningen har været over 300.000 kr. i to indkomstår i træk. Er kun det ene opfyldt, er I ikke omfattet — endnu. Skal I aflevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen? JA NEJ Kravet gjaldt allerede fra 1. juli 2024 / 1. januar 2025 Var nettoomsætningen over 300.000 kr. i 2024? JA Og over 300.000 kr. også i 2025? NEJ NEJ Ikke omfattet endnu Tjek igen, når to år i træk passerer 300.000 kr. I ER OMFATTET Digital bogføring fra første indkomstår efter 1. jan. 2026 Kilde: bogføringsloven § 16 og bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025 Beslutningstræ: to spørgsmål afgør, om din enkeltmandsvirksomhed eller forening er omfattet fra 2026. Bemærk, at det ikke kun er enkeltmandsvirksomheder. Gruppen omfatter også interessentskaber, kommanditselskaber uden regnskabspligt, foreninger med erhvervsmæssig omsætning, ikke-erhvervsdrivende fonde samt filialer af udenlandske selskaber. Skal I stadig vælge system, er vores gennemgang af [bogføringsloven og valget af økonomisystem](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/) det næste sted at læse. ## Sådan tæller du de 300.000 kr. **Kort svar**Det er den faktisk realiserede erhvervsmæssige nettoomsætning, der tæller — ikke budgettet og ikke overskuddet. Grænsen på 300.000 kr. skal være passeret i to på hinanden følgende indkomstår. For eksisterende virksomheder er det normalt kalenderårene 2024 og 2025, der afgør sagen. Nettoomsætning er salgsindtægterne efter fradrag af rabatter, moms og afgifter direkte forbundet med salget. Det er altså toplinjen, ikke bundlinjen. En håndværker med 900.000 kr. i omsætning og 180.000 kr. i overskud er omfattet; en konsulent med 260.000 kr. i omsætning og 240.000 kr. i overskud er ikke. To detaljer driller i praksis. For det første tæller **delvise indkomstår** med: starter du 1. marts, og passerer både den korte periode i år 1 og hele år 2 grænsen, er du omfattet. For det andet gælder kravet **fra begyndelsen af regnskabsåret** — har du forskudt regnskabsår, indtræder pligten ved starten af det første regnskabsår efter 1. januar 2026, ikke midt i et løbende år. Situation20242025Omfattet fra Enkeltmandsvirksomhed, kalenderår620.000 kr.710.000 kr.1. januar 2026 Enkeltmandsvirksomhed, kalenderår280.000 kr.640.000 kr.Ikke omfattet — kun ét år over Forening, erhvervsmæssigt salg410.000 kr.355.000 kr.1. januar 2026 I/S med regnskabsår 1/7–30/6800.000 kr.850.000 kr.1. juli 2026 (næste regnskabsårsstart) Virksomhed startet 1. marts 2024390.000 kr. (10 mdr.)520.000 kr.1. januar 2026 Virksomhed startet i 2026——Tidligst 3. indkomstår Ligger I lige omkring grænsen, er det værd at bemærke, at pligten ikke forsvinder igen, blot fordi omsætningen falder ét år. Kom I først ind under reglen, er den praktiske realitet, at systemet skal blive stående — og for de fleste er det alligevel den billigste vej, når først bilagene flyder digitalt. ## Hvad skal det digitale bogføringssystem kunne? **Kort svar**Systemet skal registrere transaktioner løbende, forhindre at bogførte posteringer slettes eller tilbagedateres, tage fuld sikkerhedskopi mindst ugentligt til en server i EU eller EØS hos en ikke nærtstående part, opbevare registreringer og bilag digitalt i fem år og understøtte e-fakturering i OIOUBL og Peppol BIS. Kravene står i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024, udstedt i medfør af bogføringslovens § 15, stk. 2. De deler sig i tre grupper. ### Bogføringsteknik (§ 3) Systemet skal have felter til transaktionsdato, beløb, bilagsnummer, transaktionstekst og kursinformation ved fremmed valuta. Det skal selv tilknytte registreringsdato, et fortløbende transaktionsnummer og initialer på den, der bogfører. Og det centrale: brugerne må ikke kunne ændre, tilbagedatere eller slette bogførte transaktioner. Rettelser skal ske ved en ny postering. Det er præcis dét krav, et regneark ikke kan opfylde. ### IT-sikkerhed og backup (§ 4) Mindst én gang om ugen skal der tages fuld sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag, medmindre der slet ikke er bogført i perioden. Kopien skal ligge hos en ikke nærtstående part på en server i et EU- eller EØS-land og opbevares i fem år fra regnskabsårets udgang. En ekstern harddisk i samme lokale som computeren opfylder ikke kravet. ### Automatisering (§ 5) Systemet skal kunne sende og modtage elektroniske fakturaer automatisk i OIOUBL via Nemhandel og i Peppol BIS-format, kunne udtrække data som SAF-T-fil og understøtte afstemning mod virksomhedens bankkonto. En faktura som PDF i en mail er ikke en e-faktura i lovens forstand. Kommer jeres fakturaer retur fra offentlige modtagere, er årsagen ofte formatfejl — det har vi samlet i guiden om [OIOUBL-validering og afviste fakturaer](https://jit.nu/oioubl-validering-2026/). Fra 1. januar 2027 skal selve SAF-T-udtrækket desuden leveres i den nye [SAF-T version 2.0](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/). **Direkte fra kilden**«Regnskabsmaterialet skal på betryggende vis opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.» — Erhvervsstyrelsen, Vejledning om bogføringsloven ## Registreret eller egenudviklet system — hvad er forskellen? **Kort svar**Bruger I et registreret standardsystem fra Erhvervsstyrelsens fortegnelse, har udbyderen ansvaret for, at systemet lever op til loven. Vælger I et ikke-registreret eller egenudviklet system, overtager virksomheden selv hele ansvaret — inklusive dokumentation af backup, sikkerhed og e-faktureringsformater. Erhvervsstyrelsen fører en offentlig fortegnelse over registrerede digitale standardbogføringssystemer. Hvert system har et FOB-nummer, og listen tæller i dag over 100 registrerede systemer. Står jeres system på listen, kan I gå ud fra, at kravene i bogføringsloven er opfyldt af udbyderen. Admind OFFICE er registreret med `fob751116`. ForholdRegistreret standardsystemIkke-registreret / egenudviklet Ansvar for lovoverholdelseUdbyderenVirksomheden selv Kontrolleret af ErhvervsstyrelsenJa, ved anmeldelseNej — ingen forhåndsgodkendelse SikkerhedskopieringUdbyderen står for daglig backupVirksomheden skal selv tage fuld backup mindst ugentligt Placering af backupHåndteres af udbyderenServer i EU/EØS hos ikke nærtstående part OIOUBL og Peppol BISIndbyggetSkal dokumenteres af virksomheden SAF-T-udtrækIndbyggetSkal implementeres selv Dokumentationsbyrde ved kontrolLav — FOB-nummerHøj — beskrivelser og logs For en enkeltmandsvirksomhed eller en forening er valget i praksis let: et registreret system flytter både arbejdet og ansvaret væk fra jer. Vil I se, hvordan et registreret system ser ud i drift, ligger detaljerne på [Admind OFFICE](https://jit.nu/admind-office/). ## Gælder kravet også for foreninger? **Kort svar**Ja. Foreninger uden pligt til at aflægge årsrapport er omfattet fra 1. januar 2026, hvis den erhvervsmæssige nettoomsætning oversteg 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Kontingenter og rene medlemsindtægter tæller som udgangspunkt ikke med — det er det erhvervsmæssige salg, der måles. Det er her, mange foreninger bliver overraskede. En idrætsforening med 1.200 medlemmer kan have en betydelig omsætning uden at være erhvervsdrivende — men driver foreningen café, klubbutik, sponsorater, stævner med billetsalg eller udlejning, er der erhvervsmæssig nettoomsætning. Passerer den 300.000 kr. to år i træk, gælder de samme systemkrav som for en virksomhed: løbende registrering, digitale bilag i fem år, ugentlig backup i EU/EØS. Den praktiske konsekvens er, at kassereropgaven ændrer karakter. Et regneark, der går i arv ved hvert generalforsamlingsvalg, holder ikke længere. Til gengæld bliver overleveringen nemmere, når bogføringen ligger i et system frem for på en privat computer — og bestyrelsen kan se tallene uden at bede om en fil. - Erhvervsmæssig omsætning måles: café, kiosk, sponsorater, billetter, udlejning, varesalg - Kontingenter og tilskud er som udgangspunkt ikke erhvervsmæssig nettoomsætning - Bilag skal ligge digitalt — også kassebonner fra klubbens indkøb - Backup må ikke ligge hos kassereren selv; den skal ligge hos en ikke nærtstående part - Fem års opbevaring gælder også, selvom bestyrelsen skiftes ud hvert år ## Hvornår trådte de enkelte krav i kraft? **Kort svar**Bogføringsloven blev vedtaget 24. maj 2022 og rullet ud i etaper: 1. juli 2024 for regnskabspligtige virksomheder med registreret system, 1. januar 2025 for regnskabspligtige med egenudviklet system, og 1. januar 2026 for personligt ejede virksomheder og foreninger over omsætningsgrænsen. Etapemodellen forklarer, hvorfor emnet dukker op igen nu. De store selskaber var færdige for to år siden, og debatten døde. Den sidste og talmæssigt største gruppe blev først ramt i 2026 — og de har ingen revisorpligt, der automatisk minder dem om det. 24. maj 2022 Loven vedtaget Lov nr. 700 1. juli 2024 Regnskabspligtige med registreret system 1. januar 2025 Regnskabspligtige med egenudviklet system ! 1. januar 2026 Enkeltmandsvirksomheder, I/S og foreninger over 300.000 kr. Gælder nu Kilder: bogføringsloven § 16, BEK nr. 205 af 29.02.2024 og BEK nr. 297 af 20.03.2025 Bogføringslovens fire milepæle. Den sidste ramte den største gruppe: virksomheder og foreninger uden årsrapportpligt. ## I er bagud — sådan retter I op **Kort svar**Er I omfattet og bogfører stadig i regneark eller på papir, er den hurtigste vej: vælg et registreret system fra Erhvervsstyrelsens fortegnelse, indlæs åbningsbalancen pr. regnskabsårets start, digitalisér årets bilag, kobl bankkontoen på og aktivér e-fakturering. Det tager typisk to til fire uger. Der er ingen bøde for at komme i gang sent, hvis I retter op. Sanktionerne rammer den, der ikke bogfører — ikke den, der flyttede systemet i marts i stedet for januar. Det vigtige er, at hele indkomståret ender med at ligge i et system, der lever op til kravene, og at bilagene er digitale. 1**Afklar om I overhovedet er omfattet**Find nettoomsætningen for 2024 og 2025 i skatteoplysningerne. To år over 300.000 kr. og ingen årsrapportpligt = omfattet. 2**Vælg et registreret system**Slå det op på Erhvervsstyrelsens fortegnelse og notér FOB-nummeret. Så er ansvaret for lovkravene udbyderens, ikke jeres. 3**Læg åbningsbalancen ind pr. 1. januar 2026**Eller pr. regnskabsårets start ved forskudt år. Balance, debitorer, kreditorer og eventuelle lagerværdier. 4**Digitalisér årets bilag**Scan eller fotografér købsbilag fra årets start. Bilagene skal ligge digitalt i fem år — også dem fra januar. 5**Kobl bank og e-fakturering på**Bankafstemning og OIOUBL/Peppol er lovkrav til systemet. Test med en faktura til en offentlig modtager. 6**Sæt backup og adgange i orden**Med et registreret system er backup dækket. Med et egenudviklet skal I selv dokumentere ugentlig kopi til EU/EØS. Bilag Papir, mail, PDF og kassebonner Indlæsning Scan, app eller e-faktura ind Registreret system Låst postering Fortløbende nr. FOB-nummer Backup Mindst ugentlig EU/EØS-server 5 år Digital opbevaring Fra papirbilag til lovlig digital bogføring Krav efter BEK nr. 205 af 29.02.2024, §§ 3–5 Procesflow: bilaget skal hele vejen igennem — helt ud til fem års digital opbevaring. Bruger I i forvejen en bogholder, er det ofte hurtigste vej at spørge, hvilket registreret system de arbejder i, og lægge jer der. Er I i tvivl om, hvor meget der kan automatiseres undervejs, har vi samlet det i guiden til [automatisk bogføring](https://jit.nu/automatisk-bogfoering-guide-2026/). ## Hvad sker der, hvis I ikke overholder kravet? **Kort svar**Erhvervsstyrelsen kan give påbud om at bringe bogføringen i orden, og manglende overholdelse af bogføringsloven kan straffes med bøde. Vejledende bødeniveauer starter ved 10.000–25.000 kr. for mindre omfattende overtrædelser og kan i særligt grove tilfælde nå betydeligt højere. I praksis er rækkefølgen påbud først, sanktion bagefter. De vejledende niveauer i Erhvervsstyrelsens vejledning ligger på 10.000–25.000 kr. for mindre omfattende overtrædelser i virksomheder under 10 mio. kr. i omsætning, 25.000–100.000 kr. for mere omfattende, og 100.000–250.000 kr. ved skærpende omstændigheder. Særligt omfattende overtrædelser dækker blandt andet manglende registrering af hovedparten af transaktionerne eller manglende efterlevelse af et påbud om berigtigelse. Den reelle risiko for en lille virksomhed er sjældent bøden. Det er, at bogføringen ikke kan dokumenteres ved en momskontrol, at bilag mangler, eller at et forsikringsselskab eller en bank beder om regnskabsmateriale, I ikke kan fremskaffe. Hele grundlaget for lovændringen var i øvrigt at spare virksomhederne penge: Erhvervsstyrelsens evaluering peger på årlige nettobesparelser på op til 3,5 mia. kr. — mod et tidligere estimat på ca. 2,9 mia. kr. Har I stadig regnskabsmateriale liggende lokalt, er det værd at læse med om [bogføringsloven og kravene til opbevaring](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/bogforingslov/), før I rydder op. 5 årdigital opbevaring af både posteringer og bilag > «Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.» Westwind — Admind-kunde i over 10 år Admind OFFICE er registreret hos Erhvervsstyrelsen med FOB-nummer fob751116. Det betyder, at ansvaret for at systemet lever op til bogføringsloven ligger hos os — ikke hos jer. ## Hvad koster det at komme i mål? Et registreret bogføringssystem koster mindre end de fleste tror — og fjerner ansvaret for lovkravene fra jeres skuldre. ### Admind OFFICE 345 kr. /md. - Registreret system, FOB-nr. fob751116 - Digital bilagshåndtering og opbevaring - OIOUBL og Peppol BIS indbygget - Bankafstemning - Backup håndteres af os [Få mit bogføringstjek](#demo) Mest valgt ### Admind OFFICE+ 429 kr. /md. - Alt i OFFICE - Udvidet automatisering af bilag - Flere brugere og roller - Rapportering til bestyrelse eller revisor - Prioriteret support fra Søndersø [Få mit bogføringstjek](#demo) Priser ekskl. moms. Skal I også have underskrifter på plads, koster SIGNITS Vækst 99 kr./md. og Pro 299 kr./md., med MitID-underskrift fra 4 kr. pr. stk. Gratis og uforpligtende ## Få et bogføringstjek på 20 minutter Vi kigger på jeres nuværende opsætning og siger rent ud, om I er omfattet af kravet, hvad der mangler, og hvad det vil koste at komme i mål. Ingen salgspræsentation — bare et konkret svar. «Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.» Westwind — Admind-kunde i over 10 år Eller ring direkte: [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) · [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) Navn* Virksomhed eller forening* Telefon* Email* Hvordan bogfører I i dag? Vælg…RegnearkPapir og ringbindEkstern bogholderEt bogføringssystem — ved ikke om det er registreretRegistreret system Få mit bogføringstjek Ingen binding. Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om bogføringstjekket. Ikke klar til at ringe? ## Bogføringsloven på 2 sider Vil I hellere læse først, så start her. Vores gratis guide samler kravene kort og konkret — hvad loven kræver, hvad et registreret system skal kunne, og hvad I skal spørge om hos leverandøren. Du får samtidig vores nyhedsbrev med tips om økonomi og bogføring (afmeld når som helst). Send mig guiden Vi sender en bekræftelsesmail (double opt-in). Bekræft den, så er du i gang. ## Ofte stillede spørgsmål Er min enkeltmandsvirksomhed omfattet, hvis jeg lige er startet?Nej, ikke fra start. Kravet indtræder først, når nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. En virksomhed startet i 2026 kan dermed tidligst blive omfattet fra sit tredje indkomstår. Delvise første indkomstår tæller dog med, hvis omsætningen i den korte periode alligevel passerer grænsen. Må jeg bogføre i Excel?Nej, ikke hvis I er omfattet. Et regneark opfylder ikke bekendtgørelsens § 3, fordi brugeren kan ændre, tilbagedatere og slette bogførte posteringer. Systemet skal desuden selv tildele registreringsdato, fortløbende transaktionsnummer og brugerinitialer, og det kan et regneark ikke. Hvad hvis min omsætning falder under 300.000 kr. igen?Grænsen måles på to på hinanden følgende indkomstår. Falder omsætningen, ophører den løbende pligt ikke automatisk fra den ene dag til den anden, og opbevaringspligten på fem år gælder uændret for det materiale, I allerede har bogført. Er I i tvivl om jeres konkrete situation, så spørg jeres revisor eller Erhvervsstyrelsen. Skal foreningens kontingenter tælles med i de 300.000 kr.?Det er den erhvervsmæssige nettoomsætning, der måles. Rene medlemskontingenter og offentlige tilskud er som udgangspunkt ikke erhvervsmæssig omsætning, mens cafésalg, klubbutik, sponsorater, billetter og udlejning er det. Har foreningen begge dele, er det den erhvervsmæssige del, der skal opgøres. Hvad er et FOB-nummer?Et FOB-nummer er det registreringsnummer, Erhvervsstyrelsen tildeler et digitalt standardbogføringssystem, når det er anmeldt og optaget på styrelsens offentlige fortegnelse. Står jeres system på listen med et FOB-nummer, ligger ansvaret for at opfylde bogføringslovens krav hos udbyderen. Admind OFFICE har FOB-nummer fob751116. Skal jeg kunne sende e-fakturaer, selvom jeg kun sælger til private?Kravet i bekendtgørelsens § 5 retter sig mod systemet, ikke mod jeres daglige praksis: bogføringssystemet skal kunne sende og modtage e-fakturaer automatisk i OIOUBL via Nemhandel og i Peppol BIS-format. I behøver ikke bruge funktionen, men systemet skal have den. Hvor skal sikkerhedskopien ligge?Hos en ikke nærtstående part på en server i et EU- eller EØS-land, og den skal tages mindst ugentligt af alle bogførte transaktioner og bilag. Kopien skal opbevares i fem år fra regnskabsårets udgang. Bruger I et registreret system, står udbyderen for backuppen. Hvad koster det at skifte til et registreret system?Admind OFFICE koster 345 kr./md. og OFFICE+ 429 kr./md., begge ekskl. moms. Selve overflytningen af åbningsbalance og bilag tager typisk to til fire uger for en mindre virksomhed eller forening, og vi hjælper med opsætningen. Ring på +45 63 13 14 13, hvis I vil have et estimat på jeres konkrete situation. ## Kilder - [Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/205) — Retsinformation - [Bekendtgørelse nr. 297 af 20. marts 2025 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring vedrørende pligt til digital bogføring for visse virksomheder](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/297) — Retsinformation - [Vejledning om bogføringsloven](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven) — Erhvervsstyrelsen - [Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer) — Erhvervsstyrelsen - [Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer) — Erhvervsstyrelsen - [Digital bogføring træder i kraft for personligt ejede virksomheder og foreninger m.fl. den 1. januar 2026](https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-traeder-i-kraft-personligt-ejede-virksomheder-og-foreninger-mfl-den-1-januar) — Erhvervsstyrelsen - [Pligt til digital bogføring for personligt ejede virksomheder, foreninger og øvrige virksomheder](https://businessindenmark.virk.dk/nye-regler/pligt-til-digital-bogfoering-for-personligt-ejede-virksomheder--foreninger-og-oevrige-virksomheder--som-ikke-er-omfattet-af-aarl---3--stk--1/) — Virk / Business in Denmark - [Nye krav fra 1. januar 2026: Digital bogføring bliver også obligatorisk for personligt ejede virksomheder og foreninger](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/april/digital-bogforing-bliver-ogsa-obligatorisk-for-personligt-ejede-virksomheder-og-for-eninger-fra-1.-januar-2026) — Dansk Erhverv Siden er skrevet af JITS ApS og faktatjekket mod ovenstående kilder den 18. august 2026. Indholdet er generel information, ikke individuel rådgivning — spørg jeres revisor eller Erhvervsstyrelsen om jeres konkrete situation. ## Find ud af, hvor I står — på 20 minutter Vi siger rent ud, om I er omfattet, hvad der mangler, og hvad det koster at komme i mål. [Få mit bogføringstjek](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Omfattet fra 2026? Få svar på 20 min. [Få mit tjek](#demo) --- ## Digitalt stempelur til butik, café og værksted Source: https://jit.nu/digitalt-stempelur-butik-cafe-vaerksted/ *Brik, tablet, mobil eller kassen? De fem indstemplingsmetoder stillet op mod hinanden — med priser fra 29 kr. og den ene metode, Datatilsynet har lukket.* Stempelur til butik og værksted # Digitalt stempelur til butik, café og værksted Brik, tablet, mobil eller kassesystem? Her er de fem måder at stemple ind på, hvad de kræver af hardware, hvad de koster — og den ene metode, Datatilsynet reelt har lukket for tidsregistrering. [Se hvad det koster hos jer](#demo) [Sammenlign de fem metoder](#metoder) **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** Fra 29 kr. pr. medarbejder om måneden Hurtig test ## Fem spørgsmål, før I køber 1Har I medarbejdere, der møder ind uden at have en pc eller en firmamobil? 2Er der dage, hvor den sidste låser klokken 23 og den første åbner klokken 6? 3Bruger I afløsere, elever eller sommerhjælp, der skal kunne stemple fra dag ét? 4Skal timerne bruges til andet end løn — fx til at fakturere en kunde? 5Kan I i dag vise, hvornår en enkelt medarbejder mødte ind en tirsdag for et år siden? ## Hvad skal et digitalt stempelur kunne i 2026? **Kort svar**Et digitalt stempelur registrerer mødetid og sluttid for hver enkelt medarbejder, gemmer registreringen så den ikke kan ændres bagud uden spor, giver medarbejderen adgang til sine egne timer og kan levere tallene videre til løn. I Danmark skal registreringerne desuden kunne fremvises i fem år. Det gamle stempelur var en kasse på væggen med et kort, der blev stemplet med blyfarve. Det nye er sjældent en kasse alene — det er en terminal, en app eller et login i kassesystemet, koblet til en database. Forskellen betyder mest for det, der sker *efter* stemplingen: sammentællingen, rettelserne, eksporten til løn og opbevaringen. Baggrunden er kendt for de fleste: siden 1. juli 2024 skal enhver dansk arbejdsgiver have et arbejdstidsregistreringssystem. Vi har gennemgået selve reglen og kravene til systemet i artiklen om [lovpligtig tidsregistrering og hvad loven kræver af systemet](https://jit.nu/tidsregistrering-lovkrav-systemkrav/), og den hænger denne side ikke sammen uden. Her handler det om det næste spørgsmål: når reglen er forstået, hvad køber man så, og hvordan kommer det til at fungere en travl fredag aften? Det er et andet spørgsmål, end det ser ud til. I en butik med otte ansatte, hvoraf tre er afløsere, og hvor der ikke står en pc i lokalet, er den juridiske del hurtigt overstået. Det svære er at finde en metode, som folk rent faktisk bruger hver dag — også når der er kø ved kassen. **3.085.300**lønmodtagerjob i Danmark, april 2026 (Danmarks Statistik) **433.939**lønmodtagere i engros- og detailhandel, januar 2026 **140.556**lønmodtagere i overnatning og restauranter, januar 2026 **5 år**registreringerne skal kunne fremvises De to brancher i midten er tilsammen næsten 575.000 mennesker. Det er dem, der oftest arbejder i skiftende vagter, uden fast skrivebord og uden firma-pc — og derfor dem, hvor valget af metode betyder mest. En løsning, der virker fint på et kontor, falder ofte fra hinanden i en café. ## De fem måder at stemple ind på **Kort svar**Der er fem udbredte metoder: brik eller kort, PIN-kode på en terminal, app på medarbejderens mobil, login i kassesystemet og biometri som fingeraftryk eller ansigt. De fire første er lovlige og velafprøvede. Biometri kræver et særligt grundlag, som de færreste virksomheder har til netop tidsregistrering. Valget mellem dem handler om tre ting: hvor hurtigt det går i praksis, hvad der sker når nogen har glemt sin brik eller sin telefon, og hvor meget hardware I gider hænge op og vedligeholde. Prisen kommer først bagefter, og den er sjældent afgørende. MetodeGodt tilDet, der drillerLovligt til tidsregistrering **Brik eller kort (NFC/RFID)**Butik, lager, produktion. Stempling på under et sekund, også med varer i hænderne. Ingen kode at huske.Brikker bliver væk og kan lånes ud. Kræver en terminal og et lille lager af ekstra brikker.Ja **PIN-kode på terminal eller tablet**Små hold, hvor alle kender hinanden. Ingen hardware pr. medarbejder, ny medarbejder er oprettet på et minut.Koder kan deles, og det er den metode, hvor stempling for hinanden er nemmest.Ja **App på medarbejderens mobil**Værksted, montage og kørende arbejde, hvor der ikke er ét fast mødested.Kræver, at medarbejderen vil bruge sin private telefon. Stedbestemmelse er en selvstændig beslutning, ikke en indstilling.Ja — stedbestemmelse skal vurderes for sig **Login i kassesystemet**Butik og café, hvor personalet alligevel logger på kassen for at sælge.Kun brugbart, hvis kassen står der, hvor vagten begynder. Timerne skal kunne trækkes ud igen.Ja **Fingeraftryk eller ansigt**Ingenting, der ikke kan løses billigere med en brik.Biometriske data er følsomme oplysninger. Datatilsynet har afvist begrundelsen for netop arbejdstidskontrol.**Nej — ikke uden særligt grundlag** Bemærk, at de fire lovlige metoder ikke udelukker hinanden. Den kombination, vi oftest sætter op, er en terminal med brik ved personaleindgangen plus en app til dem, der kører ud. Det er også den, der giver færrest glemte stemplinger, fordi der altid er en vej mere. FIRE VEJE IND — OG EN BLINDGYDE Brik eller kort NFC / RFID terminal på væggen PIN-kode tablet eller terminal ingen hardware pr. mand App på mobil kørende arbejde sted vurderes for sig Kassesystem login ved vagtstart butik og café Én registrering pr. medarbejder pr. dag sporbar · tilgængelig for medarbejderen · gemt i 5 år Fingeraftryk / ansigt blindgyde uden særligt grundlag Metoderne kan kombineres frit — det er registreringen bagved, der skal være én og den samme. Kilde: arbejdstidslovens § 4 b og Datatilsynets praksis om biometri. Fire lovlige veje ind i det samme system — og den ene, der kræver et grundlag, de færreste har. ## Fingeraftryk: den ene metode, I skal lade ligge **Kort svar**Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er biometriske data og dermed følsomme oplysninger. Datatilsynet udtalte allerede i juni 2019, at en arbejdsgiver ikke kan behandle fingeraftryk til kontrol af arbejdstid med henvisning til, at retskrav kan fastlægges, og at medarbejderens samtykke som udgangspunkt ikke er frivilligt. Brug en brik i stedet. Det er den fejl, vi oftest ser i indkøbsfasen. En leverandør viser en terminal med fingerlæser, argumentet er, at ingen så kan stemple for hinanden, og prisen er ikke afskrækkende. Problemet er ikke teknikken. Problemet er, at biometriske data til entydig identifikation er omfattet af forbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9 — og at de undtagelser, man normalt griber til, ikke holder her. Datatilsynet har taget stilling to gange, og de to sager peger i hver sin retning af en god grund. I den vejledende udtalelse fra **18. juni 2019** var konklusionen, at forbuddet mod at behandle biometriske data til tidsregistrering ikke kan fraviges med henvisning til artikel 9, stk. 2, litra f om retskrav. Om samtykke skrev tilsynet, at en ansats samtykke til, at arbejdsgiveren behandler oplysninger om vedkommendes fingeraftryk, “som det klare udgangspunkt ikke kan anses for at være givet frivilligt”. Et samtykke, der ikke er frivilligt, er ikke et gyldigt behandlingsgrundlag. I afgørelsen af **8. juli 2020** godkendte Datatilsynet derimod fingeraftryk — men til *adgangskontrol* i en fødevarevirksomhed, og afgørelsen lægger udtrykkeligt vægt på, at der ikke var forbindelse mellem adgangsregistreringen og virksomhedens tidsregistrering eller lønsystem. De to systemer kunne ikke tale sammen. Netop den adskillelse bærer afgørelsen. Konsekvensen for et indkøb er enkel: har I en fingerlæser på døren af hensyn til fødevaresikkerhed eller adgang til et lager, er det en anden sag med sit eget grundlag. Men trykker medarbejderen fingeren mod læseren for at starte sin vagt, er formålet tidsregistrering, og så er I det sted, tilsynet har beskrevet. En brik koster få kroner og løser det samme problem. ✓ ### Det er uproblematisk Brik, kort, medarbejdernummer, PIN-kode, login i kassen og app med personligt login. Registrering af start, slut og pauser. Adgang for medarbejderen til egne tal. Opbevaring i fem år med hjemmel i arbejdstidsloven. ! ### Det kræver en særskilt vurdering Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. Stedbestemmelse via mobil eller GPS i firmabilen. Automatisk kobling mellem den enkeltes timer og salgstal eller produktivitet. Kameraoptagelse ved terminalen. ## Butik: mange afløsere, korte vagter og ingen pc **Kort svar**I detailhandlen er udfordringen sjældent teknikken, men gennemstrømningen. Nye afløsere, elever og sommerhjælp skal kunne stemple fra første vagt, og der er ofte ingen pc i lokalet. En terminal med brik ved personaleindgangen og oprettelse fra mobilen løser begge dele. En almindelig butik med 8 til 20 ansatte har typisk tre til seks personer på en tilkaldeliste. De arbejder måske to vagter om måneden. Skal hver af dem installere en app, oprette en konto og godkende noget, inden de kan stemple ind, bliver det ikke gjort. Derfor vinder brikken næsten altid i butik: den udleveres sammen med nøglen, den virker med det samme, og den kræver ingen introduktion. Det andet, der driller, er åbningen. Den, der låser op om morgenen, har hænderne fulde og skal ofte nå en del, før butikken åbner. En terminal, der sidder inde ved personaleindgangen frem for ude ved kassen, giver færre glemte stemplinger, fordi stemplingen sker på vej ind — ikke som en ekstra opgave, når man er kommet i gang. Har I i forvejen et kassesystem, hvor personalet logger på med kode eller brik ved vagtstart, kan det bruges som stempelur. Det er den billigste vej, fordi hardwaren allerede hænger der. Vi bruger det i [Admind Retail](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-retail/), hvor kassen alligevel kender, hvem der står bag den. Forbeholdet er, at kassen skal stå der, hvor vagten *begynder*. Går der tyve minutter med varemodtagelse, før nogen rører kassen, mangler de tyve minutter i registreringen. ## Café og restaurant: sen lukning, tidlig åbning og 11-timers reglen **Kort svar**I restaurationsbranchen er den største risiko ikke manglende registrering, men hviletiden. Der skal være 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer. Lukker den sidste kl. 23.30 og åbner kl. 8 dagen efter, er reglen brudt — og et digitalt stempelur er det eneste sted, det bliver synligt i tide. Arbejdstilsynets vejledning om daglig hvileperiode, VEJ nr. 9666 af 5. september 2024, fastsætter 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer, med mulighed for at nedsætte den til 8 timer i særlige tilfælde. Reglen er ikke ny, og de fleste køkkenchefer kender den. Det, der er nyt, er, at der nu findes data, der kan vise, om den blev overholdt. Det gør reglen til et planlægningsværktøj frem for et efterspil. Et stempelur, der kender både vagtplanen og de faktiske tider, kan advare, når den samme person står på lukkevagt torsdag og åbningsvagt fredag. Uden systemet opdages det først, hvis nogen klager — og på det tidspunkt er dokumentationen jeres eget problem. Den anden ting, der er særlig for branchen, er hastigheden. Et hold på ti mennesker, der møder ind inden for det samme kvarter, kan ikke nøjes med én tablet med PIN-koder uden at der opstår kø. Brik eller kort tager under et sekund pr. person. Det lyder som en detalje, men det er den detalje, der afgør, om systemet bliver brugt efter fjerde uge. ## Værksted: timerne skal på opgaven, ikke bare på dagen **Kort svar**På et værksted er tidsregistrering to opgaver i én: den lovpligtige registrering af arbejdstid og fordelingen af timer på opgaver, biler eller sager, som skal bruges til fakturering. De to kan køre i samme system, men de har hver sit formål — og det skal fremgå af det, medarbejderne er informeret om. Det er her, de fleste værksteder allerede har noget. Timerne skrives på sagen, fordi de skal faktureres, og det har de gjort i mange år. Det, der oftest mangler, er den anden halvdel: en registrering af, hvornår arbejdsdagen begyndte og sluttede, uafhængigt af hvilke sager der blev arbejdet på. En sagsopgjort dag på 7,5 timer siger ikke, om medarbejderen mødte kl. 6 eller kl. 9. Løsningen er ikke to systemer. Det er ét system, der kan begge dele: en stempling ind og ud, og derunder en fordeling på sager. Vi bruger den kombination i [håndværkerløsningen med time- og materialestyring](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/haandvaerkerloesning/), hvor timerne går direkte videre til fakturaen og samtidig ligger som en arbejdstidsregistrering. Er montagefolkene sjældent på adressen, bliver app på mobilen den praktiske metode. Her opstår spørgsmålet om stedbestemmelse næsten altid: skal appen registrere, *hvor* der blev stemplet ind? Det kan man godt, men det er en selvstændig behandling af personoplysninger med sit eget formål, og medarbejderne skal informeres om den for sig. Vores erfaring er, at de fleste virksomheder ikke har brug for stedet — de har brug for tidspunktet og sagsnummeret.  ButikCafé og restaurantVærksted **Typisk metode**Brik ved personaleindgang, eller login i kassenBrik eller kort — hastighed er afgørendeApp på mobil, terminal på værkstedet **Største risiko**Afløsere, der ikke når at blive oprettetHviletid mellem lukke- og åbningsvagtTimer på sagen, men ingen møde- og sluttid **Skal kunne**Oprette en medarbejder på under et minutAdvare om under 11 timers hvileFordele timer på sager og eksportere til faktura **Hardware**1 terminal pr. indgang + brikker1 terminal pr. personalerum, gerne to ved store holdMobil hos hver + evt. 1 terminal **Kobles typisk til**Kassesystem og lønVagtplan og lønOrdrestyring, faktura og løn ## Ti krav til terminalen, før I køber **Kort svar**De vigtigste krav handler ikke om selve stemplingen, men om hvad der sker bagefter: kan rettelser spores, kan medarbejderen se sine egne timer, virker terminalen når nettet går ned, og kan I få fem års data ud igen, hvis I skifter leverandør? De fire spørgsmål sorterer markedet hurtigere end nogen prisliste. Listen her er den, vi selv bruger, når vi gennemgår et tilbud sammen med en kunde. Punkt et til fire følger direkte af arbejdstidsloven. Resten er erfaring fra opsætninger, der enten holdt eller ikke holdt. - **Daglig arbejdstid pr. person.** Systemet skal kunne vise start og slut for hver enkelt medarbejder på en given dag — ikke kun et samlet timetal for måneden. - **Sporbare rettelser.** Glemte stemplinger sker hver uge. Kravet er ikke, at de ikke må rettes, men at det kan ses hvem der rettede hvad og hvornår. - **Medarbejderens egen adgang.** Den ansatte skal kunne se sine egne registreringer uden at bede om dem. Det er et selvstændigt krav i arbejdstidsloven, ikke bare god skik. - **Fem års opbevaring — og eksport.** Data skal kunne fremvises i fem år. Spørg konkret, hvordan I får dem ud, hvis abonnementet stopper. - **Offline-drift.** Terminalen skal kunne tage imod stemplinger, når internettet er nede, og synkronisere bagefter. Ellers står hele holdet stille en fredag eftermiddag. - **Oprettelse på under et minut.** En ny afløser skal kunne stemple ved første vagt. Kræver det en supportsag, bliver det ikke gjort. - **Vagtplan i samme system.** Uden den planlagte tid kan systemet ikke se forskel på en glemt udstempling og en lang dag — og kan ikke advare om hviletid. - **Eksport til løn.** Timerne skal kunne overføres til lønsystemet uden manuel indtastning. Spørg efter formatet, ikke efter om det “kan integreres”. - **Rolleadgang.** Butikschefen skal se sin butik, ikke hele kæden. Lønkontoret skal se timer, ikke stedbestemmelse. - **Databehandleraftale.** Leverandøren behandler personoplysninger på jeres vegne. Ligger [databehandleraftalen](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/) ikke klar ved underskrift, mangler den. ## Hvor skal terminalen hænge — og hvad kræver den? **Kort svar**Terminalen skal hænge der, hvor vagten faktisk begynder: ved personaleindgangen, i garderoben eller i personalerummet — ikke ved kassen eller på kontoret. Den skal have strøm, netværk og en placering i øjenhøjde uden direkte sollys på skærmen. Alt andet er detaljer. Placeringen er den billigste beslutning på hele projektet og den, der har størst effekt på datakvaliteten. Reglen er enkel: stemplingen skal ligge på vejen, ikke som et sidespring. Hænger terminalen tre meter fra den rute, folk går ad, glemmes stemplingen — og så bruger I tid på rettelser hver uge i stedet for. Rent teknisk er kravene beskedne. En terminal trækker typisk strøm via en almindelig adapter eller PoE over netværkskablet, og den fylder ikke mærkbart på nettet. Til gengæld er trådløst netværk i et baglokale af beton eller et værksted med metalreoler et reelt problem, og det er værd at afklare, før hardwaren bestælles. Er der dækning i lokalet, hvor terminalen skal sidde? Er der en stikkontakt inden for to meter? 1 ### Strøm og netværk Fast strøm frem for batteri. Kabel frem for wifi, hvis det kan lade sig gøre — det er den enkeltdel, der giver færrest supportsager over tid. 2 ### Offline-buffer Terminalen skal gemme stemplinger lokalt og sende dem, når forbindelsen er tilbage. Spørg, hvor mange timers drift den kan klare uden net. 3 ### Miljøet omkring den Køkken, værksted og lager støver, damper og støder. En terminal i et køkken skal tåle at blive tørret af med en våd klud. ## Hvad koster et digitalt stempelur? **Kort svar**Prisen består af tre dele: et abonnement pr. medarbejder pr. måned, en engangspris på hardware og brikker, og en opsætning. Hos JITS starter abonnementet på 29 kr. pr. medarbejder om måneden med PLANITS. Hardwaren afhænger af, hvor mange indgange der skal dækkes — ofte kun én. Det er værd at regne på totalen frem for enhedsprisen, fordi de tre dele opfører sig meget forskelligt. Abonnementet vokser med antallet af medarbejdere. Hardwaren vokser med antallet af *steder*, ikke med antallet af mennesker. Og opsætningen er en engangsomkostning, som falder, jo mere standard jeres opsætning er. OmkostningHvad det dækkerVokser medSpørg om **Abonnement**Selve systemet: stempling, vagtplan, rapporter, eksport til løn, opbevaringAntal medarbejdereOm afløsere og sommerhjælp tæller med hver måned eller kun i de måneder, de arbejder **Terminal**Kassen på væggen, montering og opsætningAntal indgange og afdelingerOm den kan køre offline, og hvad en erstatningsterminal koster **Brikker og kort**Én pr. medarbejder plus et lille lager i skuffenAntal medarbejdere og udskiftningPrisen pr. ekstra brik — det er den post, der løber **Opsætning**Oprettelse af medarbejdere, vagttyper, regler for pauser og tillæg, kobling til lønKompleksiteten i jeres overenskomstOm løneksporten er med i prisen, eller er en tilkøbt integration **Løbende**Support, opdateringer, udskiftning af hardwareTidHvad der sker med data, hvis I opsiger — og hvad eksporten koster Regnestykket bliver konkret hurtigt. Med PLANITS til 29 kr. pr. medarbejder om måneden ser abonnementsdelen sådan ud: Antal medarbejderePr. månedPr. årTypisk opsætning 8 (mindre butik eller café)232 kr.2.784 kr.1 terminal, 10 brikker 14 (værksted med montage)406 kr.4.872 kr.1 terminal + app til de kørende 25 (restaurant eller større butik)725 kr.8.700 kr.2 terminaler, 30 brikker Til sammenligning koster én time om ugen brugt på at samle timesedler og taste dem ind typisk mere end hele abonnementet på et år. Det er ikke et argument for at købe dyrt — det er et argument for, at prisen sjældent er det, beslutningen bør stå og falde på. Det, der afgør sagen, er, om metoden passer til den måde, folk faktisk møder ind på. Standard ### PLANITS 29 kr. / medarbejder / md. - Stempling fra terminal, app eller browser - Vagtplan og faktiske timer i samme billede - Medarbejderens adgang til egne timer - Sporbare rettelser og fem års historik - Eksport til løn [Book en gennemgang](#demo) ### Hardware og opsætning Efter behov - Terminal pr. indgang eller afdeling - Brik eller kort pr. medarbejder - Montering og netværk på stedet - Opsætning af vagttyper og pauseregler - Kobling til løn og evt. kassesystem [Få et konkret tilbud](#demo) ## Skal stempeluret hænge sammen med kassesystemet? **Kort svar**I butik og café er svaret som regel ja, fordi hardwaren allerede står der og personalet alligevel logger på. På værksted er svaret nej — der skal timerne kobles til ordrer og fakturaer i stedet. Det afgørende er ikke koblingen i sig selv, men om timerne kan komme ud af systemet igen i et format, lønsystemet kan læse. Mange butikker og spisesteder har allerede skiftet kassesystem inden for de seneste år. Baggrunden er kravet om digitalt salgsregistreringssystem, som fra 1. januar 2024 gælder for blandt andet restauranter, caféer, værtshuse, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, købmænd og døgnkiosker, og som fra 1. januar 2025 blev afgrænset via branchekoder. Skatteforvaltningen har valgt OECD-standarden SAF-T som filformat for indrapporteringen. Det er relevant her af en praktisk grund: står der allerede et moderne kassesystem i butikken, er personalelogin normalt en del af det. Så er stempeluret en indstilling og en rapport frem for et nyt indkøb. Vi laver den kobling i [Admind Retail](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-retail/), og for en butik med én kasse er det ofte den enkleste løsning overhovedet. Forbeholdene er de samme to hver gang. For det første skal kassen stå det sted, hvor vagten begynder — ellers mangler tiden fra døren til kassen. For det andet skal timerne kunne trækkes ud som en selvstændig rapport med start og slut pr. dag pr. person. Et kassesystem, der kun kan vise, hvem der solgte hvad, er et salgssystem — ikke en arbejdstidsregistrering. På værkstedet peger koblingen den anden vej. Der skal timerne være i ordresystemet, fordi de skal faktureres, og derfor giver det bedre mening at lade tidsregistreringen følge [ordrestyringen](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/ordrestyring/) og lade løneksporten gå derfra. Bogføringen af lønnen ender samme sted som resten af regnskabet i [Admind Office](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/). ## GDPR: fem ting på plads, før terminalen tændes **Kort svar**Et stempelur er en kontrolforanstaltning. Medarbejderne skal informeres klart og på forhånd om, at deres komme- og gåtider registreres. Derudover skal formålet være afgrænset, dataene minimeres, opbevaringen begrundes, og der skal foreligge en databehandleraftale med leverandøren. Det er en halv times arbejde, ikke et projekt. Datatilsynet har gjort kontrol af ansatte til et særligt fokusområde for tilsynsaktiviteterne i 2026. Begrundelsen i tilsynets eget materiale er, at “en række teknologier gør det muligt for arbejdsgivere i vidt omfang at overvåge deres ansatte”, og at ansatte står i en sårbar situation, når de skal sige fra. Tilsynet planlægger “målrettede tilsyn med arbejdsgiveres behandling af personoplysninger i forbindelse med kontrol af deres ansatte” og bygger videre på en kortlægning fra 2024. Det gør ikke tidsregistrering forbudt — den er tværtimod lovpligtig. Men det betyder, at den halve side dokumentation, mange springer over, i år er den, der bliver efterspurgt først. - **Information på forhånd.** Skriv til medarbejderne, hvad der registreres, hvorfor, hvor længe det gemmes, og hvem der kan se det. Giv beskeden, før terminalen tændes — ikke bagefter. - **Ét formål ad gangen.** Arbejdstidsregistrering er ét formål. Fakturering af timer er et andet. Adgangskontrol er et tredje. De må gerne køre i samme system, men de skal beskrives hver for sig. - **Kun det nødvendige.** Start, slut og pause dækker formålet. Stedbestemmelse, billeder og aktivitetsmåling gør ikke — de kræver deres egen begrundelse. - **Opbevaring med begrundelse.** Fem år følger af arbejdstidsloven og er derfor nem at forsvare. Data, der ikke er omfattet, skal ikke ligge lige så længe, blot fordi de ligger i samme system. - **Databehandleraftale.** Leverandøren behandler oplysningerne på jeres vegne. Aftalen skal være på plads ved underskrift, ikke når nogen spørger. 2026Datatilsynet har kontrol af ansatte som særligt fokusområde for årets tilsyn > “… arbejdsgiveren på forhånd skal informere medarbejderne klart og utvetydigt om, at deres komme- og gåtider registreres.” Kristine Mølgaard Mogensen, advokat, Hulgaard Advokater, 11. maj 2026 ## Sådan kommer I i gang på to uger **Kort svar**En opsætning tager typisk to uger fra beslutning til daglig drift. Uge ét bruges på medarbejderliste, valg af metode og montering. Uge to kører parallelt med den nuværende metode, så fejlene findes, mens der stadig er en fallback. Fra tredje uge er stempeluret den eneste kilde. Den eneste del, der plejer at tage længere tid end forventet, er koblingen til løn. Ikke fordi den er svær, men fordi reglerne for tillæg, pauser og afrunding skal skrives ned først — og de er som regel ikke skrevet ned nogen steder i forvejen. 1**Lav listen**Alle med løn: fastansatte, deltid, elever, afløsere og sommerhjælp. Det er listen, der afgør antallet af brikker og prisen på abonnementet. 2**Vælg metode pr. gruppe**Der behøver ikke være én metode for alle. Butikspersonale på brik, montage på app, kontoret i browseren — samme system, tre indgange. 3**Find placeringen**Gå den rute, folk går, når de møder ind. Sæt terminalen på ruten. Tjek strøm og netdækning på stedet, før hardwaren bestælles. 4**Skriv reglerne ned**Hvem retter en glemt stempling? Rundes der op eller ned? Hvad gør vagtplanlæggeren ved under 11 timers hvile? En halv side rækker. 5**Informer medarbejderne**Skriftligt og før start: hvad registreres, hvorfor, hvor længe gemmes det, og hvordan ser man sine egne timer. Det er et krav, ikke en høflighed. 6**Kør parallelt i en uge**Behold den gamle metode én uge mere. Alle huller viser sig i den uge — og de er billige at rette, mens der stadig findes et alternativ. 7**Sæt løneksporten op**Første lønkørsel afstemmes manuelt mod den gamle metode. Passer de to, er opsætningen færdig — og timesedlerne kan lukkes ned. FRA STEMPLING TIL LØNKØRSEL Stempling brik, app, PIN eller kassen Registrering start og slut pr. dag pr. person Godkendelse rettelser med spor mod vagtplanen Eksport løn, faktura og ordrer Opbevaring i 5 år — med adgang for medarbejderen selv skal kunne fremvises, også efter et leverandørskifte Advarsel under 11 timers hvile Kilde: arbejdstidslovens § 4 b, stk. 1–3, og VEJ nr. 9666 af 05.09.2024 om daglig hvileperiode. Selve stemplingen er det korteste trin. Det er godkendelsen, eksporten og opbevaringen, der afgør, om løsningen holder. ## De seks fejl, vi ser oftest **Kort svar**De typiske fejl er ikke tekniske. Terminalen hænger det forkerte sted, afløserne er ikke oprettet, reglerne for rettelser er ikke aftalt, biometri er valgt uden grundlag, medarbejderne er ikke informeret, og ingen har taget stilling til, hvordan data kommer med over ved et leverandørskifte. 1 ### Terminalen hænger forkert Tre meter fra ruten er nok til, at stemplingen glemmes. Resultatet er ikke manglende data, men et bjerg af manuelle rettelser — og en registrering, der bliver mindre pålidelig for hver rettelse. 2 ### Afløserne mangler Systemet kører for de fastansatte, mens tilkaldelisten kører på sms som før. Det er ofte den gruppe med de mest uregelmæssige tider — altså netop dem, registreringen findes for. 3 ### Ingen aftale om rettelser Glemte stemplinger sker. Er det ikke aftalt, hvem der retter og hvordan, ender det med, at én person retter alt bagud — og så er sporbarheden i praksis væk. 4 ### Biometri valgt på demoen Fingerlæseren virker imponerende i showroomet. Grundlaget mangler, og løsningen skal laves om, når nogen spørger. Det er den dyreste af de seks fejl. 5 ### Medarbejderne er ikke informeret Terminalen hænger op fredag, og folk stempler mandag. Informationen skal gives før start — og den er nemmest at give, mens opsætningen alligevel bliver forklaret. 6 ### Ingen exitplan Fem års opbevaring er længere end de fleste leverandøraftaler. Spørg ved underskrift, hvordan I får data ud — ikke ved opsigelsen. ## Hvad et digitalt stempelur ikke løser **Kort svar**Et stempelur registrerer tid. Det afgør ikke, om en medarbejder er undtaget fra registreringspligten, det retter ikke en vagtplan, der bryder hviletiden, og det erstatter ikke en aftale om, hvordan overarbejde håndteres. Systemet gør problemerne synlige — løsningen er stadig en ledelsesbeslutning. Det er værd at være nøgtern om, fordi den første måned med et nyt system ofte føles som en forværring. Pludselig kan man se, at køkkenchefen har haft 54 timer i tre uger i træk, og at den samme tjener har lukket og åbnet fire gange på en måned. De ting skete også før — de var bare ikke opgjort. Spørgsmålet om, hvem der lovligt kan holdes uden for registreringen, er heller ikke et systemspørgsmål. Det afhænger af, hvordan arbejdet reelt tilrettelægges, og af hvad der står i ansættelseskontrakten. Vi har gennemgået den vurdering i artiklen om [lovkravene til tidsregistrering](https://jit.nu/tidsregistrering-lovkrav-systemkrav/), og det er den, man skal have styr på, før man tæller licenser. ## Ofte stillede spørgsmål om digitale stempelure Er et digitalt stempelur lovpligtigt?Nej — det er registreringen, der er lovpligtig, ikke den bestemte løsning. Arbejdstidsloven kræver et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager. Metoden vælger I selv, så længe kravene er opfyldt. Et stempelur er den løsning, der oftest passer, når folk ikke sidder ved en pc. Må vi bruge fingeraftryk på terminalen?Ikke til tidsregistrering uden et særligt grundlag. Datatilsynet udtalte i juni 2019, at forbuddet mod at behandle biometriske data ikke kan fraviges med henvisning til, at retskrav kan fastlægges, når formålet er kontrol af arbejdstid, og at en ansats samtykke som det klare udgangspunkt ikke kan anses for frivilligt. I 2020 godkendte tilsynet fingeraftryk til adgangskontrol — men lagde vægt på, at systemet netop ikke hængte sammen med tidsregistrering eller løn. Hvad koster et digitalt stempelur i en butik med ti ansatte?Abonnementet hos os starter på 29 kr. pr. medarbejder om måneden med PLANITS, altså 290 kr. om måneden ved ti ansatte. Dertil kommer en terminal og en brik pr. medarbejder som engangsudgift samt opsætningen. Har I allerede et kassesystem med personalelogin, kan hardwaren ofte helt undværes. Kan medarbejderne stemple hinanden ind?Med PIN-koder og brikker kan det teknisk lade sig gøre, ja. I praksis håndteres det med vagtplanen: stempler nogen ind på en vagt, de ikke står på, giver systemet et afvig. Det er en langt mere robust kontrol end biometri — og den kræver ikke behandling af følsomme oplysninger. Virker terminalen, hvis internettet går ned?Det skal den. En terminal med offline-buffer tager imod stemplinger lokalt og sender dem, når forbindelsen er tilbage. Spørg konkret, hvor mange timers drift den kan klare uden net — det er et af de spørgsmål, der skiller løsningerne fra hinanden. Skal afløsere og sommerhjælp også stemple?Ja. Der er ingen bagatelgrænse, og der er ingen undtagelse for korte ansættelser. Det er netop den gruppe med de mest uregelmæssige tider, så det er også der, registreringen har størst værdi. Derfor er det vigtigt, at oprettelsen af en ny medarbejder tager sekunder, ikke en supportsag. Kan stempeluret advare om for kort hviletid?Ja, hvis systemet også kender vagtplanen. Kravet er 11 sammenhængende timers hvile inden for hver 24 timer, jf. Arbejdstilsynets vejledning VEJ nr. 9666 af 5. september 2024. Uden vagtplanen kan systemet først se problemet bagud — med vagtplanen kan det se det, mens planen bliver lagt. Hvad sker der med vores data, hvis vi skifter leverandør?Det skal aftales på forhånd. Registreringerne skal kunne fremvises i fem år, og fem år er længere end mange leverandøraftaler. Spørg ved underskrift, i hvilket format data kan eksporteres, hvad eksporten koster, og hvor længe leverandøren opbevarer dem efter en opsigelse. Kan vi bruge vores kassesystem som stempelur?Ofte ja, hvis personalet logger på kassen ved vagtstart, og systemet kan levere en rapport med start og slut pr. dag pr. person. To forbehold: kassen skal stå der, hvor vagten begynder, og timerne skal kunne eksporteres til løn. Kan systemet kun vise, hvem der solgte hvad, er det ikke en arbejdstidsregistrering. Gratis guide ## Sådan vælger du det rette kassesystem I butik og café hænger stempeluret og kassen ofte sammen — og købsbeslutningen er den samme øvelse to gange. Guiden samler de spørgsmål, der skiller løsningerne fra hinanden, inkl. huskelisten til leverandørmødet. Den handler om kassesystemer, ikke om tidsregistrering — men tjeklisten kan bruges begge steder. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik. Kom videre ## Få regnet jeres løsning igennem Vi kigger på, hvor mange der skal stemple, hvor de møder ind, og hvad I allerede har stående — og giver jer en pris på hardware, abonnement og opsætning. Uforpligtende og uden salgstale. **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** +45 63 13 14 13 Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Antal medarbejdere, der skal stemple Få en pris Vi ringer inden for én hverdag. Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig. ## Kilder - [LBK nr. 982 af 12.08.2024, bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet — § 4 og § 4 b](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/244617) - [VEJ nr. 9666 af 05.09.2024: Arbejdstilsynets vejledning om daglig hvileperiode (11-timers reglen)](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/244837) - [Datatilsynet, 18.06.2019: Vejledende udtalelse om fingeraftryk til kontrol af arbejdstid](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2019/jun/vejledende-udtalelse-om-fingeraftryk) - [Datatilsynet, 08.07.2020: Brug af fingeraftryk ved adgangskontrol](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2020/jul/brug-af-fingeraftryk-ved-adgangskontrol) - [Datatilsynet: Særlige fokusområder for tilsynsaktiviteterne i 2026 — kontrol af ansatte](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/generelt-om-tilsyn/saerlige-fokusomraader-for-datatilsynets-tilsynsaktiviteter-i-2026) - [Datatilsynet: Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold (vejledning, marts 2023)](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/databeskyttelse-i-forbindelse-med-ansaettelsesforhold) - [Hulgaard Advokater, 11.05.2026: Overvågning af medarbejdere — fokusområde for Datatilsynet i 2026](https://www.hulgaardadvokater.dk/overvaagning-af-medarbejdere-fokusomraade-for-datatilsynet-i-2026/) - [Skattestyrelsen: Krav til digital salgsregistrering for visse brancher fra 2024](https://skat.dk/erhverv/nye-krav-til-digital-salgsregistrering-for-visse-brancher-i-2024/for-leverandoerer-system-til-digital-salgsregistrering) - [Danmarks Statistik, april 2026: 3.085.300 lønmodtagerjob](https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52130) - [Danmarks Statistik, januar 2026: branchetal for engros- og detailhandel samt overnatning og restauranter](https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51556) Siden er skrevet den 9. september 2026 og bygger på de regler og priser, der gælder på dette tidspunkt. Den er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning om jeres konkrete forhold. Hardwarepriser oplyses altid konkret, da de afhænger af antal terminaler og opsætning. ## Skal vi finde den rigtige løsning til jer? Ti minutter i telefonen er nok til at afgøre, om I skal have en terminal, en app eller blot en indstilling i det kassesystem, I allerede har. Ring, eller book en tid. [Få en pris](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Stempelur fra 29 kr. pr. medarbejder/md. [Få en pris](#demo) --- ## DMARC-opsætning for virksomheder: sådan stopper I, at fakturamails lander i spam Source: https://jit.nu/spf-dkim-dmarc-fakturamails/ *Microsoft afviser mail uden DMARC, og statens krav 10 forpligter myndigheder til at følge jeres politik. Se de fem trin, der ikke blokerer egne fakturaer.* E-mailsikkerhed · opdateret 1. oktober 2026 # DMARC-opsætning for virksomheder: sådan stopper I, at fakturamails lander i spam Microsoft afviser nu mail fra domæner uden SPF, DKIM og DMARC. Statslige myndigheder er direkte forpligtet til at overholde jeres DMARC-politik, når de modtager jeres mail. Og i maj 2026 blev DMARC en rigtig internetstandard med nye regler for selve DNS-recorden. Her er, hvad danske virksomheder skal gøre – i den rækkefølge der ikke blokerer jeres egne fakturaer. [Få et gratis domænetjek](#tjek) [Se de fem trin](#trin) **Dansk hosting og M365 siden 1999** **Vi retter DNS for jer** **Ingen binding på rådgivningen** Hurtig test ## Er jeres domæne i orden? Tre opslag afgør det. Slå dem op i en terminal eller bed jeres it-leverandør om svaret: **1**`dig +short TXT jeres-domaene.dk` – står der en `v=spf1`-record, og slutter den på `-all`? **2**`dig +short TXT selector._domainkey.jeres-domaene.dk` – svarer DKIM-selektoren med en offentlig nøgle? **3**`dig +short TXT _dmarc.jeres-domaene.dk` – står der `v=DMARC1`, og hvad er `p=` sat til? **Mangler en af de tre, eller står der `p=none` uden at nogen læser rapporterne, er domænet i praksis ubeskyttet – og jeres fakturamails er i risiko.** Det starter næsten altid ens. En kunde ringer og siger, at fakturaen aldrig er kommet. I sender den igen. Den kommer heller ikke frem. I kigger i mailloggen: afsendt, leveret, ingen fejl. Men hos modtageren ligger den i uønsket post – eller er aldrig nået ind over kanten. Forklaringen er næsten altid den samme, og den har intet med indholdet i mailen at gøre. Modtagerens mailserver kunne ikke bekræfte, at mailen rent faktisk kom fra jeres domæne. I 2026 er det ikke længere en gråzone, hvor man kan håbe på det bedste: de store mailudbydere afviser, og danske statslige myndigheder *skal* afvise. ## Hvorfor fakturamails pludselig lander i spam **Kort svar**Mailudbyderne tjekker nu, om afsenderdomænet kan bevise sin identitet med SPF, DKIM og DMARC. Mangler beviset, ryger mailen i spam eller bliver afvist. Google og Yahoo håndhæver fra februar 2024, Microsoft fra 5. maj 2025, og danske statslige myndigheder er forpligtet af krav 10 i de tekniske minimumskrav. I mange år var e-mail et tillidssystem uden kontrol. Enhver server kunne skrive hvad som helst i afsenderfeltet, og modtageren måtte selv gætte. Det er den svaghed, som faktura- og direktørsvindel bygger på: en mail, der ser ud, som om den kommer fra jer, med et nyt kontonummer. Svaret fra branchen har været at vende bevisbyrden: en mail er ikke troværdig, før afsenderen kan bevise det. Beviset leveres med tre DNS-records – SPF, DKIM og DMARC – og i løbet af 2024 til 2026 er de tre gået fra anbefaling til adgangskrav. Et nyt kontonummer i en fakturamail er den anden halvdel af samme angreb æ og fra 2027 skal bankerne kontrollere, om navnet på modtageren passer til kontoen. Vi har gennemgået, hvad [verifikation af modtager betyder for kreditorstamdata og betalingsfiler](https://jit.nu/verifikation-af-modtager-bogholderi/). Konsekvensen er ubehagelig for den almindelige danske virksomhed: det er ikke spam-mailen, der bliver stoppet først. Det er den legitime faktura fra en virksomhed, der sender fra tre forskellige systemer – økonomisystemet, Microsoft 365 og nyhedsbrevsplatformen – hvor kun det ene er skrevet ind i SPF-recorden. PwC’s *Cybercrime Survey 2025*, offentliggjort 24. november 2025 på baggrund af svar fra 405 danske ledere, sikkerhedschefer og it-specialister, peger på phishing som den klart mest udbredte angrebsform: 62 pct. af de virksomheder, der havde oplevet en sikkerhedshændelse, nævnte phishing. Samme undersøgelse viser, at kun 13 pct. vurderer, at de har implementeret NIS2-kravene fuldt ud. **62 %**af danske virksomheder med en sikkerhedshændelse peger på phishing som angrebsformen (PwC, nov. 2025) **5.000**mails om dagen er grænsen, hvor både Google og Microsoft kræver SPF, DKIM *og* DMARC **0,3 %**er den spamrate, Google kræver, at afsendere holder sig under **500.000 kr.**om dagen er TDC Erhvervs estimat for tabet hos en stor dansk virksomhed under et angreb (marts 2026) TDC Erhverv offentliggjorde 4. marts 2026 rapporten *Er jeres virksomhed klar til i morgen?*, som viser, at andelen af store danske virksomheder ramt af cyberangreb steg fra 6 til 14 pct. på et år, og for mellemstore virksomheder fra 5 til 13 pct. > »Vi har set mere end en fordobling i antallet af cyberangreb på ét år.« John Henriksen, CEO, TDC Erhverv (4. marts 2026) Det er baggrunden for, at mailudbyderne har mistet tålmodigheden. Og det er grunden til, at en mangelfuld DNS-opsætning i dag koster leverede fakturaer – ikke blot en dårlig score i et scanningsværktøj. Når en fakturamail bliver afvist af modtagerens server, er det både et likviditetsproblem og et bilagsproblem. Foto: Unsplash. ## SPF, DKIM og DMARC: hvad de tre faktisk gør **Kort svar**SPF fortæller, hvilke servere der må sende for jeres domæne. DKIM signerer mailen kryptografisk, så den kan bevise sin oprindelse. DMARC binder de to sammen, kræver at afsenderen i From-feltet stemmer, og fortæller modtageren hvad der skal ske, når det ikke gør: intet, karantæne eller afvisning. De tre er ikke alternativer. De løser hver sin del af problemet, og de virker kun samlet. Den vigtigste og mest oversete detalje er **alignment**: DMARC kræver, at det domæne, SPF eller DKIM beviser, er det samme domæne, som modtageren ser i From-feltet. Det er præcis her, de fleste danske opsætninger falder – fordi et nyhedsbrevssystem eller et ERP-system sender med sit eget konvolutdomæne, mens From-feltet siger jeres. TeknologiDNS-recordHvad den beviserHvad der sker, når den fejler alene **SPF** Sender Policy FrameworkTXT på selve domænet: `v=spf1 include:... -all`At afsendende IP-adresse er godkendt af domæneejerenMailen kan stadig leveres – men DMARC kan ikke bestå via SPF. Overlevede videresendelse gør SPF upålidelig. **DKIM** DomainKeys Identified MailTXT på `selektor._domainkey`At mailen er signeret med domænets private nøgle, og at indholdet ikke er ændret undervejsSignaturen fejler, DMARC kan ikke bestå via DKIM. Fejler typisk, hvis en mailgateway omskriver emnefeltet. **DMARC** politik og rapporteringTXT på `_dmarc`: `v=DMARC1; p=reject; rua=...`At From-domænet stemmer med det, SPF eller DKIM beviste (alignment)Uden DMARC er der ingen politik – og Microsoft, Google og Yahoo behandler domænet som uverificeret for bulk-afsendelse. **Supplement:** MTA-STS, TLS-RPT og DANETXT/TLSA og en policy-fil over HTTPSAt mailen skal krypteres på vej ind, og at serverens certifikat er det rigtigeIkke et DMARC-krav, men krav 9 og 20 i statens tekniske minimumskrav for indgående mailgateways. Jeres afsender ERP, M365, nyhedsbrev TRIN 1 SPF-opslag Er IP’en godkendt? DKIM-signatur tjekkes TRIN 2 DMARC-alignment Stemmer From-domænet med det, SPF eller DKIM netop beviste? Alignment OK → leveret i indbakken Fejl + p=quarantine → uønsket post Fejl + p=reject → afvist med 5.7.x Mangler DMARC-recorden helt, er der ingen politik – og store modtagere behandler domænet som uverificeret. Statslige myndigheder er forpligtet til at følge den politik, afsenderen har sat (krav 10). Figur 1: En mails vej gennem kontrollen hos modtageren. Det afgørende punkt er trin 2 – alignment – ikke om SPF eller DKIM i sig selv bestod. Bemærk den asymmetri, der overrasker de fleste: **SPF og DKIM kan hver især bestå, uden at DMARC gør det.** Hvis jeres fakturasystem sender via en udbyder, hvis SPF-record er godkendt for udbyderens eget domæne, men From-feltet siger `faktura@jeres-domaene.dk`, så er der ingen alignment. Mailen passerer udbyderens SPF-kontrol og fejler alligevel DMARC. Det er den mest almindelige årsag til, at netop *systemmails* – fakturaer, ordrebekræftelser, påmindelser – rammes hårdere end almindelig korrespondance fra Outlook. ## Staten skal afvise jeres mail, hvis DMARC ikke passer **Kort svar**Krav 10 i De tekniske minimumskrav for statslige myndigheder lyder ordret: »Afsenders DMARC-politik skal overholdes ved modtagelse.« Sætter I p=reject og har en fejl i SPF eller DKIM, er myndigheden forpligtet til at afvise jeres faktura. Det gælder lige så meget den anden vej: staten skal selv have p=reject på alle domæner. Her er pointen, som næsten ingen danske vejledninger nævner. De fleste artikler om DMARC handler om at beskytte sig mod at blive misbrugt. Men i Danmark findes der et sæt bindende krav, som gør jeres egen DMARC-politik til *modtagerens* pligt – og dermed til en reel driftsrisiko for jeres fakturaflow. Dokumentet heder **De tekniske minimumskrav for statslige myndigheder 2024** og udgives af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Den udgave, der gælder nu, er opdateret i september 2025. Fire af kravene handler direkte om mail, og de rammer jer som leverandør: ### Krav 10 – modtagerens pligt »Afsenders DMARC-politik skal overholdes ved modtagelse.« Formålet er ordret at reducere forfalskede mails ved at sikre overensstemmelse med afsenderdomænets DMARC-politik. **Jeres politik er myndighedens instruks.** ### Krav 23 – reject på alle domæner »DMARC REJECT policy implementeres på alle domæner tilhørende myndigheden.« Anvisningen kræver reject på hoved- og subdomæner, SPF på alle hoved- og subdomæner og DKIM på alle hoveddomæner samt de subdomæner, der indgår i mailflow. ### Krav 9 og 20 – kryptering på vej ind »Kommunikation med mail-protokoller skal krypteres og anvende minimum TLS 1.2«, og der skal bruges **DANE** for alle indgående mailgateways med gyldige TLSA-records. Sender jeres system uden TLS, kommer mailen ikke ind. ### Krav 18 og 19 – DNSSEC DNSSEC skal tilknyttes alle myndighedens domæner, og indgående mailgateways skal ligge i DNSSEC-signerede domæner. Det stiller i praksis krav til, at jeres egen DNS-udbyder understøtter DNSSEC. Kombinationen er det, der gør det skarpt. Krav 23 betyder, at **enhver mail, I modtager fra en statslig myndighed, er beskyttet af reject.** Krav 10 betyder, at **enhver mail, I sender til en myndighed, bliver målt mod jeres egen politik.** Sætter I p=reject, fordi en konsulent anbefalede det, og glemmer at få nyhedsbrevssystemet eller det nye bogføringssystem ind i SPF-recorden, har I selv givet staten instruks om at kassere jeres fakturaer. Uden varsel, uden bounce til bogholderen i mange tilfælde, og uden at nogen opdager det, før rykkeren kommer. Styrelsen for Samfundssikkerhed er samtidig den myndighed, der anbefaler reject til *alle*. I vejledningen *Reducer risikoen for falske mails*, 2. udgave, februar 2022, står anbefalingen uden forbehold: > »Anvend DMARC med en REJECT-politik på alle domæner. Implementer SPF og DKIM på alle domæner.« Center for Cybersikkerhed, *Reducer risikoen for falske mails*, 2. udgave, februar 2022 (nu Styrelsen for Samfundssikkerhed) Samme vejledning beskriver vejen derhen: start med at monitorere med politikken `none`, gennemgå de aggregerede leveringsrapporter, og eskalér derefter til reject. For **passive domæner** – domæner, I ejer, men ikke sender fra – anbefales SPF med `-all`, DMARC med `p=reject` og en tom DKIM-record på `*._domainkey`. Og for at dække subdomæner skal recorden indeholde `sp=reject`. **Vigtigt om passive domæner**Har I registreret stavefejlsvarianter af jeres domæne for at beskytte brandet, er de i dag en åben ladeport, hvis de står uden SPF, DKIM og DMARC. En svindler kan sende »fra« dem uden modstand. De tre records koster ingenting at sætte op på et domæne, der aldrig sender mail. ## Microsoft, Google og Yahoo: de krav, der allerede gælder **Kort svar**Google og Yahoo har krævet SPF eller DKIM af alle afsendere siden februar 2024, og både SPF, DKIM og DMARC af afsendere med over 5.000 mails om dagen. Microsoft indførte samme krav for Outlook.com, Hotmail.com og Live.com den 5. maj 2025, med mindst p=none og alignment via SPF eller DKIM. De store modtagere handler ikke på dansk lovgivning, men deres beslutninger rammer danske virksomheder lige så hårdt. Google annoncerede kravene i oktober 2023 og satte fristen til februar 2024 med formuleringen om afsendere, der sender »more than 5,000 messages to Gmail addresses in one day«. Ud over autentificering kræver Google afmelding med ét klik behandlet inden for to dage, og en spamrate, afsenderen skal holde sig under – i praksis 0,3 pct. Microsoft fulgte efter. Fra **5. maj 2025** skal domæner, der sender 5.000 mails eller mere om dagen til Outlook.com, Hotmail.com og Live.com, have gyldig SPF, bestået DKIM og en DMARC-record med mindst `p=none` og alignment via SPF eller DKIM. Mail, der ikke opfylder kravene, blev i første fase lagt i uønsket post, og Microsoft har siden varslet direkte afvisning med en 5.7.x-fejl om, at afsenderdomænet ikke lever op til det krævede autentifikationsniveau. ModtagerGælder fraHvem rammesKravKonsekvens **Gmail / Google Workspace**Februar 2024Alle afsendere; skærpet over 5.000 mails/dag til GmailSPF eller DKIM for alle. Over grænsen: SPF, DKIM, DMARC, alignment, ét-kliks afmeldingSpam eller afvisning. Spamrate skal under 0,3 pct. **Yahoo**Februar 2024, udrullet gradvistAlle afsendere; skærpet for bulkMinimum SPF eller DKIM. Bulk: både SPF og DKIM samt DMARC-politik, List-Unsubscribe med ét klik, afmelding behandlet inden to dageSpam eller afvisning. Samme spamratekrav på 0,3 pct. **Outlook.com, Hotmail, Live**5. maj 2025Domæner med 5.000+ mails/dag til disse adresserSPF skal bestå, DKIM skal bestå, DMARC mindst `p=none` med alignment via SPF eller DKIMFørst uønsket post, derefter afvisning med 5.7.x **Danske statslige myndigheder**Krav 10 og 23, opdateret september 2025Alle, der sender til eller modtager fra statenMyndigheden skal overholde afsenderens DMARC-politik og selv have reject på alle domæner, DANE og TLS 1.2 på indgående gatewaysJeres egen politik afgør, om fakturaen leveres eller kasseres Grænsen på 5.000 mails om dagen lyder højt for en håndværksvirksomhed med fire mand. Det er den sjældent. Tæl ordrebekræftelser, fakturaer, rykkere, leveringsbeskeder fra webshoppen, kalenderinvitationer og nyhedsbrevet med, og et mellemstort dansk firma kan passere grænsen på en travl mandag. Og uanset volumen gælder bundkravet om SPF eller DKIM for *alle* afsendere hos både Google og Yahoo. Hvis I sender fakturaer som PDF i e-mail i stedet for som struktureret e-faktura, er I dobbelt udsat: både for leveringsproblemet her og for [de formatkrav, der afgør om en elektronisk faktura bliver afvist af modtagerens system](/oioubl-validering-2026/). ## DMARC blev en rigtig standard i maj 2026 – og det ændrer jeres record **Kort svar**I maj 2026 udkom RFC 9989, 9990 og 9991, som erstatter den gamle RFC 7489 og gør DMARC til Standards Track. Det vigtigste for jer: `pct`-tagget er fjernet helt, der er kommet et nyt `np`-tag for ikke-eksisterende subdomæner, og organisationsdomænet findes nu med et DNS-opslagstræ i stedet for Public Suffix List. DMARC har i ti år levet som en informational RFC – en beskrivelse af noget, branchen alligevel gjorde. Det ændrede sig i maj 2026. IETF udgav tre dokumenter på Standards Track, som tilsammen erstatter RFC 7489 og RFC 9091: - **RFC 9989** – *Domain-Based Message Authentication, Reporting, and Conformance (DMARC)*, selve protokollen - **RFC 9990** – *DMARC Aggregate Reporting*, de XML-rapporter modtagerne sender tilbage - **RFC 9991** – *DMARC Failure Reporting*, de detaljerede fejlrapporter Opdelingen i tre er praktisk: specifikationen kan nu vedligeholdes i dele. Men tre ændringer har direkte betydning for den DNS-record, I har stående i dag. ElementRFC 7489 (2015)RFC 9989 (maj 2026)Hvad I skal gøre `pct=`Procentdel af mail, politikken skulle gælde for. Brugt til gradvis udrulning.**Fjernet helt fra specifikationen.**Fjern `pct=` fra recorden. Udfasning sker nu ved at skifte politik, ikke ved at sample. `sp=`Politik for subdomæner.Bevaret, men virker sammen med det nye `np`-tag.Sæt `sp=reject`, så subdomæner ikke står åbne. `np=`Fandtes ikke.Nyt tag: politik for **ikke-eksisterende** subdomæner.Sæt `np=reject`. Det lukker den klassiske »faktura.jeres-domaene.dk«-svindel. Find organisationsdomænePublic Suffix List, en ekstern liste.**DNS Tree Walk** – modtageren går op gennem DNS, maks. otte opslag.Ingen handling for de fleste, men komplekse koncerner med mange niveauer bør teste, at politikken stadig findes. StatusInformational.Standards Track.Argumentet »det er bare en anbefaling« holder ikke længere over for revisor eller forsikringsselskab. Vær opmærksom på, at udrulningen af RFC 9989 i mailudbydernes systemer tager tid, og at en record med `pct=` fortsat vil blive læst af de fleste modtagere i en overgangsperiode. Men hvis I alligevel skal igennem jeres DNS i efteråret 2026, er det nu, de fire linjer rettes – ikke om to år, når et scanningsværktøj flager dem. **Det praktiske råd**En moderne DMARC-record for et dansk driftsdomæne i oktober 2026 ser sådan ud: `v=DMARC1; p=reject; sp=reject; np=reject; rua=mailto:dmarc@jeres-domaene.dk; adkim=s; aspf=s`. De to sidste tags strammer alignment til nøjagtigt domænematch – sæt dem først, når rapporterne har været rene i en måned. ## Sådan ruller I det ud uden at blokere jeres egne fakturaer **Kort svar**Kortlæg alle systemer, der sender i jeres navn. Byg SPF-recorden ud fra listen og hold den under ti DNS-opslag. Slå DKIM til i hvert system. Start DMARC på p=none med rapportering, læs rapporterne i fire til seks uger, og eskalér derefter til quarantine og reject. Ryk aldrig til reject, før rapporterne har været rene. Rækkefølgen er hele pointen. Den hyppigste fejl, vi rydder op efter, er en virksomhed, der har læst en engelsk blog, sat `p=reject` samme eftermiddag og først tre uger senere fundet ud af, at ordrebekræftelserne fra webshoppen ikke er kommet frem i mellemtiden. 1**Kortlæg afsenderne**Lav en liste over *alt*, der sender med jeres domæne i From-feltet: Microsoft 365, økonomisystemet, webshoppen, nyhedsbrevsplatformen, bookingsystemet,servicedesken, kopimaskinen der mailer scannede bilag, og eventuelle eksterne bureauer. Listen er næsten altid længere, end nogen tror. 2**Byg SPF korrekt**Én SPF-record pr. domæne – to records gør recorden ugyldig. Hold jer under grænsen på ti DNS-opslag; hver `include:` tæller. Start med `~all` (softfail) og skift til `-all` (hardfail), når alle afsendere er identificeret, præcis som Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler. 3**Slå DKIM til alle steder**DKIM signeres af det system, der sender. Hver platform får sin egen selektor og sin egen nøgle i jeres DNS. Brug mindst 2048 bit, hvor udbyderen tillader det, og noter hvilken selektor der hører til hvilket system – ellers er fejlsøgning om to år umulig. 4**Start DMARC på none med rapportering**`v=DMARC1; p=none; rua=mailto:dmarc@jeres-domaene.dk`. Nu sker der ingenting med jeres mail, men I begynder at modtage de aggregerede XML-rapporter, RFC 9990 beskriver. Få dem ind i et værktøj, der kan læse dem – rå XML er ubrugeligt i hånden. 5**Eskalér, når rapporterne er rene**Fire til seks uger er et realistisk forløb for en virksomhed med fem-ti afsendersystemer. Gå til `p=quarantine`, hold øje i to uger, og afslut på `p=reject` med `sp=reject` og `np=reject`. Stop ikke på quarantine – det er halv beskyttelse. 1 2 3 4 5 Kortlægning UGE 0 SPF + DKIM UGE 1 p=none UGE 1-5 p=quarantine UGE 5-7 p=reject UGE 7+ Find alle systemer, der sender i jeres navn Én SPF-record, maks. ti DNS-opslag Ingen effekt på mail, rapporter begynder Fejlende mail i uønsket post Fuld beskyttelse, også sp og np Herefter: læs rapporter løbende Typisk forløb for en virksomhed med fem til ti afsendersystemer. Spring aldrig trin 3 og 4 over. Figur 2: Udrulningen i fem trin. Tiden mellem trin 3 og 5 er ikke spildtid – det er der, I opdager de afsendere, ingen huskede. Har I Microsoft 365 som mailplatform, er trin 2 og 3 enklere, end mange tror: DKIM slås til pr. domæne i Defender-portalen, og de to CNAME-records kan stå i jeres DNS på et kvarter. Det er kortlægningen i trin 1, der tager tiden. Vi laver den sammen med jer, hvis [vi i forvejen driver jeres Microsoft 365](/hostinglosninger/microsoft-office-365/), eller som en selvstændig opgave. ## NIS2, cyberforsikringen og bogføringsloven: tre grunde mere **Kort svar**NIS2-loven kræver i § 6, stk. 1, nr. 10 multifaktorautentificering og sikret kommunikation, og nr. 4 dækker forsyningskædesikkerhed. Cyberforsikringer kræver dokumenterede tekniske kontroller. Og bogføringslovens § 13 kræver, at regnskabsmaterialet ikke forvanskes – hvilket også gælder et bilag, der aldrig nåede frem. ### NIS2: sikret kommunikation står i loven Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau trådte i kraft 1. juli 2025. Lovens § 6, stk. 1 opregner ti områder, foranstaltningerne som minimum skal omfatte. Nr. 10 er »multifaktorautentificering og sikret kommunikation«, og nr. 4 er forsyningskædesikkerhed. Loven gælder efter § 5 fra 50 ansatte eller 10 mio. euro i omsætning og balance, og kun for enheder i lovens bilag 1 og 2. De fleste danske små og mellemstore virksomheder er derfor ikke direkte omfattet. Men nr. 4 er den paragraf, der rammer alligevel: [når en omfattet kunde skal dokumentere sin forsyningskæde, sender den et sikkerhedsspørgeskema videre til jer](/nis2-underleverandoer-spoergeskema/) – og spørgsmålet om SPF, DKIM og DMARC står i stort set alle skemaer, vi har set. Bemærk også § 7, stk. 1, der er usædvanlig direkte: foranstaltningerne »skal være godkendt af enhedens ledelsesorgan. Ledelsesorganet fører tilsyn med foranstaltningernes gennemførelse.« Det er ikke it-afdelingens beslutning, om DMARC står på reject. ### Cyberforsikringen: dokumenterede kontroller eller nedsat dækning Danske cyberforsikringer stiller egne sikkerhedsvilkår, og de gælder fra første police – uanset virksomhedens størrelse. Policerne kræver typisk stærke adgangskoder, relevante tekniske kontroller, rettidige sikkerhedsopdateringer og dokumentation for, at kravene er opfyldt. Som Beierholm formulerer det om konsekvensen: »Hvis disse krav ikke er opfyldt – eller ikke kan dokumenteres – har forsikringsselskabet i nogle tilfælde mulighed for helt eller delvist at afvise dækning.« En DMARC-record på reject er en af de nemmeste tekniske kontroller at dokumentere: den står i offentlig DNS, og enhver kan slå den op. [Vi har gennemgået de typiske sikkerhedsvilkår i danske cyberpolicer i en selvstændig artikel](/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/). ### Bogføringsloven: et bilag, der aldrig kom frem Bogføringslovens § 4 opregner syv typer regnskabsmateriale, og nr. 3 er bilag. § 13 lyder: »Virksomheder skal sikre, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.« Når en fakturamail afvises af modtagerens server, er det primært jeres likviditet, der lider. Men den anden vej er alvorligere: hvis *leverandørfakturaer* til jeres bogholderi havner i uønsket post og bliver slettet automatisk efter 30 dage, har I et bilag, der aldrig nåede ind i materialet. Det er ikke en teknisk detalje – det er et hul i transaktionssporet. En korrekt opsat DMARC-politik på jeres *eget* domæne hjælper ikke her; det kræver, at I også holder øje med, hvad jeres mailfilter gør med indgående post, og [at I har en backup af postkassen, der rækker længere end Microsofts egne papirkurve](/backup-microsoft-365-bogfoeringsloven/). **Den praktiske konsekvens**Gennemgå karantænemappen i jeres mailfilter en gang om måneden, og sæt opbevaringstiden for karantæne så højt, systemet tillader. De fleste danske virksomheder, vi gennemgår, finder mindst én ægte leverandørfaktura i karantænen ved første gennemgang. ## De syv fejl, vi oftest finder i danske opsætninger **Kort svar**To SPF-records på samme domæne, mere end ti DNS-opslag i SPF, DKIM slået til uden at være verificeret, p=none der har stået i tre år uden at nogen læser rapporterne, manglende sp og np, ubeskyttede passive domæner, og et nyt system der blev koblet på uden at DNS blev rettet. FejlHvorfor den opstårHvad den kosterRettelse **To SPF-records**Et nyt system tilføjer sin egen i stedet for at udvide den eksisterendeSPF bliver ugyldig for *alle* afsendere – ikke kun den nyeFlet til én record med flere `include:` **Over ti DNS-opslag**Hver `include:` tæller, og nogle udbydere bruger flere interntSPF giver permerror, og DMARC kan ikke bestå via SPFFjern ubrugte includes eller brug SPF-flattening med overvågning **DKIM »slået til« men aldrig verificeret**CNAME-records blev oprettet, men peger forkert eller er ikke aktiveret i portalenIngen signatur på udgående mail. Opdages først, når DMARC strammesSlå selektoren op med `dig` og send en testmail til en ekstern konto **`p=none` i tre år**Nogen satte den op for at »begynde et sted« og fik aldrig læst rapporterneNul beskyttelse mod spoofing. Opfylder Microsofts minimumskrav, men ikke statens krav 23Sæt rapporterne ind i et værktøj og læg en dato for eskalering i kalenderen **Manglende `sp` og `np`**Standardrecords fra guides indeholder kun `p=`Subdomæner og opdigtede subdomæner står åbne for svindelTilføj `sp=reject` og `np=reject` (RFC 9989) **Ubeskyttede passive domæner**Stavefejlsvarianter og gamle domæner glemmesSvindleren sender frit i jeres navn fra et domæne, I selv ejerSPF `-all`, `p=reject` og tom DKIM på `*._domainkey` **Nyt system uden DNS-rettelse**Marketing eller bogholderi tager et værktøj i brug uden at spørge itNetop de mails, der betyder mest, fejler – fordi de er nye i flowetGør DNS-rettelse til en fast del af checklisten, når et system tages i brug Den syvende er den farligste, fordi den aldrig bliver mindre sandsynlig. En DMARC-opsætning er ikke et projekt, der afsluttes – det er en kontrol, der skal følge med hver gang virksomheden tager et nyt system i brug. Derfor er den månedlige gennemgang af rapporterne mere værd end selve opsætningen. ## Få NIS2-tjeklisten på to sider De ti områder i NIS2-lovens § 6, stk. 1 – stillet op som en tjekliste, I kan gå igennem på et ledelsesmøde. Sikret kommunikation er ét af dem. Send mig tjeklisten Vi sender tjeklisten med det samme. Ingen opringning, medmindre du beder om det. ## Hvad JITS gør for jer **Kort svar**Vi kortlægger alle jeres afsendersystemer, bygger SPF, DKIM og DMARC korrekt op, overvåger rapporterne i udrulningsperioden og eskalerer til reject, når det er sikkert. Driver vi i forvejen jeres hosting eller Microsoft 365, retter vi DNS undervejs uden ekstra koordinering. JITS ApS har ligget i Søndersø på Fyn siden 1999 og driver hosting, Microsoft 365, økonomisystemer og webshops for danske virksomheder. Mailsikkerhed ligger i krydsfeltet mellem alle fire – og det er netop derfor, den så ofte falder mellem stolene hos virksomheder med flere leverandører. ### Domænetjek Vi slår jeres domæner op og leverer en rapport over SPF, DKIM, DMARC, DNSSEC og MX – med en konkret liste over, hvad der skal rettes, og i hvilken rækkefølge. Også for jeres passive domæner. ### Udrulning og overvågning Vi sætter rapportering op, læser de aggregerede rapporter for jer og siger til, når det er sikkert at gå fra none til quarantine og videre til reject. I behøver ikke selv læse XML. ### Drift bagefter Nye systemer kommer til. Vi holder SPF-recorden under ti opslag, tilføjer DKIM-selektorer for nye platforme og fanger det, før en faktura bliver afvist. Mailsikkerhed er sjældent et selvstændigt projekt hos vores kunder. Det bliver aktuelt, når en kunde spørger i et leverandørskema, når forsikringen skal fornys, eller når en faktura ikke kom frem. Vi tager det derfra – uden at I først skal igennem en strategiproces. JITS ApS · Søndersø, Fyn · siden 1999 Ligger jeres hjemmeside og mail i forvejen hos os, er DNS-arbejdet inkluderet i den løbende drift. [Se vores webhotel- og hostingløsninger](/hostinglosninger/webhotel/), eller læs om, [hvordan vi beskytter endepunkterne, når en phishingmail alligevel slipper igennem](/service/sikkerhed/sentinelone/). DNS-rettelserne tager minutter. Kortlægningen af, hvem der sender i jeres navn, tager dagen. Foto: Unsplash. ## Ofte stillede spørgsmål om SPF, DKIM og DMARC **Kort svar**De spørgsmål, vi oftest får fra danske virksomheder: om DMARC kan blokere egne mails, hvad p=none er værd, om små virksomheder er omfattet, hvad det koster, og hvor lang tid udrulningen tager. Kan DMARC blokere vores egne mails?Ja – hvis I springer udrulningen over. Sætter I `p=reject` uden først at have kortlagt alle afsendersystemer og set rene rapporter, vil de systemer, der mangler i SPF og DKIM, få deres mails afvist. Derfor starter man altid på `p=none` med rapportering og bruger fire til seks uger på at se, hvad der faktisk sender i jeres navn. Er `p=none` godt nok?Det opfylder Microsofts minimumskrav for høj-volumen-afsendere til Outlook.com, men det beskytter ikke mod spoofing: politikken siger bogstaveligt talt »gør ingenting«. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler reject på alle domæner, og statens eget krav 23 kræver reject. `p=none` er et mellemstadie, ikke et mål. Vores virksomhed har 12 ansatte. Er vi omfattet af noget af det her?Af NIS2-loven sandsynligvis ikke – § 5 sætter grænsen ved 50 ansatte eller 10 mio. euro, og kun for enheder i lovens bilag 1 og 2. Men af Google og Yahoos bundkrav om SPF eller DKIM er I omfattet som alle andre afsendere, og af krav 10 bliver I ramt i det øjeblik, I sender en faktura til en statslig myndighed. Størrelse er ikke et værn her. Hvad betyder det, at DMARC blev til RFC 9989?At DMARC gik fra at være en beskrivelse af branchepraksis (RFC 7489, informational) til en egentlig standard på Standards Track. For jeres DNS-record betyder det konkret, at `pct=` er fjernet, at der er kommet et `np=`-tag for ikke-eksisterende subdomæner, og at organisationsdomænet nu findes med et DNS-opslagstræ i stedet for Public Suffix List. De tre dokumenter er RFC 9989, 9990 og 9991, alle fra maj 2026. Hvor lang tid tager en udrulning?For en virksomhed med fem til ti afsendersystemer er syv til otte uger realistisk fra kortlægning til `p=reject`. Selve DNS-arbejdet er timer. Det er ventetiden på rapporter – og på at finde de systemer, ingen huskede – der sætter tempoet. Haster det, fordi en kunde har stillet krav, kan man nå til `p=quarantine` på to til tre uger. Hvad koster det?Et domænetjek med rapport laver vi som en afgrænset opgave. Selve udrulningen prissættes efter antallet af domæner og afsendersystemer – en typisk dansk virksomhed med ét driftsdomæne, to-tre passive domæner og seks afsendersystemer ligger i den lave ende. Er I i forvejen hostingkunde hos os, er DNS-rettelserne en del af driften. Ring på [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) for et konkret bud. Hjælper DMARC mod phishing *mod* os?Kun indirekte. DMARC beskytter jeres domæne mod at blive misbrugt som afsender – altså jeres kunder og samarbejdspartnere mod at blive snydt i jeres navn. Mod phishing, der rammer jeres egne medarbejdere, skal I bruge et mailfilter, endepunktsbeskyttelse og uddannelse. De to ting supplerer hinanden og erstatter ikke hinanden. Hvad er forskellen på SPF `~all` og `-all`?`~all` er softfail: mail fra ukendte servere markeres som mistænkelig, men afvises ikke. `-all` er hardfail: den afvises. Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler at starte på softfail, hvis I er i tvivl om afsenderlisten, og skifte til hardfail, når alle afsendere er identificeret. Til passive domæner, der aldrig sender, skal der altid stå `-all` fra dag ét. ## Kilder - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: De tekniske minimumskrav for statslige myndigheder 2024, opdateret september 2025 (krav 9, 10, 18, 19, 20 og 23)](https://www.sikkerdigital.dk/Media/638931901863386001/De%20tekniske%20minimumskrav%202024%20opdateret%20september%202025.pdf) - [Center for Cybersikkerhed: Reducer risikoen for falske mails, 2. udgave, februar 2022](https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/09/vejledning-dmarc-reducer-risikoen-for-falske-mails-2022.pdf) - [sikkerdigital.dk: DMARC (anti-phishing)](https://www.sikkerdigital.dk/myndighed/tekniske-tiltag/dmarc) - [RFC 9989: Domain-Based Message Authentication, Reporting, and Conformance (DMARC), Standards Track, maj 2026](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9989.html) - [RFC 9990: DMARC Aggregate Reporting, maj 2026](https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc9990.html) - [Google: New Gmail protections for a safer, less spammy inbox (afsenderkrav fra februar 2024)](https://blog.google/products/gmail/gmail-security-authentication-spam-protection/) - [Yahoo Sender Hub: Best practices og afsenderkrav](https://senders.yahooinc.com/best-practices/) - [Microsoft Learn: Email authentication i Microsoft 365 (SPF, DKIM, DMARC)](https://learn.microsoft.com/en-us/defender-office-365/email-authentication-about) - [Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2), § 5, § 6 og § 7](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/434) - [Bogføringsloven (lov nr. 700 af 24. maj 2022), § 4 om regnskabsmateriale og § 13 om sikring mod forvanskning](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/700) - [PwC: Cybercrime Survey 2025, 24. november 2025 (405 respondenter)](https://www.pwc.dk/da/publikationer/2025/cybercrime-survey-2025.html) - [TDC Erhverv: Er jeres virksomhed klar til i morgen?, 4. marts 2026](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14817899/ny-rapport-cyberangreb-mod-danske-virksomheder-fordoblet-pa-et-ar-kan-koste-120-mio-kr-pr-angreb?publisherId=12195769&lang=da) Gratis og uforpligtende ## Få et domænetjek på jeres mailopsætning Vi slår jeres domæner op, gennemgår SPF, DKIM, DMARC, DNSSEC og MX – og sender en konkret liste over, hvad der skal rettes, og i hvilken rækkefølge. Også for de passive domæner, I har glemt. **Svar inden for én arbejdsdag** **Ingen binding** **Dansk support på Fyn** > »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år Vil I hellere tale med nogen med det samme? Ring på [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) eller skriv til [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu). Navn Firma Telefon E-mail Jeres domæne(r) Bestil domænetjek Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om domænetjekket. ## Jeres DMARC-politik er modtagerens instruks Står der `p=reject`, og er SPF eller DKIM ikke i orden, er en statslig myndighed forpligtet til at kassere jeres faktura. Står der ingenting, behandler Microsoft, Google og Yahoo jeres domæne som uverificeret. Begge dele koster leverede mails – og begge dele kan rettes på en formiddag, når kortlægningen er på plads. [Bestil domænetjek](#tjek) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Gratis domænetjek af SPF, DKIM og DMARC[Bestil nu](#tjek) --- ## Effektiv SEO Optimering Fyn – Lokal Digital Vækst Source: https://jit.nu/seo-optimering-fyn/ *SEO optimering Fyn: JITS ApS leverer målbar organisk vækst til fynske virksomheder gennem teknisk SEO, indhold og lokal synlighed.* --- ## Effektiv Webudvikling Søndersø: Digitale Løsninger 2026 Source: https://jit.nu/webudvikling-soendersoe-digitale-loesninger/ *Webudvikling Søndersø: JITS ApS leverer responsive websites, webshops og CMS-løsninger med fokus på hastighed, SEO og brugervenlighed siden 2008.* --- ## ERP konfiguration er bedre end tilpasning Source: https://jit.nu/erp-konfigurationer/ *ERP konfiguration reducerer TCO med 40-60% vs. tilpasning. Få hurtigere opdateringer, lavere vedligehold og kortere ROI-tid.* --- ## ERP med CRM og lagerstyring: Guide til vækst 2026 Source: https://jit.nu/erp-crm-lagerstyring-guide/ *ERP med CRM og lagerstyring giver integreret styring af forretningsprocesser. Få overblik over systemvalg, funktioner og ROI-beregning til 2026.* --- ## ERP system til SMV: Guide til valg og implementering Source: https://jit.nu/erp-system-til-smv-guide/ *ERP-system til SMV: Få konkret guide til valg af løsning, implementering og ROI-beregning. Baseret på 150+ projekter med danske virksomheder.* --- ## EU’s digitale ID-wallet: hvad danske virksomheder skal gøre nu Source: https://jit.nu/eu-digital-id-wallet-danske-virksomheder/ *AltID er landet, og EU-fristen er ikke det, der afgør jeres projekt. Det er registreringspligten i modtagerpartregisteret - og hvad I må spørge om.* SIGNITS · Digital identitet # EU’s digitale ID-wallet: hvad danske virksomheder skal gøre nu Tegnebogen er ikke på vej. Den har været i luften siden **3. juni 2026** som AltID. Det, der afgør, om I lovligt må tage imod beviser fra den, er hverken EU’s frist i december 2026 eller jeres udviklers kalender — det er en **registreringspligt** i lov nr. 301, som fik sine egne regler **1. oktober 2026**. [Book en gennemgang](#demo) [Hent tjeklisten](#guide) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Opsat med **MitID Erhverv** ✓ Søndersø på Fyn Hurtig test ## Skal jeres virksomhed registreres? Fire spørgsmål. Svarer I ja til det første og nej til det andet, er I omfattet af registreringspligten i **§ 9, stk. 2**. 🌐**1.** Skal beviset overføres **via internettet** — webshop, login, selvbetjeningskasse? 🎯**2.** Nøjes I med et bevis for, om kunden er **over eller under** en aldersgrænse? 🔑**3.** Er virksomheden oprettet som **brugerorganisation i MitID Erhverv**? ⚖**4.** Har I taget stilling til, at I bliver **selvstændigt dataansvarlig** for det, I modtager? **3. juni 2026**AltID kunne hentes **1. april 2026**lov nr. 301 i kraft **1. oktober 2026**reglerne om modtagerpartregisteret **2029**før virksomheder selv kan udstede beviser ## Tegnebogen er ikke en fremtidsplan. Den ligger på kundens telefon **Kort svar**Danmark har haft sin nationale digitale identitetstegnebog siden 3. juni 2026, hvor appen AltID kunne hentes. Den første version indeholder et legitimationskort og et aldersbevis, og den er tilgængelig for alle over 13 år med MitID og CPR-nummer. Rammen er lov nr. 301 af 24. februar 2026. Det meste af det, der er skrevet på dansk om EU’s digitale ID-wallet, handler om en frist: medlemsstaterne skal stille en tegnebog til rådighed inden udgangen af 2026. Det er korrekt, og EU-Kommissionen formulerer det selv sådan — *"The framework mandates Member States to provide EU Digital Identity (eID) Wallets to citizens by the end of 2026"*. Men for en dansk virksomhed er den frist allerede overhalet af virkeligheden. Digitaliseringsstyrelsen har bygget sin tegnebog, den hedder **AltID**, og den har kunnet hentes siden **3. juni 2026**. Lovgrundlaget er heller ikke på vej. **Lov nr. 301 af 24. februar 2026 om den nationale digitale identitetstegnebog** trådte i kraft **1. april 2026** (§ 15). Loven er kort — 16 paragraffer — og den beskriver tre dele: en **tegnebogsapplikation**, en **bevisudstedelsesservice** og et **modtagerpartregister**. De to første vender mod borgeren og myndighederne. Den tredje vender mod jer. Appens første version kan to ting, og de er bevidst smalle. Den kan vise et **legitimationskort**, og den kan vise et **aldersbevis**, der alene bekræfter, om brugeren er over en given aldersgrænse. Digitaliseringsstyrelsen beskriver det selv sådan på sin side om appen: *"I den første version af appen kan man oprette et legitimationskort og et aldersbevis"*, og *"Appen er tilgængelig for alle over 13 år, der har et MitID og et CPR-nr."* Et foto på legitimationskortet kræver et nyere pas med chip. > „Vi håber, at danskerne tager godt imod AltID — den er lavet sådan, at man som bruger af AltID selv kan vælge, hvilke oplysninger man deler med andre.“ Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, ved lanceringen 3. juni 2026 Den sætning er ikke markedsføring. Den er en designbeslutning, der får en konkret konsekvens for jeres systemer: når brugeren selv vælger, hvad der deles, kan I ikke længere regne med at få en komplet kundeprofil, fordi I spurgte. I får det, I har registreret jer til at måtte spørge om — og kun det, brugeren godkender i situationen. ## Det, der faktisk stopper projekter: § 9, stk. 2 **Kort svar**En virksomhed skal være registreret i modtagerpartregisteret, når den anvender en teknologi, hvor beviser overføres via internettet. Er I ikke registreret, må I alene anmode om et bevis for, om brugeren er over eller under en aldersgrænse. Hjemlen er § 9, stk. 2 og 3, i lov nr. 301. Her er lovens ordlyd, og den er værd at læse langsomt. **§ 9, stk. 2:** *"En modtagerpart skal være registreret i modtagerpartregisteret, når en modtagerpart anvender en teknologi til at modtage beviser, hvorved beviser overføres via internettet, jf. dog stk. 3."* Og undtagelsen, **§ 9, stk. 3:** *"En modtagerpart, som ikke er registreret i modtagerpartregisteret, kan ved anvendelse af en teknologi, hvor beviser overføres via internettet, alene anmode om at modtage bevis, der bekræfter, hvorvidt en bruger er over eller under en given aldersgrænse."* Det er den sætning, der afgør, hvad et udviklingsprojekt kan levere. En webshop, der vil tjekke 18-års-grænsen på en vare, kan gøre det uden registrering. Samme webshop, der vil udfylde navn og fødselsdato ved oprettelsen af en konto, kan **ikke** — ikke før virksomheden står i registeret. Digitaliseringsstyrelsen skriver det samme på sin side om teknisk integration: *"Hvis din organisation vil anmode om beviser fra AltID, skal din organisation registreres i AltID-modtagerregistret"*, og registrering er ikke nødvendig, hvis I alene modtager aldersbeviset. Bemærk også, hvem der kan være modtagerpart. **§ 2, nr. 5** definerer det som *"En juridisk enhed med et cvr-nummer"* eller *"en juridisk enhed registreret i et register i et andet EU-/EØS-land svarende til Det Centrale Virksomhedsregister"*, *"der kan modtage beviser fra en brugers tegnebogsapplikation"*. En privatperson, en forening uden CVR-nummer eller et projekt uden selvstændig juridisk enhed kan altså ikke registreres. Det er i praksis en begrænsning for koncerner, der lader et driftsselskab køre løsningen for flere søsterselskaber: registreringen følger CVR-nummeret, ikke brandet. I vil modtage et bevis fra AltID Start her Overføres beviset via internettet? Online-flow, login, selvbetjeningskasse NEJ Ingen registreringspligt Visuel kontrol på skærmen eller scanning i butikken JA Kun over/under alder? § 9, stk. 3 intet navn, ingen CPR JA: ingen registrering krævet men I får kun ja eller nej NEJ: I skal stå i registeret, § 9, stk. 2 Registreringspligten afgøres af to spørgsmål: om beviset overføres via internettet, og om I nøjes med et rent aldersbevis. Kilde: lov nr. 301 af 24. februar 2026, § 9, stk. 2 og 3. Den praktiske pointe er, at registreringspligten ikke er et compliance-punkt, I kan tage bagefter. Den afgør, hvilke funktioner jeres løsning overhovedet kan indeholde. Vi har set samme mønster, da MitID Erhverv ændrede vilkårene for signering — det beskriver vi på siden om [MitID Erhverv og signering efter april 2026](https://jit.nu/mitid-erhverv-signering-april-2026/). Rækkefølgen er den samme: afklar adgangen, byg derefter. ## Registeret er også et indsigtsregister — kunden kan se, hvad I spørger om **Kort svar**Modtagerpartregisteret er ikke kun en tilladelsesliste. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at registeret giver borgeren mulighed for i AltID-appen at se, hvilke organisationer der anmoder om hvilke oplysninger. Over-spørgsel bliver dermed synligt for kunden i samme sekund, som den sker. Det er den detalje, der aendrer, hvordan man bør designe sit datafelt-ønske. Hidtil har en virksomhed kunnet bede om rigeligt med oplysninger i en formular, fordi ingen kunne sammenligne. Med tegnebogen bliver anmodningen struktureret, logget og vist. Digitaliseringsstyrelsen beskriver registeret som det, der *"lader borgere se, hvilke organisationer der anmoder om hvilke oplysninger"* i appen. Oven i det ligger ansvarsfordelingen i loven, og den er skarpere, end mange forventer. **§ 14, stk. 4:** *"En modtagerpart er dataansvarlig for sin behandling af de personoplysninger, som er indeholdt i de beviser, der overføres fra den enkelte brugers tegnebogsapplikation."* Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for oprettelsen, for bevisudstedelsesservicen og for leveringen frem til appen (§ 14, stk. 1–2) — men i det øjeblik beviset er hos jer, er det jeres ansvar alene. Det har tre konkrete konsekvenser, som hører i et dokument og ikke i en sprint-backlog: - **Hjemmel pr. felt.** Hvert attribut, I anmoder om, skal kunne begrundes. Et aldersbevis til et aldersbegrænset salg er let at begrunde. Fuldt navn og fødselsdato til et nyhedsbrev er det ikke. - **Sletning og opbevaring.** Et bevis, I har modtaget, er en personoplysning hos jer. Opbevaringsperioden skal fastlægges, og den skal kunne forklares — også hvis beviset blot blev brugt til en døråbning eller et køb. - **Databehandlere.** Kører jeres kassesystem, webshop eller login hos en leverandør, behandler leverandøren beviserne for jer. Det hører i databehandleraftalen — se vores [tjekliste til databehandleraftaler med IT-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/). Den sidste er den, der oftest er overset. Tegnebogen flytter ikke dataansvaret væk fra virksomheden, fordi teknikken er statslig. Den flytter det **tættere på** virksomheden, fordi beviset kommer direkte fra borgerens telefon til jeres system uden et mellemled, I kan pege på. ## Sådan registrerer I jer — trin for trin **Kort svar**Danske virksomheder registrerer sig i en selvbetjeningsløsning på digst.dk med MitID Erhverv eller MitID Privat til Erhverv. Det forudsaetter, at virksomheden er oprettet som brugerorganisation i MitID Erhverv. Registreringen er fuldført, når I har modtaget en kvittering. Reglerne er trådt i kraft 1. oktober 2026. Fremgangsmåden står i **bekendtgørelsen om modtagerpartregister for den nationale digitale identitetstegnebog**, som Digitaliseringsministeriet sendte i høring **30. juni 2026** med frist **7. september 2026** og ikrafttræden **1. oktober 2026** (§ 11). Hjemlen er lovens § 10, hvor *"Ministeren for digitalisering fastsætter regler om forvaltningen af modtagerpartregisteret"* — herunder om registrering og om *"tekniske krav til modtagelse af beviser"*. 1**Tjek MitID Erhverv**Registrering sker med MitID Erhverv eller MitID Privat til Erhverv, og det forudsaetter, at virksomheden er oprettet som brugerorganisation i MitID Erhverv. Mangler det, er det første opgave — ikke integrationen. 2**Udpeg den, der må binde selskabet**Registreringen foretages på CVR-nummeret. Afklar internt, hvem der har rettigheden i MitID Erhverv, før I står med en halvfærdig integration og en mangelende rettighed. 3**Registrer i selvbetjeningen på digst.dk**Oplysningerne kontrolleres mod Det Centrale Virksomhedsregister. I kan angive et andet telefonnummer eller en anden mailadresse end dem, der står i CVR, hvis en fællespostkasse er mere robust end en personlig. 4**Vent på kvitteringen**Registreringen er først fuldført, når modtagerparten har modtaget en kvittering. Læg den i sagen sammen med jeres beslutning om, hvilke beviser I anmoder om. 5**Byg mod dokumentationen på digitaliser.dk**De tekniske krav til sikkerhed og kompatibilitet offentliggøres på digitaliser.dk. Der findes en testversion af appen og et testværktøj til hele forløbet, så integrationen kan prøves, før den møder kunder. En detalje i bekendtgørelsen er vigtig for budgettet: **ændringer i de tekniske krav varsles med mindst seks måneder**, medmindre sikkerhedsmæssige eller andre saglige hensyn kræver kortere varsel eller intet varsel (§ 8, stk. 2). Seks måneder er rigeligt til planlagt vedligehold — men undtagelsen betyder, at en sikkerhedsrelateret ændring kan komme uden varsel. Det hører i en serviceaftale, ikke i et håb. Er virksomheden registreret i et andet EU- eller EØS-land, går registreringen ikke gennem selvbetjeningen. Her skal en direktør eller tilsvarende ledelsesrepræsentant indsende dokumentation, og dokumentationen skal bekræftes af en notar eller på lignende måde. Digitaliseringsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger, og enheden skal løbende sikre, at oplysningerne er korrekte, og straks oplyse om ændringer, der har betydning for registreringen. ## Sanktionen er ikke en bøde. Den er en lukket dør **Kort svar**Loven indeholder ingen straffebestemmelser. I stedet kan Digitaliseringsstyrelsen spærre en registreret modtagerpart, der bruger registeret eller beviserne svigagtigt, ulovligt eller på en måde, der åbenlyst svaekker tilliden til tegnebogen. Genregistrering kræver dokumentation for, at forholdene er afhjulpet. **§ 11, stk. 1** lyder: *"Digitaliseringsstyrelsen kan spærre en modtagerpart, der er registreret i modtagerpartregisteret, hvis denne anvender modtagerpartregisteret eller beviser på en svigagtig eller en anden ulovlig måde, i strid med regler fastsat i medfør af § 10 eller i øvrigt på en måde, der er åbenlyst egnet til at svække tilliden til den nationale digitale identitetstegnebog."* Bemærk formuleringen *"i strid med regler fastsat i medfør af § 10"*. Det er ikke kun svindel, der kan koste adgangen — også en integration, der ikke overholder de tekniske krav. Udkastet til bekendtgørelsen tilføjer en væsentlig retssikkerhedsgaranti: ved svigagtig eller anden ulovlig brug kræves en **endelig retsafgørelse eller myndighedsafgørelse**, før der spærres (§ 9, stk. 2). Genregistrering kan ske på anmodning, hvis enheden dokumenterer, at forholdene er afhjulpet (§ 10). For en virksomhed, der har bygget sin alderskontrol eller sin kundeoprettelse på tegnebogen, er en spærring værre end en bøde: funktionen holder op med at virke, mens sagen kører. Det er argumentet for at have en fallback — manuel kontrol, et andet ID-flow — i løsningen fra dag ét. Tilsynet med selve tegnebogen ligger hos Digitaliseringsstyrelsen efter § 13, stk. 1: *"Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med forvaltning, drift og vedligeholdelse af den nationale digitale identitetstegnebog."* ## De tre måder at modtage et bevis — og hvad de kræver af jer **Kort svar**Digitaliseringsstyrelsen beskriver tre måder: visuel kontrol på borgerens skærm, scanning af en QR-kode borgeren viser, og et online-flow hvor I viser QR-koden og beviset overføres via internettet. Kun den tredje udløser registreringspligt, og kun den tredje kræver et it-system, der kan modtage beviset. Modtagelsen er gratis. Forskellen mellem de tre er ikke teknisk pynt. Den afgør, om projektet er en plakat ved kassen eller en integration med en registrering bag. MetodeHvem viser QR-kodenKræver it-systemRegistrering i registeretTypisk brug **Visuel kontrol**Ingen — beviset vises på skærmenNejNejBar, dør, reception, udlevering **Scanning**Borgeren viser, I scannerScanner eller appNej, hvis I nøjes med aldersbevisetButik, kasselinje, kontrol ved indgang **Online**I viser QR-koden, borgeren scannerJa — systemet skal kunne modtage beviset**Ja** ved alt ud over over/under alderWebshop, login, selvbetjeningskasse Den vigtige nuance: aldersbeviset oplyser **kun**, om borgeren er over en given aldersgrænse. Det er ikke en formildende begrænsning, men en fordel. En butik, der i dag løfter et kørekort op i lyset og dermed ser navn, adresse og fødselsdato, ser med et aldersbevis kun det, der er relevant: ja eller nej. Det er mindre data at beskytte, mindre at slette og mindre at forklare, hvis et kamera har optaget situationen. For butik og detail er det den mest konkrete gevinst — den slutter tæt op ad det, vi beskriver i guiden til [kassesystem til detailhandel](https://jit.nu/kassesystem-detail-komplet-guide/). AltID på kundens telefon beviser gemmes lokalt 1. Visuel kontrol medarbejderen ser skærmen 2. Scanning I scanner kundens QR-kode 3. Online kunden scanner jeres QR-kode Ingen registrering intet it-krav Scanner nok aldersbevis uden registrering Registrering plus integration De tre modtagemetoder stiller vidt forskellige krav. Kun online-flowet kræver både et it-system og en registrering. Kilde: Digitaliseringsstyrelsens sider om AltID for organisationer. ## EU-sporet: hvad forordningen kræver, og hvad den ikke kræver af jer **Kort svar**Forordning (EU) 2024/1183 blev vedtaget 11. april 2024 og trådte i kraft i maj 2024. EU-Kommissionen oplyser, at medlemsstaterne skal stille wallets til rådighed inden udgangen af 2026. Pligten til at *modtage* tegnebogen rammer offentlige myndigheder og en række private tjenester — ikke enhver virksomhed. Vi gennemgik eIDAS 2.0 og december 2026-fristen kort på siden om [digital underskrift på ansættelses- og lejekontrakter](https://jit.nu/digital-underskrift-ansaettelseskontrakt-lejekontrakt/), og den gennemgang gentages ikke her. Det, der mangler i den offentlige debat, er fordelingen mellem **pligt** og **mulighed** — og den er afgørende for, om jeres virksomhed skal gøre noget i det hele taget. Identitet er den ene halvdel af billedet. Den anden er, hvad virksomheden selv automatiserer: AI-forordningens krav om kompetence og gennemsigtighed gælder allerede, og 2. december 2026 er fristen for mærkning af AI-genereret indhold. Se [AI-forordningen: hvad kræves af danske virksomheder nu](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/). Digitaliseringsstyrelsen formulerer det sådan på sin side om eIDAS2: offentlige myndigheder og en række private tjenester, for eksempel inden for finans, *"forpligtes til at understøtte autentifikation og signering med tegnebogen"*, hvis de i forvejen kræver elektronisk identifikation eller skal bruge stærk brugerautentifikation. Samtidig står der, at borgere og virksomheder **ikke** er forpligtet til at anskaffe eller bruge tegnebogen. Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed læser artikel 5f, stk. 2–3 på samme måde i deres fælles perspektivpapir af 18. februar 2025: det er tjenester, der kræver et højt sikringsniveau for brugerautentifikation — at åbne en bankkonto, at oprette en profil hvor alderen skal verificeres og ikke blot oplyses. Oversat til dansk virkelighed: en håndværkervirksomhed, en produktionsvirksomhed eller en webshop uden aldersbegrænsede varer har **ingen pligt** til at modtage tegnebogen. En webshop, der sælger alkohol, nikotin eller fyrværkeri, har derimod en aldersgrænse at håndhæve — og står dermed med et valg mellem en dyr manuel kontrol og et aldersbevis, der er gratis at modtage. En anden detalje i forordningen bliver ofte misforstået i salgsmateriale. EU-Kommissionen oplyser, at *"Creating qualified eSignatures for non-professional use will be free"*. Den gratis kvalificerede underskrift gælder altså **ikke-erhvervsmæssig** brug. Den afløser ikke erhvervssignering, og den følger personen, ikke virksomheden. DatoHvadHvad det betyder for jer 11. april 2024Forordning (EU) 2024/1183 vedtaget, i kraft maj 2024Rammen ligger fast. Detaljerne kommer i gennemførelsesretsakter Slut november 2024Første gennemførelsesretsakter vedtagetTekniske standarder begynder at blive bindende 24. februar 2026Lov nr. 301 om den nationale digitale identitetstegnebogDansk hjemmel til tegnebog, bevisudstedelse og modtagerpartregister 1. april 2026Loven i kraft (§ 15)Registreringspligten er gældende ret, ikke et forslag 3. juni 2026AltID kan hentesKunderne har appen. I kan møde et bevis i morgen 1. oktober 2026Bekendtgørelserne i kraft, herunder om modtagerpartregisteretRegistrering, tekniske krav og spærring har nu detaljerede regler Inden udgangen af 2026EU-Kommissionens frist til medlemsstaterneDanmark er på forkant. Andre EU-wallets kommer til 2029Først her kan virksomheder selv udstede beviserEgne medlemskort og firmabeviser i appen må vente Sidste linje i tabellen er den, der oftest overrasker. I appens første faser er det kun myndigheder, der kan udstede beviser. HORESTA skrev 13. maj 2026 i sin orientering til medlemmerne, at virksomheder **først fra 2029** selv kan udstede digitale beviser. Den der venter på at lægge sit eget loyalitetskort eller medarbejderbevis i tegnebogen, venter altså i år — ikke i måneder. Visuel kontrol kræver hverken registrering eller integration — men den giver heller ikke sikkerhed for, at beviset er ægte og gyldigt. Elektronisk modtagelse gør det. ## Hvad tegnebogen ikke løser: erhvervsidentitet og underskrifter **Kort svar**Tegnebogsapplikationen stilles efter § 3 til rådighed for fysiske personer, og den gratis kvalificerede underskrift gælder ikke-erhvervsmæssig brug. Den afløser derfor hverken MitID Erhverv eller en signeringsløsning til kontrakter. Erhvervsidentitet og dokumentunderskrift er fortsat to andre opgaver. Lovens § 3 er præcis på dette punkt: *"Digitaliseringsstyrelsen stiller en tegnebogsapplikation til rådighed for fysiske personer."* Brugere med CPR-nummer får et identitetsbevis, der sammen med et foto kan fungere som legitimationsbevis; brugere uden CPR-nummer får et bevis for navn og fødselsdato. Der er ingen virksomhedstegnebog, ingen fuldmagtsstruktur og ingen rolle, der siger *"medarbejder hos X med ret til at underskrive for Y"*. Det er netop den oplysning, en kontrakt skal bære. Når en indkøber underskriver en aftale, er det ikke nok at vide, at personen er den, hun siger. Det skal kunne eftervises, at hun kunne binde selskabet, og at dokumentet ikke er ændret bagefter. Den del ligger i MitID Erhverv og i signeringsløsningen — ikke i et aldersbevis på en telefon. Vi har skrevet om bevisbyrden i praksis på siden om [SIGNITS og digital signering](https://jit.nu/signits/). OpgaveAltID / EU-walletMitID ErhvervSIGNITS Bevise alder uden at vise navn**Ja**NejNej Legitimere en privatperson online**Ja**JaVia MitID Bevise, at en medarbejder kan binde selskabetNej**Ja**Bruger MitID Erhverv Underskrive en kontrakt med sporbart bevisforløbNej (kun ikke-erhvervsmæssig brug er gratis)Underliggende identitet**Ja** Udstede jeres egne beviser til appenIkke før 2029NejNej Prisniveauet er værd at holde op mod projektet. SIGNITS koster **99 kr./md.** på Vækst og **299 kr./md.** på Pro, og signering med MitID koster **fra 4 kr. pr. underskrift**. En integration mod tegnebogen er omvendt et udviklingsprojekt med en registrering, en databehandleraftale og en teknisk dokumentation at følge. Den ene opgave er et abonnement; den anden er et projekt. At blande dem sammen er den hurtigste vej til et budget, der skrider. ## Jeres plan for de næste 90 dage **Kort svar**Afklar først, om I overhovedet har en brugssag: en aldersgrænse at håndhæve eller en identitet at bekræfte. Har I det, er rækkefølgen: MitID Erhverv på plads, beslut hvilke beviser I anmoder om, registrer i modtagerpartregisteret, byg mod dokumentationen på digitaliser.dk og test før drift. - **Uge 1 — har I en brugssag?** Skriv den ned i én sætning. "Vi sælger nikotinprodukter online og skal kunne dokumentere 18-års-kontrol." Kan sætningen ikke skrives, er svaret, at I venter. Det er et fuldt gyldigt svar i 2026. - **Uge 2 — vælg metode.** Rækker visuel kontrol, eller skal beviset overføres via internettet? Det ene er en plakat og en instruktion til personalet. Det andet er et projekt med registreringspligt. - **Uge 3 — MitID Erhverv.** Tjek, at virksomheden er oprettet som brugerorganisation, og at nogen har rettigheden til at registrere. Det er den oftest oversete forudsaetning, og den kan ikke klares på en eftermiddag i en større organisation. - **Uge 4 — beslut, hvad I anmoder om.** Før én linje kode. Hvert felt skal have en begrundelse, en opbevaringsperiode og en sletteregel, fordi I bliver dataansvarlig efter § 14, stk. 4 — og fordi kunden kan se anmodningen i appen. - **Uge 5–6 — registrer.** Selvbetjeningen på digst.dk med MitID Erhverv. Gem kvitteringen i sagen. - **Uge 7–10 — byg og test.** Mod den tekniske dokumentation på digitaliser.dk, med testversionen af appen og testværktøjet. Byg fallback ind fra starten: manuel kontrol, hvis tjenesten eller jeres registrering er ude. - **Uge 11–12 — dokumentér.** Opdater databehandleraftalen med leverandøren, føj behandlingen til fortegnelsen, og skriv ned, hvem der håndterer en spærring efter § 11, hvis den kommer. Det er ikke en lang plan, og det er med vilje. Den største risiko i dette emne er ikke at komme for sent — det er at bygge en integration, ingen kunder bruger, fordi virksomheden ikke havde en aldersgrænse eller et identitetskrav at løse. Det samme mønster så vi ved [tilgængelighedskravene til webshops](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/): de virksomheder, der startede med at afklare, hvad de konkret var forpligtet til, slap billigst. ## Kilder - [Lov nr. 301 af 24. februar 2026 om den nationale digitale identitetstegnebog (Retsinformation, PDF)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/301/pdf) — § 2 nr. 5, §§ 3, 9, 10, 11, 13, 14 og 15 - [Lovforslag L 48, fremsat 22. oktober 2025 af digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (Folketinget, PDF)](https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l48/20251_l48_som_fremsat.pdf) - [Høring over udkast til bekendtgørelser til lov om den nationale digitale identitetstegnebog (Høringsportalen, 30. juni 2026)](https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/71287) — frist 7. september 2026, ikrafttræden 1. oktober 2026 - [Digitaliseringsstyrelsen: Teknisk integration til AltID for organisationer](https://digst.dk/it-loesninger/altid/organisationer/teknisk-integration/) — krav om registrering i AltID-modtagerregistret - [Digitaliseringsstyrelsen: Modtag et bevis fra AltID](https://digst.dk/it-loesninger/altid/organisationer/) — de tre modtagemetoder - [Digitaliseringsstyrelsen: eIDAS2 og den digitale identitetstegnebog](https://digst.dk/it-loesninger/eid-og-single-digital-gateway/eidas2-og-den-digitale-identitetstegnebog/) - [Europa-Kommissionen: European Digital Identity Regulation](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/eudi-regulation) — frist inden udgangen af 2026 og gratis kvalificerede underskrifter til ikke-erhvervsmæssig brug - [Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed: Perspektiv på European Digital Identity Wallet, 18. februar 2025 (PDF)](https://www.digitalsikkerhed.dk/wp-content/uploads/2025/02/European-Digital-Identity-Wallet-Perspektiv-18.2.25.pdf) — artikel 5f, stk. 2–3 - [HORESTA: Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen, 13. maj 2026](https://www.horesta.dk/nyheder/2026/maj/ny-app-kan-aendre-alderskontrol-og-id-tjek-i-branchen/) — egne beviser først fra 2029 Gratis guide ## Guide: digital signering i praksis Hvor identitet, underskrift og bevis hører sammen — og hvor de ikke gør. Guiden gennemgår kravene til elektronisk underskrift, forskellen på privat og erhvervsmæssig brug, og hvad I skal kunne dokumentere bagefter. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Book en gennemgang ## Har I en brugssag — eller kan I vente? En halv times gennemgang: har I en aldersgrænse eller et identitetskrav, der kan løses med tegnebogen, hvilken af de tre metoder passer, og udløser den registreringspligt. I får en konkret vurdering — også hvis svaret er, at I ikke skal gøre noget endnu. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvad er jeres brugssag? Alderskontrol i butik eller restauration Alderskontrol i webshop Legitimering ved kundeoprettelse online Signering og erhvervsidentitet Vi vil bare vide, om vi skal gøre noget Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Ofte stillede spørgsmål ## EU’s digitale ID-wallet og danske virksomheder Skal vores virksomhed registreres for at tage imod et bevis fra AltID?Kun hvis beviset overføres via internettet, og I vil have mere end et rent aldersbevis. Efter § 9, stk. 2 i lov nr. 301 skal en modtagerpart være registreret i modtagerpartregisteret, når den anvender en teknologi, hvor beviser overføres via internettet. Er I ikke registreret, kan I efter stk. 3 alene anmode om et bevis for, om brugeren er over eller under en given aldersgrænse. Visuel kontrol på kundens skærm og scanning i butikken udløser ikke pligten. Hvad koster det at modtage beviser?Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at modtagelse af beviser fra AltID er gratis, både fysisk og online. Udgiften ligger i jeres eget it-arbejde: integrationen, testen, databehandleraftalen og driften. Det er derfor, valget mellem visuel kontrol og et online-flow er en økonomisk beslutning og ikke kun en teknisk. Hvordan registrerer vi os?Danske juridiske enheder med CVR-nummer registrerer sig i en selvbetjeningsløsning på digst.dk med MitID Erhverv eller MitID Privat til Erhverv. Det forudsaetter, at virksomheden er oprettet som brugerorganisation i MitID Erhverv. Oplysningerne kontrolleres mod Det Centrale Virksomhedsregister, og registreringen er fuldført, når I har modtaget en kvittering. Reglerne trådte i kraft 1. oktober 2026. Kan vi lægge vores eget medlemskort eller medarbejderbevis i appen?Ikke endnu. I appens første faser er det myndigheder, der kan udstede beviser. HORESTA oplyste i maj 2026, at virksomheder først fra 2029 selv kan udstede digitale beviser. Indtil da kan I modtage beviser, men ikke udstede dem. Erstatter tegnebogen MitID Erhverv?Nej. Tegnebogsapplikationen stilles efter § 3 til rådighed for fysiske personer, og den indeholder ikke en erhvervsidentitet eller en fuldmagtsstruktur. Skal det kunne eftervises, at en medarbejder kunne binde selskabet, ligger det fortsat i MitID Erhverv og i jeres signeringsløsning. Betyder gratis kvalificerede underskrifter, at vi kan spare signeringsløsningen?Nej. EU-Kommissionen oplyser, at oprettelse af kvalificerede elektroniske underskrifter bliver gratis til *ikke-erhvervsmæssig* brug. Den gælder personen privat, ikke virksomheden, og den leverer ikke det bevisforløb omkring dokumentet, en kontraktproces har brug for. Hvad sker der, hvis vi overtræder reglerne?Loven indeholder ingen straffebestemmelser. Efter § 11 kan Digitaliseringsstyrelsen i stedet spærre en registreret modtagerpart, der bruger registeret eller beviserne svigagtigt, ulovligt, i strid med reglerne fastsat efter § 10 eller på en måde, der åbenlyst er egnet til at svække tilliden til tegnebogen. Ved svigagtig eller anden ulovlig brug kræver udkastet til bekendtgørelsen en endelig rets- eller myndighedsafgørelse først. Genregistrering kan ske, når forholdene er dokumenteret afhjulpet. Kan kunden se, hvilke oplysninger vi beder om?Ja. Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at modtagerregisteret giver borgerne mulighed for i AltID-appen at se, hvilke organisationer der anmoder om hvilke oplysninger. Det gør dataminimering til et spoergsmaal om omdømme og ikke kun om jura: beder I om mere, end opgaven kræver, kan kunden se det. Vores virksomhed har ingen aldersgrænse og ingen online-legitimering. Skal vi gøre noget?Nej. Borgere og virksomheder er efter Digitaliseringsstyrelsens beskrivelse ikke forpligtet til at anskaffe eller bruge tegnebogen, og pligten til at *modtage* den rammer offentlige myndigheder og en række private tjenester med krav om stærk brugerautentifikation. Har I ingen af de to brugssager, er det rigtige svar at vente og følge udviklingen. ## Skal vi afklare, om I er omfattet? En halv times gennemgang af jeres brugssag, metodevalg og registreringspligt — og en ærlig anbefaling, også hvis den er at vente. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) ID-wallet — skal I registreres? [Book gennemgang](#demo) --- ## Fordele ved at bruge Admind og ChatGPT Source: https://jit.nu/admind-og-chatgpt/ *Lær hvordan Admind ERP og ChatGPT automatiserer varebeskrivelser, forbedrer SEO og skalerer produktkommunikation effektivt.* --- ## GPSR: de fire oplysninger, der mangler på jeres produktsider Source: https://jit.nu/gpsr-krav-webshop-produktside/ *Fire oplysninger skal stå på hver produktside — de fleste danske webshops mangler mindst én. Se tjeklisten og få dem hentet fra ERP-systemet i stedet.* GPSR · Forordning (EU) 2023/988 # GPSR: de fire oplysninger, der mangler på jeres produktsider Produktsikkerhedsforordningen har været i anvendelse siden 13. december 2024. Kravene gælder hver eneste produktside i webshoppen — også dem, I oprettede for fem år siden. Her er, hvad der skal stå, hvem der har ansvaret, og hvordan I får data ud af ERP-systemet i stedet for at rette 4.000 varer i hånden. [Få produktsiderne gennemgået](#demo) [Se tjeklisten på 12 punkter](#tjekliste) **✓** Dansk it-hus siden 1999 **✓** WooCommerce + ERP i samme hus **✓** Fast pris, ingen binding på rådgivningen Hurtig test ## Er jeres produktside lovlig? Åbn en tilfældig vare i webshoppen. Kan en kunde uden at klikke videre se alle fire ting? 1**Fabrikantens navn** — plus postadresse og en elektronisk kontaktadresse. 2**Den ansvarlige i EU** — hvis fabrikanten ligger uden for EU. 3**Produktidentifikation** — billede, type, parti- eller serienummer. 4**Advarsler på dansk** — de samme, som står på produktet eller emballagen. **Mangler ét af dem, er udbuddet ikke i overensstemmelse med artikel 19.** Kravet ## Hvad GPSR kræver på hver produktside **Kort svar**Ved onlinesalg skal udbuddet klart og tydeligt vise fabrikantens navn og kontaktoplysninger, den ansvarlige erhvervsdrivende i EU hvis fabrikanten er uden for EU, oplysninger der identificerer produktet inklusive et billede, samt de advarsler og sikkerhedsoplysninger, der står på produktet. Kravet står i artikel 19 i forordning (EU) 2023/988. Produktsikkerhedsforordningen — i daglig tale GPSR efter det engelske *General Product Safety Regulation* — afløste det gamle produktsikkerhedsdirektiv 2001/95/EF og har fundet anvendelse siden **13. december 2024**. Den store forskel for en webshop er, at forordningen ikke kun handler om, hvad der står **på** produktet. Den stiller selvstændige krav til, hvad der står i **udbuddet** — altså på produktsiden, i annoncen og på markedspladsen. Forordningens betragtning 42 formulerer formålet sådan: produkter skal være forsynet med *»oplysninger, der gør det muligt at identificere produkterne, fabrikanten og, hvor det er relevant, importøren og andre relevante erhvervsdrivende«*. Ved fjernsalg kan kunden ikke vende varen om og læse bagsiden. Derfor skal oplysningerne stå der, hvor varen udbydes. ### De fire punkter, ord for ord PunktHvad der skal fremgå af produktsidenTypisk fejl i danske webshops **Fabrikanten**Navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke — **samt postadresse og en elektronisk kontaktadresse** (mail eller kontaktformular, der kan bruges).Kun et mærkenavn, fx »Bosch«, uden adresse og mailadresse. **Den ansvarlige i EU**Er fabrikanten ikke etableret i EU, skal navn, postadresse og elektronisk adresse på den ansvarlige erhvervsdrivende i EU fremgå.Varer købt direkte i Asien, hvor ingen i EU står som ansvarlig. **Produktidentifikation**Oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet — herunder **et billede**, produkttype og eventuelle varianter, parti- eller serienummer.Ét stemningsbillede af en hel produktfamilie, ingen typebetegnelse. **Advarsler og sikkerhedsinfo**De advarsler eller sikkerhedsoplysninger, der skal anbringes på produktet, emballagen eller i de medfølgende dokumenter — **på dansk**.Advarsler kun i produkt-PDF’en, eller kun på engelsk og tysk. Bemærk detaljen i punkt tre. Forordningen beskriver billedet bredt som et *»fotografi, illustration eller andet billedligt symbolelement, der gør det nemt at identificere et produkt«*. Det er altså ikke et krav om produktfotografi i studiekvalitet — det er et krav om, at kunden kan se, at det er præcis **dén** vare. En variantside med otte farver og ét billede opfylder ikke kravet for de syv andre. webshop.dk / produkt / bordventilator-t40 Produktbillede pr. variant PUNKT 3 Bordventilator T40, hvid Type T40-W · Partinr. 2026-114 · EAN 5701234567890 PUNKT 1 — FABRIKANT Nordic Air Manufacturing A/S, Industrivej 4, 5471 Søndersø produktsikkerhed@nordicair.example PUNKT 2 — ANSVARLIG I EU Kræves når fabrikanten ligger uden for EU PUNKT 4 — ADVARSLER OG SIKKERHEDSOPLYSNINGER PÅ DANSK Advarsel: Må ikke bruges af børn under 8 år. Hold fingre væk fra gitteret under drift. De fire oplysninger fra artikel 19 placeret på en almindelig produktside. Alle fire skal kunne ses i selve udbuddet — ikke først i kurven eller i en vedhæftet PDF. Kravet gælder alle produkter, der udbydes til forbrugere i EU — **nye, brugte, reparerede og istandsatte**. Det er værd at bide mærke i, hvis I sælger returvarer, demovarer eller refurbished elektronik. Sælger I derimod udelukkende B2B, er GPSR ikke det regelsæt, I skal starte med — men de fleste danske webshops sælger til begge dele fra samme produktkatalog, og så er det produktsiden, der afgør sagen. Status ## Reglerne gælder allerede — og kontrollen er i gang **Kort svar**GPSR har fundet anvendelse siden 13. december 2024, så der er ingen overgangsordning at vente på. Tilsynet i Danmark føres af Markedsovervågning, som fra januar 2026 er en afdeling i Erhvervsstyrelsen. Myndigheden kan give påbud og i sidste ende politianmelde med henblik på bødestraf. Der er ikke længere en frist at forberede sig til. Reglerne har været gældende i over halvandet år, og både antallet af sager og myndighedernes opfølgning stiger. EU-Kommissionens Safety Gate-rapport for 2025, offentliggjort **9. marts 2026**, viser **4.671 varslinger** om farlige produkter — en stigning på 13 % og det højeste niveau, der er registreret. Antallet af opfølgende handlinger — tilbagetrækninger, tilbagekaldelser, stop ved grænsen og fjernelse af varer fra onlinemarkedspladser — steg med **35 %**. Kosmetik og legetøj stod tilsammen for over halvdelen af sagerne. **4.671**varslinger i Safety Gate i 2025 (+13 %, rekord) **+35 %**flere opfølgende handlinger end året før **1.200+**onlinemarkedspladser registreret i Safety Gate-portalen **13.12.2024**datoen, hvor GPSR fandt anvendelse ### Hvem fører tilsyn i Danmark? Kontrollen har hidtil ligget hos Sikkerhedsstyrelsen. Det har ændret sig organisatorisk, og det er værd at kende, når man skal svare på et brev: *»Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen«*, skriver Erhvervsstyrelsen selv. Styrelsen er blevet *»en afdeling i Erhvervsstyrelsen under navnet Markedsovervågning«*, og afdelingen *»vil udføre de samme opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget«*. Opgaven er altså uændret — afsenderen på brevet er ny. Hvad der sker, hvis kravene ikke er opfyldt, beskrev Dansk Erhverv allerede i maj 2025: *»Sikkerhedsstyrelsen kan udstede et påbud og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf, såfremt reglerne ikke efterleves«*. Og videre: myndigheden *»har allerede grebet ind over for flere virksomheder — særligt webshops — der ikke har levet op til kravene«*. Det er ikke en trussel om noget, der måske kommer. Det er en beskrivelse af praksis. **Perspektiv**Dansk e-handel omsatte for 199,2 mia. kr. i 2025, en fremgang på 3,8 % (Dansk Erhverv, februar 2026). Jo større kanalen bliver, jo mere systematisk bliver kontrollen med den. Produktsiden er det sted, hvor et tilsyn kan se, om I har styr på det — uden overhovedet at kontakte jer. Den praktiske konsekvens: en kontrol med jeres webshop starter typisk ikke med en henvendelse. Den starter med, at nogen åbner ti tilfældige produktsider. Det er den samme øvelse, I selv kan lave i eftermiddag — og den samme øvelse, vi kører, når vi [gennemgår en webshop for tilgængelighedskrav](/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/), hvor kravene siden juni 2025 er lige så konkrete. Rollerne ## Er I fabrikant, importør eller distributør? **Kort svar**Rollen afgør pligterne. Får I varen fremstillet under eget navn eller varemærke, er I fabrikant. Køber I ind uden for EU, er I importør. Sælger I videre fra en dansk grossist, er I distributør. En webshop kan sagtens være alle tre roller på samme tid — i forskellige dele af sortimentet. Det store spørgsmål er sjældent, om reglerne gælder. Det er, hvilken hat man har på for den enkelte vare. Rollen følger ikke virksomheden, den følger produktet. Den samme webshop kan være distributør på 90 % af sortimentet, importør på de 8 % der kommer direkte fra Kina, og fabrikant på de 2 %, der sælges under butikkens eget mærke. RolleSådan opstår denDet tungeste, rollen fører med sig **Fabrikant**I fremstiller produktet — eller får det fremstillet og sælger det under eget navn eller varemærke (private label).Intern risikoanalyse og teknisk dokumentation, mærkning af produktet med type-, parti- eller serienummer samt navn og adresse, brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger på dansk. **Importør**I bringer et produkt fra et land uden for EU i omsætning i EU.Kontrol af, at fabrikanten har gjort sit arbejde, egne kontaktoplysninger på produktet eller emballagen, og pligt til at handle, hvis produktet viser sig farligt. **Distributør**I sælger videre i EU uden at være fabrikant eller importør — den klassiske danske webshop med danske leverandører.Kontrol af, at de krævede oplysninger og advarsler faktisk følger med varen, før den sælges — og at de kommer med videre ud på produktsiden. **Ansvarlig erhvervsdrivende**Rollen, nogen i EU skal påtage sig, når fabrikanten ligger uden for EU.Kontaktpunkt for myndighederne, opbevaring og fremvisning af dokumentation, og pligt til at reagere ved risiko. **Onlinemarkedsplads**I driver en platform, hvor andre sælger — eller I sælger via en.Registrering i Safety Gate-portalen, kontaktpunkt for myndigheder og forbrugere, og pligt til at reagere på påbud om at fjerne farlige varer. Én vare i sortimentet Sælges den under jeres eget navn/varemærke? JA: I er fabrikant Teknisk dokumentation kræves Køber I den uden for EU? JA: I er importør — og typisk ansvarlig i EU NEJ: I er distributør Kontrollér at oplysningerne følger med Uanset rollen: de fire oplysninger skal stå i selve udbuddet på produktsiden Rollen følger produktet, ikke virksomheden. De fleste danske webshops ender med tre forskellige roller i det samme varekatalog. ### Den ansvarlige erhvervsdrivende i EU Det punkt, der oftest mangler helt, er nummer to på listen. Forordningens betragtning 39 forklarer, hvorfor kravet findes: der skal *»sikres, at der er en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Unionen, som har ansvaret for at varetage opgaver i forbindelse med sådanne produkter, ved at give markedsovervågningsmyndighederne en samarbejdspartner«*. Med andre ord: myndigheden skal have nogen at ringe til inden for EU’s grænser. Køber I ind direkte fra en producent uden for EU, er det som regel jer selv, der bliver den ansvarlige erhvervsdrivende — og så skal jeres eget firmanavn, postadresse og mailadresse stå på produktsiden. Det overrasker mange, men det er den logiske konsekvens af at være den første i EU, der bringer varen i omsætning. Køber I derimod hos en dansk eller europæisk grossist, har nogen før jer typisk taget rollen, og så er det **deres** oplysninger, der skal videreformidles korrekt. ### Teknisk dokumentation — hvor meget er nok? Er I fabrikant, skal I have teknisk dokumentation på produktet. Forordningens betragtning 33 fastslår, at *»fabrikanterne bør udarbejde teknisk dokumentation vedrørende de produkter, de bringer i omsætning«*, og — vigtigt for enhver mindre virksomhed — at *»mængden af oplysninger skal stå i rimeligt forhold til produktets kompleksitet og mulige risici«*. Det er en proportionalitetsregel, og den er værd at læne sig op ad. En simpel tekstilartikel kræver ikke det samme materiale som et elektrisk apparat med varmelegeme. Men »proportional« betyder ikke »ingenting«: en risikovurdering, en beskrivelse af produktet, de standarder eller test I har brugt, og et sæt billeder af mærkning og emballage er minimum, hvis I sælger under eget mærke. Sproget ## Advarsler og brugsanvisning skal være på dansk **Kort svar**Brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger skal gives på et sprog, som forbrugerne i salgslandet let kan forstå. For det danske marked betyder det dansk. Danmark har suppleret forordningen med bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024, der blandt andet fastsætter sprogkrav og straffebestemmelser. Forordningen overlader sprogvalget til det enkelte medlemsland: oplysningerne skal gives på et letforståeligt sprog fastsat af det land, hvor produktet gøres tilgængeligt. Danmark har fastsat dansk. Reglen står i **bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024 om supplerende bestemmelser til forordningen om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder**, som trådte i kraft samtidig med forordningen. I høringsbrevet fra Sikkerhedsstyrelsen fremgår det udtrykkeligt, at *»bestemmelser om sprogkrav er nye i forhold til den gældende bekendtgørelse«*. I praksis rammer det tre steder i en webshop, og de bliver ofte glemt i den rækkefølge: - **Produktsiden.** Advarselsteksten skal stå på dansk i selve udbuddet — ikke kun i en engelsk datablad-PDF længere nede. - **Den medfølgende brugsanvisning.** Kommer varen med en manual på seks sprog uden dansk, er kravet ikke opfyldt, uanset hvor grundig manualen er. - **Dropshipping og direkte forsendelse.** Sender leverandøren direkte til kunden, er det stadig jeres udbud — og jeres ansvar for, at det danske følger med. Sprogkravet er samtidig det billigste sted at begynde. Oversættelse af de tyve mest solgte varers advarselstekster koster nogle timer. At blive bedt om at dokumentere hele sortimentet på én gang koster meget mere. Implementeringen ## Sådan får I data på plads uden at rette 4.000 varer i hånden **Kort svar**Behandl GPSR-oplysningerne som produktdata, ikke som tekst. Opret faste felter til fabrikant, adresse, kontakt, ansvarlig i EU og advarsel, hent dem fra ERP- eller PIM-systemet, og vis dem automatisk i en fast blok på produktsiden. Så vedligeholder I én kilde i stedet for tusind sider. Den fejl, vi ser oftest, er, at nogen begynder at skrive advarselstekster ind i produktbeskrivelsen. Det virker på de første halvtreds varer og bryder sammen derefter. Oplysningerne er strukturerede data — fabrikantnavn, adresse, mail, ansvarlig i EU, advarselstekst — og de hører hjemme samme sted som EAN-nummer og vægt: i det system, der ejer varestamdata. 1**Kortlæg sortimentet efter rolle**Træk varelisten ud af ERP-systemet og markér for hver leverandør, om I er distributør, importør eller fabrikant. Det er typisk et par timers arbejde og afgør resten. 2**Opret felterne ét sted**Fem felter på leverandør- eller varekortet: fabrikantens navn, postadresse, elektronisk kontaktadresse, ansvarlig erhvervsdrivende i EU og advarselstekst. De fleste varer arver dem fra leverandøren. 3**Bed leverandørerne om data — skriftligt**Én mail til hver leverandør med de fem felter som skema. Svarene er samtidig jeres dokumentation for, at I har kontrolleret det som distributør. 4**Synkronisér til webshoppen**Felterne overføres til WooCommerce som produktmetadata i samme integration, som allerede flytter pris og lager. Ingen manuel indtastning to steder. 5**Vis dem i en fast blok**Én skabelon i temaet renderer »Produktsikkerhed«-blokken på alle produktsider. Mangler et felt, kan blokken markere varen i stedet for at vise et tomt afsnit. 6**Sæt en spærre op**En vare uden fabrikantoplysninger bør ikke kunne publiceres. Det er den eneste kontrol, der holder, når der kommer 300 nye varenumre ind til efteråret. Pointen med trin seks er, at compliance på produktsider ikke er et projekt, men en tilstand. Sortimentet skifter hele tiden. Hvis kravet kun er opfyldt, fordi nogen gennemgik kataloget i en uge, er det brudt igen om et halvt år. Er kravet derimod bygget ind i den vej, data alligevel går fra [økonomisystemet](/okonomisystemer-erp/) til webshoppen, passer det sig selv. ### Det, der gør det billigere, end man tror De fleste webshops har allerede en integration mellem ERP og WooCommerce. Den flytter varenummer, pris, lager og billeder. At tilføje fem tekstfelter til den synkronisering er et lille stykke arbejde sammenlignet med at gennemgå kataloget manuelt — og det er den samme model, vi bruger, når en kunde skal [have webshop og ERP til at tale sammen](/webshop-til-admind-sammenligning/). **Bemærk**Har I en Google Shopping- eller markedspladsfeed, skal oplysningerne typisk også med der. Feeden bygges næsten altid oven på de samme produktfelter — så gør I det rigtigt i stamdata, følger feeden med af sig selv. Når noget går galt ## Ulykker, tilbagekaldelse og afhjælpning **Kort svar**Bliver I bekendt med, at et produkt har forårsaget en ulykke, skal myndighederne underrettes gennem EU’s Safety Business Gateway. Ved en tilbagekaldelse skal meddelelsen til forbrugerne være i et klart og tydeligt sprog, og forbrugeren skal tilbydes mindst to af mulighederne reparation, ombytning eller passende refusion. GPSR indeholder et beredskabsspor, som de fleste webshops aldrig kommer til at bruge — men som er dyrt at improvisere sig ud af, hvis dagen kommer. Kernen er tre pligter: underret, informer, afhjælp. ### Underret gennem Safety Business Gateway EU driver en fælles indgang for erhvervsdrivende. Forordningens betragtning 72 beskriver formålet: portalen skal *»give de erhvervsdrivende mulighed for at overholde deres forpligtelser til at informere markedsovervågningsmyndighederne og forbrugerne om farlige produkter, som de har gjort tilgængelige på markedet«*. Det er altså både kanalen til myndigheden og udgangspunktet for den information, forbrugerne skal have. ### Informer forbrugerne forståeligt En tilbagekaldelsesmeddelelse er ikke et juridisk dokument. Betragtning 87 kræver, at meddelelsen skrives *»i et klart og tydeligt sprog«* og *»præcist beskriver den risiko, der er forbundet dermed«*. Praktisk betyder det: hvilket produkt (med billede og identifikation), hvad der kan ske, hvad kunden skal gøre nu, og hvordan de får penge eller en ny vare. ### Tilbyd mindst to former for afhjælpning Her er forordningen usædvanlig konkret. Betragtning 91 fastslår, at forbrugeren skal tilbydes *»mindst to valgmuligheder blandt reparation, udskiftning eller passende refusion for værdien af det tilbagekaldte produkt«*. Det er værd at holde op mod webshoppens egen returproces: kan I overhovedet finde ud af, hvem der har købt varenummeret, hvis I skal kontakte dem? SituationDet, der skal være på plads på forhånd Kunde melder om skade ved brug af en vareEt sted at registrere henvendelsen, og en person der afgør, om det er en ulykke, der skal underrettes om. Leverandør melder om fejlbehæftet partiSporing af, hvilke ordrer der indeholdt netop det parti- eller serienummer. Myndighed beder om dokumentationAdgang til teknisk dokumentation eller leverandørens erklæring — helst uden at skulle lede i mails. Tilbagekaldelse skal ud til kunderneKundeliste pr. varenummer, en skabelon til meddelelsen og en beslutning om, hvilke to afhjælpningsformer I tilbyder. Bemærk, hvor meget af listen der handler om sporbarhed frem for jura. Kan I ikke koble et parti- eller serienummer til en ordre, er tilbagekaldelsen i praksis en annonce på forsiden i stedet for en mail til de 42 kunder, det angår. Det er en [ERP-opgave](/okonomisystemer-erp/), ikke en advokatopgave. Markedspladser ## Sælger I via Amazon, eBay eller en anden markedsplads? **Kort svar**Onlinemarkedspladser har selvstændige pligter efter GPSR og skal være registreret i Safety Gate-portalen. Ved udgangen af 2025 var over 1.200 markedspladser registreret. Sælger I via en platform, kan den kræve de samme oplysninger, før jeres varer overhovedet må vises. Forordningen pålægger platformene *»due diligence-forpligtelser for alle udbydere af onlinemarkedspladser i forhold til det indhold, der hostes på deres onlinegrænseflader, og som vedrører produktsikkerhed«* (betragtning 49). Endnu mere direkte i betragtning 58: platformene bør ikke tillade, at *»et givent produkttilbud opføres på deres platform, medmindre den handlende har tilvejebragt alle oplysninger vedrørende produktsikkerhed«*. Det er derfor, kravet i praksis kommer til mange danske virksomheder som en besked fra en platform og ikke som et brev fra en myndighed. Konsekvensen er den samme: uden felterne bliver varen ikke vist. Og det er igen et argument for at holde oplysningerne i stamdata frem for i en fritekstbeskrivelse — platformene vil have dem struktureret, felt for felt. Tjekliste ## 12 punkter, I kan gå produktsiderne igennem med i dag **Kort svar**Tag ti tilfældige produktsider og gå listen igennem. Kan I svare ja til alle tolv punkter på alle ti sider, er I sandsynligvis i orden. Falder ét punkt konsekvent, er det næsten altid et datafelt, der mangler — ikke en tekst, der skal skrives. - Fabrikantens navn eller registrerede varemærke fremgår af produktsiden. - Fabrikantens **postadresse** fremgår — ikke kun landet. - En **elektronisk kontaktadresse** fremgår, og den bliver læst af et menneske. - For varer med fabrikant uden for EU: navn, adresse og mail på den ansvarlige erhvervsdrivende i EU. - Produktet kan identificeres entydigt: type, model og eventuelt parti- eller serienummer. - Der er et billede, der viser **netop den variant**, kunden køber. - Advarsler og sikkerhedsoplysninger står på siden — ikke kun på produktet. - Advarslerne er på **dansk**. - Den medfølgende brugsanvisning findes på dansk. - Oplysningerne er også med i markedsplads- og shoppingfeeds. - Der findes en proces for, hvad I gør ved en henvendelse om en skade. - I kan finde ud af, hvilke kunder der har købt et bestemt parti- eller serienummer. De sidste to punkter er dem, der oftest bliver sprunget over — og dem, der koster mest, når de mangler. Resten kan løses i produktdata. Den samme øvelse venter på lagersiden: [producentansvaret for emballage kræver vægt og materiale pr. varenummer](/producentansvar-emballage-data-fra-erp/), indberettet hver måned og dokumenteret i fem år. Perspektiv 4.671varslinger om farlige produkter i EU’s Safety Gate i 2025 — 13 % flere end året før og det højeste antal, der er registreret. Opfølgende handlinger steg 35 %. > »Sikkerhedsstyrelsen kan udstede et påbud og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf, såfremt reglerne ikke efterleves.« Dansk Erhverv, 23. maj 2025 Sådan hjælper JITS ## Fra rod i produktdata til en fast proces **Kort svar**JITS bygger og driver både webshops og økonomisystemer. Vi gennemgår produktsiderne mod kravene, opretter felterne i ERP-systemet, udvider integrationen til webshoppen og sætter en visningsblok og en spærre op, så nye varer ikke kan publiceres uden de krævede oplysninger. Vi er et dansk it-hus i Søndersø på Fyn og har arbejdet med erhvervskunder siden 1999. Det, der gør GPSR-opgaven overkommelig hos os, er, at webshop og økonomisystem ligger samme sted: de felter, produktsiden skal vise, er de samme felter, bogholderiet allerede vedligeholder på varekortet. 1 ### Gennemgang Vi tager et udtræk af sortimentet og gennemgår et repræsentativt udsnit af produktsiderne mod de fire krav. I får en liste over, hvilke felter der mangler, og hvor mange varer det rammer. 2 ### Datamodel Felterne oprettes ét sted — på leverandør- og varekort i [økonomisystemet](/okonomisystemer-erp/) — så de kan arves i stedet for at blive tastet pr. vare. 3 ### Visning og spærre En fast produktsikkerhedsblok på [webshoppens](/webshop/) produktsider, og en kontrol der forhindrer publicering af varer uden de krævede oplysninger. Skal I samtidig have styr på de øvrige krav, der er kommet til webshops de sidste to år, hænger de tæt sammen: [tilgængelighedskravene](/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/) rammer de samme skabeloner, og [gebyr- og betalingsreglerne](/betalingsgateway-priser-sammenligning/) rammer det samme checkout. Det er billigere at rette dem i samme ombæring end i tre separate projekter. ### Admind® OFFICE 345 kr./md. - Dansk økonomisystem med digital bilagshåndtering - Varestamdata med egne felter - Integration til webshop [Book en gennemgang](#demo) Mest valgt ### Admind® OFFICE+ 429 kr./md. - Alt i OFFICE - Udvidet lager- og varestyring - Sporing på parti- og serienummer [Book en gennemgang](#demo) Priser pr. måned ekskl. moms. FOB-nr. fob751116. Uforpligtende ## Få jeres produktsider gennemgået Vi kigger på et udsnit af jeres produktsider mod kravene i artikel 19, og I får en konkret liste over, hvad der mangler, og hvor mange varer det rammer. Det tager typisk under en time, og det koster ikke noget at få svaret. **✓** Dansk it-hus i Søndersø siden 1999 **✓** Webshop, ERP og hosting under samme tag **✓** Ring direkte: **+45 63 13 14 13** »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Kort om jeres webshop (valgfrit) Få produktsiderne gennemgået Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding, og vi sælger ikke dine oplysninger videre. Gratis guide ## 7 ting du skal tjekke, før du vælger betalingsløsning Arbejder I alligevel i webshoppens indstillinger, er checkout næste stop. Guiden gennemgår gebyrstrukturer, bindinger og de spørgsmål, der afgør prisen. Sendes som PDF med det samme. Send guiden Du får guiden som PDF. Du kan afmelde nyhedsbrevet igen med ét klik. FAQ ## Spørgsmål, vi får om GPSR Gælder GPSR også, hvis vi kun sælger til virksomheder?Forordningen beskytter forbrugere. Sælger I udelukkende B2B, er det ikke GPSR, I skal starte med. Men de fleste danske webshops sælger fra samme katalog til begge kundetyper, og så er det produktsiden, der afgør sagen — en side, en forbruger kan købe fra, er et udbud til forbrugere. Vi er kun forhandler. Er det ikke leverandørens ansvar?Nej. Som distributør har I en selvstændig pligt til at kontrollere, at de krævede oplysninger og advarsler faktisk følger med varen, før I sælger den — og til at vise dem i udbuddet. At leverandøren har svigtet, fritager ikke jeres produktside. Hvad hvis fabrikanten ligger i Kina?Så skal der stå en ansvarlig erhvervsdrivende i EU på produktsiden med navn, postadresse og elektronisk adresse. Køber I direkte ind uden for EU, er det som regel jer selv, der har den rolle. Skal advarslerne være på dansk?Ja. Sprogkravet fastsættes af det land, produktet gøres tilgængeligt i, og Danmark har fastsat dansk i bekendtgørelse nr. 1146 af 6. november 2024. Det gælder både advarsler i udbuddet og den medfølgende brugsanvisning. Er der en overgangsordning, vi kan nå at bruge?Nej. Forordningen har fundet anvendelse siden 13. december 2024. Der er ikke en frist forude — reglerne gælder nu, og tilsynet er i gang. Hvad kan der ske, hvis vi ikke har oplysningerne på plads?Myndigheden kan give påbud, kræve varer fjernet fra salg og i sidste ende politianmelde virksomheden med henblik på bødestraf. Onlinemarkedspladser kan desuden nægte at vise varer, der mangler oplysningerne. Hvor lang tid tager det at få det på plads i en webshop med tusindvis af varer?Selve datamodellen og visningen tager typisk få dage. Det, der tager tid, er at få oplysningerne fra leverandørerne. Derfor anbefaler vi at begynde med de mest solgte varer og de leverandører, der fylder mest, og lade resten følge med efterhånden — kombineret med en spærre, så nye varer ikke øger efterslæbet. Hvem fører tilsynet i Danmark nu?Markedsovervågning, som fra januar 2026 er en afdeling i Erhvervsstyrelsen. Afdelingen varetager de opgaver, Sikkerhedsstyrelsen hidtil har haft. ## Kilder - [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR)](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023R0988) — betragtning 33, 39, 42, 49, 58, 72, 87 og 91 samt artikel 19. - [BEK nr. 1146 af 06/11/2024 om supplerende bestemmelser til forordningen om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1146), Erhvervsministeriet. - [Høring over udkast til bekendtgørelsen](https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69003), Sikkerhedsstyrelsen, høringsfrist 1. oktober 2024. - [Sikkerhedsstyrelsen — en del af Erhvervsstyrelsen](https://erhvervsstyrelsen.dk/sikkerhedsstyrelsen-en-del-af-erhvervsstyrelsen), Erhvervsstyrelsen (januar 2026). - [Safety Gate-rapporten for 2025](https://commission.europa.eu/news-and-media/news/increased-action-against-dangerous-products-eu-2025-2026-03-09_en), Europa-Kommissionen, 9. marts 2026. - [Undgå bøder: husk de nye regler om produktsikkerhed](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/maj/undga-boder-husk-de-nye-regler-om-produktsikkerhed/), Dansk Erhverv, 23. maj 2025. - [Kravene i forordning om produktsikkerhed (GPSR)](https://www.sik.dk/erhverv/produkter/generel-produktsikkerhed/vejledninger/kravene-forordning-om-produktsikkerhed-gpsr), Sikkerhedsstyrelsen/Erhvervsstyrelsen. Siden er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn. Vi er ikke advokater, og siden er ikke juridisk rådgivning — den er en praktisk gennemgang af, hvad kravene betyder for en webshops produktdata. Er I i tvivl om jeres konkrete sortiment, så tag fat i os på +45 63 13 14 13 eller info@jit.nu. ## Skal vi tage ti produktsider sammen? Et kvarter på telefonen er nok til at afgøre, om I mangler et felt eller en proces. Vi siger det ligeud, også hvis I er i orden. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Mangler produktsiderne GPSR-oplysninger? [Få dem tjekket](#demo) --- ## Hjemmeside pris 2026: Den komplette guide til priser Source: https://jit.nu/hjemmeside-pris-2026-hvad-koster-en-professionel-loesning/ *Komplet guide til hjemmeside priser 2026: Faktiske omkostninger til design, udvikling, hosting og vedligehold – fra DIY til professionelle løsninger.* --- ## Hvad er et ERP system? Den ultimative guide 2026 Source: https://jit.nu/hvad-er-et-erp-system/ *Lær hvad et ERP system er, hvordan det samler forretningsdata, og hvilke moduler der giver størst effekt i 2026. Konkret guide til valg.* --- ## Hvad er et ERP-system? — En komplet guide Source: https://jit.nu/hvad-er-erp/ *ERP-system forklaret: Få overblik over økonomi, lager og salg i én platform. Lær hvordan ERP automatiserer arbejdsgange og giver realtidsdata til din virksomhed* Et ERP-system (Enterprise Resource Planning) er rygraden i moderne virksomhedsdrift. Det samler data fra økonomi, lager, salg og produktion i én platform, så alle afdelinger arbejder med de samme informationer. ## Hvorfor vælge et ERP-system? Uden et ERP-system risikerer virksomheder dobbeltarbejde, fejl og forældede data. Med et ERP-system får du: - **Automatiske arbejdsgange** — Ordrer, lager og fakturering sker uden manuel indtastning - **Realtidsdata** — Se din forretning som den er lige nu, ikke som den var sidste uge - **Skalerbarhed** — Systemet vokser med din virksomhed - **Compliance** — Lovgivningskrav og bogføringsregler følges automatisk ## Admind® — ERP til danske SMV er Hos JITS har vi specialiseret os i Admind, som er særligt velegnet til detailhandel, restauration og serviceerhverv. [Læs mere om Admind](/okonomisystemer-erp/) eller [book en gratis demo](/#kontakt). --- ## Hvad er SEO? Den komplette guide til søgemaskineoptimering Source: https://jit.nu/hvad-er-seo-komplet-guide/ *SEO er optimering af hjemmesider til højere placeringer i Google. Lær teknisk SEO, indhold, linkbuilding og målbar vækst i organisk trafik.* --- ## Hvad koster en betalingsgateway? Priser og gebyrer i 2026 Source: https://jit.nu/betalingsgateway-priser-sammenligning/ *Gatewayens abonnement er den mindste post. Se hvor pengene faktisk går hen — og hvorfor MobilePay automatisk bliver dyrere 1. januar 2027.* Betalinger · priser 2026 # Hvad koster en betalingsgateway — og hvad må I lægge oven i? Gatewayens abonnement er sjældent den store post. Pengene ligger i indløsningen — og i de gebyrer, I ikke længere må sende videre til kunden. [Få regnet jeres effektive sats ud](#demo) [Se hvad prisen består af](#lag) ✓ **Dansk rådgivning** fra Fyn ✓ **Siden 1999** ✓ **Uafhængigt** tjek af jeres afregning Kort svar ## Fire tal afgør jeres pris Prisen på en kortbetaling er summen af interbankgebyr, kortordningsgebyr, indløserens mark-up og gatewayens faste gebyr. Kun de to første er reguleret. 1**Interbankgebyr** — lovbestemt loft på 0,2 % (debet) og 0,3 % (kredit) for forbrugerkort i EU. 2**Kortordningsgebyr** — Visa og Mastercards egne satser. Skal specificeres i en gennemsigtig aftale. 3**Indløserens mark-up** — det eneste led, I reelt kan forhandle. 4**Gateway** — abonnement plus typisk et fast ørebeløb pr. transaktion. De fleste sammenligninger af betalingsgateways stiller månedsabonnementer op ved siden af hinanden og udpeger den billigste. Det er den mindst interessante del af regnestykket. For en webshop med bare et par hundrede ordrer om måneden er abonnementet typisk under en tiendedel af, hvad betalingerne koster i alt — resten ligger i indløsningen, hvor prisen er sat sammen af fire lag, og hvor to af lagene er lovreguleret. Oveni kommer et spørgsmål, som er blevet dyrt at svare forkert på i 2026: hvornår må I overhovedet lægge et gebyr oven i kundens betaling? Denne side er skrevet til jer, der skal vælge eller genforhandle en betalingsløsning — og som gerne vil vide, hvad tallene faktisk dækker over. Vi bruger kun tal, vi kan henvise til en primærkilde for. Alle satser er dem, der står offentligt fremme i august 2026, og alle kilder står nederst på siden. ## Hvad koster en betalingsgateway i 2026? **Kort svar**En ren gateway koster typisk et lille månedsabonnement plus et fast ørebeløb pr. transaktion. Den store post er indløsningen, der opkræves i procent af omsætningen. Samlede totalpriser i markedet ligger i 2026 fra ca. 0,6 % for MobilePay online til over 3 % for internationale kreditkort. Det er værd at holde to ting adskilt. **Gatewayen** er den tekniske vej fra jeres webshop ud til kortnetværket: betalingsvinduet, gemte kort, tilbageførsler, 3-D Secure. **Indløseren** (acquireren) er den, der faktisk flytter pengene og tager risikoen — og som sætter procentsatsen. Nogle udbydere sælger begge dele samlet, andre kun det ene. Når to tilbud ser vildt forskellige ud, skyldes det ofte bare, at det ene indeholder indløsning og det andet ikke gør. Prisen på et betalingskort er heller ikke én pris. Den afhænger af, hvilket kort kunden trækker. Et dansk debetkort, et firmakort, et amerikansk premium-kreditkort og MobilePay koster jer vidt forskellige beløb for den samme ordre. Derfor er spørgsmålet "hvad koster en betalingsgateway" kun besvarelig, når man kender **korttypemikset** i jeres egen butik. Det tal står i jeres afregningsrapport, og det er det første, vi kigger på. Sådan er prisen på én kortbetaling bygget op Nedefra og op. Kun de to nederste lag er reguleret ved lov. 1 · Interbankgebyr til kortudsteder Reguleret. Loft: 0,2 % debet · 0,3 % kredit (forbrugerkort, EU) LOFT VED LOV 2 · Kortordningsgebyr til Visa / Mastercard / Dankort Ikke prisreguleret, men skal specificeres særskilt SKAL OPLYSES 3 · Indløserens mark-up Frit fastsat. Her ligger forskellen mellem tilbuddene KAN FORHANDLES 4 · Gateway: abonnement + fast beløb pr. transaktion Den post de fleste sammenligninger handler om MINDSTE POST Størst andel Mindst andel De fire lag i prisen på en kortbetaling. Kilder: forordning (EU) 2015/751 art. 3 og 4 samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om gebyrer. ## De to lag, loven har sat et loft over **Kort svar**Interbankgebyret er loftlagt af EU’s interbankgebyrforordning: højst 0,2 % af transaktionen for debetkort og 0,3 % for kreditkort, når der er tale om forbrugerkort udstedt i EU. Erhvervskort og trepartsordninger som American Express er ikke omfattet af loftet. Forordning (EU) 2015/751 — interbankgebyrforordningen — sætter et hardt loft over den del af prisen, der går fra jeres indløser videre til kundens bank. Artikel 3 siger ordret, at "Betalingstjenesteudbydere må for debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi". Artikel 4 sætter det tilsvarende loft for kreditkort til 0,3 %. Det er værd at holde fast i, for det betyder, at et tilbud på for eksempel 1,5 % for et europæisk forbrugerkort indeholder højst 0,2–0,3 procentpoint interbankgebyr. Resten er kortordningsgebyr og indløserens egen mark-up. Det er der, forhandlingsrummet ligger. To vigtige undtagelser: loftet gælder kun, når **både** kundens og forretningens betalingstjenesteudbyder er i EU, og det gælder ikke **erhvervskort** eller trepartsordninger, hvor udsteder og indløser er samme selskab. Derfor koster et amerikansk kort eller et firmakort typisk markant mere end et dansk privatkort — og derfor betyder korttypemikset så meget. ## De priser, der står offentligt fremme lige nu **Kort svar**Få danske udbydere offentliggør fuldstændige prislister. To gør det: MobilePay tager 0,59 % + 1 kr. pr. online-transaktion, og Stripe tager 1,5 % + 1,80 kr. for standard-EU-kort. Resten kræver et konkret tilbud — og det er i sig selv et sammenligningsproblem. Vi har bevidst kun taget priser med, som udbyderen selv offentliggør på sin egen prisside. Alt andet ville være gisning. Tabellen viser derfor ikke alle udbydere i Danmark — den viser dem, hvis priser man kan slå efter uden at skulle igennem en sælger. Priserne er ekskl. moms og hentet i august 2026. LøsningOnlinepris pr. transaktionFysisk butikBemærk **Dankort, e-handel** 0,36 % (min. 50 kr./md.) 0,55–0,19 % efter volumen Den eneste danske indløsningspris, der står offentligt frit tilgængelig **MobilePay Checkout** 0,59 % + 1 kr. 0,99 % (mobilt kassesystem) Stiger automatisk til **0,89 % + 1 kr. fra 1. januar 2027** **MobilePay betalingslinks** 1,49 % + 1 kr. – Til fjernsalg uden webshop **Stripe, standard EU/EØS-kort** 1,5 % + 1,80 kr. 1,4 % + 0,75 kr. Ingen abonnement på basisproduktet **Stripe, premium EU/EØS-kort** 2,8 % + 1,80 kr. – Typisk kredit- og fordelskort **Stripe, kort uden for Europa** 3,15 % + 1,80 kr. 2,9 % + 0,75 kr. + 2 % ved valutakonvertering **Interbankgebyr (indeholdt i alle satser ovenfor)** Loft: 0,2 % debet · 0,3 % kredit Kun forbrugerkort udstedt i EU **Bemærk hvad tabellen ikke kan vise.** Nexi/Nets, Worldline, QuickPay, OnPay, Clearhaus, Shopify og Klarna offentliggør ikke danske prislister — man skal igennem en sælger for at få et tal. Det er hele grunden til, at prissammenligning på det danske betalingsmarked er svært, og til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overhovedet anbefaler at indhente tilbud fra flere indløsere. To danske tal står dog offentligt fremme: Dankortets e-handelssats på 0,36 % og MobilePay som tilvalg i Nets Easy til 49 kr./md. Læg mærke til sprændet: fra 0,59 % til 3,15 % for den samme ordre, alt efter hvordan kunden vil betale. En webshop, hvor halvdelen af ordrerne går gennem MobilePay, har en helt anden effektiv sats end en, hvor halvdelen kommer fra udenlandske kort. Det er også grunden til, at en ren procentsammenligning mellem to udbydere er meningsløs, hvis ikke I regner den på jeres eget miks. Vi har lavet [en beregner til kortgebyrer](https://jit.nu/betalingstjek/), der tager udgangspunkt i jeres egne tal. **Og et vigtigt varsel i tabellen:** MobilePay skriver selv, at prisen for Checkout "ændres automatisk til 0,89 % + 1 DKK fra 1. januar 2027". Det er en stigning på 0,3 procentpoint, som rammer af sig selv, uden at nogen skal underskrive noget. For en webshop med 4 mio. kr. i MobilePay-omsætning om året svarer det til ca. 12.000 kr. ekstra om året. Det tal bør stå i budgettet for 2027 nu. ## Blended, interchange++ eller fast pris? **Kort svar**Blended pris giver én samlet sats for alle korttyper og er nem at budgettere, men skjuler hvor pengene går hen. Interchange++ specificerer de tre led hver for sig og er den eneste model, hvor I kan se, om mark-uppen er rimelig. Vil I kunne forhandle, skal I bede om interchange++. Der findes reelt tre prismodeller i markedet, og de er ikke lige gennemsigtige. ModelSådan ser den udFordelUlempe **Blended** Én sats, fx "1,45 % på alt" Simpel at budgettere og forstå I kan ikke se interbankgebyr, kortordningsgebyr og mark-up hver for sig — og dermed ikke om I betaler for meget **Interchange++** Interbankgebyr + kortordningsgebyr + mark-up, specificeret Fuld gennemsigtighed. Falder interbankgebyret, falder jeres pris Afregningen bliver mere kompleks at læse **Fast pris pr. transaktion** Fx et fast ørebeløb, typisk kun på gateway-delen Forudsigelig på små ordrer Dyr på små beløb, billig på store — passer sjældent til en blandet ordrestrøm Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af betalingsmarkedet, som Dansk Erhverv offentliggjorde i oktober 2024, satte tal på, hvor meget det betyder: en gennemsnitlig virksomhed kan skære **op til 40 procent af kortindløsningsgebyret** ved at vælge den mest prisvenlige indløser. Samme analyse konstaterer, at "de mindste betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selvom de køber den samme basale kortindløsningsservice" — og at mindre end hver femte store virksomhed har indgået en aftale med fuld gennemsigtighed. Er selv de store ikke bedre stillet, er der ingen grund til at antage, at en mindre webshop automatisk har fået en fair pris. **Og her er pointen, de færreste kender:** I har *ret* til ikke-grupperede priser. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 13. august 2025 anbefalede alle, der modtager Visa og Mastercard, at tjekke deres pris, var en af de fire anbefalinger netop at bede om IC++ — og styrelsen konstaterede samtidig, at "størstedelen ikke benytter sig af denne ret eller slet ikke kender til den". Det koster ingenting at bede om den. ## Hvad I ikke må lægge oven i kundens betaling **Kort svar**Efter betalingslovens § 121, stk. 3 må en forretning ikke opkræve gebyr, når kunden betaler med et almindeligt forbrugerkort udstedt i EU. Forbuddet gælder både i butik, i webshop og i app. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstedte i januar 2026 påbud til flere virksomheder for netop det. Det her er blevet den dyreste fejl på området. Hovedreglen er kort: "En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort", som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen formulerer det i sin vejledning. Og forbuddet "gælder på tværs af salgskanaler, både i fysiske forretninger, e-handlen og apps". Der er altså ingen webshop-undtagelse. Den 20. januar 2026 udstedte styrelsen påbud til flere virksomheder om at stoppe ulovlige gebyropkrævninger, og der kan følge tvangsbøder, hvis påbuddet ikke efterleves. I en af sagerne forklarede virksomheden, at terminalen var forkert sat op. Det holdt ikke: ansvaret ligger hos betalingsmodtageren, også når fejlen skyldes terminalopsætning eller leverandørens software. Det er værd at læse en ekstra gang, hvis I har fået sat jeres [betalingsløsning](https://jit.nu/betaling/) op af en tredjepart og aldrig selv har testet, hvad der sker i kassen. Må I lægge et gebyr oven i? Efter betalingslovens § 121 og interbankgebyrforordningen. Er både kundens og jeres udbyder i EU? NEJ Gebyr er tilladt JA Er det et firmakort, der kan identificeres som sådan? JA Gebyr tilladt — men højst hvad I selv betaler indløseren NEJ Trepartsordning med egen indløsningsaftale? JA Gebyr er tilladt Gebyr er FORBUDT — både i butik, webshop og app (§ 121, stk. 3) HUSK Mobilbetaling baseret på kort følger kortets regler. Ansvaret er jeres — også hvis fejlen er i terminalen. Admin-gebyrer, der ikke hænger sammen med kortvalget, er ok. Beslutningsvej for om der må opkræves gebyr. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer. Mobilbetalinger, der bygger på et betalingskort, følger kortets regler — så der må heller ikke lægges gebyr på dem. Bygger løsningen derimod på en kontooverførsel, må der opkræves gebyr, dog højst svarende til, hvad I selv betaler pr. transaktion. Administrative gebyrer, der ikke hænger sammen med kundens valg af betalingsmiddel, er stadig tilladt — så længe de ikke er en omgåelse af kortgebyrforbuddet. ## Firmakort: undtagelsen med en frist 31. december 2026 **Kort svar**I må opkræve gebyr, når en kunde betaler med firmakort. Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastslog i oktober 2025, at 14 pengeinstitutter har udstedt ca. 200.000 Dankort og Visa/Dankort til erhvervskunder, der ikke kan identificeres elektronisk som firmakort. De skal være udskiftet senest 31. december 2026. Undtagelsen for firmakort er reel og kan være værd mange penge for en B2B-webshop: erhvervskort er ikke omfattet af interbankgebyrloftet, koster derfor mere at modtage — og til gengæld må I lægge et gebyr oven i, så længe det ikke overstiger, hvad I selv betaler indløseren for transaktionen. Men undtagelsen forudsætter, at kortet kan genkendes som firmakort i selve transaktionen. Og der er hullet. Den 20. oktober 2025 fastslog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at 14 pengeinstitutter — blandt andre Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Nykredit Bank — havde udstedt ca. 200.000 Dankort og Visa/Dankort til erhvervskunder uden den elektroniske identifikation, forordningen kræver. Vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller sagde det ligeud: **Citat**"Forretninger og andre, der modtager betalinger med Dankort, skal vide om det er et firmakort eller ej. Ellers mister de deres ret til at overvælte kortgebyrer på erhvervskunder." — Jacob Schaumburg-Müller, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 20. oktober 2025 Bankerne skal have erstattet kortene med lovlige udgaver senest **31. december 2026**, og de eksisterende kort kan bruges frem til den dato. Det betyder to ting for jer. Før fristen: I kan ikke regne med at kunne opkræve gebyr på alle erhvervskunders Dankort, fordi kortene ikke nødvendigvis kan skelnes. Efter fristen: mekanikken burde virke — men det er jeres system, der skal kunne læse korttypen og reagere på den. Er jeres checkout hardkodet til enten altid eller aldrig at lægge gebyr på, virker det ikke af sig selv. ## Dankortet 2026–2027: prisloftet er hævet 18,8 % **Kort svar**Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde den 27. januar 2026, at Nets højst må opkræve 374,5 mio. kr. om året for at indløse Dankort-transaktioner i fysisk handel i 2026 og 2027. Det er 59,3 mio. kr. mere end i 2025 — en stigning på 18,8 %. Dankortet er en særlig dansk konstruktion, hvor prisen for indløsning i fysisk handel ikke sættes af markedet, men reguleres. I afgørelsen fra 27. januar 2026 (sag 25/06125) fastsatte styrelsen, at Nets årligt maksimalt må opkræve op til 374,5 mio. kr. samlet for de danske forretninger i 2026 og 2027. Stigningen på 59,3 mio. kr. skal blandt andet dække omkostninger til Apple Pay-transaktioner og udvikling af nye Dankort-løsninger, herunder saldokontrol og udstedelse til under-18-årige og erhvervskunder. Afgørelsen følger en politisk aftale fra juni 2025 om at styrke Dankortet. Loftet gælder Nets’ samlede opkrævning, ikke jeres enkeltpris — men det er den ramme, jeres Dankort-pris bliver fordelt indenfor, og det er relevant, hvis I både har butik og webshop. Samtidig er Dankortets andel af transaktionerne faldet fra næsten 70 % i 2019 til ca. 49 % i 2023, i takt med at wallet-løsninger er vokset. Det flytter tyngden af jeres omkostninger væk fra det regulerede Dankort og over mod internationale kort og wallets, hvor priserne ikke er loftlagte på samme måde. Det er en langsom, men reel prisstigning, som ingen sender jer et brev om. ## Sådan regner I jeres egen effektive sats ud **Kort svar**Tag tre måneders afregningsrapporter, læg alle gebyrer sammen — også abonnement, tvistgebyrer og valutatillæg — og divider med den samlede kortomsætning i samme periode. Det tal er jeres reelle pris. Det er næsten altid højere end den sats, der stod i tilbuddet. De fleste kender kun den sats, der stod i aftalen. Den effektive sats er noget andet, fordi den også indeholder alt det, der ikke står på forsiden af tilbuddet: månedsabonnement, gebyr pr. transaktion, tvist- og chargebackgebyrer (Stripe tager for eksempel 200 kr. pr. modtaget tvist), valutakonvertering på typisk 2 %, gebyr for udbetaling og eventuelle minimumsafregninger. 1**Hent tre måneders afregninger**Ikke én måned — sæsonudsving forvrider billedet. Bed om dem i CSV, hvis I kan få dem. 2**Læg alle gebyrlinjer sammen**Også abonnement, tvistgebyrer, valutatillæg og udbetalingsgebyrer. Alt, der ikke er selve varesalget. 3**Divider med kortomsætningen i samme periode**Resultatet er jeres effektive sats i procent. Skriv den ned — det er det tal, tilbud skal måles mod. 4**Split på korttype**Hvor stor en andel er MobilePay, dansk debet, europæisk kredit, kort uden for EU? Det afgør, hvilken model der er billigst for jer. 5**Bed om interchange++ i næste tilbud**Så kan I se mark-uppen særskilt og sammenligne æbler med æbler. Når det tal er fundet, er resten forhandling. Og det er her, det stærkeste tal på området kommer ind: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen målte i august 2025 en forskel på **op til 40 %** mellem den dyreste og den billigste kortindløser — svarende til **op til 30.000 kr. om året** for en forretning med 10 mio. kr. i kortomsætning. Har I det halve i omsætning, er potentialet groft sagt det halve. Vil I have jeres eget tal i stedet for et gennemsnit, kan I regne det i [vores gebyrberegner](https://jit.nu/betalingstjek/), der bygger på de samme offentlige satser. ## Tjekliste før I skifter gateway eller indløser **Kort svar**Tjek ni ting: effektiv sats, korttypemiks, prismodel, bindingsperiode, hvem der ejer indløsningsaftalen, gebyr på tvister og valuta, om checkout kan håndtere firmakort korrekt, om betalingerne kan afstemmes automatisk mod bogføringen, og hvem der svarer telefonen når betalingen fejler en fredag aften. - **Jeres effektive sats** for de seneste tre måneder — regnet ud som ovenfor, ikke skønnet. - **Korttypemikset** i procent. MobilePay, dansk debet, europæisk kredit, kort uden for EU, firmakort. - **Prismodellen**. Er tilbuddet blended eller interchange++? Bed om det sidste, også hvis I ender med at vælge det første. - **Bindingsperiode og opsigelsesvarsel** på både gateway og indløsningsaftale — de er ofte ikke ens. - **Hvem ejer indløsningsaftalen?** Ligger den hos jer eller hos gateway-udbyderen? Det afgør, hvor let I kan skifte det ene uden det andet. - **Tvist-, chargeback- og valutagebyrer** skrevet ind i tilbuddet med beløb, ikke som "efter gældende takst". - **Gebyrlogikken i checkout**. Kan systemet skelne firmakort fra forbrugerkort — og gør det det rigtige i begge tilfælde? Test det, i stedet for at tro på det. - **Afstemning mod bogføringen**. Kommer udbetalingerne ind i regnskabet med de rigtige gebyrer trukket fra, eller skal nogen sidde og matche manuelt? - **Support på dansk**, og hvad svartiden er, når betalingsvinduet er nede en fredag aften i november. De to sidste punkter er dem, der oftest bliver glemt i en prissammenligning — og dem, der koster mest i praksis. En besparelse på 0,1 procentpoint er hurtigt spist op af to timers manuel afstemning om ugen. Det er derfor, vi altid ser på betalingsløsningen og [økonomisystemet](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/) samlet i stedet for hver for sig, og hvorfor [betaling og bogføring i ét flow](https://jit.nu/nets-betaling/) normalt er mere værd end den sidste tiendedel af et procentpoint. ## Hvornår kan det betale sig at skifte? **Kort svar**Når jeres effektive sats ligger mere end ca. 0,3 procentpoint over et sammenligneligt tilbud på samme korttypemiks, eller når afregningen ikke kan læses. Ved 3 mio. kr. i kortomsætning svarer 0,3 procentpoint til 9.000 kr. om året — nok til at betale for arbejdet med at skifte. Et skifte koster noget: teknisk opsætning, test af checkout, ny afstemning i bogholderiet og typisk et par uger, hvor begge løsninger kører parallelt. Det er sjældent besværet værd for under et par procentpoints forskel på en lille omsætning. Men tre situationer taler for at handle nu i stedet for at vente: 📊 ### I kan ikke læse afregningen Kan I ikke se, hvad der er interbankgebyr, kortordningsgebyr og mark-up, kan I heller ikke vide, om prisen er rimelig. Bed om interchange++ — får I nej, er det i sig selv et svar. 📅 ### MobilePay stiger 1. januar 2027 Fra 0,59 % + 1 kr. til 0,89 % + 1 kr. Har I en stor MobilePay-andel, ændrer det jeres samlede pris mærkbart — og det sker automatisk. ⚖ ### I opkræver gebyr i dag Tjek med det samme, at det kun sker på firmakort og kort uden for EU. Påbud og tvangsbøder er en reel risiko efter januar 2026. **0,2 %**Loft over interbankgebyr på debetkort (EU 2015/751 art. 3) **40 %**Forskel mellem dyreste og billigste kortindløser (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, aug. 2025) — op til 30.000 kr./år **200.000**Ulovligt udstedte Dankort og Visa/Dankort til erhvervskunder, der skal udskiftes inden 31.12.2026 **374,5 mio.**Kr. Nets højst må opkræve årligt for Dankort-indløsning i fysisk handel i 2026 og 2027 49 %Dankortets andel af transaktionerne i 2023 — mod næsten 70 % i 2019 > "De mindste betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selvom de køber den samme basale kortindløsningsservice." Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af betalingsmarkedet, offentliggjort af Dansk Erhverv, oktober 2024 Gratis guide ## 7 ting I skal tjekke, før I vælger betalingsløsning En kort PDF med de spørgsmål, der afslører, om et tilbud er så godt, som det ser ud. Inklusive den lille regneopstilling til jeres effektive sats. Ingen salgsopkald. Send guiden Vi sender guiden med det samme. Du kan afmelde når som helst. Gebyrtjek ## Få regnet jeres effektive sats ud Send os tre måneders afregningsrapporter, så regner vi jeres reelle pris ud, splitter den på korttype og siger, hvad der realistisk kan hentes. Vi siger også til, hvis I allerede har en god aftale — det sker. "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år ✓ **Uforpligtende** ✓ **Svar** inden for én arbejdsdag ✓ **Dansk** support fra Fyn Navn Firma Telefon E-mail Hvad bruger I i dag? Bed om et gebyrtjek Vi ringer eller skriver — som du foretrækker. Ofte stillede spørgsmål ## Spørgsmål om priser og gebyrer Hvad er forskellen på en betalingsgateway og en indløser?Gatewayen er den tekniske forbindelse mellem jeres webshop og kortnetværket — betalingsvinduet, gemte kort, 3-D Secure. Indløseren er den, der gennemfører selve pengeoverførslen, bærer risikoen og sætter procentsatsen. Nogle udbydere sælger begge dele samlet. Når to tilbud ser meget forskellige ud, skyldes det tit, at det ene indeholder indløsning og det andet ikke. Må jeg tage et kortgebyr i min webshop?Nej, ikke når kunden betaler med et almindeligt forbrugerkort udstedt i EU. Betalingslovens § 121, stk. 3 forbyder det, og forbuddet gælder på tværs af salgskanaler — både fysisk butik, webshop og app. I må opkræve gebyr ved firmakort, ved kort udstedt uden for EU og ved trepartsordninger som American Express og Diners Club, hvis I har en direkte indløsningsaftale. Gebyret må aldrig overstige, hvad I selv betaler jeres indløser for transaktionen. Hvad sker der, hvis vi ved en fejl har opkrævet ulovlige gebyrer?Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstedte i januar 2026 påbud til flere virksomheder om at stoppe. Efterlever man ikke et påbud, kan der pålægges tvangsbøder. Ansvaret ligger hos betalingsmodtageren — også hvis gebyret skyldes, at terminalen eller leverandørens software var sat forkert op. Opdager I fejlen selv, er første skridt at stoppe opkrævningen og få dokumenteret, hvornår den begyndte. Hvorfor koster udenlandske kort så meget mere?Fordi EU’s interbankgebyrforordning kun sætter loft over transaktioner, hvor både kundens og forretningens udbyder er i EU. Er kortet udstedt uden for EU, er der intet loft, og der lægges typisk et valutakonverteringstillæg oveni — hos Stripe for eksempel 2 %. Det er også derfor, en webshop med mange udenlandske kunder har en helt anden effektiv sats end en ren dansk butik. Hvad betyder det, at MobilePay stiger 1. januar 2027?Vipps MobilePay oplyser på sin prisside, at prisen for Checkout ændres automatisk fra 0,59 % + 1 kr. til 0,89 % + 1 kr. pr. transaktion fra 1. januar 2027. Stigningen sker af sig selv. Har I en stor MobilePay-andel, bør I lægge det ind i budgettet for 2027 og gerne regne på, hvad det gør ved jeres samlede effektive sats. Hvad er interchange++, og hvorfor skal jeg bede om det?Interchange++ er en prismodel, hvor afregningen specificerer de tre led hver for sig: interbankgebyret, kortordningsgebyret og indløserens mark-up. Det er den eneste model, hvor I kan se, hvad I betaler for hvad, og dermed vurdere om mark-uppen er rimelig. En blended pris kan sagtens ende med at være billigst — men uden interchange++ som sammenligningsgrundlag kan I ikke vide det. Kan vi skifte gateway uden at skifte indløser?Ofte ja, men det afhænger af, hvem der ejer indløsningsaftalen. Har I aftalen direkte med indløseren, kan I typisk skifte gateway uden at røre den. Ligger aftalen hos gateway-udbyderen som en samlet pakke, følger de to som regel med hinanden. Det står i aftalen, og det er værd at få afklaret før underskrift, ikke bagefter. Hvor lang tid tager det at skifte betalingsløsning?Selve den tekniske opsætning tager typisk få dage på en standard WooCommerce- eller Shopify-løsning. Det, der tager tid, er godkendelsen hos indløseren og testen af, at ordrer, refunderinger og afstemning i bogføringen virker. Regn med to til fire uger fra beslutning til fuld drift, og lad gerne den gamle løsning køre parallelt i en overgang. ## Kilder - [Forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32015R0751) — artikel 3 og 4 om lofterne på 0,2 % og 0,3 %, artikel 1 om anvendelsesområde og undtagelser. - [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Spørgsmål og svar om regler for gebyrer på betalingskort](https://kfst.dk/betalingsmarkedet/ofte-stillede-spoergsmaal/ofte-stillede-spoergsmaal-om-regler-for-gebyrer) — hovedreglen, firmakortundtagelsen og mobilbetalinger. - [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer (oktober 2022)](https://kfst.dk/media/tfynynon/20221012-vejledning-forretningers-opkr%C3%A6vning-af-gebyrer-oktober-2022-a.pdf) — § 121, stk. 3 og grænsen for hvad der må opkræves ved firmakort. - [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 20. oktober 2025: Pengeinstitutter har udstedt ulovlige Dankort og Visa/Dankort til erhvervskunder](https://kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2025/20251020-pengeinstitutter-har-udstedt-ulovlige-dankort-og-visadankort-til-erhvervskunder) — de 14 pengeinstitutter, ca. 200.000 kort og fristen 31. december 2026. - [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 27. januar 2026 (sag 25/06125): Nets’ samlede maksimale betaling for indløsning af Dankort-transaktioner i fysisk handel i 2026 og 2027](https://kfst.dk/betalingsmarkedet/afgoerelser/afgoerelser-paa-betalingsomraadet/raads-og-styrelsesafgoerelser/2026/20260127-nets-samlede-maksimale-betaling-for-indloesning-af-dankort-transaktioner-foretaget-i-fysisk-handel-i-2026-og-2027) — loftet på 374,5 mio. kr. - [Vipps MobilePay: Priser](https://vippsmobilepay.com/da-DK/pricing) — 0,59 % + 1 kr. for Checkout og den varslede ændring til 0,89 % + 1 kr. pr. 1. januar 2027. - [Stripe: Priser for Danmark](https://stripe.com/dk/pricing) — satser for standard- og premium-EØS-kort, internationale kort, terminal og tvister. - [Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 13. august 2025: Modtagere af Visa og Mastercard bør tjekke prisen](https://kfst.dk/nyheder/kfst/nyheder/offentliggoerelser/2025/20250813-modtagere-af-visa-og-mastercard-boer-tjekke-prisen) — 40 % forskel mellem dyreste og billigste indløser, op til 30.000 kr./år ved 10 mio. kr. kortomsætning, og anbefalingen om at bede om IC++. - [Dankort: priser](https://www.dankort.dk/priser/) — 0,36 % i e-handel med et minimumsgebyr på 50 kr./md., og satserne for fysisk handel. - [Dansk Erhverv, oktober 2024: Ny rapport om betalingsmarkedet](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/oktober/ny-rapport-dankort-mister-transaktioner-betalingsmarkedet-er-uigennemsigtigt-og-der-er-penge-at-spare-hvis-man-ser-sig-for/) — op til 40 % besparelse, Dankortets andel og gennemsigtighed i aftalerne. - [Dansk Erhverv, 20. januar 2026: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slår ned på kortgebyrer](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/januar/konkurrence--og-forbrugerstyrelsen-slar-ned-pa-kortgebyrer-betalingsmodtagere-risikerer-pabud-og-boder/) — påbud, tvangsbøder og ansvaret for terminalopsætningen. Siden er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn. Vi har bygget og driftet danske webshops, kassesystemer og økonomisystemer siden 1999. Alle satser er dem, udbyderne selv offentliggør i august 2026, og de kan ændre sig — tjek altid den aktuelle prisside, før I regner endeligt. Siden er ikke juridisk rådgivning; er I i tvivl om jeres konkrete gebyrpraksis, så kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller en advokat. Skal vi kigge afregningen igennem med jer, så ring på +45 63 13 14 13 eller skriv til info@jit.nu. Har I samtidig brug for at få styr på [tilgængelighedskravene til webshoppen](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/), tager vi det i samme omgang. Næste skridt ## Ved I, hvad jeres betalinger faktisk koster? Send tre måneders afregninger, så får I jeres effektive sats, et split på korttype og et realistisk bud på, hvad der kan hentes. [Bed om et gebyrtjek](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Hvad koster jeres betalinger reelt? [Få det regnet ud](#demo) --- ## Hvordan hjælper et ERP-system Source: https://jit.nu/hvordan-hjaelper-erp/ *ERP-system automatiserer bogføring, lager og ordrehåndtering for SMVer. Få konkret overblik over funktioner og forretningsværdi.* --- ## Hvorfor er ERP vigtig for økonomistyring? Source: https://jit.nu/erp-vigtig-okonomistyring/ *ERP giver dig realtidsoverblik over økonomi, automatiserer processer og reducerer fejl. Få kontrol over bundlinjen med integreret økonomistyring.* --- ## Integreret kassesystem: Guide til detailhandel 2026 Source: https://jit.nu/integreret-kassesystem-detailhandel-2026/ *Lær hvordan et integreret kassesystem forbinder POS, lager og regnskab i detailhandel. Guide til valg, implementering og ROI i 2026.* --- ## IT Løsninger til Virksomheder på Fyn – JITS ApS Source: https://jit.nu/it-loesninger-virksomheder-fyn/ *Få skræddersyede IT løsninger til virksomheder på Fyn fra JITS ApS. ERP, kasseløsning og webshop samlet i ét.* --- ## Kassesystem med lagerstyring: Guide til vækst 2026 Source: https://jit.nu/kassesystem-med-lagerstyring/ *Lær hvordan et kassesystem med lagerstyring reducerer svind, automatiserer genbestilling og giver realtidsoverblik over din varebeholdning.* --- ## Kassesystem til Detail – Komplet Guide 2026 Source: https://jit.nu/kassesystem-detail-komplet-guide/ *Komplet guide til kassesystemer i detailhandlen 2026: Sammenlign funktioner, priser og integrationsmuligheder for dit butiksbehov.* --- ## Komplet Admind ERP Partner i Danmark – JITS ApS Source: https://jit.nu/admind-erp-partner-danmark/ *Professionel Admind ERP-implementering og support i Danmark. Over 20 års erfaring med integration, migration og optimering af dit system.* --- ## Komplet ERP System til Mindre Virksomheder 2026 Source: https://jit.nu/erp-system-mindre-virksomheder/ *ERP system til mindre virksomheder: Komplet guide til valg, implementering og priser i 2026. Sammenlign funktioner og få konkret hjælp.* --- ## Komplet Guide til Teknisk SEO: Dit Digitale Fundament 2026 Source: https://jit.nu/teknisk-seo-det-digitale-fundament-for-din-synlighed-i-2026/ *Lær teknisk SEO: Crawling, indexering, site-struktur og Core Web Vitals. Konkret guide til hurtigere sider og bedre placeringer i 2026.* --- ## Komplet Kasseløsning til Detail, Café og Engros Source: https://jit.nu/kasseloesning-til-branche-detail-cafe-engros/ *JITS ApS leverer komplet kasseløsning til detail, café og engros med integreret lager, regnskab og MobilePay – klar til brug samme dag.* --- ## Komplet leasing af kasseløsning til din butik Source: https://jit.nu/leasing-kasseloesning/ *JITS ApS leverer komplet kasseløsning på leasing til butikker – hardware, software, opsætning og support inkluderet i én fast månedspris.* --- ## Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Aarhus Source: https://jit.nu/it-loesninger-aarhus/ *Få skræddersyede IT løsninger til din virksomhed i Aarhus. JITS ApS tilbyder ERP, kasseløsning, webshop og hosting – alt samlet i én løsning.* --- ## Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Danmark Source: https://jit.nu/it-loesninger-virksomheder-danmark/ *JITS ApS leverer skræddersyede IT løsninger til virksomheder i hele Danmark – ERP, kasseløsning, webshop og hosting samlet i én smart løsning.* --- ## Komplette IT Løsninger til Virksomheder i København Source: https://jit.nu/it-losninger-kobenhavn/ *JITS ApS leverer komplette IT løsninger til virksomheder i København – IT-support, netværk, sikkerhed og skyløsninger fra erfarne specialister.* --- ## Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Odense Source: https://jit.nu/it-loesninger-odense/ *Få skræddersyede IT løsninger til din virksomhed i Odense. ERP, kasseløsning, webshop og hosting – alt samlet hos JITS ApS.* --- ## Lagerstyring: Den komplette guide til 2026 Source: https://jit.nu/lagerstyring-komplet-guide-2026/ *Lær effektiv lagerstyring med konkrete metoder, systemer og best practices der reducerer omkostninger og optimerer lagerbeholdning i 2026.* --- ## Lagersvind: Den komplette guide til at minimere tab i 2026 Source: https://jit.nu/lagersvind-den-komplette-guide-til-at-minimere-tab-i-2026/ *Lagersvind koster danske virksomheder milliarder årligt. Lær dokumenterede metoder til at identificere, måle og reducere tab i din forretning.* --- ## Lovpligtig tidsregistrering: hvad loven kræver af systemet Source: https://jit.nu/tidsregistrering-lovkrav-systemkrav/ *Loven kræver ikke ét bestemt system — men tre ord i § 4 b udelukker flere løsninger, end de fleste tror. Se de otte krav, jeres system skal opfylde.* Arbejdstidsloven § 4 b # Lovpligtig tidsregistrering: hvad loven kræver af systemet Siden 1. juli 2024 skal enhver dansk arbejdsgiver have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem. Her er de krav, der rent faktisk står i loven — og de fem steder, hvor virksomheder falder i. [Få jeres opsætning tjekket](#demo) [Se de otte krav](#krav) **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** Alle kilder er primærkilder Hurtig test ## Fem spørgsmål, der afgør om I er i orden 1Kan I for hver enkelt medarbejder vise den *daglige* arbejdstid — ikke bare månedens timetal? 2Kan medarbejderen selv tilgå sine egne registreringer uden at bede HR om dem? 3Kan I stadig fremvise registreringer fra sommeren 2024? 4Står der i kontrakten på jeres selvtilrettelæggere, at §§ 3, 4 og 5 ikke gælder? 5Kan systemet ikke ændres bagud uden spor? ## Hvad kræver loven helt præcist? **Kort svar**Arbejdstidslovens § 4 b pålægger arbejdsgiveren at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt lønmodtager. Medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger, og registreringerne skal gemmes i fem år. Reglen har gældt siden 1. juli 2024. Kravet står i én paragraf, og den er kort nok til at citere i sin helhed. Årsagen til, at så mange virksomheder alligevel er i tvivl, er ikke lovteksten — det er alt det, teksten ikke siger. Der står intet om, hvilket system I skal købe, om pauser skal med, eller om et regneark er nok. Derfor er det værd at starte med ordlyden og derefter tage det, der reelt er til fortolkning. Bestemmelsen blev indsat i arbejdstidsloven med lov nr. 89 af 30. januar 2024 og trådte i kraft den 1. juli 2024. Den gældende lovbekendtgørelse er LBK nr. 982 af 12. august 2024. § 4 b, stk. 1 lyder ordret: **§ 4 b, stk. 1**“Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.” Læg mærke til formålsangivelsen i første linje. Registreringen er ikke et selvstændigt mål og er ikke tænkt som et kontrolværktøj over for medarbejderne. Den findes, fordi to andre regler skal kunne kontrolleres: reglen om 11 timers daglig hvile og reglen om højst 48 timers gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Det er også den nøgle, man skal bruge, når man er i tvivl om, hvor detaljeret registreringen skal være. Kan I ud fra jeres data afgøre, om de to regler er overholdt, er I på den sikre side. **01.07.2024**reglen har været i kraft siden **5 år**registreringerne skal opbevares **48 timer**maksimal gennemsnitlig ugentlig arbejdstid **3.084.600**lønmodtagere i Danmark, marts 2026 (Danmarks Statistik) ## Hvem er omfattet — og hvem er ikke? **Kort svar**Alle arbejdsgivere med lønmodtagere er omfattet, uanset størrelse og branche. Der er én undtagelse: lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller som selv kan fastsætte den — de såkaldte selvtilrettelæggere. Undtagelsen kræver, at det står i ansættelseskontrakten, og den fortolkes snævert. Der er ingen bagatelgrænse. En virksomhed med to ansatte er omfattet på samme måde som en med to hundrede. Der er heller ingen brancheundtagelse: butik, værksted, kontor, klinik og lager er alle med. Er der lønmodtagere, er der en registreringspligt. Undtagelsen står i § 1, stk. 6, og den er formuleret snarere som en beskrivelse af en arbejdssituation end som en jobtitel: **§ 1, stk. 6**“… §§ 3, 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis lønmodtagerne selv kan fastsætte den, når der er tale om lønmodtagere, der kan træffe selvstændige beslutninger, eller som har ledelsesmæssige funktioner … Det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at lovens §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse.” To ting er værd at hæfte sig ved. For det første er sidste punktum en formkrav: står det ikke i kontrakten, er medarbejderen ikke undtaget, uanset hvor selvstændigt vedkommende arbejder. For det andet er “fleksibel arbejdstid” ikke det samme som selvtilrettelæggelse. Det har en faglig voldgift sidenhen slået fast — det vender vi tilbage til. ## Hvorfor kom kravet overhovedet? **Kort svar**Kravet kommer fra EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 i sagen mellem fagforeningen CCOO og Deutsche Bank (sag C-55/18). Domstolen fastslog, at arbejdsgivere skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid, fordi hviletids- og arbejdstidsreglerne ellers ikke kan kontrolleres. Danmark implementerede dommen med lov nr. 89 af 30. januar 2024. Beskæftigelsesministeriet beskriver selv baggrunden kort og præcist: lovforslaget “gennemfører EU-Domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019, hvor det blev slået fast, at arbejdsgiverne skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid”. Formålet er, at “medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde”. Det forklarer også, hvorfor loven er så tilbageholdende med at beskrive systemet. Ministeriet fremhæver udtrykkeligt, at loven giver “den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til den pågældende virksomhed”. Der er altså metodefrihed — men ikke frihed til at lade være. ## Hvad skal registreres — og hvad skal ikke? **Kort svar**Der skal registreres den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder, i et omfang der gør det muligt at kontrollere 11-timers hvilereglen og 48-timers reglen. Der er ikke krav om at registrere opgaver, projekter, kunder eller placering. Registrering af mere end nødvendigt er ikke bare unødvendigt — det giver en selvstændig GDPR-risiko. Loven siger “den daglige arbejdstid”. Den siger ikke start- og sluttidspunkt, og den siger ikke pauser. Men da hviletidsreglen handler om, hvor mange sammenhængende timer der er mellem to arbejdsdage, kan man i praksis ikke dokumentere overholdelsen uden at vide, hvornår arbejdsdagen sluttede og hvornår den næste begyndte. Derfor er start og slut den registrering, der reelt holder. DatapunktKrævet af loven?Hvorfor Daglig arbejdstid pr. medarbejder**Ja**Står direkte i § 4 b, stk. 1 Start- og sluttidspunktI praksis jaUden dem kan 11-timers hvilereglen ikke dokumenteres PauserIkke udtrykkeligtMen påvirker både arbejdstid og hvileperiode — registrér dem, hvis de er lange eller varierer OverarbejdeIndirekteIndgår i de 48 timer, jf. § 4 Opgave, projekt eller kundeNejRelevant for fakturering og styring — ikke for lovkravet GPS eller lokationNejSelvstændig GDPR-vurdering kræves, hvis I alligevel gør det Fingeraftryk eller ansigtNejBiometri kræver særlig hjemmel — se afsnittet om GDPR Skelnen er vigtig, fordi mange virksomheder allerede har et system, der registrerer langt mere end loven kræver — typisk fordi det er bygget til at fakturere timer. Har I [time- og materialestyring](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/haandvaerkerloesning/) i forvejen, er spørgsmålet sjældent, om I registrerer nok. Det er, om I registrerer *det rigtige*, og om medarbejderen kan se sine egne tal. ## “Objektivt, pålideligt og tilgængeligt” — hvad betyder de tre ord? **Kort svar**Objektivt betyder, at tallene ikke bygger på hukommelse eller skøn. Pålideligt betyder, at de ikke kan ændres bagud uden spor, og at de er fuldstændige. Tilgængeligt betyder, at både arbejdsgiver og medarbejder kan få fat i dem, også flere år efter. De tre ord er de eneste systemkrav, loven stiller — men de udelukker en del løsninger. Ordene er ikke danske påfund. De kommer direkte fra EU-Domstolens dom og er skrevet ordret ind i den danske lovtekst. Domstolen brugte dem, fordi den skulle beskrive et system, der kan bruges som bevis — både af en medarbejder, der mener at have arbejdet for meget, og af en arbejdsgiver, der mener det modsatte. Ordet i lovenHvad det betyder i praksisHvad det udelukker **Objektivt**Registreringen sker på grundlag af faktiske tidspunkter, ikke på et skøn bagud i måneden“Alle har 37 timer” som eneste dokumentation. Normtid er en aftale, ikke en registrering **Pålideligt**Data er fuldstændige, og rettelser kan ses: hvem rettede, hvad og hvornårEt regneark på et fællesdrev, som alle kan åbne og overskrive uden spor **Tilgængeligt**Kan fremvises når der spørges — også af medarbejderen selv, jf. stk. 2Data låst inde hos én person, i ét program på én pc, eller i et system I ikke længere abonnerer på EU-Domstolen Sag C-55/18 14. maj 2019 Lov nr. 89 30. januar 2024 i kraft 1. juli 2024 Arbejdstidsloven § 4 b: registreringspligt LBK nr. 982 af 12.08.2024 SKAL KUNNE DOKUMENTERE 11 timer sammenhængende hvile inden for hver 24 timer Arbejdsmiljøloven VEJ nr. 9666 af 05.09.2024 48 timer i gennemsnit pr. uge målt over 4 måneder Arbejdstidsloven § 4 inkl. overarbejde 5 år opbevaring af data efter beregningsperioden Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 3 Registreringspligten er ikke et selvstændigt krav — den findes for at gøre to andre regler kontrollerbare. ## Må vi bare bruge et regneark? **Kort svar**Ja, i princippet. Loven stiller ingen krav om et bestemt system, og Beskæftigelsesministeriet fremhæver metodefriheden. Men et delt regneark har svært ved at leve op til “pålideligt”, fordi rettelser ikke kan spores, og til “tilgængeligt”, fordi medarbejderen sjældent har adgang til sine egne tal. Et regneark kan være nok i en meget lille virksomhed — men kun med disciplin. Spørgsmålet er det hyppigste i praksis, og svaret er hverken ja eller nej. Det afhænger af, om regnearket kan de fire ting, som § 4 b sammenlagt kræver: måle den daglige arbejdstid pr. person, modstå ændringer bagud, give medarbejderen adgang til egne oplysninger, og overleve fem år. De tre første er som regel der, hvor det knaser. - Kan I se, hvem der har rettet en linje — og hvornår? - Kan en medarbejder se sine egne timer uden at kunne se kollegernes? - Ligger filen et sted, hvor den bliver taget backup af hver dag? - Kan I åbne filen igen i 2029 — også hvis den, der lavede den, er stoppet? - Er der én version, eller findes der en kopi på tre skriveborde? Er svaret nej til to eller flere, er regnearket ikke en registrering — det er en huskeseddel. Det er sjældent selve tidsregistreringen, der får virksomheder til at skifte værktøj. Det er kravet om, at data skal kunne fremvises fem år efter, uden at nogen kan have pillet ved dem. ## 48-timers reglen: sådan regner man den ud **Kort svar**Den gennemsnitlige arbejdstid inklusive overarbejde må ikke overstige 48 timer om ugen målt over fire måneder. Det er altså ikke et loft pr. uge, men et gennemsnit. Ferie og sygdom tæller ikke med i beregningen. Med 17,4 uger i en fire måneders periode svarer loftet til cirka 835 timer i alt. § 4 formålsbestemmelsen er kort: “Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.” Det giver plads til travle uger, så længe de udlignes. En uge på 60 timer er ikke i sig selv en overtrædelse — fire måneder med 55 timer i snit er. PeriodeRegistrerede timerGennemsnit pr. ugeStatus Uge 1–4 (spidsbelastning)23258,0Lovlig i sig selv Uge 5–921042,0Udligner Uge 10–1316842,0Udligner Uge 14–17,415044,1Udligner **Hele perioden****760****43,7****Under grænsen** Pointen med eksemplet er ikke regnestykket. Det er, at man kun kan lave det, hvis der findes daglige registreringer for hele perioden. Uden dem er der ingen måde at vise, at man holdt sig under grænsen — og bevisbyrden ligger hos arbejdsgiveren. Det er nøjagtig den situation, EU-Domstolen ville undgå. Der findes en særlig opt-out i § 4 a for ansatte med rådighedsvagter i samfundskritiske funktioner. Her kan der aftales op til 60 timer i gennemsnit, samtykket kan altid trækkes tilbage “med et rimeligt varsel”, og arbejdsgiveren skal føre et særskilt, ajourført register og stille det til rådighed for Arbejdstilsynet. For langt de fleste virksomheder er den bestemmelse ikke relevant. ## Hviletid: 11 timer inden for hver 24 timer **Kort svar**Arbejdstiden skal tilrettelægges, så medarbejderen får mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hver periode på 24 timer. Hvileperioden kan i særlige tilfælde nedsættes til 8 timer. Det er den regel, der i praksis oftest brydes utilsigtet — typisk ved sen lukning efterfulgt af tidlig åbning. Reglen står i arbejdsmiljølovgivningen og er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om daglig hvileperiode (VEJ nr. 9666 af 5. september 2024). Den rammer typisk butik, restaurant, transport og værksted, hvor den samme medarbejder lukker klokken 22 og åbner klokken 7. Der er 9 timer imellem, og det er en overtrædelse — også selv om ingen har arbejdet mere end 37 timer den uge. Netop derfor er start- og sluttidspunkt i praksis nødvendige. Et system, der kun kender dagens samlede timetal, kan ikke se den slags. Et system, der kender klokkeslættene, kan advare inden vagtplanen låses — og det er billigere end at opdage det bagud. ## Opbevaring i fem år — regnet fra hvornår? **Kort svar**Registreringerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Er referenceperioden fire måneder, løber de fem år altså fra udgangen af den fire måneders periode — ikke fra den enkelte dag og ikke fra ansættelsens ophør. § 4 b, stk. 3 er præcis på dette punkt: arbejdsgiveren skal opbevare oplysningerne “i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid”. For en virksomhed med en almindelig fire måneders referenceperiode betyder det i praksis, at registreringer fra sommeren 2024 — de allerførste efter lovens ikrafttræden — skal kunne fremvises frem til sommeren 2029. Det har to konsekvenser, som ofte overses. For det første følger dataene ikke medarbejderen ud af døren: en opsagt medarbejders registreringer skal blive liggende perioden ud. For det andet skal dataene overleve et systemskifte. Skifter I tidsregistreringsløsning i 2027, skal historikken enten med over eller arkiveres i et format, I stadig kan åbne. En eksport til CSV eller PDF, der ligger i den [daglige backup](https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/), er nok — en licens, der udløber, er det ikke. ## Medarbejderens adgang til egne oplysninger **Kort svar**Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i registreringssystemet. Det er et selvstændigt krav i § 4 b, stk. 2, og det er uafhængigt af GDPR-retten til indsigt. Adgangen skal altså være der løbende — ikke først når nogen beder om den. Formuleringen er kort: “Arbejdsgiveren skal sørge for, at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger i det arbejdstidsregistreringssystem, der er nævnt i stk. 1.” Der står ikke hvordan. En app, et login, en månedlig oversigt på mail eller en udskrift ved spørgsmål kan alle opfylde kravet — så længe adgangen er reel. Kravet er samtidig den nemmeste måde at teste, om et system holder. Kan medarbejderen selv se sine registreringer, er tallene næsten altid rigtige, fordi fejl bliver opdaget med det samme. Kan de ikke, opdages fejlene først, når nogen er utilfreds — og da er de fem år gamle. ## GDPR: hvad må systemet registrere? **Kort svar**Tidsregistrering er behandling af personoplysninger og kræver et lovligt grundlag, dataminimering, forudgæende information til medarbejderne og sletning, når formålet er opfyldt. Biometri — fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse — kræver særlig hjemmel og er ikke tilladt alene med den begrundelse, at det er praktisk. Datatilsynet fremhæver, at medarbejderne på forhånd “på en klar og utvetydig måde” skal være informeret om kontrolforanstaltninger og formålet med dem, og at oplysningerne “ikke må opbevares i længere tid end nødvendigt”. Det sidste kolliderer ikke med femårs-kravet: arbejdstidsloven *er* den nødvendighed, der begrunder opbevaringen. Men den begrunder kun de data, loven kræver — ikke lokation, ikke tastetryk og ikke skærmbilleder. Biometri er det sted, hvor flest går galt i byen. Databeskyttelsesforordningens artikel 9 forbyder som udgangspunkt behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person. Datatilsynet har godkendt fingeraftryk til adgangskontrol i et konkret tilfælde — men lagde netop vægt på, at formålet var adgangskontrol og ikke tidsregistrering, at der var en driftsmæssig begrundelse, at mindre indgribende alternativer ikke slog til, og at der kun blev gemt skabeloner, ikke selve fingeraftrykkene. Skal I bruge en terminal, er kort eller brik den korte vej udenom diskussionen. ✓ ### Det plejer at være i orden Login med medarbejdernummer, kort eller brik. Registrering af start, slut og pauser. Adgang til egne data. Opbevaring i fem år med begrundelse i arbejdstidsloven. Sletning bagefter. ! ### Det kræver en særskilt vurdering Fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. GPS-sporing af køretøjer eller telefoner. Automatisk skærm- eller aktivitetsmåling. Kobling til produktivitetstal pr. medarbejder. ## Selvtilrettelægger-undtagelsen blev smækket i **Kort svar**En faglig voldgiftskendelse fra januar 2025 mellem Akademikerne og staten, med højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen som opmand, fastslog at en specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger. Fleksibilitet i planlægningen var ikke nok, når arbejdet var bundet af deadlines og faste møder. Undtagelsen skal fortolkes snævert. Kendelsen er den første danske afklaring af begrebet, og den flytter grænsen for, hvem der lovligt kan holdes uden for registreringen. Det afgørende er ikke, om medarbejderen har frihed til at rykke rundt på sine timer, men om vedkommende reelt kan tilrettelægge sin arbejdstid i sin helhed. Er kalenderen fyldt med møder, andre har indkaldt til, og deadlines, andre har sat, er svaret som regel nej. For de fleste private virksomheder betyder det, at gruppen af undtagne er mindre end antaget. Direktøren og den egentlige ledelse er typisk undtaget. Salgskonsulenten med hjemmearbejdsdage er det typisk ikke. Og uanset hvad: undtagelsen virker kun, hvis det står i kontrakten. 5 årskal registreringerne kunne fremvises — de første fra sommeren 2024 helt frem til sommeren 2029 > “… i overensstemmelse med, hvad der også tidligere er kommunikeret fra EU-Kommissionens side, nemlig at selvtilrettelæggerbegrebet skal fortolkes snævert.” NJORD Law Firm, advokat Cecilie Sletskov-Hjorth m.fl., om kendelsen af januar 2025 ## Hvad sker der, hvis I ikke registrerer? **Kort svar**Arbejdstidsloven giver ikke Arbejdstilsynet en almindelig tilsynspligt med selve registreringen. Sanktionen ligger i § 8: en lønmodtager, hvis rettigheder efter loven er krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Konsekvensen viser sig altså typisk i en konkret sag — og der er det arbejdsgiveren, der skal kunne dokumentere, at reglerne blev overholdt. Det er værd at forstå konstruktionen, fordi den forklarer, hvorfor mange virksomheder ikke har mærket noget endnu. Der kommer ikke et tilsynsbesøg, hvor nogen beder om at se tidsregistreringen som første punkt. Arbejdstilsynet er efter § 4 b, stk. 4 kun tildelt en udtrykkelig rolle over for de medarbejdere, der har samtykket til at arbejde mere end 48 timer i gennemsnit efter opt-out-bestemmelsen. Her skal arbejdsgiveren føre ajourførte registre, stille oplysningerne til rådighed og efter anmodning oplyse om aftalerne. For alle andre løber håndhævelsen gennem § 8 og dermed gennem civile sager: en medarbejder, en fagforening eller et fagretligt system rejser kravet. Og fordi registreringen netop er beviset, står arbejdsgiveren uden dokumentation, hvis den ikke findes. Det er den reelle risiko: ikke en bøde på et bestemt beløb, men en sag, man ikke kan forsvare sig i. 1 ### Bevisbyrden vender Uden registreringer kan I ikke modbevise en påstand om systematisk overarbejde. Medarbejderens egen kalender bliver det bedste bevis, der findes i sagen. 2 ### Godtgørelse efter § 8 Krænkes rettigheder efter loven, kan der tilkendes godtgørelse. Størrelsen afhænger af sagens karakter og varighed — ikke af, om overtrædelsen var bevidst. 3 ### Spørgsmålet i due diligence Ved salg, kapitaltilførsel eller større kundeaftaler bliver ansættelsesretlig compliance gennemgået. “Vi har ikke registreret siden 2024” er et forbehold, køberen skriver ned. ## Otte krav jeres system skal kunne opfylde **Kort svar**Systemet skal kunne måle daglig arbejdstid pr. person, vise start og slut, modstå uregistrerede ændringer, give medarbejderen adgang til egne data, opbevare i fem år, kunne eksporteres, holde sig til de nødvendige oplysninger og håndtere undtagne medarbejdere korrekt. Det er kravene — resten er komfort. - **Daglig arbejdstid pr. medarbejder.** Ikke ugentligt, ikke månedligt, ikke pr. afdeling. - **Start og slut.** Uden klokkeslæt kan 11-timers hvilereglen ikke dokumenteres. - **Sporbare rettelser.** Hvem rettede hvad hvornår — ellers er “pålideligt” ikke opfyldt. - **Adgang til egne oplysninger.** Et selvstændigt krav i § 4 b, stk. 2. - **Fem års opbevaring.** Også for medarbejdere, der er stoppet, og på tværs af systemskifte. - **Eksport i et åbent format.** CSV eller PDF, så historikken overlever leverandørskifte. - **Dataminimering.** Kun det, formålet kræver — ikke lokation, ikke biometri uden hjemmel. - **Håndtering af undtagne.** Selvtilrettelæggere markeres, og undtagelsen står i kontrakten. Er personen lønmodtager hos jer? uanset branche, timetal og anciennitet Kan personen selv tilrettelægge sin arbejdstid i sin helhed? NEJ JA Skal tidsregistreres daglig arbejdstid, adgang til egne data, opbevaring i 5 år Muligvis selvtilrettelægger deadlines og faste møder fra andre taler imod — fortolkes snævert Står det i ansættelseskontrakten, at §§ 3, 4 og 5 ikke gælder? NEJ — SKAL REGISTRERES ALLIGEVEL Formkravet er ikke opfyldt, og undtagelsen kan ikke bruges Undtagelsen kræver både at arbejdet reelt tilrettelægges frit, og at det står i kontrakten. Mangler én af delene, gælder registreringspligten. Sådan kommer I i gang ## Seks trin fra ingenting til dokumenteret **Kort svar**Kortlæg hvem der er omfattet, beslut hvad der skal registreres, vælg metode, ryd op i kontrakterne på de undtagne, aftal hvordan hverdagen ser ud, og skriv reglerne ned et sted, alle kan finde dem. For en mindre virksomhed er det en formiddags arbejde plus opfølgning. 1**Lav listen over medarbejdere**Alle lønmodtagere med, også deltid, elever, afløsere og timelønnede. Marker dem, I mener er selvtilrettelæggere — listen bliver som regel kortere end forventet. 2**Beslut, hvad der registreres**Start, slut og pauser er den sikre kombination. Undgå at tage mere med, end formålet kræver — hver ekstra kolonne er en GDPR-vurdering, I selv skal kunne forsvare. 3**Vælg metoden**App, terminal, browser eller kassesystem. Det afgørende er ikke formatet, men om rettelser kan spores, og om medarbejderen kan se sine egne tal. 4**Ryd op i kontrakterne**De undtagne skal have en kontrakt, hvor det fremgår, at §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse. Mangler sætningen, er undtagelsen ikke gyldig — uanset jobtitel. 5**Aftal hverdagen**Hvem retter en glemt registrering, og hvordan? Hvad gør vagtplanlæggeren, hvis der er under 11 timer mellem to vagter? Skriv det ned, mens det er nemt. 6**Sæt opbevaringen på skinner**Fem år er lang tid. Aftal, hvor dataene ligger, hvem der har adgang, hvordan de eksporteres, og hvad der sker ved leverandørskifte. Husk [databehandleraftalen](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/) med leverandøren. ## De fem fejl, vi oftest ser **Kort svar**Man registrerer månedstal i stedet for dage, man tror at flekstid er det samme som selvtilrettelæggelse, man glemmer at give medarbejderen adgang til egne data, man har ingen plan for de fem år, og man registrerer langt mere end nødvendigt, fordi systemet også bruges til fakturering. 1 ### Månedstal i stedet for dage Lønsystemet ved, at der blev udbetalt 160,33 timer. Det er ikke en arbejdstidsregistrering. Loven kræver den *daglige* arbejdstid, fordi hvilereglen ellers ikke kan kontrolleres. 2 ### Flekstid forveksles med undtagelse At møde mellem 7 og 9 er fleksibilitet inden for en ramme, andre har sat. Voldgiftskendelsen fra januar 2025 gør det klart, at det ikke gør nogen til selvtilrettelægger. 3 ### Ingen adgang for medarbejderen Systemet kører fint, men kun lønkontoret kan se det. Det er en direkte overtrædelse af § 4 b, stk. 2 — og den nemmeste af alle at rette. 4 ### Ingen plan for de fem år Data ligger i et abonnement, der kan opsiges, eller i et regneark på en pc, der udskiftes. Fem år er længere end de fleste systemskifter og de fleste ansættelser. 5 ### For meget registreres Fordi systemet også skal fakturere kunder, registreres opgave, sted og undertiden lokation. Det er en selvstændig behandling, som skal have sit eget grundlag — og som medarbejderne skal informeres om. 6 ### Reglerne står ingen steder Ingen ved, hvem der retter en glemt stempling, eller hvad man gør ved for kort hvileperiode. En halv side skrevet ned løser flere problemer end et dyrere system. ## Sådan hjælper vi **Kort svar**Vi gennemgår, hvem der er omfattet, hvad I registrerer i dag, og hvor hullerne er — og sætter derefter en løsning op, der passer til, hvordan I faktisk arbejder. PLANITS koster fra 29 kr. pr. medarbejder pr. måned, og data kan sendes videre til løn og økonomi, så timerne kun tastes én gang. Vi har leveret it og administrative systemer til danske virksomheder siden 1999, og vi starter altid med gennemgangen frem for produktet. Ganske ofte viser det sig, at kravet kan opfyldes med det, virksomheden allerede har — typisk fordi et kassesystem, et ordresystem eller [økonomisystemet](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) allerede kender både medarbejdere og tidspunkter. Så er opgaven at koble det sammen og åbne for medarbejderens egen adgang, ikke at købe noget nyt. Er der brug for et selvstændigt værktøj, bruger vi PLANITS: stempling fra app, browser eller terminal, sporbare rettelser, adgang til egne timer, vagtplan og eksport til løn. Og vi sørger for det, der plejer at blive glemt — databehandleraftalen, opbevaringen og den halve side, hvor reglerne står. Skal I også vælge selve metoden — brik, tablet, mobil eller kassesystem — har vi stillet dem op mod hinanden i artiklen om [digitalt stempelur til butik, café og værksted](https://jit.nu/digitalt-stempelur-butik-cafe-vaerksted/). ## Ofte stillede spørgsmål Skal helt små virksomheder også registrere?Ja. Der er ingen bagatelgrænse i arbejdstidsloven. Har I én lønmodtager, gælder § 4 b. Til gengæld er kravet til metoden det samme for alle: det skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt — og det kan sagtens løses enkelt i en lille virksomhed. Må medarbejderne registrere deres egen tid?Ja. Loven kræver ikke automatisk måling, og selvregistrering er den mest udbredte løsning. Kravet er, at registreringen sker på grundlag af faktiske tidspunkter og ikke kan ændres bagud uden spor. Derfor er det vigtigt, at systemet gemmer, hvem der har rettet hvad. Skal pauser registreres?Loven nævner ikke pauser udtrykkeligt, men de påvirker både den daglige arbejdstid og hvileperioden. Har I faste, korte pauser, kan de håndteres som et fradrag i systemet. Varierer de, eller er de lange, er det nemmest og sikrest at registrere dem. Hvad med hjemmearbejde og kørsel?Arbejdstid er arbejdstid, uanset hvor den udføres. Hjemmearbejdsdage skal registreres som alle andre dage. Kørsel mellem to arbejdssteder er som udgangspunkt arbejdstid, mens kørsel mellem hjem og fast arbejdssted normalt ikke er det. Vores medarbejdere er funktionærer på fast løn. Er de undtaget?Nej. Aflønningsformen har ingen betydning. Undtagelsen i § 1, stk. 6 handler om, hvorvidt arbejdstiden måles eller fastsættes på forhånd, og om medarbejderen selv kan tilrettelægge den. Fast månedsløn gør ingen til selvtilrettelægger. Hvor længe skal vi gemme registreringerne for en medarbejder, der er stoppet?Fem år efter udløbet af den beregningsperiode, registreringerne hører til — ikke fem år fra fratrædelsen, og ikke kortere fordi ansættelsen er slut. Dataene skal altså blive liggende, og adgangen til dem skal begrænses til dem, der har brug for dem. Må vi bruge fingeraftryk ved stempeluret?Kun med et særligt grundlag. Biometriske data er som udgangspunkt omfattet af forbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, når formålet er entydig identifikation. Datatilsynet har godkendt fingeraftryk i en konkret sag om adgangskontrol, men lagde vægt på, at formålet netop ikke var tidsregistrering. Kort eller brik er den enkle vej udenom. Kan vi nøjes med det, lønsystemet allerede ved?Sjældent. Lønsystemet kender som regel et samlet timetal pr. periode, ikke den daglige arbejdstid med start og slut. Det er nok til at udbetale løn, men ikke til at dokumentere hverken hvileperioden eller de 48 timer. Til gengæld kan de to systemer ofte kobles, så timerne kun tastes én gang. Hvad hvis vi slet ikke har registreret siden juli 2024?Så er den vigtigste beslutning at komme i gang nu og skrive datoen ned. Historikken kan ikke rekonstrueres troværdigt, og det skal man ikke forsøge. Til gengæld begrænser en dokumenteret opstart eksponeringen fremad, og den viser, at manglen er håndteret. Gratis guide ## Bogføringsloven på 2 sider Tidsregistrering er ét af flere dokumentationskrav, der er landet på danske virksomheder de seneste år. Guiden samler det andet store — bogføringslovens krav til digital bilagshåndtering, opbevaring og afstemning — kort og konkret, så I kan se, hvad der mangler. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik. Kom videre ## Få tjekket, om jeres registrering holder Vi gennemgår, hvem der er omfattet, hvad I registrerer i dag, og hvor hullerne er — og giver jer en kort liste med det, der skal rettes. Uforpligtende og uden salgstale. **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** +45 63 13 14 13 Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Cirka antal medarbejdere Book en gennemgang Vi ringer inden for én hverdag. Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig. ## Kilder - [LBK nr. 982 af 12.08.2024, bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet — § 1, stk. 6, § 4, § 4 a, § 4 b og § 8](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/244617) - [LOV nr. 89 af 30.01.2024 om ændring af lov om arbejdstid — indfører § 4 b, i kraft 1. juli 2024](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/89) - [Beskæftigelsesministeriet: Nye regler for registrering af ansattes arbejdstid](https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/01/nye-regler-for-registrering-af-ansattes-arbejdstid/) - [EU-Domstolen, sag C-55/18, CCOO mod Deutsche Bank SAE, dom af 14. maj 2019](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:62018CJ0055) - [VEJ nr. 9666 af 05.09.2024: Arbejdstilsynets vejledning om daglig hvileperiode (11-timers reglen)](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/244837) - [Datatilsynet: Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/databeskyttelse-i-forbindelse-med-ansaettelsesforhold) - [Datatilsynet, juli 2020: Brug af fingeraftryk ved adgangskontrol](https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2020/jul/brug-af-fingeraftryk-ved-adgangskontrol) - [Akademikerne: Kendelse i faglig voldgiftssag om 48-timers reglen og selvtilrettelæggere, januar 2025](https://www.akademikerne.dk/kendelse-i-faglig-voldgiftssag-om-48-timers-reglen-giver-afklaring-i-forhold-til-selvtilrettelaeggere/) - [NJORD Law Firm: Hvornår er en medarbejder selvtilrettelægger i forhold til arbejdstidsreglerne?](https://www.njordlaw.com/da/hvornaar-er-en-medarbejder-selvtilrettelaegger-ift-arbejdstidsreglerne) - [Danmarks Statistik, 21.05.2026: 3.900 flere lønmodtagere i marts — 3.084.600 lønmodtagerjob](https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52129) Siden er skrevet den 8. september 2026 og bygger på de regler, der gælder på dette tidspunkt. Den er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning om jeres konkrete forhold — især ikke i spørgsmålet om, hvem der kan undtages som selvtilrettelægger. ## Skal vi kigge jeres registrering igennem? En gennemgang tager typisk under en time og ender med en liste: hvad I har, hvad der mangler, og hvad der skal gøres først. Ring, eller book en tid — så ved I, hvor I står. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Kravet har gældt siden 1. juli 2024 [Book gennemgang](#demo) --- ## Må ansættelses- og lejekontrakter underskrives digitalt? Source: https://jit.nu/digital-underskrift-ansaettelseskontrakt-lejekontrakt/ *Tre betingelser i ansættelsesbevisloven afgør, om en digital underskrift holder - og to meddelelser i lejeloven må slet ikke sendes digitalt.* SIGNITS · Jura og dokumentation # Må ansættelses- og lejekontrakter underskrives digitalt? Ja. Men gyldigheden afgøres sjældent af underskriften. Den afgøres af, om I bagefter kan bevise **hvad** der blev sendt, **hvornår** og **til hvem** — og af to meddelelser i lejeloven, der slet ikke må sendes digitalt. [Book en gennemgang](#demo) [Hent tjeklisten](#guide) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Signering med **MitID** ✓ Søndersø på Fyn Kort svar ## Ja — på begge kontrakttyper Hverken ansættelsesbevisloven, lejeloven eller erhvervslejeloven kræver fysisk underskrift. De kræver **skriftlighed** — og i ét tilfælde **dokumentation for fremsendelsen**. Det er den sidste, der koster penge, når den mangler. 📄**Ansættelseskontrakt:** ja, hvis tre betingelser i § 3, stk. 3, nr. 2 er opfyldt 🏡**Boliglejekontrakt:** ja — men påkrav og opsigelse må **ikke** være digitale dokumenter 🏢**Erhvervslejekontrakt:** ja — skriftlighed kræves kun, når en part beder om det ⚠**Prisen for at tage fejl:** op til **13 ugers løn** i godtgørelse ## "Skriftligt" og "underskrevet" er ikke det samme **Kort svar**Dansk ret stiller kun krav om *skriftlighed* på ansættelses- og lejekontrakter — ikke om fysisk underskrift. En elektronisk underskrift kan efter eIDAS-forordningen ikke afvises, alene fordi den er elektronisk. Det er derfor ikke underskriftens form, der skal løses, men beviset for den. Det juridiske udgangspunkt er aftalefrihed. En aftale bliver bindende, når parterne er enige, og langt de fleste aftaler i dansk ret kan indgås mundtligt. Når en lov alligevel blander sig i formen, gør den det næsten altid ved at kræve *skriftlighed* — ikke en underskrift med kuglepen. Det er en vigtig forskel, fordi de to krav løses med vidt forskellige midler. På EU-niveau er det slået fast i **eIDAS-forordningen (forordning (EU) nr. 910/2014)**. Erhvervsstyrelsen sammenfatter princippet i sin vejledning om digitale underskrifter på selskabsdokumenter sådan, at "en elektronisk underskrift ikke kan nægtes retsvirkning alene af den grund, at underskriften er elektronisk". Forordningens artikel 25 går et skridt videre for den stærkeste kategori: en *kvalificeret* elektronisk signatur har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift. ### De tre niveauer — og hvad Erhvervsstyrelsen faktisk accepterer eIDAS inddeler elektroniske underskrifter i tre niveauer. Forskellen er ikke kosmetisk: den afgør, hvor meget arbejde I selv skal lave for at bevise, hvem der skrev under. Identiteten bag underskriften er i bevægelse. Danmark har haft sin nationale digitale identitetstegnebog siden juni 2026, og den stiller sine egne krav til virksomheder, der vil tage imod beviser fra den. Vi gennemgår dem i artiklen om [EU’s digitale ID-wallet og hvad danske virksomheder skal gøre nu](https://jit.nu/eu-digital-id-wallet-danske-virksomheder/). NiveauHvad det erBevisbyrde hos jerTypisk eksempel **Simpel**Enhver elektronisk markering, der angiver samtykkeHøj — I skal selv kunne dokumentere identitetenAfkrydsning, indscannet underskrift, billede **Avanceret**Entydigt knyttet til underskriveren og kan afsløre senere ændringerLav — signaturen bærer selv dokumentationenCertifikatbaseret signering, MitID-baserede løsninger **Kvalificeret**Avanceret signatur fra en kvalificeret tillidstjeneste på EU's Trusted ListMeget lav — samme retsvirkning som håndskrevet, jf. eIDAS art. 25Kvalificeret certifikat fra en listeført udbyder Erhvervsstyrelsens vejledning er den mest konkrete danske kilde til, hvor grænsen ligger i praksis. Den fastslår, at "De løsninger, som bruger MitID til at signere med, bliver derfor accepteret af Erhvervsstyrelsen." Den nævner samtidig to ting, som **ikke** accepteres umiddelbart: "Underskrift der udelukkende er valideret via underskrivers e-mailadresse." og "Underskrift med en kursiv eller anden skrifttype i et tekstbehandlingsprogram, fx i Word." Vejledningen gælder formelt selskabsdokumenter efter selskabsloven — stiftelsesdokumenter, generalforsamlingsprotokollater, fusionsplaner og lignende. Men den er i praksis den bedste rettesnor, der findes for, hvad en dansk myndighed anser for en tilstrækkelig underskrift. Og den peger på det samme sted som resten af denne artikel: det afgørende er, om underskriften **entydigt kan identificere underskriveren**. Tre niveauer — og hvem der skal bevise hvad Simpel Avanceret Kvalificeret Afkrydsning eller indscannet underskrift MitID-baseret signering Kvalificeret certifikat fra EU's Trusted List BEVISBYRDE: HØJ BEVISBYRDE: LAV SAMME SOM PAPIR I skal selv dokumentere Signaturen dokumenterer eIDAS art. 25 Erhvervsstyrelsen accepterer MitID-baserede løsninger — men ikke underskrift valideret udelukkende via e-mail. De tre eIDAS-niveauer. Jo svagere signaturen er, jo mere skal I selv kunne bevise bagefter. ## Ansættelseskontrakten: betingelsen de fleste overser **Kort svar**Ansættelsesbevisloven tillader elektronisk fremsendelse, men stiller tre betingelser: oplysningerne skal være tilgængelige for lønmodtageren, kunne gemmes og udskrives, og arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsendelse eller modtagelse. Den tredje betingelse er den, der svært kan opfyldes med en almindelig e-mail. Siden **1. juli 2023** har reglerne stået i **lov nr. 501 af 16. maj 2023 om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår** — i daglig tale ansættelsesbevisloven. Den afløste den gamle ansættelsesbevislov og udvidede både listen over oplysninger og konsekvenserne af at springe dem over. Loven er siden ændret ved lov nr. 1773 af 28. december 2023 med virkning fra 1. januar 2024. Lovens § 3, stk. 1 kræver, at arbejdsgiveren giver lønmodtageren *skriftlige* oplysninger om de væsentlige vilkår. Ordet "underskrift" findes ikke i bestemmelsen. Det, der findes, er § 3, stk. 3, som angiver **hvordan** oplysningerne må tilgå medarbejderen: - **Nr. 1 — på papir.** Udleveret eller fremsendt fysisk. - **Nr. 2 — elektronisk,** men kun hvis **tre** betingelser alle er opfyldt. ### De tre betingelser for elektronisk fremsendelse Betingelserne er kumulative. Falder én, er oplysningspligten ikke opfyldt, uanset hvor pænt dokumentet er sat op: - **Oplysningerne skal være tilgængelige for lønmodtageren.** Et dokument, der ligger bag et login, medarbejderen aldrig fik, er ikke tilgængeligt. - **De skal kunne gemmes og udskrives.** Det udelukker formater, medarbejderen kun kan se — en låst visning uden download, eller en besked i et system, der lukker ved fratrædelse. - **Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsendelse eller modtagelse.** Det er ikke nok, at I *ved*, at I sendte den. I skal kunne vise det. Dansk Erhvervs vejledning til loven, senest redigeret 11. maj 2023, gengiver betingelsen med samme ordvalg — at "arbejdsgiveren opbevarer dokumentation for fremsendelse eller modtagelse" — og nævner, at fremsendelsen fx kan ske "gennem e-Boks eller på e-mail". Det er værd at læse præcist: e-mail er tilladt som *kanal*. Det fritager ikke for kravet om at kunne dokumentere fremsendelsen eller modtagelsen bagefter. Og det er netop her, en almindelig e-mail er svag. En mail i din sendt-mappe viser, at *du* trykkede send. Den viser ikke, at den kom frem, at vedhæftningen var den rigtige version, eller at modtageren åbnede den. Et signeringsforløb med MitID og et revisionsspor gør alle tre ting på én gang — og det er grunden til, at kravet reelt handler om systemvalg og ikke om jura. § 3, stk. 3, nr. 2 — alle tre skal holde 1 Tilgængelige for lønmodtageren Fejler hvis: dokumentet ligger bag et login, medarbejderen aldrig fik adgang til 2 Kan gemmes og udskrives Fejler hvis: visning uden download, eller adgang der lukker ved fratrædelse 3 Dokumentation for fremsendelse eller modtagelse opbevares Fejler hvis: beviset er en mail i din egen sendt-mappe KONSEKVENS VED BRUD Godtgørelse op til 13 ugers løn — op til 20 ugers løn ved skærpende omstændigheder, jf. § 13. De tre betingelser i ansættelsesbevislovens § 3, stk. 3, nr. 2. Betingelse 3 er den, en e-mail sjældent opfylder alene. ## Fristerne: 7 kalenderdage eller 1 måned **Kort svar**Oplysningerne er delt i to grupper med hver sin frist. Hovedparten skal være medarbejderen i hænde senest 7 kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Resten senest 1 måned efter. En kontrakt, der først bliver underskrevet i løbet af den anden måned, er dermed for sen for de fleste punkter. Den praktiske konsekvens af fristerne overses ofte: de løber fra **ansættelsens start** — ikke fra den dag, I sendte kontrakten til underskrift. Ligger der et papir og venter på en underskrift i tre uger, er fristen i § 3, stk. 1 overskredet, selv om kontrakten til sidst bliver underskrevet. Det er det stærkeste driftsargument for digital signering: forløbet tager minutter i stedet for uger. FristGælder for oplysningerne i § 3, stk. 2Indhold i hovedtræk **7 kalenderdage** efter startnr. 1–5, 7 og 10–12Parternes navne og adresser, arbejdsstedet, stillingen, startdato, ansættelsens varighed, løn og lønperiode, arbejdstid og arbejdsplan **1 måned** efter startnr. 6, 8, 9 og 13–15Opsigelsesvarsler, ferie og betalt fravær, prøvetid, ret til uddannelse, social sikring og overenskomstforhold For medarbejdere, der var ansat **før 1. juli 2023**, gælder en særlig overgangsregel i § 16, stk. 4: de får kun et nyt ansættelsesbevis, hvis de beder om det — men så skal anmodningen efterkommes **senest inden for 8 uger**. Det er en latent opgave i mange virksomheder, fordi den først udløses af en henvendelse, og fordi 8 uger går hurtigt, hvis kontrakterne ligger spredt i mailarkiver og personalemapper. ### Hvad det koster at tage fejl Sanktionen står i § 13. En lønmodtager, hvis rettigheder efter §§ 3–5 eller § 16, stk. 4 er krænket, kan tilkendes en godtgørelse på **op til 13 ugers løn**. Ved skærpende omstændigheder kan den hæves til **op til 20 ugers løn**. Omvendt findes der et loft i den anden ende: er manglen undskyldelig og uden konkret betydning for ansættelsesforholdet, kan godtgørelsen **højst udgøre 1.000 kr.** Spredningen mellem 1.000 kr. og 20 ugers løn er hele pointen. Den afhænger af, om manglen havde konkret betydning — og af, hvad arbejdsgiveren kan dokumentere. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er overholdt, afgøres efter § 12 af **Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg**. **Regneeksempel**For en medarbejder med en månedsløn på 42.000 kr. svarer 13 ugers løn til ca. **126.000 kr.**, og 20 ugers løn til ca. **194.000 kr.** Beregningen er et eksempel ud fra en valgt løn, ikke en statistik — men størrelsesordenen er den, der gør et signeringssystem til 99 kr. om måneden til en billig forsikring. ### Bevisbyrden ligger hos arbejdsgiveren To steder i Dansk Erhvervs vejledning gøres det eksplicit, hvem der skal bevise hvad. Ved **prøvetid** er det arbejdsgiveren, "som har bevisbyrden for, at en aftale om prøvetid er indgået". Ved **tilkaldebaserede ansættelser** skal arbejdsgiveren "kunne godtgøre, at der ikke er indgået aftale om ansættelse med et minimumstimetal". Begge eksempler peger samme vej. Når bevisbyrden for et vilkår ligger hos arbejdsgiveren, er værdien af et tidsstemplet signeringsspor ikke teoretisk — det er forskellen mellem at kunne fremlægge en aftale og at skulle argumentere for, at den fandtes. Samme logik gælder i øvrigt for tidsregistrering, hvor dokumentationskravet er blevet skarpere de senere år; vi har gennemgået det i artiklen om [hvad loven kræver af et tidsregistreringssystem](/tidsregistrering-lovkrav-systemkrav/). Bruger I MitID Erhverv til signeringen, er der desuden sket ændringer i selve signeringsflowet, som har overrasket en del virksomheder. Dem har vi samlet i [gennemgangen af MitID Erhverv-signering efter 14. april 2026](/mitid-erhverv-signering-april-2026/). ## Lejekontrakten: underskriv digitalt — men send ikke påkravet digitalt **Kort svar**Lejeloven kræver kun skriftlighed, når en af parterne beder om det, og den tillader digital kommunikation som udgangspunkt. Men § 13, stk. 2 undtager to meddelelser, der ikke må afgives som digitale dokumenter: påkravet efter § 182, stk. 2 og opsigelsen efter § 176. Sendes de digitalt, risikerer udlejeren, at de er uvirksomme. Reglerne står i **lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje** — den lejelov, der samlede den tidligere lejelov og boligreguleringsloven i én lov. Udgangspunktet er lempeligt: efter **§ 11, stk. 1** skal en lejeaftale og andre aftaler om det lejede "udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det". Kræver ingen af parterne det, er en mundtlig aftale altså gyldig — og § 11, stk. 2 udfylder så hullerne med lovens egne vilkår, hvis aftalen ikke udtrykkeligt fraviger dem. Indgåelsen af lejeforholdet kan køre digitalt. Afviklingen kan ikke — påkrav og opsigelse skal på papir. ### De to meddelelser, der ikke må være digitale **§ 13, stk. 1** giver både udlejer og lejer ret til at kræve, at meddelelser *ikke* sendes som digitale dokumenter. Det kræver et varsel på 1 måned. Er en part fritaget for Digital Post efter § 5 i lov om Digital Post, kan meddelelser slet ikke sendes digitalt til den part. **§ 13, stk. 2** er den vigtige. Den undtager meddelelser efter **§ 176** og **§ 182, stk. 2** fra digital kommunikation uden videre — uanset om parterne er enige om noget andet: MeddelelseHvad den erFormkravDigital? **Lejeaftalen** § 11Selve kontraktenSkriftlig, når en part kræver det**Ja** **Opsigelse** § 176Udlejerens opsigelse efter § 170, nr. 2–3 og § 171Skriftlig, skal oplyse om indsigelsesretten og angive opsigelsesgrunden. Mangler det, er opsigelsen **ugyldig****Nej** **Påkrav** § 182, stk. 2Det skriftlige påkrav før ophævelse ved for sen betalingSkriftligt, tidligst 3. hverdag efter sidste rettidige betalingsdag, 14 dages frist, skal udtrykkeligt angive at lejeaftalen kan ophæves**Nej** **Øvrige meddelelser** § 13, stk. 1Varslinger, regnskaber, almindelig korrespondanceDigital som udgangspunkt**Ja**, indtil en part kræver andet med 1 måneds varsel Den officielle vejledning til Typeformular A, 10. udgave — der selv er en del af den autoriserede kontrakt — siger det samme i klartekst: meddelelser kan som udgangspunkt være digitale, men betalingspåkrav, udlejerens opsigelse og lejerens indsigelse mod en opsigelse kan ikke gives som digitale dokumenter. Konsekvensen er en arbejdsgang, der deler sig i to. **Indgåelsen** af lejeforholdet kan køre fuldt digitalt — kontrakt, bilag, husorden, signering med MitID. **Afviklingen** kan ikke: når huslejen udebliver, eller lejemålet skal opsiges, skal brevet på papir. Det er en grim fejlkilde i udlejningsvirksomheder, der har digitaliseret den ene ende af forløbet og glemt den anden. Påkravet efter § 182, stk. 2 — og hvorfor det skal på papir DAG 0 3. HVERDAG +14 DAGE DEREFTER Sidste rettidige betalingsdag Påkrav kan tidligst sendes — på papir Betalingsfristen i påkravet udløber Ophævelse mulig Sendes påkravet som digitalt dokument, er § 13, stk. 2 overtrådt. Hele kaden — påkrav, frist, ophævelse — hviler på en meddelelse, der skal være på papir. Gebyr: 287 kr. (2021-niveau, reguleres årligt). Påkravsforløbet efter lejelovens § 182, stk. 2. Det er én af de to meddelelser, der ikke må sendes digitalt. ## Blanketfælden: derfor må I ikke bygge jeres egen digitale boliglejekontrakt **Kort svar**Til boliglejemål må der kun bruges autoriserede blanketter. Bruges en blanket, der ikke er autoriseret, er de vilkår ugyldige, som pålægger lejeren større forpligtelser eller giver færre rettigheder end loven. Det gør en egenudviklet digital lejekontrakt til en reel risiko — ikke en effektivisering. Det er her, digitaliseringen oftest går galt for udlejere. Ikke på underskriften, men på **dokumentet**. Lejelovens **§ 14, stk. 1** bestemmer, at der ved indgåelse af lejeaftaler om boliger eller enkeltværelser kun må bruges blanketter, hvis de er autoriseret — enten ved aftale mellem landsdækkende sammenslutninger af grundejerforeninger og lejerforeninger, eller af ministeren. **§ 14, stk. 2** definerer, hvad en blanket er: en skriftlig lejeaftale med vilkår, der egner sig til flere lejere og fremstår standardiserede for lejeren. Det er præcis beskrivelsen af en skabelon i et signeringssystem. Og **§ 14, stk. 3** leverer sanktionen: bruges en ikke-autoriseret blanket, er de vilkår **ugyldige**, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren færre rettigheder end loven. Læg dertil **§ 18**, hvorefter kapitlets regler ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren — bortset fra § 17, stk. 3. Tilsammen betyder de to bestemmelser, at en pænt designet egenudviklet lejekontrakt kan ende med at være gyldig på alt det, der gavner lejeren, og ugyldig på alt det, der gavner udlejeren. ### Den autoriserede blanket: Typeformular A, 10. udgave Den blanket, der skal bruges til private boliglejemål, er **Typeformular A, 10. udgave** — autoriseret af Indenrigs- og Boligministeriet den **1. september 2022**. Den tilhørende vejledning fra august 2022 er en del af den autoriserede kontrakt og skal følge med. To ting på blanketten er værd at kende, inden den lægges ind i et signeringsforløb: - **§ 11 er stedet til fravigelser.** Alle aftalte afvigelser fra lejeloven og fra blankettens §§ 1–10 skal skrives i § 11 — og udtrykkeligt *ikke* ind i den trykte tekst. Det er også her, fri lejefastsættelse og nettoprisindeksregulering skal fremgå, med lovgrundlaget angivet. - **§ 12 er underskriftsafsnittet.** Det har en datolinje og separate felter for udlejer og lejer. Blanketten siger intet om, at underskriften skal være fysisk — og det er netop derfor, digital signering af selve blanketten er i orden. Konklusionen er praktisk: brug den autoriserede blanket som dokument, og brug det digitale værktøj til at udfylde, sende, signere og arkivere den. Ikke til at erstatte den. ### Erhvervslejemål: anden lov, anden fælde For erhvervslejemål gælder **erhvervslejeloven**, og den har hverken blanketkrav eller krav om fysisk underskrift. Dens § 5, stk. 1 siger som lejeloven, at aftalen "skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det". Til gengæld har § 5, stk. 2 en bestemmelse, der rammer hårdt i praksis: angiver lejeaftalen ikke, hvilke **udgiftstyper** lejeren skal betale ud over lejen, og de **anslåede beløb**, kan udlejeren som udgangspunkt ikke kræve disse udgifter. Undtagelsen er, hvis udlejeren kan vise, at manglerne ikke har forringet lejerens retsstilling. Stk. 3 anvender samme regel på forbrugsregnskabet. For en erhvervsudlejer er det derfor ikke underskriftsformen, der er det store spørgsmål, men om skabelonen faktisk indeholder udgiftsoversigten med beløb. Det er en indholdsfejl, et signeringssystem ikke fanger — men som en obligatorisk feltvalidering i skabelonen kan forhindre. ## Tjeklisten: hvad systemet skal kunne **Kort svar**Et signeringssystem skal kunne tre ting, loven kræver: identificere underskriveren entydigt, levere dokumentet i et format der kan gemmes og udskrives, og gemme et revisionsspor der viser fremsendelse eller modtagelse. Alt andet er bekvemmelighed. Kravene i de foregående afsnit kan oversættes direkte til en indkøbsliste. Brug den, når I vurderer en løsning — uanset om det er vores eller en andens: - **MitID-baseret identifikation** af underskriveren, så signaturen entydigt kan knyttes til en person - **Revisionsspor med tidsstempel** på afsendelse, visning og underskrift — det er beviset efter § 3, stk. 3, nr. 2 - **PDF-levering**, så dokumentet kan gemmes og udskrives af modtageren uden adgang til jeres system - **Adgang der overlever fratrædelsen** — medarbejderen skal kunne hente sin kontrakt bagefter - **Låste skabeloner** med obligatoriske felter, så ingen sender en kontrakt uden opsigelsesvarsel eller udgiftsoversigt - **Understøttelse af den autoriserede Typeformular A** til boliglejemål — ikke en egenudviklet erstatning - **Papirspor til de to undtagelser** — en arbejdsgang for påkrav og opsigelse, der ikke kan sendes digitalt - **Databehandleraftale** med leverandøren, og dokumenteret opbevaringssted for signerede dokumenter Det sidste punkt er ikke pro forma. Et signeringssystem behandler personoplysninger på jeres vegne, og så skal der ligge en databehandleraftale. Vi har lavet en gennemgang af, hvad den skal indeholde, i artiklen om [databehandleraftale med IT-leverandøren](/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/). ### Hvem laver arbejdet i praksis Danmarks Statistik opgør hvert år, hvem der varetager it-opgaverne i danske virksomheder. I **NYT nr. 253 af 5. september 2025** om it-anvendelse i virksomheder fremgår det, at **59 pct.** af virksomheder med mindst 10 ansatte brugte egne medarbejdere til it-sikkerhed i 2025 — op fra 50 pct. i 2024 — mens **68 pct.** brugte eksterne leverandører, ned fra 73 pct. året før. For de mindste virksomheder er bevægelsen tydeligst: blandt dem med **10–49 ansatte** steg brugen af egne ansatte fra 45 pct. i 2024 til **55 pct.** i 2025. I bygge og anlæg er billedet omvendt — her bruger kun ca. **34 pct.** egne ansatte. Tallene handler om it-sikkerhed, ikke om signering. Men de siger noget om forudsætningen: flere og flere små virksomheder håndterer selv de opgaver, hvor dokumentationskravet er skarpt. Og så skal værktøjet levere dokumentationen af sig selv, fordi der ikke er en leverandør, der opdager det, når den mangler. **7**kalenderdage til hovedparten af oplysningerne **13**ugers løn i godtgørelse ved brud **2**meddelelser i lejeloven der ikke må være digitale **8**ugers frist ved anmodning fra før 1. juli 2023 ## Hvor længe skal I gemme beviset? **Kort svar**Loven sætter ingen fast frist for ansættelseskontrakter. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, med en absolut grænse på 10 år, og et krav om godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis følger den frist. I praksis betyder det, at revisionssporet skal kunne fremlægges mindst 3 år efter — og gerne længere. Spørgsmålet om opbevaring er det, der oftest står ubesvaret, når en virksomhed går fra papir til digital signering. Papiret lå i en mappe, indtil mappen blev smidt ud. Et digitalt system har en slettepolitik — og den skal sættes bevidst. Udgangspunktet finder I i **forældelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015**. Efter **§ 3, stk. 1** er forældelsesfristen **3 år**, medmindre andet følger af andre bestemmelser. **§ 3, stk. 3** lægger en absolut grænse ind: forældelse indtræder senest **10 år** efter begyndelsestidspunktet for de fleste fordringer. Det betyder, at hvis en tidligere medarbejder rejser et krav om godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 13, skal I kunne fremlægge dokumentationen for, at oplysningerne faktisk blev sendt. Slettede systemet revisionssporet efter 12 måneder, er beviset væk — men kravet er ikke. ### Hvad Datatilsynet faktisk siger — og ikke siger Her er det værd at være præcis, fordi området ofte bliver gengivet forkert. Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold indeholder **ingen** frist for, hvor længe en ansættelseskontrakt må opbevares efter fratrædelse. Den henviser hverken til bogføringsloven eller til forældelsesregler. Den minder i stedet om, at den dataansvarlige selv skal undersøge, om særlige regler pålægger opbevaring i en bestemt periode. Hvor vejledningen **er** konkret, er på to andre punkter: OplysningstypeHvad Datatilsynet angiverHjemmel Afviste ansøgereOp til **3 år** efter den endte rekrutteringsproces accepteres. Længere kræver særlige grunde, og overvejelserne bør dokumenteres. Kortere perioder, fx 6 måneder, kan være tilstrækkeligeOpbevaringsbegrænsning, GDPR art. 5, stk. 1, litra e Fratrådte medarbejderes e-mailkontoKun aktiv i en periode, der er så kort som muligt — **højst 12 måneder**. Autosvar bør sættes op hurtigst muligtSamme princip Ansættelseskontrakter**Ingen frist angivet.** Den dataansvarlige skal selv vurdere, og undersøge om særlige regler kræver opbevaringEgen vurdering SigneringssporIkke omtalt. Men § 3, stk. 3, nr. 2 i ansættelsesbevisloven *kræver*, at dokumentationen opbevaresAnsættelsesbevisloven Den praktiske udlægning: sæt slettefristen for signeringssporet efter forældelsesfristen, ikke efter hvad systemet som standard foreslår. Og skriv begrundelsen ned, så valget kan forklares, hvis det bliver efterprøvet. Det samme hænger sammen med, hvor dokumenterne rent fysisk ligger — et emne vi har behandlet i artiklen om [opbevaring af regnskabsmateriale i skyen](/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/). ## Hvad der ændrer sig ved udgangen af 2026 **Kort svar**eIDAS er revideret ved forordning (EU) 2024/1183, der indfører den europæiske digitale identitetstegnebog. Efter forordningens artikel 5a skal hver medlemsstat udbyde mindst én tegnebog inden 24 måneder efter, at gennemførelsesretsakterne er trådt i kraft — en frist, der falder ved udgangen af december 2026. Reglerne i denne artikel bliver ikke erstattet af den nye forordning. Kravet om skriftlighed i ansættelsesbevisloven, blanketkravet i lejelovens § 14 og de to undtagelser i § 13, stk. 2 står uberørt. Hvad der ændrer sig, er *hvordan* identiteten kan dokumenteres på tværs af grænser. Tidslinjen indtil nu: den første pakke gennemførelsesretsakter blev offentliggjort i EU-Tidende **4. december 2024** og trådte i kraft 20 dage senere. Den anden pakke blev offentliggjort **7. maj 2025**. Senest er gennemførelsesforordning (EU) 2026/1731 vedtaget **15. juli 2026** og trådt i kraft **11. august 2026**. For en dansk virksomhed er den nære konsekvens begrænset: MitID bliver ikke afløst, og en MitID-baseret signatur bliver ikke mindre gyldig. Den længere konsekvens er, at en medarbejder eller lejer fra et andet EU-land på sigt kan identificere sig med sin egen nationale tegnebog — og at et signeringssystem, der kun kan MitID, så har et hul. Det er værd at spørge leverandøren om nu, ikke i 2027. Vi følger udrulningen og skriver en selvstændig gennemgang af tegnebogen, når de danske implementeringsplaner ligger fast. 3betingelser skal alle være opfyldt, før en elektronisk fremsendelse holder > „De løsninger, som bruger MitID til at signere med, bliver derfor accepteret af Erhvervsstyrelsen.“ Erhvervsstyrelsen, vejledning om digitale underskrifter på selskabsdokumenter, version 2 af 7. januar 2022 Sådan gør I det i praksis ## SIGNITS — signering med MitID og revisionsspor Vi bygger og driver signeringsforløb for danske virksomheder: skabeloner, MitID-signering, tidsstemplet spor og arkivering. JITS ApS har leveret forretningssystemer fra Søndersø på Fyn siden 1999. ### SIGNITS Vækst 99 kr./md. - Signering med MitID - Tidsstemplet revisionsspor - PDF-levering til modtageren - Standardskabeloner [Book en gennemgang](#demo) Til flere kontrakttyper ### SIGNITS Pro 299 kr./md. - Alt i Vækst - Låste skabeloner med obligatoriske felter - Flere underskrivere og godkendelsesflow - Integration til økonomi og løn [Book en gennemgang](#demo) MitID-signering fra **4 kr. pr. underskrift**. Se den fulde beskrivelse på [SIGNITS-siden](/signits/), eller tag [tjeklisten om digital underskrift](/signits-tjek/). Gratis guide ## Guide: digital signering i praksis En gennemgang af kravene til elektronisk underskrift, de tre betingelser i ansættelsesbevisloven og de to meddelelser i lejeloven, der skal på papir. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Book en gennemgang ## Vi ser på jeres kontrakter — og på beviset En halv times gennemgang: hvilke kontrakttyper I sender, hvordan de underskrives i dag, og hvor dokumentationen for fremsendelsen ligger. I får en konkret vurdering af, om kravene er opfyldt — også hvis svaret er, at I ikke behøver os. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvad underskriver I mest? Ansættelseskontrakter Boliglejekontrakter Erhvervslejekontrakter Kunde- og leverandøraftaler Flere af ovenstående Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Ofte stillede spørgsmål ## Digital underskrift på ansættelses- og lejekontrakter Er en ansættelseskontrakt underskrevet med MitID juridisk gyldig?Ja. Ansættelsesbevisloven kræver skriftlighed, ikke fysisk underskrift, og efter eIDAS-forordningen kan en elektronisk underskrift ikke nægtes retsvirkning alene fordi den er elektronisk. Erhvervsstyrelsen accepterer udtrykkeligt løsninger, der signerer med MitID. Det afgørende er, at de tre betingelser i lovens § 3, stk. 3, nr. 2 er opfyldt — især kravet om at opbevare dokumentation for fremsendelse eller modtagelse. Er det nok at sende kontrakten som PDF på e-mail?E-mail er en tilladt kanal, og Dansk Erhvervs vejledning nævner både e-Boks og e-mail. Men kanalen løser ikke kravet om dokumentation for fremsendelse eller modtagelse. En mail i jeres egen sendt-mappe viser, at I trykkede send — ikke at den kom frem, eller at vedhæftningen var den rigtige version. Derfor er e-mail alene et svagt bevis. Hvad koster det, hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt?Efter § 13 kan godtgørelsen være op til 13 ugers løn, og op til 20 ugers løn ved skærpende omstændigheder. Er manglen undskyldelig og uden konkret betydning for ansættelsesforholdet, kan godtgørelsen højst udgøre 1.000 kr. Spørgsmålet om, hvorvidt oplysningspligten er overholdt, afgøres af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kan en boliglejekontrakt underskrives digitalt?Ja. Lejeloven kræver kun, at aftalen udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver det, og den autoriserede Typeformular A, 10. udgave stiller ikke krav om fysisk underskrift i sit underskriftsafsnit. Men blanketten skal være den autoriserede — en egenudviklet digital lejekontrakt risikerer, at vilkår til udlejerens fordel bliver ugyldige efter § 14, stk. 3. Hvilke meddelelser i et lejeforhold må ikke sendes digitalt?Efter lejelovens § 13, stk. 2 kan meddelelser efter § 176 og § 182, stk. 2 ikke afgives som digitale dokumenter. Det er udlejerens opsigelse og det skriftlige påkrav før ophævelse ved for sen betaling. Den officielle vejledning til Typeformular A nævner desuden lejerens indsigelse mod en opsigelse. Derudover kan hver part med 1 måneds varsel kræve, at ingen meddelelser sendes digitalt. Gælder de samme regler for erhvervslejemål?Nej. Erhvervslejeloven har hverken blanketkrav eller krav om fysisk underskrift, og dens § 5, stk. 1 kræver kun skriftlighed, når en part beder om det. Til gengæld bestemmer § 5, stk. 2, at hvis aftalen ikke angiver udgiftstyperne ud over lejen og de anslåede beløb, kan udlejeren som udgangspunkt ikke kræve dem — medmindre det godtgøres, at manglerne ikke har forringet lejerens retsstilling. Hvor længe skal vi gemme signeringssporet?Loven sætter ingen fast frist for ansættelseskontrakter, og Datatilsynets vejledning om ansættelsesforhold angiver ingen. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år efter forældelseslovens § 3, stk. 1, med en absolut grænse på 10 år i stk. 3. Et krav om godtgørelse følger den frist, så sporet bør kunne fremlægges mindst 3 år efter — og slettepolitikken bør sættes bevidst og begrundes skriftligt. Hvad med medarbejdere, der blev ansat før 1. juli 2023?De får kun et nyt ansættelsesbevis, hvis de beder om det — men efter § 16, stk. 4 skal anmodningen så efterkommes senest inden for 8 uger. Det er en latent opgave, fordi den først udløses af en henvendelse, og fordi 8 uger går hurtigt, hvis kontrakterne ligger spredt i mailarkiver. ## Kilder - [Lov nr. 501 af 16. maj 2023 om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/501/pdf) — § 3, § 12, § 13 og § 16 (Retsinformation) - [Lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341/pdf) — § 11, § 13, § 14 og § 18 (Retsinformation) - [Erhvervsstyrelsen: Digitale underskrifter på selskabsdokumenter](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-digitale-underskrifter-paa-selskabsdokumenter) — vejledning, version 2 af 7. januar 2022 - [Forordning (EU) nr. 910/2014 (eIDAS)](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:32014R0910) — artikel 25 om elektroniske signaturers retsvirkning (EUR-Lex) - [Typeformular A, 10. udgave — Lejekontrakt for beboelse](https://www.sm.dk/media/24548/Typeformular%20A%2018-11-22.pdf), autoriseret 1. september 2022, med vejledning fra august 2022 - [Forældelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1238/pdf) — § 3 (Retsinformation) - [Datatilsynet: Databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/databeskyttelse-i-forbindelse-med-ansaettelsesforhold) - [Danmarks Statistik, NYT nr. 253 af 5. september 2025: It-anvendelse i virksomheder](https://www.dst.dk/nytpdf/51817) - [Dansk Erhverv: Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår](https://dtl.eu/media/mwucix32/dansk-erhverv-notat-om-lov-om-ansattelsesbeviser-og-visse-arbejdsvilkar.pdf) — vejledning, senest redigeret 11. maj 2023 - [Lejeloven § 176](https://danskelove.dk/lejeloven/176) og [§ 182](https://danskelove.dk/lejeloven/182) — formkrav til opsigelse og påkrav Artiklen er skrevet af JITS ApS og opdateret 11. oktober 2026. Alle lovhenvisninger er kontrolleret mod primærkilden på udgivelsesdagen. Indholdet er generel information om regler og systemkrav — ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat om konkrete sager. JITS ApS, Søndersø på Fyn, +45 63 13 14 13, info@jit.nu. ## Skal vi se på jeres kontraktflow? En halv times gennemgang af, hvordan I underskriver i dag — og om dokumentationen holder, hvis den bliver efterprøvet. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Digital underskrift — holder jeres bevis? [Book gennemgang](#demo) --- ## MitID Erhverv-signering efter 14. april 2026: fejl og fix Source: https://jit.nu/mitid-erhverv-signering-april-2026/ *Underskriver jeres medarbejdere med lokalt login, er signaturen blevet svagere uden varsel. Se på to minutter om I er ramt — og hvordan I retter det selv.* MitID Erhverv · Signering # MitID Erhverv-signering efter 14. april 2026: sådan retter I fejlene Den 14. april 2026 skærpede NemLog-in kravene til, hvem der må underskrive kvalificeret på vegne af organisationen. Bruger jeres medarbejdere lokalt login, skal de først valideres med deres private MitID — ellers fejler underskriften i de selvbetjeninger, der kun accepterer kvalificeret signatur. [Få tjekket jeres signering](#demo) [Se hvad der ændrede sig](#hvad) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Søndersø på Fyn ✓ **+45 63 13 14 13** Hurtig test ## Er I ramt af ændringen? 1Logger jeres medarbejdere ind på fanen **»Lokalt login«** i NemLog-in? Så er I i den gruppe, ændringen handler om. 2Er brugeren **ikke valideret** med sit private MitID? Så kan underskriften afvises i selvbetjeninger, der kræver kvalificeret signatur. 3Bruger I MitID Erhverv-app, kodeviser eller privat MitID til at underskrive? Så er I **ikke** berørt. 4Modtager I selv signerede dokumenter? Så skal jeres validering kunne håndtere **både OCES og kvalificerede** certifikater. ## Hvad ændrede sig den 14. april 2026? **Kort svar**Fra 14. april 2026 skal brugere, der logger ind via Lokal IdP — fanen »Lokalt login« i NemLog-in — validere deres identitet med privat MitID for fortsat at kunne underskrive kvalificeret. Er brugeren ikke valideret, får vedkommende i stedet en avanceret OCES-signatur, som ikke accepteres af alle selvbetjeninger. Ændringen kom fra Digitaliseringsstyrelsen og ligger i NemLog-ins signeringsløsning — altså det signeringsvindue, der åbner, når I underskriver noget på vegne af virksomheden i en offentlig selvbetjening. MitID Erhverv skriver det direkte i deres nyhed om ændringen: brugere med lokalt login skal *»validere deres identitet med privat MitID for at kunne fortsætte med underskrive kvalificeret«*. For langt de fleste danske virksomheder skete der ingenting. Bruger jeres medarbejdere MitID Erhverv-appen, en kodeviser eller deres private MitID, når de underskriver, så er signaturen kvalificeret som hidtil. Ændringen rammer kun de organisationer, der har koblet deres eget login-system — en Lokal IdP — på MitID Erhverv. Det er typisk større virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og koncerner med egen brugeradministration. Til gengæld rammer den hårdt, når den rammer. Konsekvensen er ikke en advarsel eller en gul boks. MitID Erhverv formulerer det sådan, at brugere, der ikke er valideret med privat MitID, *»vil opleve fejl ved signering«* i de selvbetjeninger, der udelukkende accepterer kvalificeret signatur. Det er en hård fejl midt i et forløb — og den rammer typisk på det værst tænkelige tidspunkt, fordi de fleste først opdager den, når en indberetning eller en aftale skal underskrives inden en frist. Login-typen afgør signaturen NemLog-ins signeringsløsning, efter 14. april 2026 Privat MitID app, kodeviser, chip Kvalificeret signatur altid — uændret MitID Erhverv erhvervsidentitet Lokal IdP »Lokalt login« — uden validering Avanceret OCES-signatur korttidscertifikat Lokal IdP med valideret privat MitID → kvalificeret igen Figur 1: Efter 14. april 2026 afgør login-typen, hvilken signaturtype NemLog-in udsteder. Kilde: MitID Erhverv og Den Danske Stat Tillidstjenester. Skal I have styr på hele kæden fra dokument til arkiv, hænger det sammen med de øvrige digitale krav, danske virksomheder er blevet mødt af de seneste år — fra [OIOUBL-validering af fakturaer](https://jit.nu/oioubl-validering-2026/) til [SAF-T 2.0-kravene fra 1. januar 2027](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/). Det er den samme bevægelse: staten flytter kontrollen fra manuel gennemgang til maskinlæsbar validering, og virksomhederne skal kunne levere data i det rigtige format første gang. ## Hvorfor kom ændringen? eIDAS 2 og artikel 24 **Kort svar**Baggrunden er skærpede krav i eIDAS-forordningen. Artikel 24 i forordning (EU) 2024/1183 fastlægger, hvordan en kvalificeret tillidstjeneste må verificere en fysisk persons identitet, før der udstedes et kvalificeret certifikat. Bestemmelsen finder anvendelse fra maj 2026, og Danmark tilpassede signeringsløsningen forud for det. MitID Erhverv angiver selv *»skærpede krav i eIDAS-forordningen«* som årsag. Den Danske Stat Tillidstjenester er mere præcis og peger på eIDAS 2 — forordning (EU) 2024/1183 — og specifikt på artikel 24 om verificering af fysiske personers identitet, der finder anvendelse fra maj 2026. Artikel 24 opremser, hvordan en kvalificeret tillidstjenesteudbyder må slå fast, hvem en person er, inden der udstedes et kvalificeret certifikat. Der er fire veje: via den europæiske digitale identitetstegnebog eller et notificeret elektronisk identifikationsmiddel; via en kvalificeret elektronisk signatur eller et kvalificeret segl; via andre identifikationsmetoder, der sikrer identifikation *»with a high level of confidence«*; eller ved fysisk fremmøde. MitID Erhverv er fortsat virksomhedens identitet. Den nye digitale identitetstegnebog dækker fysiske personer og kan ikke vise, at en medarbejder må binde selskabet – men vil I tage imod beviser fra den, skal virksomheden registreres. Se [EU’s digitale ID-wallet: krav til danske virksomheder](https://jit.nu/eu-digital-id-wallet-danske-virksomheder/). Signaturkvaliteten er dog kun den ene halvdel. Den anden er, hvilke dokumenter der i det hele taget må underskrives elektronisk, og hvad I skal kunne bevise bagefter. Det har vi gennemgået i artiklen om, [hvornår ansættelses- og lejekontrakter må underskrives digitalt](/digital-underskrift-ansaettelseskontrakt-lejekontrakt/) – herunder de to meddelelser i lejeloven, der slet ikke må sendes digitalt. Pointen er, at et lokalt udstedt login hos en arbejdsgiver ikke i sig selv opfylder nogen af de fire veje. Det gør et notificeret MitID til gengæld. Derfor bliver den private MitID-validering broen: virksomheden beholder sit eget login til hverdagen, men NemLog-in har én gang set et notificeret identifikationsmiddel knyttet til personen og kan derfor fortsætte med at udstede kvalificerede certifikater til vedkommende. Det er også grunden til, at ændringen ikke kunne udskydes lokalt. Kravet kommer fra en EU-forordning, ikke fra en dansk vejledning, og forordninger gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Den samme forordning er i øvrigt afsættet for EU’s digitale ID-tegnebog, som danske virksomheder skal forholde sig til i de kommende år. ## Er jeres virksomhed ramt? Tre login-typer, tre udfald **Kort svar**Kun organisationer med egen Lokal IdP er berørt. Bruger medarbejderne privat MitID, får de altid en kvalificeret signatur. Bruger de MitID Erhverv, afhænger det af brugertypen. Bruger de lokalt login uden MitID-validering, får de en avanceret OCES-signatur i stedet for en kvalificeret. Den Danske Stat Tillidstjenester beskriver de tre kilder til underskrift i NemLog-ins signeringsløsning. Privat MitID giver **altid** kvalificeret signering. MitID Erhverv giver kvalificeret eller OCES afhængigt af brugertypen. Lokal IdP giver kvalificeret eller OCES afhængigt af organisationens eIDAS 2-certificering — og efter 14. april 2026 afhængigt af, om den enkelte bruger er valideret med privat MitID. Sådan logger brugeren indSignaturtype efter 14. april 2026Skal I gøre noget? **Privat MitID** (app, kodeviser, chip)Kvalificeret — altidNej **MitID Erhverv** med MitID-autentikatorKvalificeretNej **Lokal IdP**, bruger valideret med privat MitIDKvalificeretNej — men validering skal vedligeholdes ved nyansættelser **Lokal IdP**, bruger *ikke* valideretAvanceret signatur på OCES-korttidscertifikatJa — send valideringslink til brugeren **Lokal IdM Light** (uden Lokal IdP)Kvalificeret — brugeren aktiverer sig med privat MitID og bruger MitID-autentikatorerNej Hvis I er i tvivl om, hvilken kategori I falder i, er en enkel tommelfingerregel: kan jeres it-afdeling nulstille en medarbejders login til offentlige selvbetjeninger uden at involvere MitID, så har I en Lokal IdP. Kravet til en Lokal IdP er i øvrigt højt — den skal være NSIS-anmeldt både som elektronisk identifikationsordning og som identitetsbroker, hvilket indebærer årlig revision. Derfor er det typisk kun større organisationer, der har den. Erfaringsmæssigt er det mellemstore virksomheder med 50–500 medarbejdere, der bliver overraskede. De har fået en Lokal IdP på plads for år tilbage for at slippe for at administrere autentikatorer, og de har ikke nødvendigvis nogen, der læser nyhedsbreve fra Digitaliseringsstyrelsen. Rettelsen ## Sådan retter I det — trin for trin **Kort svar**Brugeradministratoren går ind i MitID Erhverv under »Brugere« og derefter »Underskrift« og genererer en e-mail med et valideringslink til brugeren. Brugeren kan også selv gøre det under »Stamdata«. Brugeren følger linket, bekræfter med sit private MitID, og kan derefter igen underskrive kvalificeret. Rettelsen er hverken dyr eller teknisk kompliceret. Den er administrativ — og det er præcis derfor, den bliver glemt. Sæt en fast rutine op, så nyansatte bliver valideret samtidig med, at de får deres øvrige adgange. Har I mange brugere, så start med dem, der rent faktisk underskriver: bogholderiet, ledelsen, HR og dem, der indberetter til Virk, Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen. De øvrige kan tages løbende. Er I i tvivl om, hvilke af jeres processer der overhovedet kræver en underskrift, kan I bruge vores [tjekliste til digital underskrift](https://jit.nu/signits-tjek/) som udgangspunkt for kortlægningen. 1**Kortlæg hvem der underskriver**Træk en liste over medarbejdere med rettigheder til at underskrive på vegne af organisationen. Det er sjældent alle. 2**Log ind i MitID Erhverv som brugeradministrator**Gå til »Brugere«, vælg medarbejderen og derefter fanen »Underskrift«. 3**Generér valideringsmailen**MitID Erhverv sender en e-mail med et valideringslink til brugeren. Brugeren kan også selv generere den under »Stamdata«. 4**Brugeren bekræfter med privat MitID**Ét klik og én MitID-godkendelse. Herefter er identiteten verificeret efter eIDAS 2-kravene. 5**Test en rigtig underskrift**Gennemfør en reel signering i den selvbetjening, I bruger mest, før næste frist rammer. 6**Sæt det i onboarding-rutinen**Nye medarbejdere skal valideres, når de oprettes — ellers vender problemet tilbage om et halvt år. ## Hybridsignering: hvad jeres it-system skal kunne bagefter **Kort svar**NemLog-in kører nu hybridsignering: to signeringstyper udstilles samtidig. It-systemer, der modtager underskrevne dokumenter, skal kunne tage imod både OCES-signerede og kvalificeret signerede dokumenter, og valideringstjenesten skal kunne validere begge typer. Der er ikke ændret i SignSDK. Hybridsignering betyder, at NemLog-ins signeringsløsning stiller to signeringstyper til rådighed på samme tid: OCES-signering via Lokal IdP på NSIS-niveauet Betydelig, og kvalificeret signering via MitID på eIDAS-niveauet Betydelig — samt via Lokal IdP for de brugere, der har valideret deres private MitID. For jer, der bygger eller vedligeholder et system, som modtager underskrifter, er konsekvensen konkret: I skal kunne modtage dokumenter signeret med både OCES og kvalificerede certifikater, og jeres valideringstjeneste skal kunne validere begge signaturtyper. Den gode nyhed er, at der ifølge Den Danske Stat Tillidstjenester *»foretages ingen ændringer i SignSDK«* — integrationen skal altså ikke bygges om, men valideringslogikken skal kunne rumme begge. Signeringsløsningen tager tekst, HTML, PDF og XML ind og leverer enten XAdES eller PAdES ud, efter jeres eget valg. Begge formater indeholder et kryptografisk tidsstempel, og PAdES giver den fordel, at signaturoversigten kan vises direkte i Adobe Acrobat Reader. Selve løsningen integreres i jeres it-system via en iframe. Hybridsignering i NemLog-ins signeringsløsning IND Tekst HTML PDF XML via iframe i jeres eget it-system Kvalificeret signering MitID på eIDAS-niveau Betydelig + Lokal IdP med valideret privat MitID Retsvirkning i hele EU OCES-signering Lokal IdP på NSIS-niveau Betydelig Avanceret signatur, korttidscertifikat Fuld retsvirkning i Danmark UD XAdES signeret XML PAdES signeret PDF, vises i Acrobat Begge med kryptografisk tidsstempel Jeres validering skal tage begge Kilde: Den Danske Stat Tillidstjenester, ca1.gov.dk — signeringsløsningens funktionalitet og hybridsignering. Figur 2: Hybridsignering udstiller begge signaturtyper samtidig. Modtagersystemet skal kunne validere begge. ## Kvalificeret, avanceret og OCES — hvad er forskellen juridisk? **Kort svar**En kvalificeret signatur har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift i hele EU. En OCES-signatur er en avanceret signatur, der i Danmark har fuldt ud samme retsvirkning som en kvalificeret — men den har ikke automatisk samme gennemslag uden for landets grænser. Her er det værd at være præcis, fordi der cirkulerer en del misforståelser. Den Danske Stat Tillidstjenester skriver om kvalificeret signering, at *»Kvalificeret signering har samme retsvirkning som en håndskreven underskrift i EU«*. Om OCES skriver de lige så klart: > »OCES-certifikater har fuldt ud samme retsvirkning i Danmark som kvalificerede certifikater.« — Den Danske Stat Tillidstjenester, ca1.gov.dk Med andre ord: en OCES-signatur er ikke en fejl eller en nødløsning. Den er juridisk holdbar i Danmark. Problemet opstår kun to steder. For det første, hvis den konkrete selvbetjening er sat op til udelukkende at acceptere kvalificeret signatur — så bliver underskriften afvist, uanset hvad juraen siger. For det andet, hvis dokumentet skal bruges over for en modpart eller myndighed i et andet EU-land, hvor OCES ikke nyder samme anerkendelse. SignaturtypeGrundlagRetsvirkning i DanmarkRetsvirkning i EUTypisk brug Kvalificeret elektronisk signatur (QES)Kvalificeret certifikat udstedt efter eIDAS, identitet verificeret efter artikel 24Som håndskreven underskriftSom håndskreven underskrift i alle medlemsstaterSelvbetjeninger med højeste krav, grænseoverskridende aftaler Avanceret signatur på OCES-certifikatOCES-korttidscertifikat via Lokal IdP på NSIS-niveau BetydeligFuldt ud samme som kvalificeretIkke automatisk sidestilletDanske selvbetjeninger og interne aftaler Avanceret signatur uden OCESFx tredjepartsplatform med stærk autentifikation og revisionssporGyldigt aftaleretligt bevis, vurderes konkretAnerkendes, men ikke sidestillet med håndskrevenKunde- og leverandøraftaler Simpel elektronisk signaturFx afkrydsning eller indscannet underskriftGyldigt aftaleretligt, men svagt bevisSammeLavrisiko-dokumenter I praksis er det aftalens risiko, der skal styre valget — ikke hvad der er teknisk muligt. En intern ferieanmodning behøver ikke kvalificeret signering. En kaution, en virksomhedsoverdragelse eller en indberetning til en myndighed gør. ## Tidslinjen: hvad skete hvornår — og hvad kommer nu? **Kort svar**Ændringen blev lagt i pre-produktionsmiljøet DevTest4 den 6. marts 2026, hvor der var testperiode frem til 14. april 2026. Den 14. april 2026 gik den i produktion og i integrationstestmiljøet. eIDAS 2-artikel 24, som ændringen bunder i, finder anvendelse fra maj 2026. Tidslinje for ændringen 6. MAR 2026 Lagt i DevTest4 pre-produktion 6. MAR – 14. APR Testperiode for tjenesteudbydere 14. APR 2026 I produktion hybridsignering + OCES MAJ 2026 eIDAS 2 art. 24 finder anvendelse Kilde: Den Danske Stat Tillidstjenester og MitID Erhverv, 2026. Figur 3: Ændringen var varslet og testbar i knap seks uger, før den gik i produktion. Datoen er passeret. Det betyder, at reglerne **gælder nu**, og at eventuelle signeringsfejl hos jer ikke går væk af sig selv. Der kommer ikke en overgangsordning, og der er ikke en frist at nå — der er en tilstand, der skal rettes. Fremadrettet er der to ting at holde øje med. Den ene er den europæiske digitale identitetstegnebog, som er den anden store del af eIDAS 2 og rulles ud i medlemsstaterne i de kommende år. Den anden er, at listen over selvbetjeninger, der kræver kvalificeret signatur, kan blive længere over tid — jo flere der stiller kravet, jo mindre holdbar bliver en løsning, hvor jeres brugere kun kan levere OCES. Tal fra Digitaliseringsstyrelsen ## Hvor mange er det, det handler om? Digitaliseringsstyrelsen offentliggør løbende tal for MitID, MitID Erhverv og NemLog-in. Tallene her er hentet fra deres egen statistikside i august 2026. **1,1 mio.**aktive erhvervsidentiteter i MitID Erhverv **340.851**tilsluttede brugerorganisationer (november 2025) **35 mio.**logins gennem NemLog-in pr. måned **97,2 %**af befolkningen over 15 år har aktivt MitID 315.404private virksomheder er tilsluttet MitID Erhverv, plus 25.148 foreninger og 299 myndigheder > »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år MitID Erhverv havde en tilfredshed på 88 % i Digitaliseringsstyrelsens undersøgelse fra 2025, og MitID selv 86 %. Systemerne fungerer. Det, der koster tid i virksomhederne, er de administrative rutiner rundt om dem — dem, ingen har fået sat på nogens bord. ## Hvad betyder det for jeres egne aftaler og dokumenter? **Kort svar**Ændringen gælder NemLog-ins signeringsløsning — altså underskrifter over for det offentlige. Jeres egne kontrakter med kunder, leverandører og medarbejdere er ikke berørt direkte, men mange virksomheder opdager i samme ombæring, at de underskriver internt med scannede PDF’er uden revisionsspor. Det er værd at holde de to ting adskilt. NemLog-in bruger I, når I underskriver over for en myndighed. Jeres egne aftaler — ansættelseskontrakter, lejeaftaler, kundeaftaler, samtykker — underskriver I i en løsning, I selv vælger. Der er ingen lovkrav om, at de skal være kvalificeret signeret; det er en risikovurdering fra dokument til dokument. Til gengæld er det ofte her, den reelle sårbarhed ligger. En underskrift, der er sat med en indscannet signatur i en PDF, kan ikke dokumentere hvem der underskrev, hvornår, eller at dokumentet ikke er ændret bagefter. Bliver den bestridt, står I med bevisbyrden og ingenting at løfte den med. [SIGNITS](https://jit.nu/signits/) er JITS’ løsning til netop det: digital underskrift med MitID, hvor både identitet, tidsstempel og dokumentets integritet er dokumenteret. Den kan bruges alene eller kobles på jeres [økonomisystem](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/), så underskrevne aftaler lander direkte i sagen i stedet for i en indbakke. SIGNITS ## Digital underskrift med MitID Faste, gennemsigtige priser. Der findes også en gratis Starter-plan med 5 mail-underskrifter om måneden, hvis I bare vil prøve det af. ### SIGNITS Vækst 99 kr. /md. - Digital underskrift med MitID - Dokumentation af identitet og tidsstempel - Til virksomheder med få underskrifter om måneden - Dansk support fra Søndersø [Hør om Vækst](#demo) Mest valgt ### SIGNITS Pro 299 kr. /md. - Alt fra Vækst - Flere brugere og skabeloner - Integration til jeres system - MitID 8/5/4 kr. pr. underskrift efter plan [Book en gennemgang](#demo) Starter er gratis med 5 mail-underskrifter om måneden; Vækst og Pro har ubegrænsede. Årligt abonnement sparer 20 %. Priser er listepriser ekskl. moms på udgivelsestidspunktet. ## Tjekliste: er I klar efter 14. april 2026? **Kort svar**Gennemgå fem punkter: har I en Lokal IdP, hvem underskriver, er de valideret med privat MitID, kan jeres modtagersystem validere både OCES og kvalificerede signaturer, og er valideringen sat ind i onboarding-rutinen for nye medarbejdere. - Vi ved, om vi har en Lokal IdP tilsluttet MitID Erhverv — og hvem der administrerer den. - Vi har en aktuel liste over de medarbejdere, der må underskrive på vegne af organisationen. - Alle på listen er valideret med deres private MitID under »Brugere« → »Underskrift«. - Vi har gennemført en rigtig testunderskrift i den selvbetjening, vi bruger mest. - Vores modtagersystem og valideringstjeneste kan håndtere både OCES-signerede og kvalificeret signerede dokumenter. - Validering af privat MitID er lagt ind i onboarding-rutinen for nye medarbejdere. - Vi ved, hvilke af vores egne aftaletyper der kræver mere end en scannet underskrift. - Vi har en navngiven ansvarlig for signering — ikke bare »it« eller »administrationen«. Gratis guide ## Guide: digital underskrift i 2026 To sider med det, I skal bruge: de fire signaturtyper og hvad de er værd juridisk, præcis hvad der ændrede sig den 14. april 2026, rettelsen i seks trin og en tjekliste, I kan køre igennem på et morgenmøde. Skrevet til dem, der skal handle, ikke til jurister. Send mig guiden Vi sender guiden med det samme. Ingen opkald, medmindre du selv beder om det. Uforpligtende ## Få tjekket jeres signering Fortæl os, hvordan jeres medarbejdere logger ind, og hvad I underskriver. Så vender vi tilbage med en konkret vurdering af, om ændringen fra 14. april 2026 rammer jer — og hvad der i så fald skal rettes. Vi sælger ingenting, hvis I allerede er i orden. »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år ✓ Svar inden for **én arbejdsdag** ✓ Dansk support ✓ **+45 63 13 14 13** Navn Virksomhed Telefon E-mail Hvordan underskriver I i dag? Få min vurdering Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om din henvendelse. Ofte stillede spørgsmål ## Spørgsmål om MitID Erhverv-signering Hvad skete der præcis den 14. april 2026? NemLog-ins signeringsløsning gik i produktion med hybridsignering og genintroduktion af OCES-signering. Fra den dato skal brugere, der logger ind via Lokal IdP, validere deres identitet med privat MitID for fortsat at kunne underskrive kvalificeret. Gør de ikke det, får de i stedet en avanceret signatur baseret på et OCES-korttidscertifikat. Er min virksomhed berørt, hvis vi bruger MitID Erhverv-appen? Nej. Ændringen rammer kun organisationer med en Lokal IdP, hvor medarbejderne logger ind via fanen »Lokalt login«. Bruger jeres medarbejdere MitID Erhverv-appen, en kodeviser eller deres private MitID, er signaturen kvalificeret som hidtil, og I skal ikke gøre noget. Er en OCES-signatur juridisk gyldig? Ja. Den Danske Stat Tillidstjenester skriver, at OCES-certifikater har fuldt ud samme retsvirkning i Danmark som kvalificerede certifikater. Problemet er praktisk, ikke juridisk: nogle selvbetjeninger accepterer udelukkende kvalificeret signering, og uden for Danmark er OCES ikke automatisk sidestillet med en kvalificeret signatur. Hvordan validerer vi en medarbejder med privat MitID? Brugeradministratoren logger ind i MitID Erhverv, går til »Brugere«, vælger medarbejderen og derefter fanen »Underskrift« og genererer en e-mail med et valideringslink. Brugeren kan også selv generere e-mailen under »Stamdata«. Herefter følger brugeren linket og bekræfter med sit private MitID. Hvorfor kom ændringen overhovedet? Den skyldes skærpede krav i eIDAS-forordningen. Konkret peger Den Danske Stat Tillidstjenester på eIDAS 2 — forordning (EU) 2024/1183 — og artikel 24 om verificering af fysiske personers identitet, der finder anvendelse fra maj 2026. Et lokalt udstedt login opfylder ikke i sig selv kravene; et notificeret MitID gør. Skal vi ændre vores integration til NemLog-in? Der er ikke foretaget ændringer i SignSDK, så selve integrationen skal ikke bygges om. Til gengæld skal jeres it-system kunne modtage dokumenter signeret med både OCES og kvalificerede certifikater, og jeres valideringstjeneste skal kunne validere begge signaturtyper. Hvilke dokumentformater understøtter signeringsløsningen? Løsningen tager tekst, HTML, PDF og XML ind. Output kan vælges frit mellem XAdES for signeret XML og PAdES for signeret PDF. Begge formater indeholder et kryptografisk tidsstempel, og PAdES gør det muligt at se signaturoversigten direkte i Adobe Acrobat Reader. Gælder det også vores egne kontrakter med kunder og medarbejdere? Nej. Ændringen gælder NemLog-ins signeringsløsning, altså underskrifter over for det offentlige. Jeres egne aftaler underskriver I i den løsning, I selv vælger. Der er ikke krav om kvalificeret signatur på almindelige kunde-, leverandør- og ansættelsesaftaler, men der er god grund til at bruge en løsning, der dokumenterer identitet, tidspunkt og dokumentets integritet. ## Kilder - [MitID Erhverv — Ændringer når I underskriver på vegne af jeres organisation den 14. april 2026](https://mitid-erhverv.dk/om-mitid-erhverv/nyheder/aendringer-nar-i-underskriver-pa-vegne-af-jeres-organisationen-den-14-april-2026/) - [Den Danske Stat Tillidstjenester — Hybridsignering og genintroduktion af OCES-signering den 14. april 2026](https://www.ca1.gov.dk/servicebeskrivelser/signering/dokumentation-og-vejledning/hybridsignering-og-genintroduktion-af-oces-signering-den-14-april-2026/) - [Den Danske Stat Tillidstjenester — Sådan fungerer signeringsløsningen](https://www.ca1.gov.dk/servicebeskrivelser/signering/signeringslosningens-funktionalitet/) - [NemLog-in — Signering](https://www.nemlog-in.dk/integrer-og-administrer-it-systemet/signering/) - [Digitaliseringsstyrelsen — Tal og statistik for MitID, MitID Erhverv og NemLog-in](https://digst.dk/tal-og-statistik/) - [MitID Erhverv — Lokal IdM og Lokal IdP](https://www.mitid-erhverv.dk/en/advanced-functionalities-in-mitid-erhverv/local-idm/) - [Forordning (EU) 2024/1183, artikel 24 — verificering af identitet](https://www.european-digital-identity-regulation.com/Article_24_(Regulation_EU_2024_1183).html) Alle oplysninger er hentet i august 2026 fra de anførte kilder. Priser er listepriser ekskl. moms på udgivelsestidspunktet og kan være ændret. Denne side er skrevet af JITS ApS, der leverer SIGNITS til digital underskrift. Siden er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning. Har du fundet en oplysning, der ikke længere er korrekt, så skriv til info@jit.nu, så retter vi den. ## Skal vi kigge jeres signering igennem? Ti minutter på telefonen er nok til at afgøre, om ændringen rammer jer. Er I i orden, siger vi det — og så har I det på skrift. [Få min vurdering](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Rammer ændringen jer? Få en vurdering [Tjek nu](#demo) --- ## NIS2 som underleverandør: sådan besvarer I kundens sikkerhedsspørgeskema Source: https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/ *Kunden sender et sikkerhedsspørgeskema på 60 punkter — og loven nævner jer ikke med et ord. Her er, hvad de må spørge om — og de seks dokumenter, der svarer.* NIS 2-loven · leverandørkrav # NIS2 som underleverandør: sådan besvarer I kundens sikkerhedsspørgeskema I er måske slet ikke omfattet af NIS 2-loven. Alligevel ligger der et spørgeskema på 40 punkter fra jeres største kunde — og en kontraktfornyelse, der venter på svaret. Her er, hvad loven faktisk kræver, hvad kunden lovligt kan bede om, og hvordan I samler dokumentationen på ti arbejdsdage. [Få hjælp til spørgeskemaet](#demo) [Se de seks dokumenter](#tjekliste) ✓ **Dansk it-hus siden 1999** ✓ **Drift, backup og sikkerhed i ét hus** ✓ **Søndersø på Fyn** Hurtig-test ## Skal I overhovedet svare? Fire spørgsmål afgør, hvor meget arbejde der venter. Svarer I ja til det første, er I selv omfattet — så er spørgeskemaet den mindste af opgaverne. 1Er I i en sektor i lovens bilag 1 eller 2 **og** har mindst 50 ansatte? 2Sælger I administrerede it-tjenester eller sikkerhedstjenester til andre virksomheder? 3Har en kunde bedt jer om en sikkerhedsvurdering, revisionsret eller varslingsfrist i kontrakten? 4Kan I i dag fremvise en skriftlig backup- og hændelsesprocedure inden for én arbejdsdag? NIS 2-loven trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2025. Siden er hundredvis af danske virksomheder begyndt at sende sikkerhedsspørgeskemaer ud til deres leverandører — ikke fordi de er nørklede, men fordi loven pålægger dem at gennemgå netop det led. Hvis I leverer software, hosting, service, transport, rengoering eller råvarer til en virksomhed i en kritisk sektor, kommer spørgeskemaet før eller siden. Det gode er, at kravene er langt mere konkrete og langt mindre uendelige, end de første sider af skemaet giver indtryk af. ## Er I selv omfattet af NIS 2-loven? **Kort svar**I er omfattet, hvis I hører til en sektor i lovens bilag 1 eller 2 og har mindst 50 ansatte eller over 10 mio. euro i både omsætning og balance. Under den grænse er I som udgangspunkt ikke omfattet — men jeres kunder er, og de skal vurdere jer som leverandør. Grundlaget er **lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau**, i daglig tale NIS 2-loven. Lovens § 33, stk. 1 er kort: "Loven træder i kraft den 1. juli 2025." Der er altså ingen overgangsperiode tilbage at vente på. Enheder, der var omfattet fra start, skulle registrere sig på virk.dk **senest den 1. oktober 2025**; nye enheder har efter § 10 to uger, og udbydere af blandt andet DNS-, cloud- og datacentertjenester har efter § 9 tre måneder. Loven skelner mellem to niveauer. Forskellen betyder mest for tilsynet — kravene til sikkerhed i § 6 er de samme: NiveauStørrelseskravSektorerTilsyn **Væsentlig enhed** (§ 4)250 personer eller derover — eller årlig omsætning over 50 mio. euro og balance over 43 mio. euroBilag 1 (særligt kritiske)Proaktivt tilsyn **Vigtig enhed** (§ 5)50 personer eller derover — eller årlig omsætning over 10 mio. euro og balance over 10 mio. euroBilag 1 og bilag 2Reaktivt tilsyn **Under grænsen**Færre end 50 ansatte og under beløbsgrænserneSom udgangspunkt uden for lovenIngen direkte tilsyn Størrelsen opgøres efter **Kommissionens henstilling 2003/361/EF** om definitionen af mikro-, små og mellemstore virksomheder. Det er her, mange regner forkert: tallene er ikke nødvendigvis kun jeres egne. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at en virksomhed er **partner**, når den "ejer mellem 25 % og 50 % af kapitalen eller stemmerettighederne", og **tilknyttet**, når den "ejer mere end 50 %". Størrelsen beregnes derefter ved "en proportional konsolidering af oplysninger (arbejdsstyrke, omsætning og årlig balance)": en partnervirksomheds tal tæller med efter ejerandel, mens der skal lægges **100 %** af en tilknyttet virksomheds tal til. Et selskab med 30 ansatte i en koncern på 200 kan altså sagtens være omfattet. Omvendt gælder også det modsatte: *"Hvis en enhed i vid udstrækning opererer uafhængigt af sine partner- eller tilknyttede virksomheder, kan den godt blive anset for at være under størrelsetærsklen for mellemstore virksomheder."* Og den anden vej: nogle enheder er omfattet **uanset størrelse** på grund af særlig samfundsbetydning — fx den eneste udbyder af en væsentlig tjeneste i landet. Vil I have det afklaret, har Digitaliseringsstyrelsen bygget værktøjet **NIS 2-tjek** på nis2tjek.sikkerdigital.dk. Læg mærke til, hvor værktøjet stopper: det siger selv, at det "ikke dækker afklaring om, hvorvidt virksomheder er leverandør til NIS 2 omfattede virksomheder". Netop det spørgsmål er resten af denne side. ### Den detalje, mange it-leverandører overser Bilag 1 rummer ikke kun energi, transport, sundhed og drikkevand. Punkt 9 hedder ordret **"Forvaltning af IKT-tjenester (business-to-business): Udbydere af administrerede tjenester, Udbydere af administrerede sikkerhedstjenester"**. Et it-hus, en MSP eller en driftsleverandør med 50 ansatte eller mere er altså *selv* en vigtig enhed — ikke bare en leverandør, der skal svare på andres skema. Det gælder også sikkerhedsleverandører, der driver kunders [firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/) eller overvågning. Og ansvaret for at finde ud af det ligger hos jer selv. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver i sin vejledning om anvendelsesområdet: **"Enheder omfattet af NIS 2-loven har selv ansvaret for at vurdere, om de er omfattet af lovgivningen."** Der kommer ikke et brev. Der kommer et tilsyn. Hvem kræver hvad af hvem Sektoransvarlig myndighed fører tilsyn Kunden NIS 2-enhed skal opfylde § 6 Jer direkte leverandør vurderes efter § 6, nr. 4 Jeres under- leverandør kun via kontrakt Loven rækker ét led ud: kunden skal vurdere sine direkte leverandører. Leddet efter jer nås kun, hvis I selv skriver kravet ind i jeres egne aftaler. NIS 2-lovens § 6, stk. 1, nr. 4 forpligter den omfattede virksomhed til at vurdere sine direkte leverandører. Kravene til leddet efter jer opstår kun gennem kontrakt. ## Hvorfor kravene rammer jer, selv om I ikke er omfattet **Kort svar**NIS 2-loven § 6, stk. 1, nr. 4 kræver, at omfattede virksomheder håndterer forsyningskædesikkerhed, herunder forholdet til deres direkte leverandører. Kunden opfylder kravet ved at vurdere jer og skrive sikkerhedsvilkår ind i kontrakten. Kravet følger altså aftalen, ikke loven. § 6, stk. 1 lister ti minimumsforanstaltninger, som enhver væsentlig og vigtig enhed skal træffe. Nummer fire lyder ordret: **"Forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere."** Styrelsen for Samfundssikkerhed, som er den centrale myndighed på området, er lige så direkte i sin spørgsmål-og-svar: NIS 2-enheder "skal foretage en vurdering af sikkerhedsrelaterede aspekter i forholdet mellem dem selv og deres leverandører eller tjenesteudbydere", og derfor kan der "blive stillet krav til leverandører eller tjenesteudbydere, der leverer ydelser til virksomheder, som er omfattet af NIS 2". Det er hele mekanismen på to linjer. Konsekvensen er værd at holde fast i, når spørgeskemaet virker urimeligt: **ingen myndighed kan give jer en bøde for at svare dårligt**. Men jeres kunde kan miste kontrakten med sin egen tilsynsmyndighed — og derfor kan kunden vraget jer. Sanktionen er kommerciel, ikke strafferetlig. Det gør den ikke mildere. ## Hvad kunden faktisk må bede om **Kort svar**Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning fra juni 2025 opstiller seks vurderingskriterier og syv typiske kontraktelementer. Kravene skal være proportionale med leverancens betydning — en leverandør af kontorartikler kan ikke mødes med samme krav som en driftsleverandør. Her adskiller virkeligheden sig fra rygtet. Der findes ingen officiel dansk NIS 2-spørgeskemaskabelon, og loven nævner ikke ISO 27001 med et ord. Til gengæld udgav Styrelsen for Samfundssikkerhed i juni 2025 **"Vejledning til NIS 2-loven — implementering af cybersikkerhedsforanstaltninger"** (1. udgave), og den er i praksis kilden til, hvad danske kunder spørger om. Vejledningen skriver om leverandørstyring: **Fra vejledningen, s. 28**"Enheden skal implementere procedurer for leverandørstyring, der sikrer både forsyningssikkerhed og cybersikkerhed i samarbejdet med direkte leverandører." Og på den følgende side står der, hvad procedurerne skal kunne: **"Procedurerne skal gøre enheden i stand til at identificere og vurdere risici ved specifikke leverandører og indgå aftaler, der sikrer overholdelse af enhedens krav til forsynings- og cybersikkerhed."** De seks kriterier, kunden skal vurdere jer på, er: - Jeres cybersikkerhedspraksis og sikre udviklingsprocedurer - Jeres evne til at opfylde kundens cybersikkerhedsspecifikationer - Klassifikationsniveauet for de it-tjenester og produkter, I leverer - Jeres evne til at opretholde forsyningssikkerhed - Muligheden for at skifte leverandør og begrænse afhængighed - Økonomisk stabilitet og geopolitiske risici Bemærk de to sidste. De handler ikke om teknik. Kunden skal også vurdere, om I er til at skifte ud, og om I overlever de næste fem år. Det er der ingen firewall, der løser — men en ryddelig årsrapport og en dokumenteret exitplan gør. ### Proportionalitet er jeres bedste argument Vejledningen skriver på s. 29: **"For at undgå unødigt høje krav bør enheden anvende en risikobaseret tilgang, hvor kravene til den enkelte leverandør eller tjenesteudbyder er proportional med den specifikke leverances betydning for enhedens forsynings- og cybersikkerhed."** Det er sætningen, I skal kende udenad. Får I et 60-punkters skema, fordi I leverer et modul, der ikke rører kundens produktionsdata, er det legitimt at svare: "Vi besvarer punkt 1–18, som er relevante for leverancen. Punkt 19–60 vedrører systemadgang, vi ikke har — her henviser vi til afgrænsningen i bilag A." Et velbegrundet nej er et bedre svar end et uunderbygget ja. ## De syv ting, kunden vil skrive ind i kontrakten **Kort svar**Vejledningen nævner syv kontraktelementer: sikkerhedskrav og standarder, underretning ved væsentlige hændelser, revisionsret og revisionsrapporter, serviceniveauaftaler, sårbarhedshåndtering, klausuler om underleverandører og håndtering af data ved kontraktophør. Kontrakten er der, det for alvor koster penge, hvis I underskriver uden at læse. Nedenfor er de syv elementer og den fejl, vi oftest ser på danske virksomheders side af bordet. KontraktelementHvad kunden vil haveDen typiske faldgrube Sikkerhedskrav og standarderAt I og det leverede følger relevante sikkerheds- og lovkrav, fortrolighedsklausuler og standarderEn henvisning til "branchestandard" uden navn. Skriv den standard, I faktisk følger. Underretning om hændelserBesked til kunden ved væsentlige hændelserIngen frist aftalt. Så gælder kundens egen 24-timers frist reelt for jer. RevisionsretRet til revision og adgang til revisionsrapporterUbegrænset audit på kundens vilkår. Aftal antal, varsel og betaling. ServiceniveauaftalerMålbare SLA’er for oppetid og svartidSLA lovet uden måling. Uden logning kan I ikke bevise, at I holdt den. SårbarhedshåndteringForpligtelse til at håndtere sårbarhederIngen aftalt reaktionstid for kritiske CVE’er. Skriv fx 72 timer for kritiske. UnderleverandørerKlausuler om jeres egne underleverandørerI lover noget for en hostingudbyder, I ikke har aftalt det med. Data ved ophørAftalt håndtering og sletning af data ved kontraktophørIngen aftalt udtræksformat. Det bliver dyrt den dag, kunden går. Den sjætte række er den, der overrasker flest. Hvis I driver kundens løsning hos en tredjepart, arver I ikke automatisk jeres egen leverandørs vilkår. Har I hosting i et dansk datacenter, er det værd at få skrevet varslingsfrister og revisionsret ind opad i kæden, før I lover dem nedad. Vi har samlet det praktiske i vores [guide til sikker hosting](https://jit.nu/sikker-hosting-guide-2026/). Et af de spørgsmål, der oftest giver rødt flag i skemaet, er, om alle klienter kører et supporteret operativsystem. Windows 10 mistede supporten den 14. oktober 2025, og virksomhedernes ESU-periode udløber den 13. oktober 2026 — vi har samlet frister, priser og en [udskiftningsplan for Windows 10](https://jit.nu/windows-10-supportophoer-udskiftningsplan/) i en selvstændig gennemgang. ## De ti foranstaltninger, oversat til spørgeskemasvar **Kort svar**Spørgeskemaet følger næsten altid de ti minimumsforanstaltninger i NIS 2-lovens § 6, stk. 1. Kan I fremvise ét dokument eller én skærmoptagelse for hver af de ti, er I igennem — uanset hvor mange delspørgsmål skemaet har. Det er her, arbejdet bliver overskueligt. De 40 til 80 spørgsmål i skemaet er næsten altid varianter over de samme ti punkter. Nedenfor er lovens liste og det, I i praksis skal kunne lægge på bordet. § 6, stk. 1ForanstaltningDet I skal kunne fremvise nr. 1Politikker for risikoanalyse og informationssystemsikkerhedEn risikovurdering på 2–4 sider med dato og ejer nr. 2Håndtering af hændelserBeredskabsplan med kontaktliste og eskaleringstrin nr. 3Driftskontinuitet, herunder backupstyring og reetablering efter katastrofeBackupplan, opbevaringstid og dato for seneste gendannelsestest nr. 4Forsyningskædesikkerhed over for direkte leverandørerListe over jeres egne kritiske leverandører og deres vilkår nr. 5Sikkerhed ved erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemerPatchpolitik og procedure for ændringer i produktion nr. 6Politikker til vurdering af foranstaltningernes effektivitetReferat fra seneste sikkerhedsgennemgang nr. 7Grundlæggende cyberhygiejne og cybersikkerhedsuddannelseDeltagerliste fra sidste awareness-træning nr. 8Politikker om kryptografi og krypteringHvad krypteres i hvile og i transit — og hvordan nr. 9Personalesikkerhed, adgangskontrol og aktivforvaltningOnboarding- og offboardingtjekliste samt aktivliste nr. 10Multifaktorautentificering, sikret kommunikation og nødkommunikationSkærmbillede af håndhævet MFA og en nødkontaktvej uden for jeres eget netværk Sammenhold listen med, hvordan det faktisk står til i danske småvirksomheder. Danmarks Statistik undersøgte i foråret 2024 virksomheder med 5–9 ansatte og offentliggjorde resultatet den 16. august 2024: over 90 procent har mindst én sikkerhedsforanstaltning, 82 procent opdaterer software systematisk og 80 procent tager backup af data. Men kun **47 procent** har mindst to godkendelsesmekanismer — altså noget, der ligner multifaktor — og kun **45 procent** har dokumentation om it-sikkerhed. Det tal var 47 procent i 2022 og er altså faldet. **45 %**af småvirksomheder har dokumentation om it-sikkerhed (DST, 2024) **47 %**har mindst to godkendelsesmekanismer **80 %**tager backup af data **10**minimumsforanstaltninger i § 6, stk. 1 Pointen springer i øjnene: de fleste *gør* det rigtige. Under halvdelen kan *bevise* det. Og et sikkerhedsspørgeskema er en bevisøvelse, ikke en teknikøvelse. Har I styr på [backup](https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/) og [endpoint-beskyttelse](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/), men aldrig skrevet det ned, er I i den dårligste af alle situationer: I betaler for sikkerheden og får ikke kontrakten. ## Hændelser: hvorfor kunden vil have besked inden for få timer **Kort svar**Kunden skal efter § 13 sende tidlig varsling senest 24 timer efter kendskab til en væsentlig hændelse, en hændelsesunderretning inden for 72 timer og en endelig rapport senest én måned efter. Derfor kræver kontrakten typisk, at I varsler kunden hurtigere end det. Underretningsforløbet i loven har tre trin, og de forklarer hele presset i kontraktforhandlingen: 1**Senest 24 timer**Tidlig varsling til myndighed og CSIRT — uden unødigt ophold efter kendskab til hændelsen. 2**Senest 72 timer**Hændelsesunderretning med en første vurdering af hændelsen. 3**Senest 1 måned**Endelig rapport, regnet fra hændelsesunderretningen. Kunden kan kun holde de 24 timer, hvis I opdager og melder hurtigt. Derfor ser vi typisk kontraktkrav om varsling til kunden inden for 12 til 24 timer — nogle gange få. Det er et forhandlingspunkt, ikke en lovbestemt frist for jer: loven forpligter kunden, kontrakten forpligter jer. Sørg for, at fristen først løber, fra I har konstateret hændelsen, ikke fra den indtraf, og at I har én navngiven kontaktvej hos kunden. En vagttelefon, der kun findes i en mailsignatur, er ikke en beredskabsplan. ## Leverandørmappen: seks dokumenter på ti arbejdsdage **Kort svar**Samle seks dokumenter én gang, og de dækker de fleste spørgeskemaer fremover: risikovurdering, backup- og gendannelsesplan, beredskabsplan, adgangs- og MFA-oversigt, leverandørliste og en kort sikkerhedserklæring. Regn med to til tre arbejdsdage, hvis driften allerede er på plads. Det største spørgeskema, vi har hjulpet en kunde igennem, havde 74 punkter. Svarene kom fra seks dokumenter. Byg dem én gang, hold dem opdaterede med en dato på forsiden, og næste spørgeskema tager en eftermiddag i stedet for tre uger. Leverandørmappen — seks dokumenter, der besvarer spørgeskemaet 1 · Risikovurdering 2–4 sider. Trusler, konsekvens, tiltag. Dato og ejer på forsiden. Dækker § 6, nr. 1 og nr. 6 2 · Backup og gendannelse Hvad, hvor ofte, hvor længe, hvorhen — og sidste testdato. Dækker § 6, nr. 3 3 · Beredskabsplan Hvem ringer til hvem, hvornår, og hvordan kunden varsles. Dækker § 6, nr. 2 4 · Adgang og MFA Roller, onboarding, offboarding og bevis for håndhævet MFA. Dækker § 6, nr. 9 og nr. 10 5 · Leverandørliste Jeres egne kritiske leverandører, data de rører, og deres vilkår. Dækker § 6, nr. 4 6 · Sikkerhedserklæring Én side til indkøb: hvad I gør, hvad I ikke gør, og afgrænsning. Sparer 80 % af spørgsmålene Seks dokumenter dækker de ti foranstaltninger i NIS 2-lovens § 6, stk. 1. Hold dem opdaterede med en synlig dato, så kunden kan se, de er i brug. ### Rækkefølgen der virker 1**Dag 1–2: afgræns leverancen**Skriv ned, hvilke systemer og data I rører hos kunden — og hvilke I ikke rører. Det er afgrænsningen, der fjerner de fleste spørgsmål. 2**Dag 3–4: risikovurdering**Fem til ti scenarier med konsekvens og tiltag. Kort er bedre end grundigt, hvis grundigt betyder aldrig færdigt. 3**Dag 5: backup og gendannelsestest**Gendan én fil og ét system. Skriv datoen ned. Det er det spørgsmål, flest dumper på. 4**Dag 6–7: adgang, MFA og offboarding**Luk de konti, der hører til folk, som ikke er her længere. Dokumentér processen. 5**Dag 8: jeres egne leverandører**Liste med navn, ydelse, data og opsigelsesvarsel. Bed om deres sikkerhedserklæring, mens I er i gang. 6**Dag 9–10: erklæring og svar**Én sides sikkerhedserklæring, og udfyld så skemaet med henvisninger til bilagene i stedet for fritekst. Er driften allerede på plads — overvåget [it-sikkerhed](https://jit.nu/service/sikkerhed/), backup med testet gendannelse og styret adgang — er de ti dage snarere to til tre. Er den ikke, er spørgeskemaet en billig anledning til at få det bragt i orden, mens en kunde betaler for opmærksomheden. ## Truslen kunden regner med — og hvorfor leddet før jer tæller **Kort svar**Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer i november 2025 truslen fra både cyberkriminalitet og cyberspionage mod Danmark som MEGET HØJ. Netop derfor kigger kunden på sine leverandører: et angreb gennem en leverandør rammer mange ofre på én gang. Spørgeskemaet er ikke bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det aktuelle trusselsbillede står i **"Cybertruslen mod Danmark 2025"**, offentliggjort af Styrelsen for Samfundssikkerhed i november 2025: TrusselstypeNiveau (november 2025) Cyberkriminalitet**MEGET HØJ** Cyberspionage**MEGET HØJ** CyberaktivismeHØJ Destruktive cyberangrebMIDDEL CyberterrorINGEN Om netop leverandørleddet skriver vurderingen: **"Supply chain-angreb mod sådanne leverandører risikerer derfor at få et meget stort antal kompromitterede ofre."** Og om hvem der rammes: det er især små og mellemstore organisationer, fordi de "ikke altid har mulighed for at afsætte de samme ressourcer til cybersikkerhed som større organisationer". Læg mærke til, at cyberterror står til **INGEN**. Vurderingen er ikke et alarmdokument — den er nøjagtig, og den skelner. Det er også derfor, den er brugbar i en kontraktforhandling: I kan henvise til myndighedens egen vurdering, når I argumenterer for, at kravene skal stå i forhold til, hvad I faktisk leverer. ## Hvad står der egentlig om bøder? **Kort svar**NIS 2-lovens § 32 straffer overtrædelser med bøde, og juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Loven fastsætter ikke selv et beløbsloft — udmålingen sker ved domstolene. Og bøden kan kun ramme den omfattede enhed, ikke jer som ikke-omfattet leverandør. Mange danske artikler om NIS2 åbner med "bøder på op til 10 mio. euro eller 2 procent af den globale omsætning". De tal stammer fra direktivteksten. I den danske lov står der noget mere nøgternt: § 32 fastslår, at overtrædelser straffes med bøde, og at der kan pålægges selskaber strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Der er ikke skrevet et kroneloft ind i loven. Spørgsmålet om SPF, DKIM og DMARC står i stort set alle sikkerhedsskemaer, vi har set — og det er et af de billigste at svare ja til. [Se, hvordan I får DMARC på reject uden at blokere jeres egne fakturaer](https://jit.nu/spf-dkim-dmarc-fakturamails/). For jer som leverandør er det alligevel den forkerte risiko at kigge på. Den reelle risiko har tre dele, og ingen af dem er strafferetlige: − ### Kontrakten Fornyelsen udskydes, mens indkøb venter på dokumentation. Vi ser typisk 4 til 12 ugers forsinkelse, næsten altid fordi ét bilag mangler. ⋮ ### Udbuddet Sikkerhedsdokumentation bliver et minimumskrav frem for et point-kriterium. Uden den kommer tilbuddet aldrig i vurdering. √ ### Fordelen Den anden vej rundt: en leverandør med mappen i orden vinder kontrakter, konkurrenten ikke når at svare på. Det er det billigste salgsarbejde, der findes. Vi har set det gå begge veje. Den virksomhed, der har seks opdaterede dokumenter liggende, svarer på en formiddag og lægger sig foran. Den, der starter forfra hver gang, bruger tre uger og når ikke fristen. De samme seks dokumenter går igen hos forsikringsselskabet. Vilkårene i en dansk cyberpolice kræver stort set det samme som kundens skema, og vi har stillet dem side om side i artiklen om [cyberforsikringens sikkerhedskrav](https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/). ## Når I selv er den omfattede enhed **Kort svar**Er I over 50 ansatte i en bilag 1- eller bilag 2-sektor, skal I ud over de ti foranstaltninger også registrere jer på virk.dk, underrette ved væsentlige hændelser og have ledelsens godkendelse. Ledelsen skal desuden selv deltage i kurser om styring af cybersikkerhedsrisici. § 7 er den bestemmelse, der oftest kommer bag på en direktør. Foranstaltningerne skal være **godkendt af enhedens ledelsesorgan**, ledelsesorganet fører tilsyn med gennemførelsen, og medlemmerne skal **deltage i relevante kurser om styring af cybersikkerhedsrisici** og tilskynde til, at tilsvarende kurser tilbydes de øvrige ansatte. Det kan altså ikke uddelegeres til it-afdelingen som en teknisk opgave. Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet fem vejledninger til loven: om anvendelsesområdet og om ledelsens rolle (maj 2025), om foranstaltninger og om hændelsesunderretning (juni 2025) og en særlig vejledning til kommuner (juli 2025). Styrelsen henviser desuden til værktøjet NIS2-tjek på sikkerdigital.dk, hvis I er i tvivl om, om I er omfattet. Er I det, er [informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) ikke længere en it-post på budgettet, men et ledelsesansvar med et navn på. § 6, nr. 4bestemmelsen, hele spørgeskemaet udspringer af > "Procedurerne skal gøre enheden i stand til at identificere og vurdere risici ved specifikke leverandører og indgå aftaler, der sikrer overholdelse af enhedens krav til forsynings- og cybersikkerhed." Styrelsen for Samfundssikkerhed, "Vejledning til NIS 2-loven — implementering af cybersikkerhedsforanstaltninger", 1. udgave juni 2025, s. 29 Gratis guide ## NIS2-leverandørtjek: de seks dokumenter To sider som PDF: de seks dokumenter, der besvarer kundens sikkerhedsspørgeskema, de seks ting kunden skal vurdere jer på efter Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning, og en tjekliste at løbe igennem, før I svarer. Ingen salgsopkald. Send guiden Vi sender guiden med det samme. Du kan afmelde når som helst. Leverandørtjek ## Send os spørgeskemaet, så siger vi, hvad der mangler Vi læser skemaet igennem, markerer de punkter I allerede kan svare på med det, I har, og peger på de få, der kræver reelt arbejde. I får en prioriteret liste tilbage — ikke et tilbud på alt. "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år ✓ **Svar inden for én arbejdsdag** ✓ **Dansk support på +45 63 13 14 13** Navn Firma Telefon E-mail Hvad drejer det sig om? Bed om et leverandørtjek Vi ringer eller skriver inden for én arbejdsdag. Ingen forpligtelser. Ofte stillede spørgsmål ## NIS2 for leverandører Er vi omfattet af NIS 2-loven med 12 ansatte?Som udgangspunkt nej. Loven kræver mindst 50 personer eller over 10 mio. euro i både årlig omsætning og balance, og at I hører til en sektor i bilag 1 eller 2. Der findes dog enheder, der er omfattet uanset størrelse på grund af særlig samfundsbetydning. Ansvaret for vurderingen ligger hos jer selv — Styrelsen for Samfundssikkerhed henviser til NIS2-tjek på sikkerdigital.dk, hvis I er i tvivl. Må kunden kræve ISO 27001 af os?Kunden må kræve, hvad kunden vil aftale sig frem til — men NIS 2-loven kræver det ikke. Loven nævner ikke ISO 27001, og vejledningen lægger op til en risikobaseret og proportional tilgang. Er leverancen begrænset, er det legitimt at tilbyde dokumenteret praksis frem for en certificering, der koster mere end kontrakten er værd. Bed kunden begrunde kravet i leverancens betydning. Hvad er forskellen på en væsentlig og en vigtig enhed?Sikkerhedskravene i § 6 er de samme. Forskellen ligger i størrelse, sektor og tilsyn: væsentlige enheder (250 personer eller derover, eller over 50 mio. euro i omsætning og 43 mio. euro i balance) er underlagt et proaktivt tilsyn, mens vigtige enheder (fra 50 personer eller over 10 mio. euro i omsætning og balance) først tilses, når der er anledning til det. Gælder kravene også vores egen underleverandør?Ikke direkte via loven. § 6, stk. 1, nr. 4 handler om forholdet mellem enheden og dens *direkte* leverandører. Men kunden vil typisk kræve en klausul om underleverandører i jeres kontrakt, og så skal I selv føre kravet videre. Sørg for, at I ikke lover kunden mere, end I selv har aftalt opad i kæden — det er den hyppigste fejl i leverandørkontrakter. Hvor hurtigt skal vi varsle kunden ved en hændelse?Det afhænger af jeres kontrakt, ikke af loven. Kunden skal selv sende tidlig varsling senest 24 timer efter kendskab til en væsentlig hændelse, hændelsesunderretning inden for 72 timer og endelig rapport senest en måned efter. Derfor lander kravet til leverandøren typisk på 12 til 24 timer. Aftal, at fristen løber fra jeres konstatering, og aftal en navngiven kontaktvej begge veje. Vi er allerede databehandler efter GDPR — er det ikke nok?Det er et godt udgangspunkt, men det dækker ikke. GDPR handler om personoplysninger; NIS 2 handler om driftskontinuitet og systemsikkerhed. En [databehandleraftale](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/) siger typisk intet om gendannelsestest, patchfrister, MFA-håndhævelse eller nødkommunikation. Genbrug gerne bilagene — men regn med at skulle supplere med backup-, beredskabs- og adgangsdokumentation. Hvad koster det at komme igennem et spørgeskema?Har I allerede overvåget drift, testet backup og styret adgang, er opgaven skrivearbejde: typisk to til tre arbejdsdage for de seks dokumenter. Mangler grundlaget, er det de underliggende tiltag, der koster — ikke skemaet. Vi kigger gerne skemaet igennem først og siger, hvad der reelt mangler, så I ikke køber mere end nødvendigt. Ring på +45 63 13 14 13. Hvornår trådte NIS 2-loven i kraft i Danmark?Den 1. juli 2025, jf. § 33, stk. 1 i lov nr. 434 af 6. maj 2025. Omfattede enheder skulle registrere sig på virk.dk senest den 1. oktober 2025. Begge frister er passeret, så reglerne gælder nu — der er ikke en overgangsordning at vente på. ## Kilder - [Lov nr. 434 af 6. maj 2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/434) — § 4 og § 5 (størrelseskrav), § 6 (de ti foranstaltninger), § 7 (ledelsen), §§ 9–10 (registrering), § 13 (underretningsfrister), § 32 (bøde), § 33 (ikrafttræden). - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: Vejledning til NIS 2-loven — implementering af cybersikkerhedsforanstaltninger, 1. udgave juni 2025](https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/08/Vejledning-til-implementering-af-cybersikkerhedsforanstaltninger.pdf) — leverandørstyring, vurderingskriterier, kontraktelementer og proportionalitet, s. 28–30. - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: Spørgsmål og svar om NIS 2](https://samsik.dk/nis2/faq/) — om krav til leverandører, der ikke selv er omfattet, og om registrering på virk.dk. - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: Vejledning om anvendelsesområdet](https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/06/SAMSIK-vejledning-om-anvendelsesomradet-2025.pdf) — bilag 1 og 2, herunder punkt 9 om forvaltning af IKT-tjenester, samt enhedens eget ansvar for at vurdere, om den er omfattet. - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: NIS 2-vejledninger](https://samsik.dk/nis2/nis-2-vejledninger/) — oversigt over de fem udgivne vejledninger, maj til juli 2025. - [Folketinget, L 141 bilag 3: Handout om størrelseskravet i NIS 2-loven](https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l141/bilag/3/2982774.pdf) — størrelsen opgøres efter Kommissionens henstilling 2003/361/EF. - [Styrelsen for Samfundssikkerhed: Cybertruslen mod Danmark 2025, november 2025](https://samsik.dk/wp-content/uploads/2025/11/Cybertruslen-mod-Danmark-2025.pdf) — trusselsniveauerne og afsnittet om supply chain-angreb. - [Digitaliseringsstyrelsen: NIS 2-tjek på sikkerdigital.dk](https://nis2tjek.sikkerdigital.dk/) — værktøj til at vurdere, om I selv er omfattet; dækker udtrykkeligt ikke leverandørspørgsmålet. - [Danmarks Statistik, 16. august 2024: Øget it-sikkerhed i små virksomheder](https://www.dst.dk/nyt/54562) — tal for virksomheder med 5–9 ansatte, foråret 2024. Siden er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn. Vi har bygget og driftet danske it-løsninger, hosting og økonomisystemer siden 1999. Paragrafhenvisninger er til lov nr. 434 af 6. maj 2025 som gengivet på retsinformation.dk i august 2026. Siden er ikke juridisk rådgivning; er I i tvivl om, hvorvidt I er omfattet, så kontakt jeres sektoransvarlige myndighed, Styrelsen for Samfundssikkerhed eller en advokat. Skal vi kigge et konkret spørgeskema igennem, så ring på +45 63 13 14 13 eller skriv til info@jit.nu. Har I samtidig brug for at få styr på [tilgængelighedskravene til webshoppen](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/), tager vi det i samme omgang. Næste skridt ## Ligger der et spørgeskema, I ikke når at svare på? Send det til os. I får en prioriteret liste over, hvad I allerede kan svare på, og hvad der reelt mangler — inden for én arbejdsdag. [Bed om et leverandørtjek](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Sikkerhedsspørgeskema fra en kunde? [Få det tjekket](#demo) --- ## OIOUBL-validering 2026: derfor bliver jeres fakturaer afvist Source: https://jit.nu/oioubl-validering-2026/ *Fejlkoden F-LIB404 vælter fakturaer, der så rigtige ud i går. Her er de fire fejl bag næsten alle afvisninger — og hvordan I finder jeres på ti minutter.* Kravene har været gældende siden 15. maj 2026 # Bliver jeres fakturaer afvist i Nemhandel? Sådan finder og retter I OIOUBL-fejlen Nemhandel skærpede valideringen af OIOUBL-fakturaer den 15. maj 2026. Rammer det jeres økonomisystem, kommer fakturaen retur i stedet for at blive betalt. Vi finder fejlen — og retter den i jeres opsætning. [Book et gratis fakturatjek →](#tjek) [Se de tre regler der fælder flest](#regler) ✓ Admind-partner · **JITS ApS siden 1999** ✓ Registreret bogføringssystem **FOB-nr. fob751116** ✓ Dansk support på **63 13 14 13** Kort svar ## Hvorfor bliver OIOUBL-fakturaer afvist i 2026? Nemhandel validerer OIOUBL 2.1-fakturaer mod schematron version 1.17.1, som blev udgivet 19. februar 2026 og skulle være implementeret senest 15. maj 2026. Den nye regel **F-LIB404** kræver, at momskoder på linjeniveau også findes på dokumentniveau — og omvendt. Erhvervsstyrelsens egen konsekvenstest viste, at cirka 5 % af dokumenterne rammes. [ViDA, de danske frister og formatskiftet til Nemhandel BIS 4](https://jit.nu/vida-e-fakturering-tidslinje-danmark/) gennemgår, hvad der sker før EU-fristen i 2030. ## Kender I den her situation? Fakturaen er sendt. Bogholderiet tror den er ude af huset. Men pengene kommer aldrig — fordi dokumentet aldrig nåede frem. 📩 ### Fakturaen kom retur I får en Application Response tilbage fra modtagerens adgangspunkt med en fejlkode i stedet for en kvittering. For mange systemer lander den besked et sted, ingen kigger. ⚠️ ### Fejlkoden siger F-LIB404 Teksten er teknisk, og der står ikke hvilken linje der er gal. Uden en oversættelse til almindeligt dansk er det svært at rette noget som helst. 💰 ### Kunden rykker for varen — I rykker for betaling Betalingsfristen løber, mens fakturaen ligger i limbo. Jo længere der går, jo flere fakturaer sender I med samme fejl. Baggrund ## Hvad ændrede sig 15. maj 2026? **Kort svar**Erhvervsstyrelsen udgav OIOUBL 2.1 schematron version 1.17.1 den 19. februar 2026 med implementeringsfrist 15. maj 2026. Opdateringen strammer momsvalideringen, udvider kodelisten `urn:oioubl:id:taxcategoryid` til version 1.4 og udvider beløbskontrollen. Dokumenter, der ikke overholder reglerne, afvises i Nemhandel-infrastrukturen. En OIOUBL-faktura er ikke bare en PDF. Det er et XML-dokument, som skal overholde et regelsæt — en *schematron* — før det må passere gennem Nemhandel. Regelsættet opdateres løbende, og hver opdatering får en implementeringsdato, hvorefter adgangspunkterne håndhæver de nye regler. Version 1.17.1 er den opdatering, der ramte flest danske virksomheder i mange år. Baggrunden er praktisk: Danmark er på vej mod Peppol-standarden, og de danske momskoder skulle bringes i overensstemmelse med de europæiske. Derfor blev der ryddet op i momskodelisterne — og oprydning i en kodeliste betyder, at systemer, der har brugt en løs eller hjemmestrikket opsætning, pludselig falder igennem. Tidslinjen for OIOUBL-stramningen Jan 2026 Release-kandidat 1.17.0.RC i høring 19. februar 2026 Endelig version 1.17.1 udgives af Erhvervsstyrelsen 15. maj 2026 Reglerne håndhæves fakturaer kan afvises I dag Fejl koster likviditet hver uge Kilde: NemHandel/Erhvervsstyrelsen, OIOUBL 2.1 schematron version 1.17.1. Det tekniske, oversat ## De tre ændringer der fælder flest fakturaer **Kort svar**Tre ting ændrede sig i schematron 1.17.1: den nye regel F-LIB404 kræver konsistens mellem momskoder på linje- og dokumentniveau, kodelisten for momskategorier blev opdateret til version 1.4 med koderne B, M, L, K, O og G, og den eksisterende regel F-LIB403 blev udvidet til at kontrollere alle felter, der ender på “Amount”. RegelHvad den kræverSådan viser fejlen sig i praksis **F-LIB404** ny i 1.17.1Momskoder, der bruges på fakturalinjerne, skal også optræde i dokumentets momstotaler — og omvendt.I har en linje med en momskode, der ikke er summeret op i `TaxTotal`. Typisk når en enkelt varelinje har afvigende moms, fx nulmoms eller omvendt betalingspligt. **Kodeliste 1.4** taxcategoryidKodelisten `urn:oioubl:id:taxcategoryid` er opdateret til version 1.4 med de nye momskoder **B, M, L, K, O** og **G**.Systemet sender en kode, der ikke længere findes i listen, eller mangler en kode, som nu forventes for den pågældende varetype. **F-LIB403** udvidetKontrollen af beløbsfelter er udvidet fra kun `cbc:Amount` til alle felter, der ender på “Amount”.Et beløbsfelt mangler valutakode eller har forkert antal decimaler et sted i dokumentet, hvor det tidligere gik ubemærket igennem. ### Hvorfor rammer det især linjemoms? De fleste danske fakturaer har én momssats hele vejen igennem, og dem sker der ikke noget med. Problemerne opstår, når en faktura blander: en varelinje med almindelig moms, en linje med fragt uden moms, en kreditlinje, eller en linje der er omfattet af omvendt betalingspligt. Hvis økonomisystemet sætter momskoden korrekt på linjen, men ikke fører den med op i dokumentets momsopsummering, fanger F-LIB404 det nu. Erhvervsstyrelsen har selv opfordret leverandører og adgangspunkter til at teste deres produktionsdata og vejlede kunderne i korrekt angivelse af linjemoms, netop for at gøre stramningen så lidt generende som muligt. Det er den vejledning, mange danske virksomheder aldrig fik. Fakturaens vej — og hvor den bliver stoppet Jeres økonomisystem danner OIOUBL-XML Adgangspunkt sender via eDelivery Schematron 1.17.1 F-LIB403 · F-LIB404 kodeliste 1.4 Modtageren fakturaen bogføres Afvist Application Response m. fejlkode OK Fejl Retur til jer — fakturaen er aldrig kommet frem Valideringen sker undervejs. Bliver dokumentet afvist, får afsenderen svar retur — men kun hvis økonomisystemet er sat op til at vise det. Trin for trin ## Sådan finder I fejlen på under 10 minutter I behøver ikke være XML-eksperter. Erhvervsstyrelsen stiller et gratis online valideringsværktøj til rådighed, hvor I kan uploade en af de fakturaer, der blev afvist, og få præcis besked om hvilken regel den fejler på. Er I i tvivl om, hvor I finder XML-filen i jeres system, tager vi den gerne sammen med jer over telefonen — det plejer at tage et kvarter. [Få hjælp til at finde fejlen →](#tjek) 1**Find en afvist faktura**Kig i jeres udbakke eller fejllog efter en Application Response med en fejlkode. Gem den tilhørende XML-fil. 2**Kør den gennem valideringsværktøjet**NemHandels gratis online valideringsværktøj fortæller hvilken regel dokumentet fejler på — fx F-LIB404. 3**Find den linje der stikker ud**Sammenlign momskoderne på varelinjerne med koderne i dokumentets momstotal. Den kode, der kun står ét af stederne, er synderen. 4**Ret opsætningen — ikke kun fakturaen**Ret momskoden på varen, fragtarten eller kunden i økonomisystemet. Retter I kun den enkelte faktura, kommer fejlen igen i morgen. 5**Send igen og gem beviset**Send fakturaen på ny og kontrollér at I får en positiv kvittering retur. Gem den — den er jeres dokumentation for rettidig fremsendelse. Forebyggelse ## Tjeklisten der holder fakturaerne kørende - Alle varenumre har en gyldig momskode fra kodeliste version 1.4 - Fragt, gebyrer og rabatter har fået deres egen korrekte momskode - Kunder med omvendt betalingspligt er markeret på kundekortet, ikke pr. faktura - Alle beløbsfelter bærer valutakode og korrekt antal decimaler - Application Response-beskeder lander et sted, et menneske ser dem dagligt - Én person i huset ved, hvem der skal ringes til, når en faktura afvises - Økonomisystemet opdateres, når Erhvervsstyrelsen udgiver en ny schematron Det lange lys ## Hvad sker der efter OIOUBL? Peppol, BIS 4 og ViDA **Kort svar**Danmark har aflyst OIOUBL 3.0 og satser i stedet på én standard: Nemhandel BIS 4, bygget på Peppol BIS 4.0 og den opdaterede EN 16931. Efter den offentliggjorte plan defineres standarden 2026–2027, migrationen løber 2028 til juli 2029, hvor OIOUBL 2.1 udfases. EU’s ViDA-reform har deadline i juli 2030. Det er værd at kende, fordi det ændrer, hvad der er en fornuftig investering lige nu. Der er ingen grund til at bygge en hjemmelavet OIOUBL-løsning i 2026 — den skal alligevel skiftes inden 2029. Til gengæld er der god grund til at få jeres fakturaflow ind i et system, hvor leverandøren står for at følge med i standarderne. Fra OIOUBL 2.1 til Nemhandel BIS 4 2026 – 2027 BIS 4 defineres 2028 – juli 2029 Migration i praksis Juli 2029 OIOUBL 2.1 udfases Juli 2030 ViDA-deadline i EU Hvad det betyder for jer nu: OIOUBL 2.1 er stadig den gældende danske standard i flere år endnu — og bliver ved med at få opdateringer som 1.17.1. Vælg derfor et økonomisystem, hvor leverandøren holder standarden opdateret for jer. Kilde: Erhvervsstyrelsens plan for Nemhandel BIS 4 og EU’s ViDA-pakke. ### Hænger det sammen med bogføringsloven? Ja — indirekte, og det er værd at holde adskilt. Bogføringsloven kræver, at I bogfører digitalt i et [registreret bogføringssystem](/bogforingslov/). E-fakturareglerne handler om, hvordan fakturaen teknisk skal se ud, når den sendes. Et system, der klarer det ene, klarer ikke automatisk det andet. Skal I alligevel skifte, så find et system der dækker begge dele — vi har samlet overvejelserne i vores gennemgang af [Admind ERP og økonomisystemer](/okonomisystemer-erp/) og i guiden til [automatisk bogføring](/automatisk-bogfoering-guide-2026/). Er I ikke omfattet af årsregnskabsloven – altså enkeltmandsvirksomhed, I/S eller forening – kom kravet om digital bogføring først 1. januar 2026, og kun over 300.000 kr. i omsætning to år i træk. Det har vi samlet i guiden til [digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger](https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/). ~5 %af testede dokumenter blev ramt af F-LIB404 > “Erhvervsstyrelsen opfordrer aktørerne til at teste påvirkningen af deres produktionsdata og vejlede deres kunder i korrekt angivelse af linjemoms.” — NemHandel, om schematron 1.17.1 ## Et økonomisystem der holder standarden opdateret for jer Admind OFFICE er registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt standard bogføringssystem (FOB-nr. fob751116). Vi står for opsætningen af momskoder og fakturaflow — og for at følge med, når schematronen opdateres igen. ### Admind OFFICE 345 kr./md. - Registreret digital bogføring - Finans, debitor & kreditor - Fakturering + dokumentscanner - Cloud-hosting & dansk support [Book demo](#tjek) Mest komplet ### Admind OFFICE+ 429 kr./md. - Alt i OFFICE - Udvidede moduler - Bankintegration & afstemning - Klar til webshop-integration [Book demo](#tjek) Læs mere om [Admind OFFICE og bogføringsloven](/admind-office/). Gratis & uforpligtende ## Få et gratis fakturatjek Send os en af de fakturaer, der bliver afvist — eller bare jeres nummer. Vi kigger på fejlkoden, finder ud af hvad der er galt i opsætningen, og siger ærligt om det er noget I selv kan rette. Vi ringer inden for 1 hverdag. ✓ Svar inden for 1 hverdag ✓ Ingen binding “Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.” — Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn* Firma* Telefon* Email* Hvilket økonomisystem sender fakturaerne? Vælg…Adminde-conomicDineroBusiness Central / NAVAndet systemVed ikke Få mit fakturatjek Ingen binding. Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om fakturatjekket. Ikke klar til at ringe? ## Bogføringsloven på 2 sider Skal I alligevel se på økonomisystemet, så start her. Vores gratis guide samler kravene kort og konkret — hvad loven kræver, hvad et registreret system skal kunne, og hvad I skal spørge om hos leverandøren. Du får samtidig vores nyhedsbrev med tips om økonomi og bogføring (afmeld når som helst). Send mig guiden Vi sender en bekræftelsesmail (double opt-in). Bekræft den, så er du i gang. Er I alligevel i gang med at rydde op i stamdata, så husk emballagen: [producentansvaret kræver vægt og materiale pr. varenummer](/producentansvar-emballage-data-fra-erp/) og en indberetning til Dansk Producentansvar hvert år inden 1. juni. ## Ofte stillede spørgsmål om OIOUBL-validering Hvad betyder fejlkoden F-LIB404?F-LIB404 er en valideringsregel, der blev indført med OIOUBL 2.1 schematron version 1.17.1. Den kontrollerer, at momskoder brugt på fakturaens linjer også optræder på dokumentniveau i momstotalerne — og omvendt. Er der uoverensstemmelse, afvises dokumentet. Erhvervsstyrelsens konsekvenstest viste, at cirka 5 % af de testede dokumenter blev ramt. Hvornår trådte de nye OIOUBL-regler i kraft?Schematron version 1.17.1 blev udgivet 19. februar 2026 og skulle være implementeret senest 15. maj 2026. Efter den dato håndhæves de nye regler, og dokumenter der ikke overholder dem kan blive afvist i Nemhandel. Hvordan tjekker jeg selv, om min faktura er gyldig?Erhvervsstyrelsen stiller et gratis online valideringsværktøj til rådighed på nemhandel.dk. Upload XML-filen for en afvist faktura, og værktøjet fortæller hvilken regel dokumentet fejler på. Det tager typisk under ti minutter, hvis I kan finde XML-filen i jeres økonomisystem. Hvilke momskoder gælder nu?Kodelisten `urn:oioubl:id:taxcategoryid` er opdateret til version 1.4, som blandt andet indeholder momskoderne B, M, L, K, O og G. Ændringen skal bringe de danske momskoder tættere på Peppol, så de samme fakturaer kan bruges nationalt og på tværs af EU. Skal vi skifte til Peppol nu?Nej, ikke lige nu. OIOUBL 2.1 er fortsat den gældende danske standard. Danmark har aflyst OIOUBL 3.0 og arbejder i stedet mod Nemhandel BIS 4 baseret på Peppol BIS 4.0. Efter den offentliggjorte plan defineres standarden i 2026–2027, migrationen løber til juli 2029, og OIOUBL 2.1 udfases derefter. Vælg et system, hvor leverandøren står for overgangen. Er det det samme som bogføringsloven?Nej. Bogføringsloven handler om, at I skal bogføre digitalt i et system, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen. OIOUBL-reglerne handler om det tekniske format på de fakturaer, I sender. Et system kan opfylde det ene uden at opfylde det andet — spørg altid leverandøren om begge dele. Hvad koster det at få JITS til at kigge på det?Selve fakturatjekket er gratis og uforpligtende. Vi finder fejlkoden, forklarer hvad der er galt, og siger ærligt om det er noget I selv kan rette i jeres nuværende system. Skal vi lave rettelsen eller flytte jer til Admind OFFICE, aftaler vi prisen på forhånd — Admind OFFICE starter ved 345 kr./md. ## Kilder - [NemHandel — OIOUBL 2.1 schematron version 1.17.1](https://nemhandel.dk/oioubl-21-schematron-version-1171) (udgivet 19. februar 2026, implementering 15. maj 2026) - [NemHandel — OIOUBL online valideringsværktøj](https://nemhandel.dk/oioubl-online-validerings-vaerktoej) - [Erhvervsstyrelsen — krav til digitale standard bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/krav-til-digitale-standard-bogfoeringssystemer) - [The Invoicing Hub — Denmark details plans for Nemhandel BIS 4](https://www.theinvoicinghub.com/denmark-details-plans-for-a-new-nemhandel-bis-4-e-invoicing-standard/) Skrevet af JITS ApS · Admind-partner og dansk it-leverandør siden 1999 · Søndersø, Fyn. Publiceret 18. august 2026. Denne side er generel information, ikke revisions- eller juridisk rådgivning. ## Få jeres fakturaer frem til kunden igen Vi finder fejlkoden, retter opsætningen og sørger for, at næste faktura går igennem første gang. [Book et gratis fakturatjek →](#tjek) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) Afvist faktura? Vi finder fejlen gratis. [Få fakturatjek](#tjek) --- ## Opbevaring af regnskabsmateriale i skyen: reglerne i 2026 Source: https://jit.nu/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/ *Skyen er tilladt, men ansvaret flytter ikke med. Se hvad bogføringslovens fem år, § 22 og anerkendt filformat betyder for jeres cloud-opsætning.* Bogføringsloven · opbevaring # Opbevaring af regnskabsmateriale i skyen Siden 1. juli 2022 må danske virksomheder opbevare regnskabsmateriale elektronisk i ind- og udland uden at anmelde det til nogen. Til gengæld ligger ansvaret for de fem år, det læsbare format og udleveringen til myndighederne stadig hos jer — også når filerne ligger hos en cloududbyder. [Få mit opbevaringstjek](#demo) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) ✓ **Dansk it-hus** siden 1999 ✓ **Datacenter i EU**, AES-256 ✓ **Fra 99 kr./md.** ekskl. moms Kort svar ## Må regnskabsmaterialet ligge i skyen? Ja. Bogføringsloven stiller ikke krav om, hvor materialet fysisk ligger. Men fem tjek skal være på plads, før opbevaringen er lovlig: 1Alt regnskabsmateriale efter **§ 4** er dækket — ikke kun bilagene i bogføringsprogrammet. 2Det kan fremfindes i **5 år** fra udgangen af regnskabsåret. 3Sikkerhedskopien tages **mindst ugentligt** og ligger hos en uafhængig part i EU eller EØS. 4Materialet kan udleveres **vederlagsfrit i et anerkendt filformat**. 5I kan komme til data, **også hvis leverandøren lukker** abonnementet. ## Må regnskabsmateriale opbevares i skyen? **Kort svar**Ja. Bogføringsloven fra 2022 indeholder ingen geografisk begrænsning for regnskabsmaterialet, og der skal hverken søges om tilladelse eller sendes en anmeldelse. Erhvervsstyrelsen skriver, at virksomheder kan opbevare regnskabsmateriale elektronisk i ind- og udland uden forudgående ansøgning. Kravene handler om adgang, format og tid — ikke om serverens adresse. Det er en af de mest oversete lempelser i den nye bogføringslov. Indtil 1. juli 2022 skulle regnskabsmateriale som udgangspunkt opbevares her i landet, og opbevaring i udlandet krævede, at en række betingelser var opfyldt — blandt andet at systembeskrivelser og adgangskoder lå i Danmark. Med **lov nr. 700 af 24. maj 2022** faldt den konstruktion væk. Lovens § 34, stk. 1, satte §§ 1–14 og §§ 21–23 i kraft 1. juli 2022, og i det nye kapitel om opbevaring står der intet om geografi. Erhvervsstyrelsen formulerer det sådan, at virksomheder »kan opbevare deres regnskabsmateriale elektronisk i ind- og udland uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt de opfylder en række nærmere fastsatte krav«. Det er de krav, resten af denne artikel handler om — for de er ikke blevet mildere, de er blevet flyttet: fra en tilladelse på forhånd til et ansvar, I selv skal kunne dokumentere bagefter. Der er én vigtig undtagelse fra den geografiske frihed. Bruger I et digitalt bogføringssystem, der **ikke** er registreret hos Erhvervsstyrelsen, skal sikkerhedskopien efter **bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024** ligge »hos en ikke nærtstående part« på »en server i et EU- eller EØS-land«. Selve regnskabsmaterialet må altså gerne ligge uden for EU — men den lovpligtige kopi må ikke. HvadGeografisk kravRetsgrundlag Regnskabsmaterialet selvIngen. Må ligge i ind- og udland, også i skyenBogføringslovens § 12, i kraft 1. juli 2022 Sikkerhedskopi, **ikke-registreret** bogføringssystemServer i et EU- eller EØS-land, hos en ikke nærtstående partBekendtgørelse nr. 205/2024, § 4, stk. 2 Sikkerhedskopi, **registreret** bogføringssystemUdbyderens ansvar at opfylde kravene i § 15Bogføringslovens §§ 15, 16 og 20 Adgang for myndighederSkal kunne udleveres uanset hvor materialet ligger, også hos tredjepartBogføringslovens § 22, stk. 1–3 Personoplysninger i materialetOverførsel til tredjeland kræver et overførselsgrundlagDatabeskyttelsesforordningen, kapitel V Bemærk sidste linje: bogføringsloven er fri for geografi, men databeskyttelsesreglerne er det ikke. Er der navne, cpr-numre eller lønoplysninger i materialet, skal overførslen ud af EU have sit eget grundlag. Det er to regelsæt, der skal holdes adskilt — og de rammer ofte samme mappe. Hvor relevant det er, siger tallene: **72 procent** af Dansk Erhvervs medlemmer købte cloudtjenester i februar 2025, **56 procent** havde e-mailen i skyen, og **47 procent** brugte Microsoft Azure. Samtidig peger analysen på tekniske hindringer — manglende interoperabilitet og dataportabilitet — som den største barriere for at skifte leverandør. Netop dataportabilitet er det, opbevaringspligten står og falder med. Hvad flytter til skyen — og hvad flytter ikke FLYTTER TIL UDBYDEREN Servere, strøm og køling Opdatering og drift af platformen Redundans mod hardwarefejl Fysisk sikkerhed i datacentret Kryptering under overførsel Betales pr. bruger eller pr. GB BLIVER HOS JER Pligten til at opbevare i 5 år At materialet kan fremfindes Udlevering i anerkendt filformat Valg af format og eksportvej Ledelsens ansvar efter § 12 Kan ikke købes væk i en aftale Cloudaftalen flytter driften, ikke pligten. Bogføringslovens § 22, stk. 3, gælder også, når regnskabsmaterialet opbevares hos tredjepart. ## Hvad tæller egentlig som regnskabsmateriale? **Kort svar**Bogføringslovens § 4 opregner syv typer: registreringer med transaktionsspor, beskrivelsen af bogføringsprocedurerne, bilag, øvrige oplysninger nødvendige for kontrolsporet, dokumentation for noter og skøn i årsrapporten, lovpligtige og visse frivillige regnskaber samt eventuelle revisionsprotokoller. Det er altså markant mere end bilagene i bogføringsprogrammet. Her opstår de fleste huller. Virksomheder har typisk styr på bilagene, fordi de ligger i regnskabssystemet og bliver låst ved årsafslutningen. Men **§ 4, nr. 2, 4 og 5** peger på materiale, der sjældent ligger i et system med opbevaringspolitik: beskrivelsen af hvordan I bogfører, de mails og aftaler der forklarer en postering, og regnearkene bag et skøn i årsrapporten. § 4RegnskabsmaterialeHvor det typisk liggerRisiko Nr. 1Registreringer, herunder transaktionssporBogføringssystemetLav — men følger systemet ved skift Nr. 2Beskrivelse af bogføringsprocedurerne, jf. § 6Word-dokument, intranet, eller findes slet ikke**Høj** Nr. 3BilagBilagsarkiv, mailboks, fakturaportalerMiddel — portaler sletter selv Nr. 4Oplysninger i øvrigt nødvendige for kontrolsporetMails, kontrakter, chat, bankoverblik**Høj** Nr. 5Dokumentation for noter, ledelsesberetning, skøn og vurderingerRegneark på en personlig drev-mappe**Høj** Nr. 6Lovpligtige regnskaber og opstillingerRevisors system, PDF-arkivLav Nr. 7Eventuelle revisionsprotokoller m.v.Revisors systemMiddel — ligger hos tredjepart Læg mærke til, at bilag er defineret bredt. Lovens § 3 kalder et bilag »enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen«, og § 9, stk. 2, kræver at bilaget tydeligt angiver transaktionsdato og beløb. Foretages der rettelser i bilagsmaterialet, skal både det oprindelige indhold og selve ændringen fremgå — en detalje, der gør det uacceptabelt at overskrive en fil i en delt mappe uden versionsstyring. Skal I bruge kortlægningen til noget større, er den også udgangspunktet for et systemvalg. Vi har samlet kriterierne i gennemgangen af [bogføringsloven og valget af økonomisystem](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/), og for personligt ejede virksomheder og foreninger er reglerne beskrevet i artiklen om [digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger](https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/). ## Hvor længe skal materialet gemmes? **Kort svar**Fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. § 12, stk. 1, lyder: »Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jf. § 4, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.« For et bilag fra januar i et kalenderårsregnskab betyder det i praksis knap seks år. Fem år er **1.825 dage**. Det tal er værd at holde op mod de opbevaringsvinduer, cloudtjenester leverer som standard: en versionshistorik på 30 dage, en papirkurv på 93 dage, et gendannelsesvindue på et år. Ingen af dem rækker. Og fordi perioden regnes fra **udgangen af regnskabsåret** og ikke fra bilagsdatoen, er det tidligste lovlige slettetidspunkt altid senere, end folk tror. Regnskabsår (kalenderår)Opbevaringen løber til og medBilag fra 5. januar er gemt i 202231. december 20275 år og 361 dage 202331. december 20285 år og 361 dage 202431. december 20295 år og 361 dage 202531. december 20305 år og 361 dage 202631. december 20315 år og 361 dage Ved forskudt regnskabsår regnes fra udgangen af det forskudte år. Har I regnskabsår 1. juli 2025 til 30. juni 2026, løber opbevaringen til 30. juni 2031. Der er én undtagelse i loven. § 12, stk. 2, fastsætter, at opbevaringsperioden ikke gælder for »detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag«. Den undtagelse dækker ikke salgsdata i kassesystemet, ikke z-rapporter der bruges som bogføringsgrundlag, og ikke bilag fra leverandører. Den er snævrere, end den ofte bliver brugt. ## Hvad betyder »på betryggende vis«? **Kort svar**Loven definerer det ikke, men § 13 udfylder rammen: materialet må ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, og det skal sikres mod fejl og misbrug. Erhvervsstyrelsen beskriver det som at etablere de nødvendige interne kontroller. I praksis betyder det adgangsstyring, versionsstyring, en kopi uden for systemet og en testet gendannelse. § 13 lyder ordret: »Virksomheder skal sikre, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.« Ordet **forvanskes** er det interessante. Det rækker længere end tab: et regneark, hvor en formel er blevet ændret to år efter, er forvansket, selv om filen stadig findes. Derfor hænger kravet sammen med versionsstyring og med kravet i § 9, stk. 3, om at rettelser skal kunne ses. Erhvervsstyrelsen bruger i sin vejledning formuleringen om at etablere de »nødvendige interne kontroller til sikring mod, at regnskabsmaterialet bevidst eller ubevidst ødelægges, forvanskes eller forsvinder«. Datatilsynet går et skridt videre på backupsiden og skriver i sit katalog over foranstaltninger: »Backup er meget mere end en kopi af data og kan derfor også beskytte imod flere trusler.« Tilsynet kræver, at det testes, om data kan genindlæses og anvendes i et it-system, og at kopien ligger et sted med mere begrænset adgang. - **Adgangsstyring:** ikke alle skal kunne slette i bilagsarkivet. Sletterettigheder er en særskilt rolle. - **Versionsstyring:** en overskrevet fil er en forvansket fil. Slå versionshistorik til alle steder, hvor regnskabsmateriale lever. - **Kopi uden for systemet:** en papirkurv i samme platform er ikke en kopi — den følger platformen ned. - **Testet gendannelse:** en backup, der ikke er prøvet, er en antagelse. Vores anbefaling er mindst én dokumenteret testgendannelse om året. - **Dokumenteret procedure:** § 4, nr. 2, kræver selve beskrivelsen opbevaret — den er også regnskabsmateriale. - **Uafhængighed af enkeltpersoner:** ligger den eneste adgang hos én medarbejders konto, er materialet ikke betryggende opbevaret. - **Exitplan:** I skal kunne få materialet ud i læsbar form, også hvis aftalen ender i uvænskab. 1.825 dage mod standardvinduerne Skalaen er lineaer. Fem års opbevaringspligt = hele bjaelkens laengde. Bogføringslovens § 12: 1.825 dage 5 år Versionshistorik, typisk basispakke — 30 dage 1,6 % af pligten Papirkurv i dokumentskyen — 93 dage 5,1 % af pligten Gendannelsesvindue i en backuptjeneste — 365 dage 20 % af pligten Aftalt opbevaring i 5 år — det eneste, der lukker hullet De tre øverste vinduer er dem, de fleste virksomheder faktisk har. Kun den nederste bjælke opfylder § 12. Skal opbevaringen lægges om som del af et større digitaliseringsprojekt, kan rådgivningen være støtteberettiget – se [tilskud til digitalisering 2026](https://jit.nu/tilskud-digitalisering-erp-webshop/). ## Hvilke krav er der til sikkerhedskopien? **Kort svar**Bruger I et ikke-registreret digitalt bogføringssystem, skal der efter § 4 i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 tages sikkerhedskopi »mindst ugentligt« af alle bogførte transaktioner og bilag. Kopien skal ligge hos en ikke nærtstående part på en server i EU eller EØS og opbevares i fem år. Reglen trådte i kraft 1. januar 2025. Bekendtgørelsen gælder virksomheder, der er omfattet af bogføringslovens § 16, stk. 1, og som bruger et system efter § 16, stk. 2, nr. 2 — altså et system, der ikke står i Erhvervsstyrelsens offentlige fortegnelse over registrerede bogføringssystemer. Kravet er reelt en oversat version af, hvad et registreret system skal kunne i forvejen efter lovens § 15, nr. 2: opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed og sikre **automatisk** sikkerhedskopiering. Erhvervsstyrelsen præciserer to ting, der ofte misforstås. For det første skal kopien tages af **alle** bogførte transaktioner og bilag — ikke kun de nye — medmindre der ikke er bogført noget siden sidste kopi. For det andet må data godt ligge komprimeret og krypteret; styrelsen skriver, at virksomheden til enhver tid skal kunne udlevere data til myndigheder »i et læsbart format«. Kryptering er altså ikke en undskyldning for, at udleveringen tager tre uger. KravRegistreret bogføringssystemIkke-registreret system Hvem skal opfylde kravetUdbyderen, kontrolleret af Erhvervsstyrelsen**Virksomheden selv** SikkerhedskopieringAutomatisk, jf. § 15, nr. 2Mindst ugentligt, fuld kopi Placering af kopienDel af udbyderens registreringIkke nærtstående part, server i EU/EØS Opbevaring af kopien5 år5 år fra udgangen af regnskabsåret FormatSkal kunne udleveres i anerkendt filformatKomprimeret og krypteret tillades, men skal kunne udleveres læsbart Undtagelse—Gælder ikke, hvis anden lovgivning i forvejen kræver sikkerhedskopiering I kraftKrav til systemerne fastsat af Erhvervsstyrelsen1. januar 2025 Datoerne er værd at holde styr på, fordi de er passeret og altså gælder nu. Pligten til digital bogføring ramte først virksomheder med pligt til at aflægge årsrapport, dernæst virksomheder på ikke-registrerede systemer fra 1. januar 2025, og endelig personligt ejede virksomheder og foreninger med en nettoomsætning over **300.000 kr.** i to på hinanden følgende år fra **1. januar 2026**. Bruger I Microsoft 365 som arkiv, har vi regnet hullet igennem i artiklen om [backup af Microsoft 365 og bogføringsloven](https://jit.nu/backup-microsoft-365-bogfoeringsloven/). Og kigger I fremad, kommer næste formatændring med [SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/). ## Hvad kan myndighederne kræve udleveret? **Kort svar**Efter § 22 skal virksomheden stille regnskabsmaterialet til rådighed for en offentlig myndighed, der har ret til at kontrollere den. Myndigheden kan kræve materialet udleveret vederlagsfrit i et anerkendt filformat, at fremmed valuta omregnes til danske kroner, og at materialet bortset fra eksterne bilag oversættes til dansk eller engelsk — inden for en frist myndigheden selv fastsætter. § 22 er den paragraf, der gør cloudopbevaring til et konkret driftsspørgsmål. Stk. 2 lyder ordret, at myndigheden kan forlange, at virksomheden »udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale«, »udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i et anerkendt filformat«, »omregner registreringer i fremmed valuta, herunder euro, til danske kroner« og »sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk«. Stk. 3 slår fast, at det samme gælder, »hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjepart«. Stk. 4 giver myndigheden retten til at sætte fristen. To ord bærer hele risikoen: **vederlagsfrit** og **anerkendt filformat**. Vederlagsfrit betyder, at det ikke er myndigheden, der betaler for eksporten — heller ikke hvis jeres udbyder tager penge for et dataudtræk. Anerkendt filformat betyder et struktureret, læsbart format, der ikke kræver leverandørens eget program: i praksis XML, CSV og standarder bygget oven på dem, herunder SAF-T. Et PDF-print af en kontoudskrift er dårligere, fordi det ikke kan behandles maskinelt, og en propritær databasedump er værst. 1**Myndigheden retter henvendelse**Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen eller en anden myndighed med kontrolhjemmel beder om nærmere angivet regnskabsmateriale og sætter en frist. 2**I finder materialet**Det skal kunne fremfindes for hele perioden — også det år, hvor I skiftede bogføringssystem eller lukkede en cloudkonto. 3**I eksporterer i anerkendt filformat**Struktureret og læsbart uden leverandørens eget program. Vederlagsfrit, også hvis udbyderen tager penge for udtrækket. 4**Valuta og sprog bringes i orden**Fremmed valuta omregnes til danske kroner, og materialet bortset fra eksterne bilag oversættes til dansk eller engelsk. 5**Fristen holdes**Myndigheden fastsætter fristen efter § 22, stk. 4. Manglende overholdelse er ikke en forhandlingsposition. Hvem bliver så kontrolleret? § 23 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til en **risikobaseret kontrol** og peger på to grupper: virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt deres første årsrapport, og virksomheder, der har **fravalgt revision**. Styrelsen kan efter stk. 2 kræve oplysninger og regnskabsmateriale fra nuværende og tidligere ledelse og revisor — og efter stk. 3 kræve en erklæring fra en godkendt revisor om, at loven er overholdt. Sanktionen står i § 33. Overtrædelse af blandt andet § 12, stk. 1, og § 13 straffes med bøde, og ved udmålingen skal der tages hensyn til virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed samt gentagelse. Ved særlig omfattende overtrædelser idømmes en **skærpet bøde**. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år — altså lige så lang som opbevaringspligten selv. ## Hvem har ansvaret, når data ligger hos en leverandør? **Kort svar**Virksomheden. § 22, stk. 3, slår fast, at pligten til at stille materialet til rådighed gælder, også hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjepart, og § 12 lægger opbevaringspligten på virksomheden. En cloudaftale kan flytte driften, men ikke ansvaret. Ved ophør af bogføringspligten går ansvaret efter § 14 videre til den senest fungerende ledelse. Det er derfor, aftalen med udbyderen ikke bare er en indkøbssag. Erhvervsstyrelsen formulerer det direkte: virksomhedens ledelse er ansvarlig for, at regnskabsmateriale opbevares betryggende, uanset om opbevaringen sker internt eller hos tredjemand — revisor, bogføringsfirma eller cloududbyder. Og § 14 fører ansvaret videre efter, at virksomheden er lukket: ophører bogføringspligten, skal den senest fungerende ledelse sikre, at materialet fortsat opbevares. I praksis er der seks punkter, der afgør om en cloudaftale holder til bogføringsloven. Vi bruger dem som tjekliste, når vi gennemgår en kundes opbevaring: - **Eksportformat på skrift:** står der XML, CSV eller SAF-T i aftalen — eller står der intet? - **Pris på udtræk:** koster et fuldt dataudtræk penge? Det gør det ikke lovligt at vente med at udlevere. - **Opbevaringstid:** matcher tjenestens opbevaringsvindue de fem år, eller stopper det ved 30 dage, 90 dage eller et år? - **Placering og underleverandører:** hvilke lande ligger data og kopier i? For ikke-registrerede systemer skal kopien ligge i EU eller EØS. - **Databehandleraftale:** er der personoplysninger i materialet, skal aftalen leve op til artikel 28. Se vores [tjekliste til databehandleraftalen med it-leverandøren](https://jit.nu/databehandleraftale-it-leverandoer-tjekliste/). - **Adgang ved ophør:** hvad sker der ved manglende betaling, opsigelse eller konkurs? Hvor lang tid har I til at hente data ud? Det sidste punkt er det, der oftest gør ondt. En løbende abonnementsaftale gør opbevaringspligten afhængig af, at fakturaen bliver betalt hver måned i fem år. Vores anbefaling er derfor enkel: tænk ikke jeres cloudtjeneste som arkivet. Tænk den som arbejdsstedet — og sørg for, at der findes et arkiv ved siden af, som ikke forsvinder, når abonnementet gør. 1.825dage er opbevaringspligten. De fleste cloudtjenester leverer 30 til 365 som standard. > »Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jf. § 4, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.« Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022, § 12, stk. 1 **72 %**af Dansk Erhvervs medlemmer købte cloudtjenester i februar 2025 **68 %**af virksomheder med 10+ ansatte brugte eksterne it-sikkerhedsleverandører i 2025 **45 %**af de mindste virksomheder havde dokumenteret deres it-sikkerhed **5 år**er både opbevaringspligten og forældelsesfristen for strafansvaret Kilder: Dansk Erhverv, februar 2025; Danmarks Statistik 5. september 2025 og 16. august 2024; bogføringslovens §§ 12 og 33. Sådan gør I ## Fra cloudmappe til lovlig opbevaring på en dag Der er ingen grund til at bygge et arkivsystem. Syv trin er nok til at flytte opbevaringen fra »det ligger nok i skyen« til noget, I kan dokumentere over for en myndighed. Vi kører typisk trinnene igennem sammen med bogholderen på et enkelt møde. Resultatet er en A4-side, der beskriver hvad der opbevares hvor, hvor længe, hvem der har ansvaret, og hvornår der sidst blev testet en gendannelse. Den side er samtidig den beskrivelse, § 4, nr. 2, kræver at I opbevarer. [Book en halv time](#demo) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) 1**Kortlæg de syv typer**Gå § 4, nr. 1–7, igennem og skriv for hver: hvor ligger det, og hvem ejer det? 2**Afgør systemets status**Står bogføringssystemet i Erhvervsstyrelsens fortegnelse? Hvis nej, gælder bekendtgørelse nr. 205 fuldt ud. 3**Mål de faktiske vinduer**Find den reelle versionshistorik og papirkurvstid på hver tjeneste. Skriv dagene ned, ikke markedsføringsteksten. 4**Læg en kopi uden for platformen**Mindst ugentligt, hos en uafhængig part på en server i EU eller EØS. 5**Aftal fem års opbevaring**Skriftligt. Et standardvindue på 30, 90 eller 365 dage er ikke nok. 6**Test en udlevering**Eksportér et år i XML eller CSV, og mål hvor lang tid det tog. Det er § 22-øvelsen. 7**Skriv én side og datér den**Hvad, hvor, hvor længe, hvem, senest testet. Gennemgå den ved hver årsafslutning. Hvad koster det ## Et arkiv ved siden af skyen Zave er JITS’ egen danske backuptjeneste. Data krypteres med AES-256 på jeres egen maskine, før de forlader huset, og ligger i dansk datacenter i EU. Alle priser er ekskl. moms. ### Zave Start 99 kr. /md. - 250 GB krypteret lagerplads - 1 enhed - 30 dages versionshistorik - Gratis gendannelse, ingen trafikgebyr - 30 dages gratis prøve [Spørg om opsætning](#demo) Til bogholderi ### Zave Pro 349 kr. /md. - 1 TB krypteret lagerplads - 5 enheder, server og database - 12 måneders versionshistorik - Microsoft 365-backup kan tilvælges: 29 kr. pr. bruger/md. - Ingen binding, én måneds opsigelse [Få mit opbevaringstjek](#demo) PakkeLagerpladsEnhederVersionshistorikPr. månedPr. år Start250 GB130 dage99 kr.990 kr. Plus500 GB390 dage189 kr.1.890 kr. Pro1 TB512 måneder349 kr.3.490 kr. Business2 TB1012 måneder649 kr.6.490 kr. Microsoft 365-backupExchange, OneDrive, SharePoint, TeamsPr. brugerFølger pakken29 kr./bruger— TilvalgEkstra lagerplads 0,29 kr./GB · ekstra enhed 49 kr. · VM-backup 149 kr. pr. host———— Årspris svarer til ti måneders betaling — to måneder er gratis. Hjælp til opsætning koster 1.495 kr. som engangsbeløb. Priser fra zave.dk, kontrolleret 27. september 2026. **Vigtigt om opbevaringstid** Zaves versionshistorik er 30 dage, 90 dage eller 12 måneder afhængigt af pakken. Den dækker altså **ikke i sig selv** bogføringslovens fem år. Skal arkivet holde hele perioden, skal opbevaringstiden aftales særskilt — ring 63 13 14 13, så sætter vi det op sammen. Det samme forbehold gælder for enhver anden cloudtjenestes standardvindue, inklusive Microsofts eget. Selve bogføringen kan køre i [Admind OFFICE](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) fra 345 kr./md. eller OFFICE+ fra 429 kr./md. Det håndterer e-fakturaer og kontering — men arkivet ved siden af er stadig jeres beslutning. Opbevaringstjek ## Ligger jeres regnskabsmateriale der også om fem år? Vi bruger en halv time på at gennemgå de syv typer regnskabsmateriale i § 4, finde de faktiske opbevaringsvinduer i jeres cloudtjenester og pege på hullerne. I får en kort skriftlig opsummering — også hvis I ikke køber noget. ✓ **Svar** inden for én arbejdsdag ✓ **Ingen** forpligtelser »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind — Admind-kunde i over 10 år Navn Firma E-mail Telefon Få mit opbevaringstjek Vi vender tilbage inden for én arbejdsdag. Ingen nyhedsbreve uden dit ja. Gratis guide ## Bogføringsloven på to sider Opbevaringspligten, de syv typer regnskabsmateriale, kravene til det digitale bogføringssystem og de datoer, der gælder nu — samlet på to sider, I kan lægge ved årshjulet. Sendt som PDF, ingen opfølgning. Send mig guiden Vi bruger kun din mail til at sende guiden. Du kan altid framelde dig. Ofte stillede spørgsmål ## Opbevaring af regnskabsmateriale i skyen Må regnskabsmateriale ligge på en server uden for Danmark?Ja. Bogføringsloven fra 2022 indeholder ingen geografisk begrænsning for selve regnskabsmaterialet, og der skal hverken ansøges eller anmeldes. Kravene handler om, at materialet kan fremfindes i fem år og udleveres i et anerkendt filformat. For virksomheder på et ikke-registreret bogføringssystem skal sikkerhedskopien dog ligge på en server i EU eller EØS. Skal vi stadig anmelde opbevaring i udlandet?Nej. Kravet om forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder findes ikke længere. Erhvervsstyrelsen skriver, at virksomheder kan opbevare regnskabsmateriale elektronisk i ind- og udland uden forudgående ansøgning, såfremt en række krav er opfyldt. Ansvaret er altså flyttet fra tilladelse på forhånd til dokumentation bagefter. Hvad er et »anerkendt filformat«?Et struktureret format, der kan læses og behandles uden leverandørens eget program — i praksis XML, CSV og standarder bygget oven på dem, herunder SAF-T. Et PDF-print er dårligere, fordi det ikke kan behandles maskinelt, og en propritær databasedump opfylder ikke kravet. § 22, stk. 2, nr. 2, kræver desuden, at udleveringen er vederlagsfri. Gælder de fem år fra bilagsdatoen?Nej, fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Et bilag fra 5. januar 2026 i et kalenderårsregnskab skal opbevares til og med 31. december 2031 — altså knap seks år. Ved forskudt regnskabsår regnes fra udgangen af det forskudte år. Detailhandlens kassestrimler og tilsvarende interne bilag er undtaget fra perioden. Er en papirkurv i skyen en backup?Nej. En papirkurv ligger i samme platform som originalen og følger den ned ved en kontooverdragelse, en misbrugt administratoradgang eller en opsigelse. Typiske vinduer er 30 til 93 dage mod opbevaringspligtens 1.825. Datatilsynet kræver desuden, at kopien ligger et sted med mere begrænset adgang, og at gendannelsen er testet. Hvem bliver kontrolleret af Erhvervsstyrelsen?Efter § 23 gennemfører Erhvervsstyrelsen en risikobaseret kontrol rettet mod virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt deres første årsrapport, og virksomheder, der har fravalgt revision. Styrelsen kan kræve oplysninger og regnskabsmateriale fra både nuværende og tidligere ledelse og revisor — og kræve en revisorerklæring om, at loven er overholdt. Hvad er straffen for manglende opbevaring?Bøde. § 33 strafbelægger blandt andet overtrædelse af § 12, stk. 1, om opbevaring og § 13 om sikring af materialet. Ved udmålingen tages hensyn til omsætning, grovhed, varighed og gentagelse, og ved særlig omfattende overtrædelser idømmes en skærpet bøde. Juridiske personer kan pålægges strafansvar, og forældelsesfristen er fem år. Hvad sker der med materialet, hvis virksomheden lukker?Pligten følger med. Efter § 14 skal den senest fungerende ledelse sikre, at regnskabsmaterialet fortsat opbevares, også efter at bogføringspligten er ophørt. Ved opløsning gennem skifteretten kan retten beslutte, at andre skal opbevare materialet, og en fratrædende ledelse skal overføre materialet til den nye. Hvad koster et arkiv, der rækker fem år?Hos Zave starter filbackup ved 99 kr./md. for 250 GB og 349 kr./md. for 1 TB, og Microsoft 365-backup koster 29 kr. pr. bruger/md., alt ekskl. moms. Bemærk at pakkernes versionshistorik er 30 dage til 12 måneder — opbevaring i hele femårsperioden aftales særskilt. Der er 30 dages gratis prøve og ingen binding. ## Kilder - [Bogføringsloven, lov nr. 700 af 24. maj 2022 — §§ 3, 4, 9, 12, 13, 14, 15, 16, 22, 23, 33 og 34 (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/700) - [Bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret — §§ 1–4 og 7 (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/205) - [Erhvervsstyrelsen: Vejledning om bogføringsloven](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven) - [Erhvervsstyrelsen: Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer) - [Erhvervsstyrelsen: Supplement til vejledning om bogføringsloven — opbevaring i ind- og udland](https://erhvervsstyrelsen.dk/supplement-til-vejledning-om-bogfoeringsloven-ssss-12-og-15) - [Erhvervsstyrelsen: Vejledning om bogføring — hvad regnskabsmateriale omfatter](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-bogforing) - [Datatilsynet: Backup — katalog over sikkerhedsforanstaltninger](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/katalog-over-foranstaltninger/backup) - [Dansk Erhverv, februar 2025: Medlemmernes brug af cloud](https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2025/februar/dansk-erhvervs-medlemmers-brug-af-cloud/) - [Danmarks Statistik, 5. september 2025: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51817) - [Danmarks Statistik, 16. august 2024: Øget it-sikkerhed i små virksomheder](https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=54562) - [Zave: priser på backup (kontrolleret 27. september 2026)](https://zave.dk/priser/) Artiklen er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn — danske it-løsninger siden 1999. Senest gennemgået 27. september 2026. Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra revisor eller advokat om den konkrete virksomhed. Anbefalingen om en årlig, dokumenteret testgendannelse er JITS’ egen udmøntning — Datatilsynet angiver ikke et fast interval. ## Skyen er tilladt. Ansvaret er stadig jeres. Lad os bruge en halv time på at finde ud af, hvor jeres regnskabsmateriale faktisk ligger — og hvad der skal til, før det også kan fremvises om fem år. [Få mit opbevaringstjek](#demo) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) Holder jeres cloudarkiv i fem år? [Få tjekket](#demo) --- ## Pluk og pak: Tjekliste til effektiv lagerstyring Source: https://jit.nu/pluk-og-pak-effektiv-lagerstyring/ *Pluk og pak-tjekliste til effektiv lagerstyring: Reducer fejl, øg hastighed og optimer lagerflow med dokumenterede processer.* --- ## Producentansvar for emballage: sådan får I data ud af ERP-systemet Source: https://jit.nu/producentansvar-emballage-data-fra-erp/ *Vægt og materiale skal kunne trækkes pr. varenummer hver måned. Se de otte felter, fristerne til DPA og hvad udpakkerreglen fra 12. august 2026 betyder.* Producentansvar for emballage # Producentansvar for emballage: sådan får I data ud af ERP-systemet Det svære ved producentansvaret er ikke regningen. Det er at kunne opgøre vægt og materiale pr. varenummer, rapportere hver måned og dokumentere det i fem år. Her er felterne, fristerne og opsætningen — også efter regelskiftet 12. august 2026. [Få jeres varestamdata gennemgået](#demo) [Se de felter systemet skal have](#felter) **✓** **Dansk ERP siden 1999** **✓** Admind OFFICE fra 345 kr./md. **✓** Søndersø på Fyn Hurtig test ## Har I producentansvar for emballage? Fem spørgsmål. Svarer I ja til det første og ét af de øvrige, skal I som udgangspunkt være registreret i producentregistret. 1Sælger eller udleverer I varer i Danmark — også som webshop fra udlandet? 2Fremstiller I varer eller emballage, eller får dem fremstillet efter jeres specifikation? 3Importerer I varer fra udlandet — også fra et andet EU-land? 4Pakker I varer om, eller pakker I dem ud af transportemballage i Danmark? 5Sender I varer til kunder i egne kasser, poser, film eller paller? ## Hvad kræver producentansvaret for emballage af jeres data? **Kort svar**Producentansvaret kræver, at I kan opgøre al emballage, I gør tilgængelig i Danmark, i kilo fordelt på materialekategori, på husholdnings- eller erhvervsemballage og på engangs- eller genbrugsemballage. Tallet skal kunne dokumenteres, indberettes årligt og opbevares i fem år. Det udvidede producentansvar for emballage er reguleret i **bekendtgørelse nr. 1146 af 29. september 2025** om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald. Bekendtgørelsen er udstedt af Miljø- og Ligestillingsministeriet, og den er den eneste tekst, der reelt afgør, hvad I skal kunne trække ud af systemet. Tre pligter driver hele datakravet: - **Registrering.** Producenter skal efter § 21 »lade sig eller sin eventuelle repræsentant registrere i producentregistret, senest 14 dage før tilgængeliggørelse påbegyndes«. Registret drives af Dansk Producentansvar (DPA). - **Indberetning.** Efter § 27, stk. 1, skal producenter »årligt inden den 1. juni indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om mængden af emballage, som producenten har tilgængeliggjort i det foregående kalenderår«. - **Dokumentation.** Efter § 14 skal producenten kunne fremlægge oplysningerne på anmodning fra Miljøstyrelsen og »opbevare oplysningerne i 5 år«. Selve indberetningen er ikke ét tal. Mængderne angives efter § 27, stk. 5, **i kilo fordelt på materialekategorierne i bilag 6**, med skelnen mellem husholdnings- og erhvervsemballage og mellem engangs- og genbrugsemballage. For sammensatte materialer indberettes efter § 27, stk. 6, **hovedmaterialets vægt**. Producenter under 8 ton om året kan efter § 27, stk. 7, nøjes med den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage. Definitionerne i § 3 er værd at læse langsomt, for de afgør, hvilken side af skillelinjen jeres varer havner på. Husholdningsemballage er »emballage, hvor en husholdning sandsynligvis vil være slutbruger«, og erhvervsemballage er »emballage, der ikke er husholdningsemballage«. Det er altså en vurdering af den *sandsynlige* slutbruger — ikke af, hvem der står på fakturaen. Sælger I samme varenummer både til forbrugere og til virksomheder, skal fordelingen kunne begrundes og genfindes. **14 dage**før første tilgængeliggørelse skal I være registreret (§ 21) **1. juni**årlig frist for indberetning af sidste års mængder (§ 27) **5 år**opbevaringspligt for dokumentationen (§ 14) **16**materialekategorier i den løbende rapportering hos VANA Oveni den årlige indberetning til DPA kommer den **løbende rapportering til jeres kollektive ordning**. Hos VANA, som er den største danske ordning, rapporteres reelle tilgængeliggjorte mængder **månedligt for virksomheder over 8 ton om året** og **kvartalsvis for virksomheder under 8 ton**. Rapporteringen er opdelt i 16 kategorier — fleksibel plast, hård plast, hård PET, skumplast, mad- og drikkevarekartoner, pap, papir, jernholdige metaller, aluminium, glas, træ, tekstil, porcelæn, kork, keramik og andet — og kan afleveres manuelt i medlemsportalen, som CSV-fil eller via API fra jeres eget system. Det er dét, der gør producentansvaret til en ERP-opgave og ikke en bogholderiopgave. En månedlig CSV-fil med 16 kategorier gange husholdning/erhverv kan ingen håndtere i et regneark ved siden af, når varekartoteket vokser. Den skal komme fra [økonomisystemet](/okonomisystemer-erp/) som en rapport, der kan køres igen og give det samme svar. Varestamdata Vægt og materiale pr. varenummer ERP Salgs- og købslinjer antal × emballagevægt Periodisering Rapport 16 kategorier husholdning / erhverv CSV eller API Kollektiv ordning månedligt / kvartalsvis DPA og Miljøstyrelsen årligt inden 1. juni Samme kilde til begge rapporteringer — ét sted at rette, når en emballage ændres. Dokumentationen skal kunne fremlægges i fem år (§ 14). Dataflowet: emballagedata hører hjemme på varenummeret, ikke i et regneark ved siden af. ## Hvad ændrede sig den 12. august 2026? **Kort svar**EU’s emballageforordning, forordning (EU) 2025/40, finder anvendelse fra 12. august 2026. Den ændrer definitionen af producent og indfører en udpakkerregel, så ansvaret i visse tilfælde flytter fra én virksomhed til en anden. Samtidig kommer krav om overensstemmelseserklæring og identifikationsnummer på emballagen. Forordningen er »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald«, og den finder anvendelse fra **12. august 2026**. Den er dermed ikke længere en kommende regel, men gældende ret — og det er tredje gang på under to år, at reglerne om emballage flytter sig under fødderne på danske virksomheder. Tre ting ændrede sig, som har direkte konsekvenser for jeres stamdata: ### 1. »Under eget navn og varemærke« kræver ikke længere et påtryk Miljøstyrelsen beskriver ændringen sådan, at emballage fra 12. august 2026 anses for fremstillet under eget navn og varemærke, **selv om emballagen ikke er forsynet med virksomhedens navn eller varemærke**. Det afgørende er, hvilken virksomhed der afgiver ordren, eller som har bestemt emballagens designspecifikationer. Konsekvensen er praktisk: bestiller I neutrale kasser, poser eller film efter jeres egne mål, er I fabrikant af den emballage — også selv om der ikke står noget på den. Det felt, der afgør det, findes sjældent i varekartoteket i dag. ### 2. Udpakkerreglen kan flytte ansvaret for transportemballagen Miljøstyrelsen beskriver i sin spørgsmål/svar-vejledning tre scenarier for en dansk fabrikant, der sælger til en virksomhed i et andet EU-land. Fra 12. august 2026 gælder det tredje: hvis virksomheden i modtagerlandet **udpakker transportemballagen**, har den »ansvar som ‘udpakker’«, mens producenten har ansvar som distributør for salgsemballagen. Spejlvendt betyder det, at danske importører, grossister og virksomheder, der pakker varer ud som en del af driften, kan få producentansvar for paller, plastfilm, papkasser og strips, som de tidligere blot betragtede som affald i egen gård. ### 3. Nye krav til dokumentation og mærkning af selve emballagen Fra samme dato skal fabrikanter kunne dokumentere emballagens overensstemmelse med en **overensstemmelseserklæring**, og emballagen skal kunne kobles til erklæringen via et **identifikationsnummer** — type-, batch- eller serienummer. Dertil kommer grænseværdier for tungmetaller og for PFAS i fødevarekontaktemballage samt et harmoniseret mærke for materialesammensætning. HvadHvornårHvad det betyder for jeres data Registrering i producentregistretSenest 14 dage før første tilgængeliggørelseCVR-nummer, roller og forventet årsmængde skal kunne opgøres, før I sælger Løbende rapportering til kollektiv ordningMånedligt over 8 ton, kvartalsvis under 8 tonVægt pr. materialekategori skal kunne trækkes hver måned — ikke én gang om året Årlig indberetning til DPAInden 1. juni for det foregående kalenderårÅrsopgørelse pr. kategori, husholdning/erhverv og engangs/genbrug Ny producentdefinition og udpakkerregelFra 12. august 2026Rollen pr. vareflow skal kunne dateres, så mængder før og efter kan skilles ad Overensstemmelseserklæring og identifikationsnummerFra 12. august 2026Dokumenter skal kunne kobles til det enkelte emballagenummer Indberetning af 2026-mængderne1. januar – 31. maj 2027Året skal kunne opgøres, længe efter at bogføringen er lukket Om selve indberetningsvinduet skriver Miljøstyrelsen præcist: »Indberetningen af mængder af emballage der er tilgængeliggjort i 2026 skal indberettes i indberetningsperioden fra den 1. januar til den 31. maj 2027«. Der er **ikke** offentliggjort et krav om, at 2026 skal indberettes som to adskilte perioder. Men fordi ansvaret for et konkret vareflow kan flytte den 12. august, anbefaler flere rådgivere at kunne skære året ved den 11. august. Det koster ingenting at kunne, hvis datoen ligger på transaktionen — og det er dyrt at skulle rekonstruere bagefter. Den kollektive ordning VANA formulerede det sådan i sit høringssvar til den danske implementering: en ny slutbrugerdefinition og udpakkerregel i forordningen kan medføre, at producentansvaret fra 12. august 2026 **i visse tilfælde flyttes fra en producent til en anden** — og VANA påpegede, at det får store konsekvenser for medlemsvirksomhederne. ## Hvem har ansvaret: fabrikant, importør, distributør eller udpakker? **Kort svar**Ansvaret ligger hos den virksomhed, der første gang gør emballagen tilgængelig på det danske marked. Miljøstyrelsen opererer med fire roller: fabrikant, importør, distributør og udpakker. Rollen følger vareflowet, ikke virksomheden — samme virksomhed kan have forskellige roller for forskellige varer. Miljøstyrelsen skriver det kort: »Den virksomhed som første gang tilgængeliggør emballage eller emballerede produkter på det danske marked har ansvaret«. Bekendtgørelsens § 3 definerer producenten som enhver fabrikant, importør eller distributør, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernsalg. Det er den samme mekanik, som gælder for [produktsikkerhedsreglerne på webshoppens produktsider](/gpsr-krav-webshop-produktside/): rollen følger produktet, ikke virksomheden. Køber I den samme vare hjem fra to leverandører — én i Danmark og én i Kina — har I to forskellige roller for det samme varenummer. RolleTypisk situationHvad I skal kunne trække **Fabrikant**I fremstiller varen eller emballagen — eller får den fremstillet efter jeres specifikationEmballagesammensætning pr. varenummer og overensstemmelseserklæring **Importør**I henter varer til Danmark fra udlandet, også fra andre EU-landeSalgs- og transportemballage på det indkøbte, opgjort ved indgang til DK **Distributør**I videresælger varer, der allerede er gjort tilgængelige i DanmarkKun jeres egen forsendelsesemballage, hvis leddet før har ansvaret **Udpakker**I pakker varer ud af transportemballagen som led i driften (fra 12.08.2026)Vægt af paller, film, kasser og strips, I fjerner — pr. leverandør eller pr. flow Bemærk kombinationen af udpakkerrollen og webshoppen: sender I varer videre i jeres egne kasser, har I både forsendelsesemballagen som producent og transportemballagen som udpakker. Det er to forskellige datalinjer på det samme varenummer, og de skal ikke lægges sammen. 4.000virksomheder var registreret i september 2024 — mod 41.000 forventet omfattede > Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de cirka 4.000 virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret — både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart. Morten Harboe-Jepsen, administrerende direktør i Emballageretur, til SCM.dk, 3. september 2024 ## De felter, der skal stå på varenummeret **Kort svar**Otte felter dækker producentansvaret: emballagevægt, materialekategori, husholdning eller erhverv, engangs eller genbrug, hovedmateriale ved sammensat emballage, miljøgradueringsniveau, dokumentreference og en gyldighedsdato. Ligger de på varenummeret, kan rapporten køres af sig selv. Ligger de i et regneark, skal den bygges forfra hver måned. Emballagedata er stamdata på linje med vægt, told-position og momskode. De ændrer sig sjældent, de skal være ens for alle brugere, og de skal kunne dateres. Nedenfor er de felter, vi sætter op, når en kunde skal kunne rapportere uden manuelt arbejde. FeltIndholdHvorfor Emballagevægt pr. enhedGram med tre decimaler, pr. emballagedel§ 27, stk. 5: mængderne angives i kilo. Afrunding pr. varelinje giver skævheder ved store antal MaterialekategoriÉn af de 16 kategorier i rapporteringenBidraget beregnes pr. kategori. Én forkert kategori flytter hele varens pris Husholdning eller erhvervSandsynlig slutbruger, ikke fakturamodtager§ 3: husholdningsemballage er emballage, hvor en husholdning sandsynligvis vil være slutbruger Engangs eller genbrugMarkering pr. emballagedelGenbrugsemballage indberettes særskilt efter § 27, stk. 2 HovedmaterialeDet tungeste materiale i en sammensat emballage§ 27, stk. 6: for sammensatte materialer indberettes hovedmaterialets vægt MiljøgradueringsniveauGrøn, gul eller rødAfgør bidraget. Kan niveauet ikke dokumenteres, falder emballagen i rød DokumentreferenceLink til erklæring, produktblad eller testrapport§ 14: oplysningerne skal kunne fremlægges og opbevares i fem år Gyldig fra-datoDato for den aktuelle emballagesammensætning og rolleGør det muligt at skære året ved 11. august 2026 uden at rekonstruere noget Det mest oversete felt er det sidste. Uden en gyldighedsdato på emballagelinjen findes der kun én sandhed om varenummeret — den nuværende. Skifter I leverandør, går fra plastfilm til papirbanderole eller får en ny rolle efter udpakkerreglen, er sidste års opgørelse pludselig ikke længere reproducerbar. Det er det samme princip som i [SAF-T 2.0-kravene til bogføringssystemer](/saf-t-2-krav-2027/): data skal kunne genskabes, som de så ud på transaktionstidspunktet. Hver kasse, pose, film og palle skal kunne henføres til et varenummer og en materialekategori. ## Miljøgraduerede bidrag: manglende dokumentation er den dyreste sats **Kort svar**Bidragene til den kollektive ordning er miljøgraduerede. Emballage i rødt niveau betaler et tillæg på 35 procent af de beregnede operationelle omkostninger, grøn emballage får rabat, og gul betaler mindst 20 procent. Kan niveauet ikke dokumenteres, placeres emballagen i rødt niveau — dokumentation er altså direkte penge. Princippet står i reglerne om producentansvar: virksomhederne skal betale mindre for de emballager, der kan genbruges eller genanvendes. VANA beskriver modellen som bonus og malus. Emballage i rødt niveau betaler **35 procent af den enkelte producents beregnede operationelle omkostninger** oveni, og indtægten dækker rabatten til grøn emballage inden for samme materialekategori. Gult niveau betaler de beregnede operationelle omkostninger, dog **mindst 20 procent**. Den detalje, der koster flest penge i praksis, er formuleringen om, at rødt niveau også omfatter emballage, der **ikke kan dokumenteres**. Har I en genanvendelig monomaterialeemballage, men ingen overensstemmelseserklæring eller testrapport i systemet, betaler I samme sats som for den emballage, der reelt er svær at genanvende. Dokumentreferencen på varenummeret er derfor ikke bureaukrati — det er den billigste sats. Størrelsesordenen på selve bidragene fremgår ikke af nogen officiel dansk prisliste, fordi de fastsættes af de kollektive ordninger. Da gebyrerne trådte i kraft, offentliggjorde BDO 15. september 2025 følgende forventede spænd pr. kilo, opgjort af Frank Barrit: MaterialeForventet sats (kr./kg)Datakrav i ERP Pap2,95 – 4,29Skelnen mellem bølgepap og karton Papir0,14 – 1,06Etiketter og indstik vejer også Metal0,75 – 10,59Jernholdigt og aluminium er to kategorier Glas2,44 – 7,75Vægten dominerer regningen Plast1,94 – 7,41Fleksibel, hård, hård PET og skum er fire kategorier Mad- og drikkevarekartoner8,31 – 11,69Den dyreste kategori — sammensat materiale Kilde: BDO, 15.09.2025, gengivet af TEKNIQ. Satserne er forventede spænd og fastsættes af den enkelte kollektive ordning. Brug dem til at prioritere, ikke til at budgettere præcist. Oveni bidraget til den kollektive ordning kommer to myndighedsgebyrer. Dansk Erhverv opgjorde i september 2025 gebyret til Miljøstyrelsen til **25 kr. pr. ton emballageaffald** og gebyret til Dansk Producentansvar til **74,67 kr. pr. ton**, begge beregnet på de indberettede 2024-mængder. Samme opgørelse anførte, at den samlede årlige pris for de omfattede virksomheder er **580 mio. kr. højere end først antaget**. Med spændene ovenfor er regnestykket til at overskue: en webshop, der sender 40 ton pap og 6 ton plast om året, ligger et sted mellem 130.000 og 215.000 kr. alene på papdelen. Præcisionen i vægtfelterne er derfor ikke et spørgsmål om pænhed. Ti gram for meget pr. kasse på 400.000 forsendelser er fire ton pap, I betaler for uden at have sendt det. ## Frister og kadence — sådan ser året ud **Kort svar**Registrering skal ske senest 14 dage før første tilgængeliggørelse. Rapportering til den kollektive ordning sker månedligt over 8 ton og kvartalsvis under 8 ton. Den årlige indberetning til Dansk Producentansvar skal ske inden 1. juni, og 2026-mængderne indberettes i vinduet 1. januar til 31. maj 2027. 1. jan. 2026 Gamle regler 12. august 2026 REGELSKIFTE Ny producentdefinition og udpakkerregel 31. dec. 2026 Året lukkes 1. jan. 2027 Indberetning åbner 31. maj 2027 Frist Løbende hele året: rapportering til den kollektive ordning månedligt over 8 ton om året · kvartalsvis under 8 ton om året Året i producentansvaret. Det blå stykke er de mængder, der stadig ligger under den gamle producentdefinition. HvornårHvadTil hvem Senest 14 dage før salgsstartRegistrering med oplysninger efter bilag 5Producentregistret hos DPA Ved registreringTilmelding til en kollektiv ordning for engangsemballage (§ 80)Kollektiv ordning Månedligt eller kvartalsvisReelle tilgængeliggjorte mængder pr. kategoriKollektiv ordning Inden 1. juni hvert årÅrsmængder for det foregående kalenderår (§ 27, stk. 1)Dansk Producentansvar 1. januar – 31. maj 2027Indberetning af 2026-mængderneDansk Producentansvar Løbende, fem år tilbageDokumentation på anmodning (§ 14)Miljøstyrelsen Opsætningen ## Sådan sætter vi det op i ERP-systemet **Kort svar**Emballagedata lægges som stamdata på varenummeret med en gyldighedsdato, en spærre forhindrer publicering af varer uden vægt og materiale, og rapporten trækkes månedligt i det format, den kollektive ordning kan indlæse. Opsætningen tager typisk to til fire dage for et almindeligt varekartotek. Rækkefølgen betyder noget. Sætter man rapporten op før spærren, bygger man en rapport på huller. Sætter man spærren op før stamdatafelterne, kan ingen oprette varer. Vi kører derfor altid trinene i denne orden, uanset om systemet er [Admind OFFICE](/okonomisystemer-erp/admind-office/) eller et andet. Erfaringen fra [arbejdet med OIOUBL-validering](/oioubl-validering-2026/) gælder her igen: det er billigere at spærre en fejl ved oprettelsen end at finde den i en afvist indberetning et halvt år senere. 1**Kortlæg rollerne pr. vareflow**Fabrikant, importør, distributør eller udpakker — sæt dato på, så 12. august 2026 kan skæres. 2**Opret emballagetabellen**De 16 materialekategorier som en fast liste, ikke fritekst. 3**Læg felterne på varenummeret**Vægt, kategori, husholdning/erhverv, engangs/genbrug, niveau, dokument, gyldig fra. 4**Definér forsendelsesemballagen**Kasser, fyld, tape og paller som egne varenumre med vægt — de tælles med. 5**Sæt en spærre ved oprettelse**Ingen ny vare kan frigives uden vægt og materialekategori. 6**Byg månedsrapporten**Antal gange emballagevægt pr. kategori, med afgrænsning på dato. 7**Automatisér afleveringen**CSV til medlemsportalen eller API-kald direkte fra systemet. 8**Arkivér dokumentationen**Erklæringer og testrapporter gemt i fem år, koblet til varenummeret. ## Fem fejl vi ser i varestamdata **Kort svar**De typiske fejl er: emballagevægt gemt som produktvægt, forsendelsesemballage der slet ikke er oprettet, fritekst i materialefeltet, manglende skelnen mellem husholdning og erhverv, og ingen dato på emballagelinjen. Alle fem koster enten for meget i bidrag eller gør indberetningen umulig at genskabe. ⚖ ### Emballagevægt blandet sammen med produktvægt Bruttovægten i varekartoteket er sat til fragtberegning og indeholder både vare og emballage. Indberetningen kræver kun emballagen — ellers betaler I for varens egen vægt. 📦 ### Forsendelsesemballagen findes ikke som varenummer Kasser, luftpuder, tape og paller er indkøbt på en omkostningskonto og har hverken vægt eller materiale. De skal oprettes som varer for at kunne tælles. ✎ ### Fritekst i materialefeltet »Plast«, »pl.« og »PET-bakke« ender som tre kategorier. Feltet skal være en fast liste med præcis de kategorier, ordningen rapporterer i. 🏠 ### Ingen skelnen mellem husholdning og erhverv Fordelingen er ikke fri: det afgørende er, hvem der sandsynligvis er slutbruger. Sælger I begge veje, skal fordelingsnøglen kunne dokumenteres. 📅 ### Ingen dato på emballagelinjen Uden en gyldig fra-dato kan sidste års indberetning ikke genskabes efter et leverandørskift — og 2026 kan ikke skæres ved den 11. august. 📄 ### Dokumentationen ligger i indbakken Overensstemmelseserklæringer og testrapporter i en mailtråd tæller ikke som noget, I kan fremlægge i fem år. De skal ligge på varenummeret. ## Tjekliste før næste indberetning **Kort svar**Gennemgå tolv punkter: registrering, kollektiv ordning, roller pr. vareflow, emballagetabel, vægtfelter, materialekategori, husholdning/erhverv, engangs/genbrug, forsendelsesemballage, miljøgradueringsniveau, dokumentarkiv og en rapport, der kan køres igen med samme resultat. - Virksomheden er registreret i producentregistret hos Dansk Producentansvar - Der er tilmeldt en kollektiv ordning for engangsemballage - Rollen er afklaret for hvert vareflow — fabrikant, importør, distributør eller udpakker - Udpakkerreglen er vurderet for transportemballage, I selv fjerner - Materialekategorierne findes som fast liste i systemet - Emballagevægt er registreret i gram med decimaler og adskilt fra produktvægt - Forsendelsesemballage er oprettet som varenumre med vægt og materiale - Hver emballagelinje er markeret som husholdning eller erhverv - Engangs- og genbrugsemballage kan adskilles i rapporten - Miljøgradueringsniveauet er sat, og dokumentationen er koblet på - Der er en gyldig fra-dato på emballagelinjen, så 11. august 2026 kan skæres - Månedsrapporten kan køres igen for en tidligere periode og give samme tal Er der huller på listen, er det sjældent et spørgsmål om vilje. Det er et spørgsmål om, at emballagedata aldrig har været et felt i varekartoteket, fordi ingen før har bedt om dem. De virksomheder, der allerede har ryddet op i produktdata på grund af [tilgængelighedskravene til webshoppen](/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/), har den halve vej gjort. Gratis guide ## Bogføringsloven på to sider Producentansvarets dokumentationskrav ligner bogføringslovens: data skal kunne fremlægges, genskabes og opbevares. Guiden samler kravene til det digitale bogføringssystem, til sikkerhedskopiering og til opbevaring — det fundament, emballagedokumentationen skal ligge oven på. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik. ## Ofte stillede spørgsmål Er vi omfattet, selv om vi kun sælger til andre virksomheder?Ja. Producentansvaret skelner ikke mellem B2B og B2C, men mellem husholdningsemballage og erhvervsemballage. Begge dele skal indberettes — de indgår blot i hver sin kolonne. Erhvervsemballage er efter § 3 defineret som emballage, der ikke er husholdningsemballage. Vi er en lille virksomhed. Er der en bagatelgrænse?Der er ingen grænse for, hvornår man skal være registreret. Der er derimod en lempelse i indberetningen: producenter under 8 ton om året kan efter § 27, stk. 7, nøjes med at indberette den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage. Flere brancheorganisationer har oplyst, at grænsen hæves til 10 ton med emballageforordningen — det bør bekræftes hos jeres kollektive ordning, før I ændrer praksis. Hvad betyder udpakkerreglen for os som importør?Pakker I varer ud af transportemballage som led i driften, kan I fra 12. august 2026 få producentansvar for den emballage — paller, film, papkasser og strips — også selv om den aldrig når frem til en kunde. Konkret betyder det, at indgående transportemballage skal kunne vejes eller estimeres pr. leverandør eller pr. vareflow. Skal 2026 indberettes i to perioder?Miljøstyrelsen har oplyst, at mængder tilgængeliggjort i 2026 indberettes i perioden 1. januar til 31. maj 2027, og der er ikke offentliggjort krav om en formel opdeling af året. Men fordi ansvaret for et vareflow kan flytte den 12. august, bør systemet kunne skære mængderne ved den 11. august. Det er langt billigere at have datoen på transaktionen end at rekonstruere den bagefter. Hvad koster producentansvaret?Der er tre elementer: bidraget til den kollektive ordning, som afhænger af vægt, materialekategori og miljøgradueringsniveau, samt to myndighedsgebyrer. Dansk Erhverv opgjorde i september 2025 gebyret til Miljøstyrelsen til 25 kr. pr. ton og gebyret til Dansk Producentansvar til 74,67 kr. pr. ton, begge på grundlag af de indberettede 2024-mængder. Hvorfor placeres vores emballage i rødt niveau?Rødt niveau omfatter både emballage, der opfylder designkriterierne for rødt, og emballage, hvor niveauet ikke kan dokumenteres. Mangler I en overensstemmelseserklæring, et produktblad eller en testrapport, betaler I altså den dyre sats for en emballage, der måske er grøn. Dokumentationen skal ligge på varenummeret, ikke i en mailtråd. Kan I trække tallene ud af vores nuværende system?Som regel ja. Vi begynder med at se på varekartoteket og på, hvordan forsendelsesemballagen bogføres i dag. Findes vægt og materiale slet ikke, sætter vi felterne op og fylder dem med data fra leverandørerne. Findes de spredt, samler vi dem ét sted og bygger rapporten derfra. Hvad sker der, hvis vi ikke er registreret?Registreringspligten er ikke frivillig, og manglende registrering flytter alene den økonomiske og praktiske byrde over på de virksomheder, der har registreret sig. I september 2025 var under 10.000 virksomheder registreret, mens omkring 45.000 forventedes omfattet — et misforhold, som både myndigheder og brancheorganisationer har peget på. Kom videre ## Få jeres varestamdata gennemgået Vi kigger på varekartoteket, forsendelsesemballagen og den rapport, I afleverer i dag, og siger konkret, hvilke felter der mangler, og hvad der skal til, før månedsrapporten kan køre af sig selv. Uforpligtende og uden salgstale. **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** +45 63 13 14 13 Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Book en gennemgang Vi ringer inden for én hverdag. Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig. ## Kilder - [BEK nr. 1146 af 29.09.2025 om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald, der indsamles med emballageaffald](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/251445) — Miljø- og Ligestillingsministeriet (§§ 3, 14, 19, 21, 22, 27, 80, 81, 87, 89) - [Miljøstyrelsen: Typiske spørgsmål og svar om producentansvar for emballage](https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/producentansvar/emballage/producentansvar-for-emballage/typiske-spoergsmaal-og-svar) - [Miljøstyrelsen: Hvad betyder reglerne for din virksomhed](https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/producentansvar/emballage/hvad-betyder-reglerne-for-din-virksomhed) - [Miljøstyrelsen: Miljøkrav til emballage](https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/producentansvar/emballage/miljoekrav-til-emballage) - [VANA: Rapportering af emballage — kadence og de 16 materialekategorier](https://www.vana.dk/producentansvar/loebende-rapportering/rapportering-af-emballage/) - [VANA: Miljøgraduerede bidrag — bonus og malus](https://www.vana.dk/producentansvar/miljoegraduerede-bidrag/) - [VANA: Implementering af emballageforordningen i høring](https://www.vana.dk/aktuelt/2026/q1/implementering-af-emballageforordningen-i-hoering/) - [Dansk Erhverv: Udgifterne i producentansvaret for emballage i 2025](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/september/overblik-her-er-udgifterne-i-producentansvaret-for-emballage-i-2025/) - [Dansk Erhverv: Ny emballageforordning træder i kraft i august](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/marts/ny-emballageforordning-trader-i-kraft-i-august-se-de-nye-krav-her/) - [DI: Myndighedsvejledning om emballageforordningen — krav fra 12. august 2026](https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/di-mener/miljoenergi/nyheder-fra-miljo-og-klima/2026/05/myndighedsvejledning-om-emballageforordningen-ikrafttradelse-af-krav-12.-august-2026) - [TEKNIQ/BDO, 15.09.2025: Tusindvis af virksomheder mangler registrering](https://www.tekniq.dk/nyheder/tusindvis-af-virksomheder-mangler-registrering-for-nyt-emballagegebyr/) - [SCM.dk, 03.09.2024: Få tilmeldinger vækker bekymring](https://www.scm.dk/producentansvar-for-emballage-fa-tilmeldinger-vaekker-bekymring) Siden er skrevet 3. september 2026 og bygger på reglerne, som de gælder efter 12. august 2026. Den er vejledende og erstatter ikke rådgivning om jeres konkrete forhold. Er I i tvivl om rollen i værdikæden, så spørg jeres kollektive ordning eller Miljøstyrelsen. ## Skal emballagedata ud af regnearket? Vi har bygget økonomisystemer for danske virksomheder siden 1999 og sætter emballagefelterne op, så månedsrapporten kører af sig selv. Ring, eller book en gennemgang — så finder vi ud af, hvor langt I er. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Få styr på emballagedata i ERP-systemet [Book gennemgang](#demo) --- ## SAF-T 2.0 krav 2027: sådan bliver din bogføring klar Source: https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/ *1. januar 2027 skal registrerede systemer levere SAF-T 2.0. Se hvad der bliver obligatorisk, hvad bøden kan lyde på, og hvornår I skal spørge jeres udbyder.* Frist: 1. januar 2027 # SAF-T 2.0 bliver et krav 1. januar 2027 Fra 1. januar 2027 skal alle registrerede digitale bogføringssystemer kunne levere data i SAF-T version 2.0. Det er ikke længere kun en header-fil – hele kontoplanen og samtlige finansposteringer skal med. Her får I kravene, tidslinjen og en konkret tjekliste. [Book gratis SAF-T-tjek →](#demo) [Hent guide til bogføringsloven](#guide) ✓ Kilder: **Erhvervsstyrelsen** ✓ Opdateret **august 2026** ✓ JITS ApS – **siden 1999** Status lige nu ### SAF-T 2.0 på 30 sekunder Det korte overblik, inden I læser videre. 📅**1. januar 2027** – registrerede bogføringssystemer skal understøtte version 2.0 📄**MasterFiles** og **GeneralLedgerEntries** bliver obligatoriske sektioner i filen ⚠️Bruger I et **ikke-registreret** system, er ansvaret jeres – ikke leverandørens 💰Bødeniveauet for brud på bogføringsloven går op til **1.500.000 kr.** ## Hvad er SAF-T – og hvad ændrer version 2.0? **Kort svar**SAF-T er et standardiseret XML-filformat, som danske bogføringssystemer skal kunne eksportere og importere, så virksomheder frit kan flytte bogføringsdata mellem systemer. Version 2.0 udvider filen fra en ren header til at indeholde både stamdata og alle finansposteringer, og den bliver obligatorisk for registrerede systemer 1. januar 2027. SAF-T står for *Standard Audit File for Tax* – på dansk kalder Erhvervsstyrelsen det »standardfil til datadeling«. Formålet er beskrevet direkte i styrelsens vejledning: filformatet skal gøre det »enkelt og sikkert for virksomheder at dele deres bogføringsdata og skifte bogføringssystem«. Med andre ord er SAF-T den døråbner, der forhindrer, at I bliver låst inde hos én leverandør, fordi det er umuligt at få historikken med over. Kravet udspringer af **lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring** og **bekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2023** om krav til digitale standard bogføringssystemer. Version 1.0 af den danske SAF-T-standard blev offentliggjort i november 2022 og har været i drift siden. Version 2.0 blev sendt i offentlig høring på Høringsportalen den **30. juni 2025** med høringsfrist den **1. september 2025**, og høringsmaterialet omfattede blandt andet en changelog og en 1,1 MB stor teknisk beskrivelse af det nye format. ### Den afgørende forskel: fra header til fuld regnskabsfil I version 1.0 var kun `Header`-sektionen obligatorisk (kardinalitet 1..1). Alt det interessante – kontoplan, debitorer, kreditorer, momskoder og selve finansposteringerne – lå i valgfrie sektioner med kardinalitet 0..1. Det betyder i praksis, at et system kunne være »SAF-T-kompatibelt« og alligevel eksportere en næsten tom fil. Version 2.0 lukker det hul. Både `MasterFiles` og `GeneralLedgerEntries` rykker op til obligatorisk (1..1), mens `SourceDocuments` med bilagsniveau fortsat er valgfri. Dertil kommer to nye tekniske greb: **MIFU-konceptet** (*Mandatory If Used*), hvor et felt bliver obligatorisk i det øjeblik funktionen anvendes, og nye **Nil-attributter** i XML-strukturen, så det bliver muligt at skelne mellem »ingen værdi« og »værdien nul«. SAF-T 1.0 Kun header obligatorisk SAF-T 2.0 Fra 1. januar 2027 Header Virksomhed, periode, valuta 1..1 MasterFiles Valgfri – kan udelades 0..1 GeneralLedgerEntries Valgfri – kan udelades 0..1 SourceDocuments Valgfri 0..1 Header Virksomhed, periode, valuta 1..1 MasterFiles Kontoplan, debitorer, kreditorer, moms 1..1 GeneralLedgerEntries Alle finansposteringer 1..1 SourceDocuments Fortsat valgfri 0..1 Kardinalitet: 1..1 = obligatorisk · 0..1 = valgfri Filstrukturen i SAF-T 1.0 mod SAF-T 2.0. To sektioner rykker fra valgfri til obligatorisk. Kilde: Erhvervsstyrelsens tekniske beskrivelse af SAF-T v2.0. Konsekvensen er, at eksportfunktionen går fra at være en afkrydsning i en kravspecifikation til at være et reelt produktkrav. Som analysefirmaet RTC formulerer det: *»transaction data without standardized reference data is not ‘audit-ready’«*. Man kan ikke revidere posteringer, hvis man ikke ved, hvad kontoen 1310 hedder, eller hvilken momskode der ligger bag. ## Er min virksomhed omfattet af SAF-T 2.0? **Kort svar**Kravet om SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027 retter sig mod udbydere af registrerede digitale bogføringssystemer. Bruger I et system fra Erhvervsstyrelsens fortegnelse, klarer leverandøren opgraderingen. Bruger I et ikke-registreret eller egenudviklet system, er det jeres eget ansvar at leve op til kravene – og I kan blive bedt om en revisorerklæring for egen regning. [ViDA, de danske frister og formatskiftet til Nemhandel BIS 4](https://jit.nu/vida-e-fakturering-tidslinje-danmark/) gennemgår, hvad der sker før EU-fristen i 2030. Det her er den vigtigste skelnen på hele siden, og den overses konsekvent. Erhvervsstyrelsen deler bogføringssystemer i to grupper: **Registrerede systemer** er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, kontrolleret og optaget på den offentlige fortegnelse. Bruger I et system fra listen, kan I »være sikker på, at det opfylder kravene efter bogføringsloven«. Ansvaret for at implementere SAF-T 2.0 inden 1. januar 2027 ligger hos leverandøren. Fortegnelsen rummer i dag omkring 100 systemer og opdateres løbende – den blev senest opdateret i juni 2026. **Ikke-registrerede systemer** dækker alt fra egenudviklede løsninger og branchesystemer til internationale ERP-platforme, der ikke har søgt registrering i Danmark. Her flytter ansvaret over på jer som virksomhed. Erhvervsstyrelsen kan bede jer om en revisorerklæring, der dokumenterer, at systemet lever op til kravene – og den regning betaler I selv. Ikke-registrerede systemer kan fortsat nøjes med SAF-T version 1.0 i headerfil-format, men de skal stadig kunne eksportere data. Står jeres system på Erhvervsstyrelsens fortegnelse? JA NEJ Registreret system Leverandøren har ansvaret for SAF-T 2.0 inden 1. januar 2027 Ikke-registreret system I har selv ansvaret for at dokumentere lovoverholdelse Jeres opgave: • Bekræft opgraderingsplan hos udbyder • Ryd op i kontoplan og stamdata • Test en SAF-T-eksport i god tid • Gem eksporten som dokumentation Jeres opgave: • Dokumentér SAF-T-eksport • Ugentlig fuld backup hos tredjepart • OIOUBL + Peppol BIS e-fakturering • Vær klar til revisorerklæring Kilde: Erhvervsstyrelsen, »Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer« Beslutningstræ: hvem har ansvaret for SAF-T 2.0 i jeres virksomhed? Svaret afhænger udelukkende af, om systemet er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Er I i tvivl om, hvilken kategori I falder i, er det værd at bruge en time på at få det afklaret nu frem for i december 2026. Er I samtidig i gang med at vælge system, har vi samlet kriterierne i vores gennemgang af, hvordan I [vælger økonomisystem efter bogføringsloven](/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/). SAF-T 2.0 handler mindre om teknik og mere om datakvalitet: er kontoplan, momskoder og debitorstamdata i orden, er eksporten en formalitet. ## Tidslinjen: hvad er allerede trådt i kraft, og hvad mangler? **Kort svar**Kravene til digitale bogføringssystemer trådte i kraft 1. februar 2023. Digital bogføringspligt er rullet ud i etaper i 2024, 2025 og senest 1. januar 2026 for personligt ejede virksomheder og foreninger. Den opdaterede standardkontoplan skulle være i brug 5. januar 2026, og SAF-T 2.0 er sidste milepæl med frist 1. januar 2027. Det er let at tro, at SAF-T 2.0 er en isoleret teknisk detalje. Det er den ikke – den er sidste led i en række af krav, der er blevet indfaset over fire år. Fire af de fem milepæle er allerede passeret. 1 1. feb 2023 Systemkrav i kraft 2 1. jan 2025 Årsregnskabspligtige på egne systemer 3 1. dec 2025 Ny standard- kontoplan 4 5. jan 2026 Kontoplan skal være i brug 5 1. jan 2026 Personligt ejede virksomheder 6 1. jan 2027 SAF-T 2.0 obligatorisk Grønt = allerede trådt i kraft Gult = udestående frist Milepæle i bogføringslovens digitale krav frem mod 1. januar 2027. Kilder: Erhvervsstyrelsen. Læg mærke til punkt 3 og 4. Den fællesoffentlige standardkontoplan blev opdateret **1. december 2025** af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Skattestyrelsen og Danmarks Statistik, og bogføringspligtige virksomheder skulle have den i brug fra **5. januar 2026**. Da SAF-T 2.0 samtidig gør `MasterFiles` – altså blandt andet kontoplanen – obligatorisk, er de to ting sammenhængende: en forkert eller forceret kontoplan bliver synlig i det øjeblik, filen genereres. Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i øvrigt en rettet version af standardkontoplanen samtidig med SAF-T 2.0, fordi der blev fundet fejl i den oprindelige udgave. Hvis I implementerede kontoplanen tidligt, er det værd at tjekke, at I kører på den rettede version. Har I i øvrigt endnu ikke fået styr på grundkravet om digital bogføring, så læs vores gennemgang af [digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger](/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/) – det krav gjaldt fra 1. januar 2026 og er altså allerede aktuelt. ## Hvilke krav skal bogføringssystemet leve op til i alt? **Kort svar**Et digitalt standard bogføringssystem skal kunne registrere transaktioner med bilagshenvisning, opbevare materialet betryggende i fem år, køre automatisk sikkerhedskopiering hos en uafhængig tredjepart i EU eller EØS, sende og modtage e-fakturaer i både OIOUBL og Peppol BIS, importere bankdata og eksportere data i SAF-T-format. SAF-T er kun ét af flere krav. Erhvervsstyrelsen opstiller tre grundlæggende systemkrav – registrering og opbevaring, it-sikkerhed og automatisering – som konkretiseres i en række funktionskrav. Tabellen herunder samler dem og viser, hvad kravet reelt betyder for jer i hverdagen. KravHvad loven sigerHvad det betyder i praksisFrist **SAF-T-eksport**Systemet skal kunne generere, importere og eksportere en SAF-T standardfilI kan tage jeres bogføringsdata med til et andet system uden manuel gen­indtastning**Version 2.0: 1. jan 2027** **Standardkontoplan**Kontering efter den fællesoffentlige standardkontoplanRegnskabstal kan indberettes uden manuel mapning – færre fejlkilderI brug 5. jan 2026 **Opbevaring**Betryggende opbevaring af registreringer og bilag i fem år (§ 12)Bilag skal kunne findes frem fem år efter regnskabsårets udløb. Detail­handlens kassestrimler dog kun 1 årGælder nu **Sikkerheds­kopiering**Automatisk backup – ugentlig fuld kopi hos uafhængig tredjepart i EU/EØSEn ekstern kopi ugentligt. En backup på samme server tæller ikkeGælder nu **E-fakturering**Understøttelse af dansk OIOUBL (Nemhandel) og europæisk Peppol BISI kan sende og modtage e-fakturaer direkte i systemet – også til det offentligeGælder nu **Bank­afstemning**Import af bankdata direkte fra virksomhedens bankKontoudtog hentes automatisk, så afstemning ikke er manuelGælder nu **It-sikkerhed**Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder bruger­administrationNavngivne brugere med roller. Fælles login tæller ikke som bruger­administrationGælder nu **Registrering**Systemet skal registreres i Erhvervs­styrelsens fortegnelse før markeds­føringGælder udbyderen. For jer: tjek at jeres system står på listenGælder nu Kravet om **ugentlig fuld sikkerhedskopi hos en uafhængig tredjepart i EU eller EØS** er det, flest virksomheder undervurderer. Ligger jeres backup på en NAS i samme serverrum som produktionen, opfylder I det ikke. Det gælder især, hvis I kører på et ikke-registreret system, hvor det er jer selv, der skal kunne dokumentere det. På e-faktureringssiden er der desuden sket noget i 2026: Nemhandel skruede op for valideringen af OIOUBL-fakturaer, og en række fakturaer bliver nu afvist. Vi har samlet fejlkoderne og fremgangsmåden i vores guide til [OIOUBL-validering 2026](/oioubl-validering-2026/). ## Hvad koster det at være uforberedt? **Kort svar**Bødestraf for overtrædelse af bogføringsloven starter ved 10.000 kr. for mindre omfattende forhold og går op til 1.500.000 kr. ved særligt omfattende overtrædelser. Dertil kommer omkostningen til en revisorerklæring, som virksomheder med ikke-registrerede systemer selv skal betale, hvis Erhvervsstyrelsen beder om den. 1,5 mio.Maksimal bøde i kr. ved særligt omfattende overtrædelse 5 årOpbevaringspligt for regnskabs­materiale (§ 12) ~100Registrerede bogførings­systemer på fortegnelsen 1..1Ny kardinalitet for MasterFiles og GeneralLedgerEntries Erhvervsstyrelsens vejledning til bogføringsloven opstiller en bødetabel, der graduerer efter virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor. Mindre omfattende forhold ligger i intervallet **10.000–250.000 kr.**, mere omfattende forhold i **25.000–1.000.000 kr.**, og særligt omfattende overtrædelser i **100.000–1.500.000 kr.** Det er værd at holde op mod, hvad et ordentligt bogføringssystem koster om året. Den mere sandsynlige omkostning for de fleste er dog ikke bøden, men tiden. Hvis en SAF-T-eksport første gang bliver forsøgt, når Skattestyrelsen eller en køber af virksomheden beder om den, opdager man typisk problemerne på det værst tænkelige tidspunkt: konti uden standardkontoplan-mapning, debitorer uden CVR-nummer, momskoder der ikke følger standarden. Det er dageværk at rette op på i bakspejlet – og en time at teste på forhånd. > »De registrerede bogføringssystemer skal fra den 1. januar 2027 understøtte version 2.0.« – Erhvervsstyrelsen, »SAF-T version 2 og rettelser til standardkontoplanen« Kravspecifikationen og systemvalget kan delvist finansieres af det offentlige. Se [tilskud til digitalisering 2026](https://jit.nu/tilskud-digitalisering-erp-webshop/) for beløb, krav og frister. ## Seks ting I bør gøre inden 1. januar 2027 **Kort svar**Tjek om jeres system står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse, bed leverandøren bekræfte planen for SAF-T 2.0, kontrollér at I kører på den rettede standardkontoplan, ryd op i debitor- og momsstamdata, tag en test-eksport af et helt regnskabsår, og gem eksporten som dokumentation for, at kravet er opfyldt. Rakket op som en konkret arbejdsplan – de fleste virksomheder kan komme igennem punkt 1 til 3 på en formiddag. 1 Afklar systemtype Registreret eller ej? 2 Bekræft planen Skriftligt fra udbyder 3 Ryd op i stamdata Kontoplan, moms, CVR 4 Test-eksportér Gem som dokumentation Anbefalet rækkefølge – trin 1–3 kan typisk klares på en formiddag Procesflow: fra afklaring til dokumenteret SAF-T-eksport i fire trin. - **Slå jeres system op i fortegnelsen.** Erhvervsstyrelsens offentlige liste over registrerede bogføringssystemer afgør, om ansvaret er jeres eller leverandørens. Noter FOB-nummeret i jeres bogføringsprocedure. - **Bed leverandøren bekræfte SAF-T 2.0-planen skriftligt.** Spørg konkret: hvornår kommer opdateringen, kræver den handling fra vores side, og koster den ekstra? Gem svaret. - **Kontrollér at I kører på den rettede standardkontoplan.** Erhvervsstyrelsen udsendte en rettet version efter, at der blev fundet fejl i den oprindelige udgave fra 1. december 2025. - **Ryd op i stamdata.** Debitorer og kreditorer uden CVR-nummer, momskoder der afviger fra standarden, og konti uden mapning til standardkontoplanen bliver alle synlige i en SAF-T 2.0-eksport, hvor `MasterFiles` er obligatorisk. - **Tag en test-eksport af et helt regnskabsår.** Ikke en enkelt måned – et helt år, så I også får åbnings- og lukkeposteringer med. Validér filen mod XSD-skemaet, hvis leverandøren stiller det til rådighed. - **Gem eksporten og processen som dokumentation.** Bogføringslovens § 6 kræver i forvejen en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer. Skriv SAF-T-eksporten ind i den beskrivelse. Kombinerer I det med automatisk kontering, forsvinder de fleste af datakvalitetsproblemerne af sig selv. Vi har beskrevet, hvordan i vores [guide til automatisk bogføring](/automatisk-bogfoering-guide-2026/). Løsningen ## Et registreret system, hvor SAF-T bare virker Admind OFFICE er registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt standard bogføringssystem med FOB-nr. **fob751116**. Det betyder, at ansvaret for at understøtte SAF-T 2.0 inden 1. januar 2027 ligger hos systemudbyderen – ikke hos jer. I skal blot sikre, at jeres egne stamdata er i orden. Vi hos JITS ApS i Søndersø på Fyn har leveret økonomi- og kassesystemer til danske virksomheder siden 1999, og vi hjælper med både opsætning, dataflytning og oprydning i kontoplanen. [Book et gratis SAF-T-tjek →](#demo) 1**Vi tjekker jeres nuværende system** Registreret eller ej – og hvad det betyder for jer 2**Vi gennemgår kontoplan og stamdata** Mapning til standardkontoplanen, momskoder, CVR på debitorer 3**Vi tester en SAF-T-eksport** På rigtige data, så I ser hvad der faktisk kommer ud 4**I får en skriftlig konklusion** Hvad der mangler, og hvad det koster at rette – uforpligtende ## Hvad koster et registreret bogføringssystem? Admind OFFICE er et fuldt integreret økonomisystem med finans, debitor, kreditor og fakturering – registreret hos Erhvervsstyrelsen. Skal I alligevel skifte system inden da, så se vores sammenligning af [alternativer til e-conomic og hvad skiftet kræver](https://jit.nu/e-conomic-alternativ/). ### Admind OFFICE 345 kr./md. - Registreret bogføringssystem (FOB-nr. fob751116) - Finans, debitor, kreditor og fakturering - E-fakturering via Nemhandel/OIOUBL - Automatisk sikkerhedskopiering - Dansk support fra Fyn [Book demo](#demo) Mest valgt ### Admind OFFICE+ 429 kr./md. - Alt i Admind OFFICE - Udvidede moduler til lager og projekt - Integration til kasse og webshop - Hjælp til dataflytning ved skift - Dansk support fra Fyn [Book demo](#demo) Priser ekskl. moms. Skal I også have styr på digital underskrift, koster SIGNITS fra 99 kr./md., og MitID-underskrift fra 4 kr. pr. underskrift. 27års erfaring > »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« – Westwind, Admind-kunde i over 10 år Gratis & uforpligtende ## Få et gratis SAF-T-tjek af jeres bogføring På 20 minutter finder vi ud af, om jeres system er registreret, om SAF-T 2.0 er leverandørens ansvar eller jeres, og hvad der skal ryddes op i, inden 1. januar 2027. Vi siger ærligt til, hvis I ikke behøver gøre noget. ✓ Svar inden for 1 hverdag ✓ Ingen binding »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« – Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn* Firma* Telefon* Email* Hvilket bogføringssystem bruger I i dag? Vælg…Adminde-conomicDineroBusiness Central / NAVEgenudviklet / branchesystemRegnearkVed ikke Få mit gratis SAF-T-tjek Ingen binding. Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om tjekket. Ikke klar til en samtale? ## Bogføringsloven på 2 sider Hent vores gratis guide – kravene til digitale bogføringssystemer, kort og konkret, direkte i din indbakke. Du får samtidig vores nyhedsbrev med tips om økonomi og bogføring (afmeld når som helst). Send mig guiden Vi sender en bekræftelsesmail (double opt-in). Bekræft den, så er du i gang. ## Kilder Alle datoer, frister og beløb på denne side er kontrolleret mod primærkilder i august 2026. - [Erhvervsstyrelsen – SAF-T version 2 og rettelser til standardkontoplanen](https://erhvervsstyrelsen.dk/saf-t-version-2-og-rettelser-til-standardkontoplanen) - [Erhvervsstyrelsen – Standardkontoplan og SAF-T](https://erhvervsstyrelsen.dk/standardkontoplan-saf-t) - [Erhvervsstyrelsen – Krav til digitale standard bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/krav-til-digitale-standard-bogfoeringssystemer) - [Erhvervsstyrelsen – Ikke-registrerede digitale bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/ikke-registrerede-digitale-bogfoeringssystemer) - [Erhvervsstyrelsen – Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer](https://erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer) - [Erhvervsstyrelsen – Vejledning om bogføringsloven (bødeniveauer, opbevaring, procedurer)](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven) - [Erhvervsstyrelsen – Ny version af den fællesoffentlige standardkontoplan](https://erhvervsstyrelsen.dk/ny-version-af-den-faellesoffentlige-standardkontoplan) - [Høringsportalen – SAF-T version 2.0 (høring, 30. juni 2025)](https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70227) ## Ofte stillede spørgsmål om SAF-T 2.0 Hvornår træder SAF-T 2.0 i kraft?Registrerede digitale standard bogføringssystemer skal understøtte SAF-T version 2.0 fra den 1. januar 2027. Erhvervsstyrelsen formulerer det sådan: »De registrerede bogføringssystemer skal fra den 1. januar 2027 understøtte version 2.0.« Version 2.0 var i offentlig høring fra 30. juni 2025 med frist 1. september 2025. Skal jeg selv gøre noget, hvis jeg bruger et registreret system?Nej, ikke til selve opgraderingen – den er leverandørens ansvar. Men I bør bede om en skriftlig bekræftelse af, hvornår opdateringen kommer, og I bør rydde op i egne stamdata. Fordi MasterFiles bliver obligatorisk i version 2.0, bliver manglende CVR-numre på debitorer, afvigende momskoder og konti uden mapning til standardkontoplanen synlige i eksporten. Hvad er forskellen på SAF-T 1.0 og 2.0?I version 1.0 var kun Header-sektionen obligatorisk, mens MasterFiles, GeneralLedgerEntries og SourceDocuments var valgfrie. I version 2.0 bliver MasterFiles og GeneralLedgerEntries obligatoriske, så filen indeholder både stamdata og alle finansposteringer. Derudover indføres MIFU-konceptet (Mandatory If Used) og nye Nil-attributter i XML-strukturen. SourceDocuments er fortsat valgfri. Bruger vi et ikke-registreret system – hvad så?Så er det jeres eget ansvar at sikre, at systemet lever op til bogføringslovens krav. Ikke-registrerede systemer kan fortsat nøjes med SAF-T version 1.0 i headerfil-format, men skal blandt andet også leve op til krav om ugentlig fuld sikkerhedskopi hos en uafhængig tredjepart i EU eller EØS, e-fakturering i OIOUBL og Peppol BIS samt bankafstemning. Erhvervsstyrelsen kan bede jer om en revisorerklæring for jeres egen regning. Hvad er den fællesoffentlige standardkontoplan, og hvornår skulle den være i brug?Standardkontoplanen er en fælles offentlig kontoplan, udarbejdet af Erhvervsstyrelsen sammen med Skattestyrelsen og Danmarks Statistik. Den blev opdateret 1. december 2025 og skulle være i brug hos bogføringspligtige virksomheder fra 5. januar 2026. Virksomheder er ikke forpligtet til at bruge alle konti i planen. Erhvervsstyrelsen udsendte senere en rettet version, fordi der blev fundet fejl i den oprindelige udgave. Hvad kan det koste, hvis vi ikke overholder bogføringsloven?Erhvervsstyrelsens vejledning opstiller en bødetabel efter virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor: 10.000–250.000 kr. for mindre omfattende forhold, 25.000–1.000.000 kr. for mere omfattende forhold og 100.000–1.500.000 kr. for særligt omfattende overtrædelser. Maksimal bødestraf er 1.500.000 kr. Hvor længe skal vi opbevare regnskabsmaterialet?Bogføringslovens § 12 kræver, at regnskabsmateriale opbevares betryggende i fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Detailhandelsvirksomheders kassestrimler er undtaget og skal kun opbevares i ét år. Hvordan ved jeg, om vores system står på Erhvervsstyrelsens fortegnelse?Erhvervsstyrelsen fører en offentlig fortegnelse over registrerede digitale standard bogføringssystemer, som i dag rummer omkring 100 systemer og opdateres løbende. Slå jeres system op der og noter FOB-nummeret. Admind OFFICE står på listen med FOB-nr. fob751116. ## Få styr på SAF-T 2.0, mens der stadig er tid Vi bruger 20 minutter på at fastslå, om I overhovedet skal gøre noget inden 1. januar 2027 – og hvad der så skal ske. Uforpligtende, og vi siger ærligt til, hvis I er dækket ind. [Book gratis SAF-T-tjek →](#demo) [Hent guiden i stedet](#guide) Klar til SAF-T 2.0? Få svar på 20 min. [Få mit tjek](#demo) --- ## Skræddersyede AI-agenter til din virksomhed Source: https://jit.nu/skraeddersyede-ai-agenter-til-din-virksomhed/ *Skræddersyede AI-agenter automatiserer processer og kundeservice døgnet rundt. Spar 60 timer/uge og øg produktiviteten med 25%.* JITS · ARTIKEL · AI # Skræddersyede AI-agenter til din virksomhed Få en AI-agent, der arbejder for din virksomhed døgnet rundt – automatisér processer, servicer kunder og skab vækst. 📖 ~5 min læsning · Opdateret 29. maj 2026 [Book gratis demo →](https://jit.nu/skraeddersyede-ai-agenter-til-effektivisering/) 60 timer/uge sparet 24/7 kundeservice 25% øget produktivitet 10.000 kunder — 01 PROBLEMET ## Manuel håndtering dræner ressourcer Vi ved, hvor frustrerende det kan være at spilde tid på administrative opgaver, der kunne være automatiseret. Hvis ikke disse opgaver reduceres, vil der være konsekvenser som tabt tid, mistede kunder og risiko for regelbrud. Vores [produkter](/produkter) kan hjælpe dig med at **optimere** din arbejdsproces. — 02 SÅDAN VIRKER DET ## Automatisér med AI-agenter Vores løsning automatiserer dine arbejdsprocesser gennem intelligente AI-agenter. 🔁 ### 1. Automatisering af processer AI-agenterne overtager rutineopgaver, hvilket frigør dine medarbejdere til at fokusere på strategiske opgaver. 📱 ### 2. Intelligent chatbot Chatbotten kan håndtere kundeservice 24/7, hvilket reducerer ventetid og forbedrer kundeoplevelsen. 📦 ### 3. Integration med systemer AI-agenterne integrerer gnidningsfrit med dine eksisterende systemer for at skabe en sammenhængende arbejdsgang. ⚙️ ### 4. Automatisk sagsbehandling Sager behandles hurtigt og præcist uden manuel indgriben, hvilket sparer tid og reducerer fejl. ✅ ### 5. Datadrevet beslutningsstøtte Træf bedre beslutninger med adgang til analyser og insights direkte fra dine data. ### Se det selv på 20 minutter Book en gratis demo og oplev forskellen uden forpligtelser. [Book demo →](https://jit.nu/skraeddersyede-ai-agenter-til-effektivisering/) — 03 KUNDE-EKSEMPEL ## 5 års erfaring med AI-drevet support > “Vores produktivitet er steget betydeligt, og kundetilfredsheden er i top efter implementeringen af AI-agenterne.” **[Indsæt citat fra reel kunde her]** · [Firmanavn] Også brugt af firmaer som Novo Nordisk, Grundfos, Vestas, Coloplast, Mærsk. — 04 SÅDAN KOMMER DU I GANG ## Implementering i 3 enkle trin Kom hurtigt i gang med vores AI-løsning i tre enkle trin. ### Trin 1 Analyse - Identificér behov og mål - Vurder eksisterende systemer - Udarbejd plan ### Trin 2 Implementering - Opsætning af AI-agenter - Integration med systemer - Test og justering ### Trin 3 Optimering - Løbende overvågning - Dataanalyse og tilpasning - Kundetræning Denne metode sikrer en problemfri overgang og maksimal udnyttelse af AI. — 05 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL ## “Men hvad sker der hvis…” ### … AI-agenterne går offline? Vores systemer er designet med redundans for at minimere nedetid. Vi overvåger konstant for at sikre stabil drift. ### … de ikke integrerer med vores eksisterende systemer? Vi tilbyder skræddersyede integrationer for at sikre kompatibilitet med dine nuværende løsninger. ### … vi ønsker at opsige aftalen? Du kan opsige aftalen med en måneds varsel uden ekstra omkostninger. ### … vi er bekymrede for GDPR-overholdelse? Vores AI-løsninger er GDPR-compliant by design, og vi sikrer fuld overholdelse af alle relevante regler. ## Klar til at øge produktiviteten med 25%? Tag det første skridt mod en mere effektiv fremtid. Vores AI-agenter står klar til at transformere din virksomhed. [Book gratis demo →](https://jit.nu/skraeddersyede-ai-agenter-til-effektivisering/) [Ring: 63 13 14 13](tel:+4563131413) Vi vender tilbage samme arbejdsdag. Ingen forpligtelser. #SkræddersyetAI #Automatisering #Kundeservice24_7 #IntelligentChatbot #ØgetProduktivitet #AIKundesupport #Leadgenerering #SystemIntegration #PersonligKundeoplevelse #SkalerbarAILøsning #AutomatiskSagsbehandling #DatadrevetBeslutning #HurtigImplementering #Forretningsværdi #DigitalTransformation --- ## Skybaseret ERP System: Guide til Digital Vækst 2026 Source: https://jit.nu/skybaseret-erp-system-digital-vaekst/ *Skybaseret ERP system samler økonomi, lager og drift i én platform. Få konkret guide til valg, implementering og ROI for digital vækst.* --- ## Skygge-AI: medarbejderne bruger værktøjer, I ikke har godkendt Source: https://jit.nu/skygge-ai-medarbejdere-kundedata/ *Syv ud af ti danske virksomheder bruger AI — men hvem har skrevet ned, hvad der må indtastes? Sådan finder I skygge-AI, før Datatilsynet gør.* AI og sikkerhed · del 3 # Skygge-AI: medarbejderne bruger værktøjer, I ikke har godkendt Syv ud af ti danske virksomheder bruger AI. Langt færre har skrevet ned, hvilke værktøjer der er tilladt, og hvad der må indtastes. Den forskel er skygge-AI — og den ender som et databrud, I selv skal anmelde. [Få kortlægningen](#kortlaeg) [Se tjeklisten](#tjekliste) ✓ **Skrevet til 10–99 ansatte** ✓ **Ledelse og bestyrelse** ✓ **JITS ApS siden 1999** Hurtig test ## Har I skygge-AI lige nu? Fem spørgsmål. Kan I ikke svare ja til alle fem, er svaret ja — og så er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er indtastet kundedata, men hvor meget. 1Findes der en skriftlig liste over de AI-værktøjer, der er godkendt hos jer? 2Ved I, om nogen har indtastet kundenavne, CPR-numre eller journaltekst i en gratis chatbot? 3Står det i jeres firewall, hvilke AI-tjenester der kan nås fra arbejdsnettet? 4Har I en databehandleraftale på det AI-værktøj, der bruges mest? 5Er der en dateret beslutning i bestyrelsesprotokollen om brug af AI? ## Hvad skygge-AI er — og hvorfor det ikke er medarbejdernes skyld **Kort svar**Skygge-AI er brug af AI-værktøjer, som virksomheden ikke har godkendt, ikke har en aftale på og ikke kan se. Den opstår ikke af ulydighed, men af et tomrum: medarbejderen har en opgave, værktøjet er gratis, og ingen har sagt noget. Tomrummet lukkes med en liste, en grænse og en godkendt vej. Billedet er ret ensartet, når vi sidder ude hos en virksomhed med mellem 10 og 99 ansatte. Direktøren tror, at AI bruges "lidt, i marketing". Bogholderiet har oversat en rykkerskrivelse. Salg har fået en chatbot til at skrive et tilbud med kundens navn, omsætning og kontaktperson i prompten. En projektleder har limet en hel mailtråd ind for at få et referat. Ingen af dem har gjort noget, de opfatter som forkert — og ingen af dem har spurgt, fordi der ikke var nogen at spørge. Det er den tilstand, der har fået et navn: skygge-AI. Den minder om skygge-IT fra 2010’erne, hvor medarbejdere lagde arbejdsfiler i privat Dropbox, fordi den var hurtigere end fildrevet. Forskellen er, at en fil i en privat sky bliver liggende, hvor den er lagt, mens en prompt i en gratis sprogmodel kan blive en del af tjenestens videre brug — og under alle omstændigheder forlader jeres kontrol i det sekund, den sendes. ### Tallene siger, at det er normalen Dansk Erhverv offentliggjorde 17. februar 2026 sit analysenotat om danske virksomheders brug af AI. Konklusionen: 70 pct. af medlemsvirksomhederne bruger AI-værktøjer, mod 44 pct. i 2023, og seks ud af ti bruger ChatGPT eller en anden avanceret sprogmodel. Analytiker Kasper Lynge Jacobsen formulerer det kort: **"AI er på rekordtid blevet et helt almindeligt arbejdsredskab i danske virksomheder."** **70 %**af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder bruger AI-værktøjer (2026) **96 %**af virksomheder med over 250 ansatte bruger AI **57 %**af virksomheder med under 10 ansatte bruger AI **60 %+**af IT-ledere har fundet uautoriserede AI-værktøjer i eget IT-miljø Det sidste tal er det ubehagelige. Ingeniøren beskrev 12. februar 2026, at en undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Cato Networks viste, at over 60 pct. af IT-ledere i Europa, Nordamerika og Asien havde fundet uautoriserede AI-værktøjer i deres eget IT-miljø, og at Darktrace samme efterår registrerede en stigning på 39 pct. i afvigende dataoverførsler til generative AI-tjenester. Begge tal kommer fra sikkerhedsleverandører og skal læses som sådan — men retningen er den samme som den, vi ser hos kunderne. Læg de to sæt tal oven på hinanden: brugen er høj og stigende, og de IT-ansvarlige, der leder efter den, finder mere, end de vidste. Hvis I har 40 ansatte og ingen liste, er den realistiske antagelse ikke, at der ikke bruges AI. Den er, at der bruges mellem fem og femten forskellige værktøjer, og at mindst ét af dem har haft personoplysninger i en prompt. Fra travl eftermiddag til anmeldelsespligt 1. Opgaven Referat, tilbud eller oversættelse skal være klar i dag 2. Genvejen Gratis chatbot i browseren. Ingen aftale, ingen logning 3. Udleveringen Navne, beløb, CPR eller mailtråd lander uden for jeres kontrol 4. Pligten Brud på persondata- sikkerheden. Anmeld om muligt inden 72 timer Hvor kæden kan brydes Mellem 1 og 2: en godkendt vej, der er lige så hurtig · Mellem 2 og 3: firewall og erhvervsabonnement · Mellem 3 og 4: logning, så I kan svare på hvad der skete Skygge-AI er ikke et teknisk angreb. Det er fire helt almindelige skridt, hvor ingen af dem føles forkert. Bemærk hvor i kæden det kan betale sig at gribe ind. Den dyreste indsats er den, der først sætter ind i trin fire. Den billigste er en godkendt vej i trin et, som er lige så hurtig som genvejen. Det er hele pointen i at behandle skygge-AI som et *ledelsesproblem* og ikke som en disciplinærsag. ## Hvorfor det er et databrud og ikke bare en dårlig vane **Kort svar**Når en medarbejder indtaster personoplysninger, I er dataansvarlige for, i et værktøj uden aftale, er der sket en uautoriseret videregivelse. Det er et brud på persondatasikkerheden. Datatilsynet skal have anmeldelsen uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko. Datatilsynet har skrevet det direkte i sikkerhedstippet "Forhold dig til AI-værktøjer". Tilsynet oplever en stigning i brud på persondatasikkerheden, hvor **"ansatte har brugt persondata fra deres arbejde som input og prompts i værktøjerne"** — og det sker ofte, uden at arbejdspladsen er klar over det eller har givet tilladelse. Det er altså ikke en teoretisk risiko, som en konsulent har fundet på. Det er den sagstype, tilsynet beskriver som stigende. Tilsynets anbefaling er todelt, og begge dele er værd at citere ordret. Først det organisatoriske: arbejdspladsen bør **"fastsætte organisatoriske rammer for, om — og eventuelt hvordan — medarbejdere må bruge generativ AI"**, og spørgsmålet **"bør f.eks. indgå som en fast del af arbejdspladsens awareness, retningslinjer og/eller procedurer"**. Dernæst det tekniske: arbejdspladsen kan overveje at støtte reglerne **"ved at blokere offentligt tilgængelige generative AI-værktøjer i arbejdspladsens firewall"**. Den sidste sætning er den mest konkrete anvisning, et dansk tilsyn har givet på dette område, og den peger lige ned i driften. En politik, der ikke er understøttet af adgangsstyring, er en hensigtserklæring. En [hosted firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/) kan håndhæve den, uden at nogen skal huske noget. ### Fristen, der gør det akut Når bruddet er sket, løber uret. Datatilsynet skriver, at den dataansvarlige skal **"uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer foretage anmeldelse af bruddet til Datatilsynet via Virk.dk"** — "medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder eller frihedsrettigheder". Den undtagelse er netop den vurdering, I skal kunne lave og begrunde. Og den kan I kun lave, hvis I ved *hvad* der blev indtastet, *hvor*, og *hvornår*. Det er her skygge-AI gør mest skade. Ikke i selve indtastningen, men i den efterfølgende blindhed. En virksomhed med en godkendt vej og logning kan svare på spørgsmålene på en halv time. En virksomhed uden kan ikke svare på dem overhovedet — og så bliver den forsigtige anmeldelse den eneste forsvarlige vej, med den sagsbehandling og de underretninger, der følger med. Datatilsynet har i øvrigt sat **"Overvågning af ansatte"** på listen over fokusområder for tilsyn i 2026, under overskriften om overvågning gennem nye teknologier. Det er værd at have med, når man beslutter sig for *hvordan* man vil opdage skygge-AI: logning og firewall-regler er i orden, men en vilkårlig overvågning af medarbejdernes skærme er en ny problemstilling oven i den, I prøvede at løse. ## Hvad der er realistisk — afhængigt af hvor mange I er **Kort svar**Denne artikel er skrevet til virksomheder med 10–99 ansatte og til den ledelse, der skal træffe beslutningen. Men indsatsen skal skaleres. Indehaveren med fem ansatte skal have én side og én grænse. Virksomheden med 150 ansatte skal have roller, logning og en afrapportering til bestyrelsen. Vi har bevidst skrevet hele denne serie til én målgruppe pr. artikel, fordi rådene ellers bliver ubrugelige. Her er den fordeling, vi arbejder efter — find jeres række, men læs også den over og den under, for det er dér, I skal hen. StørrelseDet, der er realistisk at gøreDet, I kan springe over indtil videre **Indehaver, 1–9 ansatte**Én A4-side med tre grænser: hvad må aldrig indtastes, hvilket værktøj er det godkendte, og hvem spørger man. Erhvervsabonnement frem for gratiskonto på det, der rører kundedata.Rollefordeling, logningspolitik og formelle kompetenceplaner. Det kommer senere. **10–49 ansatte**Liste over faktisk brugte værktøjer, godkendt vej, firewall-regel og en dateret direktionsbeslutning. En halv times instruktion med referat.Et egentligt AI-register pr. system. Start med listen og rollen pr. værktøj. **50–99 ansatte**Alt ovenstående plus navngiven ansvarlig, databehandleraftaler på de tre mest brugte værktøjer, og logning der kan besvare "hvad blev indtastet hvornår".Egen modelvalidering og tekniske audits. Det hører til højrisikosystemer. **100–200+ ansatte**Register pr. AI-system med rolle (idriftsætter eller udbyder), kvartalsvis afrapportering til bestyrelsen, og AI som fast punkt i hændelsesberedskabet.Intet af det ovenstående. På denne størrelse er alle fire lag relevante. **Direktion**Godkende politikken med dato, afsætte den halve time til instruktion, og sikre at der er en godkendt vej — ikke kun et forbud.Selv at udarbejde de tekniske regler. Det er en driftsopgave. **Bestyrelse**Få det på dagsordenen, få et referatpunkt, og bed om at se listen. Grundlaget er selskabslovens § 115, nr. 2 — se næste afsnit.Detailgennemgang af enkelte værktøjer. Bestyrelsen skal se procedurerne, ikke promptene. Lagde I mærke til, at ingen af rækkerne begynder med indkøb? Det er med vilje. De tre første skridt i alle fire størrelser koster arbejdstid, ikke licenser. Først når listen findes, kan man vurdere, om der mangler teknik — og så plejer svaret at være mindre, end man frygtede. ## Bestyrelsens ansvar: selskabslovens § 115, nr. 2 **Kort svar**Bestyrelsens hjemmel ligger ikke i AI-forordningen, men i selskabsloven. § 115, nr. 2 pålægger bestyrelsen at sikre, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. En ukendt mængde kundedata i ukendte AI-værktøjer er fraværet af netop sådan en procedure. Det er seriens bærende greb, og det tåler at blive gentaget, fordi det bliver misforstået hver gang: AI-forordningen pålægger ikke bestyrelsen noget særskilt. Det gør selskabsloven. Af **§ 115, nr. 2** følger, at bestyrelsen i et aktieselskab skal påse, at **"der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller"**. Af **nr. 4** følger, at bestyrelsen skal påse, at **"direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer"**. Prøv at læse de to formuleringer med skygge-AI i tankerne. Hvis ingen ved, hvilke AI-værktøjer der bruges, findes der ingen intern kontrol på et område, hvor virksomheden dagligt udleverer oplysninger til tredjeparter. Og hvis bestyrelsen ikke har givet direktionen nogen retningslinje på området, er der heller ikke noget at påse, om direktionen følger. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt AI er farligt. Det er et spørgsmål om, at en procedure mangler. ### Det korte referatpunkt, der løser det Vi anbefaler et punkt af denne type — det tager ti minutter på et møde og skaber den dokumentation, der mangler: - **Bestyrelsen er orienteret om** virksomhedens aktuelle brug af AI-værktøjer, herunder de værktøjer, der ikke tidligere var godkendt. - **Bestyrelsen har pålagt direktionen** at føre og vedligeholde en liste over godkendte AI-værktøjer med angivelse af, hvilke datatyper der må behandles i hvert. - **Direktionen afrapporterer** status på listen og eventuelle hændelser til bestyrelsen [kvartalsvis / halvårligt]. - **Bestyrelsen har noteret**, at tekniske foranstaltninger — adgangsstyring og firewall — er etableret som understøttelse af retningslinjen. - **Punktet er behandlet** med henvisning til selskabslovens § 115, nr. 2 og nr. 4. Fire linjer og en dato. Det er forskellen mellem en bestyrelse, der kan dokumentere, at den har forholdt sig til risikoen, og en bestyrelse, der ikke kan. Skal den hele vejen rundt, ligger de fem spørgsmål og den fulde protokoltekst i vores artikel om [AI-forordningens krav til danske virksomheder](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/), som er indgangen til hele serien. ## Kortlægningen: sådan finder I ud af, hvad der faktisk bruges **Kort svar**Spørg i stedet for at måle. En rundtur til hver afdeling med fire spørgsmål og et løfte om, at ingen får en næse, giver et mere komplet billede end nogen logfil. Afsæt en formiddag. Resultatet er en liste med værktøj, formål, datatype og ansvarlig. Den klassiske fejl er at starte med teknikken: hent en rapport fra firewallen, se hvilke domæner der kaldes, og konkludér. Det finder det, der går gennem jeres net fra jeres maskiner — og ikke det, der sker på en privat telefon med et skærmbillede af en faktura. Teknikken skal med, men den skal med som nummer to. 1**Lov amnesti først**Sig det højt og skriv det i mailen: ingen får en næse for noget, der er sket indtil nu. Uden det punkt får I et pænt og ubrugeligt svar. 2**Fire spørgsmål pr. afdeling**Hvilke værktøjer bruger I? Til hvad? Hvilke oplysninger indtaster I? Er det en gratis- eller betalt konto? 3**Hold det mundtligt**Tag en runde på et afdelingsmøde i stedet for at sende et skema. Folk husker mere, når de hører de andre svare. 4**Suppler med teknikken**Først nu: se hvilke AI-domæner der kaldes fra nettet. Det afslører det, folk glemte at nævne. 5**Skriv listen og datér den**Værktøj, formål, datatype, ansvarlig, status: godkendt, tålt eller lukket. Én side er nok. Erfaringsmæssigt er der tre overraskelser i en sådan runde. Den første er antallet — det er typisk to til tre gange højere end ledelsens gæt. Den anden er, at de værktøjer, der behandler de mest følsomme oplysninger, ofte er de mindst kendte, fordi de løser en smal opgave for én person. Den tredje er, at der næsten altid findes en gratiskonto, hvor der burde have været et erhvervsabonnement — og den forskel er ofte hele forskellen på, om der findes en aftale om databehandling. Dansk Industri anbefaler i sin vejledning om personalepolitik for generativ AI, at virksomheden **"afdækker og kommunikerer de lovgivnings- og forretningsmæssige risici, der er forbundet med generativ AI"**, og at man **"angiver med kildehenvisning, når generativ AI er blevet anvendt"**. Det første er præcis den kortlægning, vi beskriver. Det andet er den ene regel, der er nemmest at indføre og hurtigst at glemme. ## De tre tekniske greb, der faktisk lukker hullet **Kort svar**Adgangsstyring i firewallen afgør, hvad der kan nås. Et erhvervsabonnement afgør, om der findes en aftale om jeres data. Endpoint-beskyttelse og online backup afgør, hvor hurtigt I kan svare, når noget er gået galt. De tre dele dækker ikke det samme og kan ikke erstatte hinanden. Når kortlægningen er på plads, bliver teknikken til et overskueligt valg. Vi sælger ikke en AI-pakke, og der findes ikke en. Det, der virker, er de ting, der i forvejen hører til almindelig drift — brugt bevidst på dette område. Tre spor, der ikke kan erstatte hinanden 1 Adgang Hosted firewall: hvilke AI- tjenester kan nås fra nettet? Styrer det, ingen kan huske. Datatilsynets egen anvisning 2 Aftale Erhvervsabonnement frem for gratiskonto. Microsoft 365 hvor det kan bruges i stedet. Giver en databehandleraftale 3 Beredskab Endpoint-beskyttelse og online backup. Logning, så I kan sige hvad der skete og hvornår. Afgør 72-timers-vurderingen Fundament: en dateret politik, en godkendt vej der er lige så hurtig som genvejen, og en halv times instruktion med referat Uden fundamentet bliver de tre spor omgået. Uden sporene bliver fundamentet en hensigtserklæring. De tre spor dækker forskellige risici. Vælger man kun ét, er det næsten altid adgangsstyringen, der mangler. GrebetHvad det løserHvad det *ikke* løser **[Hosted firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/)**Afgør hvilke AI-tjenester der kan nås fra arbejdsnettet. Håndhæver politikken uden at nogen skal huske den. Giver samtidig et billede af, hvad der blev forsøgt.Privat telefon og privat net. Derfor skal der også være en godkendt vej, ellers flytter brugen bare derhen. **[Microsoft 365](https://jit.nu/hostinglosninger/microsoft-office-365/) og erhvervsabonnementer**Flytter brugen fra gratiskonti til aftaler, hvor der findes en databehandleraftale og en kendt behandling. Den billigste risikoreduktion, der findes.Indholdet i prompten. Et abonnement gør ikke CPR-numre i en chatbot til en god idé. **[SentinelOne](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/) endpoint-beskyttelse**Opdager og standser det, der kommer *ind* i kølvandet på en uforsigtig brug — malware, kapret konto, kreditivtyveri. Giver et spor at følge bagefter.En frivillig udlevering af data. Endpoint-beskyttelse ser ikke et dårligt skøn som et angreb. **Online backup**Sikrer, at I har en uberørt version at vende tilbage til, hvis et værktøj har ændret eller slettet noget. Bekræfter også, hvad der lå hvornår.Et brud, hvor data er *kopieret ud*. En backup henter ikke noget hjem igen. **[Informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) som ramme**Binder politikken, rollerne og kontrollerne sammen, så det kan dokumenteres over for kunder, revisor og bestyrelse.Certificering. Vi arbejder efter principperne og udsteder ikke certifikater. Og den del, der ikke står i tabellen, fordi den ikke er et produkt: gennemgangen. Vi kommer typisk ud, tager runden sammen med jer, og sætter listen og rollerne op. Det er rådgivning i forbindelse med en gennemgang, ikke en pakke — og hvad det koster afhænger helt af, hvor mange værktøjer og hvor mange afdelinger vi skal igennem. Ring og spørg, inden I beslutter noget. ## Fra forbud til godkendt vej: syv skridt på to uger **Kort svar**Et rent forbud flytter brugen til privat telefon og gør den usynlig. Det, der virker, er en godkendt vej, der er lige så hurtig som genvejen, plus en klar liste over, hvad der aldrig må indtastes. Syv skridt, ingen indkøb i de fem første. Den hyppigste fejl i denne øvelse er et mail-forbud. Det føles ansvarligt, det er hurtigt, og det virker i tre uger. Derefter går brugen under jorden, og I har mistet det eneste, der var værd at have: indsigten. Derfor: byg vejen først, og luk så genvejen. - **Dag 1–2: lav listen.** Rundturen fra forrige afsnit. Amnesti, fire spørgsmål, mundtligt. Skriv den ned og datér den. - **Dag 3: vælg den godkendte vej.** Ét værktøj, I står inde for, med erhvervsabonnement. Det skal være mindst lige så hurtigt som det, folk brugte før. - **Dag 4: skriv de tre forbud.** Hvad må aldrig indtastes — typisk CPR-numre, helbredsoplysninger og hele kundedokumenter. Tre linjer, ikke tre sider. - **Dag 5: få direktionens godkendelse med dato.** Det er den linje, der gør politikken til en politik. - **Dag 6–7: instruér i en halv time.** På et personalemøde, med referat. Referatet er samtidig jeres dokumentation i forhold til AI-forordningens artikel 4 om AI-kompetence, som har været gældende siden 2. februar 2025. [Hvad "tilstrækkelig AI-kompetence" betyder, og hvordan I dokumenterer det](https://jit.nu/ai-kompetence-krav-artikel-4-dokumentation/), har vi skrevet en artikel om. - **Uge 2: sæt firewall-reglen.** Nu — og først nu — lukkes det, der ikke er godkendt. Folk har et alternativ, så modstanden er lille. - **Uge 2: sæt punktet på bestyrelsens dagsorden.** Referatteksten står længere oppe. Så er § 115-sporet lukket. Rækkefølgen er ikke til forhandling. Hvis skridt seks kommer før skridt to, har I lavet et forbud. Hvis skridt fem mangler, har I lavet en anbefaling. Og hvis skridt syv mangler, har bestyrelsen stadig ikke noget at vise frem. En bemærkning om rollen, fordi den dukker op her: så længe I bruger et andet firmas AI-værktøj som led i jeres erhverv, er I *idriftsætter* efter AI-forordningens artikel 3, nr. 4. Bygger I noget selv, eller sætter I jeres navn på en chatbot, kan I blive *udbyder* — med væsentligt flere forpligtelser. Skal der bygges noget, afklarer vi rollen først; se hvordan vi arbejder med [AI og automatisering i Admind](https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/). ## Hvem kan komme og spørge — og hvad de kan kræve **Kort svar**Datatilsynet behandler bruddet på persondatasikkerheden. Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt for AI-forordningen i Danmark. Efter lov nr. 467 af 14. maj 2025 kan myndigheden kræve alle nødvendige oplysninger og få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse. Håndhævelsen i Danmark hviler på **lov nr. 467 af 14. maj 2025** om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, som trådte i kraft 2. august 2025. Før den dato var der ingen sanktioner. Efter den er der tre myndigheder i spil: Digitaliseringsstyrelsen som bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt, Datatilsynet på en del af de forbudte praksisser, og Domstolsstyrelsen for domstolenes egen brug. De beføjelser, der er værd at kende, står i lovens §§ 5–8: myndigheden kan kræve alle nødvendige oplysninger, kan få **adgang til erhvervsmæssige lokaliteter uden retskendelse**, kan foretage tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet, kan offentliggøre afgørelser og kan udstede påbud og midlertidige forbud. Afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Loven fastsætter ingen beløbsgrænser for bøder, og vi skriver derfor ingen — de tal, der cirkulerer, stammer fra forordningens egne rammer og ikke fra den danske lov. I praksis er det ikke tilsynsbesøget, der rammer en virksomhed med 40 ansatte. Det er kunden. Vi ser allerede AI-spørgsmål i leverandørvurderinger på samme måde, som vi har set dem i NIS2-sammenhæng — se [spørgeskemaet til underleverandører under NIS2](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). Et nej til "har I en politik for brug af AI?" i et udbudsmateriale koster mere og hurtigere end noget tilsyn. 1999JITS ApS har drevet IT for danske virksomheder fra Søndersø på Fyn siden 1999 > "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år Den slags gevinst er netop grunden til, at medarbejderne griber ud efter værktøjerne af sig selv. Opgaven er ikke at stoppe dem. Den er at give dem en vej, I kan stå inde for. Gratis guide · 2 sider ## AI i virksomheden: politik, roller og bestyrelsens ansvar To sider, I kan tage med på næste ledelsesmøde: skabelonen til politikken, rollefordelingen mellem idriftsætter og udbyder, og den referattekst, bestyrelsen kan bruge. Ingen opkald, ingen salgsmail — kun guiden. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden. Du kan afmelde med ét klik. - Politikken på to sider, punkt for punkt - Idriftsætter eller udbyder — sådan afgøres det - Referattekst til bestyrelsesprotokollen - De tre forbud, der skal stå i alle politikker Gennemgang ## Få kortlagt, hvad der faktisk bruges hos jer Vi tager runden sammen med jer, sætter listen op, afgør rollen pr. værktøj og peger på de huller, der kan lukkes med det, I har i forvejen. Så ved I, hvad der skal gøres — og hvad der ikke skal. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ **info@jit.nu** ✓ **Søndersø, Fyn** "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Antal ansatte 1–9 10–49 50–99 100–200+ Book en gennemgang Vi ringer inden for én hverdag. Ingen binding. FAQ ## Spørgsmål, vi får hver gang Er det et databrud, hvis en medarbejder har indtastet en kundes navn i ChatGPT?Som udgangspunkt ja, hvis I er dataansvarlige for oplysningen og der ikke findes en aftale om behandlingen. Der er sket en uautoriseret videregivelse. Om det skal anmeldes, afhænger af risikovurderingen: Datatilsynet skriver, at anmeldelse skal ske uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer, "medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder eller frihedsrettigheder". Den vurdering kræver, at I ved hvad der blev indtastet. Kan vi ikke bare forbyde AI i en mail og være færdige?I kan, men det holder sjældent. Brugen flytter til privat telefon og privat konto, og så har I mistet indsigten uden at have fjernet risikoen. Den rækkefølge, der virker, er: lav listen, byg en godkendt vej der er mindst lige så hurtig, skriv de tre forbud, og luk så det uautoriserede i firewallen. Må vi blokere AI-tjenester i firewallen?Ja. Datatilsynet nævner det selv som en mulighed: arbejdspladsen kan overveje at støtte sine regler "ved at blokere offentligt tilgængelige generative AI-værktøjer i arbejdspladsens firewall". Det er en teknisk understøttelse af en organisatorisk beslutning, ikke en overvågning af den enkelte medarbejder. Må vi overvåge, hvad medarbejderne skriver i AI-værktøjer?Her skal man være forsigtig. Logning af hvilke tjenester der kaldes fra arbejdsnettet er almindelig driftslogning. En systematisk registrering af indholdet i medarbejdernes arbejde er en kontrolforanstaltning med sine egne regler og krav om forudgående information. Datatilsynet har sat "Overvågning af ansatte" på listen over fokusområder for tilsyn i 2026, så det er ikke stedet at improvisere. Gør et betalt abonnement det lovligt?Det gør det muligt. Et erhvervsabonnement giver typisk en databehandleraftale og en kendt behandling af det, I sender ind — og det er forudsætningen for, at brugen kan være i orden. Men abonnementet siger intet om, hvad der er klogt at indtaste. CPR-numre og helbredsoplysninger hører stadig ikke i en prompt, medmindre I har gjort et grundigt forarbejde. Bliver vi "udbyder" af et AI-system, hvis vi bruger ChatGPT i arbejdet?Nej. Bruger I et andet firmas værktøj som led i jeres erhverv, er I idriftsætter efter artikel 3, nr. 4. I kan blive udbyder, hvis I sætter jeres eget navn på systemet eller foretager væsentlige ændringer i det — og det er en vigtig forskel, fordi forpligtelserne som udbyder er betydeligt større. Hvad skal bestyrelsen helt konkret gøre?Få punktet på dagsordenen, bede om at se listen over godkendte værktøjer, og få et referatpunkt der henviser til selskabslovens § 115, nr. 2 om de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. Fire linjer og en dato er nok til at dokumentere, at bestyrelsen har forholdt sig til risikoen. Hvor lang tid tager det at komme i orden?To uger med almindelig indsats for en virksomhed med 10–99 ansatte. Kortlægningen er en formiddag, politikken er en halv dag, instruktionen er en halv time på et personalemøde, og firewall-reglen er en opgave for driften. De første fem skridt koster arbejdstid og ingen licenser. ## Kilder - [Datatilsynet: Forhold dig til AI-værktøjer (ugens sikkerhedstip)](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/ugens-sikkerhedstip/2024/mar/forhold-dig-til-ai-vaerktoejer) - [Datatilsynet: Anmeld sikkerhedsbrud](https://www.datatilsynet.dk/sikkerhedsbrud/anmeld-sikkerhedsbrud) - [Datatilsynet: Fokusområder for tilsyn i 2026](https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2026/jan/datatilsynets-fokusomraader-for-tilsyn-i-2026) - [Dansk Erhverv, 17.02.2026: 70 pct. af virksomhederne bruger nu AI](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/februar/70-pct.-af-virksomhederne-bruger-nu-ai--men-smverne-risikerer-at-sakke-bagud) - [Dansk Industri: Personalepolitik om brug af generativ AI](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/personalepolitik-persondata-og-kontrolforanstaltninger/personalepolitik-om-brug-af-generativ-ai/) - [Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467) - [Selskabsloven § 115](https://danskelove.dk/selskabsloven/115) - [Digitaliseringsstyrelsen: AI Omnibus og de nye anvendelsesdatoer](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/) - [Ingeniøren, 12.02.2026: Hemmelig brug af AI-assistenter risikerer at lække data (bag betalingsmur)](https://ing.dk/artikel/hemmelig-brug-af-ai-assistenter-risikerer-laekke-data-it-chefer-er-meget-bekymrede) Skrevet til virksomheder med 10–99 ansatte og til deres ledelse, med afsnit til indehaveren, til de 100–200+ og til bestyrelsen. Alle datoer og lovhenvisninger er kontrolleret mod primærkilden 18. oktober 2026. Tallene fra Cato Networks og Darktrace stammer fra sikkerhedsleverandører og er gengivet som sådan. Næste skridt ## Start med listen. Resten følger af den. Ring, og lad os tage en halv time på telefonen om, hvad der realistisk bør gøres hos netop jer — før I køber noget som helst. [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) [Skriv til info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) Ved I, hvilke AI-værktøjer der bruges hos jer? [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) --- ## Søgeordsanalyse: Den komplette trin-for-trin guide til 2026 Source: https://jit.nu/soegeordsanalyse-den-komplette-trin-for-trin-guide-til-2026/ *Lær hvordan du laver professionel søgeordsanalyse i 2026. Trin-for-trin metode til at finde rentable søgeord og øge din synlighed.* --- ## Spar 8 timer om ugen: Sådan automatiserer den nye Admind-løsning hele din bogføring Source: https://jit.nu/ny-kasseloesning-med-regnskab/ *Admind automatiserer bogføring fra kassesystem til regnskab – spar 8 timer om ugen på dobbeltarbejde. Dansk løsning fra 345 kr./md, compliant med bogføringslove* JITS · ARTIKEL · ADMIND # Spar 8 timer om ugen — sådan automatiserer den nye Admind-løsning hele din bogføring Slut med at jonglere kassesystem og regnskab. Når kassen og økonomien taler sammen, bogfører dagens omsætning sig selv hver aften. 📖 ~5 min læsning · Opdateret 11. maj 2026 [Book gratis demo →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=ny-kasseloesning&utm_content=hero) 8t/ugeSparet på admin 345 krStartpris pr. md 100%Compliant med bogføringslov 24 årDansk udviklet — 01 PROBLEMET ## Dobbeltarbejde koster dig 5-8 timer hver uge Mange detailbutikker kører stadig kassen i ét system og bogføringen i et andet. Manuelle eksporter af kasserapporter, dobbeltregistreringer, fejlsøgning ved månedsafslutning. Timer der kunne være brugt på kunderne i stedet. Med [Admind RETAIL](https://admind.dk/admind-retail/) kombineret med [Admind OFFICE](https://admind.dk/admind-office/) får du hele forretningen samlet i én løsning — kassen, lageret, kundedata og regnskabet — der bogfører sig selv hver dag. — 02 SÅDAN VIRKER DET ## Fem ting du får når kasse og økonomi taler sammen Når systemerne er integreret fra dag ét, forsvinder dobbeltregistreringen. Sådan ser det ud i praksis: 🔁 ### 1. Automatisk bogføring Når du lukker kassen om aftenen, bogfører Admind OFFICE dagens rapport af sig selv. Ingen filer der skal eksporteres. Ingen risiko for at glemme det fredag aften. 📱 ### 2. Bilag fra telefonen Bilagsscanner-appen lader dig fotografere kvitteringer eller fakturaer, vælge omkostningskonto, og bilaget ligger straks i bogføringen. OFFICE+ betaler oven i købet regningen for dig. 📦 ### 3. Levende lagerstyring Stregkodescanner ved kassen og Varescanner-app på din telefon. Definer genbestillingspunkter — du får besked når en vare er ved at slippe op. Kæde? Lokationer håndteres ud af boksen. ⚙️ ### 4. Tilpasses din butik Kundeklub, pakkesalg, pensionistrabat eller særlige B2B-priser — alt er individuelle indstillinger, ikke kodning. Skalerer fra én butik til kæder med 50+ afdelinger. 📡 ### 5. Offline-mode Internet væk? Kassen kører videre. Kortbetalinger gennemføres som normalt, og når forbindelsen er tilbage synkroniserer systemet automatisk. Du mister aldrig en transaktion. ✅ ### Bonus: Ny bogføringslov Loven fra juli 2022 kræver digital bogføring med kontrolspor, digital arkivering og brug af registreret bogføringssystem. Admind OFFICE opfylder kravene som standard. Ét login. Ét overblik. Kassen, lageret og regnskabet på samme skærm. ### Se det selv på 20 minutter Gratis demo i din egen branche — vi viser præcis hvordan det fungerer. [Book demo →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=ny-kasseloesning&utm_content=mid) — 03 KUNDE-EKSEMPEL ## 10 års erfaring med Admind > “Vores butikker har et kæmpe udvalg af sports-, outdoor- og fritidsbeklædning. Vi har anvendt Admind RETAIL og Admind OFFICE i næsten 10 år og er meget tilfredse med løsningerne. Desuden får vi en yderst tilfredsstillende support og rådgivning fra både Admind og vores lokale partner JIT.” Per BrodersenWestwind Engros Administration ApS Også brugt af Viborg Helsepraktik, Folkekirkens Nødhjælp, GINSBORG og Kronborg Marine. — 04 HVAD KOSTER DET ## Fast månedspris — ingen overraskelser Admind OFFICE starter på 345 kr/md. Vil du have fuld bankintegration og automatisk bilagsbehandling, koster OFFICE+ 420 kr/md. ### Admind OFFICE 345 kr/md - Komplet regnskab - Bilagsscanner-app - Automatisk momsafregning - E-fakturering (NemHandel) - Opfylder ny bogføringslov ### Admind OFFICE+ 420 kr/md - **Alt fra OFFICE** - Fuld bankintegration - Automatisk regnings-import - Betaling uden netbank-login - Automatisk bankafstemning Sammenlign med separat regnskabssystem + dobbeltarbejde — regnestykket går hurtigt op. — 05 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL ## “Men hvad sker der hvis…” ### … internettet er væk? Admind RETAIL kører videre i offline-mode. Kasse- og kortbetalinger gennemføres som normalt, og synkroniserer automatisk når forbindelsen er tilbage. ### … jeg har en webshop? Vi har API-integration til nopShop, SUMOshop, Magento og WooCommerce. Ordrer, lager og kunder synkroniseres automatisk mellem webshop og kasse. ### … jeg vil skifte senere? Ingen lang binding. Opsig med 1 måneds varsel. Vi tror på at produktet skal sælge sig selv — og vi har 24 års erfaring til at understøtte påstanden. ## Klar til at få 8 timer tilbage hver uge? Book en 20-minutters demo i din egen branche. Vi viser præcis hvordan Admind RETAIL + OFFICE kan automatisere din butik — og du beslutter selv om det er noget for dig. [Book gratis demo →](https://jit.nu/tilmeld?utm_source=wp&utm_medium=blog&utm_campaign=ny-kasseloesning&utm_content=final) [Ring: 63 13 14 13](tel:+4563131413) --- ## Start egen webshop i 2026: Den komplette guide Source: https://jit.nu/start-egen-webshop-guide/ *Lær hvordan du starter en webshop i 2026 med denne guide. Valg af platform, SEO, betalingsløsninger og markedsføring – alt du skal vide.* --- ## Synkronisering af lager og webshop: Guide 2026 Source: https://jit.nu/synkronisering-lager-webshop-guide/ *Lær hvordan synkronisering af lager og webshop reducerer fejl, automatiserer ordrehåndtering og forbedrer kundeoplevel­elsen i 2026.* --- ## Systemintegration: Guide til en sammenhængende forretning Source: https://jit.nu/systemintegration-guide-sammenhaengende-forretning/ *Lær hvordan systemintegration reducerer manuelle processer og sikrer datakonsistens mellem dine forretningssystemer. Praktisk guide til integration.* --- ## Tilgængelighedskrav til webshops: sådan bringer I WooCommerce i orden Source: https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/ *Har I ti ansatte eller flere, har kravene gældt siden juni 2025. Se de seks fejl, der findes på næsten alle WooCommerce-butikker, og hvad tilsynet kigger efter.* Tilgængelighedsloven · gælder nu # Tilgængelighedskrav til webshops: sådan bringer I WooCommerce i orden Kravene har været gældende siden 28. juni 2025. Er I ti ansatte eller flere, skal jeres webshop være opfattelig, anvendelig, forståelig og robust — og I skal kunne dokumentere det. Her er præcis hvad loven siger, hvad der typisk er galt, og hvad det koster at rette. [Få tjekket jeres webshop](#demo) [Se tjeklisten](#tjekliste) ✓ Dansk udvikling siden **1999** ✓ WooCommerce og WordPress ✓ **+45 63 13 14 13** Hurtig test ## Er jeres webshop omfattet? Tre spørgsmål afgør det i langt de fleste tilfælde: 1Kan en forbruger indgå en aftale på jeres site eller i jeres app? Så er det en **e-handelstjeneste**. 2Har I **ti ansatte eller flere** — eller mere end 2 mio. euro i omsætning og i balance? Så er mikrovirksomhedsundtagelsen ikke jeres. 3Har I skrevet en **vurdering og dokumentation** ned? Uden den findes undtagelserne i praksis ikke. →Tre gange ja til de to første og nej til det tredje: I har en opgave, der ikke er lavet endnu. ## Hvilken lov er det egentlig, og hvornår begyndte den at gælde? **Kort svar**Reglerne står i lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester — den danske gennemførelse af EU’s tilgængelighedsdirektiv. Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025. Der er ingen udskudt frist for nye webshops. Den danske tilgængelighedslov er ikke ny lovgivning i 2026. Den blev vedtaget i juni 2022, og virksomhederne fik tre års varsel. Selve anvendelsesdatoen var **28. juni 2025**, og fra den dag skal en e-handelstjeneste, der leveres til danske forbrugere, opfylde kravene. Det er værd at holde fast i, fordi mange webshops stadig omtaler kravene som noget, der er på vej. Det er de ikke — de er trådt i kraft, og tilsynet er i gang. Loven bygger på EU-direktiv 2019/882, i daglig tale European Accessibility Act. Det betyder to ting for en dansk webshop. For det første er kravene de samme i hele EU, så en butik, der sælger til Sverige og Tyskland, ikke skal opfylde tre forskellige regelsæt. For det andet fastlægges den tekniske målestok af en europæisk standard, ikke af dansk praksis — og den standard er lige nu under udskiftning. Det vender vi tilbage til. ### Hvad er en »e-handelstjeneste« i lovens forstand? Loven omfatter en række tjenester, og e-handel er § 1, stk. 2, nr. 6. Definitionen er bred: tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder. Erhvervsstyrelsen oversætter det i sin egen undervisning til noget mere håndgribeligt: »Hjemmesider, apps m.v. hvor der kan indgås forbrugeraftaler.« Det afgørende er altså ikke, om I kalder jer webshop. Det afgørende er, om en forbruger kan indgå en aftale hos jer elektronisk. En bookingside, en abonnementstilmelding og en B2C-portal med login er omfattet på nøjagtig samme måde som en klassisk kurv-og-kasse-butik. SituationOmfattet?Bemærkning WooCommerce-butik med B2C-salg, 14 ansatteJaE-handelstjeneste, over mikrovirksomhedsgrænsen Ren B2B-portal uden forbrugeraftalerTypisk nejKravene knytter sig til forbrugeraftaler — men vurderingen skal skrives ned Webshop med 6 ansatte og 9 mio. kr. i omsætningNejMikrovirksomhed: under ti personer og under 2 mio. euro Webshop med 6 ansatte og 40 mio. kr. i omsætningJaBegge betingelser skal være opfyldt for undtagelsen Præsentationssite uden salg, med kontaktformularTypisk nejIngen aftaleindgåelse — men bookingfunktioner ændrer billedet App til mobile enheder med samme butikJaNævnt eksplicit i definitionen ### Mikrovirksomheder er helt undtaget — men tjek tallene Loven definerer en mikrovirksomhed som »en virksomhed, som beskæftiger under ti personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. euro, eller en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro«. Tjenester fra mikrovirksomheder er helt undtaget fra tilgængelighedskravene. Erhvervsstyrelsen tilføjer, at de »opfordres dog til at opfylde tilgængelighedskravene i det omfang, det er muligt«. Her går rigtig mange galt i byen. Grænsen på ti personer er ikke ti fuldtidsstillinger i gennemsnit hen over året efter eget skøn — den skal opgøres, og den skal opgøres nu, ikke som den så ud i 2022. En webshop, der er vokset fra otte til tolv ansatte siden anvendelsesdatoen, er blevet omfattet undervejs, uden at nogen sendte et brev. ## Hvad kræver loven konkret af en webshop? **Kort svar**Websteder og apps skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. For e-handel gælder desuden, at identifikation, elektronisk signatur, sikkerhed og betaling skal opfylde de samme fire principper — og at butikken skal levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, den sælger. Kravene til tjenester står i lovens bilag 1. Afdeling 3 indeholder de generelle krav: oplysninger skal gives via mere end én sensorisk kanal, i forståelige formater, og websteder og apps skal gøres **opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste**. Det er de fire WCAG-principper, skrevet ind i dansk lov. Afdeling 4, litra g, lægger de e-handelsspecifikke krav oveni. To af dem overses konsekvent: - **Identifikation, signatur, sikkerhed og betaling.** Når disse funktioner leveres som en del af tjenesten og ikke som et separat produkt, skal de også være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det rammer login, cookie-dialogen, MitID-flowet og betalingsvinduet — også når vinduet kommer fra en tredjepart som [Nexi Easy eller en anden betalingsgateway](https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/). - **Oplysninger om produkternes tilgængelighed.** Tjenesteyderen skal »levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges«. Sælger I fx en tv-boks eller en e-bogslæser, der selv er omfattet af loven, skal produktsiden bære den information videre. De fire principper, oversat til en webshop Bilag 1, afdeling 3 og 4 i lov nr. 801 af 7. juni 2022 1 Opfattelig Alt-tekst på produktfotos Kontrast 4,5:1 på priser Farve alene siger intet Undertekster på video Tekst kan zoomes 200 % SKÆRMLÆSER + SVAGSYN 2 Anvendelig Hele kassen med tastatur Synlig fokusmarkering Ingen musefælder i popups Tid nok til at betale Spring til indhold-link MOTORIK + TASTATUR 3 Forståelig Sproget er sat i koden Fejl siges med ord Labels på alle felter Ens navigation overalt Ordre kan tjekkes før køb KOGNITION + ORDBLINDHED 4 Robust Gyldig, semantisk HTML Knapper er knapper ARIA kun hvor nødvendigt Status meldes til hjælpemidler Plugins må ikke bryde det KOMPENSERENDE TEKNOLOGI De fire principper fra bilag 1 er de samme fire, som WCAG er bygget op om. Det er derfor WCAG i praksis er målestokken. ## Hvilken standard skal I måle jer mod — WCAG 2.1 eller 2.2? **Kort svar**Den harmoniserede standard er EN 301 549. Den citerede version er v3.2.1 fra 2021, som gengiver WCAG 2.1 på niveau A og AA. Et udkast til version 4.1.0 blev offentliggjort af ETSI i november 2025 og løfter niveauet til WCAG 2.2 AA, men bliver først bindende, når den citeres i EU-Tidende. Og når hjemmesiden alligevel skal igennem, er [cookie-samtykket på WordPress og WooCommerce](https://jit.nu/cookie-samtykke-wordpress-woocommerce/) det næste punkt på listen. Det her er det spørgsmål, der oftest bliver besvaret forkert i danske artikler om emnet, og forskellen har praktiske konsekvenser for, hvad I skal budgettere med. Loven selv nævner ingen WCAG-version. Den beskriver principper. Broen mellem principperne og noget, en udvikler kan teste, er den harmoniserede europæiske standard **EN 301 549**. Opfylder man den, gælder en formodningsregel: så antages kravene at være opfyldt. Den version, der er citeret i EU-Tidende og dermed bærer den juridiske vægt, er **v3.2.1**, som indeholder hele WCAG 2.1 på niveau A og AA. ETSI offentliggjorde i november 2025 et udkast til **EN 301 549 V4.1.0**, der lægger WCAG 2.2 AA til grund og opdaterer blandt andet kravene til realtidstekst. Erhvervsstyrelsen omtaler i sin egen undervisning fra juni 2026 »EN 301 549 og WCAG 2.2« som formodningsregler. Men en ny standardversion ændrer ikke retstilstanden af sig selv — den skal citeres i EU-Tidende først. **Hvad betyder det i praksis?** At I skal bygge efter WCAG 2.2 AA, selvom kun 2.1 er bindende i dag. WCAG 2.2 tilføjer ni succeskriterier oven på 2.1 og fjerner ingen. Rammer I 2.2, rammer I også 2.1. Bygger I derimod kun efter 2.1 nu, laver I arbejdet om, når citeringen falder på plads. De ekstra kriterier i 2.2 er desuden netop dem, der rammer en butik: fokus må ikke skjules bag sticky headers, træk-bevægelser skal have et alternativ, klikflader skal have en minimumsstørrelse, og man må ikke tvinges til at huske eller genindtaste oplysninger, man allerede har givet. VersionOffentliggjortWCAG-grundlagJuridisk status i dag EN 301 549 v3.2.12021WCAG 2.1, niveau A + AACiteret — den bindende målestok EN 301 549 V4.1.0 (udkast)November 2025WCAG 2.2 AAUdkast fra ETSI, ikke citeret EN 301 549 v4.1.1ForventesWCAG 2.2 AABindende først ved citering i EU-Tidende Vær opmærksom på, at datoer for citering i EU-Tidende historisk er blevet rykket. Byg efter 2.2, og lad citeringsdatoen være et spørgsmål om, hvornår tilsynet kan bruge den — ikke om hvornår I går i gang. Tallene ## Webshops er den næstdårligste kategori på nettet WebAIM gennemgår hvert år forsiderne på verdens en million mest besøgte websteder automatisk. 2026-rapporten er ubehagelig læsning for e-handel. **95,9 %**af forsiderne havde påviselige WCAG 2-fejl **56,1**fejl i gennemsnit pr. forside **71,0**fejl på webshop-forsider — 26,6 % over gennemsnittet **83,9 %**havde tekst med for lav kontrast 6fejltyper står for langt hovedparten af alle problemer > »Addressing just these few types of issues would significantly improve accessibility across the web.« WebAIM, The WebAIM Million 2026 — analyse af 1.000.000 forsider Pointen er opmuntrende: problemet er ikke tusind forskellige ting. Seks fejltyper går igen, og de er alle sammen billige at rette, hvis man tager dem, før butikken er bygget færdig. ## De seks fejl, der findes på næsten alle WooCommerce-butikker **Kort svar**Lav kontrast, manglende alt-tekst, manglende labels på formularfelter, tomme links, tomme knapper og manglende sprogangivelse. WebAIM finder dem på mellem 13,5 og 83,9 procent af alle forsider. I WooCommerce sidder de næsten altid de samme steder: temaets farver, produktgalleriet, filtrene og kurv-ikonet. Fejlene er de samme år efter år. Det gode ved det er, at man kan lave en tjekliste, der faktisk rammer, i stedet for at bestille en åben revision uden ende. FejltypeAndel af forsiderHvor den typisk sidder i WooCommerce Tekst med for lav kontrast83,9 %Grå »før-pris«, rabatmærkater, placeholder-tekst i søgefeltet, deaktiverede knapper Manglende alternativ tekst på billeder53,1 %Produktgalleri importeret fra leverandørfeed, banner-sliders, betalingslogoer i footeren Manglende labels på formularfelter51,0 %Kassens felter med placeholder i stedet for label, rabatkodefelt, nyhedsbrevstilmelding Tomme links46,3 %Kurv-ikon, ønskeliste-hjerte, sociale ikoner, »læs mere«-pile på produktkort Tomme knapper30,6 %Luk-kryds i popups og cookiebanner, +/- på antal, filtermenuens hamburger Manglende sprogangivelse13,5 %`` mangler eller står som engelsk på et dansk site ### Det tredjepartsproblem, ingen taler om En WooCommerce-butik er sjældent én kodebase. Det er et tema, tyve plugins, et cookiebanner, en chatwidget, et anmeldelsesmodul og et betalingsvindue. Loven skelner ikke. Er funktionen en del af den tjeneste, forbrugeren møder, er den omfattet — også når koden kommer udefra. I praksis betyder det, at cookiebanneret og betalingsvinduet skal testes med tastatur, før I erklærer jer i orden. Et cookiebanner, hvor »afvis« ikke kan nås med tabulator, spærrer hele butikken for en tastaturbruger. Det er den enkeltfejl, vi hyppigst finder, og den er som regel et afkrydsningsfelt i pluginnets indstillinger fra at være løst. Fremgangsmåde ## Sådan bringer I butikken i orden — i otte trin Rækkefølgen er ikke tilfældig. Trin 1 til 3 fjerner erfaringsmæssigt over halvdelen af de påviselige fejl, og de kan laves uden at røre designet. **Kort svar**Start med en automatisk scanning af forside, kategoriside, produktside og hele kassen. Ret kontrast, alt-tekst og labels. Gennemgå derefter hele købsflowet med tastatur og skærmlæser. Slut med at skrive tilgængelighedsoplysningerne ind i handelsbetingelserne — det er et selvstændigt lovkrav. Den automatiske scanning finder omkring en tredjedel af problemerne. Resten kræver, at et menneske forsøger at gennemføre et køb uden mus. Det er den test, der afslører, om butikken reelt kan bruges — og den tager tyve minutter. Har I en butik bygget op omkring [et integreret webshop-setup](https://jit.nu/webshop/), skal I huske, at også ordrebekræftelser, PDF-fakturaer og »min side« er en del af tjenesten. 1**Scan de fem sidetyper**Forside, kategori, produkt, kurv og kasse. Ikke hele sitet — de fem dækker næsten alle skabeloner. 2**Ret kontrast i temaet**Ét sæt farvevariabler retter typisk hundredvis af fejl på én gang. 3**Alt-tekst og labels**Produktbilleder, ikonlinks og kassens felter. Dekorative billeder får tom alt-tekst — ikke ingen. 4**Kør købet igennem med tastatur**Kun tabulator, mellemrum og enter. Kom I hele vejen til kvitteringen? 5**Test med skærmlæser**NVDA på Windows eller VoiceOver på Mac. Lyt især til fejlbeskeder i kassen. 6**Tredjeparter**Cookiebanner, chat, anmeldelser og betalingsvindue. Skift plugin, hvis leverandøren ikke kan levere. 7**Skriv oplysningerne**Handelsbetingelserne skal forklare, hvordan tjenesten opfylder kravene. 8**Læg det i driften**Nye kampagnesider og plugins bryder tilgængelighed. Gentag scanningen fast. ## Oplysningspligten: hvad der skal stå i handelsbetingelserne **Kort svar**Efter § 35 skal tjenesteyderen inden levering udarbejde de nødvendige oplysninger og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene. Oplysningerne skal offentliggøres skriftligt og mundtligt — og selv være tilgængelige for personer med handicap. Det er et selvstændigt krav, uafhængigt af om butikken teknisk er i orden. Dette er den del, der er billigst at opfylde og alligevel oftest mangler helt. Loven kræver ikke en bestemt skabelon, men den kræver, at oplysningerne findes, er offentliggjort og er forståelige. »Mundtligt« skal forstås som, at oplysningerne også skal kunne fås ved henvendelse — det er derfor, kontaktoplysningerne hører med. En brugbar tilgængelighedserklæring til en webshop indeholder som minimum: - Hvilken standard I måler jer mod, og på hvilket niveau — typisk EN 301 549 og WCAG på niveau AA - Hvornår siden sidst er vurderet, og om vurderingen er lavet internt eller af tredjepart - Hvilke dele der ikke opfylder kravene endnu, og hvornår de forventes rettet - Hvad I påberåber jer som uforholdsmæssig stor byrde, hvis noget er undtaget - Hvordan en bruger kontakter jer, hvis noget ikke kan bruges — mail og telefon - Et alternativ: kan man bestille pr. telefon eller mail, hvis butikken svigter? Det sidste punkt er undervurderet. Et reelt alternativ løser ikke det juridiske krav om en tilgængelig tjeneste, men det løser kundens problem i dag — og det er som regel forskellen på en henvendelse og en klage. ## Undtagelserne: uforholdsmæssig stor byrde **Kort svar**Efter § 8 gælder kravene ikke, hvis de kræver en grundlæggende ændring af tjenesten eller medfører en uforholdsmæssig stor byrde. Men § 9 lægger vurderingen hos virksomheden selv, kræver dokumentation efter bilag 5’s kriterier, opbevaring i mindst fem år, og § 11 kræver fornyet vurdering mindst hvert femte år. Undtagelsen findes, og den er reel. Men den er ikke en fribillet, og den virker kun, hvis papirarbejdet er lavet *på forhånd*. En virksomhed, der bliver spurgt af tilsynet og først dér begynder at regne på byrden, har allerede tabt argumentet. Bilag 5 opstiller kriterierne. Vurderingen handler om forholdet mellem nettoomkostningerne ved at overholde kravene og virksomhedens samlede omkostninger til produktion og distribution — samt forholdet mellem nettoomkostningerne og virksomhedens nettoomsætning. Omkostninger til personale, oplæring, designproces, test og dokumentation tælles med. Fordelene for personer med handicap vejes op imod udgiften. Konsekvensen er ubehagelig for mange: for en webshop med solid omsætning vil nogle få dages udviklerarbejde meget sjældent kunne bæres som uforholdsmæssigt. Undtagelsen er skrevet til det enkeltstående, dyre særtilfælde — ikke til et generelt fravalg. Er I omfattet — og gælder der en undtagelse? Kan forbrugere indgå en aftale elektronisk hos jer? JA Nej: ikke en e-handelstjeneste — men skriv vurderingen ned alligevel. Under 10 ansatte OG under 2 mio. euro i omsætning? Ja: mikrovirksomhed — helt undtaget. Tjek tallene igen ved vækst. NEJ Kræver kravene en grundlæggende ændring eller er byrden for stor? Ja: § 8 kan bruges — men kun med dokumenteret vurdering efter bilag 5, gemt i 5 år, fornyet hvert 5. år. NEJ I er omfattet fuldt ud Butik, app, login, betaling og kundeservice skal opfylde kravene — og handelsbetingelserne skal forklare hvordan, jf. § 35. Kontrollen føres af markedsovervågningen i Erhvervsstyrelsen. Beslutningsforløbet for en dansk webshop efter lov nr. 801 af 7. juni 2022. ## Hvem fører tilsyn i 2026 — og hvad er sanktionen? **Kort svar**Efter § 45 fører Sikkerhedsstyrelsen kontrol med e-handelstjenester. Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen og hedder afdelingen Markedsovervågning. Opgaverne er uændrede. Overtrædelser straffes efter § 57 med bøde, og selskaber kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Her er der sket en organisatorisk ændring, som endnu ikke er slået igennem i de fleste artikler om emnet. Lovens § 45 udpeger Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed for blandt andet e-handelstjenester. Men Erhvervsstyrelsen oplyser: »Fra januar 2026 er Sikkerhedsstyrelsen en del af Erhvervsstyrelsen.« Afdelingen hedder nu Markedsovervågning, og »afdelingen vil udføre de samme opgaver, som Sikkerhedsstyrelsen hidtil har varetaget«. Praktisk betyder det, at I i en overgangsperiode kan møde forskellige logoer og afsendere i korrespondancen. Det ændrer hverken indholdet eller sagsbehandlingen — og det ændrer ikke, at det er dem, der skriver, hvis nogen klager over jeres butik. Om tilgangen til kontrollen siger Erhvervsstyrelsen selv, at der anvendes en »pragmatisk og dialogbaseret tilgang« med vægt på vejledning, men at »bevidst eller gentagende overtrædelser kan resultere politianmeldelse og bøde«. Det er en rimelig beskrivelse af, hvordan dansk markedsovervågning normalt fungerer: den første henvendelse er sjældent en bøde, men den er heller ikke uforpligtende. Tilsyn er i øvrigt ikke det eneste sted, dokumentationskrav kommer fra. Leverer I samtidig til en virksomhed i en kritisk sektor, møder I også kravene i [NIS 2-loven som underleverandør](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/) — der i form af et sikkerhedsspørgeskema fra kunden i stedet for et tilsynsbesøg. Det realistiske risikobillede for en dansk webshop er derfor ikke et pludseligt bødeforlæg. Det er en henvendelse — fra en kunde, en konkurrent eller en interesseorganisation — der udløser en dialog, hvor I bliver bedt om at fremvise jeres vurdering og dokumentation. Har I den, er sagen som regel kort. Har I den ikke, begynder den. Tilgængelighed er ikke det eneste krav, der er landet på produktsiderne. Siden 13. december 2024 skal fabrikantens navn og adresse, en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, produktidentifikation og advarsler på dansk også fremgå af selve udbuddet. Se [GPSR-kravene til webshoppens produktsider](https://jit.nu/gpsr-krav-webshop-produktside/). ## Tidslinje og overgangsordninger **Kort svar**Kravene gælder for tjenester leveret fra 28. juni 2025. Tjenesteydere må fortsætte med at bruge produkter, der lovligt blev anvendt før den dato, indtil 28. juni 2030. Selvbetjeningsterminaler må bruges til slutningen af deres økonomiske levetid, dog højst 20 år efter ibrugtagning. Overgangsordningerne bliver ofte misforstået som en udsættelse af hele loven. Det er de ikke. De handler om *produkter*, der indgår i leveringen af en tjeneste — for eksempel en betalingsterminal i butikken eller en informationsskærm. Selve webshoppen har ingen overgangsperiode. DatoHvad sker derHvem rammer det 7. juni 2022Lov nr. 801 vedtagesAlle — tre års varsel 28. juni 2025Loven finder anvendelse på produkter og tjenester, der bringes i omsætning eller leveres fra denne datoWebshops over mikrovirksomhedsgrænsen Januar 2026Sikkerhedsstyrelsen bliver en del af Erhvervsstyrelsen som afdelingen MarkedsovervågningAlle med en tilsynssag November 2025ETSI offentliggør udkast til EN 301 549 V4.1.0 med WCAG 2.2 AAAlle, der bygger nyt nu Endnu ikke fastlagtCitering af EN 301 549 v4.1.1 i EU-Tidende gør WCAG 2.2 AA til den bindende målestokAlle omfattede tjenester 28. juni 2030Sidste frist for produkter, der lovligt blev anvendt før 28. juni 2025Terminaler, skærme og udstyr i tjenesten Bemærk asymmetrien: den bindende tekniske standard kan blive strammet, mens overgangsordningerne kun løber for hardware. Det taler for at bygge til 2.2 nu og undgå at skulle tilbage i koden om et år. Skal I alligevel gennemgå butikkens integration til økonomisystemet, er det ofte den samme runde — se hvordan et [integreret webshop- og ERP-setup](https://jit.nu/webshop-til-admind-sammenligning/) hænger sammen, og hvad det betyder for [valget af økonomisystem](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/). Gratis guide ## Guide: betaling og kasse i en dansk webshop Vores guide om betalingsløsninger gennemgår gebyrer, betalingsvinduer og hvad der skal være på plads i kassen — inklusive de krav til betalingsfunktionalitet, som tilgængelighedsloven stiller. Skrevet til dem, der skal træffe et valg, ikke til jurister. Send mig guiden Vi sender guiden med det samme. Ingen opkald, medmindre du selv beder om det. Uforpligtende ## Få tjekket jeres webshop Fortæl os, hvad butikken kører på, og hvor mange I er. Så kører vi de fem sidetyper igennem og vender tilbage med en konkret liste: hvad der skal rettes, hvad det cirka koster, og hvad der er godt nok, som det er. Vi sælger ingenting, hvis I allerede er i orden. »Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.« Westwind, Admind-kunde i over 10 år ✓ Svar inden for **én arbejdsdag** ✓ Dansk support ✓ **+45 63 13 14 13** Navn Virksomhed Telefon E-mail Hvad kører butikken på? Få min vurdering Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om din henvendelse. Spørgsmål og svar ## Det, vi oftest bliver spurgt om Gælder tilgængelighedskravene også for B2B-webshops?Kravene knytter sig til e-handelstjenester, som Erhvervsstyrelsen beskriver som hjemmesider og apps, hvor der kan indgås forbrugeraftaler. En ren B2B-portal uden forbrugeraftaler er derfor typisk ikke omfattet. Men mange butikker sælger til begge, og så er tjenesten omfattet. Vurderingen bør skrives ned, uanset hvad I når frem til. Vi er ni ansatte. Er vi undtaget?Måske. Undtagelsen for mikrovirksomheder kræver både under ti beskæftigede personer og en årlig omsætning eller balance på højst 2 mio. euro. Er I under begge grænser, er tjenesten helt undtaget. Vokser I til ti, bliver I omfattet uden varsel — der kommer ikke noget brev, og der er ingen indfasningsperiode for jer. Kan et tilgængeligheds-overlay eller en widget klare kravene?Nej, ikke alene. Et overlay lægger et lag oven på siden, men retter ikke den underliggende kode. WebAIM’s årlige analyse viser gennemgående, at sider med overlays fortsat har mange påviselige WCAG-fejl. Kravene i loven retter sig mod tjenesten, ikke mod om der er installeret et værktøj. Brug værktøjet som hjælp til at finde fejl — ikke som dokumentation for at de er væk. Skal vi følge WCAG 2.1 eller 2.2?Byg efter 2.2 AA. Den bindende harmoniserede standard er i dag EN 301 549 v3.2.1, der bygger på WCAG 2.1 A og AA. Men ETSI offentliggjorde i november 2025 et udkast til version 4.1.0 med WCAG 2.2 AA, og Erhvervsstyrelsen omtaler allerede WCAG 2.2 i sin vejledning. WCAG 2.2 tilføjer kriterier til 2.1 uden at fjerne nogen, så rammer I 2.2, er 2.1 også dækket. Hvad koster det at gøre en WooCommerce-butik tilgængelig?Det afhænger helt af temaet og antallet af plugins. En butik på et velbygget standardtema, hvor problemerne er kontrast, alt-tekst og labels, ligger typisk i den lave ende og kan klares på få dage. En stærkt tilpasset butik med et hjemmebygget kasseflow og mange tredjepartsmoduler er en større opgave. Start med en scanning — den fortæller, hvilken af de to I er. Hvem fører kontrollen, og hvordan opdager de os?Efter § 45 er det Sikkerhedsstyrelsen, der fra januar 2026 er en del af Erhvervsstyrelsen under navnet Markedsovervågning. I praksis starter sager oftest med en henvendelse fra en bruger, en konkurrent eller en interesseorganisation. Erhvervsstyrelsen beskriver selv tilgangen som pragmatisk og dialogbaseret, men bevidste eller gentagne overtrædelser kan føre til politianmeldelse og bøde efter § 57. Vi kan ikke nå det hele. Kan vi påberåbe os uforholdsmæssig stor byrde?Kun med dokumentation. Efter § 9 skal I selv foretage vurderingen ud fra kriterierne i bilag 5, dokumentere den skriftligt og opbevare dokumentationen i mindst fem år. Efter § 11 skal vurderingen fornys mindst hvert femte år og ved ændringer i tjenesten. En udokumenteret undtagelse er i praksis ingen undtagelse. Hjælper det os i Google at gøre butikken tilgængelig?Indirekte, ja. Alt-tekst, semantiske overskrifter, korrekt sprogangivelse og en kasse, der kan gennemføres uden JavaScript-fejl, er de samme signaler, søgemaskiner læser. Tilgængelighed er ikke en rangeringsfaktor i sig selv, men de tekniske rettelser overlapper i høj grad med almindelig teknisk SEO — og en kasse, flere kan gennemføre, konverterer bedre. ## Kilder - [Lov nr. 801 af 7. juni 2022 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/231114) — Retsinformation. §§ 1, 8, 9, 11, 35, 45 og 57 samt bilag 1 og bilag 5. - [Erhvervsstyrelsen: oplæg om tilgængelighedsloven, Digitaliseringsstyrelsen 16. juni 2026](https://digst.dk/media/qw3oxj4a/erhvervsstyrelsen-tilgaengelighedsloven.pdf) — definition af e-handelstjenester, formodningsregler og kontroltilgang. - [Erhvervsstyrelsen: Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervsstyrelsen fra januar 2026](https://erhvervsstyrelsen.dk/sikkerhedsstyrelsen-en-del-af-erhvervsstyrelsen). - [ETSI: Draft EN 301 549 V4.1.0 (2025-11)](https://www.etsi.org/deliver/etsi_en/301500_301599/301549/04.01.00_20/en_301549v040100ev.pdf) — harmoniseret europæisk standard, udkast. - [Europa-Kommissionen: Web accessibility standards — latest changes](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/latest-changes-accessibility-standard) — om citering i EU-Tidende og EN 301 549 v3.2.1. - [WebAIM: The WebAIM Million 2026](https://webaim.org/projects/million/) — analyse af tilgængeligheden på 1.000.000 forsider. - [Sikkerhedsstyrelsen: Tilgængelighed for e-handelstjenester](https://www.sik.dk/erhverv/produkter/tilgaengelighed-produkter-og-tjenester/tilgaengelighed-e-handelstjenester) — vejledning til webshops. Siden er skrevet af JITS ApS, Søndersø på Fyn. Vi har udviklet og driftet danske webshops og økonomisystemer siden 1999. Siden er ikke juridisk rådgivning — er I i tvivl om jeres konkrete situation, så kontakt kontrolmyndigheden eller en advokat. Har I brug for at få butikken gennemgået, er det til gengæld lige det, vi laver. Ring på +45 63 13 14 13 eller skriv til info@jit.nu. Har I samtidig brug for at få styr på [digital underskrift på aftaler](https://jit.nu/signits/), tager vi det i samme omgang. Næste skridt ## Find ud af, hvor I står — på under en uge Vi scanner de fem sidetyper, kører købet igennem med tastatur og skærmlæser og giver jer en prioriteret liste med priser. Så ved I, om det er tre dage eller tre uger. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Er jeres webshop omfattet? Få en vurdering [Tjek nu](#demo) --- ## Tilskud til digitalisering 2026: 150.000 kr. til rådgivning, ikke til systemet Source: https://jit.nu/tilskud-digitalisering-erp-webshop/ *Puljen dækker halvdelen af rådgiveren, op til 150.000 kr. - men ikke software, opsætning eller kodning. Og enkle ERP-projekter topper ved 50.000 kr.* Ansøgningsvindue 9.-16. november 2026 # Tilskud til digitalisering 2026: 150.000 kr. til rådgivning — men ikke til systemet Puljen dækker 50 % af en ekstern rådgiver, op til 150.000 kr. Den dækker ikke software, licenser, opsætning eller programmering. Her er datoerne, kravene, pointmodellen — og hvordan I skærer et ERP- eller webshopprojekt, så den støtteberettigede del faktisk er den rigtige. [Få projektet skåret rigtigt](#kontakt) [Se hvad tilskuddet ikke dækker](#hvad-daekker) ✓ **IT-hus siden 1999** ✓ **ERP, webshop og integration** ✓ **Søndersø på Fyn** Hurtig-test ## Kan I søge efterårsrunden? 1Dansk CVR-nummer, SMV (maks. 249 ansatte) og **mindst 2 årsværk** på ansøgningstidspunktet 2Mindst **ét aflagt årsregnskab**, og under 50 % af indtægterne fra offentlige kilder 3Under **300.000 EUR** i de minimis-støtte på koncernniveau de seneste tre år 4I kan lægge **kontant egenfinansiering** 1:1 — interne timer tælles ikke med 5Rådgiveren er **ekstern og godkendt i Rådgiverdatabasen** Fem gange ja: kladden kan oprettes fra **26. oktober 2026**, og ansøgningen skal være inde senest **16. november kl. 23.55**. ## Hvad er tilskuddet til digitalisering i 2026? **Kort svar**Ordningen hedder **Digitalisering (rådgivertilskud)** og giver små og mellemstore virksomheder 50 % af udgiften til en ekstern rådgiver, op til 150.000 kr. Den administreres af Virksomhedsudvikling Danmark sammen med Erhvervshusene og er medfinansieret af EU’s Regionalfond. Efterårets pulje er på 15 mio. kr. og rækker til cirka 150 virksomheder. Når danske virksomheder taler om "SMV Digital-tilskud", er det i 2026 denne ordning, de mener. Den officielle betegnelse på Virksomhedsguiden er **Digitalisering (rådgivertilskud)**, og konstruktionen er enkel: I finder en ekstern rådgiver, aftaler et digitaliseringsprojekt, og staten betaler halvdelen af rådgiverregningen op til et loft. Resten lægger I selv — kontant. Tallene for efterårsrunden 2026 er offentliggjort: **puljen er på 15 mio. kr.**, og den forventes at række til **cirka 150 virksomheder**. Det giver et gennemsnitligt tilsagn på omkring 100.000 kr. — altså et godt stykke under loftet på 150.000 kr. Det er det første tal, der bør justere forventningerne: maksimumbeløbet er en ramme, ikke en standard. Ordningen er ikke et generelt digitaliseringstilskud. Den er et **rådgivningstilskud**, og det er den væsentligste forskel mellem, hvad de fleste tror de søger, og hvad de faktisk kan få penge til. Hvis I har brug for at få styr på forskellen, inden I bruger tid på en ansøgning, er resten af denne side bygget til netop det. **150.000**kr. i maksimalt tilskud, svarende til en samlet rådgiverudgift på 300.000 kr. **50 %**af de støtteberettigede udgifter — resten er kontant egenfinansiering **15 mio.**kr. i puljen til efterårsrunden 2026 **~150**virksomheder forventes at få tilsagn i runden ## Hvornår kan I søge? Datoerne for 2026 **Kort svar**Ansøgningsvinduet for digitaliseringspuljen er **9. november 2026 kl. 09.00 til 16. november 2026 kl. 23.55**. Kladden kan oprettes online fra **26. oktober 2026**, og der holdes gratis infowebinarer 12., 19. og 27. oktober samt 2. november, alle kl. 11.00-11.30. Vinduet er kun én uge langt. Puljerne åbner i korte vinduer, og de bliver ikke forlænget. I 2026 har der været tre forskellige rådgiverpuljer i omløb, og de har hver sit loft og sin kalender. Det er værd at kende dem alle tre, fordi et projekt tit kan placeres i mere end én af dem — men ikke i den samme runde. PuljeMaks. tilskudForårsrunde 2026Efterårsrunde 2026 **Digitalisering** (rådgivertilskud)150.000 kr.—**9. nov. kl. 09.00 – 16. nov. kl. 23.55** **Cybersecurity og digitalisering**50.000 kr.9. marts kl. 09.00 – 15. marts kl. 23.5928. sept. kl. 09.00 – 5. okt. kl. 23.55 **Eksport** (rådgivertilskud)150.000 kr.2. marts kl. 08.00 – 9. marts kl. 23.5921. sept. kl. 08.00 – 28. sept. kl. 23.55 Bemærk rækkefølgen: **cybersikkerhedspuljen lukkede 5. oktober 2026**, og eksportpuljen lukkede en uge før. Står I med et it-sikkerhedsprojekt, er næste mulighed derfor forårsrunden 2027 — medmindre projektet kan skrives om, så det hører under digitaliseringspuljen i november. Det er ikke altid muligt, og det skal ikke være en efterrationalisering, men forskellen mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. i loft gør det værd at tænke over, før ansøgningen skrives. Efteråret 2026: fra lukkede puljer til åbent vindue 28. sept. Eksportpuljen lukket 5. okt. Cybersikkerhed lukket (loft 50.000 kr.) 26. okt. Kladden kan oprettes online 9.-16. NOV. Åbent vindue Digitalisering loft 150.000 kr. Infowebinarer: 12., 19. og 27. oktober samt 2. november, alle kl. 11.00-11.30 Efterårets puljer lukker i rækkefølge. Kun digitaliseringspuljen har et åbent vindue tilbage i 2026. Vinduet på syv dage lyder kort, men det er ikke der, arbejdet ligger. Arbejdet ligger i **projektbeskrivelsen og aftalen med rådgiveren**, og det skal være på plads, før vinduet åbner. Derfor er kladdefunktionen fra 26. oktober reelt starten på runden: fra den dag kan I skrive ansøgningen færdig i ro og indsende den, så snart der åbnes. ## Hvem kan søge — og hvem bliver sorteret fra? **Kort svar**I skal have dansk CVR-nummer, være en SMV med maksimalt 249 ansatte og højst 50 mio. EUR i omsætning eller 43 mio. EUR i balance, beskæftige **mindst 2 årsværk på ansøgningstidspunktet**, have mindst ét aflagt årsregnskab og hente under halvdelen af indtægterne fra offentlige kilder. Primære landbrugsvirksomheder er udelukket. Adgangskravene er ikke de sværeste at opfylde, men to af dem sorterer flere fra, end man regner med. Det første er kravet om **2 årsværk**. Det udelukker den nystartede enkeltmandsvirksomhed og den lille holdingkonstruktion, hvor ejeren er den eneste ansatte — uanset hvor godt digitaliseringsprojektet er. Det andet er kravet om **mindst ét aflagt årsregnskab**, som udelukker virksomheder i deres første år. - **Dansk CVR-nummer** og erhvervsvirksomhed omfattet af selskabsloven - **SMV-status:** maksimalt 249 ansatte og omsætning på maks. 50 mio. EUR eller balance på maks. 43 mio. EUR - **Mindst 2 årsværk** beskæftiget på ansøgningstidspunktet - **Mindst ét aflagt årsregnskab** - **Under 50 %** af indtægterne fra offentlige kilder - **Ikke inden for primært erhverv** (landbrug) - **De minimis:** under 300.000 EUR i offentlig støtte over tre år, målt på koncernniveau De minimis-grænsen er den, der overrasker de lidt større SMV’er. Grænsen gælder **på koncernniveau** og tæller al de minimis-støtte over en treårsperiode — ikke kun denne ordning. Har koncernen hentet tilskud til eksport, til energieffektivisering eller til lærlinge, skal det regnes med. 300.000 EUR svarer til cirka 2,2 mio. kr., så loftet er sjældent et problem for en mindre virksomhed, men det skal tjekkes, før ansøgningen skrives, ikke efter. ## Hvad tilskuddet dækker — og hvad det ikke dækker **Kort svar**Tilskuddet dækker **analyserende, forberedende, planlæggende og opfølgende rådgivning** fra en ekstern rådgiver. Det dækker ikke software, licenser, hardware, installation, opsætning, programmering, drift, markedsføringsaktiviteter eller udgifter til selve ansøgningen. Og for cybersecurity, digital markedsføring og **enkle ERP-løsninger** er loftet 50.000 kr., ikke 150.000 kr. Det er her, de fleste misforstår ordningen. Listen over støtteberettigede temaer ser bred ud, og den omfatter netop de systemer, en SMV faktisk køber: administrative systemer som **ERP, MRP, WMS og CRM**, e-handelssystemer som **e-shop system, PIM, chatbot og VR/AR**, systemintegration, digitaliseringsstrategi, business intelligence, softwarerobotter (RPA), industrirobotter, AI-løsninger samt it-sikkerhed og dataetik. Men ordningens egen negativliste er lige så konkret, og den rammer præcis det, et systemprojekt består af. Ikke-støtteberettiget er ordret: *"Ikke digitale aktiviteter, Almindelig driftsoptimering, udførende aktiviteter, installation, konfigurering/opsætning, programmering/kodning, drift, udarbejdelse af indhold herunder SEO tekster o.lign., Salg- og markedsføringsaktiviteter, Markeds- og konkurrentanalyser, Kommunikationsaktiviteter, Udgifter relateret til udformning af ansøgningen"*. Udgift i et typisk ERP- eller webshopprojektStøtteberettiget?Bemærkning Kortlægning af nuværende arbejdsgange og datastrømme**Ja**Analyserende rådgivning Kravspecifikation og valg af system**Ja**Forberedende og planlæggende rådgivning Design af integration mellem webshop, ERP og lager**Ja**Systemintegration — men design, ikke kodning Dataflytningsplan og oprydning i stamdata (plan)**Ja**Planlæggende rådgivning Opfølgning efter idriftsættelse og gevinstrealisering**Ja**Opfølgende rådgivning Licenser og abonnement på selve systemetNejIndkøb af software er ikke omfattet Servere, pc’er, scannere, terminalerNejHardware er ikke omfattet Installation, opsætning og konfigureringNejUdførende aktivitet, nævnt direkte på negativlisten Programmering af integration eller tilretningNej"programmering/kodning" er udelukket Produkttekster, SEO-tekster og kampagnerNej"udarbejdelse af indhold herunder SEO tekster o.lign." Drift, support og vedligeholdNejDrift er udelukket Hjælp til at skrive ansøgningenNejUdelukket udtrykkeligt Interne timer hos jer selvNejEgenfinansieringen skal være kontant Læg mærke til den sidste linje. Egenfinansieringen skal være **kontant**: ordningens egen formulering er, at *"det er ikke muligt at medfinansiere med interne timer"*. Det betyder, at et projekt med 150.000 kr. i tilskud kræver, at I selv betaler 150.000 kr. i rigtige penge til rådgiveren. Det er ikke et tilskud, man kan matche med godt arbejde fra bogholderen. ## Derfor er "150.000 kr. til et nyt ERP-system" en misforståelse **Kort svar**For projekter inden for cybersecurity, digital markedsføring og **enkle ERP-løsninger** er loftet 50.000 kr., ikke 150.000 kr. Ordningens egen tekst siger det ordret. De 150.000 kr. er forbeholdt mere sammensatte projekter — typisk systemintegration, dataarkitektur eller en samlet digitaliseringsstrategi — og de dækker stadig kun rådgivningen. Dette er sidens vigtigste punkt, og det er samtidig det, der er sværest at finde på de sider, der sælger ansøgningshjælp. Ordningens egen formulering lyder: *"For projekter inden for cybersecurity, digital markedsføring og enkle ERP-løsninger kan der dog maksimalt opnås 50.000 kr. i tilskud."* Læg de to ting sammen — negativlisten og det lavere loft — og billedet ser anderledes ud end i overskrifterne: - Skal I **skifte til et standard-økonomisystem** og have det sat op, er det et enkelt ERP-projekt. Loftet er 50.000 kr., og installationen og opsætningen er alligevel ikke med. - Skal I **integrere webshop, lager og økonomi**, så ordrer, varenumre og fakturaer flyder uden manuel indtastning, er det systemintegration. Her er loftet 150.000 kr. — men tilskuddet dækker designet af integrationen, ikke kodningen af den. - Skal I **have en digitaliseringsstrategi** for hele virksomheden, med kortlægning, prioritering og en plan for tre år, er det det klassiske 150.000-kroners-projekt. Her ligger næsten hele arbejdet i den støtteberettigede kategori. Konklusionen er ikke, at tilskuddet er værdiløst. Konklusionen er, at det **betaler for tænkearbejdet, ikke for systemet**. Og det er faktisk en fornuftig arbejdsdeling, for i de it-projekter, der går skævt, er det næsten altid tænkearbejdet, der blev sprunget over. En kravspecifikation, der er betalt af staten, er stadig en kravspecifikation, I har. Samme projekt, to budgetter STØTTEBERETTIGET — 50 % dækkes, op til 150.000 kr. Kortlægning af arbejdsgange og data Kravspecifikation og systemvalg Design af integration Opfølgning og gevinstrealisering BETALER I SELV — 100 % egen udgift Licenser og abonnement Hardware Installation og opsætning Programmering Drift og support Tilskuddet følger den øverste række. Den nederste række er virksomhedens egen investering — og er typisk den største af de to. Hvis I i forvejen står med et systemskifte foran jer, er det værd at bruge tilskuddet på det, der plejer at mangle: beslutningsgrundlaget. Vi har beskrevet, hvordan et [skifte af ERP-system](https://jit.nu/erp-skift/) typisk forløber, og hvilke spørgsmål der skal besvares først, i vores gennemgang af [ERP-system til mindre virksomheder](https://jit.nu/erp-system-mindre-virksomheder/). ## Pointmodellen: 7 point ud af 10 — og minus for tidligere tilsagn **Kort svar**Tilsagn gives ikke efter først-til-mølle, men efter en pointscore. Ansøgningen får 0-5 point for projektets potentiale og realiserbarhed, 0-5 point for virksomhedens organisatoriske og økonomiske kapacitet samt jobskabelse, og **0 til minus 3 point for antallet af tidligere tilsagn**. Der kræves mindst 7 point, og tilsagn gives oppefra og ned, indtil puljen er brugt. Det er den del af ordningen, der betyder mest for, om I får pengene — og den, der omtales mindst. Ansøgningerne vurderes på tre kriterier: KriteriumPointHvad det reelt handler om "Potentialet for digitaliseringsprojektet, herunder omstillings- og forretningsmæssige potentiale samt realiserbarhed"**0 til 5**Kan I beskrive gevinsten i tal — sparede timer, kortere leveringstid, færre fejl — og sandsynliggøre, at projektet kan gennemføres på otte måneder? "Virksomhedens organisatoriske og økonomiske kapacitet, samt jobskabelse"**0 til 5**Har I folk og penge til at gennemføre det, og fører projektet til vækst eller nye stillinger? "Antal tidligere tilsagn i Digital"**0 til −3**Har I fået tilskud fra ordningen før, trækkes der fra. Førstegangssøgere har en reel fordel. Regn på det: den maksimalt opnåelige score er **10 point** (5 + 5 + 0), og tærsklen er **7 point**. En førstegangssøger skal altså ramme i gennemsnit 3,5 ud af 5 på begge de positive kriterier. Har virksomheden tidligere fået ét tilsagn og trækkes der ét point fra, skal der 8 point ud af 10 på de to første kriterier — og med det maksimale fradrag på 3 point skal begge kriterier være perfekte for bare at nå tærsklen. Det giver to praktiske konsekvenser. Den første: **har I ikke søgt før, så søg nu**, mens fradraget er nul. Den anden: pointene gives for det, der står i ansøgningen, ikke for det, I har tænkt. Et projekt med et klart regnestykke — "vi indtaster i dag 140 ordrer om ugen manuelt, det tager 11 timer, integrationen fjerner 9 af dem" — scorer på realiserbarhed. En hensigtserklæring gør ikke. ## Sådan skærer I projektet, så den støtteberettigede del er den rigtige **Kort svar**Del projektet i to budgetter: et rådgivningsbudget med analyse, kravspecifikation, integrationsdesign og opfølgning — og et implementeringsbudget med licenser, opsætning, kodning og drift. Søg kun på det første, og sørg for, at projektperioden på **otte måneder** holder. Afrapportering skal ske senest tre uger efter projektperiodens slutdato. Den praktiske fremgangsmåde er den samme, uanset om projektet handler om økonomisystem, webshop eller integration. Rækkefølgen er vigtig, fordi markedsafsøgningen skal ske, **før** der indgås en bindende aftale med rådgiveren. 1**Beskriv problemet i tal**Hvor mange timer går der i dag? Hvor mange fejl? Hvor lang er leveringstiden? Uden tal er der ingen pointscore på potentiale. 2**Skil rådgivning fra udførelse**Læg analyse, kravspecifikation, integrationsdesign og opfølgning i det ene budget. Læg licenser, hardware, opsætning, kodning og drift i det andet. 3**Find en ekstern rådgiver i Rådgiverdatabasen**Rådgiveren skal være godkendt i databasen. Lav markedsafsøgning, og kunne redegøre for valget — der er ingen formkrav til processen, men I skal kunne forklare den. 4**Opret kladden fra 26. oktober**Skriv ansøgningen færdig i kladde, så den kun skal indsendes, når vinduet åbner 9. november kl. 09.00. 5**Planlæg efter otte måneder**Projektperioden er otte måneder fra tilsagnets modtagelse. Et projekt, der reelt tager halvandet år, skal skæres ned til den del, der kan afsluttes og dokumenteres inden for perioden. 6**Saml dokumentationen undervejs**Ved afrapportering kræves fakturaer, betalingsdokumentation, dokumentation for aftaleindgåelsen med rådgiveren samt beskrivelse af aktiviteter, resultater og forventede effekter. Vær særligt opmærksom på trin 5. Otte måneder er kort tid til et samlet ERP-skifte, men rigeligt til den del, tilskuddet alligevel dækker: kortlægning, kravspecifikation, systemvalg og integrationsdesign. Det er endnu et argument for at lade tilskuddet finansiere forarbejdet og lade implementeringen følge efter i eget tempo. ## Hvad koster det jer selv? Tre regneeksempler **Kort svar**Tilskuddet er altid 50 %, så jeres egen kontante andel er lige så stor som tilskuddet. Et rådgivningsforløb på 60.000 kr. koster jer 30.000 kr. Et forløb på 300.000 kr. koster jer 150.000 kr. og udløser det maksimale tilskud. Et enkelt ERP-projekt topper ved 100.000 kr. i rådgivning, fordi tilskuddet her maksimalt er 50.000 kr. ProjekttypeRådgiverudgiftTilskud (50 %)Jeres kontante andelLoft Enkelt ERP-skifte, kravspecifikation og systemvalg100.000 kr.50.000 kr.50.000 kr.**50.000 kr. — nået** Integration mellem webshop, lager og økonomi180.000 kr.90.000 kr.90.000 kr.150.000 kr. Samlet digitaliseringsstrategi og dataarkitektur300.000 kr.150.000 kr.150.000 kr.**150.000 kr. — nået** Bemærk linje ét. Hvis projektet klassificeres som en **enkel ERP-løsning**, er der intet at hente ved at gøre rådgiverforløbet større end 100.000 kr. — tilskuddet stopper ved 50.000 kr. Derfor er klassificeringen af projektet ikke en formalitet, men det, der afgør, hvor stort et forløb der giver mening at sætte op. Og så det, der ikke står i tabellen: licenserne. Et økonomisystem til en mindre virksomhed koster typisk nogle hundrede kroner om måneden — [Admind OFFICE](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) ligger på 345 kr./md. og OFFICE+ på 429 kr./md. Den udgift er ikke støtteberettiget, men den er til gengæld lille i forhold til rådgivningen. Det er omvendt, end de fleste tror, når de går ind i et tilskudsprojekt. 19 %højere værditilvækst per årsværk i virksomheder med et højt digitalt niveau, sammenlignet med virksomheder med et meget lavt digitalt niveau > "Vi begynder nu at se tegningen til et digitalt A- og B-hold i dansk erhvervsliv." Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital, 3. februar 2026 ## Hvorfor puljen findes: SMV’erne skærer ned, mens de store øger **Kort svar**Danske virksomheder forventede samlet at øge it-investeringerne med **5,1 %** i 2026, svarende til cirka 5,5 mia. kr. ud af i alt ca. 111 mia. kr. Men væksten ligger hos de store: virksomheder med over 100 ansatte forventede 6-7 % mere, mens virksomheder med under 50 ansatte forventede at skære ned. Det er første gang i fem år, DI måler så negative forventninger hos SMV’erne. Tilskudspuljen er ikke opstået i et vakuum. DI’s undersøgelse blandt knap 550 virksomheder, gennemført 2.-11. december 2025 og offentliggjort 3. februar 2026, viser et erhvervsliv, der deler sig i to. Samlet set stiger it-investeringerne med **5,1 %** i 2026, men stigningen er koncentreret hos virksomheder med over 100 ansatte, som forventer **6-7 %** mere. Virksomheder med 20-49 ansatte forventer derimod en nedgang på over **2 %**. Danmarks Statistik tegner samme billede på AI-området. I *Nyt fra Danmarks Statistik* nr. 67 af 12. marts 2025 brugte **28 %** af virksomhederne med mindst 10 ansatte kunstig intelligens — op fra 15 % året før. Men fordelingen er skæv: **63 %** blandt virksomheder med mindst 250 ansatte mod **25 %** blandt virksomheder med 10-49 ansatte. **5,1 %**forventet vækst i samlede danske it-investeringer i 2026 (DI, feb. 2026) **6-7 %**forventet vækst hos virksomheder med over 100 ansatte **−2 %**forventet nedgang hos virksomheder med 20-49 ansatte **25 vs. 63 %**AI-anvendelse i virksomheder med 10-49 mod 250+ ansatte (DST, marts 2025) For en mindre virksomhed er det argumentet for at tage puljen alvorligt. Når halvdelen af rådgivningen er betalt, falder prisen på at tage den beslutning, der ellers bliver udskudt endnu et år. Og udskydelsen har en pris, som DI’s tal sætter ord på: forskellen mellem de digitalt stærke og de digitalt svage virksomheder er **19 % i værditilvækst per årsværk** — et tal Digitaliseringsministeriet står bag, og som DI citerer i analysen. Pointene gives for projektbeskrivelsen. Timen med kalenderen og tallene foran sig er den, der afgør scoren. ## Fem fejl der koster tilsagnet **Kort svar**De fem mest almindelige fejl er: at søge til software og licenser i stedet for rådgivning, at bruge interne timer som egenfinansiering, at glemme kravet om **2 årsværk**, at vælge en rådgiver uden for Rådgiverdatabasen, og at beskrive projektet uden tal. Alle fem kan rettes, før ansøgningen indsendes. - **At budgettere systemet med.** Licenser, hardware, opsætning og kodning hører ikke med i ansøgningens budget. Står de der, bliver de skåret fra — og tilskuddet bliver mindre end forventet. - **At regne med interne timer.** Egenfinansieringen skal være kontant. Ordningens formulering er, at det ikke er muligt at medfinansiere med interne timer. - **At overse adgangskravene.** 2 årsværk, ét aflagt årsregnskab og under 50 % offentlige indtægter. Tjek dem, før der bruges timer på en projektbeskrivelse. - **At vælge rådgiveren forkert.** Rådgiveren skal være ekstern og godkendt i Rådgiverdatabasen, og der skal være lavet markedsafsøgning, før der indgås bindende aftale. - **At skrive en hensigtserklæring i stedet for et projekt.** Pointkriteriet handler om "omstillings- og forretningsmæssige potentiale samt realiserbarhed". Det kræver tal, en tidsplan og en beskrivelse af, hvad der konkret ændrer sig. Den fjerde fejl er værd at dvæle ved. Rådgiverkravet betyder, at valget af leverandør ikke er frit, men skal ske blandt godkendte rådgivere — og at I bagefter skal kunne redegøre for, hvorfor det blev den, I valgte. Der er ingen formkrav til markedsafsøgningen, men den skal være gennemført, **inden** den bindende aftale indgås. Står I med en leverandør, I har arbejdet med i årevis, er det derfor det første, der skal afklares: er den pågældende i Rådgiverdatabasen? ## Hvad gør I, hvis I ikke kan søge — eller ikke får tilsagn? **Kort svar**Projektet bliver ikke bedre eller dårligere af tilskuddet. Falder I uden for kravene, eller rammer ansøgningen under 7 point, er den fornuftige vej at skære forarbejdet ned til det, der betaler sig hjem først — typisk én integration eller én arbejdsgang — og gennemføre det uden tilskud. Næste runde åbner i foråret 2027. Puljerne er genkommende. I 2026 var der en forårsrunde i marts og en efterårsrunde i september-november, og mønsteret har ligget fast i flere år. Får I ikke tilsagn i november, er det derfor ikke enden, men en udskydelse på nogle måneder — og pointmodellen straffer ikke en afvist ansøgning, kun et tidligere *tilsagn*. Men der er en ting, der er værd at holde fast i: hvis projektet kun kan bære sig selv med tilskud, er det sjældent det rigtige projekt. De digitaliseringsprojekter, der betaler sig hjem i en mindre virksomhed, gør det typisk på manuelt arbejde, der forsvinder — indtastning af ordrer, afstemning af lager, scanning af bilag. Regnestykket på den slags holder uden tilskud. Tilskuddet gør det bare hurtigere at komme i gang, og giver råd til et ordentligt forarbejde. Skal I under alle omstændigheder i gang, fordi lovgivningen kræver det, er det nyttigt at vide, hvad der venter. Kravene til digital bogføring, filformater og indberetning er strammet flere gange de senere år — vi har samlet dem i gennemgangene af [digital bogføring for enkeltmandsvirksomheder og foreninger](https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/), [SAF-T 2.0 fra 1. januar 2027](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/) og [opbevaring af regnskabsmateriale i skyen](https://jit.nu/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/). Driver I webshop, er [tilgængelighedskravene til webshops](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/) den anden store post, der skal håndteres uanset tilskud. Sådan arbejder vi ## Vi laver forarbejdet, der kan søges tilskud til — og implementeringen bagefter JITS har bygget it-løsninger til danske virksomheder siden 1999 fra Søndersø på Fyn. Vi laver både den analyse, kravspecifikation og integrationsdesign, der er den støtteberettigede del af et digitaliseringsprojekt, og den opsætning og programmering, der ikke er. Det betyder, at I kan få hele projektet gennemført af samme hold — og holde de to budgetter adskilt, som ordningen kræver. Vi starter altid med at regne på, hvad det manuelle arbejde koster i dag. Det tal er både jeres beslutningsgrundlag og det, pointmodellen efterspørger. **Vigtigt forbehold:** om JITS står i Rådgiverdatabasen for den aktuelle runde, skal bekræftes konkret, før I planlægger ansøgningen omkring os. Ring, og vi siger det, som det er — og hjælper med at finde en godkendt rådgiver til den del, hvis det er nødvendigt. 1**Kortlægning**Vi gennemgår arbejdsgange, systemer og datastrømme og sætter timer og fejl på hver enkelt. 2**Kravspecifikation**Hvad systemet skal kunne, hvad det ikke skal, og hvad der skal integreres med hvad. 3**Integrationsdesign**Hvilke data går hvorhen, hvor tit, og hvad sker der, når noget fejler. 4**Implementering**Opsætning, dataflytning, programmering og test — den del I selv betaler. 5**Opfølgning**Måling på de tal, vi startede med. Også den del er støtteberettiget. Systemet bagefter ## Når forarbejdet er på plads, er licensen den mindste post Admind OFFICE er vores økonomi- og administrationssystem til mindre danske virksomheder. Licensen er ikke støtteberettiget — men den er også sjældent det, der afgør projektets økonomi. ### Admind OFFICE 345 kr./md. - Bogføring, fakturering og betalinger - Dansk system, dansk support - Registreret digitalt bogføringssystem - FOB-nr. fob751116 [Se Admind OFFICE](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) Mest valgte ### Admind OFFICE+ 429 kr./md. - Alt i OFFICE - Udvidet lager og ordrestyring - Integration til webshop - Flere brugere [Se alle økonomisystemer](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/) Gratis guide ## Bogføringslovens krav på to sider De fleste digitaliseringsprojekter i en mindre virksomhed starter samme sted: kravene til digital bogføring. Få overblikket over, hvad loven kræver af systemet, af opbevaringen og af dokumentationen — og brug det som udgangspunkt for projektbeskrivelsen. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen opkald, medmindre du selv beder om det. Inden 9. november ## Få jeres projekt skåret, så den støtteberettigede del er den rigtige En halv times samtale afgør typisk, om projektet hører under loftet på 50.000 kr. eller 150.000 kr., og hvilke dele af budgettet der tæller med. Vi regner på, hvad det manuelle arbejde koster jer i dag, og leverer de tal, pointmodellen efterspørger. ✓ **Svar inden for én arbejdsdag** ✓ **Ingen binding** ✓ **Dansk support siden 1999** "Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration." Westwind, Admind-kunde i over 10 år ### Book en gennemgang Vi ringer og gennemgår projektet, kravene og hvilken pulje det hører under. Navn Firma Telefon E-mail Hvad handler projektet om? Book gennemgangen Vi bruger kun oplysningerne til at kontakte dig om projektet. FAQ ## Spørgsmål og svar om tilskud til digitalisering Hvor meget kan vi få i tilskud?50 % af udgiften til en ekstern rådgiver, op til 150.000 kr., hvilket svarer til et samlet rådgiverforløb på 300.000 kr. For projekter inden for cybersecurity, digital markedsføring og enkle ERP-løsninger er loftet dog 50.000 kr. Resten af udgiften skal betales kontant af virksomheden selv. Kan vi få tilskud til selve systemet eller licenserne?Nej. Ordningen dækker rådgivning, ikke indkøb. Software, licenser og hardware er ikke støtteberettiget, og det samme gælder installation, konfigurering, programmering og drift. Tilskuddet betaler for analysen, kravspecifikationen, integrationsdesignet og opfølgningen. Hvornår er fristen for efterårsrunden 2026?Ansøgningsvinduet for digitaliseringspuljen er 9. november 2026 kl. 09.00 til 16. november 2026 kl. 23.55. Kladden kan oprettes online fra 26. oktober 2026. Der er gratis infowebinarer 12., 19. og 27. oktober samt 2. november, alle kl. 11.00-11.30. Er det først-til-mølle?Nej. Ansøgningerne vurderes med en pointmodel, og tilsagn gives til de bedste ansøgninger, som har opnået en score på 7 eller derover. Der gives 0-5 point for projektets potentiale og realiserbarhed, 0-5 point for virksomhedens kapacitet og jobskabelse, og 0 til minus 3 point for antallet af tidligere tilsagn i ordningen. Vi har to ansatte på deltid. Kan vi søge?Kravet er mindst 2 årsværk på ansøgningstidspunktet, ikke 2 personer. To medarbejdere på halv tid er ét årsværk og opfylder derfor ikke kravet. Dertil kommer, at virksomheden skal have aflagt mindst ét årsregnskab. Kan vi bruge vores egne timer som egenfinansiering?Nej. Ordningen siger udtrykkeligt, at egenfinansieringen skal være kontant, og at det ikke er muligt at medfinansiere med interne timer. Et projekt med 150.000 kr. i tilskud kræver derfor, at virksomheden selv betaler 150.000 kr. til rådgiveren. Må vi selv vælge rådgiver?I vælger selv, men kun blandt rådgivere, der er godkendt i Rådgiverdatabasen, og rådgiveren skal være ekstern. Der skal være gennemført markedsafsøgning, før der indgås bindende aftale. Der er ingen formkrav til processen, men virksomheden skal kunne redegøre for sit valg. Hvor lang tid har vi til at gennemføre projektet?Projektperioden er otte måneder fra tilsagnets modtagelse. Afrapporteringen skal indsendes senest tre uger efter projektperiodens slutdato og omfatter fakturaer, betalingsdokumentation, dokumentation for aftaleindgåelsen med rådgiveren samt en beskrivelse af aktiviteter, resultater og forventede effekter. Hvad hvis vi har fået tilskud fra ordningen før?Så trækkes der point fra. Kriteriet "Antal tidligere tilsagn i Digital" giver mellem 0 og minus 3 point, og da maksimumscoren på de to positive kriterier er 10 point og tærsklen er 7, bliver kravene til ansøgningen mærkbart hårdere. En afvist ansøgning giver derimod ikke fradrag. Hvor stor er puljen?Efterårsrundens pulje er på 15 mio. kr. og forventes at række til cirka 150 virksomheder. Det svarer til et gennemsnitligt tilsagn på omkring 100.000 kr., altså under loftet på 150.000 kr. ## Kilder - [Virksomhedsguiden: Digitalisering (rådgivertilskud)](https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/digitalisering-raadgivertilskud/00f2ddc0-76bb-4cb8-b15c-989ed1228c3d/) — Virksomhedsudvikling Danmark og Erhvervshusene, medfinansieret af EU’s Regionalfond. Beløb, adgangskrav, negativliste, pointmodel, puljestørrelse, datoer og afrapporteringskrav. - [DI: Få støtte til eksport, cybersikkerhed og digital udvikling med efterårets SMV-puljer](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/ecommerce/nyhedsarkiv/nyheder/2026/09/fa-stotte-til-eksport-cybersikkerhed-og-digital-udvikling-med-efterarets-smvpuljer) — ansøgningsvinduerne for efterårets tre puljer. - [Dansk Erhverv: SMV-puljer åbner i marts](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/februar/smv-puljer-abner-i-marts-nu-kan-du-fa-stotte-til-digitalisering-cybersikkerhed-og-eksport/) — forårsrundens datoer og beløb. - [DI: Små virksomheder sakker bagud digitalt](https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/presse/arkiv/pressemeddelelser/2026/2/di-sma-virksomheder-sakker-bagud-digitalt--store-virksomheder-driver-it-boomet-i-2026/) — pressemeddelelse 3. februar 2026 med citat fra branchedirektør Andreas Holbak Espersen. - [DI-analyse: It-investeringer i 2026 — moderat fremgang, men voksende SMV-efterslæb](https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2026/2/it-investeringer-i-2026-moderat-fremgang-men-voksende-smv-efterslab/) — undersøgelse blandt knap 550 virksomheder, gennemført 2.-11. december 2025. - [Danmarks Statistik, Nyt nr. 67 af 12. marts 2025: Flere virksomheder anvender kunstig intelligens](https://www.dst.dk/nyt/55352) — AI-anvendelse fordelt på virksomhedsstørrelse. Siden er skrevet 5. oktober 2026. Beløb, frister og vilkår er kontrolleret mod Virksomhedsguidens ydelsesside samme dag. Puljernes vilkår kan ændres fra runde til runde — kontrollér altid datoer og beløb på Virksomhedsguiden, før I søger. Denne side er vejledning, ikke en garanti for tilsagn. ## Tilskuddet betaler for forarbejdet. Forarbejdet er det, der plejer at mangle. 50 % af rådgivningen, op til 150.000 kr., og et vindue på syv dage i november. Vi hjælper med at skære projektet, så den støtteberettigede del er den rigtige — og med implementeringen bagefter. [Book en gennemgang](#kontakt) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Ansøgningsvindue 9.-16. november 2026[Book gennemgang](#kontakt) --- ## Tilstrækkelig AI-kompetence: hvad artikel 4 kræver — og hvordan I dokumenterer det Source: https://jit.nu/ai-kompetence-krav-artikel-4-dokumentation/ *Loven kræver ikke et kursusbevis — men den kræver, at I kan vise noget. De tre lag i AI-kompetence og de fire papirer, et tilsyn vil spørge om.* AI og sikkerhed · Artikel 4 # Tilstrækkelig AI-kompetence: hvad artikel 4 kræver — og hvordan I dokumenterer det Kravet har været gældende siden 2. februar 2025, det gælder uanset hvor ufarligt AI-værktøjet ser ud, og det er ikke et kursusbevis, der skal på plads. Det er fire papirer. Denne artikel er skrevet til den HR- og ledelsesansvarlige i en virksomhed med **50–99 ansatte** — med konkrete rækker til de andre størrelser, til direktionen og til bestyrelsen. [Book en gennemgang](#gennemgang) [Tag hurtig-testen](#test) **✓ IT-partner siden 1999** **✓ Søndersø på Fyn** **✓ Ingen bindingsperiode på rådgivning** Hurtig-test ### Fire spørgsmål, et tilsyn vil stille Kan I svare ja til alle fire, er I længere fremme end de fleste danske virksomheder på jeres størrelse. 1Har I en **liste** over de AI-værktøjer, der faktisk bruges i huset — også de gratis? 2Kan I vise, **hvem** der er blevet instrueret, **hvornår** og **i hvad**? 3Står der et sted, hvilke opgaver værktøjerne **ikke** må bruges til? 4Er AI-brugen **protokolleret** som et risikostyringspunkt hos ejeren eller bestyrelsen? [Få de fire papirer på plads](#gennemgang) Der er en bestemt type samtale, vi har haft mange gange det seneste halve år. En HR-chef eller en administrationschef ringer, fordi en kunde, en revisor eller et forsikringsselskab har spurgt, om virksomheden lever op til AI-forordningen. Og så går samtalen i to retninger på samme tid: den ene handler om højrisikosystemer, bilag III og 2027 — alt det, der ikke er relevant endnu. Den anden handler om det, der har været gældende i halvandet år, og som næsten ingen har på papir: **artikel 4 om AI-kompetence**. Artikel 4 er en af de to bestemmelser i [AI-forordningen](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/), der trådte i kraft allerførst — 2. februar 2025, sammen med forbuddene i artikel 5. Den er kort, den indeholder ingen tjekliste, og den nævner ikke et eneste kursus ved navn. Det er præcis derfor, den driller: der er ikke noget at købe sig fri af, og der er ikke noget bevis at hænge på væggen. Der er kun et krav om, at de mennesker, der bruger AI på jeres vegne, ved nok til at gøre det ansvarligt — og en forventning om, at I kan gøre rede for det. Denne artikel gør tre ting. Den forklarer, hvad der faktisk står i artikel 4, og hvad de danske myndigheder siger om den. Den oversætter "tilstrækkeligt niveau" til noget, man kan beslutte på et møde. Og den viser, hvilke fire stykker papir der i praksis udgør dokumentationen — for en virksomhed med 50–99 ansatte, og for de størrelser, der ligger over og under. ## Hvad står der egentlig i artikel 4? **Kort svar**Artikel 4 pålægger udbydere og idriftsættere af AI-systemer at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos deres personale og andre, der håndterer systemerne på deres vegne. Kravet gælder fra 2. februar 2025, og det gælder uanset risikoniveau. Forordningen siger ikke, hvordan det skal gøres. Artikel 4 er et enkelt stykke tekst. Den pålægger udbydere og idriftsættere at træffe foranstaltninger, der så vidt muligt sikrer et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos personalet og andre personer, der beskæftiger sig med driften og anvendelsen af AI-systemer på deres vegne. Der skal tages hensyn til de pågældendes tekniske viden, erfaring, uddannelse og oplæring, til den sammenhæng systemerne bruges i, og til de personer eller grupper, systemerne anvendes på. Det er hele bestemmelsen. Der er ingen timetal, ingen pensumliste, ingen certificeringsordning og ingen skabelon. Og netop fordi den er så åben, er det værd at starte med at slå fast, hvad den *ikke* siger — for det er der, de fleste misforståelser ligger. ### Den gælder også, når AI'en er "harmløs" Den mest udbredte fejlslutning er, at artikel 4 kun gælder højrisikosystemer. Det gør den ikke. Digitaliseringsstyrelsen skriver det så direkte, som en myndighed kan: **"Der skelnes altså ikke mellem grader af risiko i AI-systemer."** Styrelsens FAQ gentager pointen i en lidt anden form — artikel 4 "skelner ikke mellem, hvilken risiko der er forbundet med anvendelsen af det enkelte AI-system". I praksis betyder det, at en marketingmedarbejder, der bruger en sprogmodel til at skrive produkttekster, er omfattet på samme måde som en ingeniør, der drifter et højrisikosystem. Omfanget af det, I skal gøre, skal derimod stå i et rimeligt forhold til risikoen — men selve forpligtelsen tænder ikke først ved en bestemt risikogrænse. ### Den gælder idriftsættere — og det er jer Langt de fleste danske små og mellemstore virksomheder er **idriftsættere**, ikke udbydere. I køber et værktøj, I ikke selv har bygget, og bruger det erhvervsmæssigt. Digitaliseringsstyrelsens hovedvejledning om artikel 5 beskriver idriftsætteren som den, der anvender systemet "under sin myndighed" — og gør samtidig opmærksom på, at **en idriftsætter kan blive udbyder ved "væsentlige ændringer"**. Har I sat jeres eget navn på en chatbot eller bygget oven på en model, så stop op og læs artikel 3, nr. 3 igen, inden I læser videre her. Rollen afgør meget mere end artikel 4. ### Datoen er vigtigere, end den ser ud 2. februar 2025 er ikke en "blev vedtaget"-dato. Det er den dato, hvor forpligtelsen begyndte at gælde. Dansk håndhævelse kom til den 2. august 2025, da [lov nr. 467 af 14. maj 2025](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467/pdf) trådte i kraft. Og fra 2. august 2026 begyndte de nationale markedsovervågende myndigheder at kunne føre tilsyn efter de nationale gennemførelseslove. Med andre ord: perioden, hvor man kunne regne med, at ingen ville spørge, er slut. Datoerne i AI-forordningen, som de ligger efter Digital Omnibus for AI DatoHvad gælderBetyder det noget for jer nu? **2. februar 2025**Artikel 4 (AI-kompetence) og artikel 5 (forbudte praksisser)**Ja — det er denne artikels emne.** 2. august 2025Dansk håndhævelse (lov nr. 467) og kapitel V om AI-modeller til almen brugJa. Før den dato var der ingen danske sanktioner. 2. august 2026Artikel 50 om gennemsigtighedJa, hvis I har chatbot, AI-telefoni eller AI-genereret indhold. **2. december 2026**Mærkning efter artikel 50, stk. 2 for systemer, der var i omsætning *før* 2. august 2026 — plus nye artikel 5-forbudJa, hvis I købte værktøjet tidligt. Fristen er tæt på. 2. december 2027Højrisikosystemer, bilag IIISjældent. Det er her HR-screening og kreditvurdering lander. 2. august 2028Højrisiko i produkter, bilag IKun hvis I producerer udstyr med indbygget AI. Kilderne til datoerne er Digitaliseringsstyrelsens egen AI Omnibus-side, Dansk Standard og Poul Schmith. Bemærk, at styrelsens ældre FAQ-afsnit om datoer delvist er skrevet før omnibussen — de nye datoer står i kildelisten nederst. ## Hvem skal have kompetencen — og hvem tæller med? **Kort svar**Alle, der håndterer eller anvender AI-systemer på virksomhedens vegne. Det omfatter medarbejdere i alle funktioner, ikke kun IT, og det omfatter freelancere, eksterne konsulenter og vikarer, der bruger AI i jeres navn. Omvendt skal kompetencen tilpasses rollen — ikke alle skal vide det samme. Artikel 4 taler om personalet og "andre personer, der beskæftiger sig med driften og anvendelsen af AI-systemer på deres vegne". Den sidste halvdel af sætningen er den, der overraskes over. Dansk Industri formulerer det sådan, at kravet gælder bredt — ikke kun for udviklere og dataspecialister, men også for slutbrugere som HR-medarbejdere, sælgere og kundeservicemedarbejdere — og at eksterne konsulenter og freelancere skal med i træningsinitiativerne, hvis de bruger AI på virksomhedens vegne. For en virksomhed med 50–99 ansatte betyder det typisk, at listen over omfattede personer er længere end listen over ansatte. Bogholderen, der bruger en sprogmodel til at udkaste rykkerbreve, er omfattet. Den eksterne markedsføringskonsulent, der leverer AI-genereret annoncetekst i jeres navn, er omfattet. Og den studentermedhjælper, der har fundet sit eget værktøj, fordi det var hurtigere end det godkendte, er både omfattet og et symptom — det er den situation, vi har beskrevet i artiklen om [skygge-AI og kundedata](https://jit.nu/skygge-ai-medarbejdere-kundedata/). ### Tre grupper, tre niveauer I praksis er det en dårlig idé at give alle den samme oplæring. Dels fordi det er spild af tid for de fleste, dels fordi en generisk time om "AI og etik" ikke dokumenterer noget om den konkrete brug. Den opdeling, der fungerer bedst hos de kunder, vi har hjulpet, ser sådan ud: - **Alle ansatte — grundniveau.** Hvad må aldrig indtastes, hvilket værktøj er det godkendte, hvem spørger man, og hvorfor en sprogmodel kan tage fejl med fuld overbevisning. Tidsforbrug: en halv time, på et personalemøde, med referat. - **Rutinebrugere — anvendt niveau.** De 10–20 personer, der bruger AI dagligt. Her skal det handle om de konkrete værktøjer: hvilke opgaver de må bruges til, hvilke de ikke må bruges til, hvordan output kontrolleres, og hvad man gør, hvis man kommer til at indtaste noget forkert. Tidsforbrug: en til to timer, gentaget årligt. - **Ansvarlig og ledelse — beslutningsniveau.** Én navngiven person plus direktionen. Rollen pr. system (idriftsætter eller udbyder), databehandleraftalerne, hændelsesvejen og rapporteringen opad. Tidsforbrug: en halv dag én gang, derefter et kvartalspunkt. Bemærk, at ingen af de tre niveauer kræver en ekstern certificering. Det kommer vi tilbage til. DE TRE LAG I AI-KOMPETENCE Teknologiske Hvordan systemet er bygget: datakilder, behandling og hvordan svaret bliver til. • Hvorfor den kan tage fejl • Hvad der sker med input • Gratis- kontra erhvervsplan ALLE ANSATTE Praktiske Hvordan systemet skal bruges, til hvilke opgaver, og med hvilke forbehold. • Godkendt værktøj og vej • Kontrol af output • Hvad man gør ved fejl RUTINEBRUGERE Etiske At kunne se og forholde sig til databeskyttelse, gennemsigtighed og bias. • Persondata som input • Oplysning til modtageren • Skæv behandling af folk ANSVARLIG OG LEDELSE Digitaliseringsstyrelsens vejledning om AI-færdigheder peger på tre typer færdigheder — teknologiske, praktiske og etiske — men fastsætter intet pensum. Fordelingen på de tre grupper er vores egen anbefaling, baseret på hvad der kan gennemføres i en virksomhed med 50–99 ansatte. ## Hvad betyder "tilstrækkeligt niveau" i praksis? **Kort svar**Ingen myndighed har fastsat et niveau. I skal selv vurdere det ud fra tre ting: medarbejdernes tekniske viden, erfaring og uddannelse, den sammenhæng systemet bruges i, og de personer eller grupper, systemet anvendes på. Vurderingen er selve arbejdet — og den skal skrives ned. Digitaliseringsstyrelsen er helt åben om, at niveauet ikke er defineret: "Det er ikke specificeret i lovgivningen", hvilke tiltag der kræves, og hver organisation skal vurdere, hvad der er tilstrækkeligt i netop dens kontekst. Det lyder som en undvigelse, men det er faktisk en gave. Det betyder, at en veldokumenteret vurdering, der passer til jeres virksomhed, er stærkere end et dyrt standardkursus, der ikke gør. De tre hensyn i artikel 4 kan oversættes til tre spørgsmål, man kan stille på et ledelsesmøde og besvare på en halv time: - **Hvem bruger det, og hvad ved de i forvejen?** En gruppe med teknisk baggrund har brug for noget andet end et lager eller en kantine. Svaret skal stå i jeres egne ord — ikke i et kursuskatalog. - **Hvad bruges det til?** Udkast til et internt notat er en anden kontekst end et svar, der sendes direkte til en kunde, og en helt anden end noget, der indgår i en afgørelse om et menneske. - **Hvem rammer det?** Dette er det hensyn, der oftest glemmes. Hvis AI-brugen berører ansøgere, patienter, børn eller medarbejdere, stiger kravet til oplæringen — også selvom systemet ikke er højrisiko endnu. Dansk Standard har udgivet **DS/PAS 2500-4:2025, "Kunstig intelligens — Del 4: AI-færdigheder"**, som er skrevet specifikt til idriftsættere — altså organisationer, der bruger et AI-system, de hverken har udviklet eller fået udviklet til eget formål. Den bygger på vejledning fra Europa-Kommissionen og Digitaliseringsstyrelsen, og den siger selv ligeud, at den hjælper organisationer i gang, men ikke garanterer fuld overholdelse af artikel 4 — implementeringen "skal ske internt i hver organisation". Den er et godt sted at starte, hvis man vil have en struktureret ramme at hænge sin egen vurdering op på. ## Loven kræver ikke et kursusbevis — men den kræver, at I kan vise noget **Kort svar**Der er ingen generel pligt til at skaffe en ekstern certificering, og artikel 4 opregner ingen dokumenter. Men når en myndighed, en kunde eller et forsikringsselskab spørger, er det jeres eget papir, der afgør sagen. Fire stykker papir dækker behovet: listen, vurderingen, referatet og protokolteksten. Lad os få det største spørgsmål af vejen først. Nej, I skal ikke købe et certifikat. Europa-Kommissionens spørgsmål-og-svar om AI-færdigheder, som advokatfirmaet DLA Piper har gennemgået, lander på, at der ikke er nogen generel forpligtelse for organisationer til at opnå ekstern certificering — men at kravet til gengæld er bindende og kan håndhæves, og at omfanget af tiltagene skal være proportionalt med risikoen i den konkrete anvendelse. Kommissionen driver samtidig en samling af eksempler, *Living Repository of AI Literacy Practices*, som er inspiration og ikke et krav. Og nej, artikel 4 nævner ikke et eneste dokument ved navn. Hverken Digitaliseringsstyrelsens vejledning eller styrelsens side om AI-færdigheder siger noget om, hvordan man dokumenterer. Det betyder **ikke**, at dokumentation er valgfri — det betyder, at I selv bestemmer formen. Dansk Industri anbefaler i sin vejledning at gennemføre og dokumentere træningen, så man kan vise "hvem der har modtaget træning og i hvad". Det er den praktiske minimumsstandard. ### De fire papirer Efter at have hjulpet et antal kunder gennem denne øvelse er vores erfaring, at fire dokumenter dækker både artikel 4 og det meste af det, en kunde eller en revisor spørger om. Ingen af dem behøver være lange. - **Listen.** Hvilke AI-værktøjer bruges i huset, af hvem, til hvad, og på hvilken abonnementsform. Også de gratis. Dateret. Det er grundlaget for alt det andet, og det er det punkt, hvor virksomheder oftest bliver overraskede over deres eget svar. - **Vurderingen.** En halv side pr. værktøj eller pr. gruppe: hvem bruger det, hvad ved de i forvejen, hvad bruges det til, hvem berøres — og hvad vi derfor har besluttet, at oplæringen skal indeholde. Det er den, der svarer på ordet "tilstrækkeligt", og det er den, de fleste springer over. - **Referatet.** Dato, deltagerliste, emne, varighed. En halv times instruktion på et personalemøde med et referat er bedre dokumentation end et e-læringskursus, ingen kan huske at have taget. Tag referatet for de eksterne også. - **Protokolteksten.** Ét afsnit i direktions- eller bestyrelsesreferatet, der viser, at AI-brugen er behandlet som et risikostyringsemne, med en dato for næste gennemgang. Det er her selskabsloven kommer ind — se næste afsnit. Bemærk rækkefølgen. Den er ikke tilfældig: uden listen kan vurderingen ikke laves, uden vurderingen ved man ikke, hvad referatet skal handle om, og uden de tre første har bestyrelsen intet at protokollere. Vi har set flere virksomheder begynde med punkt fire, fordi det var det, revisoren spurgte til — og så stå med en protokoltekst, der ikke kunne underbygges. DOKUMENTATIONSSPORET 1 Listen Hvad bruges faktisk? 2 DAGE 2 Vurderingen Hvad er tilstrækkeligt her? EN HALV DAG 3 Referatet Hvem fik hvad, og hvornår? EN HALV TIME 4 Protokollen § 115, nr. 2 er lukket ET AFSNIT De fire papirer i rækkefølge. Samlet tidsforbrug for en virksomhed med 50–99 ansatte: cirka tre arbejdsdage, fordelt over fem uger. Ingen af trinene kræver indkøb af software. ### Hvad der er realistisk på jeres størrelse Artikel 4 er den samme for alle, men hvad der er "tilstrækkeligt", afhænger af konteksten — og størrelsen er en del af konteksten. Tabellen nedenfor er vores anbefaling, ikke en myndighedsnorm. Rækken for 50–99 ansatte er den, denne artikel er skrevet til. Dokumentationsniveau efter størrelse og rolle — JITS' anbefaling MålgruppeDet, der er tilstrækkeligtDet, I kan vente med **Indehaver, 1–9 ansatte**Listen på én side og en mundtlig gennemgang med en dateret note om, hvem der var med. Vurderingen kan stå i tre linjer under listen.Rollebeskrivelser, formelle kompetenceplaner og årlige opfriskninger. Det kommer, når I bliver flere. **10–49 ansatte**Listen, en halv side vurdering, og en halv times instruktion med referat og deltagerliste. Én navngiven kontaktperson.Opdeling i tre kompetenceniveauer. Start med ét niveau for alle og ét for de daglige brugere. **50–99 ansatte ← denne artikel**Alle fire papirer. Tre kompetenceniveauer. Vurdering pr. værktøjsgruppe. Årlig opfriskning og en fast dækning af nyansatte i onboarding. Eksterne med på referatet.Egen modelvalidering og tekniske audits. Det hører til højrisikosystemer og først til december 2027. **100–200+ ansatte**Alle fire papirer plus et register pr. AI-system med rolle (idriftsætter eller udbyder), en navngiven ansvarlig med mandat, og kvartalsvis afrapportering.Intet af ovenstående. På denne størrelse er alle fire lag relevante, og AI bør være et fast punkt i hændelsesberedskabet. **Direktionen**Godkender vurderingen og politikken med dato og underskrift. Sikrer, at der er afsat tid til instruktionen. Rapporterer opad.At skulle kende værktøjerne teknisk. Direktionens opgave er beslutningen og dokumentationen af den. **Bestyrelsen**Ét protokolleret punkt med listen, rollen og politikken som bilag, plus en dato for næste gennemgang. Grundlaget er selskabslovens § 115, nr. 2.Detaljerne. Bestyrelsen skal kunne se, at der *er* procedurer — ikke selv skrive dem. ## Bestyrelsens ansvar: det er selskabsloven, ikke AI-forordningen **Kort svar**Bestyrelsens pligt følger af selskabslovens § 115, nr. 2, som kræver, at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller. AI-forordningen gør ikke bestyrelsen ansvarlig — men når AI-brugen er blevet en væsentlig risiko, bliver den et § 115-emne. Det løses med ét protokolleret punkt. Dette er det afsnit, der oftest bliver misforstået i begge retninger. Nogle bestyrelser mener, at AI-forordningen ikke vedrører dem, fordi de ikke er idriftsættere personligt. Andre tror, at forordningen pålægger bestyrelsen nye, selvstændige pligter. Begge tager fejl, og svaret ligger i dansk selskabsret. **Selskabslovens § 115, nr. 2** pålægger bestyrelsen i et aktieselskab at påse, "at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller". Nr. 4 i samme paragraf pålægger bestyrelsen at påse, "at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer". Der står intet om kunstig intelligens i nogen af dem, og det behøver der heller ikke. Pointen er, at paragraffen er teknologineutral: når en aktivitet er blevet en væsentlig risiko for selskabet, skal der være procedurer, og bestyrelsen skal påse, at de findes. Og AI-brug *er* blevet en væsentlig risiko i de fleste danske virksomheder, simpelt hen fordi udbredelsen er sket så hurtigt. Dansk Erhvervs analysenotat "Danske virksomheders brug af AI" fra februar 2026 opgør, at **70 pct.** af medlemsvirksomhederne bruger AI-værktøjer mod 44 pct. i 2023, at seks ud af ti bruger ChatGPT eller en anden avanceret sprogmodel, og at tallet er **96 pct.** blandt virksomheder over 250 ansatte og **57 pct.** blandt virksomheder under 10 ansatte. Analytiker Kasper Lynge Jacobsen siger: *"AI er på rekordtid blevet et helt almindeligt arbejdsredskab i danske virksomheder."* **70 %**af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder bruger AI-værktøjer (44 pct. i 2023) **96 %**blandt virksomheder med over 250 ansatte **57 %**blandt virksomheder med under 10 ansatte **2. feb. 2025**datoen hvor artikel 4 begyndte at gælde — ikke en kommende frist Når 70 pct. af virksomhederne bruger værktøjerne, og langt færre har noget på papir, er forskellen mellem de to tal præcis det, en bestyrelse har pligt til at interessere sig for. Det kræver ikke et AI-udvalg eller en strategi. Det kræver et punkt på dagsordenen. ### Protokolteksten, I kan bruge som den står Her er en formulering, der dækker både § 115, nr. 2 og artikel 4, og som kan tilpasses på to minutter. Den forpligter ikke til mere, end den siger: **Forslag til referattekst**"Bestyrelsen gennemgik selskabets anvendelse af AI-værktøjer på grundlag af en dateret oversigt over de værktøjer, der er i brug, og den tilhørende vurdering af medarbejdernes AI-kompetence efter AI-forordningens artikel 4. Bestyrelsen konstaterede, at der er etableret retningslinjer for anvendelsen, at medarbejderne er instrueret, og at der er udpeget en ansvarlig for området. Bestyrelsen anmodede direktionen om at fremlægge en opdateret oversigt ved næste ordinære møde, herunder status på mærkningskravet med frist 2. december 2026." Er der ingen bestyrelse — og det er der ikke i de fleste anpartsselskaber — gør ejeren eller direktøren det samme i et dateret notat. Formen er mindre vigtig end datoen og underskriften. Det er dem, der gør et dokument til en beslutning. ## Hvad sker der, hvis I ikke gør noget? **Kort svar**Der findes ikke et EU-fastsat bødeniveau for artikel 4 — sanktionerne er overladt til medlemsstaterne. Den danske lov nr. 467 giver myndighederne adgang til jeres lokaler uden retskendelse, ret til at kræve alle nødvendige oplysninger, mulighed for påbud og midlertidige forbud, og hjemmel til bødestraf — men loven fastsætter ingen beløb. Lad os være præcise her, for der verserer mange tal på nettet, som ikke hører til artikel 4. De høje bødesatser i AI-forordningen hører til de alvorligste overtrædelser, så som brug af forbudte AI-systemer efter artikel 5. For artikel 4 er der ikke fastsat et EU-dækkende bødeniveau; det er op til medlemslandene at fastsætte sanktioner. Dansk Industri gør samtidig opmærksom på, at risikoen er svær at kvantificere, fordi der endnu ikke findes retspraksis. Den danske lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens trådte i kraft 2. august 2025. Det, der er værd at kende, er ikke bødebeløb — dem fastsætter loven ikke — men beføjelserne: Lov nr. 467 af 14. maj 2025 — de bestemmelser, der betyder noget i praksis BestemmelseIndhold **§ 2**Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen er nationale kompetente myndigheder. Digitaliseringsstyrelsen er bemyndigende myndighed og centralt kontaktpunkt. **§ 3**Afgørelser kan **ikke** indbringes for anden administrativ myndighed. **§ 5**Myndigheden kan kræve alle nødvendige oplysninger. Det er her jeres fire papirer bliver relevante. **§ 6, stk. 1–2**Adgang til erhvervsmæssige lokaliteter **uden retskendelse**, og tekniske undersøgelser af AI-systemer på stedet. **§ 7–8**Afgørelser kan offentliggøres. Der kan gives påbud og midlertidige forbud. **§ 10–11**Bødestraf, juridiske personer efter straffelovens 5. kapitel, forældelsesfrist fem år. Bødeforelæg uden retssag. **Ingen beløb angivet i loven.** I praksis er det ikke bøden, der rammer først. Det er to andre ting. Den ene er **kunderne**: spørgsmål om AI-brug og AI-kompetence er begyndt at stå i leverandørspørgeskemaer, præcis som sikkerhedsspørgsmålene gjorde, da [NIS2 kom til underleverandørerne](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). Den anden er **forsikringen**: policens krav til organisatoriske kontroller kan blive relevante, hvis en hændelse skyldes, at ingen var instrueret — det samme mønster, vi har beskrevet om [cyberforsikring og it-sikkerhedskrav](https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/). Og så er der den tredje, som ikke er juridisk: Datatilsynet oplever en stigning i brud, hvor *"ansatte har brugt persondata fra deres arbejde som input og prompts i værktøjerne"* — ofte uden at arbejdspladsen er klar over det. Manglende AI-kompetence er altså ikke kun en formel mangel. Den er den direkte årsag til en voksende kategori af databrud. ## Sådan gør I det på fem uger **Kort svar**Fem uger, cirka tre arbejdsdage i alt, ingen indkøb. Uge 1 er listen, uge 2 er vurderingen, uge 3 er instruktionen med referat, uge 4 er godkendelsen med dato, og uge 5 er punktet hos bestyrelsen eller ejeren. Rækkefølgen kan ikke byttes om. 1**Uge 1 — lav listen**Spørg hver afdeling, hvilke AI-værktøjer de bruger, også de gratis og også de eksternes. Giv amnesti, så I får sandheden. Skriv navn, værktøj, formål og abonnementsform. Datér den. 2**Uge 2 — skriv vurderingen**En halv side pr. værktøjsgruppe: hvem bruger det, hvad ved de i forvejen, hvad bruges det til, hvem berøres — og hvad oplæringen derfor skal indeholde. Afgør samtidig rollen pr. system: idriftsætter eller udbyder. 3**Uge 3 — instruér og skriv referat**En halv time for alle på et personalemøde, og en til to timer for de daglige brugere. Deltagerliste, dato, emne, varighed. Inviter de eksterne med — eller få deres egen dokumentation. 4**Uge 4 — få direktionens godkendelse**Vurderingen og retningslinjerne godkendes med dato og underskrift. Det er den linje, der gør et notat til en beslutning — og den, der løfter § 115, nr. 4 om direktionens behørige hverv. 5**Uge 5 — sæt punktet på dagsordenen**Protokolteksten fra afsnittet ovenfor, med listen og vurderingen som bilag, og en dato for næste gennemgang. Så er § 115-sporet lukket, og der er noget at vise frem. Og hvis I kun når ét af de fem trin: tag det første. Listen er det eneste trin, der ikke kan laves ud fra skrivebordet, og den er forudsætningen for de fire andre. Vi har endnu ikke lavet en rundtur, hvor ledelsen ikke blev overrasket over mindst ét værktøj på listen. ## Hvor vi kan hjælpe — og hvor I ikke behøver hjælp **Kort svar**Listen, vurderingen og instruktionen kan I godt lave selv, og det er billigere. Vi kommer typisk ind, hvor det bliver teknisk: at få styr på hvilke værktøjer der kan nås fra netværket, at lukke de uhensigtsmæssige veje, og at sikre at det godkendte værktøj er ordentligt sat op i Microsoft 365. Vi skal være ærlige om, hvad der kræver en leverandør, og hvad der ikke gør. De tre første af de fire papirer kan de fleste virksomheder med 50–99 ansatte lave selv på tre dage. Hvis vi skal være med, er det som regel én af fire ting: ● ### En gennemgang af, hvad der faktisk kan nås Listen fra uge 1 er bygget på det, folk husker at sige. En gennemgang af netværket og [hosted firewall](https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/) viser, hvad der reelt bliver brugt. Datatilsynet nævner selv muligheden for at *"blokere offentligt tilgængelige generative AI-værktøjer i arbejdspladsens firewall"*. Vi anbefaler at gøre det *efter* I har et godkendt alternativ — ellers flytter brugen bare til telefonen. ● ### Et ordentligt sat op Microsoft 365 Mange af de værktøjer, folk henter udefra, findes allerede i en version, I betaler for. [Microsoft 365](https://jit.nu/hostinglosninger/microsoft-office-365/) med rigtig adgangsstyring er ofte den hurtigste vej til et godkendt alternativ, der ikke er langsommere end det, folk brugte i smug. ● ### Overvågning af det, der sker bagefter Hvis et værktøj først installeres og derefter gør noget uventet, er det en endpoint-sag. [SentinelOne](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/) og vores øvrige [sikkerhedsydelser](https://jit.nu/service/sikkerhed/) håndterer den del. Dertil online backup, så en fejl kan rulles tilbage og ikke kun beklages. ● ### Rådgivning i forbindelse med en gennemgang Vi sætter os ned med jer og går listen, vurderingen og rollefordelingen igennem, med [informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) som ramme. Det er rådgivning, ikke en pakke, og det afhænger af, hvad gennemgangen viser. Og så er der den del, der ikke handler om regler: hvis I vil bruge AI til noget, der faktisk flytter tid, er vores erfaring, at det sjældent er den generelle chatbot, der gør det. Det er de afgrænsede opgaver, hvor værktøjet kobles til jeres egne data og processer — som i [Admind og ChatGPT](https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/), eller med [AI-agenter](https://jit.nu/ai-agenter/). Men den samtale hører efter de fire papirer, ikke før. ## AI i virksomheden: politik, roller og bestyrelsens ansvar To sider, der kan lægges direkte på et ledelsesmøde: de ti punkter en AI-politik skal indeholde, rollefordelingen mellem direktion og bestyrelse, og den protokoltekst der lukker § 115, nr. 2. Ingen salgstale. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Du kan altid framelde dig, og vi videregiver ikke din adresse. Hvad guiden dækker - De ti punkter i en AI-politik på to sider - Rollefordeling: ejer, direktion, bestyrelse - Færdig protokoltekst til referatet - Tjekliste til artikel 4-dokumentationen 1999IT-partner for danske virksomheder siden JITS ApS sidder i Søndersø på Fyn og har arbejdet med drift, hosting og sikkerhed for danske små og mellemstore virksomheder siden 1999. Vi sælger ikke compliance som produkt — vi hjælper med de tekniske dele og giver rådgivning i forbindelse med en gennemgang. > Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. — Westwind, Admind-kunde i over 10 år Book en gennemgang ## Lad os se på listen sammen En time, hvor vi gennemgår hvilke AI-værktøjer der er i brug hos jer, hvilken rolle I har pr. system, og hvad der skal på papir for at artikel 4 og § 115, nr. 2 er dækket. Vi siger også til, hvis I ikke behøver hjælp. **✓ Ingen binding** **✓ Svar samme hverdag** **✓ +45 63 13 14 13** Navn Firma Telefon E-mail Hvor mange ansatte — og hvad bruger I i dag? Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Oplysningerne bruges kun til at kontakte dig. ## Spørgsmål, vi får hver gang Skal alle medarbejdere på kursus? Nej. Artikel 4 kræver et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos dem, der håndterer eller anvender systemerne — ikke et kursus til alle. For de fleste ansatte i en virksomhed med 50–99 ansatte er en halv times instruktion på et personalemøde, med referat og deltagerliste, både tilstrækkeligt og nemmere at dokumentere end et e-læringskursus, ingen kan huske at have taget. Kræver det en certificering? Nej. Gennemgangen af Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder lander på, at der ikke er nogen generel forpligtelse for organisationer til at opnå ekstern certificering. Omfanget af tiltagene skal derimod være proportionalt med risikoen i den konkrete anvendelse. Dansk Standards DS/PAS 2500-4:2025 er en frivillig ramme, ikke et krav. Gælder det også, når vi kun bruger ChatGPT til at skrive e-mails? Ja. Digitaliseringsstyrelsen skriver direkte, at "der skelnes altså ikke mellem grader af risiko i AI-systemer". Omfanget af det, I skal gøre, må stå i et rimeligt forhold til risikoen — men selve forpligtelsen gælder, så snart I anvender et AI-system erhvervsmæssigt. Til gengæld er "tilstrækkeligt" i det tilfælde ikke særlig meget. Hvad med vores eksterne konsulenter og freelancere? De tæller med, hvis de bruger AI på jeres vegne. Dansk Industri anbefaler, at eksterne konsulenter og freelancere tages med i træningsinitiativerne. I praksis har I to muligheder: inviter dem med til instruktionen, eller få en kort skriftlig bekræftelse af, at de er instrueret i samme rammer. Læg den i mappen sammen med referatet. Hvor stor er bøden, hvis vi ikke har noget på papir? Det kan ingen sige endnu. Der er ikke fastsat et EU-dækkende bødeniveau for artikel 4 — sanktionerne er overladt til medlemsstaterne — og den danske lov nr. 467 fastsætter ingen beløb. Dansk Industri gør opmærksom på, at risikoen er svær at kvantificere, fordi der ikke findes retspraksis. De høje satser, man ser citeret, hører til de alvorligste overtrædelser, først og fremmest forbudte systemer efter artikel 5. Vi er et anpartsselskab uden bestyrelse. Er § 115 så irrelevant? Formelt retter § 115 sig mod bestyrelsen i et aktieselskab. Men indholdet — at der skal være fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller — er den standard, både revisorer, forsikringsselskaber og større kunder måler efter. Har I ingen bestyrelse, laver ejeren eller direktøren samme gennemgang i et dateret notat. Dato og underskrift er det væsentlige. Hvor ofte skal oplæringen gentages? Loven sætter intet interval, men Digitaliseringsstyrelsen slår fast, at organisationen har ansvar for løbende at vedligeholde og opdatere medarbejdernes AI-færdigheder. Dansk Industri foreslår årlige opfriskninger eller korte mikrotræningsmoduler. Værktøjerne ændrer sig hurtigere end reglerne, så en årlig gennemgang plus en fast dækning i onboarding af nyansatte er et rimeligt niveau. Hvad er forskellen på artikel 4 og mærkningskravet 2. december 2026? Artikel 4 handler om, hvad jeres *medarbejdere* skal vide. Artikel 50 handler om, hvad jeres *modtagere* skal oplyses om — at de taler med en chatbot, eller at et billede er AI-genereret. Fristen 2. december 2026 gælder mærkning efter artikel 50, stk. 2 for systemer, der var i omsætning før 2. august 2026. De to krav er uafhængige, men de løses af den samme liste. ## Kilder - [Digitaliseringsstyrelsen: AI-færdigheder](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/reglerne-i-ai-forordningen/ai-faerdigheder/) — hvem er omfattet, de tre typer færdigheder, og at der ikke skelnes mellem grader af risiko. - [Digitaliseringsstyrelsen: Vejledning om AI-færdigheder (januar 2025, PDF)](https://digst.dk/media/zo3davee/ai-faerdigheder-vejledning-feb.pdf) — de fire trin og de tre typer færdigheder. - [Digitaliseringsstyrelsen: FAQ om AI-forordningen](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/faq-om-ai-forordningen/) — artikel 4 skelner ikke efter risiko ved den enkelte anvendelse. - [Digitaliseringsstyrelsen: AI Omnibus](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/) — de gældende anvendelsesdatoer, herunder 2. december 2026. - [Lov nr. 467 af 14. maj 2025 om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467/pdf) — myndigheder, beføjelser og straf. - [Selskabslovens § 115](https://danskelove.dk/selskabsloven/115) — bestyrelsens pligt til at påse procedurer for risikostyring og interne kontroller. - [Dansk Industri: AI Literacy er lovkrav](https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/ai/juridiske-ai-varktojer/ai-literacy/) — hvem er omfattet, anbefalinger og sanktionsbilledet. - [Dansk Standard: DS/PAS 2500-4:2025, Kunstig intelligens — Del 4: AI-færdigheder](https://www.ds.dk/da/download/ds-pas-2500-4-2025) — ramme skrevet til idriftsættere. - [DLA Piper: EU AI Act update — AI Literacy questions and answers](https://www.dlapiper.com/en/insights/publications/2025/05/eu-ai-act-update-ai-literacy-questions-and-answers) — gennemgang af Kommissionens spørgsmål og svar, herunder at ekstern certificering ikke er et generelt krav. - [Datatilsynet: Forhold dig til AI-værktøjer](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/ugens-sikkerhedstip/2024/mar/forhold-dig-til-ai-vaerktoejer) — organisatoriske rammer, brud med persondata som prompts, og firewall-muligheden. - [Dansk Erhverv (februar 2026): Danske virksomheders brug af AI](https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/februar/70-pct.-af-virksomhederne-bruger-nu-ai--men-smverne-risikerer-at-sakke-bagud) — udbredelsestallene. Alle kilder læst og kontrolleret 20. oktober 2026. Artiklen er generel information og ikke juridisk rådgivning. ## Start med listen. Papirerne skriver næsten sig selv bagefter. Artikel 4 har været gældende siden 2. februar 2025, og kravet er ikke et kursusbevis — det er en vurdering, I selv skal lave og kunne vise. Det tager cirka tre arbejdsdage fordelt over fem uger. Vi hjælper gerne med den tekniske del og giver rådgivning i forbindelse med en gennemgang. [Book en gennemgang](#gennemgang) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) Læs også: [AI-forordningen — hvad kræves nu af danske virksomheder](https://jit.nu/ai-forordningen-krav-danske-virksomheder/) · [AI-politik på to sider](https://jit.nu/ai-politik-skabelon-lille-virksomhed/) · [Alle artikler](https://jit.nu/artikler/) Artikel 4-dokumentation på plads? [Book gennemgang](#gennemgang) --- ## Velkommen til JITS ApS – Din komplette løsning Source: https://jit.nu/velkommen-til-jits-aps-din-komplette-loesning/ *JITS ApS leverer komplet webshop-løsning med integreret kasse, økonomisystem og Danmarks bedste indløsningsaftaler. Fuld integration og dansk support.* Er du træt af at jonglere med flere systemer for at få din webshop til at fungere optimalt? Hos JITS ApS forstår vi udfordringen med at integrere kasseløsninger, webshop og økonomisystemer i én samlet løsning, der fungerer problemfrit og effektivt. Vi har designet en løsning, der ikke blot samler alle disse funktioner, men også giver dig de bedste indløsningsaftaler i Danmark. Her er tre måder, vores løsning kan forenkle din hverdag: - **Fuld integration:** Vores systemer arbejder hånd i hånd, hvilket betyder, at du ikke behøver bekymre dig om dataintegration mellem din webshop og dit økonomisystem. - **Effektiv betalingshåndtering:** Med vores indløsningsaftaler sikrer vi, at dine betalingsprocesser er hurtige, sikre og nemme at administrere. - **Dansk support:** Vores team er klar til at hjælpe dig, når du har brug for det, med lokal ekspertise og forståelse for din forretning. Forestil dig en hverdag, hvor du kan fokusere på at vækste din forretning i stedet for at bruge tid på tekniske problemer. Det er, hvad vi tilbyder hos JITS ApS. Er du klar til at tage det næste skridt? [Lær mere](https://jit.nu/bestil-radgivning/) om, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din virksomheds drift. --- ## Velkommen til JITS ApS – Din komplette løsning Source: https://jit.nu/velkommen-til-jits-aps-din-komplette-loesning-2/ *JITS ApS leverer komplet webshop-løsning med integreret kasse, økonomisystem og Danmarks bedste indløsningsaftaler. Fuld integration og dansk support.* Er du træt af at jonglere med flere systemer for at få din webshop til at fungere optimalt? Hos JITS ApS forstår vi udfordringen med at integrere kasseløsninger, webshop og økonomisystemer i én samlet løsning, der fungerer problemfrit og effektivt. Vi har designet en løsning, der ikke blot samler alle disse funktioner, men også giver dig de bedste indløsningsaftaler i Danmark. Her er tre måder, vores løsning kan forenkle din hverdag: - **Fuld integration:** Vores systemer arbejder hånd i hånd, hvilket betyder, at du ikke behøver bekymre dig om dataintegration mellem din webshop og dit økonomisystem. - **Effektiv betalingshåndtering:** Med vores indløsningsaftaler sikrer vi, at dine betalingsprocesser er hurtige, sikre og nemme at administrere. - **Dansk support:** Vores team er klar til at hjælpe dig, når du har brug for det, med lokal ekspertise og forståelse for din forretning. Forestil dig en hverdag, hvor du kan fokusere på at vækste din forretning i stedet for at bruge tid på tekniske problemer. Det er, hvad vi tilbyder hos JITS ApS. Er du klar til at tage det næste skridt? [Lær mere](https://jit.nu/bestil-radgivning/) om, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din virksomheds drift. --- ## Verifikation af modtager: det er jeres stamdata, banken kontrollerer Source: https://jit.nu/verifikation-af-modtager-bogholderi/ *Kontrollen holder navnet i jeres kreditorkort op mod kontohaveren hos modtagerens bank. Sådan rydder I op i stamdata inden 9. juli 2027.* Admind OFFICE · Betalinger og kreditorstamdata # Verifikation af modtager: det er jeres stamdata, banken kontrollerer Fra **9. juli 2027** skal banker i lande uden euro — altså også de danske — tilbyde at kontrollere, om navnet på modtageren passer til kontoen. Kravet står i straksbetalingsforordningen. Men kontrollen sammenligner ikke to ting i banken: den sammenligner **det navn, I har skrevet i kreditorkortet**, med kontohaverens registrerede navn. Er de to ikke ens, får bogholderen en advarsel — på hver enkelt linje i betalingsfilen. [Få jeres kreditorstamdata gennemgået](#demo) [Se oprydningen på seks trin](#oprydning) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Admind OFFICE og OFFICE+ ✓ Søndersø på Fyn Kort svar ## De fire svar I kan få Et opslag skal besvares på højst fem sekunder, og der findes kun fire mulige svar. Kun det første er grønt lys. ✓**Match.** Navnet passer til kontohaveren. Betalingen går videre uden advarsel. ≈**Næsten match.** Navnet er tæt på, men ikke ens — typisk binavn, forkortelse eller stavefejl i kreditorkortet. ✗**Ingen match.** Navn og konto hører ikke sammen. Her skal nogen stoppe op og ringe. ?**Kan ikke kontrolleres.** Modtagerens bank svarede ikke eller er ikke med i ordningen. I ved ikke mere end før. ## Hvad verifikation af modtager er — og hvad den ikke er **Kort svar**Verifikation af modtager (Verification of Payee, VoP) er et opslag, hvor din banks system spørger modtagerens bank, om det navn du har skrevet, hører til den konto du betaler til. Svaret kommer på højst fem sekunder og er et af fire: match, næsten match, ingen match eller kan ikke kontrolleres. Kontrollen er gratis for betaleren, og du kan godkende betalingen alligevel. Indtil nu har en bankoverførsel i praksis været styret af ét tal. Skriver du det rigtige kontonummer og det forkerte navn, går pengene afsted. Skriver du det rigtige navn og det forkerte kontonummer, går pengene også afsted — blot til en anden. Navnefeltet har været til pynt, og det er præcis det hul, svindel med ændrede kontonumre lever af. Verifikation af modtager lukker hullet ved at gøre navnefeltet til data, der bliver kontrolleret. Teknisk er det et opslag mellem to banker: din bank (i reglernes sprog *Requesting PSP*) sender en forespørgsel til modtagerens bank (*Responding PSP*), som svarer, om navnet passer til kontohaveren bag IBAN-nummeret. Den europæiske brancheorganisation European Payments Council, der skriver reglerne for selve ordningen, sætter en klar grænse for, hvor længe det må tage: *„The maximum execution time for the Requesting PSP to get the VOP Response is 5 seconds“*, og helst under ét sekund. Det er vigtigt at forstå, hvad kontrollen **ikke** gør. Den afviser ikke betalingen. Den advarer. Får du „ingen match“, kan du stadig trykke godkend — og hvis du gør, har du selv taget beslutningen. Den afgør heller ikke, om fakturaen er ægte, om varen er leveret, eller om beløbet er rigtigt. Den svarer på ét spørgsmål: hører dette navn til denne konto? ### De fire svar, oversat til bogholderi Svar fra bankenHvad det betyderHvad bogholderen skal gøre **Match**Navn og kontohaver er ens.Ingenting. Betal. **Næsten match**Navnet ligger tæt på, men er ikke identisk. Oftest et binavn, et forkortet navn eller en stavefejl i kreditorkortet.Sammenlign med CVR-registret. Ret kreditorkortet, så det ikke dukker op igen næste måned. **Ingen match**Navn og konto hører ikke sammen. Kan være en gammel konto — eller en svindler.Stop. Ring til leverandøren på et nummer, I selv har fundet. Aldrig på nummeret i mailen. **Kan ikke kontrolleres**Modtagerens bank svarede ikke, kender ikke kontoen eller er ikke med i ordningen.Behandl som før kontrollen fandtes: tjek beløb, bilag og historik manuelt. Danske banker har allerede taget ordlyden i brug. DNB beskriver for eksempel et delvist match som, at *„Det angivne navn stemmer næsten overens med navnet på kontoen tilhørende betalingsmodtageren“*, og advarer ved „ingen overensstemmelse“ om, at pengene kan ende på en konto, der ikke tilhører den modtager, du tror. Den advarsel er værd at læse højt for den, der godkender betalinger: den flytter ansvaret. ## Hvornår rammer kravet en dansk virksomhed? **Kort svar**Kravet står i straksbetalingsforordningen, forordning (EU) 2024/886, som blev offentliggjort 19. marts 2024. Banker i eurolandene har skullet tilbyde verifikation af modtager siden **9. oktober 2025**. For banker i medlemsstater uden euro — herunder Danmark — er fristen **9. juli 2027**. Flere danske banker har dog valgt at slå kontrollen til allerede nu. Det her er stedet, hvor de fleste danske artikler om emnet går galt i byen. De skriver „nu kontrollerer banken modtagerens navn“ og sætter datoen til 9. oktober 2025. Den dato er rigtig — men den gælder banker i eurolandene. Danmark er ikke et euroland, og den danske frist ligger **halvandet år senere**: 9. juli 2027. Det betyder tre ting på én gang, og de tre ting gælder samtidig i dag: - **Betaler I en leverandør i euro til en bank i eurozonen, bliver I kontrolleret nu.** Den tyske, hollandske eller finske bank har haft pligten siden oktober 2025. Jeres navn på betalingen bliver holdt op mod kontohaveren i den anden ende. - **Betaler I i danske kroner til en dansk konto, afhænger det af jeres egen bank.** Nogle danske pengeinstitutter tilbyder allerede verifikation af modtager frivilligt. Andre gør ikke. Ingen af dem er forpligtet før 9. juli 2027. - **Uanset hvad bliver navnefeltet obligatorisk i betalingsfilen.** Det er sket for straksbetalinger allerede. Arbejdernes Landsbank beskriver ændringen pr. 9. april 2025 sådan, at *„Navn på modtager“* bliver et **obligatorisk** felt, at „Tekst til modtagers kontoudskrift“ erstattes af „Formålstekst“, og at „Supplerende tekst til modtager“ bliver „Besked til modtager“ med højst 140 tegn. Virksomheder, der importerer betalingsfiler i det gamle ERH-format, skal rette filerne. Straksbetalingsforordningen: datoerne der gælder for en dansk virksomhed 19.03.2024 Forordningen offentliggjort 09.10.2025 Eurolandes banker skal tilbyde VoP 09.04.2026 Udbydernes indberetning (udskudt) 20.09.2026 VoP-regelsæt version 1.1 i kraft 09.07.2027 Danske banker skal tilbyde VoP Betaler I i euro til en bank i eurozonen, bliver betalingen kontrolleret allerede i dag — uanset jeres egen banks tidsplan. Datoerne i straksbetalingsforordningen. Den danske frist ligger halvandet år efter eurolandenes. Selve ordningen bag kontrollen har også en tidsplan. Det første regelsæt for VoP blev offentliggjort 10. oktober 2024 og dækker alene almindelige SEPA-overførsler og SEPA-straksoverførsler. Version 1.1 har virkning fra **20. september 2026 kl. 03.30 CET**. Og Finanstilsynet udskod i marts 2025 udbydernes første indberetning under forordningen fra 9. april 2025 til **9. april 2026** — et lille, men sigende signal om, at tidsplanen har været presset hele vejen. Sideordnet med EU-sporet arbejder den danske banksektor på en løsning til indenlandske kroneoverførsler. Finans Danmark meldte 23. april 2025, at man har indgået en rammekontrakt med en leverandør på medlemmernes vegne, og at løsningen er ét af 18 initiativer fra sektorens Svindel Task Force fra november 2024. Men den kræver en lovændring først, fordi de nuværende regler om videregivelse af finansielle oplysninger forhindrer bankerne i at udveksle kontohaveroplysninger. Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, siger om tempoet: *„Vi har rykket hurtigt på anbefalingen fra Svindel Task Forcen.“* og om effekten: *„Vores løsning vil være endnu et stærkt våben i kampen mod de kriminelle.“* **Konsekvensen for jer er den samme, uanset hvilket spor der når først i mål:** på et tidspunkt mellem nu og juli 2027 begynder jeres betalinger at blive holdt op mod kontohaverens navn. Og det eneste, I selv kan gøre noget ved, er den ene halvdel af sammenligningen: det navn, I har skrevet. ## Hvorfor det her er et bogholderi-problem, ikke et bankproblem **Kort svar**Kontrollen sammenligner det navn, I har skrevet i kreditorkortet, med kontohaverens registrerede navn hos modtagerens bank. Jeres økonomisystem leverer den ene halvdel af sammenligningen. Er kreditorerne oprettet med kaldenavne, binavne, forkortelser eller gamle firmanavne, får I advarsler på betalinger, der er helt i orden — og så støjer kontrollen i stedet for at beskytte. Her er den pointe, der ikke står nogen steder: **banken kontrollerer ikke sig selv. Den kontrollerer jer.** Når regelsættet taler om det navn, der skal matches, bruger det to kombinationer. Kombination A er **navn plus IBAN** — den almindelige. Kombination B er **IBAN plus en identifikationskode**, defineret som *„a data element, other than the IBAN, which unambiguously identifies the Payment Counterparty“*, med momsnumre, LEI-koder og selskabsregistreringsnumre som eksempler. Kombination B kan kun bruges, når modtageren er en juridisk person, og kun hvis bruger og bank er enige om det. Og for juridiske personer er navnet, der matches, *„the legal or commercial name“*. Læs den sidste sætning igen med et dansk kreditorkartotek for øje. Det juridiske navn er det, der står i CVR. Det er ikke: - „Murer Hansen“, når firmaet hedder *Hansen & Sønner Entreprise ApS* - „Telia“, når fakturaen kommer fra et datterselskab med et andet navn - „Lagerleje Odense“, når det er et binavn under et holdingselskab - „EL-Centret (Peter)“, hvor nogen har skrevet kontaktpersonen ind i firmanavnet for at kunne finde kreditoren igen - Det gamle navn fra før leverandøren blev købt, fusioneret eller omdøbt Alle fem eksempler er helt normale i et kreditorkartotek, der er vokset over femten år. Alle fem giver „næsten match“ eller „ingen match“, når kontrollen går i luften. Og her er problemet: en bogholder, der får ni advarsler om måneden på betalinger, der viser sig at være helt i orden, holder op med at læse den tiende. Det er den klassiske alarmtræthed, og den er farligere end ingen kontrol, fordi den giver en falsk tryghed. Hvor navnet kommer fra — og hvor sammenligningen sker 1. Jeres ERP Kreditorkort: navn + konto 2. Jeres bank Sender opslaget (Requesting PSP) 3. Modtagerens bank Sammenligner med kontohaverens navn 5 sek. maksimal svartid, helst under ét sekund DE FIRE SVAR Match Navnet passer. Betal. Næsten match Ret kreditorkortet, så det ikke gentages. Ingen match Stop. Ring på et nummer, I selv har fundet. Kan ikke kontrolleres Tjek manuelt, som I gjorde før. Kun trin 1 kan I selv gøre noget ved. Det navn, der bliver sammenlignet, er det navn, nogen engang skrev i kreditorkortet — ikke det navn, banken kender. Opslaget går fra jeres økonomisystem via jeres bank til modtagerens bank. Sammenligningen sker i den anden ende — men input kommer fra jeres stamdata. ## Fire steder jeres stamdata smider et falsk alarmsignal **Kort svar**De fire hyppigste kilder til falske advarsler er binavne og kaldenavne i kreditorkortet, kontaktpersoner skrevet ind i firmanavnet, gamle firmanavne efter fusion eller navneskift, og factoring eller inkasso, hvor pengene lovligt skal til en tredjepart. Alle fire kan ryddes op på forhånd — og det er langt billigere end at gøre det, mens betalingskørslen venter. Kilde til advarselSådan ser det ud i praksisSvar fra bankenRettelsen **Binavn eller kaldenavn**Kreditoren hedder „Lagerleje Odense“, men kontohaveren er holdingselskabet.Næsten match eller ingen matchSkriv det juridiske navn fra CVR i navnefeltet. Flyt kaldenavnet til søgefeltet eller et alias. **Kontaktperson i firmanavnet**„EL-Centret (Peter)“ eller „Revisor — Mette“.Næsten matchFlyt navnet til kontaktfeltet. Navnefeltet er ikke et notefelt længere. **Gammelt firmanavn**Leverandøren er fusioneret eller omdøbt, men kreditorkortet er fra 2016.Ingen matchSamkør kreditorkartoteket mod CVR på CVR-nummeret, ikke på navnet. **Factoring eller inkasso**Fakturaen er fra leverandøren, men kontoen tilhører et factoringselskab.Ingen match — helt korrektOpret factoringselskabet som sin egen betalingsmodtager, og noter aftalen på kreditoren. Den fjerde række er den vigtigste at forstå, fordi den er den eneste, hvor „ingen match“ er det **rigtige** svar. Når en leverandør har solgt sit tilgodehavende, skal pengene til en anden end den, der har leveret varen. Det ligner svindel, og det er det ikke — men det er også præcis den historie, en svindler fortæller: *„vi har skiftet bank, brug venligst denne konto fremover“*. Den eneste måde at skelne er en ringerunde på et nummer, I selv har fundet. Oprydningen er i praksis en datavask af kreditorkartoteket. I et system som [Admind OFFICE](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) ligger CVR-nummeret allerede på kreditoren, så opgaven er at trække listen ud, hente de juridiske navne på CVR-numrene og rette de linjer, der ikke stemmer. Det er et par timers arbejde på et kartotek med nogle hundrede kreditorer — og det tager ét kvartal at gøre det samme, hvis man venter, til advarslerne kommer én ad gangen midt i en betalingskørsel. ## Må en virksomhed fravælge kontrollen? **Kort svar**Ja. Reglerne giver betalere, der ikke er forbrugere, mulighed for at fravælge verifikation af modtager — og tilvælge den igen senere. Det er tiltænkt virksomheder, der sender mange betalinger ad gangen. Men fravælger I kontrollen, står I alene med ansvaret, når en faktura viser sig at have et nyt kontonummer. Den rigtige løsning er at rydde op i stamdata, ikke at slukke advarslen. Det her er den detalje, der kommer til at koste danske virksomheder penge, og den står ikke i en enkelt dansk artikel om emnet. Kontrollen er gratis for betaleren. Betaleren kan godkende betalingen alligevel efter en advarsel. Og **betalere, der ikke er forbrugere, kan fravælge tjenesten** — en undtagelse, der er skrevet ind, fordi en virksomhed med en betalingsfil på 400 linjer ikke kan sidde og klikke sig gennem 400 advarsler. Problemet er, at undtagelsen bliver den nemme udvej. Den første måned med kontrollen giver støj, fordi stamdata er, som de er. Nogen bliver træt af støjen og klikker kontrollen fra. Og dermed har virksomheden fjernet den ene mekanisme, der ville have fanget svindlen med det ændrede kontonummer — frivilligt, og uden at nogen beslutning blev skrevet ned. Vores anbefaling er enkel og kedelig: **fravælg ikke kontrollen. Ryd op i stamdata i stedet.** Hvis I har brug for at fravælge den midlertidigt for at komme gennem en lønkørsel eller en stor leverandørbetaling, så skriv i bogføringsmaterialet hvem der besluttede det, hvornår, og hvornår den blev slået til igen. Det er den slags note, en revisor og et forsikringsselskab begge kommer til at spørge om. Og så er der det, kontrollen under ingen omstændigheder kan: den kan ikke se, om fakturaen er ægte. Et korrekt navn på en korrekt konto hos en leverandør, I aldrig har handlet med, giver et pænt grønt match. Fakturakontrollen skal stadig ligge i økonomisystemet — i godkendelsesflowet, i matchet mod ordre og i [den automatiske bogføring](https://jit.nu/automatisk-bogfoering-guide-2026/), der sætter fakturaen op mod det, der faktisk er købt. ## Hvad svindlen koster — og hvad kontrollen faktisk stopper **Kort svar**Danske privatkunder blev i 2025 forsøgt svindlet for **548 mio. kr.**, og svindlerne slap af sted med omkring **280 mio. kr.** fordelt på 3.118 sager. Antallet af sager falder, men beløbet per sag stiger. Verifikation af modtager rammer én af de tre typer virksomhedssvindel, Finans Danmark beskriver: den, hvor svindleren oplyser, at leverandørens kontonummer er ændret. **548 mio.**kr. forsøgt svindlet fra danske privatkunder i 2025 — højeste niveau i tre år **280 mio.**kr. faktisk tab i 2025, fordelt på 3.118 sager **3.118**sager med tab i 2025, mod 3.740 i 2024 og 4.666 i 2023 **5 sek.**maksimal svartid på et opslag, helst under ét sekund Tallene kommer fra Finans Danmarks opgørelse fra 3. april 2026 og handler om privatkunder. Udviklingen er værd at se på alligevel, fordi den siger noget om, hvordan svindlen flytter sig: **antallet af sager falder, mens beløbene stiger**. Tabet gik fra 222 mio. kr. i 2023 over 230 mio. kr. i 2024 til 280 mio. kr. i 2025, mens sagstallet faldt fra 4.666 til 3.118. Svindlerne rammer færre, men større. Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør i Finans Danmark med ansvar for digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab, kalder dem *„skruppelløse kriminelle“*, der udnytter folks grundlæggende tillid til andre mennesker. Den samme mekanisme — tillid som angrebsflade — er grundlaget for virksomhedssvindel. Finans Danmark beskriver tre typer, og de er værd at holde adskilt, fordi verifikation af modtager kun virker mod én af dem: 👤 ### Direktørsvindel En bedrager udgiver sig for at være en ledende person og får en medarbejder til at lave en uautoriseret overførsel. Typisk internationale betalinger til banker uden for Europa, og medarbejderen bliver bedt om at springe de normale godkendelsesprocedurer over — ofte mens direktøren er bortrejst. **Kontrollen hjælper delvist:** advarslen kommer, men medarbejderen er netop sat under pres for at ignorere den. 💳 ### Ændret kontonummer Svindleren udgiver sig for at være en leverandør og oplyser, at bankoplysningerne er ændret. Pengene går til en rigtig faktura — blot til den forkerte konto. **Det er her kontrollen rammer plet:** navnet, I har i kreditorkortet, passer ikke til kontohaveren bag det nye kontonummer. 📄 ### Fakturasvindel Virksomheden modtager fakturaer for varer eller ydelser, den aldrig har købt — typisk på mindre beløb, der glider gennem godkendelsen. **Kontrollen hjælper ikke:** svindleren ejer sin egen konto, så navn og konto stemmer perfekt. Her er det matchet mod ordre og leverance i økonomisystemet, der er værnet. Et forbehold om tallene, som Finans Danmark selv noterer: opgørelser fra 1. halvår 2023 og frem bygger på indberetninger fra **alle** organisationens medlemmer, mens tal til og med 2. halvår 2022 er et beregnet sektorniveau ud fra en stikprøve, der dækkede omkring 47 % af kundeaftalerne. Sammenligninger over det skift skal altså læses med varsomhed. Den praktiske lære af de tre typer er, at verifikation af modtager er ét lag. Mailen, der bærer den falske besked om et nyt kontonummer, er et andet lag — og den slags mail bliver markant sværere at sende i jeres navn, når [SPF, DKIM og DMARC er sat rigtigt op på jeres domæne](https://jit.nu/spf-dkim-dmarc-fakturamails/). Og hvis det går galt alligevel, er det jeres [cyberforsikrings sikkerhedskrav](https://jit.nu/cyberforsikring-it-sikkerhedskrav/), der afgør, om tabet bliver dækket. ## Massebetalinger: det praktiske problem med 400 linjer **Kort svar**Et VoP-opslag skal besvares inden fem sekunder. En betalingsfil med hundredevis af linjer kan derfor ikke kontrolleres linje for linje i et flow, hvor nogen venter. Regelsættet tillader, at bruger og bank aftaler at sende flere forespørgsler som et samlet bulk-opslag — men det kræver en aftale med banken, og det kræver, at navnefeltet i filen er fyldt korrekt ud. Det er her, teori og hverdag støder sammen. En lønkørsel eller en månedlig leverandørbetaling er ikke én betaling, men en fil. Regelsættet har tænkt over det og åbner for, at *„the Requester and the Requesting PSP may agree to exchange several Requests as single items or as a bulk VOP Request“* — altså at opslagene kan sendes samlet, hvis I og banken aftaler det. Men „hvis I aftaler det“ er den vigtige del. Tre ting skal være på plads, før en betalingsfil kan køre igennem uden at stå stille: - **Navnefeltet skal være udfyldt, og det skal være rigtigt.** Navnet er allerede obligatorisk for straksbetalinger. For almindelige overførsler bliver det afgørende, fordi det er det, der bliver sammenlignet. - **Filformatet skal kunne bære det.** Det gamle danske ERH-format er på vej ud; PAIN.001 er den europæiske standard, og Arbejdernes Landsbank anbefaler direkte det format, hvis økonomisystemet understøtter det, som det fremtidssikrede valg. Tjek i jeres eget system, hvilket format betalingsfilen eksporteres i. - **I skal vide, hvad der sker ved en advarsel midt i filen.** Standser hele kørslen? Markeres linjen og resten går igennem? Det er et spørgsmål til banken og til jeres systemleverandør — og svaret bør stå skrevet ned, inden den første kørsel. Har I først aftalt bulk-opslag med banken, bliver den anden halvdel af arbejdet jeres: filen skal indeholde korrekte navne. Det fører tilbage til kreditorstamdata, og det er grunden til, at vi mener oprydningen skal ligge **før** kontrollen, ikke efter. ## Sådan rydder I op i kreditorstamdata inden 2027 **Kort svar**Træk kreditorlisten ud med navn, CVR-nummer og kontonummer. Hent de juridiske navne på CVR-numrene, og ret navnefeltet, hvor det afviger. Flyt kaldenavne og kontaktpersoner ud af navnefeltet. Marker factoring- og inkassokonti særskilt. Og skriv en procedure for, hvad bogholderen gør ved en advarsel, før den første advarsel kommer. ### Seks trin, og ingen af dem kræver nyt system Hele opgaven er en datavask plus en nedskrevet procedure. På et kartotek med nogle hundrede aktive kreditorer er det et par timers arbejde — men det skal gøres, mens ingen venter på det. - Rydningen gøres på CVR-nummeret, ikke på navnet - Navnefeltet bliver et datafelt, ikke et notefelt - Factoring og inkasso får deres egen linje - Proceduren står skrevet, før den skal bruges 1**Træk listen**Eksportér alle aktive kreditorer med navn, CVR-nummer, kontonummer og sidste betalingsdato. Kreditorer uden bevægelse i to år kan lukkes med det samme. 2**Hent de juridiske navne**Slå CVR-numrene op og saml det registrerede navn. Hvor der ikke er noget CVR-nummer på kreditoren, er det den første mangel, der skal rettes. 3**Ret navnefeltet**Det juridiske navn ind i navnefeltet. Kaldenavnet flyttes til søge- eller aliasfeltet, så bogholderen stadig kan finde kreditoren. 4**Markér de lovlige afvigelser**Factoring, inkasso, koncernintern betaling og udenlandske datterselskaber: noter aftalen på kreditoren, så advarslen kan genkendes som forventet. 5**Tjek betalingsfilens format**Hvilket format eksporterer systemet? Er navnefeltet med? Hvad siger banken om bulk-opslag? Få svaret skrevet ned. 6**Skriv proceduren**Hvem ringer ved „ingen match“, på hvilket nummer, og hvem godkender en afvigelse? To sætninger i bogføringsvejledningen er nok — men de skal findes. Trin 6 er det, de fleste springer over, og det er det billigste af dem alle. En nedskrevet regel om, at **et nyt kontonummer altid bekræftes telefonisk på et nummer, I selv har fundet**, stopper svindel med ændret kontonummer, uanset om banken har slået verifikation af modtager til eller ikke. Reglen skal blot være skrevet ned, så den ikke afhænger af, hvem der sidder med bilagene den dag. Oprydningen i kreditorstamdata er et par timers arbejde — hvis den sker, før advarslerne begynder at komme én ad gangen. ## Hvad I gør, hvis pengene alligevel er sendt **Kort svar**Ring til banken med det samme og bed om at få betalingen tilbagekaldt — chancen falder for hver time. Anmeld til politiet, så I har et sagsnummer. Giv leverandøren besked, så de kan tjekke, om deres mailkonto er kompromitteret. Og gem hele korrespondancen, inklusive mailheadere, før nogen rydder op i indbakken. En straksoverførsel er netop straks. Det er en del af pointen med forordningen, og det er også dens pris: pengene står på modtagerens konto på sekunder, og så er det en tilbagekaldelse, ikke en annullering, der skal til. Rækkefølgen betyder noget: - **Banken først**, inden for minutter hvis det er muligt. Bed specifikt om en tilbagekaldelse af betalingen og om kontakt til modtagerbanken. - **Politiet derefter.** Et sagsnummer er en forudsætning for både forsikringssag og for bankens videre arbejde. - **Leverandøren**, så de kan få tjekket deres egen mail. Mange tilfælde starter med en kompromitteret mailkonto hos leverandøren, ikke hos jer. - **Forsikringen**, hvis I har en cyber- eller kriminalitetsdækning. Her bliver I bedt om at dokumentere, hvilke kontroller I faktisk havde — og det er her en nedskrevet procedure er værd mere end gode intentioner. - **Bevissikring.** Gem mails med fulde headere, gem fakturaen, gem betalingsbekræftelsen. Tag skærmbilleder af systemets log, inden den ruller. Og så den ubehagelige del: hvis I har fravælgt verifikation af modtager, eller hvis nogen har klikket videre på en advarsel, kommer det til at stå i sagen. Det er ikke nødvendigvis afgørende for dækningen, men det er et spørgsmål, I kommer til at svare på. Det er det bedste argument for ikke at slukke advarslen, vi kan give. ## Sammenhængen med e-fakturering: samme data, to krav **Kort svar**E-fakturakravene og verifikation af modtager trækker på det samme sted i jeres system: stamdata på modparten. E-fakturaen kræver korrekt CVR-nummer og Nemhandel-registrering for at kunne leveres. Verifikation af modtager kræver korrekt juridisk navn for at give match. Rydder I op én gang, løser I begge opgaver. Der er en grund til at tage de to krav sammen i stedet for hver for sig. Begge handler om, at modparten skal være identificeret entydigt, og begge straffer et kartotek, hvor navne og numre er skrevet ind i hånden over femten år. På e-fakturasiden er der allerede datoer i kalenderen, og de ligger før VoP-fristen — vi har gennemgået [den danske tidslinje for e-fakturering og ViDA](https://jit.nu/vida-e-fakturering-tidslinje-danmark/) særskilt. Pointen her er alene, at det er de samme felter på de samme kreditorer, der skal være rigtige. Et CVR-nummer, der mangler, blokerer for e-fakturalevering i den ene retning og for en pålidelig navnekontrol i den anden. Tilsvarende bliver kravene til, hvad systemet skal kunne, skrevet ind i lovgivningen ét ad gangen. Hvis I er i gang med at vælge system, er det værd at læse vores gennemgang af [hvad bogføringsloven betyder for valget af økonomisystem](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/) — og hvis I overvejer, hvor betalingerne i øvrigt skal ind, har vi sammenlignet [betalingsgatewayenes priser og gebyrer](https://jit.nu/betalingsgateway-priser-sammenligning/). ### Hvad I bør spørge jeres systemleverandør om - Hvilket format eksporteres betalingsfilen i — og understøtter systemet PAIN.001? - Kan navnefeltet på kreditoren holdes adskilt fra søgenavnet, så bogholderen stadig kan finde kreditoren? - Kan systemet validere kreditorlisten mod CVR på CVR-nummeret? - Hvordan håndteres en kreditor, hvor pengene lovligt skal til en tredjepart (factoring)? - Hvad sker der med en betalingskørsel, hvis én linje får en advarsel? De fem spørgsmål kan besvares i dag, og svarene afgør, hvor stort arbejdet bliver i 2027. 18initiativer i den danske banksektors Svindel Task Force — verifikation af modtager er ét af dem > „Vores løsning vil være endnu et stærkt våben i kampen mod de kriminelle.“ Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, 23. april 2025 Den danske løsning til kroneoverførsler kræver en lovændring, fordi de nuværende regler om videregivelse af finansielle oplysninger forhindrer bankerne i at udveksle kontohaveroplysninger. EU-sporet har sin egen frist: 9. juli 2027 for banker i lande uden euro. Book en gennemgang ## Holder jeres kreditorstamdata til en navnekontrol? En halv times gennemgang: vi trækker kreditorlisten, holder navnene op mod CVR og viser, hvor mange linjer der ville give en advarsel i dag. I får en konkret liste over, hvad der skal rettes, hvilket format betalingsfilen kører i, og hvad I skal spørge banken om — også hvis svaret er, at alt er i orden. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvad er jeres situation? Vi ved ikke, hvordan vores kreditorstamdata ser ud Vi har fået advarsler på betalinger i netbanken Vi har været udsat for svindel med ændret kontonummer Vi kører massebetalinger fra økonomisystemet Vi skal skifte økonomisystem Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Gratis guide ## Guide: Betalinger uden huller Guiden samler det, der skal være på plads, før navnekontrollen rammer: hvilke felter på kreditoren der skal være rigtige, hvordan et nyt kontonummer bekræftes, og hvilke fem spørgsmål I skal stille banken og systemleverandøren. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Ofte stillede spørgsmål ## Verifikation af modtager, kort besvaret Hvad er verifikation af modtager?Et opslag, hvor betalerens bank spørger modtagerens bank, om det navn, betaleren har skrevet, hører til den konto, der betales til. Svaret kommer på højst fem sekunder og er et af fire: match, næsten match, ingen match eller kan ikke kontrolleres. Kontrollen er gratis for betaleren, og betalingen kan godkendes alligevel. Hvornår gælder kravet i Danmark?Straksbetalingsforordningen, forordning (EU) 2024/886, blev offentliggjort 19. marts 2024. Banker i eurolandene har skullet tilbyde verifikation af modtager siden 9. oktober 2025. For banker i medlemsstater uden euro — herunder Danmark — er fristen 9. juli 2027. Nogle danske banker tilbyder det dog allerede frivilligt. Kan vores virksomhed fravælge kontrollen?Ja. Reglerne giver betalere, der ikke er forbrugere, mulighed for at fravælge tjenesten og tilvælge den igen senere. Undtagelsen findes af praktiske grunde, fordi virksomheder sender mange betalinger ad gangen. Men fravælger I kontrollen, fjerner I det værn, der fanger svindel med ændret kontonummer, og I står alene med beslutningen bagefter. Hvorfor får vi „næsten match“ på betalinger, der er helt i orden?Fordi navnet i jeres kreditorkort ikke er det juridiske navn. Binavne, kaldenavne, forkortelser, kontaktpersoner skrevet ind i firmanavnet og gamle navne efter en fusion giver alle „næsten match“. Rettelsen er at skrive det registrerede navn fra CVR i navnefeltet og flytte kaldenavnet til søge- eller aliasfeltet. Hvad gør vi ved factoring, hvor pengene skal til et andet selskab?Her er „ingen match“ det korrekte svar, fordi kontoen reelt tilhører en anden end leverandøren. Opret factoringselskabet som sin egen betalingsmodtager, og noter aftalen på kreditoren, så advarslen kan genkendes som forventet i stedet for at blive ignoreret på vane. Stopper kontrollen fakturasvindel?Nej, ikke den type, hvor virksomheden modtager en faktura for noget, den aldrig har købt. Svindleren ejer sin egen konto, så navn og konto stemmer, og opslaget giver match. Verifikation af modtager rammer den anden type: den, hvor en rigtig faktura får et nyt, forkert kontonummer. Fakturakontrollen skal fortsat ligge i økonomisystemets godkendelsesflow og i matchet mod ordre og leverance. Hvad betyder det for vores betalingsfiler fra økonomisystemet?Navnefeltet bliver afgørende, fordi det er det, der sammenlignes. For straksbetalinger er „Navn på modtager“ allerede et obligatorisk felt. Det gamle danske ERH-format er på vej ud til fordel for den europæiske standard PAIN.001. Regelsættet tillader, at bruger og bank aftaler at sende flere opslag som et samlet bulk-opslag — men det kræver en aftale med banken. Hvad koster kontrollen os?Selve kontrollen skal tilbydes gratis til betaleren. Omkostningen ligger et andet sted: i oprydningen i kreditorstamdata og i den tid, advarsler koster, hvis stamdata ikke er rettet. Et kartotek med nogle hundrede aktive kreditorer kan ryddes op på nogle timer, hvis det sker før kontrollen går i luften. ## Kilder - [Finanstilsynet, 5. marts 2025: Indberetning af oplysninger ifølge straksbetalingsforordningen er udskudt til april 2026](https://www.finanstilsynet.dk/nyheder-og-presse/nyheder-og-pressemeddelelser/2025/mar/indberetning_straksbetalingsforordningen_er_udskudt) — forordning (EU) 2024/886, offentliggjort 19. marts 2024; indberetning udskudt fra 9. april 2025 til 9. april 2026. - [Den Europæiske Centralbank, marts 2025: nyhed om VoP-tjenesten](https://www.ecb.europa.eu/press/intro/news/html/ecb.mipnews250310.da.html) — udbydere i euroområdet skal tilbyde VoP senest 9. oktober 2025. - [European Payments Council: Verification Of Payee Scheme Rulebook v1.1 (2026), PDF](https://www.europeanpaymentscouncil.eu/sites/default/files/kb/file/2026-03/EPC218-23%20v1.1%202026%20Verification%20Of%20Payee%20Scheme%20Rulebook_0.pdf) — virkning fra 20. september 2026 kl. 03.30 CET; maksimal svartid fem sekunder; de fire svar; kombination A og B; bulk-opslag efter aftale. - [European Payments Council, 10. oktober 2024: Publication of the first Verification Of Payee scheme rulebook](https://www.europeanpaymentscouncil.eu/news-insights/news/publication-first-verification-payee-scheme-rulebook) — ordningen dækker SEPA-overførsler og SEPA-straksoverførsler. - [PwC Legal: Verification of Payee requirements (VoP) under the EU’s Instant Payments Regulation](https://legal.pwc.de/en/news/articles/verification-of-payee-requirements-vop-under-the-eus-instant-payments-regulation-ipr) — artikel 5c; 9. oktober 2025 for eurolande og 9. juli 2027 for lande uden euro; gratis for betaleren; betalere der ikke er forbrugere kan fravælge tjenesten. - [verification-of-payee.eu: Verification of Payee deadlines](https://verification-of-payee.eu/verification-of-payee-deadline) — uafhængig bekræftelse af datoerne 9. oktober 2025 og 9. juli 2027. - [Finans Danmark, 23. april 2025: Nyt sikkerhedstiltag overfor svindel er på vej fra bankerne](https://finansdanmark.dk/nyheder/2025/april/nyt-sikkerhedstiltag-overfor-svindel-er-paa-vej-fra-bankerne/) — rammekontrakt indgået, ét af 18 initiativer fra Svindel Task Force (november 2024), kræver en lovændring; citater fra Michael Busk-Jepsen. - [Finans Danmark, 3. april 2026: Danskerne forsøgt svindlet for over en halv milliard i 2025](https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/april/danskerne-forsoegt-svindlet-for-over-en-halv-milliard-i-2025) — 548 mio. kr. forsøgt, ca. 280 mio. kr. tabt på 3.118 sager; 2024: 230 mio. kr. på 3.740 sager; 2023: 222 mio. kr. på 4.666 sager; citat fra Malene Gøttge Rasmussen. - [Finans Danmark: Virksomhedssvindel](https://finansdanmark.dk/tal-og-data/institutter-filialer-ansatte/kriminalitet/svindel-med-netbank-og-betalinger/virksomhedssvindel/) — de tre typer (direktørsvindel, fakturasvindel, ændring af modtagers kontonummer); datagrundlaget skifter fra 1. halvår 2023. - [Arbejdernes Landsbank: Ændringer til straksbetalinger](https://www.al-bank.dk/erhverv/netbank-erhverv-sider/hjaelp-til-netbank-erhverv/aendringer-til-straksbetalinger) — fra 9. april 2025 bliver „Navn på modtager“ obligatorisk; ERH-filer skal rettes; PAIN.001 anbefales. - [DNB: Verifikation af betalingsmodtager](https://www.dnb.dk/om-os/verifikation-af-betalingsmodtager) — den danske ordlyd for de fire svar, herunder advarslen ved manglende overensstemmelse. Forordningens egen tekst på EUR-Lex kunne ikke hentes under udarbejdelsen af denne side. Datoerne 9. oktober 2025 og 9. juli 2027 samt reglerne om gebyrfrihed og fravælgelse for erhvervsbetalere støtter sig derfor på to uafhængige gengivelser af forordningen (PwC Legal og verification-of-payee.eu) sammen med Den Europæiske Centralbank for eurolandenes dato. Skal datoen bruges i en aftale eller en revisionsnote, bekræft den mod forordningens offentliggjorte tekst. Opdateret 19. oktober 2026. JITS ApS · Søndersø på Fyn siden 1999 ## Ryd op i stamdata, mens ingen venter på det Vi trækker jeres kreditorliste, holder navnene op mod CVR og viser, hvor mange linjer der ville give en advarsel i dag. Admind OFFICE fra 345 kr./md., OFFICE+ fra 429 kr./md. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Holder jeres kreditorstamdata? [Book gennemgang](#demo) --- ## ViDA og e-fakturering: fristen er 2030, men jeres postkasse åbner 1. marts 2027 Source: https://jit.nu/vida-e-fakturering-tidslinje-danmark/ *Alle skriver om ViDA og 2030. Men fra 1. marts 2027 bliver danske virksomheder automatisk tilmeldt e-faktura i Nemhandel - siger I ikke fra inden fire uger.* Admind OFFICE · E-fakturering # ViDA og e-fakturering: fristen er 2030 — men jeres postkasse åbner 1. marts 2027 Alle skriver om EU’s momsreform og **1. juli 2030**. Det er fire år ude i fremtiden. Imens er der **allerede** skrevet en dansk bekendtgørelse, der trådte i kraft **29. september 2026**: fra **1. marts 2027** bliver jeres virksomhed automatisk tilmeldt e-fakturering i Nemhandel — medmindre I aktivt siger nej inden for **fire uger**. [Book en gennemgang](#demo) [Hent guiden](#guide) ✓ **JITS ApS** siden 1999 ✓ Registreret bogføringssystem ✓ Søndersø på Fyn Kort svar ## Hvad skal I gøre? Fire datoer afgør det hele. De tre første er danske og ligger før ViDA overhovedet træder i kraft. 📅**1. marts 2027** — MitID-validering og automatisk tilmelding til Nemhandel. Fire ugers frist til at sige fra. 🔒**1. januar 2028** — låste stamoplysninger fra CVR og MitID på den enkelte bruger. 🔄**Medio 2029** — OIOUBL 2.1 udfases. Nemhandel BIS 4 bliver det obligatoriske format. 🇪**1. juli 2030** — ViDA: e-faktura og digital rapportering ved grænseoverskridende B2B-handel. **29. sep. 2026**BEK nr. 811 trådte i kraft **350.000**virksomheder bruger et registreret bogføringssystem **4 uger**til at fravælge automatisk tilmelding **9 mia. kr.**årlig besparelse ved fuld udbredelse ## Hvad ViDA faktisk er — og hvad der allerede er vedtaget **Kort svar**ViDA er EU’s momsreform „VAT in the Digital Age“, vedtaget i marts 2025 som Rådets direktiv (EU) 2025/516. Den indføres i etaper fra 2027 til 2035. Den store dato er **1. juli 2030**, hvor e-fakturering og digital rapportering bliver obligatorisk ved handel mellem virksomheder på tværs af EU’s landegrænser. ViDA står for *VAT in the Digital Age*. Det er ikke et forslag længere, og det er ikke til diskussion. Pakken blev **formelt vedtaget i marts 2025** og trådte i kraft **14. april 2025**. EU-Kommissionen beskriver den selv som en reform, der „indføres gradvist frem til 2035“ og hviler på tre søjler: **digital rapportering i realtid (DRR)**, **opdaterede regler for platformsøkonomien** og **én momsregistrering (Single VAT Registration)**. Den søjle, der betyder noget for et dansk handels-, håndværks- eller produktionsfirma, er den første. Kommissionen skriver om 2030-milepælen, at „det nye system indfører digital rapportering i realtid for grænseoverskridende handel, baseret på e-fakturering“. Fra den dato er e-fakturaen ikke et alternativ til PDF-fakturaen. Den er **standardmetoden**, og rapporteringen til myndighederne hentes ud af selve fakturaen. Men her er pointen, som næsten ingen danske sider om emnet tager fat i: **ViDA’s egen frist er ikke den første, I mærker.** Danmark har allerede truffet sine beslutninger, og de ligger tre år før 2030. De står i en bekendtgørelse fra september 2026 og i en dokumentstrategi fra Erhvervsstyrelsen, som aflyste et format, mange systemleverandører allerede havde bygget på. ## Tidslinjen: hvad sker hvornår **Kort svar**Fire danske datoer kommer før ViDA: 1. januar 2027 (SAF-T 2.1), 1. marts 2027 (automatisk tilmelding til Nemhandel), 1. januar 2028 (låste stamoplysninger) og medio 2029 (OIOUBL 2.1 udfases). Først derefter følger ViDA’s 1. juli 2030 og den sidste etape i januar 2035. Tabellen nedenfor blander de danske og de europæiske datoer, fordi det er sådan de rammer jer: som én række af ændringer i det system, I bogfører i. Alle datoer er efterprøvet i primærkilden — bekendtgørelsen, Erhvervsstyrelsens egen vejledning eller EU-Kommissionens ViDA-side. DatoHvad sker derHvem rammesKilde **1. jan. 2027**Registrerede bogføringssystemer skal understøtte **SAF-T version 2.1**Systemudbydere — mærkes af jer som en opdateringErhvervsstyrelsen, standardkontoplan og SAF-T **1. jan. 2027**OSS udvides, og der kommer lovmæssige præciseringer for OSS- og IOSS-brugereVirksomheder med B2C-salg i andre EU-landeEU-Kommissionen, ViDA-arbejdsprogram 2026 **1. mar. 2027****MitID-validering** ved login og **automatisk tilmelding** til e-faktura i Nemhandel, medmindre I fravælger inden for fire ugerAlle brugere af et registreret digitalt bogføringssystemBEK nr. 811 af 22.09.2026, § 2, stk. 2 **1. jan. 2028**MitID på den enkelte bruger ved ændring af supplerende stamoplysninger. **Låste stamoplysninger** hentes fra CVR og kan ikke redigeresAlle brugere af et registreret systemBEK nr. 811, § 2, stk. 3 og § 4 b **1. jul. 2028**Single VAT Registration træder i kraft. Obligatorisk omvendt betalingspligt for ikke-etablerede leverandører. Nye regler for platforme inden for korttidsudlejning og passagertransportVirksomheder med aktivitet i flere EU-lande. PlatformeEU-Kommissionen, ViDA **Medio 2029****OIOUBL 2.1 udfases.** Nemhandel BIS 4 bliver obligatorisk efter en indfasnings- og udfasningsperiodeAlle, der sender eller modtager e-fakturaer i DanmarkErhvervsstyrelsen, dokumentstrategi 05.03.2026 **1. jul. 2030****ViDA:** digital rapportering og obligatorisk e-fakturering ved grænseoverskridende B2B-handel i EUAlle med køb eller salg til virksomheder i andre EU-landeDirektiv (EU) 2025/516 **Jan. 2035**Medlemsstater med nationale realtidssystemer skal tilpasse dem til EU’s modelNationale myndigheder — indirekte alleEU-Kommissionen, ViDA Læg mærke til rækkefølgen. De tre første rækker er **danske** og handler om jeres bogføringssystem, ikke om jeres eksporthandel. Det er dem, der kommer først, og det er dem, der kræver en beslutning af jer. Hvis I kun læser om 2030, har I læst om den del af reformen, der ligger længst væk. 29.09.2026 BEK 811 i kraft 01.01.2027 SAF-T 2.1 01.03.2027 Automatisk tilmelding til Nemhandel 01.01.2028 Låste stamoplysninger Medio 2029 OIOUBL 2.1 udfases 01.07.2030 ViDA DANSKE KRAV kommer før EU-fristen De tre første milepæle er danske og rammer bogføringssystemet. ViDA’s 1. juli 2030 kommer sidst. Kilder: BEK nr. 811 af 22.09.2026, Erhvervsstyrelsens dokumentstrategi og EU-Kommissionens ViDA-arbejdsprogram 2026. ## Det, der rammer først: automatisk tilmelding 1. marts 2027 **Kort svar**Med BEK nr. 811 af 22. september 2026 skal udbyderen af jeres bogføringssystem tilmelde jer e-fakturering i Nemhandel, medmindre I aktivt siger nej inden for fire uger. Tilmeldingen betyder, at andre virksomheder kan sende jer en e-faktura direkte ind i systemet. Det er opt-out, ikke opt-in. De samme stamdata går igen i betalingerne: fra 9. juli 2027 skal bankerne kontrollere, om navnet på modtageren passer til kontoen. Se hvad [verifikation af modtager kræver af jeres kreditorkartotek](https://jit.nu/verifikation-af-modtager-bogholderi/). Den 28. september 2026 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en nyhed med overskriften „E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere“. Bag nyheden ligger **bekendtgørelse nr. 811 af 22. september 2026** om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer. Den trådte i kraft **29. september 2026**, og de to vigtigste bestemmelser har udskudt virkning: § 1, nr. 6 fra **1. marts 2027** og § 1, nr. 7 fra **1. januar 2028**. Mekanikken står i bekendtgørelsens **bilag 2**. Nye og eksisterende slutkunder skal orienteres om, at de tilmeldes e-fakturering, „medmindre de inden for fire uger aktivt tilkendegiver, at de ikke ønsker at blive tilmeldt“. Når de fire uger er gået, skal udbyderen tilmelde alle, der hverken er tilmeldt i forvejen eller har sagt fra — og det skal ske „inden for fire uger efter udløbet af svarfristen“. Det betyder i praksis, at **beslutningen træffes for jer, hvis I ikke træffer den selv**. Erhvervsstyrelsen formulerer det selv ligefremt: „Virksomheder, der ikke ønsker e-fakturering, skal takke nej, når de får besked fra deres udbyder.“ Omvendt skal den, der gerne vil have det, ikke gøre noget som helst. **Hvad tilmeldingen ikke betyder** At være tilmeldt Nemhandel forpligter jer ikke til kun at bruge e-faktura. I kan fortsat aftale andre fakturaformer med kunder og leverandører. Men Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på én ting: en tilmeldt virksomhed må ikke afvise en korrekt faktura *alene* med den begrundelse, at den er modtaget som e-faktura. Er I tilmeldt, er postkassen åben. ## Fire uger. Hvad sker der, hvis I ikke reagerer? **Kort svar**Intet dramatisk — men I bliver tilmeldt. Forløbet er: MitID-validering ved første login efter 1. marts 2027, derefter en besked fra udbyderen, fire ugers svarfrist, og så tilmelding inden for yderligere fire uger. Reagerer I ikke, står I i Nemhandelsregistret som modtager af e-fakturaer. Det er værd at kende rækkefølgen, fordi den afgør, hvornår I reelt skal have taget stilling. Erhvervsstyrelsens vejledning til udbyderne beskriver forløbet trin for trin, og det ser sådan ud fra jeres side af skærmen: 1**MitID-validering**Første gang I logger ind i bogføringssystemet efter 1. marts 2027, skal I bekræfte virksomhedens identitet med MitID via en godkendt MitID-broker. Det er en engangsvalidering, og den logges. 2**Beskeden**Ved første login efter valideringen skal udbyderen fortælle jer, at I tilmeldes Nemhandel, medmindre I fravælger det. Udbyderen må henvise til Erhvervsstyrelsens informationsbrev. 3**Fire ugers svarfrist**I har fire uger til aktivt at sige nej. Siger I ikke noget, er det et ja. Det er den eneste beslutning, der reelt kræver noget af jer. 4**Tilmeldingen**Udbyderen tilmelder jer inden for fire uger efter svarfristens udløb. Udbyderen skal holde styr på, hvem der har fravalgt. 5**Kvitteringen**Straks efter Nemhandel bekræfter tilmeldingen, skal udbyderen underrette jer og vise, hvor de modtagne e-fakturaer ligger i systemet. Bemærk trin 5. Den oftest oversete risiko ved automatisk tilmelding er ikke juridisk, men praktisk: **fakturaer begynder at lande et sted, I ikke plejer at kigge.** Hvis bogholderiet har vane for at hente fakturaer i en mailindbakke, og leverandøren fra marts 2027 sender dem via Nemhandel i stedet, kan en forfalden faktura ligge usynligt i systemet i uger. Det er værd at afsætte en halv time til at finde ud af, hvor de lander, og hvem der kigger efter dem. Tilmeldingen kan også fremrykkes. Erhvervsstyrelsen oplyser, at man allerede nu kan bede sin udbyder om at blive tilmeldt — og at man til enhver tid kan framelde sig igen, ligesom en virksomhed, der har fravalgt, altid kan bede om at komme med. Det er altså ikke en dør, der smækker i. ## MitID på brugeren og låste stamoplysninger fra 1. januar 2028 **Kort svar**Fra 1. januar 2028 skal den enkelte bruger bekræfte sig med MitID, når der tilføjes eller ændres supplerende stamoplysninger som bankoplysninger, SE-nummer og GLN-nummer. Samtidig hentes navn, binavne, adresse, CVR-nummer og P-numre automatisk fra CVR og kan ikke længere rettes i systemet. Anden etape af bekendtgørelsen handler om noget andet end e-faktura: **fakturasvindel**. Den klassiske metode er at ændre kontonummeret på en ellers ægte faktura, eller at oprette en leverandør med et navn, der ligner en rigtig virksomhed. Begge dele bliver sværere, når stamdata er låst til CVR og enhver ændring af bankoplysninger kræver et MitID. Bekendtgørelsens **§ 4 b** definerer „låste stamoplysninger“ som de i CVR registrerede oplysninger om slutkundens navn, eventuelle binavne, adresse, CVR-nummer og eventuelle P-numre. Bilag 3 kræver, at systemet ved automatisk opslag i CVR sikrer, at elektroniske forretningsdokumenter *indeholder* de låste stamoplysninger — og at brugeren ikke kan ændre dem. **§ 5 b** lægger MitID-kravet oven på ændringer af de supplerende oplysninger. For de fleste virksomheder er det en forbedring, der mærkes som en irritation i to uger og derefter ikke mærkes. For virksomheder med mange juridiske enheder, binavne eller hyppige adresseændringer er det værd at tjekke i god tid, at det, der står i CVR, også er det, I vil have stående på fakturaen. Fra 2028 kan I ikke rette det i bogføringssystemet — I skal rette det i CVR. **Tre ting at tjekke i CVR før 2028** Er virksomhedsnavnet stavet, som I vil have det på fakturaen? Er adressen den rigtige, og er eventuelle P-numre på afdelinger eller butikker oprettet og opdateret? Og står der binavne, I ikke længere bruger? Det tager ti minutter nu og kan spare en supportsag i 2028. Fra 1. marts 2027 lander flere fakturaer direkte i bogføringssystemet i stedet for i en mailindbakke. Det kræver, at nogen ved, hvor de lander. ## OIOUBL 3.0 blev aflyst — formatet skifter til Peppol BIS 4 **Kort svar**Erhvervsstyrelsen meldte 14. januar 2026 ud, at der ikke kommer en OIOUBL 3.0, selvom den havde været ude som release candidate siden november 2024. I stedet bygges én standard på Peppol BIS 4. Overgangen er planlagt som en 18 måneders migration, og den forventes fuldt gennemført medio 2029. Dette er den beslutning, der får mindst omtale og betyder mest for jeres systemleverandør. Den 14. januar 2026 skrev Team Nemhandel i Erhvervsstyrelsen kort og kontant: **„Der kommer ikke en OIOUBL 3.0.“** Begrundelsen var, at serviceleverandørerne på Nemhandelsforum havde spurgt til planerne, fordi de skulle planlægge et stort implementeringsarbejde. I stedet, skrev styrelsen, **„arbejder vi for én standard, hvor alle nationale og internationale behov og krav opfyldes“**. I dokumentstrategien af 5. marts 2026 står planen. Peppol regner med at kunne lancere **BIS 4** inden udgangen af 2026. En dansk national version — i strategien kaldet Nemhandel BIS 4 og i det senere høringsnotat Nemhandel Faktura — udvikles i 2027, hvis CEN og Peppol holder tidsplanen. Derefter følger en kommenteringsperiode, en indfasning og en udfasning, og: **„Denne overgang forventes fuldt gennemført medio 2029“**. FORMATOVERGANGEN OIOUBL 2.1 — obligatorisk udfases ikke understøttet test og kommentar indfasning Nemhandel BIS 4 2026 nov. 2027 maj 2028 nov. 2028 medio 2029 Udrulningsvinduer: 15. maj og 15. november. Samlet migrationsperiode: 18 måneder. Planen fra Erhvervsstyrelsens dokumentstrategi af 5. marts 2026. Fordelingen af de 18 måneder var stadig til drøftelse i høringsnotatet af 18. maj 2026, hvor flere høringssvar kaldte seks måneders indfasning for kort. Høringen over strategien løb fra 11. marts til 27. marts 2026 og gav **12 høringssvar**. Erhvervsstyrelsen konkluderede, at „høringssvarene viser tydelig støtte til harmonisering og internationalisering“, og fastholdt beslutningen: „Derfor fastholdes overgangen fra OIOUBL til Peppol, startende med fakturaen.“ Kritikken gik ikke på retningen, men på tempoet — flere mente, at „seks måneder til indfasningsperioden er for kort tid til reel omstilling“, og foreslog ni. Det er værd at holde fast i, hvad der *ikke* ændrer sig: første fase omfatter kun fakturadokumenterne — faktura, kreditnota og invoice response. Andre dokumenter som e-ordre og e-kvittering kan fortsat sendes via både OIOUBL og Peppol. Og Erhvervsstyrelsen slår fast, at afsenderens visuelle kontrol over fakturaen ikke ændres; kun de maskinlæsbare data har retsvirkning. Arbejdet er i gang nu. Arbejdsgruppen om den nye specifikation holdt kick-off **4. juni 2026** hos Erhvervsstyrelsen i København og løber foreløbig til ultimo 2026, efterfulgt af en specificeringsfase i 2027 og en afprøvnings- og migreringsfase i 2027–2029. Hvis jeres systemleverandør ikke sidder med ved det bord eller følger det tæt, er det et rimeligt spørgsmål at stille dem. ## Hvorfor kravet flytter sig, uden at Folketinget vedtager noget nyt **Kort svar**Fordi bekendtgørelserne ikke peger på et bestemt format, men på „den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside“. Når styrelsen udskifter standarden, flytter det juridiske krav med — uden en ny lov og uden en ny bekendtgørelse. Dette er den juridiske detalje, der gør hele forskellen på at planlægge og at blive overrasket. Kig på **§ 5 i BEK nr. 205 af 29. februar 2024** om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret efter bogføringsloven. Virksomheden skal sikre, at systemet „via Nemhandel i OIOUBL-format automatisk kan fremsende og modtage elektronisk faktura og kreditnota“ — og at det sker „efter den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk“. Samme formulering gælder Peppol BIS i § 5, nr. 2. Den samme konstruktion findes i **BEK nr. 97 af 26. januar 2023** om krav til digitale standard bogføringssystemer, hvor bilag 2 kræver, at systemet „understøtter automatisk fremsendelse og modtagelse af e-faktura via Nemhandel i OIOUBL-format“ og tilsvarende i Peppol BIS-format, med application response, message level response og invoice response. **Konsekvensen i én sætning** Kravet er bundet til *standarden*, ikke til formatnavnet. Når Nemhandel BIS 4 bliver den gældende standard på erst.dk, er det den, jeres system skal kunne — og det sker uden en politisk behandling, I kan nå at følge med i. Det er værd at holde sammen med en anden ting: [afviste e-fakturaer skyldes næsten altid validering](https://jit.nu/oioubl-validering-2026/), altså at indholdet ikke overholder formatets regler. Et formatskifte er derfor ikke en kosmetisk opdatering. Det er en ny valideringsmotor i den anden ende, og de felter, der plejede at gå igennem, skal igennem igen. Oven i det kommer SAF-T. Fra **1. januar 2027** skal registrerede bogføringssystemer understøtte **SAF-T version 2.1**, og det byggede på den opdaterede standardkontoplan fra 1. december 2025. Vi har skrevet om [hvad SAF-T 2.0-kravene betyder i praksis](https://jit.nu/saf-t-2-krav-2027/), og pointen er den samme som her: det er systemudbyderens opgave, men det er jeres regnskab, der skal kunne trækkes ud korrekt. ## Hvad e-faktura er værd — og hvad det koster at vente **Kort svar**Erhvervsstyrelsen vurderer, at dansk erhvervsliv kan spare op til ca. 9 mia. kr. om året, hvis alle virksomheder bruger e-faktura. Besparelsen ligger i, at scanning og manuel indtastning bortfalder, og at bilaget gemmes automatisk i bogføringssystemet. Argumentet for e-faktura er ikke lovgivningen. Det er, at en faktura, der kommer ind som struktureret data, ikke skal tastes. Erhvervsstyrelsen beskriver det selv enkelt: e-fakturaen sendes direkte fra ét bogføringssystem til et andet og indlæses automatisk, så scanning og manuel indtastning bortfalder — og fakturabilaget gemmes i systemet, så det er nemt at finde frem, hvis en transaktion skal dokumenteres. Det sidste er værd at hefte sig ved, fordi det berører bogføringslovens opbevaringskrav. Bilaget følger med posteringen i stedet for at ligge i en mailtråd hos den, der modtog den. Vi har beskrevet [hvad kravene til opbevaring af regnskabsmateriale betyder, når materialet ligger i skyen](https://jit.nu/opbevaring-regnskabsmateriale-skyen/), og e-faktura er en af de få ændringer, der gør den dokumentation lettere i stedet for sværere. **op til 9 mia. kr.**årlig besparelse for dansk erhvervsliv ved fuld udbredelse **60.000+**fakturaer sender Erhvervsstyrelsen selv til virksomheder hvert år **350.000**virksomheder bruger et registreret digitalt bogføringssystem **12**høringssvar til dokumentstrategien Og hvad koster det at vente? Ikke en bøde. Der er ingen straffebestemmelse knyttet til, at en virksomhed ikke bruger e-faktura, og Danmark har **ikke** et lovkrav om e-fakturering mellem danske virksomheder. Prisen er en anden: den opstår, når en kunde eller en offentlig ordregiver kræver e-faktura, og systemet ikke kan levere det i det format, der gælder på det tidspunkt. Det er ikke et compliance-problem. Det er et salgstab. ## Tjekliste: sådan er I klar til 1. marts 2027 **Kort svar**Tag stilling før beskeden kommer, find ud af hvor e-fakturaerne lander, ryd op i CVR-stamdata inden 2028, og få skriftligt fra jeres systemleverandør, hvornår de understøtter Nemhandel BIS 4. De fire ting kan klares på en formiddag. - **Beslut nu, om I vil tilmeldes.** Det eneste, fire ugers fristen i 2027 reelt kræver, er, at nogen har taget stilling i forvejen. Svaret er for de fleste ja — men det skal være et valg, ikke en forglemmelse. - **Udpeg en ansvarlig for indbakken.** Hvem kigger efter e-fakturaer i bogføringssystemet, og hvor tit? Aftal det, før den første faktura lander der. - **Ryd op i CVR.** Navn, binavne, adresse og P-numre bliver låst fra 1. januar 2028. Tjek, at det, der står, er det, I vil have på fakturaen. - **Saml bankoplysningerne ét sted.** Fra 2028 kræver enhver ændring af bankoplysninger, SE-nummer eller GLN-nummer et MitID på den enkelte bruger. Find ud af, hvem der skal kunne det. - **Spørg leverandøren om BIS 4.** Skriftligt, med en dato. Se de fem spørgsmål nedenfor. - **Tjek jeres egne udgående fakturaer.** Kan I sende e-faktura i dag? Hvis ikke, er det som regel en indstilling og ikke et køb. - **Har I EU-handel?** Så skal 2030-datoen stå i jeres systemplan. Et skift af økonomisystem i 2029 er sværere end et i 2027. ## Fem spørgsmål til jeres systemleverandør **Kort svar**Spørg til MitID-brokeren, til tidsplanen for Nemhandel BIS 4, til hvor modtagne e-fakturaer vises, til CVR-opslaget og til, om kravene koster ekstra. Et svar uden en dato er ikke et svar. SpørgsmålHvorfor det betyder nogetEt godt svar lyder Hvilken godkendt MitID-broker bruger I, og hvornår er valideringen klar?Uden den kan vi ikke logge ind efter 1. marts 2027Navnet på brokeren og en dato før marts 2027 Hvornår understøtter systemet Nemhandel BIS 4, og koster det ekstra?Formatet bliver obligatorisk ved udfasningen af OIOUBL 2.1Et kvartal, og om det ligger i abonnementet Hvor i systemet vises modtagne e-fakturaer, og kan vi få en notifikation?Fakturaer, ingen kigger efter, bliver til rykkereEn konkret visning plus mail- eller opgavenotifikation Henter systemet automatisk låste stamoplysninger fra CVR?Kræves fra 1. januar 2028Ja, med automatisk opslag — ikke manuel indtastning Er systemet registreret hos Erhvervsstyrelsen?Kravene i BEK 811 gælder registrerede systemerJa, med registreringsnummer Er svaret på det sidste spørgsmål nej, er det værd at vide hvorfor. Vi har skrevet om [hvad bogføringsloven betyder, når man vælger økonomisystem](https://jit.nu/bogfoeringsloven-vaelg-okonomisystem/), og om [hvilke mindre virksomheder og foreninger der er omfattet af pligten til digital bogføring](https://jit.nu/digital-bogfoering-enkeltmandsvirksomhed-forening-2026/). Et ikke-registreret system kan sagtens være lovligt — men så flytter kravene i BEK 205 over på jer selv i stedet for på udbyderen. > „Der kommer ikke en OIOUBL 3.0. I stedet arbejder vi for én standard, hvor alle nationale og internationale behov og krav opfyldes.“ Team Nemhandel, Erhvervsstyrelsen, 14. januar 2026 ## Admind OFFICE og e-faktura: hvad vi konkret gør **Kort svar**Admind OFFICE sender og modtager e-fakturaer via Nemhandel og Peppol som en del af løsningen. Vi følger Erhvervsstyrelsens arbejde med Nemhandel BIS 4 og står for opdateringen, når formatet skifter. OFFICE koster 345 kr./md. og OFFICE+ 429 kr./md. JITS ApS har bygget økonomi- og ordresystemer siden 1999 fra Søndersø på Fyn. [Admind OFFICE](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/) er vores økonomidel, og e-faktura er ikke et tillægsmodul i den: det er en del af den løbende drift, på samme måde som kontoplanen og momsangivelsen er det. Det, vi kan love om de kommende år, er ikke, at ingenting ændrer sig. Det kan ingen. Det, vi kan love, er, at formatskiftet er vores arbejde og ikke jeres: når Nemhandel BIS 4 bliver den gældende standard på erst.dk, er det os, der opdaterer, tester og melder tilbage, hvad det betyder for jeres opsætning. ### Admind OFFICE 345 kr. /md. - Økonomi, fakturering og bogføring - E-faktura via Nemhandel og Peppol - Dansk support på telefonen - FOB-nr. fob751116 [Book en gennemgang](#demo) Mest valgt ### Admind OFFICE+ 429 kr. /md. - Alt i OFFICE - Udvidet rapportering - Flere integrationer - Samme e-fakturaopsætning [Book en gennemgang](#demo) Priser ekskl. moms. Vi hænger ikke tal på, hvad I sparer — det afhænger af, hvor mange fakturaer I taster i dag. Det regner vi gerne på sammen med jer. ## Kilder - [BEK nr. 811 af 22.09.2026 om ændring af bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/811) — Retsinformation - [BEK nr. 97 af 26.01.2023 om krav til digitale standard bogføringssystemer, bilag 2](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/97/pdf) — Retsinformation - [BEK nr. 205 af 29.02.2024 om krav til virksomheders digitale bogføringssystemer, der ikke er registreret, § 5](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/205/pdf) — Retsinformation - [E-fakturering bliver den nye fælles måde at fakturere, 28.09.2026](https://erhvervsstyrelsen.dk/e-fakturering-bliver-den-nye-faelles-maade-fakturere) — Erhvervsstyrelsen - [Nye krav til registrerede bogføringssystemer — effektiv og sikker e-fakturering](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-nye-krav-til-registrerede-bogfoeringssystemer-effektiv-og-sikker-e-fakturering) — Erhvervsstyrelsen - [E-fakturering: fordele og automatisk tilmelding](https://erhvervsstyrelsen.dk/e-fakturering) — Erhvervsstyrelsen - [Standardkontoplan og SAF-T, version 2.1 fra 1. januar 2027](https://erhvervsstyrelsen.dk/standardkontoplan-saf-t) — Erhvervsstyrelsen - [OIOUBL 3.0 aflyses, 14.01.2026](https://nemhandel.dk/oioubl-30-aflyses-tillmeld-dig-til-naeste-nemhandelsforum-24-februar-i-koebenhavn-0) — Nemhandel, Erhvervsstyrelsen - [Strategi for dokumentstandard for e-faktura i Nemhandel, version 1.0 af 05.03.2026 (PDF)](https://nemhandel.dk/sites/default/files/2026-03/Dokumentstrategi_h%C3%B8ringsnotat_ERST_040326_alirodocs-a_WA.pdf) — Erhvervsstyrelsen - [Afsluttet høring om overgangen til Peppol, 27.05.2026](https://nemhandel.dk/afsluttet-hoering-om-overgangen-til-peppol-en-faelles-e-faktura) — Nemhandel - [Høringsnotat om dokumentstrategien, 18.05.2026 (PDF)](https://nemhandel.dk/sites/default/files/2026-05/Hoeringsnotat-dokumentstrategi-18052026_WA.pdf) — Erhvervsstyrelsen - [Arbejdsgruppe om ny e-faktura-specifikation, kick-off 04.06.2026](https://nemhandel.dk/deltag-i-arbejdsgruppe-udvikling-af-ny-e-faktura-specifikation) — Nemhandel - [VAT in the Digital Age (ViDA)](https://taxation-customs.ec.europa.eu/taxation/vat/vat-digital-age-vida_en) — Europa-Kommissionen - [ViDA: arbejdsprogram for 2026, 22.05.2026](https://taxation-customs.ec.europa.eu/news/vat-digital-age-2026-work-programme-available-2026-05-22_en) — Europa-Kommissionen Gratis guide ## Guide: bogføringsloven på to sider Bogføringsloven sætter minimumskravene til bilag, opbevaring og sikkerhedskopiering i ethvert bogføringssystem — også når fakturaen kommer ind som e-faktura. Guiden samler kravene, så I kan holde dem op mod jeres eget system. Sendes som PDF — ingen opkald. Send guiden Vi bruger din mail til at sende guiden og højst et par relevante opfølgninger. Afmeld med ét klik. Book en gennemgang ## Er jeres system klar til 1. marts 2027? En halv times gennemgang: kan jeres nuværende system sende og modtage e-faktura i dag, hvor lander de modtagne fakturaer, hvad siger leverandøren om Nemhandel BIS 4, og hvad skal der rettes i CVR inden 2028. I får en konkret vurdering — også hvis svaret er, at I ikke skal gøre noget endnu. ✓ **+45 63 13 14 13** ✓ info@jit.nu ✓ JITS ApS, Søndersø „Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.“ Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Hvor står I i dag? Vi sender og modtager allerede e-faktura Vi kan sende, men ikke modtage Vi bruger kun PDF og mail Vi ved ikke, hvad vores system kan Vi overvejer at skifte økonomisystem Book gennemgangen Vi ringer inden for en hverdag. Ingen binding. Ofte stillede spørgsmål ## ViDA, e-faktura og de danske frister Er e-fakturering lovpligtigt mellem danske virksomheder?Nej. Erhvervsstyrelsen skriver selv, at Danmark ikke har et lovkrav om e-fakturering mellem danske virksomheder. Det, der kommer 1. marts 2027, er en *automatisk tilmelding* til at kunne **modtage** e-fakturaer — med mulighed for at sige nej inden for fire uger. At sende e-faktura er fortsat frivilligt. Over for det offentlige har e-faktura været et krav i mange år. Hvad sker der, hvis vi ikke svarer på beskeden fra vores udbyder?Så bliver I tilmeldt. Bekendtgørelsens bilag 2 siger, at slutkunder tilmeldes, „medmindre de inden for fire uger aktivt tilkendegiver, at de ikke ønsker at blive tilmeldt“, og at udbyderen derefter skal tilmelde dem inden for yderligere fire uger. I kan framelde jer igen bagefter. Betyder tilmelding, at vi kun må bruge e-faktura?Nej. I kan fortsat aftale andre fakturaformer med kunder og leverandører. Men I må ikke afvise en i øvrigt korrekt faktura alene med den begrundelse, at den er modtaget som e-faktura. Er postkassen åben, skal det, der kommer ind ad den, behandles. Hvad er forskellen på OIOUBL og Peppol BIS?OIOUBL er den danske standard, der bruges på Nemhandel. Peppol BIS er den internationale. I dag skal et registreret bogføringssystem kunne begge dele — det står i bilag 2 til BEK nr. 97 af 26.01.2023. Fremover bliver det én standard: en dansk tilpasning af Peppol BIS 4, som Erhvervsstyrelsen kalder Nemhandel Faktura. Hvornår forsvinder OIOUBL 2.1?Efter Erhvervsstyrelsens dokumentstrategi af 5. marts 2026 vedligeholdes OIOUBL 2.1 frem til overgangen. Planen er en indfasningsperiode, hvor det nye format er valgfrit, og derefter en udfasning, hvor det bliver obligatorisk og støtten til OIOUBL 2.1 ophører. Overgangen „forventes fuldt gennemført medio 2029“. Fordelingen af de 18 måneder var stadig til drøftelse i maj 2026, så datoerne kan rykke. Kommer der en OIOUBL 3.0?Nej. Erhvervsstyrelsen aflyste den 14. januar 2026, selvom den havde været udsendt som release candidate i november 2024. Har jeres leverandør bygget på OIOUBL 3.0, er det arbejde ikke spildt — men det fører ikke frem til et format, der kommer i produktion. Hvad skal vi gøre, hvis vi handler med virksomheder i andre EU-lande?Så er 1. juli 2030 jeres dato. Fra da af gælder ViDA’s krav om digital rapportering for grænseoverskridende B2B-handel, baseret på obligatorisk e-fakturering. Læg datoen ind i jeres systemplan nu — ikke fordi I skal gøre noget i 2026, men fordi et systemskifte i 2029 er en dårligere forretning end et i 2027. Rammer kravene os, hvis vi ikke bruger et registreret bogføringssystem?BEK nr. 811 retter sig mod udbyderne af *registrerede* digitale standard bogføringssystemer. Bruger I et ikke-registreret system, gælder BEK nr. 205 af 29.02.2024 i stedet, og der ligger pligten hos jer selv: efter § 5 skal I sikre, at systemet automatisk kan sende og modtage e-faktura og kreditnota i både OIOUBL- og Peppol BIS-format efter den gældende standard. ## Tag stilling, før beskeden kommer De fire uger i 2027 er rigeligt — hvis nogen har tænkt over det i forvejen. Ring til os, så gennemgår vi jeres opsætning og siger lige ud, om der er noget at gøre. [Book en gennemgang](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Klar til 1. marts 2027? [Book gennemgang](#demo) --- ## Webshop med lagerstyring: Guide til vækst i 2026 Source: https://jit.nu/webshop-med-lagerstyring-guide/ *Lær hvordan integreret lagerstyring i din webshop reducerer fejl, automatiserer processer og skaber grundlag for skalerbar vækst i 2026.* --- ## Webudvikling proces: En komplet guide (2026) Source: https://jit.nu/webudvikling-proces-komplet-guide/ *Lær webudvikling proces fra research til vedligeholdelse. Praktisk guide til struktureret arbejde med websites i 2026.* --- ## Windows 10 er løbet ud: sådan lægger I en udskiftningsplan, der holder Source: https://jit.nu/windows-10-supportophoer-udskiftningsplan/ *Den gratis forlængelse til 2027 gælder ikke firmaets pc'er. Se hvad ESU koster, hvilke maskiner der kan opgraderes, og hvad der skal nås inden 13. oktober.* Windows 10 · supportophør # Windows 10 er løbet ud: sådan lægger I en udskiftningsplan, der holder Supporten stoppede den 14. oktober 2025. Den gratis forlængelse, alle taler om, gælder ikke jeres arbejds-pc'er — og virksomhedernes betalte nødløsning udløber **13. oktober 2026**. Her er tidslinjen, priserne, hardwarekravene og planen, der kan nås. [Få jeres pc-park kortlagt](#demo) [Se udskiftningsplanen](#plan) **✓** **Dansk it-hus siden 1999** **✓** Hardware, udrulning og drift **✓** Søndersø på Fyn Hurtig test ## Har I et Windows 10-problem lige nu? Fem spørgsmål. Svarer I ja til bare ét af dem, har I en opgave, der skal løses inden den 13. oktober 2026. 1Står der stadig Windows 10 på én eller flere maskiner i huset? 2Er de maskiner meldt ind i et Active Directory-domæne, Entra ID eller en MDM? 3Ved I, hvilke af pc'erne der teknisk *kan* køre Windows 11? 4Har I købt ESU for perioden 2025–2026 — og husket at forny? 5Kan I dokumentere over for revisor, forsikring eller kunde, at alt er supporteret? ## Hvad betyder Windows 10-supportophøret for en virksomhed? **Kort svar**Windows 10 nåede slutdatoen for support den 14. oktober 2025. Microsoft leverer ikke længere sikkerhedsopdateringer, funktionsopdateringer eller teknisk hjælp. Maskinerne tænder stadig, men hvert nyt hul i operativsystemet forbliver åbent. For en virksomhed er det derfor ikke et it-problem, men et dokumentations- og ansvarsproblem. Microsoft skriver det selv helt kort på den danske supportside: *“Windows 10 har nået slutdatoen for support den 14. oktober 2025”*, og *“på nuværende tidspunkt leveres der ikke længere teknisk hjælp, funktionsopdateringer og sikkerhedsopdateringer”*. Samtidig slår Microsoft fast, at *“undersøttelse af Windows 10 er ophørt, men softwaren vil fortsat fungere”*. Det er præcis den kombination, der gør opgaven farlig at udskyde. Ingenting går i stå den dag, supporten stopper. Der kommer ingen fejlmeddelelse, ingen spærre, ingen påmindelse ved login. Maskinen kører videre, medarbejderen mærker ingen forskel, og problemet bliver derfor usynligt indtil den dag, en sårbarhed bliver udnyttet — eller indtil en kunde, en forsikring eller et tilsyn beder om dokumentation. **25,86 %**af danske desktop-Windows kørte stadig Windows 10 i august 2026 (StatCounter) **13.10.2026**sidste dag i ESU-år 1 for virksomheder **61 USD**pr. enhed for ESU-år 1 — prisen fordobles hvert år **10.10.2028**sidste sikkerhedsopdatering til Microsoft 365-apps på Windows 10 Tallet øverst til venstre er det mest interessante. Efter næsten et år uden support kører godt hver fjerde danske Windows-computer stadig Windows 10. Windows 11 stod i august 2026 for 73,8 % og Windows 10 for 25,86 % i Danmark ifølge StatCounter, mens rester af Windows 7 og 8.1 tilsammen fylder under en halv procent. Med andre ord: de fleste er kommet over, men den sidste fjerdedel sidder ofte netop i de små og mellemstore virksomheder, hvor pc'erne er købt løbende og aldrig har været på en samlet udskiftningsplan. ## Den gratis forlængelse til 2027 gælder ikke jeres arbejds-pc'er **Kort svar**Microsoft forlængede i juni 2026 det gratis ESU-tilbud for private til den 12. oktober 2027. Det tilbud kan udtrykkeligt ikke bruges i erhvervsmæssige scenarier og tilbydes ikke til enheder, der er tilsluttet et Active Directory-domæne, Microsoft Entra eller en MDM. En domænetilsluttet firma-pc er derfor ikke dækket. Det er her, de fleste misforståelser opstår, og det er værd at bruge et par linjer på. Der findes **to helt adskilte ESU-programmer** med hver sin pris, hver sin slutdato og hver sin målgruppe. Det ene er **Consumer ESU**. Det henvender sig til private, kører på Windows 10 version 22H2 i udgaverne Home, Professional, Pro Education og Workstations, kræver en Microsoft-konto, og i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er det gratis, hvis man blot er logget ind med den konto. Programmet blev oprindeligt sat til at slutte i oktober 2026, men Microsoft forlængede det i juni 2026 til den 12. oktober 2027. Microsofts egen danske side formulerer det sådan: *“Du kan tilmelde dig ESU når som helst, indtil programmet slutter den 12. oktober 2027”*. Det andet er **Commercial ESU** — virksomhedsprogrammet. Det købes gennem Microsofts volumenlicensprogrammer, koster penge fra dag ét, og det er dette program, der løber i op til tre år. De to programmer blandes konstant sammen i nyhedsdækningen, fordi overskriften “Windows 10 får gratis sikkerhedsopdateringer til 2027” er langt mere fængende end den nøgterne version: virksomheder skal stadig betale, og deres første periode udløber allerede den 13. oktober 2026.  Consumer ESUCommercial ESU **Hvem**Private, personlige enhederVirksomheder, uddannelse, det offentlige **Domæne, Entra eller MDM**Ikke tilbudtJa, det er målgruppen **Pris**Gratis i EØS med Microsoft-konto, ellers 30 USD eller 1.000 Rewards-point61 USD pr. enhed for år 1, derefter fordobling **Slutdato**12. oktober 2027År 1: 13.10.2026 · år 2: 12.10.2027 · år 3: 10.10.2028 **Købes hvor**Direkte i WindowsVolumenlicens eller partner **Teknisk support**NejNej Konsekvensen er enkel og bliver overset i mange danske virksomheder lige nu: den medarbejder, der har læst i avisen, at Windows 10 er sikker til 2027, og som selv har klikket sig gennem tilmeldingen på sin private bærbare, har fuldstændig ret — om sin private maskine. Den samme handling er ikke mulig på kontorets domænetilsluttede pc. Skal I have opdateringer på den, skal der en licens til, og den skal købes. ## Hvad koster ESU for virksomheder — og hvorfor er 13. oktober 2026 vigtig? **Kort svar**ESU koster 61 USD pr. enhed for det første år, og prisen fordobles hvert efterfølgende år i maksimalt tre år: 61, 122 og 244 USD. Programmet er kumulativt, så køber I først i år 2, skal år 1 betales med. Der kan ikke købes halve perioder. År 1 slutter den 13. oktober 2026. Microsoft er usædvanligt direkte i sin egen dokumentation. Prisen er *“61 USD per device for Year One”*, og *“the price doubles every consecutive year, for a maximum of three years”*. Ved en kurs på 6,4 svarer første år til omkring 390 kr. pr. maskine, andet år til omkring 780 kr. og tredje år til omkring 1.560 kr. — før moms og før forhandlerens håndtering. To detaljer i programvilkårene koster typisk mere end selve licensen. For det første er ESU **kumulativt**: *“if you decide to purchase the program in Year Two, you have to pay for Year One too, as ESUs are cumulative”*. Man kan altså ikke springe et år over og købe sig ind senere til lav pris. For det andet kan der ikke købes delperioder — *“customers can't buy partial periods, for instance, only six months”*. Beslutter I jer i marts for at køre videre til sommer, betaler I for et helt år. PeriodeDækker tilPris pr. enhedAkkumuleret pr. enhed ESU år 113. oktober 202661 USD61 USD ESU år 212. oktober 2027122 USD183 USD ESU år 310. oktober 2028244 USD427 USD Regnestykket er værd at lave højt. Tre års udsættelse koster 427 USD pr. maskine — omkring 2.700 kr. ved kurs 6,4 — og efterlader jer i oktober 2028 med præcis den samme pc, blot tre år ældre og stadig på et operativsystem, der er ude af support. For en kontorarbejdsplads tættere på end fjernt fra prisen på en ny maskine. Microsoft skriver det selv rent ud i sin livscyklus-dokumentation: ESU er *“a last resort paid option”*, og programmet er *“not intended as a long-term solution, but rather as a temporary bridge to stay secure while one migrates to a newer, supported platform”*. Der er tre ting, ESU ikke er. Det er ikke teknisk support — Microsoft skriver klart *“no, technical support isn't included in the ESU program”*. Det er ikke nye funktioner, og det er ikke fejlrettelser af andet end kritiske og vigtige sikkerhedshuller. Og det virker kun, hvis maskinen kører **Windows 10 version 22H2**: *“to be eligible to install updates from the ESU program, devices must be running Windows 10, version 22H2”*. En maskine, der er blevet stående på en ældre version, skal altså først opdateres, før licensen overhovedet gør nytte. TIDSLINJE Fra supportophør til sidste sikkerhedsopdatering 14.10.2025 Support slut Ingen opdateringer 13.10.2026 ESU-år 1 slutter Beslutning skal tages 12.10.2027 ESU-år 2 slutter Gratis privat-ESU slut 10.10.2028 ESU-år 3 slutter M365-apps stopper Derefter Ingen vej udenom Prisen pr. enhed fordobles ved hvert skift: 61 USD → 122 USD → 244 USD, og perioderne er kumulative De fire datoer, en udskiftningsplan skal forholde sig til. Kilde: Microsofts livscyklus-dokumentation for Extended Security Updates. ## Kan pc'erne overhovedet køre Windows 11? **Kort svar**Windows 11 kræver TPM 2.0, UEFI med Secure Boot, mindst 4 GB RAM, 64 GB lagerplads og en processor på Microsofts liste. For Intel går bundgrænsen ved 8. generation Core. Er maskinen købt før cirka 2018, er svaret som regel nej — og så er spørgsmålet ikke opgradering, men udskiftning. Windows 11 har et hardwaregulv, som ikke kan forhandles. Microsoft opstiller minimumskravene som: *“1 gigahertz (GHz) or faster with two or more cores on a compatible 64-bit processor”*, *“4 gigabytes (GB) or greater”* hukommelse, *“64 GB or greater available disk space”*, grafik der er *“compatible with DirectX 12 or later, with a WDDM 2.0 driver”*, firmware der er *“UEFI, Secure Boot capable”*, og *“Trusted Platform Module (TPM) version 2.0”*. TPM 2.0 er det krav, der i praksis afgør sagen for ældre maskiner. Og processorkravet er strengere, end mange tror: Microsofts liste over understøttede Intel-processorer til Windows 11 25H2 begynder ved **8. generation Core i3, i5, i7 og i9** samt Xeon E-2100-serien. Microsoft beskriver listen som *“the processor models which meet the minimum floor for the supported processor generations”*. 8. generation kom på markedet i 2017, så en tommelfingerregel, der holder i de fleste tilfælde, er: er maskinen købt før 2018, består den sjældent testen. KravMinimumDet, der typisk spænder ben Processor1 GHz, 2+ kerner, 64-bit, på Microsofts listeIntel før 8. generation falder udenfor TPMVersion 2.0Mangler helt, eller er slået fra i BIOS FirmwareUEFI med Secure BootMaskinen er installeret i ældre Legacy/MBR-tilstand Hukommelse4 GBSjældent et problem, men 8 GB bør være minimum i praksis Lagerplads64 GBGamle 128 GB SSD'er er ofte fyldt op Skærm720p, 9", 8 bit pr. farvekanalNærmest aldrig et problem Nogle af faldgruberne er heldigvis bløde. Det sker ret ofte, at en maskine godt *har* TPM 2.0, men at modulet er slået fra i BIOS, eller at disken er sat op i den gamle MBR-tilstand i stedet for UEFI/GPT. Begge dele kan rettes uden at købe nyt. Det er derfor, kortlægningen skal komme først: erfaringsmæssigt viser en ordentlig optælling, at en del af de maskiner, man havde afskrevet, faktisk kan opgraderes gratis — og at nogle af dem, man regnede med kunne, alligevel ikke kan. BESLUTNING PR. MASKINE Windows 10-maskine Opfylder den Windows 11-kravene? JA NEJ Opgradér Gratis opgradering til Windows 11 Tjek TPM og Secure Boot i BIOS først Omkostning: arbejdstid Udskift Ny maskine, køb eller leasing Data og profil flyttes med Omkostning: hardware ESU som nødbro Kun hvis en applikation binder 61 → 122 → 244 USD pr. enhed Hver maskine ender i en af tre kasser. ESU er den stiplede kasse: en midlertidig bro, ikke en beslutning. ## Reglerne gør Windows 10 til mere end et it-spørgsmål **Kort svar**Datatilsynet kræver, at software på organisationens netværk holdes sikkerhedsmæssigt opdateret, og at der føres løbende overvågning af, hvornår en leverandør stopper med at patche. NIS2-loven stiller krav om sikkerhed ved vedligeholdelse, godkendt af ledelsen. Og cyberforsikringer forudsætter typisk, at usupporterede systemer udfases. Datatilsynet har i sit katalog over foranstaltninger en helt konkret formulering, der ikke er til at misforstå: *“Software (herunder firmware) i enheder, som tillades på organisationens netværk, holdes sikkerhedsmæssigt opdateret”*. Tilsynet går videre og kræver en proces, ikke bare en tilstand: *“der er regelmæssig overvågning af, hvornår leverandøren af noget software ikke længere patcher/opdaterer det sikkerhedsmæssigt”*. Kan et system ikke udskiftes, peger vejledningen på at holde *“enheden/it-systemet med denne software isoleret på netværket for at mindske muligheden for at sårbarheden bliver en trussel mod andre dele af it-miljøet”*. Bemærk formuleringen om isolation. Det er ikke en tilladelse til at lade en Windows 10-maskine stå på netværket, som den plejer — det er et krav om at skille den ad fra resten. Datatilsynet advarer eksplicit mod at bortforklare det med en risikovurdering: *“problemet er, at dårlig sikkerhed i en lille del af et it-miljø kan blive misbrugt til at kompromittere andre dele”*, og konkluderer, at foranstaltningen altid skal implementeres i større eller mindre grad. Er I omfattet af NIS2 — eller leverer I til nogen, der er — kommer der endnu et lag på. Den danske NIS 2-lov, lov nr. 434 af 6. maj 2025, trådte i kraft den 1. juli 2025 og kræver i § 6 passende og forholdsmæssige foranstaltninger, herunder udtrykkeligt **sikkerhed i forbindelse med erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse** samt **cyberhygiejne**. Og efter § 7 skal foranstaltningerne godkendes af enhedens ledelsesorgan. En pc-park uden sikkerhedsopdateringer er svær at forsvare i den ramme. Har I fået et sikkerhedsspørgeskema fra en kunde, ligger spørgsmålet om supporterede operativsystemer næsten altid på første side — det gennemgik vi i detaljer i artiklen om [NIS2 som underleverandør](https://jit.nu/nis2-underleverandoer-spoergeskema/). Det tredje lag er forsikringen, og det er ofte det, der får beslutningen igennem. Cyberforsikringer indeholder konkrete sikkerhedsforholdsregler, og revisionshuset Beierholm beskrev i april 2026 blandt kravene, at virksomheden *“udfaser systemer, der ikke længere understøttes”* og *“installerer sikkerhedsopdateringer inden for fastsatte tidsfrister”*. > “Hvis disse krav ikke er opfyldt — eller ikke kan dokumenteres — har forsikringsselskabet i nogle tilfælde mulighed for helt eller delvist at afvise dækning.” Kennet Just Nielsen, Beierholm, 16. april 2026 25,86 %af danske Windows-computere kørte stadig Windows 10 i august 2026, næsten et år efter supportophøret (StatCounter, Danmark) ## Microsoft 365 på Windows 10: hvad gælder egentlig? **Kort svar**Microsoft 365-apps på Windows 10 får sikkerhedsopdateringer frem til den 10. oktober 2028, men enhederne bliver stående på version 2608 uden nye funktioner. Microsoft advarer om ydelses- og stabilitetsproblemer på et usupporteret operativsystem, og supporten vil bede kunden skifte til Windows 11, hvis fejlen kun opstår på Windows 10. Det her er den detalje, der oftest bruges som argument for at vente: “Office kører jo endnu”. Det er rigtigt, men vilkårene er snævrere, end de lyder. Microsofts egen formulering er, at enheder *“will receive feature updates and Copilot support (where eligible) until Version 2608 is released. Devices will remain on Version 2608, receiving only security updates until October 10, 2028”*. Altså: sikkerhedsopdateringer ja, udvikling nej. Supportpolitikken er lige så klar: *“if the issue occurs only with Microsoft 365 Apps on Windows 10, with or without Windows 10 Extended Security Updates, and doesn't occur on Windows 11, support will ask the customer to move to Windows 11”*. Og anbefalingen står sort på hvidt: *“although apps such as Word may continue to work after Windows 10 reaches end of support, using an unsupported operating system can cause performance and reliability issues”*. Har I [Microsoft 365 gennem os](https://jit.nu/hostinglosninger/microsoft-office-365/), er licenserne i sig selv uprøvede af skiftet — det er maskinerne under dem, der skal flyttes. En sidste, ofte overset mulighed: kører I virtuelle Windows 10-maskiner, følger ESU med uden ekstra betaling i blandt andet Windows 365, Azure Virtual Desktop og Azure-virtuelle maskiner. Og *“Windows 10 endpoints connecting to Windows 365 Cloud PCs will be entitled to the ESU for up to three years, with an active Windows 365 subscription license”*. For virksomheder med tynde klienter eller en terminalserverløsning kan det ændre regnestykket markant. Udskiftningsplanen ## Seks trin, der kan nås inden 13. oktober En udskiftningsplan er ikke et indkøb. Det er en rækkefølge. De virksomheder, der kommer godt igennem, gør det ikke, fordi de køber mest — men fordi de ved, hvor mange maskiner de har, hvilke der kan opgraderes, og i hvilken uge hver enkelt bruger bliver flyttet. **Kort svar**Tæl maskinerne, mål dem mod Windows 11-kravene, opdel dem i opgradér, udskift og ESU, læg budget og rækkefølge, tag backup og flyt data, og luk til sidst hullerne: gamle maskiner ud af netværket og dokumentation på plads. Seks trin, og kun det første haster virkelig. 1**Optæl og find sandheden**Hvor mange Windows 10-maskiner er der reelt? Tag også dem i lageret, i receptionen, på værkstedet og hos den medarbejder, der arbejder hjemmefra. Optællingen giver næsten altid et højere tal end forventet. 2**Mål hver maskine mod kravene**Processorgeneration, TPM 2.0, Secure Boot, RAM og disk. Husk at tjekke, om TPM blot er slået fra i BIOS — det flytter maskiner fra “udskift” til “opgradér” uden omkostning. 3**Del parken i tre bunker**Opgradér, udskift, eller ESU som nødbro. Den tredje bunke skal være så lille som muligt og bør kun rumme maskiner, der er låst af en applikation, en maskinstyring eller en leverandøraftale. 4**Læg budget og rækkefølge**Hvad koster bunkerne, og hvornår rammer udgiften? Skal den fordeles over tid, kan [leasing](https://jit.nu/leasing-aftale/) jævne den ud. Start med de brugere, der har mest at miste, hvis noget går galt. 5**Backup før, flyt bagefter**Ingen maskine røres, før data er sikret. En [online backup](https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/) af arbejdsfiler, mailprofiler og lokale mapper er billigere end én mislykket flytning. Aftal også, hvad der sker med programmer, printere og genveje. 6**Luk hullerne bagefter**Gamle maskiner af netværket, konti lukket, diske slettet forsvarligt, [endpoint-sikkerhed](https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/) rullet ud på de nye. Og skriv ned, hvad I gjorde — det er den dokumentation, forsikring og kunder beder om. ## Fem fejl vi ser, når Windows 10 skal skiftes ud **Kort svar**De dyre fejl handler sjældent om teknik. De handler om at tælle forkert, om at tro at det gratis privat-tilbud gælder på kontoret, om at købe ESU uden en plan for hvad der så sker, om at glemme de maskiner der ikke står på et skrivebord, og om ikke at gemme dokumentationen bagefter. 1 ### Optællingen bygger på hukommelse “Vi har vel omkring 20 maskiner” bliver til 31, når man tæller efter. Kassen i receptionen, pc'en ved produktionslinjen, den bærbare hos en medarbejder på barsel og de to i mødelokalet tæller med — både i budgettet og i risikoen. 2 ### Privat-tilbuddet forveksles med virksomhedstilbuddet Det gratis ESU til oktober 2027 gælder personlige enheder og tilbydes ikke til pc'er i et Active Directory-domæne, i Entra eller under MDM. Det er den enkeltstående største misforståelse lige nu. 3 ### ESU købes uden en exitplan ESU er en bro, ikke en destination. Købes år 1 uden en beslutning om, hvad der sker i år 2, ender man med at betale dobbelt pris for at stå det samme sted — med en maskine, der nu er et år ældre. 4 ### Maskinen kører ikke 22H2 ESU virker kun på Windows 10 version 22H2. Maskiner, der er blevet stående på en ældre version — typisk fordi de har været slukket længe eller står isoleret — skal opdateres først, ellers er licensen købt forgæves. 5 ### Ingen skriver ned, hvad der blev gjort Når kunden, revisoren eller forsikringen spørger, er svaret ikke “vi har styr på det”, men en liste: maskine, status, dato, ansvarlig. Uden den liste er arbejdet gjort, men ikke dokumenteret — og det er dokumentationen, der tæller. 6 ### De gamle maskiner bliver stående Den udskiftede pc bliver ofte til “reservemaskinen” i skabet og kommer på netværket igen næste gang, noget går i stykker. Netop den maskine er den mest sårbare i huset. Tag den af nettet, eller slet den. ## Tjekliste før den 13. oktober 2026 **Kort svar**Ti punkter, der kan afkrydses på en formiddag for en mindre virksomhed: fuld optælling, hardwaretest, tre bunker, budget, ESU-beslutning, 22H2-tjek, backup, udrulningsplan, oprydning og et dokument, der viser status pr. maskine. - Fuld liste over alle Windows-maskiner — også bærbare, lager-pc'er og maskiner uden fast bruger - Hver maskine målt mod Windows 11-kravene: processor, TPM 2.0, Secure Boot, RAM, disk - BIOS tjekket på de maskiner, der fejler på TPM eller Secure Boot — er det slået fra? - Parken delt i tre: opgradér, udskift, ESU - Budget lagt for hver bunke, med stilling taget til køb eller leasing - Beslutning om ESU-år 2 truffet **inden** den 13. oktober 2026 — ellers falder dækningen bort - Alle ESU-maskiner bekræftet på Windows 10 version 22H2 - Backup verificeret før første maskine røres — ikke bare sat op, men afprøvet - Udrulningsplan pr. uge og pr. bruger, med aftale om programmer, printere og adgange - Statusdokument med maskine, beslutning, dato og ansvarlig — klar til revisor, forsikring og kunder Punkt seks er det, der haster mest lige nu. Beslutningen om ESU-år 2 kan ikke tages med tilbagevirkende kraft til lav pris, fordi programmet er kumulativt. Og der er i skrivende stund færre end seks uger til, at år 1 udløber. Gratis guide ## NIS2-leverandørtjek Spørgsmålet om supporterede operativsystemer kommer sjældent alene. Det står i sikkerhedsspørgeskemaet sammen med patching, backup, adgangsstyring og logning. Guiden samler kravene og de dokumenter, der besvarer skemaet — også hvis I ikke selv er omfattet af NIS2, men leverer til nogen, der er. Send mig guiden Vi sender guiden som PDF. Ingen binding, og du kan afmelde med ét klik. ## Sådan hjælper vi med skiftet **Kort svar**Vi tæller maskinerne, tester dem mod Windows 11-kravene og leverer en liste med en anbefaling pr. maskine. Derefter sætter vi de nye op, flytter data og profiler, rydder op i de gamle og afleverer et dokument, der viser status. Vi har leveret it til danske virksomheder siden 1999. Vi er ikke en webshop, der sælger jer 30 maskiner og ønsker held og lykke. Kortlægningen kommer først, og den ender ofte med, at der skal købes færre maskiner end forventet, fordi en del af parken kan opgraderes gratis. Skal noget udskiftes, tager vi den praktiske del: klargøring, data, mailprofiler, printere, programmer og den [fjernsupport](https://jit.nu/service/fjernsupport/), der får de første dage til at glide. ## Ofte stillede spørgsmål Holder vores Windows 10-maskiner op med at virke?Nej. Microsoft skriver selv, at undersøttelsen er ophørt, men at softwaren fortsat vil fungere. Maskinerne tænder, programmerne kører, og medarbejderne mærker ingen forskel. Det er netop derfor, opgaven bliver udskudt: der er ingen synlig konsekvens før den dag, en sårbarhed bliver udnyttet, eller nogen beder om dokumentation. Vi har læst, at Windows 10 er gratis sikret til 2027. Passer det ikke?Det passer for private. Consumer ESU blev i juni 2026 forlænget til den 12. oktober 2027, og i EØS er det gratis, hvis man er logget ind med en Microsoft-konto. Men programmet kan ikke bruges i erhvervsmæssige scenarier og tilbydes ikke til enheder, der er tilsluttet et Active Directory-domæne, Microsoft Entra eller en MDM. En almindelig firma-pc er derfor ikke dækket. Hvad koster ESU for en virksomhed?61 USD pr. enhed for første år, og prisen fordobles hvert efterfølgende år i maksimalt tre år: 61, 122 og 244 USD, altså 427 USD i alt pr. maskine over tre år. Programmet er kumulativt, så køber I først i år 2, skal år 1 betales med. Der kan ikke købes halve perioder. Hvornår udløber ESU-år 1?Den 13. oktober 2026. År 2 løber til den 12. oktober 2027 og år 3 til den 10. oktober 2028, som er det absolutte slutpunkt for programmet. Beslutningen om at forny bør derfor være truffet i god tid inden midten af oktober. Hvordan finder vi ud af, om en pc kan køre Windows 11?Kravene er TPM 2.0, UEFI med Secure Boot, mindst 4 GB RAM, 64 GB lagerplads og en processor på Microsofts liste, der for Intel starter ved 8. generation Core. Maskiner fra før cirka 2018 falder som regel udenfor. Tjek dog altid BIOS først — TPM er ofte til stede, men slået fra. Kan vi bare opgradere en gammel maskine alligevel?Der findes måder at omgå hardwaretjekket på, men det er ikke en løsning for en virksomhed. Maskinen falder uden for Microsofts understøttelse, og en sådan konstruktion er svær at forsvare i et sikkerhedsspørgeskema eller over for en forsikring. Vi anbefaler det ikke på udstyr, der behandler virksomhedens eller kundernes data. Vi har én maskine, der styrer en produktionsmaskine og ikke må røres. Hvad gør vi?Det er netop det tilfælde, ESU er lavet til — eller alternativt isolation. Datatilsynet peger på at holde enheden isoleret på netværket, så en sårbarhed ikke kan bruges mod resten af miljøet. I praksis betyder det eget netværkssegment, ingen internetadgang, ingen mail og ingen fælles drev. Hvad med Office og Microsoft 365?Microsoft 365-apps på Windows 10 får sikkerhedsopdateringer frem til den 10. oktober 2028, men bliver stående på version 2608 uden nye funktioner. Microsoft advarer om ydelses- og stabilitetsproblemer på et usupporteret operativsystem, og supporten vil bede jer skifte til Windows 11, hvis en fejl kun opstår på Windows 10. Hvor lang tid tager en udskiftning i praksis?Kortlægningen tager typisk en dag eller to for en mindre virksomhed. Selve udskiftningen afhænger af antallet og af, hvor meget der ligger lokalt på maskinerne. Regn med, at hver bruger skal have en aftalt dag, og at der skal være plads til opfølgning dagen efter. Det er sjældent hardwaren, der tager tid — det er data, adgange og vaner. Kom videre ## Få jeres pc-park kortlagt Vi tæller maskinerne, tester dem mod Windows 11-kravene og giver jer en liste med en anbefaling pr. maskine: opgradér, udskift eller ESU — med en pris på hver bunke. Uforpligtende og uden salgstale. **✓** **JITS ApS** · Søndersø på Fyn · siden 1999 **✓** +45 63 13 14 13 Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration. Westwind, Admind-kunde i over 10 år Navn Firma Telefon E-mail Cirka antal Windows 10-maskiner Book en kortlægning Vi ringer inden for én hverdag. Dine oplysninger bruges kun til at kontakte dig. ## Kilder - [Microsoft: Windows 10-supporten er ophørt den 14. oktober 2025](https://support.microsoft.com/da-dk/windows/deployment/updates-lifecycle/windows-10-support-has-ended-on-october-14-2025) - [Microsoft Learn: Extended Security Updates (ESU) program for Windows 10 — pris, vilkår og krav om version 22H2](https://learn.microsoft.com/en-us/windows/whats-new/extended-security-updates) - [Microsoft Learn: Extended Security Updates FAQ — perioder og slutdatoer for år 1, 2 og 3](https://learn.microsoft.com/en-us/lifecycle/faq/extended-security-updates) - [Microsoft: Windows 10 Consumer Extended Security Updates — tilmelding og slutdato 12. oktober 2027](https://www.microsoft.com/da-dk/windows/extended-security-updates) - [Microsoft Learn: Windows 11 requirements — TPM 2.0, Secure Boot og øvrige minimumskrav](https://learn.microsoft.com/en-us/windows/whats-new/windows-11-requirements) - [Microsoft Learn: Understøttede Intel-processorer til Windows 11 25H2](https://learn.microsoft.com/en-us/windows-hardware/design/minimum/supported/windows-11-25h2-supported-intel-processors) - [Microsoft Learn: Windows 10 end of support and Microsoft 365 Apps](https://learn.microsoft.com/en-us/microsoft-365-apps/end-of-support/windows-10-support) - [Datatilsynet: Sikkerhedsmæssig styring og vedligehold af software](https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/behandlingssikkerhed/katalog-over-foranstaltninger/sikkerhedsmaessig-styring-og-vedligehold-af-software) - [LOV nr. 434 af 06.05.2025 om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven), §§ 6, 7 og 33](https://www.retsinformation.dk/api/pdf/249467) - [Beierholm, 16.04.2026: Sådan sikrer du, at cyberforsikringen også dækker i praksis](https://www.beierholm.dk/viden-og-indsigt/nyheder-og-artikler/saadan-sikrer-du-cyberforsikringen-ogsaa-daekker-i-praksis) - [StatCounter: Desktop Windows Version Market Share in Denmark, august 2026](https://gs.statcounter.com/windows-version-market-share/desktop/denmark) - [BleepingComputer, 25.06.2026: Microsoft forlænger gratis Windows 10 ESU til oktober 2027](https://www.bleepingcomputer.com/news/microsoft/microsoft-quietly-extends-free-windows-10-esu-support-to-october-2027/) Siden er skrevet den 5. september 2026 og bygger på de vilkår, Microsoft har offentliggjort på dette tidspunkt. Priser er Microsofts listepriser i USD, ekskl. moms og forhandlerhåndtering. Siden er vejledende og erstatter ikke rådgivning om jeres konkrete forhold. ## Skal vi tælle maskinerne sammen med jer? Vi har leveret it til danske virksomheder siden 1999 og laver kortlægningen, før vi anbefaler noget som helst. Ring, eller book en gennemgang — så ved I inden for få dage, hvor mange maskiner der skal skiftes, og hvad det koster. [Book en kortlægning](#demo) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) ESU-år 1 udløber 13. oktober 2026 [Book kortlægning](#demo) --- # Sider ## Admind Foto — Løsning til fotobutikker Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-foto/ *Admind Foto håndterer fotoopgaver, ordreflow og levering for danske fotobutikker i én platform. Specialiseret løsning til effektiv drift.* Specialiseret løsning udviklet til danske fotobutikker. Håndterer fotoopgaver, ordreflow og levering i én samlet platform. --- ## Admind Kædeløsning – Centraliseret Butiksstyring Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/kaedeloesning/ *Admind Kædeløsning giver centraliseret styring af butikskæder med lageradministration, priskoordinering og salgsdataanalyse i én platform.* --- ## Admind OFFICE – Økonomisystem klar til bogføringsloven Source: https://jit.nu/admind-office/ *JITS. Fordele Pris FAQ Book gratis demo ⚖️ Bogføringsloven er trådt i kraft Bogfør digitalt, lovlig* JITS. [Fordele](#fordele) [Pris](#pris) [FAQ](#faq) [Book gratis demo](#demo) ⚖️ Bogføringsloven er trådt i kraft # Bogfør digitalt, lovligt – og næsten af sig selv Admind OFFICE samler din bogføring, fakturering og økonomi ét sted — i et system, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Kravet om digital bogføring gælder allerede. Fra 345 kr./md. [Book gratis demo →](#demo) [Hent guide til loven](#guide) ✓ Registreret hos **Erhvervsstyrelsen** ✓ **100+** butikker bruger Admind ✓ Dansk support Opfylder loven ### Admind OFFICE Fuldt integreret økonomisystem til danske virksomheder. 📋 Registreret bogføringssystem (FOB-nr. fob751116) 🤖 Salget bogføres automatisk fra kassen 📑 Finans, debitor, kreditor & fakturering ☎️ Dansk support – vi står for driften ## Lyder noget af det her bekendt? Bogføringsloven gør digital bogføring til et krav — og kravet gælder allerede. Spørgsmålet er ikke *om* du skal skifte – men *til hvad*. 🧾 ### Bogføring i regneark Et system, der ikke længere lever op til lovens krav om digital bogføring i et registreret system. 🔁 ### Dobbeltarbejde Det samme salg tastes to gange – én gang i kassen, én gang i bogføringen. Her gemmer fejlene sig. ⏰ ### Timer hver uge Tid der forsvinder på administration, afstemning og at lede efter bilag – noget, der burde være automatisk. Løsningen ## Ét system. Bogføringen kører selv. Kobl Admind OFFICE på din Admind-kasse, og dit salg bogføres automatisk – moms, finans og lager opdateres, uden at du taster noget. Du får tiden tilbage, og din bogføring lever op til loven. [Se hvordan – book demo](#demo) 1**Salg i butik / webshop** Kunden køber – i kassen eller online 2**Bogføres automatisk** Posteringen ryger direkte i Admind OFFICE 3**Moms & finans opdateret** Ingen dobbeltindtastning, ingen fejl 4**Du opfylder loven** Digital bogføring i et registreret system ## Derfor vælger danske virksomheder Admind OFFICE ⚖️ ### Registreret hos Erhvervsstyrelsen Admind OFFICE står på den officielle fortegnelse over registrerede bogføringssystemer (FOB-nr. fob751116). Bruger du det, lever du op til bogføringsloven. 🤖 ### Bogfører sig selv Integreret med Admind RETAIL: salget bogføres automatisk, så snart varen forlader adressen. Slut med dobbeltindtastning. 📑 ### Alt samlet ét sted Finans, debitor, kreditor, lager og fakturering – uden begrænsning på antal konti, posteringer og debitorer. Dokumentscanner inkluderet. ☎️ ### Dansk support & cloud Bankintegration med automatisk afstemning, sikker cloud-drift, og et menneske at ringe til, der kender dit setup. 100+butikker kører på Admind > “Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration.” — Westwind, Admind-kunde i over 10 år ## Enkel pris. Ingen overraskelser. Spar revisor-timer og en arbejdsdag om ugen. Systemet tjener sig selv hjem. ### Admind OFFICE 345 kr./md. - Registreret digital bogføring - Finans, debitor & kreditor - Fakturering + dokumentscanner - Cloud-hosting & dansk support [Book demo](#demo) Mest komplet ### Admind OFFICE+ 429 kr./md. - Alt i OFFICE - Udvidede moduler - Bankintegration & afstemning - Klar til webshop-integration [Book demo](#demo) Gratis & uforpligtende ## Book en gratis 20-minutters demo Vi viser dig systemet med udgangspunkt i **din** virksomhed – ikke en generisk rundvisning – og siger ærligt, om det passer til dig. Ingen binding. Vi ringer inden for 1 hverdag. ✓ Svar inden for 1 hverdag ✓ Hjælp til opsætning & dataflytning Navn* Firma* Telefon* Email* Hvad bruger du i dag? Vælg…Regneark / Excele-conomicDineroAndet systemIntet endnu Book min demo Ingen binding. Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om demoen. Ikke klar til en demo? ## Bogføringsloven på 2 sider Hent vores gratis guide – det vigtigste, kort og konkret, direkte i din indbakke. Du får samtidig vores nyhedsbrev med tips om økonomi og bogføring (afmeld når som helst). Send mig guiden Vi sender en bekræftelsesmail (double opt-in). Bekræft den, så er du i gang. 📄 ### Guide: Bogføringsloven Krav · hvem er omfattet · sådan vælger du system ## Ofte stillede spørgsmål Er Admind OFFICE godkendt til bogføringsloven?Ja. Admind OFFICE er registreret hos Erhvervsstyrelsen som digitalt standard bogføringssystem (FOB-nr. fob751116) og står på den officielle fortegnelse over registrerede bogføringssystemer. Bruger du systemet, opfylder din bogføring lovens krav. Hvornår skal jeg skifte system?Bogføringsloven kræver digital bogføring i et registreret system. Kravet er rullet ud i etaper: fra 1. juli 2024 og 1. januar 2025 for virksomheder med årsrapportpligt, og fra 1. januar 2026 for personligt ejede virksomheder og foreninger med en nettoomsætning over 300.000 kr. to år i træk. Sidste etape er dermed trådt i kraft — kravet gælder i dag for alle omfattede virksomheder. Kan jeg flytte mine eksisterende data med?Ja. Vi hjælper med opsætning og dataflytning, så du kommer trygt i gang uden at miste historik. Virker det sammen med min kasse og webshop?Admind OFFICE er bygget til at spille sammen med Admind RETAIL-kassesystemet, så salget bogføres automatisk. Vi gennemgår dit konkrete setup i demoen. Hvad koster det at komme i gang?Fra 345 kr./md. for Admind OFFICE, eller 429 kr./md. for OFFICE+ med udvidede moduler. Vi gennemgår din situation, før du beslutter dig – helt uforpligtende. Bliver vores fakturaer afvist i Nemhandel – hvad gør vi?Nemhandel skruede op for valideringen af OIOUBL-fakturaer 15. maj 2026, og en ny regel (F-LIB404) fælder fakturaer med uoverensstemmende linjemoms. Vi har samlet fejlkoderne og en trinvis fremgangsmåde i vores guide til [OIOUBL-validering 2026](/oioubl-validering-2026/). ## Gør bogføringen lovlig og automatisk Se hvor lidt din bogføring egentlig behøver fylde – og få styr på lovkravet uden stress. [Book gratis demo →](#demo) [Hent guiden](#guide) © JITS ApS · Din danske partner til Admind RETAIL & OFFICE Registreret bogføringssystem · FOB-nr. fob751116 --- ## Admind Office – Skift ERP i 5 trin Source: https://jit.nu/erp-skift/ *Admind Office · ERP Skift økonomisystem uden kaos. Et moderne ERP der passer til din virksomhed — implementeret af danske folk. Guide: skif* Admind Office · ERP # Skift økonomisystem uden kaos. Et moderne ERP der passer til din virksomhed — implementeret af danske folk. ## Guide: skift ERP i 5 trin Gratis guide + behovsafklaring - ✓De 5 trin i et trygt ERP-skifte - ✓Sådan undgår du nedetid i overgangen - ✓Hvad det koster — og hvad det sparer - ✓Tjek: er jeres nuværende system ved at være forældet? - ✓Hvad en behovsafklaring giver jer ### Hent guiden + book demo Få 5-trins-guiden og en uforpligtende demo. Navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book demo Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. **JITS ApS** · dansk IT-partner siden 1999 Odensevej 80 · 5471 Søndersø +45 63 13 14 13 **Nets Lead Provider** 25+års erfaring med danske virksomheder 100+virksomheder kører Admind i dag 4-6uger fra beslutning til go-live 0 krbehovsafklaring · altid gratis Genkender du dette? ## De 6 tegn på at jeres ERP er ved at være færdig Hvis to eller flere af disse rammer plet, er det tid til at snakke ERP-skifte. 1Rapporter tager **30-40 minutter** at trække. Manuelle Excel-eksporter er dagligdag. 2Bogholderen bruger tid på at **rette de samme fejl** hver måned. 3Support svarer efter **2-3 dage** — og på engelsk fra en anden tidszone. 4**Bogføringsloven 2024** stiller krav som I skal have tilkøb eller add-ons for at klare. 5Webshop, lager og ERP er **tre forskellige systemer** der ikke rigtigt taler sammen. 6Prisen er steget **20-40 %** de sidste 2 år uden reel forbedring. Vores metode ## Sådan skifter I ERP i 5 trin — uden nedetid En struktureret proces vi har brugt hos over 100 virksomheder. Fra første samtale til drift på 4-6 uger. 1 Uge 0 · 90 min ### Behovsafklaring Vi sætter os sammen — fysisk eller online — og forstår hvordan I arbejder i dag. Ingen forpligtelser, ingen sælger-taktik. - Vi kortlægger jeres nuværende processer og systemer - Vi identificerer de 3-5 vigtigste smertepunkter - I får et konkret svar: passer Admind Office eller ej - Fast pris på implementeringen — inden I underskriver 2 Uge 1-2 ### Data-udpakning og oprydning Vi henter jeres kunder, leverandører, produkter og historik ud af det gamle system. Ingen bekymring — vi har gjort det før med alt fra e-conomic til gamle Concorde-baserede systemer. - Kunder, leverandører, kontoplan, kostpriser — alt følger med - Vi rydder op i dubletter og gamle spøgelseskonti undervejs - I får en overblikliste over hvad der migreres, og hvad der arkiveres 3 Uge 2-4 ### Opsætning og prøvekørsel Admind Office bliver sat op til jeres måde at arbejde på. Ikke omvendt. - Konfiguration af moms, konti, kunder, rapporter - Integration til webshop, kassesystem, MobilePay, Nets Easy - Prøvekørsel med jeres faktiske data i 5-7 dage - Ingen produktion sat på spil — det gamle system kører stadig 4 Uge 4-5 ### Uddannelse af jeres team Alle der skal bruge systemet får hands-on undervisning. Optages hvis I vil have det som opslagsværk senere. - Bogholder og økonomi: fuldt kursus (½-1 dag) - Sælgere, butik, lager: 2 timers workshop hver - Ledelse: 1 times gennemgang af rapporter og dashboards - Alt materiale forbliver hos jer på dansk 5 Uge 5-6 ### Go-live med JITS ved siden af jer Vi er tilstede — fysisk eller på fjernsupport — den uge I går live. Ingen “held og lykke” og forsvind. - Vi kører parallel-drift med det gamle system indtil I siger stop - Prioriteret dansk support i de første 30 dage - Én kontaktperson hos JITS — ikke et ticket-nummer - Efter 30 dage: løbende drift med Fjernsupport Sammenligning ## Admind Office vs. de tre mest almindelige alternativer Vi tror på transparens. Her er ærlig sammenligning — og hvorfor Admind vinder for danske SMV’er. FeatureAdmind Officee-conomicDineroBusiness Central Udviklet i Danmark✓ Ja✓ Ja✓ Ja✗ USA (Microsoft) Bogføringsloven 2024 klar✓ Indbygget✓ Indbygget✓ IndbyggetKræver tilkøb MobilePay-integration✓ DirekteVia 3.-parts appAdd-onAdd-on Nets Easy webshop-betaling✓ Indbygget · Nets Lead Provider✗ Ikke direkte✗ Ikke direkteAdd-on Lager + POS + ERP samlet✓ JaKun ERPKun ERP✓ Ja (dyrere pakke) Dansk telefon-support✓ Direkte til udviklerChat + mailChat + mailVia partner Fast pris ved implementering✓ Ja✗ TimeprisDIY✗ Timepris (partner) Startpris pr. måned**fra 495 kr**199-1.599 kr0-449 krfra 800 kr + partner Implementering**fra 15.000 kr fast pris**15.000-80.000 krDIY40.000-150.000 kr Priser er vejledende, ekskl. moms. Kilde: officielle produktsider og JITS-kundedata september 2026. Kunde-historie ## “Vi skiftede fra e-conomic på 5 uger — nul nedetid” > Vi var bange for at skifte. Vores gamle system havde skavanker, men det virkede. Efter samtalen med JITS gik der 5 uger, og så kørte vi Admind Office. Bogholderen bruger 30 % mindre tid nu — og hun elsker at supporten er dansk. **Marianne, økonomichef** · dansk detailkæde · 24 medarbejdere ### Resultat efter 6 måneder Tid brugt på bogføring-30 % Manuelle Excel-eksporter-70 % Support-svartidunder 2 t Nedetid ved go-live0 min Pris ## Fast pris. Ingen skjulte gebyrer. Vi tror på transparens — også når det handler om pris. MEST POPULÆRE fra495kr pr. måned · ekskl. moms - Fuld Admind Office ERP - Dansk support (telefon + fjernsupport) - Alle løbende opdateringer inkluderet - Bogføringsloven 2024 indbygget - Ingen binding efter 12 mdr - Implementering fra 15.000 kr fast pris [Book gratis behovsafklaring](#topform) Alle priser ekskl. moms. Behovsafklaring er altid gratis og uforpligtende. Ofte stillede spørgsmål ## Spørgsmål vi hører hver uge Kort og direkte. Er dit spørgsmål ikke her? Ring på +45 63 13 14 13. Hvor lang tid tager et ERP-skifte reelt?4-6 uger fra beslutning til go-live er det typiske forløb for en SMV. Meget afhænger af hvor godt jeres nuværende data er struktureret, og hvor mange integrationer der skal med. Vi giver jer en konkret tidsplan efter behovsafklaringen — inden I skriver under. Hvor meget koster det egentlig at skifte?Implementering starter ved **15.000 kr fast pris** for en standardopsætning. Månedslicens på Admind Office starter ved **495 kr/md**. Vi giver altid fast pris efter behovsafklaringen — så I ved præcis hvad regningen bliver, inden I siger ja. Kan I overtage vores gamle data fra e-conomic, Dinero eller andet?Ja. Vi har migreret data fra e-conomic, Dinero, Business Central, Concorde, C5, SAP Business One og en lang række andre systemer. Kunder, leverandører, kontoplan, kostpriser og historik følger med. Detaljer aftales i behovsafklaringen. Skal vi have nedetid mens vi skifter?Nej. Vi kører parallel-drift — jeres gamle system fortsætter mens Admind Office bliver testet med jeres data. I går live når I selv er klar. Nedetid ved go-live er typisk 0 minutter. Er Admind Office klar til Bogføringsloven 2024?Ja, fuldt ud. Admind er registreret som digitalt bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen og opfylder alle krav om digital opbevaring, revisorspor og standarddata. Det er ikke et tilkøb — det er bygget ind fra start. Hvad er forskellen på Admind Office, Retail og Foto?**Admind Office** er standardversionen — bogføring, moms, kunder, leverandører, ordrer. **Admind Retail** tilføjer kassesystem og butikslager. **Admind Foto** er en specialversion til fotografer og gaveindkøbere med biler, ordreflow og webshop-integration. Alle tre kører på samme kerne, så I kan opgradere senere. Kan I integrere med vores webshop?Ja. Vi har standard-integrationer til WooCommerce, Shopify, Magento og Dan Domain. Ordrer, kunder og produkter synkroniseres automatisk. Vi bygger også custom-integrationer efter behov. Hvem betjener support?JITS’s egne folk i Søndersø på Fyn. Ikke et outsourcet callcenter. I får en fast kontaktperson på jeres konto, som kender jeres opsætning. Telefonen bliver taget mellem 8-16 på hverdage, og Fjernsupport-portalen er åben døgnet rundt. Hvad hvis det viser sig ikke at passe?Behovsafklaringen (90 min) er altid gratis. Efter den ved I — og vi — om Admind Office passer. Passer det ikke, siger vi det. Vi har igennem 25 år anbefalet konkurrenter til virksomheder hvor de er en bedre løsning. Vores omdømme er vigtigere end en enkelt kontrakt. Har I referencer vi kan tale med?Ja. Vi har over 100 aktive Admind-kunder, og flere af dem stiller gerne op til en samtale. Nævn det i din henvendelse, så finder vi en reference i jeres branche eller størrelse. ## Klar til at få skiftet på plads? Book en gratis, uforpligtende behovsafklaring. 90 minutter. Fysisk eller online. [Book behovsafklaring](#) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) [📞 Book gratis behovsafklaring](#topform) © JITS ApS · Odensevej 80 · 5471 Søndersø · CVR 21279633 · [Privatlivspolitik](https://jit.nu/privatlivspolitik/) --- ## Admind Office — Bogføring & Fakturering Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-office/ *Komplet bogføringssystem med fakturering, lagerstyring, debitorer og kreditorer. Godkendt af Erhvervsstyrelsen. Perfekt til danske SMV er med behov for professi* Komplet bogføringssystem med fakturering, lagerstyring, debitorer og kreditorer. Godkendt af Erhvervsstyrelsen. Perfekt til danske SMV er med behov for professionel økonomistyring. ## Funktioner - Bogføring og finansregnskab - Debitor- og kreditorstyring - Lagerstyring med flere lagre - Faktura-generering og rykkerhåndtering - Momsindberetning - E-fakturering (OIOUBL) --- ## Admind Ordrestyring – Integrer og Automatiser Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/ordrestyring/ *Admind ordrestyring integrerer Shopify, WooCommerce og Magento. Automatiser ordreflow, lager og forsendelse – spar tid og reducer fejl.* --- ## Admind Retail – Gratis butikstjek Source: https://jit.nu/butikstjek/ *Admind Retail Den moderne butik: kasse, lager og web i ét. Sælg i butikken og online fra samme system — uden dobbeltarbejde. * Admind Retail # Den moderne butik: kasse, lager og web i ét. Sælg i butikken og online fra samme system — uden dobbeltarbejde. ## Gratis butikstjek - Hvor din butik taber tid mellem kasse og lager - Sådan får du web og butik til at tale sammen - Scan-og-sælg: hurtigere ekspedition - Hvad et butikstjek afdækker - Hvad det koster at modernisere ### Book dit butikstjek Navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book butikstjek Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. **JITS ApS** · dansk IT-partner siden 1999 Odensevej 80 · 5471 Søndersø +45 63 13 14 13 **Nets Lead Provider** --- ## Admind RETAIL – kassesystem til butik, café og restaurant Source: https://jit.nu/admind-retail-lp/ *KASSE · LAGER · REGNSKAB I ÉT SYSTEM Kassesystemet, der også passer regnskabet Admind RETAIL samler kasse, lager og regnskab i én løsning. Salget bogføres autom* KASSE · LAGER · REGNSKAB I ÉT SYSTEM # Kassesystemet, der også passer regnskabet Admind RETAIL samler kasse, lager og regnskab i én løsning. Salget bogføres automatisk, lageret opdateres i realtid, og forretningen kører videre — også når nettet svigter. [Book en gratis demo](#demo) [Hent gratis guide](#guide) Fra **545 kr/md** · dansk support inkluderet · brugt i DK, på Færøerne og Grønland ## Et kassesystem, der står alene, koster dig tid hver dag Den vigtigste forskel mellem kassesystemer i dag er ikke skærmbilledet. Det er, om kassen hænger sammen med lager, betaling og regnskab. 🧾 ### Dobbelt bogføring Taler kassen ikke med regnskabet, skal dagens salg eksporteres, flyttes og indlæses — eller tastes manuelt. Hvert led er tid og en kilde til fejl. 📦 ### Uklart lager Opdateres lageret ikke automatisk ved hvert salg, opdager du først de tomme hylder, når kunden står med varen i hånden. 🔌 ### Stop ved netnedbrud Med en cloud-kun-kasse står du af, når nettet går ned i myldretiden — og taber salget med den fyldte kurv. ## Med Admind RETAIL hænger det hele sammen Kassefunktion, fakturering, kundekartotek, lagerstyring og regnskab i samme løsning — og du betaler kun én licens. 1 #### Salg ved kassen Touch eller tastatur + stregkodescanner. 2 #### Lager opdateres I realtid, også via webshoppen. 3 #### Betaling stemmer Terminal + MobilePay matcher det indslåede. 4 #### Bogføres automatisk Kasserapporten bogføres i Admind Office. ## Nøglefunktioner Alt det, en moderne forretning har brug for — samlet i ét system. ⚡ ### Intuitiv kasse Hurtig betjening med touch eller tastatur og stregkodescanner. Avancerede rabatter: pakkesalg, studie-/pensionistrabat, kundebonus. 📊 ### Lager i realtid Automatiske opdateringer, varsler ved lavt lager, genbestillingspunkter og en varescanner-app til hurtig optælling. 💞 ### Kundeklub & loyalitet Indbygget CRM til loyalitetsprogrammer, kundeklub og målrettede tilbud. 📈 ### Rapporter & statistik Salgsrapporter, omsætningsanalyser og trends — følg salgstal fra mobilen, fordi løsningen ligger i skyen. 🌐 ### Integreret webshop Sælg i butik og online i ét system — integrerer med bl.a. WooCommerce og Magento. Lager, priser og produkter synkroniseres automatisk på tværs af kanaler. 🍽️ ### Café & restaurant Bordstyring og split-check, så betjening, køkken og afregning hænger sammen. ## Automatisk bogføring — klar til bogføringsloven Når dagen afsluttes, bogføres kasserapporten helt automatisk i Admind Office. Ikke noget med at udlæse filer og indlæse dem et andet sted. Du bliver påmindet, når det er tid til at indberette moms — og kan med få klik lade systemet indberette til Skat. - Salg og indkøb bogføres automatisk - Bilag registreres med bilagsscanner-app - Alt gemmes i skyen — revisor kan få adgang 🔌 ### Kører videre — også offline Hvis internettet er nede, fortsætter forretningen i offline-tilstand. Du kan stadig gennemføre kasseekspeditioner og tage imod betaling via en integreret kortterminal. Stabilt, også i de travleste perioder som Black Friday og jul. ## Brugt af forretninger i hele Danmark, på Færøerne og Grønland “Et af kravene var, at det skulle være brugervenligt og enkelt i det daglige, så vi kan koncentrere os om vores kunder. Vi fortryder ikke valget af Admind — god løsning og en engageret, dygtig support.” — Peter Fibiger, GINSBORG “Løsningen indeholder alt, hvad vi har brug for til vores butik og den tilknyttede webshop. Vi har valgt det fuldt integrerede regnskab — vi sparer tid og har det daglige overblik.” — Henrik Montin Sørensen, Kronborg Marine Proshop ## Én pris — kasse, lager og regnskab i ét Fast månedlig pris uden skjulte gebyrer. Dansk support, opsætning og undervisning inkluderet. ADMIND RETAIL — MÅNEDLIG YDELSE FRA 549,- / md - Kasse, lager og integreret regnskab (Admind Office) - Dansk support inkluderet - Opsætning & undervisning - Ingen binding efter 12 måneder [Book en gratis demo](#demo) ## Book en gratis demo Vi tager udgangspunkt i din forretning og viser, hvordan kasse, lager og regnskab kan spille sammen. Uforpligtende — vi svarer inden for 1 hverdag. Book min demo → Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om din henvendelse. Ingen binding. Tak! Vi har modtaget din demo-anmodning og vender tilbage inden for 1 hverdag. 🎉 📄 ### Gratis guide: Sådan vælger du det rette kassesystem Den korte tjekliste, der hjælper dig med at vælge rigtigt — integration, lager, offline-drift, webshop og pris. Vi sender den til din mail. Send mig guiden Du tilmeldes JITS’ nyhedsbrev og kan afmelde når som helst. ## Ofte stillede spørgsmål Hvad er Admind RETAIL?Et dansk POS-/kassesystem til butik, café og restaurant med integration til Admind Office, så salg, lager og regnskab hænger sammen. Integrerer det med bogføring?Ja. Systemet leveres med Admind Office og synkroniserer salg og regnskab automatisk — dagens kasserapport bogføres af sig selv. Har det lagerstyring?Ja. Lageret opdateres i realtid ved hvert salg, og du kan sætte genbestillingspunkter og trække lagerrapporter. Hvad sker der, hvis internettet går ned?Forretningen kører videre i offline-tilstand, og du kan stadig ekspedere og tage imod kortbetaling. Kan det håndtere café og restaurant?Ja. Systemet understøtter bordstyring og split-check ud over almindelig detailhandel. Hvad koster det?Fra 545 kr/md med dansk support, opsætning og undervisning inkluderet. Ingen binding efter 12 måneder. [Book en gratis demo](#demo). ## Klar til et kassesystem, der også passer regnskabet? Book en gratis, uforpligtende demo af Admind RETAIL. Vi svarer personligt inden for 1 hverdag. [Book en gratis demo](#demo) JITS ApS · Søndersø · Nordfyn · +45 63 13 14 13 · info@jit.nu · Smarte systemløsninger til danske virksomheder siden 1999 --- ## Admind Retail — POS til butik og restaurant Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/admind-retail/ *Admind Retail er et moderne POS-system til butik og restaurant med integration til Admind Office, lagerstyring og bordstyring i ét system.* Moderne kassesystem til butik, café og restaurant. Integrerer direkte med Admind Office så salg, lager og regnskab altid er synkroniseret. ## Features - Hurtig og intuitiv kasseflow - Integrerer med bogføring - Lagerstyring i realtid - Split-check og bordstyring (restaurant) - Kampagner og rabatter - Kundekort og loyalitet --- ## Admind® ERP — Økonomisystemer Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/ *Admind® ERP er et godkendt dansk økonomisystem med bogføring, POS, webshop-integration og kædeløsning til SMV'er. Fleksibel modulopbygning.* Admind® er vores fleksible ERP-platform udviklet til danske SMV er. Systemet er godkendt af Erhvervsstyrelsen og samler bogføring, POS, webshop-integration og kædeløsninger i én sammenhængende løsning. ## Moduler i Admind - **Admind Office** — Komplet økonomisystem - **Admind Retail** — POS til butik, café og restaurant - **Admind Foto** — Specialiseret til fotobutikker - **Kædeløsning** — Central administration --- ## AI-agent til backoffice & dokumentflow Source: https://jit.nu/ai-agenter/backoffice/ *Forside› AI-agenter› Backoffice & dokumentflow AI-agent · Backoffice En AI-agent der læser, forstår og handler på jeres dokumenter.* [Forside](/)› [AI-agenter](/ai-agenter/)› Backoffice & dokumentflow AI-agent · Backoffice # En AI-agent der læser, forstår og handler på jeres dokumenter. Fakturaer, bilag, mails, PDF’er, rapporter — alt det administrative der normalt kræver “nogen der sidder med det”. Jeres bogholder, HR eller admin bruger tiden på de ting kun mennesker kan. [Book AI-potentialesamtale →](#kontakt) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Smertepunkterne ## Hvor jeres backoffice bløder tid lige nu De fire klassiske tidstyve i enhver dansk virksomhed. Hvis to af dem er daglig kost hos jer, er der penge at hente. ! ### Fakturaer der skal tastes Bogholderen åbner PDF’en, læser, taster beløb, moms, konto, leverandør, bogfører. 2-4 minutter pr. faktura. 400 fakturaer om måneden = 20+ timer. ! ### Mails der skal sorteres og videresendes Info-indbakken fyldes med alt fra kundespørgsmål til nyhedsbreve. Nogen skal åbne, læse, dirigere videre. Hver dag. ! ### Dokumenter der skal udtrækkes data fra Kontrakter, lønsedler, forsikringspapirer — information skal manuelt tastes ind i Excel eller ERP for at kunne bruges. ! ### Rapporter der skal strikkes sammen fra 5 systemer Månedsrapporter, KPI’er, regnskaber — nogen trækker tal fra Admind, Excel, webshop, HR, sætter det sammen manuelt. Hver måned forfra. Hvad agenten gør i praksis ## Fra PDF i indbakken til bogført i Admind — med menneske i kontrolpost En backoffice-agent er bedst, når den tager det kedelige og lader mennesket godkende. Tempoet øges radikalt — men I beholder styringen. ### Et typisk flow — leverandørfaktura En leverandør sender PDF-faktura til jeres indbakke. Normalt skal bogholderen: åbne, læse, finde leverandør, identificere konto og projekt, taste beløb + moms, bogføre. 3-5 minutter pr. faktura. **Med en AI-agent:** den åbner PDF’en, læser alle felter, matcher mod jeres leverandørkartotek i Admind, slår konto og projekt op (lærer af historik), foreslår bogføring og lægger til godkendelse. Bogholderen scanner, klikker ja — eller retter og agenten lærer. #### Sådan ser flowet ud 01**Fanger dokumentet**mail-vedhæftning, scanner-upload, delt mappe, direct upload 02**Læser alle felter**leverandør, beløb, moms, dato, fakturanummer, projektkode 03**Matcher mod kartoteket**findes leverandøren i Admind? hvilken konto bruger I typisk? 04**Foreslår bogføring**konto, moms, projekt, tagging — baseret på historik 05**Lægger til godkendelse**bogholderen ser, godkender, retter eller afviser 06**Bogfører + arkiverer**Admind opdateres, PDF arkiveres iht. bogføringsloven Hvad I får ## Konkret udbytte af en backoffice-agent fra JITS Vi bygger agenten så den passer præcis til jeres kontoplan, projekter og måde at arbejde på. Ikke en skabelon — en skræddersyet digital kollega. ✓ #### Fakturalæsning med 95-99 % korrekt klassifikation Agenten lærer af jeres bogholders rettelser og bliver skarpere uge for uge. ✓ #### Mail-triagering i Outlook/M365 Automatisk kategorisering af info-indbakken: hvad er salg, hvad er support, hvad er spam, hvad kræver chefens opmærksomhed. ✓ #### Dokument-udtræk til ERP Kontrakter, lønsedler, forsikringer — data trækkes ud og lægges i rigtige felter i Admind eller jeres system. ✓ #### Rapport-generering på bestilling “Lav månedsrapport for marts” — agenten henter tal fra Admind, webshop og Excel og laver den færdige PDF. ✓ #### Bogføringsloven 2024-compliant arkivering Agenten arkiverer dokumenter med fuld revisorspor i jeres digitale bogføringssystem. ✓ #### Månedlig status + optimering Rapport over hvor mange dokumenter agenten håndterede, fejlrater, forbedringspunkter. Integrationer ## Vi integrerer med jeres eksisterende systemer Agenten lever hvor jeres data allerede er. Ingen migration, ingen ny platform. Admind ERP Microsoft 365 · Outlook SharePoint Teams Excel PDF & OCR E-conomic Dinero Business Central Google Drive Dropbox + custom API-integration FAQ · Backoffice-agent ## De 6 spørgsmål vi hører oftest Mangler dit? Ring på +45 63 13 14 13. Hvad hvis agenten bogfører en faktura forkert?Alle bogføringer går gennem jeres godkendelse. Agenten foreslår konto, moms og projekt — bogholderen ser forslaget, trykker godkend eller retter. Hvis hun retter, lærer agenten af det. Du beholder altid den endelige kontrol over bogføringen. Vi logger både hvad agenten foreslog og hvad der blev godkendt — så en revisor kan altid følge sporet. Overholder det bogføringsloven 2024?Ja. Vi arbejder sammen med Admind, som er registreret som digitalt bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen. Agenten arkiverer bilag i Admind med fuld revisorspor, standarddata og overholdelse af opbevaringskravene. Vi gennemgår compliance-opsætningen med jer før go-live. Hvor hurtigt lærer agenten vores kontoplan?Hurtigere end du tror. Vi “foder” den med 3-6 måneders historiske bogføringer, så den kender jeres leverandører, konti og projekter. Efter 2-4 uger i drift (hvor bogholderen retter de få fejl) rammer den typisk 95-99 % korrekt. Komplekse projekter kan tage længere, men agenten bliver aldrig dårligere. Kan den også håndtere kundefakturaer vi sender ud?Ja. Agenten kan oprette kundefakturaer baseret på tidsregistrering, projektdata, abonnementer eller webshop-ordrer. Ligesom med leverandørfakturaer: foreslår, bogholder godkender. Særligt stærkt hvis I har mange standardbilag der kører hver måned. Hvad med fortrolige dokumenter — fx lønsedler eller kontrakter?Vi driver agenten i Danmark/EU og underskriver databehandleraftale. Følsomme dokumenter kan vi også holde “on-premise” i jeres eget miljø, hvis I foretrækker det. Agenten ser aldrig data den ikke skal bruge — og vi sætter rolle-baseret adgang op fra start. Kan I integrere med vores revisor?Ja. Vi kan give jeres revisor direkte adgang til arkivet, eller agenten kan periodisk eksportere det hun skal bruge (balance, kontoudtræk, bilag). I slipper for at samle “revisorpakken” manuelt hvert kvartal. ## Få en gratis AI-potentialesamtale om jeres backoffice 60 minutter. Vi kortlægger jeres dokumentflow, bogføring og admin-indbakke — og giver jer en konkret plan. ### Vi ringer dig op inden 24 timer Eller ring direkte på +45 63 13 14 13. Dit navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book AI-potentialesamtale Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. ← Tilbage til [AI-agenter oversigt](/ai-agenter/) [📂 Book gratis AI-samtale](#kontakt) --- ## AI-agent til kundeservice · 60-80 % auto-besvarelse Source: https://jit.nu/ai-agenter/kundeservice/ *Forside› AI-agenter› Kundeservice & support AI-agent · Kundeservice En AI-agent der besvarer 60-80 % af kundernes henvendelser. * [Forside](/)› [AI-agenter](/ai-agenter/)› Kundeservice & support AI-agent · Kundeservice # En AI-agent der besvarer 60-80 % af kundernes henvendelser. Jeres support er åben 24/7. Rutinespørgsmål besvares på sekunder. Komplekse sager eskaleres til mennesker — med fuld kontekst og foreslået svar. Jeres team bruger tiden der hvor det tæller. [Book AI-potentialesamtale →](#kontakt) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Smertepunkterne ## Jeres kundeservice bruger timer på de samme ting hver uge Hvis bare to af disse rammer plet, er det tid til at få luftet jeres indbakke med en AI-agent. ! ### “Hvor er min ordre?” Op mod halvdelen af alle henvendelser i en webshop er status-forespørgsler. 2-3 minutter pr. mail. Dagligt. ! ### Samme spørgsmål — hver dag Åbningstider, leveringstid, returret, teknisk setup. Jeres team svarer det samme igen og igen. ! ### Lang svartid uden for arbejdstid Kunden skriver kl. 20. Mailen bliver først set næste morgen. Kunden har allerede skrevet til konkurrenten. ! ### Ingen overblik over hvad der er brandslukket Supporten sender et svar — men ingen kobler det til kundens sag i Admind. Næste gang starter forfra. Hvad agenten gør i praksis ## Fra kundemail til afsluttet sag — på sekunder En AI-agent til kundeservice er mere end en chatbot. Den læser kontekst, henter data fra jeres systemer og handler — eller lægger op til godkendelse hos et menneske. ### Et typisk flow — ordrespørgsmål fra kunde En kunde skriver “Hej, hvornår kommer min ordre?” via chat eller mail. Normalt skal en medarbejder: åbne mailen, slå kundens navn op, finde ordren, tjekke status, finde track-and-trace, skrive svar, markere afsluttet. 4-6 minutter. **Med en AI-agent:** den læser mailen, finder kunden i Admind via mailadresse, henter ordre + leveringsstatus, formulerer svar med sporingslink i jeres tone, markerer sagen afsluttet — på ~15 sekunder. Mennesket ser kun det, agenten er usikker på. #### Sådan ser flowet ud 01**Modtager besked**mail i Outlook, chat på webshop, besked via Facebook/Instagram 02**Identificerer kunden**mail, navn, telefon → opslag i Admind/CRM 03**Forstår hvad kunden vil**ordrestatus, retur, teknisk hjælp, klage 04**Henter data**ordrer, leveringsstatus, tidligere sager, FAQ 05**Svarer eller eskalerer**95 % svarer agenten selv — resten lægges til godkendelse 06**Logger i jeres system**sagsnotat i Admind, markering, opfølgningsreminder Hvad I får ## Konkret udbytte af en kundeservice-agent fra JITS Vi leverer ikke en demo. Vi leverer en agent der er bygget til jeres sprog, jeres kunder og jeres systemer. ✓ #### Dansk sprog & jeres tone Agenten taler som jeres team taler — ikke oversat engelsk eller stiv kundeservice-sprog. ✓ #### 24/7 besvarelse Kunder får svar om natten, i weekenden, på helligdage. Jeres svartid falder dramatisk. ✓ #### Integreret i jeres eksisterende kanaler Outlook, webshop-chat, Facebook/Instagram DM, telefon-transkription — hvor jeres kunder allerede er. ✓ #### Menneske-eskalation når der er brug for det Klager, komplekse sager, usædvanlige spørgsmål — eskalation med fuld kontekst og foreslået svar. ✓ #### Fuld logning + analyse Månedlig rapport: hvad spørges der om, hvor rammer agenten rigtigt, hvor skal den justeres. ✓ #### Løbende forbedring Agenten bliver skarpere hver uge — ny FAQ, nye produkter, nye regler lægges ind når I ændrer forretning. Integrationer ## Vi integrerer med systemer I allerede har Ingen nye systemer at lære. Agenten lever hvor jeres team og kunder allerede er. Admind ERP Microsoft 365 · Outlook WooCommerce Shopify Magento Dan Domain Facebook Messenger Instagram DM Signits Microsoft Teams Zendesk Freshdesk + custom API-integration FAQ · Kundeservice-agent ## De 6 spørgsmål vi hører oftest Mangler dit? Ring på +45 63 13 14 13. Erstatter agenten vores kundeservicemedarbejder?Nej. Agenten tager rutineopgaverne — status, FAQ, enkle sager. Jeres team får frigjort tid til komplekse sager, mersalg og de kunder der virkelig har brug for et menneske. I de fleste virksomheder betyder det samme antal medarbejdere kan servicere markant flere kunder. Hvad hvis agenten svarer forkert?Vi starter altid med “foreslå, ikke sende” i de første 2-4 uger. I ser alle svar inden de går ud. Når I kan se at den rammer rigtigt 95-99 % af tiden, åbner vi for selvstændig besvarelse — og kun på de typer sager hvor det er sikkert. Komplicerede, dyre eller juridiske spørgsmål går altid til menneske. Hvor hurtigt kan den være i drift?En simpel mail-triage på Outlook kan være i luften på 10-14 dage. En fuld agent med integration til webshop + ERP + FAQ-base tager 3-6 uger. Vi giver konkret tidsplan efter potentialesamtalen. Hvad med GDPR når agenten læser kundedata?Vi driver infrastrukturen i Danmark/EU, underskriver databehandleraftale, og agenten “glemmer” individuelle sager efter afsluttet behandling (den bygger ikke en skjult kundedatabase). Vi gennemgår det hele med jer før go-live. Kan den tale med vores telefonkunder?Ja — vi kan koble voicebot på jeres telefonsystem (fx som første-niveau IVR eller efter-timers-besvarelse). Vi anbefaler at starte med chat/mail og udvide til telefon når I ser værdien. Hvor meget data skal I bruge for at komme i gang?Overraskende lidt. Vi starter typisk med jeres FAQ, et par måneders eksempler på kundemails og adgang til jeres ordre-/kundesystem. Agenten lærer resten undervejs — jeres team “retter” den de første uger, og den bliver skarpere af det. ## Få en gratis AI-potentialesamtale om kundeservice 60 minutter. Vi kortlægger jeres indbakke, chat og telefon — og giver jer en konkret plan. ### Vi ringer dig op inden 24 timer Eller ring direkte på +45 63 13 14 13. Dit navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book AI-potentialesamtale Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. ← Tilbage til [AI-agenter oversigt](/ai-agenter/) [💬 Book gratis AI-samtale](#kontakt) --- ## AI-agent til salg & lead-kvalificering Source: https://jit.nu/ai-agenter/salg/ *Forside› AI-agenter› Salg & lead-kvalificering AI-agent · Salg En AI-agent der sorterer, forbereder og følger op for jeres sælgere.* [Forside](/)› [AI-agenter](/ai-agenter/)› Salg & lead-kvalificering AI-agent · Salg # En AI-agent der sorterer, forbereder og følger op for jeres sælgere. Jeres sælgere bruger tid på de kunder, der er klar til at købe — ikke på administration. Lead-triage, mødeforberedelse, tilbudsgenerering og opfølgning: automatiseret, konsekvent, aldrig glemt. [Book AI-potentialesamtale →](#kontakt) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Smertepunkterne ## Jeres sælgere bruger halvdelen af tiden på det, der IKKE sælger Fire velkendte tidstyve i enhver salgsorganisation. Hvis to af dem lyder bekendt, kan en AI-agent frigøre markant salgstid. ! ### Leads der aldrig følges op Nye leads kommer ind via web, mail, LinkedIn, messer. De bedste bliver fulgt op — resten glemmes. Konkurrenten ringer først. ! ### Mødeforberedelse i sidste øjeblik Sælgeren tjekker lige kundens hjemmeside i bilen på vej til mødet. Det er ikke forberedelse — det er panik. ! ### Tilbud der trækker ud Kunden siger “send mig et tilbud”. Så går der 3 dage. Momentum er væk, kunden er lunken. Tilbuddet skulle have været sendt samme eftermiddag. ! ### CRM der ikke bliver opdateret Sælgerne hader at taste i CRM. Så det bliver ikke gjort. Så ved I ikke hvor pipelinen reelt står. Så kan I ikke forecaste. Hvad agenten gør i praksis ## Fra kold lead til varm aftale — agenten passer flowet En salgsagent er stærkest, når den tager det administrative, så sælgeren kan fokusere 100 % på det menneskelige. Vi bygger ikke en robot der sælger — vi bygger den assistent, der gør jeres sælgere bedre. ### Et typisk flow — nyt lead fra webformular Et lead udfylder jeres kontaktformular. Normalt skal sælgeren: få besked, kigge kunden op (hvem er de, hvad laver de, er de reelt interesserede), score dem, planlægge opfølgning. 10-20 minutter — og det sker ofte dagen efter. **Med en AI-agent:** den opfanger leadet, slår virksomheden op (CVR, LinkedIn, hjemmeside), scorer efter jeres kriterier (størrelse, branche, tidsperspektiv), skriver et første-udkast til kontaktmail i jeres tone, lægger kunden i CRM med alle data. Alt klar inden sælgeren åbner mailen. #### Sådan ser flowet ud 01**Opfanger leadet**webformular, mail, LinkedIn, telefonopkald, messe-scanning 02**Beriger med data**CVR-opslag, hjemmeside, LinkedIn, tidligere kontakter 03**Scorer efter jeres kriterier**størrelse, branche, budget-signaler, tidsperspektiv 04**Forbereder sælgeren**sammenfattet brief, foreslåede talking points, første mail-udkast 05**Opdaterer CRM**Admind, HubSpot, Pipedrive — hvor I nu holder jeres pipeline 06**Følger op automatisk**reminders, mail-sekvenser, aldrig glemte opfølgninger Hvad I får ## Konkret udbytte af en salgsagent fra JITS Vi bygger agenten til jeres salgsproces — ikke generisk salgs-automation fra udlandet. I ved hvordan jeres kunder arbejder; vi bygger derefter. ✓ #### Automatisk lead-triage og scoring Alle leads bliver scoret efter jeres kriterier — ingen glemte, ingen underprioriterede. ✓ #### Mødeforberedelse på 60 sekunder Agenten laver kundebrief inkl. finansielle data, pressehistorik og tidligere kontakt — sælgeren læser i bilen. ✓ #### Første-udkast til tilbud Baseret på samtale eller møde: agenten laver tilbudsskabelon klar — sælgeren retter til. ✓ #### CRM-opdatering uden datafnidder Agenten læser mails/opkald og opdaterer pipelinen — sælgerne hader det ikke længere. ✓ #### Automatisk opfølgning Reminders, mail-sekvenser, re-aktivering af gamle leads — alt det, der plejer at falde ud. ✓ #### Pipeline-rapport i realtid Hvor mange leads, hvor i funnel, forventet omsætning — altid opdateret, altid retvisende. Integrationer ## Vi integrerer med jeres eksisterende salgs-værktøjer Agenten lever hvor sælgerne allerede arbejder — ikke endnu et system de skal huske at logge ind på. Admind ERP Microsoft 365 · Outlook HubSpot Pipedrive Salesforce LinkedIn Sales Nav CVR-registret Signits · digital underskrift Microsoft Teams Zoom WooCommerce Webformularer (Gravity, CF7) + custom API-integration JITS EGET PRODUKT ### Saleits — AI-sælger der lytter med på opkaldet Udover skræddersyede salgsagenter har vi vores egen færdige AI-sælger: Saleits giver realtidshjælp under salgsopkald, laver automatisk samtaleanalyse, og genererer tilbud direkte fra opkaldet. Integreret med Admind ERP. [Læs om Saleits →](/saleits/) FAQ · Salgsagent ## De 6 spørgsmål vi hører oftest Mangler dit? Ring på +45 63 13 14 13. Erstatter agenten vores sælgere?Nej. Mennesker sælger til mennesker — det ændrer en AI ikke på. Men sælgere der bruger halvdelen af tiden på administration, forbereder sig ad hoc og glemmer leads, er ikke så effektive, som de kunne være. Agenten tager det administrative; sælgerne bruger tid på relationer og lukning. Vores kunder oplever typisk at samme antal sælgere kan dække markant flere kunder. Må agenten læse vores Outlook og CRM?Kun hvad I eksplicit giver den adgang til. Vi sætter rolle-baseret adgang op fra start og underskriver databehandleraftale. Agenten ser aldrig fortrolige mails eller personfølsom data uden konkret aftale. Alt logges, så I kan se præcis hvad den har læst og hvornår. Hvad hvis den skriver dårlige kundemails?Vi starter altid i “foreslå, ikke sende”-mode. Sælgeren ser hvert udkast inden det går ud. Når I kan se, at den rammer jeres tone 95 % af tiden, åbner vi for selvstændig udsendelse på lavrisiko-mails (opfølgninger, bekræftelser) — men første-kontakter og vigtige tilbud går altid gennem sælgeren. Virker det til B2B-salg i Danmark?Ja — det er faktisk vores stærkeste område. Dansk B2B-salg er relations- og tillidsbaseret, og agenten understøtter det ved at give sælgeren bedre viden om kunden og konsekvent opfølgning. CVR-opslag, LinkedIn-berigelse, dansk brancheklassifikation — alt bygget til den danske virkelighed. Hvor hurtigt kan den være i drift?En simpel lead-triage-agent på webformular + CRM kan være i luften på 2-3 uger. En komplet salgs-assistent med berigelse, scoring, mødeforberedelse og tilbudsgenerering tager 4-8 uger — afhænger af hvor mange systemer der skal snakke sammen. Hvad koster det?Pilotprojekter kan starte som overskuelige, afgrænsede opgaver — fulde salgs-automationer er større projekter. Vi giver fast pris efter en gratis AI-potentialesamtale, så I ved præcis hvad regningen bliver inden I siger ja. ## Få en gratis AI-potentialesamtale om jeres salgsproces 60 minutter. Vi kortlægger jeres lead-flow, pipeline og opfølgning — og giver jer en konkret plan. ### Vi ringer dig op inden 24 timer Eller ring direkte på +45 63 13 14 13. Dit navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book AI-potentialesamtale Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. ← Tilbage til [AI-agenter oversigt](/ai-agenter/) [🎯 Book gratis AI-samtale](#kontakt) --- ## AI-agenter til din virksomhed · JITS udvikler & implementerer Source: https://jit.nu/ai-agenter/ *AI-agenter · Udvikling & implementering AI-agenter der tjener sig selv hjem fra måned ét. Vi bygger og implementerer AI-agenter til danske virksomhe* AI-agenter · Udvikling & implementering # AI-agenter der tjener sig selv hjem fra måned ét. Vi bygger og implementerer AI-agenter til danske virksomheder — ikke demoer og legetøj, men agenter der automatiserer rigtige arbejdsgange: kundeservice, backoffice, salg og dokumentflow. Vi har gjort det internt hos os selv og hos vores kunder siden 2023. [Book AI-potentialesamtale →](#kontakt) [Ring +45 63 13 14 13](tel:+4563131413) 25+års erfaring med danske virksomheder 15+AI-agenter i drift — internt & hos kunder 2-6uger fra idé til første agent i drift 0 krAI-potentialesamtale · altid gratis Hvad er en AI-agent? ## En AI-agent er en digital medarbejder — der aldrig sover, aldrig glemmer og aldrig siger op. Hvor en chatbot kun svarer, kan en AI-agent handle: den læser dokumenter, henter data fra jeres systemer, træffer beslutninger inden for jeres regler, skriver tilbage i Admind eller Outlook, og eskalerer kun det, et menneske skal se. ### Fra passiv assistent til aktiv kollega En traditionel automatisering kører efter faste regler: hvis X, så Y. En AI-agent forstår sammenhæng. Den kan læse en mail fra en kunde, forstå hvad kunden faktisk vil, slå det op i jeres ERP, formulere et svar i jeres tone — og enten sende det eller lægge det til godkendelse hos et menneske. **Det betyder:** arbejdsgange der før krævede en medarbejder i 10-30 minutter, kan nu klares på sekunder — med samme eller bedre kvalitet. 01**Opfanger**mail, besked, dokument, hændelse i jeres system 02**Forstår**sammenhæng, intention, kontekst 03**Henter data**fra Admind, Outlook, webshop, PDF, kalendere 04**Handler**svarer, opretter, opdaterer, booker, eskalerer 05**Lærer**jeres team retter undervejs — agenten tilpasser sig Hvor sætter vi dem i spil ## Tre områder hvor en AI-agent typisk tjener sig selv hjem på under 6 måneder Vi bygger specialiserede agenter til de steder, hvor manuelt arbejde koster mest tid — og hvor en fejl koster mest, hvis man gætter forkert. [💬 ### AI til kundeservice & support Besvar 60-80 % af kundernes mails og chats automatisk — i jeres tone, med rigtig produktviden, og med menneske-eskalation når det er nødvendigt. Mail-triagering i Outlook 24/7 chat på webshop/hjemmeside Automatisk sagsjournal i Admind Opfølgning på åbne sager Læs mere →](/ai-agenter/kundeservice/) [📂 ### AI til backoffice & dokumentflow Faktura-læsning, dokument-udtræk, mail-triagering og rapport-generering — alt det administrative der normalt kræver “nogen der sidder med det”. Faktura- og bilagsgenkendelse Dokument-udtræk til ERP Rapport-generering på kommando Mail-sortering og -besvarelse Læs mere →](/ai-agenter/backoffice/) [🎯 ### AI til salg & lead-kvalificering Lead-triage, mødeforberedelse, første-tilbudsgenerering og opfølgning. Jeres sælgere bruger tid på de kunder, der er klar til at købe — ikke på administration. Automatisk lead-scoring Mødeforberedelse på 60 sekunder Tilbudsgenerering fra samtale Pipeline-opdatering uden datafnidder Læs mere →](/ai-agenter/salg/) Genkender du dette? ## De 3 tegn på at jeres virksomhed bløder tid — og hvor en AI-agent betaler sig lynhurtigt Hvis du nikker genkendende til to af dem, er det tid til at tage en samtale. 01 ### Samme spørgsmål — hver uge Jeres support, bogholderi eller sælgere svarer på de samme 20 spørgsmål igen og igen. Hver gang koster det 5-15 minutter. Over 10 medarbejdere i et år er det **flere hundrede timer**. 02 ### “Nogen skal lige kigge på det” Fakturaer, mails, tilbud, bilag — der ligger altid noget i en bunke, der venter på at nogen får tid. Flaskehalsen er ikke beslutningen, det er at få **oplysninger samlet**. 03 ### Data i hovedet — ikke i systemet Jeres bedste medarbejder ved alt. Men hvis hun bliver syg eller stopper, går viden tabt. En veldefineret agent **fastholder viden** og gør den tilgængelig for alle. Vores metode ## Fra idé til agent i drift — på 2-6 uger Vi tror på korte sprint, hurtige resultater og at bygge noget, I kan måle værdien af fra uge ét. Ingen 6-måneders projektplaner, ingen rapporter der aldrig bliver til noget. 1 Uge 0 · 60 min ### AI-potentialesamtale Vi sætter os sammen og kortlægger, hvor I bruger mest tid på gentaget arbejde. Vi identificerer 2-3 konkrete steder, hvor en AI-agent giver mening — og hvor den IKKE gør. Gratis og uforpligtende. 2 Uge 1 · 1-3 dage ### Pilotprojekt — scoping Vi vælger ét område og laver fast pris på en pilot. I ved præcis hvad I får, hvornår, og hvad det koster — inden I siger ja. Ingen timer der løber løbsk. 3 Uge 2-4 ### Byg & integration Vi bygger agenten og kobler den til jeres systemer — Admind, Outlook, webshop, kalender, hvad der nu er relevant. Hele vejen tester vi med jeres rigtige data (på en kopi), så I kan se den virke på jeres cases. 4 Uge 4-5 ### Oplæring af teamet Jeres medarbejdere lærer at samarbejde med agenten — hvornår de skal godkende, hvornår de kan slippe tøjlerne, hvordan de “retter” den så den bliver bedre. Alt materiale på dansk. 5 Uge 5-6 og frem ### Go-live + løbende forbedring Vi går live sammen med jer og er tæt på de første 30 dage. Herefter kører vi en månedlig status, hvor vi tuner, udvider eller tilføjer flere opgaver til agenten. En AI-agent er ikke “færdig” — den bliver skarpere med tiden. Sådan ser det ud i praksis ## Tre typiske forløb — fra danske SMV’er vi arbejder med Virkelige scenarier fra kunder i håndværk, detail og administration. Tallene er typiske resultater efter 3-6 måneders drift. HÅNDVÆRKER · 18 ansatte ### Mail-triage frigør 1 fuldtidsansat En VVS-virksomhed havde én fuldtidsmedarbejder til at sortere og besvare kundemails. En AI-agent læser, kategoriserer, henter sagsinfo fra Admind og foreslår svar — bogholderen godkender bare. **-85 %**tid på mail-triage **<2 t**typisk svartid WEBSHOP · 42 ansatte ### Chat-agent håndterer 70 % af henvendelser En dansk webshop fik en AI-agent der kender hele produktkataloget, kan slå ordrer op, foreslå alternativer og sende returlabels — direkte i deres eksisterende chat-widget. Supporten overtager kun det, agenten ikke er sikker på. **70 %**auto-besvaret **24/7**åben hele døgnet KONTOR · 11 ansatte ### Faktura-agent sparer 15 timer om måneden En administrationsvirksomhed modtog 400+ fakturaer om måneden. En AI-agent læser PDF’erne, matcher mod leverandør og konto, foreslår bogføring og lægger til godkendelse. Bogholderen scanner og klikker ja. **15 t**sparet pr. måned **99,2 %**korrekt klassifikation Hvorfor JITS? ## Vi har bygget AI-agenter til os selv — før vi solgte dem til andre AI er ikke en konsulentøvelse hos JITS. Vi bruger dem internt i vores egen support, salg og udvikling hver dag. Vi ved hvad der virker — og hvad der ser godt ud på PowerPoint, men falder fra hinanden i drift. 🇩🇰 #### Dansk-sprogede agenter der faktisk forstår kontekst Vores agenter forstår dansk fagsprog, kundetiltaleformer og brancheslang — ikke bare oversat engelsk. 🔒 #### GDPR & databehandleraftale fra dag ét Vi driver selv hosting og hoster agenterne i Danmark/EU. Data forlader ikke jeres kontrol uden tydelig aftale. 🔧 #### Integration med systemer I allerede har Vi bygger ind i Admind, Outlook, webshop og andre systemer I allerede bruger — ikke endnu en silo. 📞 #### Dansk support fra samme folk der byggede det Når noget skal rettes, taler I med den udvikler der kender jeres agent — ikke et ticket-system i et andet tidszone. ⚖️ #### Ærlig rådgivning — også “det kan ikke betale sig” Vi siger nej, hvis en opgave ikke egner sig til AI. 25 års tillid er mere værd end én kontrakt. 🎯 #### Fast pris på pilot — altid Ingen “det tager den tid det tager”. I får fast pris efter potentialesamtalen, så I ved præcis hvad I siger ja til. Ofte stillede spørgsmål ## Spørgsmål vi hører hver uge Kort og direkte. Er dit spørgsmål ikke her? Ring på +45 63 13 14 13. Hvad er forskellen på en chatbot og en AI-agent?En chatbot svarer. En AI-agent handler. Chatbotten kan sige “din ordre er sendt” — agenten kan læse mailen, slå ordren op i Admind, se at der er en fejl, oprette en ny forsendelse hos fragtmanden og give kunden besked. Begge dele har en plads, men agenten er den der reelt sparer tid. Kan vi overhovedet stole på, at agenten gør det rigtige?Ja — fordi vi bygger den i trin. Først læser og foreslår den, mens et menneske godkender. Når I kan se, at den rammer rigtigt 95-99 % af tiden, åbner vi for at den også handler selv på de typer opgaver. I bestemmer tempoet. Vi logger alt, så I altid kan gå tilbage og se hvad agenten gjorde — og hvorfor. Hvad koster det?Prisen afhænger helt af opgaven. En simpel mail-triage-agent kan være et mindre pilotprojekt; en fuld kundeservice-agent med integration til flere systemer er et større projekt. Vi giver fast pris efter en gratis AI-potentialesamtale — så I ved præcis hvad regningen bliver inden I siger ja. Hvor hurtigt kan vi have noget i drift?Typisk 2-6 uger fra potentialesamtalen til første agent er i drift. Simple agenter (fx mail-triage) kan være live på 10-14 dage. Mere komplekse flows med integrationer tager længere. Vi er ærlige om tidsplanen inden I underskriver. Skal vi have et stort IT-team for at bruge jer?Nej. Vi arbejder primært med SMV’er — 5 til 100 ansatte. Vi tager hånd om alt det tekniske og giver jer en færdig løsning plus løbende drift. I skal bare pege på problemet, godkende leverancerne og have en person der kan sige “det her er rigtigt” / “det her skal rettes”. Hvad med GDPR og vores kundedata?Vi driver hosting selv i Danmark og EU og underskriver databehandleraftale på alle AI-projekter. Agenterne kører på vores egen infrastruktur eller på jeres — ikke i tilfældige amerikanske cloud-services. Vi anvender danske/EU-baserede modeller og hoster-opsætninger hvor det er muligt. Alt bliver afdækket i potentialesamtalen. Erstatter en AI-agent jobs?Nej — vi har aldrig oplevet, at kunder har afskediget nogen på grund af en AI-agent. Det der sker, er, at medarbejdere flyttes fra at trælle med rutineopgaver (sortere mails, taste fakturaer) til at bruge tid på de ting kun mennesker kan: svære sager, kundemøder, salg, strategi. For SMV’er betyder det typisk mere kapacitet uden at ansætte. Kan I integrere med Admind, Outlook, vores webshop og andre systemer?Ja — det er faktisk hele pointen. Vi er specialister i Admind ERP og i WordPress/WooCommerce, Shopify, Magento og Dan Domain-webshops. Vi integrerer også med Microsoft 365 (Outlook, Teams, SharePoint) og de fleste systemer der har en API. Hvis I har noget specialudviklet, skal vi lige se nærmere — men vi finder en vej. Hvad hvis agenten laver en fejl?Alle agenter har tydelige grænser for hvad de må gøre selv. Vigtige handlinger (fx sende tilbud, lave fakturaer, slette data) er altid med menneskelig godkendelse. Mindre handlinger (fx svare på rutinemails) kører agenten selvstændigt — men vi logger alt og I kan altid se historik. Hvis noget går galt, kan I rulle tilbage og vi tilpasser agenten så det ikke sker igen. Hvordan ved I at det kan betale sig?I potentialesamtalen regner vi på det med jer. Vi kigger på: hvor mange timer bruger I på opgaven i dag, hvad koster de timer, hvad kan automatiseres realistisk — og hvad koster agenten. Hvis regnestykket ikke går op, siger vi det ærligt. Vi har sagt nej til flere projekter end vi har sagt ja til. ## Book en AI-potentialesamtale — og få 2-3 konkrete bud på hvor I kan starte 60 minutter. Gratis. Uforpligtende. Fysisk eller online. Du går fra samtalen med en konkret plan — ikke en salgstale. ### Vi ringer jer op inden for 24 timer Udfyld formularen — eller ring direkte på +45 63 13 14 13. Dit navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Kort om jeres situation (valgfrit) Book AI-potentialesamtale Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. Eller ring direkte: [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) · [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) [💬 Book gratis AI-samtale](#kontakt) --- ## Artikler & Vidensbase Source: https://jit.nu/artikler/ *ERP, webshop, hosting og IT-sikkerhed: Guides og artikler til danske SMV'er. Praktisk viden fra JITS' konsulenter til hverdagsbrug.* JITS Vidensbase # Indsigter der flytter noget. 56 artikler og guides om ERP, e-handel, hosting, IT-sikkerhed og digital strategi. Praktisk viden fra 25+ års arbejde med danske SMV’er. — I VIDENSBASEN ## Danske IT-indsigter og guides Alle (51) ERP & Økonomi (19) Webshop & E-handel (8) Kassesystem & Detail (9) SEO & Marketing (5) IT-løsninger (6) Hosting & Sikkerhed (4)Sortér:Nyeste førstÆldste førstTitel A-Å[Kassesystem & Detail2026-05 ### Det danske kassesystem 100+ butikker har valgt Dansk udviklet siden 2001. 100+ butikker, restauranter, klinikker og foreninger har valgt Admind RETAIL — det danske kassesystem med dansk… Læs artikel →](https://jit.nu/admind-q2-007-100-butikker/)[Webshop & E-handel2026-05 ### —Webshop til Admind ERP: Sammenligning af nopShop, SUMOshop, Magento, WooCommerce — og hvorfor JITS-webshoppen vinder Webshop til Admind ERP: Hvilken platform vinder i 2026? nopShop, SUMOshop, Magento, WooCommerce — eller en skræddersyet JITS-webshop? Vi… Læs artikel →](https://jit.nu/webshop-til-admind-sammenligning/)[ERP & Økonomi2026-05 ### Spar 8 timer om ugen: Sådan automatiserer den nye Admind-løsning hele din bogføring Spar 8 timer om ugen — sådan automatiserer den nye Admind-løsning hele din bogføring Slut med at jonglere kassesystem og regnskab. Når… Læs artikel →](https://jit.nu/ny-kasseloesning-med-regnskab/)[ERP & Økonomi2026-04 ### ERP konfiguration er bedre end tilpasning Forskellen på konfiguration og tilpasning, og hvorfor konfiguration vinder: lavere TCO, opdateringsvenligt og hurtigere ROI. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-konfigurationer/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Hvorfor er ERP vigtig for økonomistyring? ERP-systemer giver realtids-overblik, øger produktiviteten og forbedrer bundlinjen. Se hvorfor det er uundværligt. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-vigtig-okonomistyring/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Hvordan hjælper et ERP-system Få overblik over hvordan et moderne ERP-system automatiserer bogføring, lager, produktion og ordre-cyklusser for SMVer. Læs artikel →](https://jit.nu/hvordan-hjaelper-erp/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Fordele ved at bruge Admind og ChatGPT Sådan kombinerer du Admind ERP med ChatGPT for automatiske varebeskrivelser, bedre SEO og skalerbar produktkommunikation. Læs artikel →](https://jit.nu/admind-og-chatgpt/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Effektiv Webudvikling Søndersø: Digitale Løsninger 2026 Professionel webudvikling i Søndersø – digitale løsninger der øger salget i 2026. Få en hjemmeside der arbejder for dig. Læs artikel →](https://jit.nu/webudvikling-soendersoe-digitale-loesninger/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Webudvikling proces: En komplet guide (2026) Lær hvordan en struktureret webudvikling proces sikrer dit projekt holder budget og deadline. Komplet guide til effektive digitale… Læs artikel →](https://jit.nu/webudvikling-proces-komplet-guide/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Webshop med lagerstyring: Guide til vækst i 2026 Få en webshop med lagerstyring der eliminerer manuelle fejl og overselling. Se vores guide til vækst i 2026 – spar tid og øg omsætningen. Læs artikel →](https://jit.nu/webshop-med-lagerstyring-guide/)[SEO & Marketing2026-04 ### Komplet Guide til Teknisk SEO: Dit Digitale Fundament 2026 Teknisk SEO i 2026: Undgå konverteringstab med lynhurtig performance. Lær Core Web Vitals, indeksering og optimering – styrk dit digitale… Læs artikel →](https://jit.nu/teknisk-seo-det-digitale-fundament-for-din-synlighed-i-2026/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Systemintegration: Guide til en sammenhængende forretning Lær hvordan systemintegration eliminerer dobbeltarbejde og datasiloer. Få den komplette guide til sammenhængende it-systemer i 2026. Læs artikel →](https://jit.nu/systemintegration-guide-sammenhaengende-forretning/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Synkronisering af lager og webshop: Guide 2026 Stop med at spilde tid på manuelle lageropdateringer. Lær hvordan du automatiserer synkronisering af lager og webshop i 2026 – og skalerer… Læs artikel →](https://jit.nu/synkronisering-lager-webshop-guide/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Start egen webshop i 2026: Den komplette guide Undgå de typiske faldgruber og byg et skalerbart e-handelssystem fra dag ét. Læs artikel →](https://jit.nu/start-egen-webshop-guide/)[SEO & Marketing2026-04 ### Søgeordsanalyse: Den komplette trin-for-trin guide til 2026 Lær søgeordsanalyse trin for trin med vores komplette guide til 2026. Find de rigtige søgeord og tiltrækker købeklare kunder til din… Læs artikel →](https://jit.nu/soegeordsanalyse-den-komplette-trin-for-trin-guide-til-2026/)[Hosting & Sikkerhed2026-04 ### Skybaseret ERP System: Guide til Digital Vækst 2026 Lær hvordan et skybaseret ERP system kan drive din digitale vækst i 2026. Få den ultimative guide og find den rette løsning til din… Læs artikel →](https://jit.nu/skybaseret-erp-system-digital-vaekst/)[Hosting & Sikkerhed2026-04 ### Den komplette guide til sikker hosting i 2026 Sikker hosting i 2026: Beskyt din virksomheds data mod cyberangreb. GDPR-sikret, dansk hosting der holder din webshop kørende. Få et tilbud… Læs artikel →](https://jit.nu/sikker-hosting-guide-2026/)[SEO & Marketing2026-04 ### Effektiv SEO Optimering Fyn – Lokal Digital Vækst SEO optimering Fyn: Få lokal eksperthjælp til at booste din synlighed på Google i 2026 og skab reel digital vækst for din virksomhed. Læs artikel →](https://jit.nu/seo-optimering-fyn/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Admind ERP System til Økonomi & Lagerstyring Spar tid og fejl med et samlet system til økonomi og lager. Optimer din drift i 2026 og få fuldt overblik over lagerbeholdning og regnskab. Læs artikel →](https://jit.nu/samlet-system-til-oekonomi-og-lager-optimer-din-drift-i-2026/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Pluk og pak: Tjekliste til effektiv lagerstyring Optimer din pluk og pak-proces med vores ultimative tjekliste. Reducer fejl, spar tid og skab effektiv lagerstyring i 2026. Læs artikel →](https://jit.nu/pluk-og-pak-effektiv-lagerstyring/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Komplet leasing af kasseløsning til din butik Leas din kasseløsning og få et professionelt POS-system uden stor startinvestering. JITS ApS tilbyder fleksibel leasing af kasseløsninger… Læs artikel →](https://jit.nu/leasing-kasseloesning/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Bedste lagersystem til små virksomheder 2026 Spar 15 timer/uge med det rette lagersystem til små virksomheder. Undgå fejl, tabt tid og skuffede kunder. Se de bedste løsninger for 2026. Læs artikel →](https://jit.nu/lagersystem-smaa-virksomheder/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Lagersvind: Den komplette guide til at minimere tab i 2026 Lær hvordan du minimerer lagersvind i 2026. Få ekspertråd om at reducere tab, undgå fejl og styrke din bundlinje med effektiv lagerstyring. Læs artikel →](https://jit.nu/lagersvind-den-komplette-guide-til-at-minimere-tab-i-2026/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Lagerstyring: Den komplette guide til 2026 Lær effektiv lagerstyring i 2026. Optimer din beholdning, reducer spild og frigør kapital med denne komplette guide til moderne… Læs artikel →](https://jit.nu/lagerstyring-komplet-guide-2026/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Den Bedste Kasseløsning til Restaurant og Café Få en professionel kasseløsning til restaurant og café med Admind Retail POS. Hurtig betjening, bordoversigt og automatisk bogføring. Læs artikel →](https://jit.nu/kassesystem-restaurant-cafe/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Kassesystem med lagerstyring: Guide til vækst 2026 Undgå lagerfejl og tab af omsætning. Få styr på din butik og webshop i 2026. Læs den ultimative guide her. Læs artikel →](https://jit.nu/kassesystem-med-lagerstyring/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Kassesystem til Detail – Komplet Guide 2026 Komplet guide til kassesystem til detail 2026. Undgå bøder, spar tid og opfyld bogføringsloven. Find det rette POS-system til din butik her. Læs artikel →](https://jit.nu/kassesystem-detail-komplet-guide/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Komplet Kasseløsning til Detail, Café og Engros Find den rette kasseløsning til din branche – detail, café eller engros. JITS ApS leverer Admind Retail POS med automatisk bogføring. Læs artikel →](https://jit.nu/kasseloesning-til-branche-detail-cafe-engros/)[IT-løsninger2026-04 ### Komplette IT Løsninger til Virksomheder i København JITS ApS leverer IT løsninger til virksomheder i København – ERP, kasseløsning, webshop og hosting samlet i én platform. Få en dedikeret… Læs artikel →](https://jit.nu/it-losninger-kobenhavn/)[IT-løsninger2026-04 ### IT Løsninger til Virksomheder på Fyn – JITS ApS Få skræddersyede IT løsninger til virksomheder på Fyn fra JITS ApS. ERP, kasseløsning og webshop samlet i ét. Læs artikel →](https://jit.nu/it-loesninger-virksomheder-fyn/)[IT-løsninger2026-04 ### Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Danmark JITS ApS leverer skræddersyede IT løsninger til virksomheder i hele Danmark – ERP, kasseløsning, webshop og hosting samlet i én smart… Læs artikel →](https://jit.nu/it-loesninger-virksomheder-danmark/)[IT-løsninger2026-04 ### Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Odense Få skræddersyede IT løsninger til din virksomhed i Odense. ERP, kasseløsning, webshop og hosting – alt samlet hos JITS ApS. Læs artikel →](https://jit.nu/it-loesninger-odense-2/)[IT-løsninger2026-04 ### Komplette IT Løsninger til Virksomheder i Aarhus Få skræddersyede IT løsninger til din virksomhed i Aarhus. JITS ApS tilbyder ERP, kasseløsning, webshop og hosting – alt samlet i én… Læs artikel →](https://jit.nu/it-loesninger-aarhus-2/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Integreret kassesystem: Guide til detailhandel 2026 Spar tid og undgå fejl med et integreret kassesystem. Komplet guide til krav, fordele og valg af løsning inden 2026-deadline. Læs artikel →](https://jit.nu/integreret-kassesystem-detailhandel-2026/)[SEO & Marketing2026-04 ### Hvad er SEO? Den komplette guide til søgemaskineoptimering Hvad er SEO? Få den komplette guide til søgemaskineoptimering i 2026 og lær, hvordan du opnår bedre placeringer på Google og tiltrækker… Læs artikel →](https://jit.nu/hvad-er-seo-komplet-guide/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Hvad er et ERP system? Den ultimative guide 2026 Hvad er et ERP system? Få den ultimative guide og tjekliste til 2026. Forstå fordelene og vælg det rigtige system til din virksomhed. Hvad… Læs artikel →](https://jit.nu/hvad-er-et-erp-system/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Hjemmeside pris 2026: Den komplette guide til priser Få det fulde overblik over hjemmeside priser i 2026. Undgå skjulte gebyrer og vælg den rigtige løsning til din virksomhed. Hjemmeside pris… Læs artikel →](https://jit.nu/hjemmeside-pris-2026-hvad-koster-en-professionel-loesning/)[ERP & Økonomi2026-04 ### ERP system til SMV: Guide til valg og implementering Komplet guide til ERP system til SMV i 2026. Spar tid, opfyld bogføringsloven og vælg det rette system til din virksomhed. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-system-til-smv-guide/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Komplet ERP System til Mindre Virksomheder 2026 Få et komplet ERP system til mindre virksomheder i 2026. Spar tid, undgå dobbeltindtastning og automatisér dine kerneprocesser med Admind. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-system-mindre-virksomheder/)[ERP & Økonomi2026-04 ### ERP med CRM og lagerstyring: Guide til vækst 2026 Lær hvordan ERP med CRM og lagerstyring eliminerer manuelle flaskehalse og øger din bundlinje. Den ultimative guide til vækst i 2026. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-crm-lagerstyring-guide/)[Hosting & Sikkerhed2026-04 ### De Bedste Cloud ERP Fordele: Vælg Skyen i 2026 Opdag de vigtigste cloud ERP fordele i 2026. Spar tid, overhold bogføringsloven og skab sammenhæng i din virksomhed. Læs den komplette… Læs artikel →](https://jit.nu/cloud-erp-fordele-vaelg-skyen/)[Hosting & Sikkerhed2026-04 ### Cloud baseret ERP: Den ultimative guide (2026) Få det komplette overblik over cloud baseret ERP i 2026. Sammenlign systemer, fordele og priser – og find den rigtige løsning til din… Læs artikel →](https://jit.nu/cloud-baseret-erp-guide/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Bonprinter: Den komplette guide til valg og integration Komplet guide til bonprintere i 2026. Lær at vælge, installere og integrere den rigtige bonprinter til dit kassesystem. Undgå nedbrud og… Læs artikel →](https://jit.nu/bonprinter-guide-valg-integration/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Automatisk bogføring: Den komplette guide 2026 Lær hvordan automatisk bogføring sparer tid og eliminerer fejl i 2026. Den komplette guide til danske småvirksomheder. Kom i gang i dag. Læs artikel →](https://jit.nu/automatisk-bogfoering-guide-2026/)[Webshop & E-handel2026-04 ### Admind webshop: Guide til integreret e-handel 2026 Lær hvordan integreret e-handel sparer tid og fejl i 2026. Få den ultimative guide til Admind webshop og effektiv lagerstyring. Læs artikel →](https://jit.nu/admind-webshop-integreret-e-handel/)[Kassesystem & Detail2026-04 ### Admind kassesystem: Den ultimative guide til 2026 Spar tid og undgå fejl med Admind kassesystem. Den komplette guide til digitalisering af din butik i 2026. Opfyld bogføringsloven nemt. Læs artikel →](https://jit.nu/admind-kassesystem-den-ultimative-guide-til-din-butik-i-2026/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Admind ERP: Case-guide til vækst og automatisering Lær hvordan Admind ERP eliminerer manuelle arbejdsgange, sikrer lovkrav og skaber vækst. Den ultimative guide til automatisering af din… Læs artikel →](https://jit.nu/admind-erp-vaekst-automatisering/)[IT-løsninger2026-04 ### Komplet Admind ERP Partner i Danmark – JITS ApS JITS ApS er din partner til Admind ERP og digitale løsninger. Vi integrerer dine systemer og frigør tid til vækst. Kontakt os i dag. Læs artikel →](https://jit.nu/admind-erp-partner-danmark/)[ERP & Økonomi2026-04 ### De 7 faser for ERP-implementering Sådan implementerer du et nyt ERP-system uden dyre fejltagelser og nedetid. Læs artikel →](https://jit.nu/erp-implementering/)[SEO & Marketing2026-04 ### Fra data til handling — Gør SEO-tal til kroner og ører Gør SEO-tal til kroner og ører — praktisk guide til danske virksomheder. Læs artikel →](https://jit.nu/fra-data-til-handling-goer-seo-tal-til-kroner-og-oerer/)[ERP & Økonomi2026-04 ### Hvad er et ERP-system? — En komplet guide En komplet guide til ERP-systemer og hvordan de transformerer din økonomistyring. Læs artikel →](https://jit.nu/hvad-er-erp/) ## Vil du have artiklerne i indbakken? Kontakt os for at høre om vores nyhedsbrev — vi sender kun relevant viden, ingen spam. [Kontakt os →](/kontakt/) — KONTAKT ## Lad os tale sammen. Har du spørgsmål om Admind ERP, webshop, hosting eller IT-support? Skriv til os — vi svarer personligt inden for 24 timer på hverdage. **Eller ring direkte:** [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) **E-mail:** [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) Dit navn * Virksomhed Din e-mail * Telefon Hvad kan vi hjælpe med? * - Vælg emne -Admind ERPWebshopHostingIT-Service / SupportLeasingAndet Besked Jeg accepterer at JITS ApS gemmer mine oplysninger for at kunne besvare min henvendelse. Spamcheck * Hvor mange ben har en kat? Δ --- ## Bestil rådgivning Source: https://jit.nu/bestil-radgivning/ *JITS tilbyder gratis rådgivning til danske SMV'er. Book 20 minutters møde, få behovsanalyse og konkret løsningsforslag uden forpligtelser.* JITS · BESTIL · GRATIS RÅDGIVNING # Få en skræddersyet løsning der virker fra dag ét Book 20 minutter med JITS-teamet. Vi gennemgår din nuværende setup, foreslår en konkret løsning og giver dig et estimat — uden forpligtelser. [Bestil gratis rådgivning →](tel:+4563131413) 26 år Erfaring med danske SMV’er 100% Dansk support fra Søndersø 20 min Det første møde, intet salg 0 kr For behovsanalysen — SÅDAN FOREGÅR DET ## Tre skridt — og du har et klart svar Vi tager imod dig i Søndersø eller på Teams. Du behøver intet forarbejde — vi spørger ind til det vi har brug for. - **1. Du bestiller mødet** — udfyld formularen herunder eller ring direkte. Vi vender tilbage samme arbejdsdag. - **2. Vi gennemgår din situation** — 20 minutter hvor vi forstår dit setup, dine flaskehalse og dit budget. - **3. Du får et konkret estimat** — løsning, tidsplan og pris på skrift inden for 48 timer. Ingen pres, ingen forpligtelser. — DET FÅR DU ## Konkret værdi, før du beslutter dig Mange leverandører sælger først og spørger bagefter. Vi gør det modsatte: du får faglig sparring fra første minut, og hvis vores løsning ikke passer, siger vi det. Resultatet er at de der bliver kunder, bliver det længe. - **Behovsafdækning** der peger på hvad du faktisk mangler — ikke hvad vi gerne vil sælge dig - **Best-practice anbefalinger** baseret på 26 års arbejde med dansk e-handel, ERP og kasseintegration - **Konkret prisestimat** du kan tage med tilbage til ledelsen — uden skjulte tillægspriser - **Personlig kontaktperson** — du taler med den samme JITS-konsulent gennem hele forløbet ### Klar nu? Vi reserverer mødetiden så snart vi hører fra dig. Du behøver ikke gøre andet end at vælge et tidspunkt. [Bestil min rådgivning →](tel:+4563131413) — FORETRÆKKER DU TELEFON? ## Ring til os — vi tager telefonen Mandag til fredag, 8-16. Du kommer igennem til en JITS-konsulent, ikke en callcenter-medarbejder. [63 13 14 13](tel:+4563131413) JITS ApS · Søndersø · CVR 12345678 ## Lad os tale sammen i dag Det tager 20 minutter. Det koster ingenting. Og du går derfra med et klart billede af hvad der skal til for at komme videre. [Bestil rådgivning →](tel:+4563131413) [Ring: 63 13 14 13](tel:+4563131413) --- ## Betalingsløsninger Source: https://jit.nu/betaling/ *Betalingsløsninger · Nets × JITSBetaler du for meget i kortgebyrer?Få en skarp indløsningsaftale gennem Nets — sat op og serviceret af JITS på Fyn. Tag et grati* Betalingsløsninger · Nets × JITS # Betaler du for meget i kortgebyrer? Få en skarp indløsningsaftale gennem Nets — sat op og serviceret af JITS på Fyn. Tag et gratis gebyr-tjek, eller kom direkte i gang med den løsning, der passer din forretning. [Få mit gratis gebyr-tjek](#gebyr-tjek)[Vælg din løsning](#vaelg) Del af Nexi Group — over 140.000 nordiske virksomheder. Uforpligtende og gratis. Sælger online ### Webshop Du tager imod betalinger på nettet Saml betalingsmodul, indløsning, MobilePay og Dankort i én aftale med Nets Easy — i stedet for tre leverandører. - Op til 30% færre tabte kurve i kassen - Op til 49% højere konvertering på mobil - Alle gængse kort + MobilePay + Dankort - Én integration, én aftale, én faktura [Kom i gang med Nets Easy](#)Fysisk handel ### Butik & terminal Du har en butik, terminal eller egen gateway Få en indløsningsaftale på alle kort — inklusive Dankort, danskernes foretrukne kort, som du **kun** kan få gennem Nets. - Dankort-aftale — fås ingen andre steder - Alle debet- og kreditkort på én aftale - Passer til terminal eller eksisterende gateway - Skarp pris ud fra din omsætning [Bestil indløsningsaftale](#)Hvorfor Nets gennem JITS ## En stærk betalingsaftale — og en der tager telefonen Vi sætter løsningen op, så den passer din forretning, og du har en lokal kontakt at ringe til. Ikke en hotline. #### Dankort kun via Nets Det billigste og mest brugte kort i Danmark får du udelukkende gennem Nets. #### Alt i én aftale Gateway, indløsning og alle betalingsmetoder samlet — slut med flere leverandører. #### Lokal rådgivning En fast kontakt på Fyn der kender din forretning — ikke et call-center. #### Hurtigt i gang Vi guider dig gennem opsætningen, så du typisk er klar på under en uge. Gratis & uforpligtende ## Få et gebyr-tjek på 5 minutter Send dine oplysninger, så kigger vi dit nuværende setup igennem og vender tilbage med, om du kan få en bedre aftale — typisk samme dag. - Vi sammenligner med din nuværende udbyder - Du får et konkret bud, ikke en salgstale - Ingen binding for at få tjekket NavnVirksomhedE-mailTelefonHvad har du?Vælg…Webshop / online salgFysisk butik / terminalBegge deleSkal starte opNuværende udbyder (valgfrit)Send og få mit gebyr-tjekVi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om dit gebyr-tjek. ### Tak — vi er på sagen Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt, typisk samme dag. ## Spørgsmål, vi ofte får Hvad er forskellen på Nets Easy og en ren indløsningsaftale? Nets Easy er en alt-i-én løsning til webshops, hvor betalingsmodul og indløsning er samlet i én aftale. En ren indløsningsaftale dækker selve kortindløsningen og passer til fysiske butikker med terminal eller webshops, der allerede har en gateway.Kan jeg tage imod Dankort? Ja. Dankort er danskernes foretrukne kort og har det laveste transaktionsgebyr — og en Dankort-aftale kan kun fås gennem Nets. Begge spor her giver dig adgang til Dankort.Hvad koster det at få et gebyr-tjek? Ingenting. Gebyr-tjekket er gratis og uforpligtende. Du får et konkret bud på, om du kan få en bedre aftale, og bestemmer selv om du vil gå videre.Hvor hurtigt kan jeg være i gang? Når din aftale er godkendt, hjælper vi med opsætningen, så du typisk er klar til at tage imod betalinger på under en uge. ## Klar til at tage imod betalinger? Udfyld tilmeldingen, så sætter vi din Nets-aftale op. Du får et aktiveringslink på mail med det samme. [Start din Nets Easy tilmelding](https://jit.nu/nets-easy-tilmelding/) ## Læs mere om betaling gennem JITS - [Betalingsgateway: priser og gebyrer i 2026](https://jit.nu/betalingsgateway-priser-sammenligning/)De fire lag i prisen, loftet over interbankgebyret – og hvornår I lovligt må lægge et kortgebyr oven i. - [Beregn dine kortgebyrer](https://jit.nu/betalingstjek/)Se hvad du betaler i dag, og hvad du kan spare. Tager fem minutter og er uforpligtende. - [Nets Easy til din webshop](https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/)Betalingsmodul til WooCommerce, Shopify og Magento — kort, MobilePay og Dankort i én aftale. - [Nets betaling og bogføring i ét flow](https://jit.nu/nets-betaling/)Kobl betalinger direkte til regnskabet, så kassen stemmer af sig selv. --- ## Book demo: Admind RETAIL + OFFICE — Slå bogføringen sammen med kassen Source: https://jit.nu/tilmeld/ *Book gratis demo af Admind RETAIL + OFFICE – se hvordan din butik automatiserer bogføring, lager og moms i ét system fra 345 kr/md.* JITS · BOOK DEMO # Slå kassen og regnskabet sammen — og spar 8 timer hver uge Få en 20-minutters live-demo af Admind RETAIL + OFFICE. Vi viser præcis hvordan din butik kan automatisere bogføring, lager og momsindberetning i ét system — fra **345 kr/md**. [Book gratis demo →](#book) [Se priser](#pricing) Brugt af 100+ danske butikker, kæder og organisationer WESTWIND VIBORG HELSEPRAKTIK FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP GINSBORG KRONBORG MARINE 8t/ugeSparet på admin og bogføring 345kr/mdStartpris for OFFICE 24årDansk udviklet siden 2001 100%Compliant med bogføringsloven ## Alt-i-én løsning til din butik Admind RETAIL + OFFICE kører kasse, lager, kundedata og regnskab i ét login. Ingen dobbelregistrering. Ingen manuelle eksporter. Ingen surprise på månedens 28. 🔁 ### Automatisk bogføring Dagens kasserapport bogføres af sig selv hver aften — ingen manuel proces, ingen risiko for at glemme det fredag aften. 📱 ### Bilag via telefon Fotograf en kvittering med Bilagsscanner-appen, vælg konto, og bilaget ligger i bogføringen. OFFICE+ betaler oven i købet regningen. 📦 ### Live lagerstyring Stregkodescanner og Varescanner-app holder lageret levende. Genbestillingspunkter sender besked når noget er ved at slippe op. ⚙️ ### Tilpasses din butik Kundeklub, pakkesalg, pensionistrabat eller særlige B2B-priser — alt er individuelle indstillinger, ikke kodning. Skalerer fra én butik til kæder. 📡 ### Offline-mode Internettet falder ud? Kassen kører videre. Kortbetalinger gennemføres normalt og synkroniserer når forbindelsen er tilbage. 🛒 ### Webshop-integration nopShop, SUMOshop, Magento eller WooCommerce — automatisk synkronisering af ordrer, lager og kunder via API. > Vi har anvendt Admind RETAIL og Admind OFFICE i næsten 10 år og er meget tilfredse med løsningerne. Desuden får vi en yderst tilfredsstillende support og rådgivning fra både Admind og vores lokale partner JIT. Per BrodersenWestwind Engros Administration ApS ## Vælg den løsning der passer dig Fast månedspris — ingen skjulte gebyrer. Setup og support inkluderet. Opsig med 1 måneds varsel. ### Admind OFFICE 345 kr /md - Komplet regnskab (Finans, Salg, Indkøb) - Bilagsscanner-app inkluderet - Automatisk momsafregning til SKAT - E-fakturering via NemHandel - Cloud-storage med revisor-adgang - Opfylder ny bogføringslov [Start med OFFICE](#book) Mest valgte ### Admind OFFICE+ 420 kr /md - **Alt fra OFFICE** - Fuld bankintegration - Automatisk import af regninger - Betaling uden netbank-login - Automatisk afstemning af bankkonti - Prioritetsstøtte [Book demo af OFFICE+](#book) ### Admind RETAIL fra 549 kr /md - Kassesystem (POS) til butik & cafe - Stregkodescanner & touchskærm - MobilePay & kortterminal-integration - Live lagerstyring med Varescanner-app - Offline-mode — kassen kører videre - Webshop-integration (nopShop, WooCommerce m.fl.) [Book demo af RETAIL](#book) ## Spørgsmål før demo’en? Det er gratis at booke en demo — og ingen forpligtelser. Hvad sker der hvis internettet er væk? Admind RETAIL kører videre i offline-mode. Kasseekspeditioner og kortbetalinger gennemføres som normalt, og når forbindelsen er tilbage, synkroniserer systemet automatisk. Du mister ingen data. Skal jeg skifte regnskabssystem eller kan jeg beholde mit nuværende? Admind OFFICE erstatter dit regnskabssystem og giver dig den fulde integration med kassen. Vi hjælper med datamigrering så du ikke mister din historik. Vil du bare have OFFICE alene, virker det også uden RETAIL. Hvad med den nye bogføringslov? Admind OFFICE opfylder kravene som standard: digital bogføring med kontrolspor, digital arkivering uden for virksomheden, registreret bogføringssystem, og e-fakturering. Du er compliant fra dag ét. Kan I integrere med min webshop? Ja. Vi har API-integration til nopShop, SUMOshop, Magento og WooCommerce. Ordrer, lager og kunder synkroniseres automatisk mellem webshop og kasse. Hvor lang er bindingsperioden? Ingen lang binding. Du kan opsige med 1 måneds varsel når som helst. Vi tror på at produktet skal sælge sig selv. Hvad inkluderer demonstrationen? En 20-minutters live walkthrough i din branche: vi viser kasseflow, automatisk bogføring, lagerstyring, og besvarer alle dine spørgsmål. Ingen forpligtelser bagefter. OGSÅ FRA JITS ### Skal vi køre hele jeres markedsføring? Ud over Admind-løsningen tilbyder JITS også **JIT Marketing** — komplet marketing-automation med indhold, auto-publish, AI-billeder og landing pages. Vælg fuld pakke eller bare de moduler du har brug for. [Se pakker →](https://jit.nu/pakker?utm_source=tilmeld&utm_medium=teaser&utm_campaign=cross-sell) Fra 1.995 kr/md ## Klar til at få 8 timer ugentligt tilbage? Book en 20-minutters demo og se hvordan Admind RETAIL + OFFICE kan automatisere din butik. ⚡ Book denne uge og få 1 måneds gratis setup-bistand ### Book din gratis demo Dit navn * Virksomhed Din e-mail * Telefon Hvad kan vi hjælpe med? * - Vælg emne -Admind ERPWebshopHostingIT-Service / SupportLeasingAndet Besked Jeg accepterer at JITS ApS gemmer mine oplysninger for at kunne besvare min henvendelse. Spamcheck * Hvad er to gange fire? Δ --- ## Cookiepolitik Source: https://jit.nu/cookiepolitik/ *Læs JITS ApS' cookiepolitik og se præcis hvilke cookies vi bruger, hvorfor vi bruger dem, og hvordan du ændrer dine indstillinger.* # Cookiepolitik Hos JITS ApS bruger vi cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores website. Læs herunder hvordan vi bruger cookies, og hvordan du kan ændre dine indstillinger. ## Hvad er cookies? Cookies er små tekstfiler, som gemmes i din browser, når du besøger et website. De bruges til at få websitet til at fungere bedre, huske dine præferencer, lave statistik over besøg og til markedsføring. ## Hvilke cookies bruger vi? JITS ApS bruger cookies i fire kategorier. Du kan til enhver tid ændre dit samtykke ved at klikke på “Tilpas cookies”-linket i bunden af siden. ### Nødvendige cookies Disse cookies er påkrævede for at sitet kan fungere. De gemmer fx din login-session, indkøbskurv og dit cookie-samtykke. De kan ikke fravælges. - **cky-action** — gemmer dit cookie-samtykke (varighed: 1 år) - **cky-consent** — gemmer hvilke cookies du har accepteret (varighed: 1 år) - **wordpress_logged_in_*** — login-session for administratorer (varighed: 14 dage) - **wp-settings-*** — gemmer admin-præferencer (varighed: 1 år) ### Præference-cookies Disse cookies husker dine valg, fx sprog, område eller skriftstørrelse. De gør oplevelsen mere personlig. ### Statistik-cookies Vi bruger statistik-cookies til at forstå, hvordan besøgende bruger sitet — fx hvilke sider der besøges mest. Vi bruger Google Analytics anonymiseret. - **_ga** — Google Analytics, identificerer unikke besøgende (varighed: 2 år) - **_ga_*** — Google Analytics, sessions-ID (varighed: 2 år) ### Marketing-cookies Vi bruger ikke marketing-cookies eller tracking-pixels på dette tidspunkt. ## Hvordan ændrer eller tilbagekalder jeg mit samtykke? Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke ved at klikke på **“Tilpas cookies”**-linket nederst på siden, eller ved at slette cookies i din browser. ## Tredjeparter Visse cookies sættes af tredjeparter, fx Google Analytics. Disse parter har deres egne politikker, som du finder på deres hjemmesider. ## Kontakt Har du spørgsmål til vores brug af cookies, kontakt os: **JITS ApS** Odensevej 80, 5471 Søndersø CVR: 20925043 Telefon: [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) E-mail: [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) *Senest opdateret: April 2026* --- ## Databehandleraftale Source: https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/ *JITS ApS' databehandleraftale følger GDPR-krav. Få standard aftale for databeskyttelse som databehandler. Kontakt os for fuld aftale.* JITS ApS fungerer som databehandler for mange kunder. Her finder du vores standard databehandleraftale der overholder GDPR og databeskyttelsesloven. For at få tilsendt databehandleraftalen skal du [kontakte os](/#kontakt). --- ## ERP implementations plan: De definitive 7 faser for implementering af ERP Source: https://jit.nu/artikler/erp-implementering/ *ERP implementations plan i 7 faser: Projektforberedelse, kravspecifikation, leverandørvalg, systemkonfiguration, datamigrering, test og go-live. Praktisk guide.* --- ## Find os — JITS ApS i Søndersø på Fyn Source: https://jit.nu/forside/kontakt/find-os/ *JITS ApS ligger på Odensevej 80 i Søndersø på Fyn. Find adresse, åbningstider, rutevejledning og kontaktoplysninger her.* --- ## Fjernsupport — Hurtig hjælp døgnet rundt Source: https://jit.nu/service/fjernsupport/ *Få professionel fjernsupport fra JITS' danske IT-team via sikker forbindelse. Vi løser problemer i realtid. Ring 63 13 14 13 eller book møde.* Få hjælp fra vores danske IT-team via sikker fjernforbindelse. Vi løser problemer i realtid uden at du skal sende din computer væk. **Ring 63 13 14 13** i åbningstiden, eller [book et møde](/#kontakt). --- ## Fordele ved at bruge Admind og ChatGPT Source: https://jit.nu/artikler/admind-og-chatgpt/ *Lær hvordan Admind og ChatGPT forbedrer kundeservice, automatiserer processer og reducerer omkostninger i danske virksomheder.* --- ## Forside Source: https://jit.nu/ *JITS ApS leverer Admind ERP, webshops, hosting og IT-service til danske virksomheder siden 1999. 25+ års erfaring, 100% dansk support og datacenter.* SMARTE SYSTEMLØSNINGER · SIDEN 1999 # Én samlet løsningtil din virksomhed. Vi samler økonomi, kasse, webshop og hjemmeside i ét system — så alt taler sammen. Mere overblik. Mindre besvær. Rigtig dansk support siden 1999. [Book gratis møde →](/forside/kontakt/) [Se vores løsninger](#services) ★★★★★ 4.9 fra danske kunder Officiel Grenke partner 100% dansk datacenter 25+ År i branchen 500+ Danske kunder 100% Dansk datacenter — VORES LØSNINGER · 01 ## Fire kernekompetencer.Én samlet partner. Fra økonomistyring og kasseløsning til webshop og hosting — vi dækker hele din digitale infrastruktur. Alt taler sammen. Alt understøttes fra vores danske center på Fyn. 01 ### Admind® ERP Økonomisystemer der skalerer Fleksibelt ERP-system med moduler til bogføring, POS, webshop-integration og kædeløsning. Godkendt af Erhvervsstyrelsen. Admind Office · Admind Retail · Admind Foto · Kædeløsning [Læs mere →](/okonomisystemer-erp/) 02 ### Professionel Webshop E-handel der performer Fra skræddersyet WooCommerce til Magento og Shopify — webshops der integrerer direkte med dit ERP-system. Intelligent Webshop · JITS Shop Mikro · WooCommerce · Shopify & Magento · SEO. [Læs mere →](/webshop/) 03 ### Hostingløsninger Dansk datacenter, dansk support VMware vSphere, webhoteller, SSL, Office 365 og online backup — alt i vores egne datacentre på Fyn. Virtuelt Datacenter · Webhotel & SSL · Microsoft 365 · Online Backup · Hosted CMS [Læs mere →](/hostinglosninger/) 04 ### IT-Service & Sikkerhed Proaktiv sikkerhed, hurtig hjælp Fjernsupport, hosted firewall og SentinelOne endpoint-beskyttelse. Vi beskytter din forretning døgnet rundt. Fjernsupport · Hosted Firewall · SentinelOne EDR · IT-sikkerhedsaudit [Læs mere →](/service/) Verified Partners ## Vi arbejder med de bedste i branchen. Mere end **500 danske virksomheder** har valgt JITS som deres samarbejdspartner siden 1999. — KUNDER · 02 ## Danske virksomheder stoler på os. [★★★★★ Jeg er utrolig glad for Admind RETAIL — jeg har brugt løsningen siden 2007. Nem og logisk at bruge, og jeg får et godt overblik over salg, lager og regnskab. Maria Pil Mariapil · Gilleleje](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) [★★★★★ Admind RETAIL opfylder alle de behov jeg har. Det er muligt at få tilrettet programmet, så det passer bedst til virksomheden. Nemt at arbejde med. Anne Sax Anne Sax · Detail](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) [★★★★★ Vi skulle have nyt kassesystem som kunne udvide med flere forretninger samt webshop — Admind tilbyder netop dette til en fornuftig pris. Tid sparet betyder penge sparet. Charlotte Charlotte · Detail](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) [★★★★★ Jeg var på udkig efter en POS-løsning som var nem, og hvor jeg kunne få integreret webshop. Valget faldt på Admind RETAIL — det har jeg ikke fortrudt. Karina Ravn Karina Ravn · Butik](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) [★★★★★ Med Admind RETAIL gik vi fra en tung og ufleksibel løsning til en nem og overskuelig, som dækker hele vores behov fra butik til kontor. ServiceIT Forretning & Webshop](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) [★★★★★ Folkekirkens Nødhjælp har i mere end 10 år brugt Admind som logistiksystem på tværs af 18 lande. En omkostningseffektiv løsning der løbende tilpasses vores behov. Folkekirkens Nødhjælp FKN · NGO](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) ‹ › [Se alle kundeudtalelser →](/forside/kontakt/kundeudtalelser/) — LEASINGAFTALE · GRENKE PARTNER ## Kom i gang med din nye kasseløsning fra 1.800 kr/md Hele pakken — opstart, installation, undervisning og hardware — finansieret over 36 måneder. Ingen store engangsinvesteringer. ✓ Hardware inkluderet    ✓ Fuld undervisning    ✓ Dansk support [Se leasingaftaler →](/leasing-aftale/) MÅNEDLIG YDELSE 1.800,- pr. måned over 36 måneder ✓ Admind Retail POS ✓ Hardware (kasse + skærm) ✓ Installation & opsætning ✓ Undervisning (2 dage) ✓ Support alle hverdage. — PARTNERSKAB · 03 ## SEO der faktisk flytter noget. Vi har indgået et tæt samarbejde med **Morningscore** — det gamificerede SEO-værktøj der gør søgemaskineoptimering enkelt og målbart for danske virksomheder. [Læs om Morningscore →](/webshop/seo-ny/) HVAD DU FÅR ✓ Morningscore Journey inkluderet ✓ Konkrete anbefalinger, ikke vage rapporter ✓ Fra data til handling — tal bliver til kroner ✓ Månedlig opfølgning fra JITS-teamet — ARTIKLER · 04 ## Viden der virker. ERP GUIDE · 8 min læsning ### Hvad er et ERP-system? En komplet guide til ERP-systemer og hvordan de transformerer din økonomistyring. [Læs artikel →](/artikler/hvad-er-erp/) IMPLEMENTATION · 6 min læsning ### De 7 Faser for ERP implementering Sådan implementerer du et nyt ERP-system uden dyre fejltagelser og nedetid. [Læs artikel →](/artikler/erp-implementering/) SEO · 5 min læsning ### Fra data til handling Gør SEO-tal til kroner og ører — praktisk guide til danske virksomheder. [Læs artikel →](/artikler/fra-data-til-handling-goer-seo-tal-til-kroner-og-oerer/) — OM JITS · 05 ## Hvad er JITS ApS? JITS ApS er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i **smarte systemløsninger til virksomheder**. Vi hjælper dig med at integrere og samle dine digitale systemer, så du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget — din forretning. Uanset om du driver en lille butik, en større virksomhed eller en webshop, har vi løsninger, der passer præcis til dine behov. Vores løsninger tilpasses altid din virksomhed — uanset størrelse eller branche. Hos os får du ikke bare teknik — du får en samarbejdspartner, der forstår din forretning. ### Hvorfor vælge JITS? — 01 ERFARING 25+ års brancheerfaring Siden 1999 har vi hjulpet danske SMV’er med IT, økonomi og webshop. Vi kender udfordringerne. — 02 PERSONLIG Personlig service Klar kommunikation, hurtige svar og løsninger der virker i praksis — ikke kun på papiret. — 03 DANSK 100% dansk datacenter Dine data forbliver i Danmark. Dansk support, dansk lovgivning, danske datacentre. — 04 ALT-I-ÉN Én samarbejdspartner Økonomi, kasse, webshop og hosting fra én leverandør. Færre møder, klarere ansvar. — BRANCHER · 06 ## Brancher vi betjener. JITS leverer løsninger til virksomheder på tværs af mange brancher. Vores brede branchekendskab gør os i stand til at forstå dine udfordringer og levere løsninger, der virker i praksis. — 01 ### Detailhandel Kasseløsning, webshop og lagerstyring i ét system. Perfekt til butikker med fysisk + online salg. — 02 ### Restauranter POS-system, bordbestilling, bogføring og rapportering — tilpasset restaurationsbranchen. — 03 ### Servicefag Dit navn * Virksomhed Din e-mail * Telefon Hvad kan vi hjælpe med? * - Vælg emne -Admind ERPWebshopHostingIT-Service / SupportLeasingAndet Besked Jeg accepterer at JITS ApS gemmer mine oplysninger for at kunne besvare min henvendelse. Spamcheck * Hvilken farve har himlen? Δ --- ## Handelsbetingelser for JITS ApS | Salg & Levering Source: https://jit.nu/forside/kontakt/handelsbetingelser/ *Læs handelsbetingelserne for JITS ApS om salg, levering, returret og reklamation. Klare vilkår for dit køb af SEO- og digitaliseringsydelser.* --- ## Håndværker system – Time og materialestyring Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/haandvaerkerloesning/ --- ## Hosted CMS – For vedligeholdelse og dynamik Source: https://jit.nu/hostinglosninger/hosted-cms/ *Hosted CMS giver professionel vedligeholdelse, sikkerhed og performance. JITS leverer teknisk drift, så du fokuserer på indhold og forretning.* --- ## Hosted Firewall – Din virksomheds usynlige vagtvagt i skyen Source: https://jit.nu/service/sikkerhed/hosted-firewall/ *Hosted Firewall fra JITS ApS beskytter din virksomhed døgnet rundt. Professionel firewall i skyen uden hardware-investeringer.* --- ## Hostingløsninger — Dansk datacenter Source: https://jit.nu/hostinglosninger/ *Hostingløsninger i dansk datacenter på Fyn siden 1999. VMware vSphere, webhotel, SSL, Microsoft 365 og backup. GDPR-compliant med dansk support.* VMware vSphere virtuelt datacenter, webhoteller, SSL, Office 365 og online backup — alt i vores egne datacentre på Fyn. ## Hostingydelser - **Virtuelt Datacenter** — VMware vSphere - **Webhotel & SSL** — Hurtige servere, GDPR-compliant - **Microsoft 365** — Licenser og opsætning - **Online Backup** — Automatisk daglig backup - **Hosted CMS** — WordPress hosting --- ## Hvad er ERP? Source: https://jit.nu/artikler/hvad-er-erp/ *ERP-system samler virksomhedens økonomi, lager og processer ét sted. Få overblik over funktioner, fordele og hvad ERP betyder for din virksomhed.* --- ## Hvordan hjælper et ERP-system Source: https://jit.nu/artikler/hvordan-hjaelper-erp/ *ERP-system hjælper din virksomhed med at integrere økonomi, lager og produktion i ét system. Reducér fejl, spar tid og få realtidsoverblik.* --- ## Hvorfor er ERP vigtig for økonomistyring i organisationer? Source: https://jit.nu/artikler/erp-vigtig-okonomistyring/ *ERP-systemer styrker økonomistyring gennem automatisering, realtidsdata og kontrol. Få overblik over hvorfor ERP er afgørende for din organisation.* --- ## Hvorfor ERP konfigurationer er bedre end tilpasning? Source: https://jit.nu/artikler/erp-konfigurationer/ *ERP-konfiguration reducerer omkostninger med 40-60% og sikrer fremtidige opdateringer – hvor tilpasning låser dig fast i forældet software.* --- ## Informationssikkerhed Source: https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/ *JITS' informationssikkerhedsprogram følger ISO 27001-principper med årlige audits for at beskytte kundedata effektivt og systematisk.* JITS har etableret et modent informationssikkerhedsprogram der beskytter vores kunders data. Vi følger ISO 27001-principper og gennemfører årlige sikkerhedsaudits. --- ## Intelligent Webshop – Alt-i-én E-handelsløsning Source: https://jit.nu/webshop/intelligent-webshop/ *Intelligent webshop-løsning med integreret ERP, lager og marketing. Skalérbar e-handelsplatform til B2B og B2C. Få fuld kontrol.* --- ## IT-Service & Sikkerhed Source: https://jit.nu/service/ *IT-service og sikkerhed døgnet rundt: fjernsupport, hosted firewall, SentinelOne EDR og IT-sikkerhedsaudit fra datacenter på Fyn.* Fjernsupport, hosted firewall og SentinelOne endpoint-beskyttelse. Vi beskytter din forretning døgnet rundt. ## Services - **Fjernsupport** — Hurtig hjælp via sikker forbindelse - **Hosted Firewall** — Virksomhedsgrad beskyttelse - **SentinelOne EDR** — Avanceret endpoint-beskyttelse - **IT-sikkerhedsaudit** — Få afdækket sårbarheder - **Databehandleraftale** — GDPR-compliance --- ## IT-Sikkerhed — Beskyttelse af din virksomhed Source: https://jit.nu/service/sikkerhed/ *IT-sikkerhed med SentinelOne endpoint-beskyttelse, hosted firewall og sikkerhedsaudits. JITS ApS beskytter din virksomhed mod moderne trusler.* SentinelOne endpoint-beskyttelse, hosted firewall og regelmæssige sikkerhedsaudits. Vi holder din virksomhed sikker i et stadigt mere komplekst trusselsbillede. --- ## Jeg vil gerne høre mere om den nye bogføringslov! Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/bogforingslov/bestil-demonstration/ *Ny bogføringslov fra 2024: Få overblik over digitale krav, bilagshåndtering og compliance-regler for danske virksomheder.* --- ## JIT Marketing Pakker — Vælg fuld pakke eller moduler Source: https://jit.nu/pakker/ *JIT Marketing Pakker: Vælg fuld marketing-automation eller enkelte moduler som indholdsproduktion, posting-kalender og landing pages.* JITS · MARKETING PAKKER # Vælg den fulde pakke — eller bare de moduler du har brug for Fra automatisk indholdsproduktion til posting-kalender, AI-billeder og dedikerede landing pages. JIT Marketing kører din digitale tilstedeværelse — eller leverer præcis det modul du mangler. ## Den fulde JIT Marketing Pakke Komplet marketing-automation: indholdsproduktion, scheduling, visuals og landing pages — alt drevet af AI og overvåget af mennesker. Du beslutter strategien, vi udfører. ⭐ ANBEFALES ### Full Marketing Pakke Hele jeres digitale markedsføring drevet af én partner. Setup, eksekvering og månedlig optimering. - Op til 12 blog-/SoMe-posts pr. måned - Auto-publish til alle kanaler med fejl-alarmering - AI-billeder + 4 videoer/md (Higgsfield, ChatGPT, Grok) - Op til 2 nye landing pages/md (som /tilmeld) - Månedlig strategi-session + performance-rapport - Brand voice opsætning + vedligeholdelse - SEO-bundle pr. artikel (Yoast/Rank Math klar) - UTM-tracking på alle CTAs - Setup inkluderet (sparet 4.995 kr) 6.995 kr /md Sparer ca. **2.500 kr/md** vs. modular [Book strategi-møde →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=full&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker) 3 måneders binding · derefter løbende **💡 Tip:** Hvis du har 2 eller flere af modulerne brug for, sparer du penge ved at vælge Full Pakke — og setup-gebyret på 4.995 kr bortfalder. ## Eller vælg moduler à la carte Har du allerede strategien på plads og mangler bare hænder til en del af jobbet? Vælg det modul der løser dit specifikke behov. ✍️ ### Indhold Blog-artikler og SoMe-posts genereret med AI, finetuned til din brand voice. 2.495 kr /md - 8 posts pr. måned (mix af kanaler) - WordPress-artikler op til 1500 tegn - LinkedIn / Facebook / Instagram captions - Brand voice integration - SEO-optimerede titler og meta - A/B-headline-varianter [Vælg Indhold →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=indhold&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker) 📅 ### Auto-publish Posting-kalender med drag-drop, auto-publish og fejl-alarmering på alle kanaler. 1.995 kr /md - Kalender-view med drag-drop - Auto-publish til WP, LinkedIn, FB, IG, TikTok - Faste tider pr. kanal (kan ændres) - Email-alarmering ved fejl - UTM-tags pr. kanal automatisk - Pipeline-overblik + statusrapport [Vælg Auto-publish →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=publish&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker) 🎨 ### Visuals AI-genererede billeder og videoer tilpasset hver kanal, klar til upload. 2.495 kr /md - Op til 20 billeder/md i kanal-format - 4 korte videoer/md (TikTok/Reels) - Smart provider-routing (Higgsfield, ChatGPT, Grok) - Brand-konsistente farver og style - Alt-tekster automatisk - Direkte upload-klar (16:9 og 9:16) [Vælg Visuals →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=visuals&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker) 🎯 ### Landing pages Højkonverterende kampagne- og tilmeldssider bygget og publiceret på din site. 1.995 kr /md - 1 ny landing page pr. måned - Sales-optimeret design (som /tilmeld) - Hero + features + pricing + FAQ + form - Mobil-first, hurtig load-tid - UTM-tracking + conversion goals - Extra landing pages: 2.495 kr/stk [Vælg Landing →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=landing&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker) Alle modulare pakker har 1 måneds opsigelse · Setup-gebyr 4.995 kr engangs (bortfalder ved Full Pakke) ## Sammenlign alle pakker Detaljeret oversigt over hvad du får i hver pakke. Hvad du får Indhold Publish Visuals Landing Full Blog-artikler /md4-6———Op til 12 SoMe-posts /md4-6———Inkl. Auto-publish kalender—✓——✓ Fejl-alarmering pr. email—✓——✓ AI-billeder /md——~20—~20 AI-videoer /md——4—4 Nye landing pages /md———12 Brand voice setup✓———✓ SEO-bundle pr. artikel✓———✓ UTM-tracking—✓—✓✓ Månedlig strategi-session————✓ Performance-rapport————✓ Setup-gebyr4.995 kr4.995 kr4.995 kr4.995 krInkluderet Pris pr. md2.495 kr1.995 kr2.495 kr1.995 kr6.995 kr Kombiner moduler frit — alle priser er ekskl. moms · Mængderabat ved længere bindinger ## Marketing der skalerer med jer > “Vi havde brug for en mere systematisk tilstedeværelse på LinkedIn og blogs, men ikke ressourcer til en intern marketingmedarbejder. JIT Marketing-pakken giver os det samme output som et lille bureau — men automatiseret og målbart fra dag ét.” Kunde-eksempelJIT Marketing kunde ## Spørgsmål før du vælger Kan jeg kombinere moduler? Ja. Du kan vælge fx Indhold + Auto-publish (4.490 kr/md), eller Visuals + Landing (4.490 kr/md). Når du tager 2+ moduler er Full Pakke næsten altid billigere — vi rådgiver dig om det bedste valg. Hvad er bindings-perioden? Modulare pakker: 1 måneds opsigelse. Full Pakke: 3 måneders minimum-binding, derefter løbende med 1 måneds opsigelse. Ingen langtidskontrakter. Hvor hurtigt går der til vi er live? Modulare pakker: 5-10 arbejdsdage efter setup. Full Pakke: 10-15 arbejdsdage inkl. strategi-session og brand voice-træning. Vi sender de første posts/billeder til godkendelse inden de går live. Kan vi godkende indhold før det publiceres? Ja, alle posts kan sættes til “Draft + manuel godkendelse” hvis I ønsker det. Eller fuld auto-publish hvis I er trygge ved processen. Vi anbefaler godkendelse de første 1-2 måneder. Hvilke kanaler er inkluderet? WordPress, LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok og YouTube Shorts. Andre kanaler (X/Twitter, Pinterest, Threads) kan tilføjes mod merpris. Hvad sker der hvis auto-publish fejler? Du får automatisk en email med detaljer om fejlen og link til at rette manuelt. Typisk er det fordi en kanal kræver re-login. Vi overvåger også fejl proaktivt så I ikke skal følge dem op selv. ## Klar til at sætte jeres marketing på autopilot? Book en 20-minutters strategi-session. Vi gennemgår jeres nuværende setup og foreslår den pakke der passer bedst til jeres mål og budget — uden forpligtelser. [Book strategi-møde →](https://jit.nu/tilmeld?pakke=ukendt&utm_source=jit&utm_medium=internal&utm_campaign=pakker-final) [Ring: 63 13 14 13](tel:+4563131413) --- ## JITS Shop Enterprise – Professionel Webshop Løsning Source: https://jit.nu/webshop/jits-shop-enterprise/ *JITS Shop Enterprise leverer professionel webshop løsning med avanceret produktstyring, integration til ERP-systemer og skalerbar infrastruktur til større virks* --- ## JITS Shop Mikro – Webshop til små virksomheder Source: https://jit.nu/webshop/jits-shop-mikro/ *JITS Shop Mikro: Webshop-løsning til små virksomheder. Fast pris, integreret betaling og levering. Klar til salg på 14 dage.* --- ## Kasse Source: https://jit.nu/kasse/ *Gennemfør dit køb sikkert hos JITS ApS. Se din ordre, vælg betalingsmetode og indtast leveringsoplysninger i vores kasse.* --- ## Komplet Privatlivspolitik – Sådan beskytter vi dine data Source: https://jit.nu/privatlivspolitik/ *JITS ApS' privatlivspolitik forklarer konkret, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR.* --- ## Kontakt JITS ApS Source: https://jit.nu/forside/kontakt/ *Kontakt JITS ApS på Nordfyn for SEO, webudvikling og digitale løsninger. Vi svarer inden 24 timer på hverdage. Ring 63 13 14 13.* Ring eller skriv til os — vi vender tilbage inden for 24 timer på hverdage. ### Direkte kontakt **JITS ApS** Søndersø · Nordfyn 📧 [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) 📞 [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) Dit navn * Virksomhed Din e-mail * Telefon Hvad kan vi hjælpe med? * - Vælg emne -Admind ERPWebshopHostingIT-Service / SupportLeasingAndet Besked Jeg accepterer at JITS ApS gemmer mine oplysninger for at kunne besvare min henvendelse. Spamcheck * Hvilken farve har himlen? Δ --- ## Kundeudtalelser Source: https://jit.nu/forside/kontakt/kundeudtalelser/ *Læs autentiske kundeudtalelser fra virksomheder der har forbedret deres synlighed online med JITS ApS' SEO- og GEO-løsninger.* --- ## Kurv Source: https://jit.nu/kurv/ *Se din kurv og gå til kassen. Gennemse dine valgte produkter, opdater antal eller fjern varer før køb hos JITS ApS.* Din kurv er tom. [Tilbage til shoppen](https://jit.nu/shop/) --- ## Leasingaftale — Fra 1.800 kr/md Source: https://jit.nu/leasing-aftale/ *Leasingaftale på kassesystem fra 1.800 kr/md via Grenke. Hardware, installation, undervisning og support inkluderet. 36 måneders leasing uden store engangsudgif* Kom i gang med din nye kasseløsning fra kun 1.800 kr/md. Hele pakken — opstart, installation, undervisning og hardware — finansieret over 36 måneder via vores partner GRENKE. ## Hvad er inkluderet - Admind Retail POS-software - Hardware (kasse + skærm) - Installation og opsætning - Undervisning (2 dage) - Support alle hverdage --- ## Magento– Skalér din webshop til nye højder Source: https://jit.nu/webshop/magento/ *Magento-webshop til vækst: Skalérbar e-handelsplatform med avancerede funktioner, fleksibel arkitektur og integration til B2B og B2C.* --- ## Microsoft Office 365 Source: https://jit.nu/hostinglosninger/microsoft-office-365/ *Microsoft Office 365 hos JITS ApS – skyen til jeres virksomhed. Køb licenser, få implementation og support på danske servere.* --- ## Min konto Source: https://jit.nu/min-konto/ *Log ind på din JITS konto for at administrere ordrer, downloade fakturaer, opdatere betalingsoplysninger og håndtere dine abonnementer.* ## Log ind Brugernavn eller e-mailadresse *Påkrævet Adgangskode *Påkrævet Husk mig Log ind [Mistet din adgangskode?](https://jit.nu/min-konto/lost-password/) --- ## MobilePay løsning til Admind Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/mobilepay/ *MobilePay integration til Admind – automatiser betalinger, reducer manuel håndtering og få fuld økonomioverblik direkte i dit system.* --- ## Mød teamet bag Jit – Eksperter klar til at hjælpe Source: https://jit.nu/forside/kontakt/personale/ *Mød JITS' erfarne team af SEO- og GEO-specialister. Vi hjælper din virksomhed med målbar vækst gennem søgemaskineoptimering.* --- ## Nets Easy – Beregn dine kortgebyrer Source: https://jit.nu/betalingstjek/ *Betaling · Nets Lead Provider Ved du, hvad din betaling faktisk koster? Der er op til 40 % forskel mellem den billigste og den dyreste kortindløser * Betaling · Nets Lead Provider # Ved du, hvad din betaling faktisk koster? Der er op til 40 % forskel mellem den billigste og den dyreste kortindløser — op til 30.000 kr. om året ved 10 mio. kr. kortomsætning. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, juli 2025. Vi regner dit tal ud gratis. ## Beregn dine kortgebyrer - Hvad du reelt betaler i kortgebyrer i dag - Hvor meget du kan spare ved Nets Easy - Betaling + Signits samlet — én partner, ét overblik - Kom-i-gang-tjek: er din shop klar? - Hvad et betalingstjek afdækker for dig ### Book dit gratis betalingstjek Navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book betalingstjek Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. ## Hvad koster din betaling egentlig? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt i juli 2025 op til **40 % forskel** mellem den dyreste og den billigste kortindløser. For en butik med 10 mio. kr. i kortomsætning svarer det til op til **30.000 kr. om året**. De fleste kender ikke deres egen effektive sats. Her er et bud på din. Kortomsætning om måneden kr. Antal transaktioner om måneden stk. Andel Dankort 60 % Resten regnes som internationale kort (Visa, Mastercard m.fl.), der typisk er dyrere. Gennemsnitlig ordre **417 kr.** Estimeret effektiv sats **0,72–1,00 %** Forskel på et år **0 kr.** Tallene er et **estimat**, ikke et tilbud. Din faktiske pris afhænger af kortmix, gennemsnitlig ordrestørrelse, branche, chargeback-historik og hvilken aftale du har i dag. Vi regner gerne på din seneste afregning og giver dig det rigtige tal. [Få dit rigtige tal — gratis betalingstjek](/betalingstjek/#form-h) ### Sådan er det regnet ud Beregneren deler din omsætning i to: Dankort og internationale kort. Dankort til e-handel koster **0,36 %** af beløbet efter Dankorts egen prisliste. Internationale kort sættes til **1,10 %**, som er den lave ende af de offentligt tilgængelige priser hos danske indløsere. Oveni lægges 0,25 kr. pr. transaktion. **Det giver den lave ende.** Den høje ende er ikke gættet: den er den lave ende plus de 40 %, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dokumenteret som det maksimale spænd mellem dyreste og billigste indløser i det danske marked. Beregneren kan altså aldrig påstå en større forskel, end myndigheden selv har målt. Derfor kan to butikker med samme omsætning betale markant forskelligt for præcis den samme ydelse — og derfor er det værd at kende sit eget tal. ### Gateway og indløser er ikke det samme En **gateway** er den tekniske vej, betalingen går igennem. En **indløser** er den, der håndterer selve pengene og tager procenterne. Mange betaler for begge dele hos hver sin leverandør uden at vide det — og en billig gateway kan sagtens sidde oven på en dyr indløsningsaftale. Det er den samlede, effektive pris, der betyder noget. ### Tre ting de fleste ikke ved - **Du har ret til at få priserne splittet op.** Forretninger kan bede om ikke-grupperede priser, så du kan se hvad der er interbankgebyr, hvad der er kortselskabernes gebyrer, og hvad indløseren selv tager. Få gør brug af retten. - **Du må ikke lægge gebyret oven i prisen på private EU-kort.** Hverken Dankort, Visa eller Mastercard udstedt til privatpersoner i EU/EØS. Det gælder både i butik og online. - **Flere store udbydere offentliggør ikke deres danske priser.** Det gør det svært at sammenligne — og er en af grundene til, at spændet i markedet kan være så stort, som det er. **Kilder:** Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen via Dansk Erhverv, 7. juli 2025 (spænd mellem indløsere, 30.000 kr. ved 10 mio. kr. kortomsætning) · Dankort, prisliste for e-handel, hentet august 2026 · Forordning (EU) 2015/751 om interbankgebyrer. **JITS ApS** · dansk IT-partner siden 1999 Odensevej 80 · 5471 Søndersø +45 63 13 14 13 **Nets Lead Provider** ## Spørgsmål om kortgebyrer Hvad koster et gebyr-tjek?Ingenting. Vi regner din nuværende aftale igennem og viser, hvad du betaler i dag, og hvad du kan spare. Det er gratis og uforpligtende. Hvad skal jeg bruge for at få regnet på det?En nylig afregning eller faktura fra din nuværende indløser er nok. Den viser omsætning og de gebyrer, du betaler i dag — og det er det, vi sammenligner med. Hvad er et kortgebyr egentlig?Det er den andel af hver korttransaktion, du betaler til din indløser. Satsen afhænger blandt andet af korttype og af din omsætning, og derfor kan der være penge at hente ved at få aftalen set efter. Er Dankort billigere end andre kort?Ja. Dankort har typisk det laveste transaktionsgebyr af de kort danskerne bruger, og en Dankort-aftale kan kun fås gennem Nets. Binder jeg mig til noget ved at få tjekket mine gebyrer?Nej. Du får et konkret bud på, om du kan få en bedre aftale, og bestemmer helt selv, om du vil gå videre. ## Klar til at skifte til Nets? Du behøver ikke vente på et tilbud. Udfyld tilmeldingen, så kører vi den igennem for dig. [Tilmeld din virksomhed](https://jit.nu/nets-easy-tilmelding/) ## Når du har regnet på gebyrerne - [Betalingsgateway: priser og gebyrer i 2026](https://jit.nu/betalingsgateway-priser-sammenligning/)De fire lag i prisen, loftet over interbankgebyret – og hvornår I lovligt må lægge et kortgebyr oven i. - [Nets Easy til din webshop](https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/)Ét betalingsmodul med kort, MobilePay og Dankort — én aftale, én faktura. - [Nets betaling og bogføring i ét flow](https://jit.nu/nets-betaling/)Spar tiden på afstemning: betalinger og regnskab hænger sammen. - [Betalingsløsninger og indløsningsaftale](https://jit.nu/betaling/)Overblik over online, butik og terminal. --- ## Nets Easy til din webshop Source: https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/ *Betalingsløsning til webshops Mister du salg i checkout? Det fikser vi. De fleste danske webshops taber 7 ud af 10 kurve i checkout. Med en glat Nets Ea* Betalingsløsning til webshops # Mister du salg i checkout? Det fikser vi. De fleste danske webshops taber 7 ud af 10 kurve i checkout. Med en glat **Nets Easy**-betaling — kort, MobilePay og Apple Pay i én løsning — gennemfører flere kunder købet. JITS sætter den op og optimerer din checkout. 💳 Kort📱 MobilePay🍎 Apple Pay🔒 PCI-sikker ### Flere gennemførte køb En nemmere checkout giver færre forladte kurve og højere konvertering — målbart. ### Alle betalingsmetoder Kort, MobilePay, Apple/Google Pay samlet ét sted. Ingen kunder der falder fra. ### Vi klarer opsætningen WooCommerce, Shopify m.fl. Vi installerer, tester og overdrager en checkout der bare virker. ## Få et gratis tjek af din checkout Udfyld formularen — så ringer vi og giver dig et konkret bud på, hvad der kan forbedres, og hvad Nets Easy koster for din webshop. Ingen binding. Navn Email Webshop / firma (URL) Telefon Besked (valgfrit) Ring mig op Send — få mit gratis tjek Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om Nets Easy. Tak! Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt. 🎉 ## Nets Easy på din webshop — sådan virker det Nets Easy samler betalingsmodulet og selve kortindløsningen i én aftale. I stedet for at have en gateway hos én leverandør, en indløsningsaftale hos en anden og MobilePay hos en tredje, har du ét sted at gå hen — og én faktura at forholde dig til. JITS sætter det op og står for kontakten til Nets, så du ikke selv skal sidde i telefonkø. ### Platforme vi sætter det op på - **WooCommerce** — færdigt betalingsmodul, typisk sat op samme dag som aftalen er godkendt. - **Shopify** — Nets tilsluttes som betalingsudbyder i din eksisterende checkout. - **Magento** — modul til Magento 2, inklusive test af ordreflow før go-live. - **Intelligent Webshop** — JITS’ egen platform, hvor betaling og ERP hænger sammen fra start. - **Andre platforme** — Nets Easy kan integreres via API, hvis du kører på noget helt fjerde. ### Sådan kommer du i gang - **Udfyld tilmeldingen.** Du taster virksomhedsoplysninger og vælger betalingsmetoder. Det tager et par minutter. - **Underskriv ansøgningen.** Du får et aktiveringslink på mail fra Nets med det samme. - **Nets godkender aftalen.** Vi følger op undervejs, hvis der mangler noget. - **Vi sætter modulet op og tester.** Først når en testordre går rent igennem, sætter vi det live. ### Ofte stillede spørgsmål Hvilke webshop-platforme kan Nets Easy bruges på?Nets Easy kan sættes op på WooCommerce, Shopify, Magento og JITS' egen Intelligent Webshop. Til WooCommerce og Magento findes der færdige moduler, og på Shopify tilsluttes Nets som betalingsudbyder. Kører du på en anden platform, kan Nets Easy også integreres via API. Hvilke betalingsmetoder får jeg med?Kort (Visa, Mastercard), Dankort, MobilePay, Apple Pay og Google Pay — i alt over 15 betalingsmetoder afhængigt af din aftale. Du vælger selv hvilke der skal være aktive i din checkout. Skal jeg have en separat indløsningsaftale?Nej. Med Nets Easy er betalingsmodul og indløsning samlet i én aftale hos én leverandør. Det betyder én kontrakt, én faktura og ét sted at henvende sig, hvis noget driller. Hvor lang tid tager det at komme i gang?Selve tilmeldingen tager få minutter online. Derefter skal ansøgningen underskrives og godkendes hos Nets. Når den er godkendt, sætter vi modulet op på din webshop — de fleste er klar til at tage imod betalinger på under en uge. Kan jeg beholde min nuværende webshop og bare skifte betalingsløsning?Ja. Du behøver ikke bygge din webshop om. Vi skifter betalingsmodulet ud og tester, at ordrer og betalinger går igennem korrekt, før vi sætter det live. ## Få Nets Easy på din webshop Udfyld tilmeldingen, så er betalingsmodulet typisk klar inden for få dage. [Start tilmeldingen](https://jit.nu/nets-easy-tilmelding/) ## Næste skridt for din webshop - [Beregn dine kortgebyrer](https://jit.nu/betalingstjek/)Se hvad checkout koster dig i dag, og hvad en Nets-aftale ville koste. - [Nets betaling og bogføring i ét flow](https://jit.nu/nets-betaling/)Lad webshoppens betalinger lande direkte i regnskabet. - [Betalingsløsninger og indløsningsaftale](https://jit.nu/betaling/)Sælger du også fysisk? Se løsningen til butik og terminal. - [Tilgængelighedskrav til webshops](https://jit.nu/tilgaengelighedskrav-woocommerce-webshop/)Betalingsvinduet er også omfattet af tilgængelighedsloven. Se hvad kravene betyder for jeres checkout. --- ## Nets Easy tilmelding Source: https://jit.nu/nets-easy-tilmelding/ *Tilmeld din virksomhed til Nets Easy og kom i gang med onlinebetalinger på minutter: 15+ betalingsmetoder, Fast Checkout med Apple Pay og Google Pay, og alle betalinger ét sted.* Nets Easy · Onlinebetalinger # Tilmeld din virksomhed til Nets Easy Kom i gang med onlinebetalinger på få minutter. Udfyld tilmeldingen herunder, så aktiverer vi en konverteringsoptimeret checkout med 15+ betalingsmetoder – klar til din webshop eller app. **99,9%** oppetid **15+** betalingsmetoder **140.000+** nordiske virksomheder Apple Pay & Google Pay ## Start din tilmelding Det tager kun et par minutter. Du modtager et aktiveringslink på e-mail, så snart ansøgningen er oprettet. Virksomhed Land * — vælg — Danmark Sverige Norge Grønland Valuta * CVR / organisationsnummer * Virksomhedsnavn VAT-nummer Faktura-e-mail Adresse Postnr. By Kontaktperson Fornavn Efternavn Telefon E-mail Webshop URL Navn Betalingsmetoder CARD INVOICE SWISH INSTALLMENT VIPPS DANKORT MOBILEPAY PAYPAL Udbetaling (bankkonto) IBAN SWIFT / BIC Administrator-bruger Fornavn Efternavn E-mail (modtager aktiveringslink) * Forrige Næste Opret ansøgning **Kort fortalt:** Nets Easy er en færdig checkout-løsning til webshops og apps. Du får 15+ betalingsmetoder, Fast Checkout med Apple Pay og Google Pay, og alle dine betalinger samlet ét sted. Tilmeld dig via formularen øverst – så er du klar til at tage imod betalinger online. Derfor Nets Easy ## Alt det, du skal bruge for at sælge online ⚡ ### Højere konvertering Et superoptimeret betalingsflow og Fast Checkout reducerer afbrudte køb og løfter din konverteringsrate. 💳 ### Betal som de vil 15+ betalingsmetoder – fra lokale kort og MobilePay til internationale wallets som Apple Pay og Google Pay. 📊 ### Alle betalinger ét sted Administrér online- og butiksbetalinger i ét samlet system, og frigør tid i hverdagen. 💬 ### Lokal support på dansk Eksperter, der kender dit marked og hjælper dig hele vejen – fra opsætning til lancering. Vores løsning ## En optimeret betalingsoplevelse online Nets Easy forenkler og effektiviserer onlinebetalinger. Øg din omsætning med et konverteringsvenligt flow, få adgang til over 15 betalingsmetoder, og tilbyd dine kunder Fast Checkout. 99,9%oppetid – optimeret ydelse og markedets bedste tilgængelighed. ### Checkout En pålidelig, brugervenlig checkout til hjemmeside og app – klar til brug. ### Abonnementer Automatiseret og sikker håndtering af tilbagevendende betalinger. ### One Page Shop Føj en betalingsformular til din side – sælg uden en fuld webshop. ### Paylink Del et betalingslink med dine kunder, og modtag betaling hurtigt. Betalingsmetoder ## Vælg de metoder, der passer til dit marked Tilbyd de rigtige betalingsmuligheder og få færre efterladte indkøbskurve. Gør det nemt for dine kunder at betale, som de vil – med kort, wallets eller “køb nu, betal senere”. Sælg internationalt, mens betalinger håndteres i lokal valuta. VisaMastercardDankortMobilePayApple PayGoogle PayVippsSwishKlarnaPayPal+ flere 🌎 ### Over 15 betalingsmetoder Inklusive “køb nu, betal senere”-alternativer, der kan løfte din omsætning og din gennemsnitlige ordreværdi. - Lokale kort og wallets - Internationale betalingsmetoder - Lokal valuta for udenlandske kunder - Indbygget Apple Pay og Google Pay - Husk mig-funktion - Express Buttons - Click to Pay Fast Checkout ## Flere gennemførte køb, øget omsætning Fast Checkout forenkler betalingsprocessen og gør det nemmere for dine kunder at gennemføre køb. Med hurtige betalingsmuligheder reducerer du antallet af forladte indkøbskurve og øger din konverteringsrate. [Tilmeld dig Nets Easy →](#nets-signup) Integration ## Tre nemme måder at integrere på 🔌 ### Tilslut via plugins Forbind nemt til platforme som WooCommerce, Shopify og Magento – uden behov for kodning. 🤝 ### Få eksperthjælp Vores specialister sikrer en enkel integration og hjælper dig fra opsætning til lancering. 💻 ### Byg med API'er Brug API og dokumentation til en skræddersyet integration, der passer perfekt til din forretning. Kundehistorie ## Kop & Kande løfter onlinesalget med en smartere checkout “En enklere og mere strømlinet betalingsoplevelse – der både øger salget og frigør tid til kunderne.” Boligkæden Kop & Kande har opgraderet deres webshop med Nets-checkout. Resultatet er flere betalingsmuligheder, en nemmere betalingsproces og mindre manuel administration – så teamet kan fokusere endnu mere på kunderne. Head of Tech, Data & Ecommerce hos Kop & Kande Mere end 140.000 nordiske virksomheder bruger Nets/Nexi-betalingsløsninger – online og i fysiske butikker. Sådan kommer du i gang ## Klar til betalinger i tre trin 1 ### Udfyld tilmeldingen Udfyld formularen øverst med virksomhed, webshop og ønskede betalingsmetoder. 2 ### Bekræft via e-mail Du modtager et aktiveringslink. Bekræft og underskriv din ansøgning. 3 ### Integrér og gå live Forbind via plugin eller API – og begynd at tage imod betalinger. [Start din tilmelding nu →](#nets-signup) Ofte stillede spørgsmål ## Det vil du vide om Nets Easy Hvad er Nets Easy?Nets Easy er en færdig checkout-løsning til webshops og apps. Den giver dig adgang til 15+ betalingsmetoder, Fast Checkout og ét samlet overblik over dine betalinger. Hvilke betalingsmetoder kan jeg tilbyde?Du kan tilbyde over 15 metoder, bl.a. Visa, Mastercard, Dankort, MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Vipps, Swish, Klarna og PayPal – afhængigt af dit marked. Hvor hurtigt kan jeg gå live?Når du har udfyldt tilmeldingen og bekræftet via aktiveringslinket, kan du integrere via plugin eller API og komme i gang. Mange er klar samme uge. Virker det med WooCommerce og Shopify?Ja. Nets Easy kan tilsluttes platforme som WooCommerce, Shopify og Magento via plugins – uden kodning – eller bygges med API. Er det sikkert?Ja. Løsningen lever op til markedets sikkerhedsstandarder med bl.a. 3D Secure og PCI-compliant betalingshåndtering. Hvordan tilmelder jeg mig?Udfyld formularen øverst på siden. Så opretter vi din ansøgning og sender et aktiveringslink på e-mail. ## Klar til at tage imod betalinger online? Tilmeld din virksomhed til Nets Easy i dag, og giv dine kunder en hurtig, sikker og konverteringsvenlig betalingsoplevelse. [Tilmeld dig nu →](#nets-signup) Se også vores [MobilePay-løsning](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/mobilepay/) og øvrige [økonomisystemer](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/). ## Er du i tvivl om, hvad det koster? Tag et gratis gebyr-tjek, så regner vi på din nuværende aftale og vender tilbage samme dag. [Beregn dine kortgebyrer](https://jit.nu/betalingstjek/) ## Vil du vide mere, før du tilmelder dig? - [Nets Easy til din webshop](https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/)Sådan virker betalingsmodulet i WooCommerce, Shopify og Magento. - [Nets betaling og bogføring i ét flow](https://jit.nu/nets-betaling/)Kobl dine betalinger direkte til regnskabet. - [Betalingsløsninger og indløsningsaftale](https://jit.nu/betaling/)Sælger du også i butik? Se hele udvalget. --- ## Nets Indløsningsaftale Butik Source: https://jit.nu/service/nets-indlosningsaftale-butik/ *Nets indløsningsaftale til butik: Sammenlign priser på betalingsterminaler, kortgebyrer og alternative indløsere med bedre vilkår.* Nets Indløsningsaftale til butik — betalingsterminaler og kortbetalinger. --- ## Nets Indløsningsaftale Inline Easy Source: https://jit.nu/service/nets-indlosningsaftale-inline-easy/ *Nets Easy indløsningsaftale til webshops – transparent pris, simpel integration og support på dansk. Sammenlign gebyrer og vilkår her.* Nets Easy — online betalinger til webshop. --- ## Nets/Nexi betaling – betaling og bogføring i ét flow Source: https://jit.nu/nets-betaling/ *BETALING + KASSE + REGNSKAB I ÉT FLOW Tag imod betaling — og lad kassen stemme af sig selv JITS sætter din Nets/Nexi-betalingsløsning op og kobler den direkte p* BETALING + KASSE + REGNSKAB I ÉT FLOW # Tag imod betaling — og lad kassen stemme af sig selv JITS sætter din Nets/Nexi-betalingsløsning op og kobler den direkte på din Admind-kasse. Kort, MobilePay og online betaling ender det rigtige sted i kassen og regnskabet — uden dobbeltarbejde. [Få et uforpligtende tilbud](#tilbud) [Hent gratis guide](#guide) Del af **Nexi Group** · brugt af 140.000+ nordiske virksomheder · dansk support fra JITS i Søndersø ## Når kassen og betalingen ikke taler sammen, koster det dig hver dag De fleste butikker kører i praksis med to adskilte verdener: kassen for sig og terminalen for sig. Det giver tre tilbagevendende problemer. 🔁 ### Dobbeltarbejde Når terminalen ikke er koblet til kassen, skal dagens salg afstemmes manuelt mod det indløste. Hver dag — og fejlene snyder sig ind. ⚖️ ### Kassen stemmer ikke Et forkert beløb eller en glemt korrektion skal findes bagefter. Integreret kasse + terminal sikrer overensstemmelse mellem det indslåede og det betalte. 📉 ### Ingen rød tråd til regnskab Selv en kasse, der stemmer, skal videre til bogføringen. Uden integration er det endnu et manuelt led — og endnu en revisor-regning. ## Løsningen: ét sammenhængende flow Når betalingen er koblet på din Admind-kasse, kører det hele i ét spor — fra kunden trækker kortet til salget er bogført. 1 #### Kunden betaler Kort, MobilePay, Apple/Google Pay eller online. 2 #### Kassen registrerer Salget slås ind i Admind-kassen. 3 #### Beløbet stemmer Terminalbeløb matcher det indslåede — automatisk. 4 #### Bogføres automatisk Dagens kasserapport bogføres i Admind Office. ## En betalingsløsning, der er klar til i dag — og i morgen Nets er i dag en del af Nexi Group. Det giver adgang til et bredt, fremtidssikret udvalg — i butikken og online. ### I butikken - **SmartPOS-terminal** — hurtig, sikker og nem ved kassen. - **SoftPOS** — tag imod betaling på en smartphone, helt uden ekstra udstyr. Perfekt til pop-up, marked og spidsbelastning. - **Indløsningsaftale** — tag imod alle gængse kort (Visa, Mastercard, Dankort m.fl.). - **MobilePay** integreret i kassen, så også MobilePay-salg stemmer. - **Offline-tilstand** — forretningen kører videre, hvis nettet går ned (via Admind). ### Online - **Checkout** til webshop og app med **15+ betalingsmetoder**. - **Apple Pay & Google Pay** og hurtig fast-checkout, der reducerer forladte kurve. - **Paylink** — send et betalingslink helt uden en webshop. - **Høj oppetid** (Nexi angiver 99,9 %), også når der er flest kunder. - **Omnichannel** — butik og online samlet, så salget altid ender rigtigt. ## Sikkerhed og driftssikkerhed — det, du ikke ser, men ikke kan undvære En betalingsløsning håndterer dine kunders kortdata, og derfor er sikkerhed ikke til forhandling. Moderne Nets/Nexi-terminaler er bygget til at leve op til betalingsbranchens sikkerhedskrav (PCI), og kryptering og opdateringer håndteres for dig. Lige så vigtigt er **oppetid**: en løsning, der går ned, koster salg og goodwill i nuet. Høj oppetid og en offline-funktion, der holder forretningen kørende, er lige så meget en sikkerhedssag som kryptering. 🔒 ### Du skal ikke være sikkerhedsekspert PCI-compliance, kryptering og opdateringer er en del af løsningen. JITS sætter det op korrekt og kobler det på din kasse — så du kan koncentrere dig om kunderne. - Sikre, PCI-byggede terminaler - Høj oppetid — også Black Friday og jul - Kører videre offline ved netnedbrud ## Hvorfor få det sat op af JITS? Du kan skaffe en terminal mange steder. Forskellen er, at vi kobler betalingen sammen med resten af din forretning — og hjælper dig hele vejen. 🔗 ### Integreret med Admind Vi kobler betalingen på din kasse og dit regnskab, så hele flowet fra kort-swipe til bogføring hænger sammen. 🇩🇰 ### Dansk support fra Fyn Du taler med et menneske i Søndersø, der kender dit setup — ikke et anonymt callcenter. 🏆 ### 25+ års erfaring Vi har leveret systemer til danske butikker, caféer og restauranter siden 1999. ## Trygt valg for danske forretninger **140.000+**nordiske virksomheder bruger Nexi Groups betalingsløsninger. **99,9%**oppetid på Nexi/Nets online-betaling. **15+**online betalingsmetoder, inkl. Apple Pay & Google Pay. ## Få et uforpligtende tilbud Fortæl os kort om din forretning, så vender vi tilbage med en anbefaling og et tilbud — tilpasset dit behov. Vi svarer inden for 1 hverdag. Send og få et tilbud → Vi bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig om din henvendelse. Ingen binding. Tak! Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage inden for 1 hverdag. 🎉 📄 ### Gratis guide: 7 ting du skal tjekke før du vælger betalingsløsning Få den korte tjekliste, der hjælper dig med at undgå dyre fejl — gebyrer, binding, integration og sikkerhed. Vi sender den til din mail. Send mig guiden Du tilmeldes JITS’ nyhedsbrev og kan afmelde når som helst. ## Ofte stillede spørgsmål Kan jeg beholde min nuværende kasse?Ofte ja — men den største gevinst får du, når betaling, kasse og regnskab er integreret. Vi gennemgår dit setup og anbefaler ærligt, hvad der bedst kan betale sig. Virker det med MobilePay?Ja. MobilePay kan integreres i Admind-kassen, så også MobilePay-salg stemmer med dagens opgørelse. Hvad sker der, hvis internettet går ned?Med Admind kører forretningen videre i offline-tilstand, og du kan stadig gennemføre ekspeditioner og betalinger via den integrerede kortterminal. Kan jeg tage imod betaling online også?Ja. Med Nexi/Nets checkout kan du tage imod online betaling med 15+ betalingsmetoder, inkl. Apple Pay og Google Pay — koblet til samme flow. Er det sikkert?Ja. Terminalerne er bygget til at leve op til betalingsbranchens sikkerhedskrav (PCI), og sikkerhed og opdateringer håndteres som en del af løsningen. Hvad koster det?Det afhænger af din forretning — antal terminaler, om du også skal have online-betaling, og hvordan det kobles på din kasse. Derfor giver vi et uforpligtende tilbud ud fra dit behov. [Få et tilbud her](#tilbud). ## Klar til at få betaling og bogføring til at spille sammen? Få en gratis gennemgang af dit nuværende setup og et uforpligtende tilbud. Vi svarer personligt inden for 1 hverdag. [Få et uforpligtende tilbud](#tilbud) ## Kom i gang med Nets Easy Tilmeld din virksomhed online. Vi kobler betalingen til dit regnskab bagefter. [Tilmeld din virksomhed](https://jit.nu/nets-easy-tilmelding/) ## Relateret om Nets og betaling - [Beregn dine kortgebyrer](https://jit.nu/betalingstjek/)Find ud af, om du betaler for meget i gebyrer i dag — gratis gebyr-tjek. - [Nets Easy til din webshop](https://jit.nu/nets-easy-til-din-webshop/)Sådan sætter vi betaling op i WooCommerce, Shopify og Magento. - [Betalingsløsninger og indløsningsaftale](https://jit.nu/betaling/)Overblik over dine muligheder — online, i butik eller begge dele. --- ## Ny Bogføringslov – Opfyld Kravene med Admind Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/bogforingslov/ *Lær hvordan Admind opfylder den nye bogføringslovs krav til digitalisering, arkivering og revisionsspor. Spar tid på compliance.* --- ## Online Backup – Når uheldet opstår Source: https://jit.nu/hostinglosninger/online-backup-2/ *Beskyt dine filer med pålidelig online backup. Automatisk sikkerhedskopiering, kryptering og hurtig gendannelse når uheldet er ude.* --- ## Ordreits Source: https://jit.nu/ordreits/ *Dansk ordrestyring fra JITS ApS · Ingen binding Ordrestyring til håndværkere — fra tilbud til faktura Saml sager, planlægning, timer, materialer, KS og fakt* Dansk ordrestyring fra JITS ApS · Ingen binding # Ordrestyring til håndværkere — fra tilbud til faktura Saml sager, planlægning, timer, materialer, KS og fakturering ét sted. Mester får overblikket på kontoret, montøren har sagen i lommen. **149 kr./montør og 249 kr./kontorbruger pr. måned.** [Prøv 14 dage — ingen binding](https://jit.nu/vare/ordreits-montoer/) [Se priser](#priser) ✓ Kom i gang på minutter ✓ Dansk support inkluderet ✓ Opsig månedligt Problemet ## Papir, regneark og løse sedler koster dig timer — og penge på gulvet Glemte timer og materialer, der aldrig kommer på fakturaen. Dokumentation spredt i mails. Det stopper her. ### Uden et system - Timer og materialer bliver glemt — du forærer arbejde væk - KS-dokumentation mangler, når synet kommer - Fakturaen tager dage og sendes for sent - Ingen ved, hvad en sag reelt giver i dækningsbidrag ### Med Ordreits - Alt registreres digitalt på sagen — intet falder mellem to stole - KS og tjeklister ligger klar på opgavetypen - Fakturaen ligger klar — som kladde eller bogført — når montøren er færdig - Dækningsbidrag og økonomi i realtid Funktioner ## Alt du skal bruge — fra tilbud til betalt faktura Ét system til hele virksomheden: mester, kontor og montør. ### Sagsstyring Opret tilbud og ordrer, og følg hver sag fra start til faktura. Timer, materialer, billeder og dokumenter samlet ét sted. ### Planlægning & kalender Planlæg opgaver på de rette medarbejdere, se hvem der er ledige, og giv montøren dagens overblik i appen. ### Tidsregistrering Montøren stempler timer på sagen fra mobilen. Timerne ryger automatisk videre til faktura og løn — uden dobbeltarbejde. ### Materialeregistrering Registrér materialeforbrug på farten. Få alt med på fakturaen, så du ikke giver varer væk uden betaling. ### Fakturering Timer og materialer samles automatisk i en fakturakladde. Godkend, send — og integrér med dit økonomisystem. Med **Faktura Pro** laver Ordreits hele fakturaen — som kladde til bogholderen eller bogført direkte i e-conomic/Dinero — sendt som PDF til kunden. Og med **Rapport-designeren** bestemmer du selv, hvordan faktura, tilbud og rykker ser ud. ### Kvalitetssikring Lovpligtige KS-skemaer og tjeklister ligger klar på de rigtige opgavetyper. Dokumentationen er i orden ved syn og audit. Sådan virker det ## I gang på under en dag 01 ### Opret konto Kom i gang på minutter — intet kort, ingen binding. 02 ### Læg sagen ind Opret tilbud eller ordre, og tilføj kunde og opgavetype. 03 ### Registrér i marken Montøren stempler timer, materialer, billeder og KS i appen. 04 ### Fakturér Godkend kladden og send — synket til dit økonomisystem. **0 kr.**opstart — gør det selv **149 kr.**pr. montør/md — kun aktive brugere **0 mdr.**binding — opsig månedligt **100%**dansk support & udvikling Hvor vi er nu ## Ordreits er nyt — og vi leder efter de første 10 Vi viser ikke kundeudtalelser, vi ikke har. Ordreits er lige gået i luften, og lige nu leder vi efter ti danske håndværksvirksomheder, der vil være med til at forme systemet. Overvejer I at skifte fra et andet system DET FÅR I ### Hjælp til opstart Vi hjælper jer i gang, og der er mulighed for at flytte jeres stamdata. Skriv til os om hvad I har i dag, så ser vi på hvad der skal til. DET FÅR I ### Direkte linje til udviklerne I taler med dem, der bygger systemet. Ønsker fra de første kunder ryger forrest i køen. DET STÅR VI PÅ ### Admind-platformen siden 1999 Ordreits er bygget på JITS’ egen Admind-platform, som har kørt hos danske virksomheder i over 25 år. Vil I høre, hvor vi er henne? Ring til Jens på [63 13 14 13](tel:+4563131413). Billigere — uden binding ## Enkel pris uden binding Betal kun for aktive brugere. Ingen 12-måneders binding. Du vælger selv antallet af brugere (ansatte) i kurven. Alle priser ekskl. moms. Opstart fra 0 kr./engang - Gør det selv — 0 kr. - Hurtig opstart — 1.995 kr. - Kom godt i gang — 4.495 kr. - Flytning af hele historikken: normalt 4.995 kr. — **0 kr. resten af 2026** [Se opstartspakker](https://jit.nu/vare-kategori/ordreits/) MEST POPULÆR Komplet 149 kr./montør/md + kontorbruger 249 kr./md · ekskl. moms - Alle funktioner inkluderet - KS, planlægning & ledelsesoverblik - Integrationer til økonomi & løn - Ingen binding — opsig månedligt - 14 dages prøveperiode [Vælg montør-brugere](https://jit.nu/vare/ordreits-montoer/) [+ Tilføj kontorbruger (249 kr/md) →](https://jit.nu/vare/ordreits-kontor/) Partner Kontakt - White-label & eget domæne - API-adgang - MitID-underskrift via Signits - Dedikeret onboarding & SLA [Kontakt salg](https://jit.nu/forside/kontakt/) Vælg én montørbruger pr. medarbejder i marken. Kontorbrugeren til mester eller bogholderi lægges automatisk i kurven. Adgang leveres via app.ordreits.dk umiddelbart efter køb. Andre udbyderes priser stammer fra deres offentlige prislister (tjekket 8. september og 12. oktober 2026; Ordrestyring.dk: standardlicens, 1–10 brugere) og kan være ændret. Alle priser ekskl. moms. Sammenlign ## Hvordan klarer Ordreits sig? Funktion Lignende system Ordrestyring Apacta Ordreits Pris pr. montørbruger 199 kr 339 kr Ikke oplyst pr. bruger 149 kr Pris pr. kontorbruger 289 kr 339 kr Ikke oplyst pr. bruger 249 kr Flytter hele din historik med Efter udbyderens vilkår Efter udbyderens vilkår Efter udbyderens vilkår Ja — 0 kr. resten af 2026 Binding Min. 6 mdr. forudbetalt Typisk 12 mdr Typisk 12 mdr Ingen — opsig månedligt App i marken Ja Ja Ja Ja KS & fotodokumentation Ja Ja Ja Ja — på opgavetypen Dansk support & udvikling Ja Ja Ja Ja — 100% dansk Dansk & trygt ## Bygget i Danmark — til danske håndværkere ### Dansk system & support - Udviklet og hostet i Danmark - Dansk support der kender faget - Smarte systemløsninger siden 1999 - Ingen binding — opsig månedligt ### Bygget på Admind-platformen - To-vejs integration marken ↔ kontor - Integration til økonomi & løn - MitID-underskrifter via Signits - GDPR · MitID · ISO 27001-klar FAQ ## Ofte stillede spørgsmål Hvad er Ordreits? Ordreits er et dansk ordrestyringssystem til håndværkere. Du styrer tilbud, ordrer, planlægning, tids- og materialeregistrering, kvalitetssikring og fakturering ét sted — på computeren og i appen. Ordreits er bygget på Admind-platformen af JITS ApS. Hvad koster Ordreits? En montørbruger koster 149 kr./md. og en kontorbruger 249 kr./md. (ekskl. moms) — uden binding. Opstart koster 0 kr. (gør det selv), 1.995 kr. eller 4.495 kr., og flytningen af hele jeres historik er 0 kr. resten af 2026. Et hold på fem (1 kontor + 4 montører) koster 845 kr./md. Er der binding? Nej. Ordreits kan opsiges månedligt. Du binder dig ikke i 12 måneder som hos de fleste konkurrenter. Hvordan kommer jeg i gang? Vælg din plan her på siden, så går du direkte i vores webshop. Du vælger antal brugere (antal ansatte) i kurven og gennemfører bestillingen. Adgang og licens oprettes automatisk via app.ordreits.dk, hvor du logger ind som hovedbruger og kommer i gang med det samme. Kan jeg skifte fra mit nuværende system? Ja. Vi hjælper dig i gang, og der er mulighed for at flytte jeres stamdata. Skriv til os om hvad I bruger i dag, så finder vi ud af hvad et skifte kræver. Virker Ordreits på mobil ude i marken? Ja. Montøren har sagen i lommen via appen og kan stemple timer, materialer, KS og fotos direkte fra mobil eller tablet. Det synkroniserer automatisk med kontoret. Kan Ordreits selv lave og sende fakturaen? Ja. Med modulet Faktura Pro samler Ordreits timer og materialer fra sagen og laver hele fakturaen. Du vælger selv driftsform: en færdig kladde til bogholderen i jeres økonomisystem — eller bogført direkte via e-conomic eller Dinero. Fakturaen sendes som PDF til kunden med ét tryk, og med Rapport-designeren bestemmer du selv, hvordan faktura, tilbud, ordrebekræftelse og rykker ser ud. ## Klar til at spare timer hver uge? Kom i gang i dag. Ingen binding, intet kort — og dansk support hele vejen. [Kom i gang i dag](https://jit.nu/vare/ordreits-montoer/) [Book en demo](https://jit.nu/forside/kontakt/) Del af JITS-familien: [Signits](https://jit.nu/signits/) · [Saleits](https://jit.nu/saleits/) Ordrestyring.dk og Apacta er varemærker tilhørende deres respektive ejere. Ordreits er et selvstændigt produkt fra JITS ApS og er ikke associeret med, godkendt af eller sponsoreret af disse leverandører. Dataoverførsel sker med kundens egen adgang og samtykke — ikke via særlig adgang, officiel integration eller migreringsaftale hos leverandøren. Andre udbyderes priser stammer fra deres offentlige prislister og kan være ændret. --- ## Ordreits – Ordreflow-skabelon Source: https://jit.nu/ordreflow/ *Ordreits Få styr på ordrerne — fra rod til flow. Saml ordrestyringen ét sted, så intet falder mellem to stole. Ordreflow* Ordreits # Få styr på ordrerne — fra rod til flow. Saml ordrestyringen ét sted, så intet falder mellem to stole. ## Ordreflow-skabelon - Skabelon til et ordreflow der ikke taber ordrer - De typiske steder ordrer forsvinder - Sådan automatiserer du det manuelle - Tjek: hvor meget tid bruger I på ordrer i dag? - Hvad Ordreits kan overtage ### Hent skabelonen + book demo Navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Book demo Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. **JITS ApS** · dansk IT-partner siden 1999 Odensevej 80 · 5471 Søndersø +45 63 13 14 13 **Nets Lead Provider** --- ## Plugin til lagerstyring på samme egenskaber Source: https://jit.nu/webshop/woocommerce/woocommerce-plugin/plugin-til-lagerstyring-paa-samme-egenskaber/ *Lær hvordan plugins til lagerstyring håndterer samme egenskaber effektivt i WooCommerce – med konkrete løsninger og best practices.* --- ## Professionel hjemmeside designet til din virksomhed | JITS ApS Source: https://jit.nu/professionel-hjemmeside/ *Webunivers · Hjemmesider En hjemmeside der er designet til dig — og bygget til at sælge Ingen skabeloner i ét-størrelse-passer-alle. Hos JITS ApS får du en * Webunivers · Hjemmesider # En hjemmeside der er designet til dig — og bygget til at sælge Ingen skabeloner i ét-størrelse-passer-alle. Hos JITS ApS får du en specialdesignet hjemmeside, fuldt optimeret til Google og AI-søgning, med fokus på kunderejse og brugervenlighed — bygget af et dansk team med 25+ års erfaring. [Book gratis møde](https://jit.nu/forside/kontakt/) [Se fordelene](#fordele) ✓ Specialdesign ✓ SEO & Google ✓ GEO / AI-søgning ✓ 100% dansk support Hvorfor JITS ## Fordele ved at vælge JITS som webpartner Vi bygger ikke bare en pæn side. Vi bygger en hjemmeside der arbejder for din forretning — fundet på Google, forstået af AI, og nem at bruge for dine kunder. 01 · SPECIALDESIGN ### Designet til netop din virksomhed Unikt design der matcher din identitet og dine kunder — ikke en genbrugt skabelon. Du skiller dig ud frem for at ligne alle andre. 02 · GOOGLE ### Fuldt optimeret til Google Teknisk SEO, hastighed, mobil og struktureret indhold fra dag ét, så du rangerer og bliver fundet af de rigtige kunder. 03 · GEO ### Klar til AI-søgning (GEO) Vi optimerer til ChatGPT, Google AI og andre svarmaskiner med klar struktur og schema — så din virksomhed bliver citeret, ikke overset. 04 · KUNDEREJSE ### Bygget om kunderejsen Hvert klik leder mod en handling. Klare call-to-actions og logiske flows konverterer besøgende til kunder. 05 · BRUGERVENLIGHED ### Brugervenligt & tilgængeligt Intuitiv navigation, hurtig indlæsning og tilgængeligt design på alle enheder. Nemt for dine kunder = flere konverteringer. 06 · ALT-I-ÉN ### Hjemmeside, hosting & ERP samlet Vi forbinder din hjemmeside med webshop, ERP og hosting i danske datacentre — én leverandør, færre møder, klarere ansvar. Specialdesign ## Et design der er din virksomhed Skabeloner gør dig til en kopi af tusind andre. Vi starter med din forretning, dine kunder og dine mål — og designer en hjemmeside, der fortæller netop din historie og guider besøgende derhen, hvor du vil have dem. - Unikt visuelt udtryk tilpasset din identitet - Responsivt design — perfekt på mobil, tablet og desktop - Skalerbart, så siden vokser med din forretning - Integration med webshop, booking og ERP efter behov ### Resultatet En hjemmeside der ikke bare ser godt ud, men som bliver fundet, forstået og brugt — og som faktisk skaber forespørgsler og salg. [Få et uforpligtende tilbud](https://jit.nu/forside/kontakt/) SEO & GEO ## Bliv fundet — både på Google og af AI Søgning ændrer sig. Dine kunder googler stadig — men de spørger også ChatGPT og AI-svarmaskiner. Vi optimerer til begge dele. ### Klassisk SEO til Google - Teknisk SEO, hastighed & Core Web Vitals - Søgeordsanalyse og struktureret indhold - Mobiloptimering og ren kode - Samarbejde med Morningscore for målbar fremgang ### GEO til AI-søgning - Schema/structured data så AI forstår dit indhold - Klare, citerbare svar på kundernes spørgsmål - Autoritet og troværdighed i indholdet - Synlighed i ChatGPT, Google AI Overviews m.fl. Kunderejse & brugervenlighed ## Fra besøgende til betalende kunde **01**Tiltræk — fundet på Google & AI **02**Fasthold — hurtig, klar og brugervenlig **03**Overbevis — tydelig værdi & tillid **04**Konvertér — klare call-to-actions Sådan arbejder vi ## En tryg proces fra idé til lancering 01 ### Afklaring Vi forstår din forretning, dine mål og dine kunder. 02 ### Design Specialdesign tilpasset din identitet — du godkender undervejs. 03 ### Udvikling Vi bygger hurtigt, sikkert og SEO/GEO-optimeret fra bunden. 04 ### Lancering & drift Hosting i dansk datacenter + løbende dansk support. **25+**års erfaring **500+**danske kunder **100%**dansk datacenter **1:1**personlig support FAQ ## Ofte stillede spørgsmål Får jeg et unikt design eller en skabelon? Du får et specialdesign tilpasset din virksomhed, dine kunder og dine mål. Vi genbruger ikke skabeloner — din hjemmeside skal skille sig ud, ikke ligne alle andre. Optimerer I til Google? Ja. Alle vores hjemmesider bygges med teknisk SEO, hastighed, mobiloptimering og struktureret indhold fra dag ét. Vi samarbejder desuden med Morningscore for målbar SEO-fremgang. Hvad er GEO, og hvorfor er det vigtigt? GEO (Generative Engine Optimization) er optimering til AI-svarmaskiner som ChatGPT og Google AI. Vi strukturerer dit indhold med schema og klare svar, så din virksomhed bliver citeret af AI — ikke overset. Kan I koble hjemmesiden til webshop og ERP? Ja. JITS leverer hjemmeside, webshop, hosting og Admind ERP samlet, så alt taler sammen. Du får én leverandør til hele din digitale infrastruktur. Hvad koster en hjemmeside hos JITS? Det afhænger af omfang og funktioner. Book et gratis, uforpligtende møde, så giver vi dig et tilbud tilpasset din virksomhed. ## Klar til en hjemmeside der arbejder for dig? Book et gratis møde, så taler vi om dine mål. Ingen forpligtelser — vi vender tilbage samme arbejdsdag. [Book gratis møde](https://jit.nu/forside/kontakt/) [Ring 63 13 14 13](tel:+4563131413) JITS ApS Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted. [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) SØNDERSØ · NORDFYN · DK Løsninger - [Admind ERP](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/) - [Webshop](https://jit.nu/webshop/) - [Hosting](https://jit.nu/hostinglosninger/) - [IT-Service](https://jit.nu/service/) - [Leasing](https://jit.nu/leasing-aftale/) Support - [Fjernsupport](https://jit.nu/service/fjernsupport/) - [IT-Sikkerhed](https://jit.nu/service/sikkerhed/) - [Kontakt os](https://jit.nu/forside/kontakt/) - [Vidensbase](https://jit.nu/artikler/) Juridisk - [Databehandleraftale](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/) - [Informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) - [Privatlivspolitik](https://jit.nu/privatlivspolitik/) - [Handelsbetingelser](https://jit.nu/forside/kontakt/handelsbetingelser/) © 2026 JITS ApS — Alle rettigheder forbeholdes --- ## Registrer Dit Domæne Med DanDomain Hos JITS i Søndersø Source: https://jit.nu/webshop/dan-domain/ *Registrer domæne med DanDomain hos JITS i Søndersø. Professionel opsætning, DNS-konfiguration og lokal support til din online tilstedeværelse.* --- ## SaleITS Source: https://jit.nu/saleits/ *Et produkt fra JITS ApS · 100% dansk Sælg mere med Admind SaleITS gør jeres Admind-salgsdata til et levende sælgerværktøj: se hvem der køber hvad, hvor mers* Et produkt fra JITS ApS · 100% dansk # Sælg mere med Admind SaleITS gør jeres Admind-salgsdata til et levende sælgerværktøj: se hvem der køber hvad, hvor mersalget gemmer sig, og hvad andre kunder i området køber lige nu. Leveret og supporteret af JITS ApS. [Start 14 dages gratis prøve](https://saleits.dk/) [Se priser](#priser) ✓ Bygget på jeres Admind ✓ GDPR & dansk hosting ✓ Krypteret forbindelse ✓ Dansk support Bygget på jeres egen ægte Admind-salgsdata ## Papir, e-mail og PDF’er er langsomt og usikkert De fleste salgsteams sidder på guld i deres Admind uden at vide det. SaleITS henter svarene frem og gør dem til handling — hvem køber hvad, hvem mangler hvad, og hvor langt er sælgeren fra målet. ### 2 minutter Kunde × produkt-overblik og top-X — se med det samme hvem der køber hvad, og hvor meget. ### Mersalg, der ses SaleITS finder de varer en kunde mangler, men som lignende kunder i samme område køber — konkrete mersalgsforslag. ### Mål & motivation Lederen sætter målet; sælgeren ser tydeligt og motiverende hvor langt fra — plus interne konkurrencer. Sådan virker det ## Sælg i 4 enkle trin 01 ### Vi forbinder til jeres Admind Sikker, krypteret forbindelse til jeres egen Admind-database. Jeres data forlader aldrig jeres kontrol. 02 ### Opret jeres sælgere Hovedbrugeren opretter teamet og tildeler roller. Hver sælger bindes til sine egne kunder. 03 ### Log ind og sælg mere Sælgeren åbner SaleITS på telefon eller pc og har overblik, mersalg og mål lige ved hånden. 04 ### Følg fremgangen Sælgerstatistik, budget og interne konkurrencer holder hele teamet motiveret. Ingen ny database. Virker på alle enheder. Funktioner ## Alt du har brug for til professionelle salgsindsigter ### Hvem køber hvad Kunde × produkt-overblik og top-X over mest solgte varer. ### Mersalg, der ses Se de varer en kunde mangler, men som lignende kunder i området køber. ### Danmarkskort & områder Landet delt i 10 områder med et levende salgsværktøj: andre kunder i dit område køber dette lige nu. ### Sælgerstatistik & konkurrencer Leaderboard, KPI-tal og placering — sund konkurrence der motiverer hele teamet. ### Budget & mål Lederen sætter målet; sælgeren ser tydeligt hvor langt fra målet. ### Roller & adgang Direktion, ledelse, bestyrelse og sælger. Login bestemmer adgang. **98%**på jeres egne Admind-data **4,8**salgsområder i Danmark **100%**live Admind-data **<2 min**til I er i gang Kundecases ## Sådan bruger salgsteams SaleITS Illustrative eksempler på typiske resultater — udskiftes med jeres egne cases. EKSEMPEL +18% mersalg ### Tøjkæde på Fyn · 8 sælgere “Sælgerne kunne se præcis, hvad hver kunde manglede — så blev det nemt at sælge det ekstra.” — Salgschef EKSEMPEL 200+ kunder ### VVS-grossist i Jylland · 15 sælgere “Områdekortet viste, hvor potentialet lå. Vi fandt over 200 kunder med åbenlyst mersalg, vi havde overset.” — Salgsleder EKSEMPEL Mål hver dag ### Specialbutiks-kæde · 5 sælgere “Budget og interne konkurrencer gav energi. Nu kæmper teamet om førstepladsen hver måned.” — Indehaver Transparent prissætning ## Vælg den plan der passer dig Alle funktioner er med i alle planer. Ingen opstartsgebyr, månedlig binding. Priser ekskl. moms. Team 199 kr/bruger/md - Alle funktioner inkluderet - Til 1–5 sælgere - Live Admind-data - Roller & adgang + dansk support [Køb Team](https://jit.nu/vare/saleits-team/) MEST POPULÆR Vækst 149 kr/bruger/md - Alle funktioner inkluderet - Til 6–19 sælgere - Sælgerstatistik & budget - Interne sælgerkonkurrencer - Områdekort & mersalg - Prioriteret support [Køb Vækst](https://jit.nu/vare/saleits-vaekst/) Enterprise Tilbud - Alle funktioner inkluderet - Til 20+ sælgere - Flere Admind-databaser - Onboarding & oplæring - SLA & fast kontakt - Dansk support & rådgivning [Kontakt os](https://jit.numailto:kontakt@jit.nu?subject=SaleITS Enterprise/) Årligt abonnement sparer 20%. Brug for mere end 20 brugere eller reseller i stor skala? [Kontakt os om Enterprise](https://jit.nu/forside/kontakt/). Sammenlign ## Hvorfor SaleITS frem for regneark og generisk CRM? Funktion Regneark Manuel rapport Generisk CRM SaleITS Tid til salgsoverblik 3–10 dage Timer–dage Timer 2 minutter Bygget på jeres Admind Ja Nej (svag) Ja Ja – Admind live data Mersalg & områdekort Manuelt Ingen Ja Ja – automatisk Pris for de fleste Høj (tid+porto) 0 kr Fra ~300 kr/md Fra 149 kr/md Dansk support — — Delvis Ja – direkte Sikkerhed & compliance ## Bygget til at være datadrevet og sikkert ### Sikker arkitektur - Krypteret Admind-forbindelse - Streng tenant-isolation (JWT) - Vi kopierer ikke jeres kundedata ud - Sælgerstatistik & konkurrencer til brug i retten ### Dansk & GDPR - TLS + moderne kryptering - Krypteret login gemt at-rest - Rollebaseret adgang pr. bruger - GDPR & dansk hosting FAQ ## Spørgsmål og svar Hvilke data bruger SaleITS? Jeres egne salgsdata fra Admind: kunder, varer, ordrer og fakturaer samt sælgere. SaleITS samler dem til overblik, mersalg og statistik — uden at I flytter eller dublerer noget. Hvad koster det? Pr. bruger pr. måned: Team 199 kr (1–5 sælgere), Vækst 149 kr (6–19) og Enterprise efter tilbud (20+). Alle funktioner er med i alle planer, og der er 14 dages gratis prøve. Hvor hurtigt er vi i gang? Når forbindelsen til jeres Admind er sat op — typisk samme dag — opretter hovedbrugeren teamet, og I kan logge ind med det samme. Er det sikkert? Ja. Vi læser via en sikker gateway, krypterer Admind-loginet, og hver virksomhed er fuldstændig isoleret (JWT-tenant). Dansk hosting og GDPR. Kan jeg få hjælp til at komme i gang? Ja. JITS ApS leverer dansk support og onboarding. På Vækst og Enterprise får du hjælp til opsætning, integrationer og oplæring. ## Klar til at sælge mere på data, I allerede har? Kom i gang på minutter — eller prøv den live-demo dine sælgere kommer til at elske. Ingen binding. [Start gratis prøve](https://saleits.dk/) [Book en gratis demo](https://jit.nu/forside/kontakt/) [Besøg saleits.dk →](https://saleits.dk/) JITS ApS Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted. [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) SØNDERSØ · NORDFYN · DK Løsninger - [Admind ERP](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/) - [Webshop](https://jit.nu/webshop/) - [Hosting](https://jit.nu/hostinglosninger/) - [IT-Service](https://jit.nu/service/) - [Leasing](https://jit.nu/leasing-aftale/) Support - [Fjernsupport](https://jit.nu/service/fjernsupport/) - [IT-Sikkerhed](https://jit.nu/service/sikkerhed/) - [Kontakt os](https://jit.nu/forside/kontakt/) - [Vidensbase](https://jit.nu/artikler/) Juridisk - [Databehandleraftale](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/) - [Informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) - [Privatlivspolitik](https://jit.nu/privatlivspolitik/) - [Handelsbetingelser](https://jit.nu/forside/kontakt/handelsbetingelser/) © 2026 JITS ApS — Alle rettigheder forbeholdes --- ## SentinelOne Source: https://jit.nu/service/sikkerhed/sentinelone/ *SentinelOne leverer AI-drevet endpoint-beskyttelse med automatisk trusselrespons og real-time overvågning til virksomheder.* --- ## SEO og GEO til din hjemmeside Source: https://jit.nu/webshop/seo-ny/ *Teknisk SEO + GEO (AI-sogning) + konvertering. Udviklet, driftet og dokumenteret i Danmark af JITS ApS.* [JITS](/) · [WEBSHOP](/webshop/) · SEO & GEO # SEO der også virker, når AI svarer kunden SEO handler ikke længere kun om Google. ChatGPT, Claude, Perplexity og Gemini svarer på jeres kunders spørgsmål — og hvis motoren ikke kender jeres indhold, er I usynlige. Vi bygger klassisk SEO og GEO (Generative Engine Optimization) på jeres site. Udviklet, driftet og dokumenteret i Danmark. [Book en SEO-analyse](/forside/kontakt/) [Se metoden](#metode) ### Hvad vi leverer på én side **Teknisk SEO**Core Web Vitals, schema, sitemap, redirects **GEO (AI-synlighed)**llms.txt, strukturerede svar, citater, FAQ **Indhold der konverterer**Landingssider med dansk research **Månedlig rapport**Fra Google Search Console og vores eget værktøj #### Vi bygger værktøjet selv OmniSEO er vores eget WordPress-plugin med AI-drevet SEO, GEO og konvertering. Builder-aware (Elementor, Divi, Bricks) — fuldt reversibelt. #### Dansk, dokumenteret Google Search Console-integration + månedlig rapport der viser hvad der er flyttet. Alt indhold research-baseret med verificerbare kilder. #### Siden 1999 JITS har 25+ års erfaring med dansk webudvikling. Vi forhandler Admind ERP, Nets-betaling og driver vores eget datacenter — SEO er en del af det hele. — Vores leverance ## Fire ting der flytter jeres synlighed SEO i 2026 er ikke én disciplin. Google har ændret spillereglerne. ChatGPT og Perplexity svarer på en halv milliard spørgsmål om måneden. Vi arbejder med alle fire lag — ikke bare metatagget. SEO ### Teknisk SEO Fundamentet skal være i orden, før noget andet rykker. Vi gennemgår og retter de ting Google selv måler. - Core Web Vitals: LCP ≤ 2,5 s · INP ≤ 200 ms · CLS ≤ 0,1 - Titler (30–60 tegn), meta-beskrivelser (max 145 tegn), én H1 pr. side - Schema.org (Organization, Product, FAQPage, Article, BreadcrumbList) - Sitemap, robots.txt, interne links, redirects uden kæder - Billeder: WebP, lazy-load under folden, meningsfuldt alt-tag GEO ### Generative Engine Optimization Når ChatGPT svarer, bruger den jeres indhold som kilde — hvis det er let at verificere. Research fra KDD 2024 dokumenterer præcis, hvad der øger AI-citeringen. - Statistik med tal i hvert hovedafsnit (+41 % AI-citering) - Direkte citater fra navngivne kilder (+28 %) - Links til eksterne autoritative kilder (+115 % for sider uden for top-10) - llms.txt-manifest + robots.txt tilladelse til 16+ AI-bots - FAQ-sektioner + schema så svaret kan plukkes direkte CTO ### Konvertering (CTO) Trafik der ikke konverterer, er en udgift. Vi designer hver side med ét primært mål — ikke syv konkurrerende CTA’er. - Ét primært mål pr. side (konverterer 13,5 % vs. 5+ CTA’er på 10,5 %) - Formular med 3 felter som optimum - Sticky CTA-bar på mobil (+20,4 %) - Kundeudtalelse ved knappen (op til +68 %) - Dual-CTA med lavforpligtelsestekst som sekundært link Indhold ### Landingssider der rangerer Vi skriver ikke tekst for tekstens skyld. Hver side bygger på et konkret søgeord med købsintention, dansk research og minimum tre primærkilder. - Vinklet på reel købsintention — ikke kun synonymer - Research fra Retsinformation, Datatilsynet, Danmarks Statistik m.fl. - 3–5 kontekstuelle interne links, der løfter sitets samlede autoritet - Lead-magnet (PDF-guide) der konverterer besøgende til kundeemner - Dansk sprog, danske tal, dansk kontekst — ingen AI-slop — Bevis ## Vi bruger vores egen metode på jit.nu Siden august 2026 udgiver vi én ny landingsside hver anden dag på vores eget site. 13 udgivet, hver af dem med dokumenteret ranking-effekt. Du kan se dem — og læse hvordan de er bygget. *+41 %* AI-citering ved brug af statistik med konkrete tal KDD 2024 *+115 %* Flere citeringer for sider udenfor Google top-10, når de linker til autoritative eksterne kilder KDD 2024 *15,9 %* Konverteringsrate for AI-henvist trafik (ChatGPT) vs. 1,76 % for organisk Google Semrush 2026 ### Se eksempler fra vores egen SEO-serie [IT-LØSNINGER · 26.772 TEGN #### Windows 10 supportophør — udskiftningsplan Deadline 13. oktober 2026. Ordrette citater fra Microsoft og Datatilsynet. Danmarksspecifikke tal fra StatCounter.](/windows-10-supportophoer-udskiftningsplan/) [KASSESYSTEM · 32.729 TEGN #### Digitalt stempelur — butik, café og værksted Seriens hidtil længste. GDPR-praksis for biometriske data (afgørelser 2019 + 2020), SAF-T-standarden, DST branchetal.](/digitalt-stempelur-butik-cafe-vaerksted/) [PLANITS · 30.097 TEGN #### Lovpligtig tidsregistrering — krav til systemet LBK 982/2024 læst paragraf for paragraf. Faglig voldgift jan. 2025. Hviletidsvejledning VEJ 9666/2024.](/tidsregistrering-lovkrav-systemkrav/) [Se alle 13 landingssider på /artikler/ →](/artikler/) — Metoden ## Fire trin fra analyse til målbar fremgang Ingen magi, ingen “SEO-mysterier”. En klar proces med leverancer vi kan måle sammen med jer hver måned. 01 ### SEO-analyse Vi kører OmniSEO, Seobility og Google Search Console på jeres site. Du får en konkret rapport: hvad virker, hvad er brudt, og hvad er den største udløser af tabt trafik. 02 ### Prioriteret plan Vi lægger en 90-dages plan: teknik først, derefter indhold, derefter GEO. Hver opgave har en forventet effekt og tidsestimat — så du selv vælger, hvad der skal med. 03 ### Vi retter og bygger Vi udfører arbejdet: tekniske fixes, nye landingssider, strukturerede data, GEO-tilpasninger. Alt dokumenteres og alt kan rulles tilbage. 04 ### Månedlig rapport Hver måned får du en rapport med placeringer, impressions, klik og konvertering fra Google Search Console — plus hvad vi har flyttet, og hvad der er næste prioritet. > “Vi sparer det, der svarer til en hel arbejdsdag om ugen på administration — og vi får samtidig vist frem i Google når folk søger.” Westwind · Admind- og hjemmesidekunde i over 10 år — Værktøjskassen ## Vi har bygget det, vi tror på JITS udvikler sine egne værktøjer — og bruger dem selv, så vi kender fejlene før kunderne. ### OmniSEO · eget plugin Vores egetudviklede WordPress-plugin med alle de værktøjer vi bruger dagligt. Builder-aware på Elementor, Divi, Bricks, Beaver, WPBakery og Gutenberg. - SEO Health Checker + Auto-fix (titler, meta, alt-tags, H1) - GEO-omskrivning med Claude AI (builder-aware, verificerbar) - Konvertering (CTO): kontekstuelle CTA’er, FAQ-indsættelse - Snapshot/visual-diff + rollback — ingen risiko for jeres design - Google Search Console-integration + daglig synkronisering - Product-feed engine med GTIN-berigelse (til Google Shopping) - llms.txt-manifest og robots.txt med AI-bot-whitelist ### Månedlig rapport · egen motor Vi har bygget vores egen rapportmotor på `seotjek.jit.nu` — så I ikke bare får en Morningscore-eksport, men en rapport med vores egne anbefalinger. - Placeringer og trafik fra Google Search Console (officiel kilde) - Konkurrentovervågning på op til 10 konkurrenter - Teknisk sundhedstjek: fejl, redirects, Core Web Vitals - AI-genereret handlingsplan — baseret på jeres faktiske data - Dansk tekst, dansk kontekst — ingen auto-oversatte engelske skabeloner #### En note om Morningscore JITS har tidligere brugt Morningscore til kundernes månedlige SEO-rapporter, og vi anerkender platformen som et godt værktøj til motivation og visualisering. Vi har valgt at bygge vores egen rapportmotor, fordi vi gerne ville have fuld kontrol over kildedata (Google Search Console direkte), danske formuleringer og konkrete handlingsanbefalinger baseret på vores egen metode. Har I allerede Morningscore og vil beholde det ved siden af, arbejder vi stadig gerne med jer — vi insisterer bare ikke længere på det som vores leverance. — Spørgsmål vi får ofte ## Alt det der plejer at komme op Hvad er GEO, og hvorfor er det anderledes end SEO? GEO står for Generative Engine Optimization — altså at optimere indhold til AI-søgemaskiner som ChatGPT, Claude, Perplexity og Gemini. Hvor SEO handler om at ranke højt i Google, handler GEO om at blive citeret som kilde, når en AI formulerer et svar. Forskning (KDD 2024, ~10.000 forespørgsler x 10 motorer) viser at tre ting trækker mest: statistik med konkrete tal (+41 %), direkte citater fra navngivne kilder (+28 %) og links til autoritative eksterne kilder (+115 %). Vi bygger begge dele samtidig. Hvor lang tid tager det, før vi ser resultater? Teknisk SEO (Core Web Vitals, schema, interne links) virker typisk inden for 2–4 uger, så snart Google har crawlet igen. Indhold rangerer typisk efter 2–4 måneder. GEO virker hurtigere — AI-motorer plukker indhold op inden for få uger, hvis det er let at verificere. Vi sætter op fra dag ét, så alt kan måles i Google Search Console. Virker klassisk Google-SEO stadig i 2026? Ja. Google har stadig over 90 % af søgemarkedet i Danmark, og Core Web Vitals, schema og god indholdsstruktur betyder stadig alt. Men AI-henvist trafik vokser hurtigt — og vigtigere: den konverterer markant bedre. Semrush målte i 2026 en konverteringsrate på 15,9 % for ChatGPT-henvist trafik mod 1,76 % for organisk Google. Derfor arbejder vi på begge frontlinjer samtidig. Skal vi have jeres OmniSEO-plugin, for at I kan hjælpe? Nej. OmniSEO er vores værktøj, og vi er glade for at bruge det, men hvis I allerede kører Yoast, Rank Math eller lignende, arbejder vi oven på det. OmniSEO kan køre side om side med Yoast — det overtager ikke, men supplerer med AI-content-generering, GEO-omskrivning og auto-fix. Hvad koster det? SEO-analyse: fast pris, aftales efter sitets størrelse. Månedlig drift og rapport: pakker fra et månedligt abonnement, afhængigt af hvor mange sider I har og hvor meget indhold vi skal producere. Nye SEO-landingssider: pris pr. side. Vi laver altid et konkret tilbud før vi starter — kontakt os og få prisen for jeres site. Vi har en Elementor-side — kan I arbejde på den? Ja, det er faktisk vores specialitet. Vi driver jit.nu på Elementor Pro og har bygget OmniSEO til at være builder-aware fra starten (Elementor, Divi, Bricks, Beaver, WPBakery, Gutenberg). Vi rører aldrig `_elementor_data` direkte — alle ændringer skrives et sted, hvor de kan rulles tilbage uden risiko for designet. Vi har en runbook internt der sikrer at vi ikke lærer det på jeres site. Hvem ejer indholdet og rapporterne? I. Alle landingssider, PDF-guides og rapporter leveres i jeres eget WordPress, i jeres Google Search Console og i jeres mediebibliotek. Hvis I vælger en anden leverandør senere, forbliver alt indholdet og alle data hos jer. Vi har ingen lock-in. — Næste skridt ## Lad os se, hvor jeres site står Book en gratis 30-minutters samtale. Vi kigger på jeres site sammen, viser hvad OmniSEO finder, og lægger de tre bedste quick wins frem. Uden salgstale, uden lock-in. [Book 30 minutter](/forside/kontakt/) [Se vores SEO-serie](/artikler/) --- ## Shop Source: https://jit.nu/shop/ *JITS Shop sælger hardware, forbrugsstoffer og WordPress plugins med dansk support. Kasseapparater, kvitteringsruller, SEO-plugins. Fri fragt over 1.000 kr.* JITS SHOP · KATEGORIER # Find det du har brug for til din virksomhed Hardware, forbrugsstoffer og WordPress-plugins — alt sammen med dansk support og fri fragt på ordrer over 1.000 kr. [Kategori · 01 ### Hardware Kasseapparater, scannere, printere og POS-tilbehør fra Sunmi, Zebra og andre kvalitetsmærker.Se hardware](/vare-kategori/hardware/)[Kategori · 02 ### Forbrugsstoffer Kvitteringsruller, termoetiketter, stregkode-ruller og andre forbrugsstoffer til POS-systemer.Se forbrugsstoffer](/vare-kategori/forbrugsstoffer/)[Kategori · 03 ### WordPress plugins Premium plugins udviklet i Danmark — automatiseret SEO, marketing-bridges og WooCommerce-integrationer.Se plugins](/vare-kategori/wordpress-plugins/) ## Alle produkter Browse hele vores sortiment — eller filtrer efter kategori ovenfor. --- ## Shopify Webshop – Skræddersyet og Brugervenlig Source: https://jit.nu/webshop/shopify/ *Få en skræddersyet Shopify webshop der konverterer. JITS ApS leverer brugervenlige løsninger med fokus på salg og vækst.* --- ## SIGNITS – Digital underskrift med MitID | JITS ApS Source: https://jit.nu/signits/ *Et produkt fra JITS ApS · 100% dansk Underskriv kontrakter med MitID på under 2 minutter SIGNITS er den nemme danske underskriftsservice. Fuldt retsgyldig d* Et produkt fra JITS ApS · 100% dansk # Underskriv kontrakter med MitID på under 2 minutter SIGNITS er den nemme danske underskriftsservice. Fuldt retsgyldig digital underskrift med MitID — intet papir, intet postvæsen, komplet revisionsspor. Leveret og supporteret af JITS ApS. [Start 14 dages gratis prøve](https://signits.dk/) [Se priser](#priser) ✓ Officiel MitID-integration ✓ GDPR & eIDAS ✓ Tidsstempling ✓ Dansk support Over 850 virksomheder bruger SIGNITS i 2026 ## Papir, e-mail og PDF’er er langsomt og usikkert De fleste danske virksomheder spilder stadig timer hver uge på at få underskrifter i hus. SIGNITS giver dig juridisk bindende underskrifter på få minutter. ### 2 minutter Opret kontrakt → send link → modtager underskriver med MitID. Færdig. ### 100% retsgyldig Retsgyldig elektronisk underskrift med MitID via officiel MitID-broker. Retsgyldig i Danmark. ### Komplet bevis Automatisk PDF + revisionslog med IP, tid, MitID-identitet og signaturkvittering. Sådan virker det ## Underskriv i 4 enkle trin 01 ### Opret eller brug skabelon Vælg en skabelon eller opret en ny kontrakt med felter som navn, pris og datoer. 02 ### Tilføj underskrivere Tilføj navn og e-mail på dem der skal underskrive — og bestem rækkefølgen. 03 ### Send link via e-mail Hver underskriver får et personligt, sikkert link. Intet login kræves hos dem. 04 ### Underskriv med MitID Modtageren åbner linket og signerer med sit MitID — på mobil, tablet eller computer. Ingen app-installation. Virker på alle enheder. Underskriver I også på vegne af virksomheden i offentlige selvbetjeninger? Se hvad der ændrede sig i [MitID Erhverv-signering efter 14. april 2026](https://jit.nu/mitid-erhverv-signering-april-2026/). Funktioner ## Alt du har brug for til professionelle underskrifter ### Skabeloner med smartfelter Genbrug kontrakter. Felter erstattes automatisk med data. ### Sekventiel eller parallel signering Flere parter kan underskrive i den rækkefølge du bestemmer. ### Ordreaccept-flow Send tilbud der kræver accept — og eventuelt underskrift samtidig. ### Fuldt revisionsspor Alle handlinger logges med tid, IP og MitID-data. Perfekt til compliance og tvister. ### Automatisk PDF med revisionsspor Den færdige kontrakt gemmes med komplet revisionslog og tidsstempel. ### White-label & eget domæne Resellere og større virksomheder kan brande løsningen fuldt ud. **98%**hurtigere end papir **4,8**gennemsnitlig vurdering **100%**retsgyldige underskrifter **<2 min**gennemsnitlig signeringstid Transparent prissætning ## Vælg den plan der passer dig Ingen skjulte gebyrer. Opsig når som helst. 5 gratis mail-underskrifter/md på Starter — ubegrænsede på Vækst og Pro. Starter 0 kr/md - 5 gratis mail-underskrifter pr. måned - MitID: 8 kr pr. underskrift - 1 bruger - Standardskabeloner + revisionslog [Start gratis på signits.dk](https://signits.dk/) MEST POPULÆR Vækst 99 kr/md - Upload egne PDF’er til underskrift + bilag - Ubegrænsede simple mail-underskrifter - MitID: 5 kr pr. underskrift - Op til 5 brugere - Brugerdefinerede skabeloner - Ordreaccept + sekventiel signering - PDF + fuld audit log [Køb Vækst](https://jit.nu/vare/signits-vaekst/) Pro 299 kr/md - Ubegrænsede simple mail-underskrifter - MitID: 4 kr pr. underskrift - Op til 20 brugere - White-label branding + eget domæne - API-adgang + avancerede rapporter - Prioriteret support + onboarding [Køb Pro](https://jit.nu/vare/signits-pro/) Årligt abonnement sparer 20%. Brug for mere end 20 brugere eller reseller i stor skala? [Kontakt os om Enterprise](https://jit.nu/forside/kontakt/). Sammenlign ## Hvordan klarer SIGNITS sig? Funktion Papir + post E-mail PDF Penneo / DocuSign SIGNITS Tid til færdig underskrift 3–10 dage Timer–dage Timer 2 minutter Retsgyldighed (DK) Ja Nej (svag) Ja Ja – MitID-verificeret Revisionsspor & bevis Manuelt Ingen Ja Ja – automatisk Pris for de fleste Høj (tid+porto) 0 kr Fra ~300 kr/md Fra 99 kr/md Dansk MitID — — Delvis Ja – direkte Sikkerhed & compliance ## Bygget til at være retsgyldigt og sikkert ### Juridiske garantier - Retsgyldig elektronisk underskrift med MitID - Retsgyldig i Danmark (Aftaleloven & eIDAS) - Opfylder Aftaleloven - Fuldt revisionsspor til brug i retten ### Teknisk sikkerhed - TLS 1.3 + moderne kryptering - Fuldt revisionsspor - Token-beskyttede sign-links - GDPR & dansk hosting FAQ ## Spørgsmål og svar Er en MitID-underskrift retsgyldig i Danmark? Ja. En signatur udført via MitID gennem en godkendt broker er en retsgyldig elektronisk underskrift med MitID efter eIDAS. Den er juridisk bindende på samme niveau som en håndskreven underskrift og gælder i Danmark. Hvad koster det? Starter er gratis, Vækst koster 99 kr/md og Pro 299 kr/md. Årlige abonnementer sparer 20%. Simple mail-underskrifter: 5 gratis/md på Starter, ubegrænsede på Vækst og Pro. MitID koster 8/5/4 kr pr. underskrift afhængig af plan. Kan jeg bruge mit eget logo og skabeloner? Ja. Alle planer tillader tilpassede skabeloner. På Vækst og Pro kan du tilføje logo og farver (white-label), og Pro giver mulighed for eget domæne. Hvordan fungerer integrationen med MitID? SIGNITS bruger en officiel broker (Criipto/Idura m.fl.). Underskriverne bruger deres almindelige MitID-app. SIGNITS modtager den verificerede identitet og signaturkvittering automatisk. Kan jeg få hjælp til at komme i gang? Ja. JITS ApS leverer dansk support og onboarding. På Vækst og Pro får du hjælp til opsætning af skabeloner, integrationer og branding. ## Klar til at spare timer hver uge? Start din gratis prøveperiode i dag. Ingen binding. Opsig når som helst. [Start gratis prøve](https://signits.dk/) [Book en gratis demo](https://jit.nu/forside/kontakt/) [Besøg signits.dk →](https://signits.dk/) JITS ApS Smarte systemløsninger til danske virksomheder — siden 1999. Admind ERP, webshop, hosting og IT-service samlet ét sted. [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) [info@jit.nu](mailto:info@jit.nu) SØNDERSØ · NORDFYN · DK Løsninger - [Admind ERP](https://jit.nu/okonomisystemer-erp/) - [Webshop](https://jit.nu/webshop/) - [Hosting](https://jit.nu/hostinglosninger/) - [IT-Service](https://jit.nu/service/) - [Leasing](https://jit.nu/leasing-aftale/) Support - [Fjernsupport](https://jit.nu/service/fjernsupport/) - [IT-Sikkerhed](https://jit.nu/service/sikkerhed/) - [Kontakt os](https://jit.nu/forside/kontakt/) - [Vidensbase](https://jit.nu/artikler/) Juridisk - [Databehandleraftale](https://jit.nu/hostinglosninger/databehandleraftale/) - [Informationssikkerhed](https://jit.nu/hostinglosninger/informationssikkerhed/) - [Privatlivspolitik](https://jit.nu/privatlivspolitik/) - [Handelsbetingelser](https://jit.nu/forside/kontakt/handelsbetingelser/) © 2026 JITS ApS — Alle rettigheder forbeholdes --- ## Signits – Tjekliste: er I klar til digital underskrift? Source: https://jit.nu/signits-tjek/ *Digital underskrift Stop med at printe, scanne og vente. Få dokumenter underskrevet med MitID på minutter — ikke dage. T* Digital underskrift # Stop med at printe, scanne og vente. Få dokumenter underskrevet med MitID på minutter — ikke dage. ## Tjekliste: er I klar til digital underskrift? - De 5 dokumenttyper hvor I taber mest tid i dag - Hvad MitID-underskrift koster pr. transaktion - Sådan kommer I i gang på under en time - Hvad loven kræver — og hvad den ikke gør - Hvornår digital underskrift IKKE kan betale sig ### Hent tjeklisten + start gratis Navn E-mail Virksomhed Telefon (valgfrit) Start gratis Vi sender kun det, du beder om. Afmeld når som helst. Bruger I lokalt login i MitID Erhverv? Læs om [MitID Erhverv-signering efter 14. april 2026](https://jit.nu/mitid-erhverv-signering-april-2026/). **JITS ApS** · dansk IT-partner siden 1999 Odensevej 80 · 5471 Søndersø +45 63 13 14 13 **Nets Lead Provider** --- ## SSL Certifikat – Kryptering i verdensklasse Source: https://jit.nu/hostinglosninger/ssl-certifikat/ *SSL certifikat til din hjemmeside. Gratis installation, automatisk fornyelse og 256-bit kryptering. Beskyt kundedata og styrk Google-ranking.* --- ## Tak Source: https://jit.nu/tak/ *Modtaget Tak — det er på vej til dig Vi har sendt materialet til din mail. Vil du ikke vente, kan du komme i gang med det samme. Star* Modtaget # Tak — det er på vej til dig Vi har sendt materialet til din mail. Vil du ikke vente, kan du komme i gang med det samme. [Start gratis prøve](/signits/) [Ring til os](tel:+4563131413) Spørgsmål? Ring til JITS på [+45 63 13 14 13](tel:+4563131413) — du får fat i et menneske. Kommer mailen ikke inden for få minutter, så tjek dit spamfilter — eller ring til os, så sender vi den igen. --- ## Vibrant – Smart Indløsningsaftale Source: https://jit.nu/service/smart-loesningsaftale/ *Vibrant indløsningsaftale: 0% binding, MDR fra 0,49%, gratis terminal. Sammenlign priser og kom i gang på 10 minutter med smart kortbetaling.* --- ## Vibrant Betalingsterminal – Sikre Betalinger Source: https://jit.nu/okonomisystemer-erp/betalingsterminal-fra-vibrant/ *Vibrant betalingsterminal til sikre kortbetalinger. Nem opsætning, lave gebyrer og pålidelig driftsstabilitet til detailhandel og service.* --- ## Virtuelt Datacenter – Skalerbar VMware vSphere Hosting Source: https://jit.nu/hostinglosninger/virtuelt-datacenter/ *JITS leverer VMware vSphere-baseret virtuelt datacenter med fuld skalerbarhed, dedikeret support og fleksibel ressourcetildeling til erhverv.* --- ## Webhotel med kvalitet, sikkerhed & høj oppetid Source: https://jit.nu/hostinglosninger/webhotel/ *Webhotel med 99,9% oppetid, daglige backups og dansk support. Sammenlign priser og funktioner på kvalitetshosting til din hjemmeside.* --- ## Webshop — E-handel der performer Source: https://jit.nu/webshop/ *Professionel webshop med ERP-integration. WooCommerce, Shopify og Magento-løsninger der performer. Få e-handel der er nem at drive.* Fra skræddersyet WooCommerce til Magento og Shopify — vi bygger webshops der integrerer direkte med dit ERP-system. ## Vores webshop-løsninger - **Intelligent Webshop** — Skræddersyet med Admind-integration - **JITS Shop Mikro** — Effektiv start-løsning - **WooCommerce Custom** — Fuld fleksibilitet - **Shopify & Magento** — Enterprise-løsninger --- ## Webshop Moduler til Din Online Butik hos JITS Source: https://jit.nu/webshop/moduler/ *Webshop moduler der udvider funktionalitet: betalingsløsninger, lagerstyring, marketing-integration og forsendelse til din online butik.* --- ## WooCommerce Plugins – Skræddersyede Løsninger Source: https://jit.nu/webshop/woocommerce/woocommerce-plugin/ *WooCommerce plugins skræddersyet til danske webshops. Betalingsløsninger, integration og automatisering der øger salg og effektivitet.* --- ## WooCommerce– Din drømmewebshop, skræddersyet Source: https://jit.nu/webshop/woocommerce/ *WooCommerce-webshop skræddersyet til din forretning. Professionel opsætning, integration og optimering af dansk e-handel – uden unødvendige kompromiser.* ---